<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: mennesket</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et mennesket</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 22 May 2012 21:01:27 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>SE HVORDAN JORDEN BLEV GRØN AFSNIT 3 PÅ DR.DK NU</title>
            <link>http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-3-pa-dr-dk-nu/</link>
            <description>Watch BBC How to Grow a Planet Part 3

&amp;nbsp;
Hvordan Jorden blev grøn afsnit 3
Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden, men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Den mest magtfulde plante iplanetens historie er græs. Græs blev den mest effektive skaber af ilt på Jorden. Det gjorde landet til et flammende inferno og hjalp med at fylde oceanerne med liv. Græsset skabte også de omgivelser, der gjorde det muligt for vore forfædre at kravle ned af træerne og begynde at gå på deres bagben.
via dr.dk / TV Oversigt.
</description>
            <author>Blogger</author>
            <source url="http://blognyt.com/feed/">BLOG NYT</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 16:26:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>SE HVORDAN JORDEN BLEV GRØN AFSNIT 2 PÅ DR.DK NU</title>
            <link>http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-2-pa-dr-dk-nu/</link>
            <description>Originaltitel: How to Grow a Planet
Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden. men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Fremkomsten af blomster bragte en eksplosion af farver til en kedelig og ensfarvet planet. Botanikere og forskere fortæller her om frøenes fantastiske overlevelsesevne og om, hvordan det gik til, da dinosaurerne forsvandt, og det blev de blomstrende vækster, der arvede Jorden.
via dr.dk / TV Oversigt.
</description>
            <author>Blogger</author>
            <source url="http://blognyt.com/feed/">BLOG NYT</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 01:09:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>SE HVORDAN JORDEN BLEV GRØN AFSNIT 1 PÅ DR.DK NU</title>
            <link>http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-1-pa-dr-dk-nu/</link>
            <description>Originaltitel: How to Grow a Planet
Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden. men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Det var planter, der fik padderne til at forlade vandet, de havde en hånd med i dinosaurernes storhed og fald, og de sikrede mangfoldigheden af insekter, pattedyr, fugle og endda os mennesker &amp;#8211; alt sammen til deres egen fordel og udbredelse. Et hold af botanikere og forskere undersøger her efterkommerne af de planter, der har domineret og ført til de mest grundlæggende ændringer i Jordens historie, nemlig skabelsen af den ilt, vi indånder, og jorden vi går på, og ikke mindst hvilke arter der skulle overleve.
via dr.dk / TV Oversigt.
</description>
            <author>Blogger</author>
            <source url="http://blognyt.com/feed/">BLOG NYT</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 19:37:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rumelevator 2050? – del 2</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/129366-rumelevator-2050--del-2?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=blogs</link>
            <description>Da debatten efter mit sidste blogindlæg var præget af en hel del spekulationer, antagelser og misforståelser, vil jeg lige præcisere i det følgende, og forsøge at besvare nogle af de mange spørgsmål, &amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 08:50:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rumelevator 2050? – del 2</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/129366-rumelevator-2050--del-2?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=</link>
            <description>Da debatten efter mit sidste blogindlæg var præget af en hel del spekulationer, antagelser og misforståelser, vil jeg lige præcisere i det følgende, og forsøge at besvare nogle af de mange spørgsmål, &amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 08:50:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mennesket ? det ensomme dyr.</title>
            <link>http://johsthomsen.wordpress.com/2012/05/15/mennesket-det-ensomme-dyr/</link>
            <description>Svend Wiig Hansens  skulptur under søjlerne på Viborg Katedralskole passeres dagligt af flere hundrede mennesker. Den er værd at stoppe op ved &amp;#8211; det har jeg forsøgsvis gjort her: Svend Wiig Hansen . &amp;#160;</description>
            <author>Johs. Thomsen</author>
            <source url="http://johsthomsen.wordpress.com/feed/">Johs. Thomsen</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 10:22:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rumelevator 2050?</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/128874-rumelevator-2050?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=blogs</link>
            <description>Hvor meget omtale, Obayashi Corporation havde regnet med, er ikke til at vide, men i vores del af verden har det været sparsomt – selv har jeg først fundet ud af det i sidste uge, selvom pressemeddele&amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 21:37:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rumelevator 2050?</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/128874-rumelevator-2050?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=</link>
            <description>Hvor meget omtale, Obayashi Corporation havde regnet med, er ikke til at vide, men i vores del af verden har det været sparsomt – selv har jeg først fundet ud af det i sidste uge, selvom pressemeddele&amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 21:37:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Planetary Resources</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/128785-planetary-resources?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=blogs</link>
            <description>Minedrift i rummet. Det kan lyde lidt vildt for dem, der ikke er vant til at tumle med slige koncepter. På P1 forleden havde Anders Bech Jessen kun et par hånlige fnys til overs for konceptet, uagtet &amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 21:50:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Planetary Resources</title>
            <link>http://ing.dk/artikel/128785-planetary-resources?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=</link>
            <description>Minedrift i rummet. Det kan lyde lidt vildt for dem, der ikke er vant til at tumle med slige koncepter. På P1 forleden havde Anders Bech Jessen kun et par hånlige fnys til overs for konceptet, uagtet &amp;hellip;</description>
            <author>Steen Eiler Jørgensen</author>
            <source url="http://ing.dk/rss/blogs">Ingeniøren - Blogs</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 21:50:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mennesket ved havet</title>
            <link>http://8klblaabjerggaardskolen.wordpress.com/2012/04/26/mennesket-ved-havet/</link>
            <description>Mennesket ved Havet, i hverdagens sprog ofte kaldet De 4 hvide mænd, er en 9 meter høj skulptur i hvid beton, udført af billedhuggeren, maleren og grafikeren Svend Wiig Hansen. Den er placeret vest for Esbjerg ved Sædding Strand. Placeringen lige overfor Fiskeri- og Søfartsmuseet, en af områdets store turistattraktioner, gør at den får stor [...]</description>
            <author>camillapigen69</author>
            <source url="http://8klblaabjerggaardskolen.wordpress.com/feed/">8. årgang på Blåbjerggårdskolen</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 21:36:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forskere: 17-årigs brystindsamling er udtryk for tendens</title>
            <link>http://www.etik.dk/artikel/454845:Forbedring-af-mennesket--Forskere--17-aarigs-brystindsamling-er-udtryk-for-tendens?rss</link>
            <description>Hvorfor vælger en 17-årig pige at oprette en blog, hvor fremmed opfordres til at give penge til hendes store ønske, et par nye silikone-bryster?
Den 17-årige pige, der på sin blog kalder sig bettesbry&amp;#8230;</description>
            <source url="http://www.kristeligt-dagblad.dk/rss/nyheder">Kristeligt Dagblad - Kristeligt Dagblad - Alle nyheder</source>
            <pubDate>Wed, 14 Mar 2012 14:14:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tænk på at det er svært at tænke på fremtiden.</title>
            <link>http://magatopia.dk/magasin/2012/02/fremtidens-bedrift/</link>
            <description>Konsistoriehuset inde i universitetsgården på Frue Plads er et af de ældste i København, måske det ældste. Forhenværende rigsantikvar, Olaf Olsen, foretog gravninger i huset i slutningen af 1960´erne og daterede bygningen til ca. 1420....</description>
            <author>Niels Kjær Olsen</author>
            <source url="http://magatopia.dk/magasin/feed/">Magasinet *.topia</source>
            <pubDate>Mon, 27 Feb 2012 21:24:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tænk på at det er svært at tænke på fremtiden.</title>
            <link>http://magatopia.dk/magasin/2012/02/fremtidens-bedrift/</link>
            <description>Konsistoriehuset inde i universitetsgården på Frue Plads er et af de ældste i København, måske det ældste. Forhenværende rigsantikvar, Olaf Olsen, foretog gravninger i huset i slutningen af 1960´erne og daterede bygningen til ca. 1420....</description>
            <author>Niels Kjær Olsen</author>
            <source url="http://magatopia.dk/magasin/?feed=rss2">Magasinet *.topia</source>
            <pubDate>Mon, 27 Feb 2012 21:24:40 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

