De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et metoder http://www.overskrift.dk Thu, 17 May 2012 19:01:40 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Foodfandk/~3/_DHztMc9CJQ/ Foto: Nanna Albrechtsen   Rabarber er en af forårsbebuderne, på linje med de første grønne asparges. De er noget af det første søde som pibler op af jorden og alligevel sætter rabarbernes syrlige indre naturlige begrænsninger for deres anvendelighed. Så tænk ud af boksen, lad forårsolen inspirere til nye retter med rabarber eller læs med her og få mine tips til andet end crumble, kompot og kage! En grøntsag i frugtige klæder Rabarber er en grøntsag i botanisk forstand. De pinkfarvede forårsstængler matcher både sødt og salt til perfektion, hvilket burde betyde, at den er virkelig nem at bruge i hverdagskøkkenet. Ofte ser man dog rabarber optræde som udkogt og nærmest udpint i diverse kompotter, grød og marmelader. Både smag og den smukke farve bliver fortyndet og reduceret i de klassiske/gammeldags tilberedninger med bl.a. lang kogning. Bagning fordamper noget af vandet fra stænglerne og gør smagen mere koncentreret og konsistensen mere tiltalende. Så for mig at se er det helt sikkert en af de mest optimale måder at tilberede rabarber på. Forsød rabarberen Rabarber er ikke lutter sødme og forårsfrugtsmag, de er hamrende sure. Primært på grund af et højt syreindhold, specielt æblesyre påvirker smagen. Det gør oxalsyre til gengæld ikke, selvom mange tror det.. Oxalsyre er toksisk, men indholdet i stænglerne er ikke så højt, at det skaber problemer, når vi spiser rabarber. Til gengæld kan oxalsyre mærkes på tænderne. Tilsæt mælkeprodukter i form af fløde, mælk etc. som fra naturens side indeholder calciumsalte. Calciumen i mælkeprodukterne binder oxalsyren og får det til at bundfælde, så den ?uldne? fornemmelse på tænderne ikke er ligeså udpræget. Det sammen virker også med spinat. Sukker er en nærmest forløsende ingrediens når det angår rabarber, som lægger låg på syren og åbner for hele aromaregistret. Prøv dig frem med forskellige ?sødemidler? for eksempel honning, rørsukker, agavesirup osv. Hver især tilfører de smag og giver rabarber en snert af sit eget udtryk! Smagskombinatorik Smagen i rabarber er spæd, delikat og relativt mild, så undgå at “fortynde”  eller overdøve den. Vælg i stedet neutrale og smagsunderstøttende komponenter i retter med rabarber, så den kommer til sin fulde ret. Kornprodukter, mælkeprodukter, milde salater og avocadoer gode match til rabarber, men skal der mere power på bliver det rabarber endnu mere interessant i kombination med for eksempel lakrids, ingefær, kokos, citron eller chili. Lad dig inspirere af nogle af mine egne utraditionelle retter med rabarber: Syltede rabarber med fennikelfrø og rødløg ? Kog en syltelage af 1 dl eddike, 1½ dl rørsukker og 1 dl vand sammen med 1 tsk. fennikelfrø og 10 peberkorn. Hæld den brandvarme lage over 5 stængler rabarber (skåret i små tern ca.½ cm) og ½ rødløg i tynde skiver i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar glasset på køl og lad det gerne trække et par dage. Smager herligt til stegt kylling og fisk eller til ost. Tørret rabarber med rørsukker og rålakrids ? Rabarber ?skrælles? med en kartoffelskræller/mandolinjern i lange tynde strimler. En lage blandes af halvt sukker, halvt vand og et drys rålakrids (kan udelades) og rabarberne ligges heri et par timer. Tag herefter rabarberne op og bag dem ved 70 grader i ovnen til de er helt tørre og sprøde (det kan tage op til 6 timer). Bagepapiret kan evt. smøres med neutralt olie. Bruges som dessertpynt eller som en delikat snack. Sprødt brød med rygeost og bagte rabarber ? Skær rabarberstængler i små tern, drys med lidt rørsukker, dryp med æbleeddike og bag i ovnen (180oC) til de er møre (ca. 20 min). Rist en skive surdejsbrød eller maltbrød til det er sprødt og gyldent. Læg et par skefulde fynsk rygeost på brødet og top med lune bagte rabarber og friske ærteskud eller kørvel. Blomkål med bagte rabarber, dild og vinaigrette - Skær 4-5 rabarberstængler i mundrette stykker, drys med lidt rørsukker, dryp med æbleeddike og bag i ovnen (180oC) til de er møre (ca. 20 min). Lad rabarberstykkerne afkøle og skær imens buketterne af et blomkål. Skær bukketterne i helt tynde skiver på et mandolinjern og vend dem sammen med karse (1 lille bakke), de bagte, kolde rabarber og en vinaigrette af 2-3 spsk. olie, 1½ spsk. æbleeddike og ½ tsk. honning. Drys evt. med smuldret, cremet feta. Smag til med salt og peber. Rabarber-kombo med grape og timian (Saft OG kompot i én)- Bring ½ liter vand, 100g sukker, 500g rensede rabarber(i mundrette stykker), saften af 1 grapefrugt (~1 dl) og evt. 1 knsp. korn af vaniljestang i kog. Lad det simre i 8 minutter under låg og tilsæt så 1 spsk. friskhakket citrontimian. Lad det simre yderligere 2 minutter og tag gryden af varmen. Hæld blandingen igennem en sigte og lad saften løbe i en skoldet flaske eller et glas (alternativt skyldes i atamon). Gem frugtresterne fra sigten i et andet glas eller server direkte som tilbehør til kød- og fiskeretter eller smag til med lidt honning og server til kage eller is. Saften bruges til  opblanding af drinks. Mix saften med fx tør mousserende vin, danskvand eller shake den med vodka, gin eller vermouth og is. Alternativt smager saften også skønt i en iskold jordbærmilkshake. Related posts: Udnyt årstiden – “Synd” i avocado året rundt! Udnyt årstiden – Torskerogn Udnyt årstiden – Skorzonerrod Mia Foodfan.dk Thu, 17 May 2012 15:46:12 +0100 http://www.altomhund.dk/forums/showthread.php?4456-Øvelserne-og-træningen-generelt&goto=newpost Det her bli´r lidt en rodet tråd for det er ikke helt nemt at forklare - og slet ikke kort fortalt :whistling: Noget jeg har lært og som jeg er super glad for og som jeg prøver at lære fra mig når jeg underviser er, at når man påbegynder en øvelse, så skal man koncentrere sig 100% om at sætte hunden op til succes og få øvelsen til at lykkes. Om det er lineføring, apport, søg, osv er lige gyldigt. Det gælder for så vidt det hele. Og det er faktisk skide svært. Noget jeg ligger mærke til (og som jeg ofte vender med dem på mit hold) er at vi har en tendens til at fokusere på enkelte dele og glemme resten. Eller sløse med om man vil. Og det rammes jeg da også selv af! Ingen helgen her ;) Eksempler kan være at man vil lave en super god "her" øvelse, men glemmer lidt lineføringen på vej dertil. Eller at man koncentrere sig om at hunden ikke knalder på en apport og så negligerer afleveringen. Nogle vil sige at det hele handler om at dele øvelserne op i elementer og så sætte dem sammen når det hele er klart, men det er ikke det jeg taler om lige her. For selvfølgelig skal man ikke bede sin hund om noget man ikke har lært den. Det jeg taler om i denne tråd er det at holde tungen lige i munden og at kunne fokusere på alle detaljerne og at samle alle elementerne til en succes øvelsen igennem. Gi´r det mening? Er i med så langt? Spørgsmålet er nemlig, hvordan gør i det og hvilke ting "glemmer" eller negligerer i? AnneMette Alt om Hund Sat, 05 May 2012 20:30:09 +0100 http://psyknoter.com/2012/04/24/nye-noter-uge-17/ Klinisk psykologi (bachelor) Elsass, P. (2003): Håndbog i kulturpsykologi. Gyldendal. Kapitel 04, 18 & 19 Hougaard, E., Diderichsen, B., Nielsen, T. (red.) (1998): Psykoterapiens hovedtraditioner. Dansk Psykologisk Forlag. København. Kapitel 01, 03, 04 Nolen-Hoeksema, S. (2006/2008): Abnormal psychology.  Fourth Edition. … Læs resten → psyknoter PsykNoter Tue, 24 Apr 2012 14:49:10 +0100 http://www.ane-friis.dk/taknemmelig En følelse der er fuldstændig overvældende efter en uge, som i høj grad har været præget af mine oplevelser sammen med visitationsenheden i Holstebro Kommune. Jeg er taknemmelig for, at der er ledere i de rigtige positioner, som ser mulighederne i de former for undersøgelser, som jeg gennemfører! Jeg er taknemmelig for, at der er ledere i andre helt rigtige positioner, som med åbne arme tager imod tilbuddet om observation af deres medarbejderes dagligdag! Jeg er taknemmelig for, at en gruppe medarbejdere har været så utrolig imødekommende og givet mig muligheden for at opnå en indsigt i deres arbejdsliv! Jeg er taknemmelig for, at jeg har mit gode helbred, at jeg har min familie og mit netværk – at mit liv i grove træk er ukompliceret – livsbetingelser som, for mange af de borgere jeg  har haft berøring med i denne uge, tager sig helt anderledes ud! Men allermest – så er jeg taknemmelig for, at jeg bor i et land - og i en kommune – hvor der hver dag sidder en gruppe kvinder og varetager jobs, som på mange måder er utrolig komplicerede. Jobs jeg aldrig ville kunne varetage! Så i går aftes en plastikkirurg i et tvprogram, som udtalte, at han blev enormt belastet af patientsamtalerne. For ham var den  “vågne” kontakt med patienterne enormt krævende – modsat arbejdet med de bedøvede patienter. I løbet af den her uge har jeg flere gange haft lyst til at lukke både øre og øjne – og det selvom jeg ikke engang havde en skid med noget at gøre! Jeg observerede blot! Er så mega imponeret – og taknemmelig over, at der findes nogen, som er så dygtige til deres job. Som har arbejdsbetingelser, som jeg finder meget vanskelige, men som de i overvejende grad oplever som udfordrende og meningsgivende. Jeg har oplevet ansatte – som hver eneste dag sidder med de “vågne patienter” – og tak for jer! I gør et fantastisk stykke arbejde! Ane Friis Ane Friis Fri, 20 Apr 2012 08:54:48 +0100 http://isitabird.dk/inspiration/fra-grat-guld-til-det-nye-sort/ Jeg er efterhånden lidt træt af at høre om begrebet autenticitet. Om hvordan vi alle jagter det autentiske ? i vores livsstil og i vores forbrug (af fx fødevarer (simremad og nordisk), tøj (mormorstrik), boligindretning (naturmaterialer), medier (?Bonderøven?), oplevelser, rejser etc. Vi fik jo allerede i 2007 med Joe Pines bog ?Authenticity: What Consumers Really [...] Line Groes IS IT A BIRD Tue, 17 Apr 2012 08:30:45 +0100 http://www.ane-friis.dk/tak-for-viden Jeg ved, at jeg om bare en uge allerede første gang vil tage hjem fra arbejde med fornemmelsen af “tak for viden”. Rigtig meget af min kommende arbejdstid vil nemlig indebære observation og interviews af en lang række fagpersoner på sundhedsområdet i Holstebro Kommune. Og jeg glæder mig helt vildt meget! Det er sådan lidt “knib mig i armen”-agtigt, at jeg får alle de her fantastiske muligheder for at få et indblik i så mange menneskers arbejdsliv og hverdag. På mandag starter den første af tre dage sammen med visitatorerne, hvor jeg skal køre med rundt, observere og spørge ind til både medarbejdere og de berørte borgere. Er helt vildt spændt på det! Spændt på, hvordan jeg bliver taget i mod, spændt på, hvad jeg kommer til at observere, og bare spændt på at få fornemmelsen af, hvad det vil sige at arbejde som visitator. Tidligere i dag var jeg, efter aftale med ældrechef Tove Søgaard, forbi fællesledermøde for plejeboligledere og teamleder, hvor jeg skulle præsentere min rolle i projektet omkring det nye Center for Sundhed og også min rolle i de forandringer, der skal gennemføres på området for Det Nære Sundhedsvæsen. Var både en smule nervøs og ret spændt, men blev taget enormt godt imod og gik derfra med blokken fyldt af navne og telefonnumre på kontaktpersoner, som alle gerne vil tage imod tilbuddet om, at jeg skal gennemføre observationer på deres områder. Virkelig bare super, super godt! Og endnu mere at se frem til! Ved ikke om det skyldes min medførte nysgerrighed (den går ud til dig farmor) - men jeg finder det helt enormt interessant og fascinerende at møde forskellige typer mennesker og få lov til at lære mere om, hvordan de anskuer verden, hvad deres dag består af og se dem udføre deres arbejde. Jeg ved også allerede nu, - at jeg kommer til at blive blæst væk over hvor dygtige mennesker, der findes rundt omkring i vores kommune. Lige nu ser jeg det hele tiden. Hver dag. Dygtige mennesker, som man ikke kan andet end at blive imponeret over! Shit hvor jeg glæder mig! Så er arbejdslivet virkelig fantastisk – og mine kompetencer som sociolog får for alvor lov til at blive både anvendt og testet. Yeah! - har til information – tænkt mig at være en smule mere på dupperne end min observationshund på billedet! Ane Friis Ane Friis Thu, 12 Apr 2012 15:09:51 +0100 http://psyknoter.com/2012/04/10/nye-noter-uge-15/ Kognitionspsykologi (bachelor) Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2000): Objects, Concepts and Categories. Kapitel 10 IN: Cognitive Psychology. A Students Handbook (4th ed.). Hove (UK): Psychology Press. Scott, T. W. (2003): Klassisk betingning. Kapitel 03 IN: Learning and Memory: … Læs resten → psyknoter PsykNoter Tue, 10 Apr 2012 15:03:19 +0100 http://www.altomhund.dk/forums/showthread.php?4261-Det-lille-ord-Nej&goto=newpost Bragt på banen af denne tråd: http://www.altomhund.dk/forums/showt...-EL-halsb%E5nd Så er jeg meget intresseret i at høre hvad holdningen er til et lille, men betydningsfuld og meget omdiskuteret ord: Nej. Hvad er jeres forhold til ordet - er det noget som skal indøves, bruges det i hjemmet, på træningspladsen? Hvorfor, hvorfor ikke? For at starte diskutionen gik jeg på et hvalpehold hvor vi havde en "gæstelærer" en dag, da vi træner operant, er det er forbudt at sige "nej" til hunden på pladsen i forbindelse med træningsøvelser. En ny HF var meget intresseret - og spurgte hvad man nu gjorde når hunden hoppede op på bordet og tog maden? Svaret kom promte fra gæstelæreren og med et smil på læben; "Jeg skynder mig at sige værsgo til hunden"... HF som ikke var bekendt med pågældenes gæstelærers humor, grublede en uges tid over svaret, hvorfor han ytrede sin undring på holdet den efterfølgende træningstime, til stor morsomhed for resten af holdet. Ninkamus Alt om Hund Sun, 18 Mar 2012 20:50:41 +0100 http://formidlingogmetode.wordpress.com/2012/03/14/undervisning-12-marts-12/ her er slides fra undervisningen i mandags.Presentation 12.3.12 på gensyn d. 19.3. hvor pensum er Sismondo. Samt udleveret materiale om interview og observation: Martin Descombe ‘The Good Research Guide’ kap.10 (interview) og kap.11 (observation), Niels Thorsen ‘Klangen af et menneske’ kap.17 og 18. desuden kan Lars Bjerg ‘Som man spørger – det journalistiske interview’, og [...] formidlingogmetode Formidlingogmetode's Blog Wed, 14 Mar 2012 17:07:45 +0100 http://www.denup.dk/fra-laereplan-til-handleplan.asp Læreplan En Pædagogisk læreplan er den overordnede beskrivelse af de 6 udviklingsområder, som Social- og Integrationsministeriet har vedtaget i serviceloven og udtrykt i bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Læreplanen kan/skal skrives ind i virksomhedsplanen. Området er ved regeringsændringen lagt over under det nye ministerium for familie og forbrugeranliggende. Handleplan En handleplan er en mere specifik beskrivelse af hvert enkelt punkt fra læreplanen. Handleplanen har således et operativt sigte, idet den synliggør, hvad man konkret gør for at opfylde læreplanen. Læringsguide En læringsguide er en inspiration til, hvordan man kan føre handleplanen ud til konkret handling i den enkelte aktivitet. Handleplan i H.C. Andersen Vi har i de sidste 5 år arbejdet målrettet med handleplaner som styringsinstrument, der danner rammen for de sproglige aktiviteter, vi sætter i værk sammen med de 30 børn vi har tilknyttet Sprogcenter H.C. Andersen i 10 uger. Handleplanskataloget, er en række handleplaner, som bruges til at beskrive, hvad personalet vil i den enkelte aktivitet, samt sikre, at der igennem forløbet er en rødt tråd i aktiviteterne. Handleplanerne er traditionelt bygget op med mål, metoder, midler og evalueringen. Mål og delmål I læreplanerne har vi bl.a. sproglige mål, som vi ville arbejde efter. F.eks. kan et mål være at fokusere på, at der skabes læring omkring nærmiljøet. I handleplanerne formuleres målet mere specifikt, f.eks. på tur til stranden skabes der læring omkring farver, former og konsistens. I læringsguiderne formuleres målet helt konkret i forhold til handleplanernes mål. F.eks. at det, som børnene ser og oplever undervejs på turen anvendes som materiale til at snakke om farver, former og konsistens, f.eks. en regnorm. Metoder og Midler Handleplanen indeholder en aktivitetsbeskrivelse, der indbefatter tre metoder: forforståelse, aktivitet og efterbearbejdning. Aktivitetsbeskrivelsen deles op i disse tre metoder for at skabe gentagelser af centrale begreber. Forforståelse anvendes for at skabe overensstemmelse mellem den voksnes og barnets billede af, hvad der nu skal ske. Samtidig giver det den voksne mulighed for at ?se? barnets forestillingsbilleder. Aktiviteten giver barnet mulighed for at sanse det sted, vi er henne. Når barnet sanser, hvor vi er henne, skabes der grobund for ny læring og herigennem afsæt for sproglig udvikling, Efterbearbejdningen består i, at den voksne følger op på, om barnet har opnået den sproglige læring og evt. kan bruge den som afsæt til ny aktivitet. Midler indgår som en naturlig del af aktivitetsbeskrivelsen. Hvis børnene skal male, så skal de bl.a. bruge maling, pensler og papir. Dokumentation Vi har besluttet at der i handleplanen skal vær et afsnit om dokumentation. Det har ofte før været sammen med evalueringen, men dokumentationen kan vise aktiviteter, der ikke er nævnt under de planlagte mål, men som opstod i situationen. Dokumentation bruges desuden overfor forældrene, så de bedre kan se og følge med i hvordan deres barns hverdag er i institutionen. Sidst men ikke mindst kan dokumentationen anvendes i forhold til det forvaltningsmæssige niveau. Der er mange forskellige metoder, hvorved man kan dokumentere de aktiviteter der udføres, samt den læring der sker. Eksempelvis at børnene til samling bliver i stand til at fortælle om deres tur og undersøgelse af ormen eller at børnene viser billeder fra turen til deres forældre og fortæller om turen. Evaluering Evaluering kan bl.a. være en aktivitet, som børnene selv arrangerer. Den voksne kan gennem denne aktivitet evaluere den sproglige læring børnene har opnået ved f.eks. at høre efter om børnene bruger nye ord og begreber Til evaluering kan man således også bruge f.eks. digitalfoto, børneinterview eller matrix model (et afkrydsningsskema). Hvordan så komme fra læreplanen til handleplanen? Socialministeriets lærerplaner tager udgangspunkt i minimum seks områder. Det er vores erfaring, at man får det bedste resultat ud af en handleplan, når man fokusere på et til to af disse områder. Vi har valgt at arbejde videre med handleplanerne fra vejledningen, ved først og fremmest at sige, at Pædagogisk sprogcenter H.C. Andersen mest har fokus på Sproget og de kulturelle udtryksformer. Nedenstående viser, at man sagtens kan få alle områderne ind under en tur i nærmiljøet, ligesom billedserien fra turen viser forskellige aspekter, man kan vægte i læringen. Eksempler Når barnet leger med kammeraterne ved søen, fanger haletudser, opbygger god lege er det den sociale kompetence barnet udvikler. Når barnet opdager, at de små dyr i søen hedder haletudser, beskriver og fabulerer over dagens hændelser og næste dag spørger den voksne, om det må komme med ned til søen igen, så har barnet udviklet sin sproglige formåen. Når barnet hopper fra træstub til træstub udvikles de motoriske evner Når barnet synger ?Har du aldrig set per syvspring danse? eller har taget skitse blokken med på tur skabes der læring omkring kulturelle udtryksformer og værdier. Når barnet kan klare sig i sit nærmiljø, har det udviklet sin personlige kompetence, idet barnet selv kan finde nye områder at lege i og selv kan finde hjem. Det er vores erfaring, at det ikke giver mening at krydse alle matrix felterne af, for der er meget, som pædagogen skal forholde sig til, og derfor risikeres det, at alt smeltes sammen. Når alt smelter sammen er det yderst vanskeligt at se, hvor læringen finder sted. Det er derfor vores råd at fokusere på et til to af de 6 områder fra læreplanen ad gangen, for at gøre det muligt at omsætte læreplanen til en realistisk handleplan Claush Denup - Den Usynlige Pensel Sat, 10 Mar 2012 17:54:33 +0100 http://www.denup.dk/projektmappen-borns-indre-billeddannelse.asp Da vi sad i kælderen under rådhuset første gang og snakkede om, hvad der var en af de store udfordringer i dagtilbuddene, kom diskussion ret hurtigt ind på, hvor vanskeligt indvandrere havde det med danske metaforer, sammenholdt med at vi dagen lang bombarderes af et utal af billeder. Med et stigende antal nydanske børn i dagtilbuddene er der kommet fokus på, hvordan børn lærer sprog. Ofte endda to eller flere sprog. Det har vist sig, at det ikke bare er en opgave med at træne 2-sprogede børn i dansk sprog. Problematikken er langt mere omfattende og handler om, hvordan børn udvikler deres sprog, færdigheder, forståelse og refleksion – og hvordan dagtilbuddene kan skabe rum for denne læring. For alle børn. Det er klart, at nydanske børn er endnu mere afhængige af dagtilbuddenes kompetence til at skabe gode sprogpædagogiske udviklingsforløb. Men det handler om en nødvendig pædagogisk kompetence i forhold til alle børn. Hvis vi nu kunne være med til at anvise metoder til, hvordan børnene kunne skabe disse indre billeder, herigennem fordybelsen, som sproget bygger på, ville det være relevant at søge penge til i KIDpuljen (KID Kvalitet i Dagtilbud). Og dermed var ideen til vort projekt sået Projektmappen Du kan herunder se hele projektmappen. Introduktion En introduktion til projektet, dets baggrund og deltagere Fra læreplan til handleplan Metoder og midler, dokumentation, evaluering samt eksempler 1 til 6 i billeder (Fil: 213 KB) Læringsguides (Fil: 3.217 KB) Her har vi samlet alle de læringsguides vi har lavet i projektet Egne læreplaner Rapport om indre billeddannelse (Fil: 50 KB) Aktiviteter (Fil: 29 KB) Claush Denup - Den Usynlige Pensel Sat, 10 Mar 2012 17:45:23 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/02/27/enterprise-arkitektens-guide-til-effektive-moder/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Mon, 27 Feb 2012 17:00:22 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/02/27/enterprise-arkitektens-guide-til-effektive-moder/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Mon, 27 Feb 2012 17:00:22 +0100 http://espressokanden.dk/2012/kaffe-brygning/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kaffe-brygning Jeg blev faktisk ret overaskede da jeg fandt ud af, at der er utallige metoder til at brygge kaffe. Selv har jeg kun været bekendt med filter kaffe, Espressokande og rigtig espressomaskiner. Derfor vil de næste par blogs indlæg handle om nogle af de metoder til at brygge kaffe, som der normalt ikke bliver anvendt her i Danmark. Hvis du har brug for at få en forklaring på hvordan en espressokande fungere, har jeg et link til en kort forklaring af hvordan de benyttes. Rasmus - Espresso elsker EspressoKanden.dk Sat, 25 Feb 2012 10:00:40 +0100 http://www.altomhund.dk/forums/showthread.php?4119-Test-af-boldkanon&goto=newpost Jeg har fået fingre i en boldkanon som jeg har fået lov at lege lidt med og teste funktionaliteten af. Den er fin størrelse, simpel at bruge, langt billigere end de andre jeg kender til og min første test i dag viste gode resultater. Jeg har lavet en lille film hvor det er tøserne der er prøveklude. Kanonen står på ca. 45 meter og det kan være svært at se når den går af synes jeg. Men den virker fint og reagerer når den skal og hundene synes den var skæg nok - da de lige kom sig over det første schok at det var noget der sprang op :D Jeg havde den egenlig i tankerne til Cody som også fik lov at prøve. Dog på en lidt kortere afstand og så blev den stillet tættere på læbæltet så jeg var sikker på han løb lige. Og der valgte jeg at ligge telefonen fra mig da vi netop er startet op på fremadsendelser/dirigeringstræning med ham og jeg derfor ville have fuld fokus på ham. Men den virkede super godt på ham og der var smæk på knægten efter at han havde siddet på måsen og kigget på at tøserne havde hentet en flyvende bold hele 4 gange. Er der andre der bruger (eller har brugt) boldkanon? I så fald, hvad er jeres erfaringer? AnneMette Alt om Hund Fri, 17 Feb 2012 17:59:27 +0100