<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: mobning</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et mobning</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Thu, 17 May 2012 13:03:35 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Mobning ? før og nu</title>
            <link>http://christiansparre.wordpress.com/2012/05/17/mobning-for-og-nu/</link>
            <description>&amp;#60;a</description>
            <author>Christian</author>
            <source url="http://christiansparre.wordpress.com/feed/">IT i skolen</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 09:15:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dårligt psykisk arbejdsmiljø hænger ikke nødvendigvis sammen med dårligere livsstil</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/daarligt-psykisk-arbejdsmiljoe-haenger-ikke-noedvendigvis-sammen-med-daarligere-livsstil</link>
            <description>Lav belønning, ringe indflydelse og høje krav i arbejdet er faktorer i vores psykiske arbejdsmiljø, som ser ud til at kunne påvirke vores livsstil. Men resultaterne er ikke entydige. Det viser resultater af et studie blandt 3.224 offentligt ansatte, som besvarede spørgsmål om arbejdsmiljø, helbred og livsstil i løbet af en toårig periode. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Occupational and Environmental Medicine.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 12:05:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Jeg kender en, der slår på piger?</title>
            <link>http://facaden.dk/jeg-kender-en-der-slar-pa-piger/</link>
            <description>Pigebander: Hvad der startede med jalousi og truende sms?er endte i et overfald efter skoletid i 8. klasse. Den i dag 22-årige Tine Bro tænker tilbage på konfrontationen med en pigebande. Hun er langt fra den eneste, der har oplevet pigevolden på nærmeste hold.
Skrevet af Sabrina Skjødt
Foto: Christopher Thomsen
Model: Rez
De seneste 10 år er antallet af 15-20 årige piger dømt for vold steget med 142 procent. Det viser tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed. I langt de fleste tilfælde opstår volden på baggrund af hverdagskonflikter som kæreste- og venindeproblemer.
Tidligere blev piger indadvendte og triste, men flere har i dag tendens til at blive udadreagerende og via volden vise, at ?det finder jeg mig ikke i?. På samme måde støtter de op, hvis veninder er i konflikter og volden bliver et signal om, at de er der for hinanden. Det forklarer Marianne Vinther Nielsen fra Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter til Urban.
Sygelig jalousi
En utryg hverdag og trusler om tæsk var i 8.klasse hverdag for den i dag 22-årige Tine Bro fra Rødovre. Venskabet med klassekammeraten, Kasper, endte brat, da han blev kærester med den to år ældre Camilla. Tine og Kasper sås hver dag; fulgtes i skole, hængte ud hos hinanden og spillede fodbold. Nu forbød Camilla dem at have kontakt.
?Jeg tænkte; ?det skal hun ikke bestemme?. Jeg ringede til hende og sagde, at hun ikke bare kunne tage min bedste ven fra mig,? fortæller Tine.
Men Camilla var sygeligt jaloux, og der skulle mere til at få hende på andre tanker. Hun tog stærkere midler i brug og sendte sin ven, Phillip, hen for at advare Tine mod at se Kasper.
?Phillip tog fat i mig i skolen og sagde, ? jeg slår ikke på piger, men at jeg kender nogen, der gør?,? siger Tine.
Tine lod sig ikke skræmme. Hvad skulle de kunne gøre hende? Men situationen tog en alvorlig drejning.
?Du er pisse klam?
Truslerne tog til. Camilla havde nu inddraget nogle ældre veninder fra Amager. En pigebande med en leder ved navn Kia, der ikke var bleg for at uddele tæsk. De begyndte at bombardere Tine med mails og sms?s, der advarede hende mod at fortsætte med at snakke med Kasper. Det ville få konsekvenser, skrev de.
?Du er pisse klam! Vi smadrer dig, hvis du ikke holder sig væk,? stod der beskederne.
Tilsviningerne fyldte nu så meget i Tines liv, at hun ikke så andre udveje end at inddrage sine forældre. De opfordrede hende til at droppe venskabet med Kasper. Tine fulgte forældrenes råd, men det var lettere sagt end gjort. Tine og Kasper så hinanden hver dag, fordi de gik i klasse sammen.
&amp;nbsp;
Trusler blev til alvor
Skolegården lå øde hen en sen eftermiddag, da Tine alene var på vej hjem. Ude foran skolen stod pigebanden fra Amager med Kia i spidsen.
?Jeg tænkte, ?shit? og prøvede at gå en stor bue udenom. De råbte, ?hvorfor går du og spiller så smart? og begyndte at løbe hen imod mig. Jeg var sindssygt bange,? fortæller Tine.
Pigebanden skubbede hårdt til Tine, og hun faldt ned på jorden. De råbte, at hun skulle stoppe med at tale med Kasper. De truede med, at de vidste hvor Tine boede og hvem hendes lillesøster var.
?De spyttede på mig, og sagde de havde smadret masser af piger før mig,? siger Tine. ?Jeg græd helt vild meget. Jeg var virkelig bange. De råbte og skreg og truede med alt muligt indtil de til sidst løb væk,? forklarer Tine.
Tine ringede grædende efter sine forældre, der kom og hentede hende foran skolen.
Utryg
De næste mange dage var Tine ikke i skole. Lærerne blev kontaktet, men fordi Kia og de andre piger ikke gik på skolen vidste man ikke, hvad man skulle stille op. Tine blev også væk fra fester i frygt for at Amager-pigerne igen skulle dukke op.
Tines far tog ud og talte både med Phillip og Camillas forældre. Phillip blev sendt på efterskole efter episoden. Camillas forældre undskyldte og var meget kede af, hvad deres datter havde gjort. De lovede at tage en snak med hende om det.
I dag har Tine lagt overfaldet og truslerne bag sig. Hun bor i København og læser til hverdag på CBS. Fra bekendte har hun hørt, at Amager-banden ikke længere eksisterer. Tine har i dag ingen kontakt med hverken Camilla eller Kasper.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Tine har ønsket at være anonym, så Tine er ikke hendes rigtige navn. Hun har ønsket at medvirke i artiklen for at sætte fokus på pigebander og konsekvenserne af volden. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;


</description>
            <author>sabrina</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 18:28:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Nu tænker jeg over, hvad jeg siger til folk?</title>
            <link>http://facaden.dk/nu-taenker-jeg-over-hvad-jeg-siger-til-folk/</link>
            <description>18-årige Lars Kristiansen bliver mobbet på sin skole, og selvom han beder mobberne om at stoppe, vil de ikke lade ham være. Mobningen har fået ham til at tænke over, hvordan han selv behandler sine venner. 
Af Karoline Kaspersen.
Lars Kristiansen tænker tit på at droppe ud af skolen, fordi hans klassekammerater mobber ham &amp;#8211; og de bliver ved, selvom han siger til dem, at de skal lade ham være. Det har stået på, siden han begyndte på skolen efter jul, hvor klassen i den første uge fik stillet en opgave.
?Jeg misforstod opgaven og lavede den helt forkert, og siden har de ment, jeg var dum. Det har været rigtig hårdt for mig,? siger Lars stille.
Han bruger ikke mange ord til at fortælle om mobningen, men hvert eneste ord, han siger, er nøje overvejet. Lars går på Teknisk Skole i Herning, hvor han er elev på Mekaniker-grundskolen, men efter sommer skifter han over til tømreruddannelsen. Og det er ikke en konsekvens af, at han bliver mobbet, men Lars mener ikke, han er en god mekaniker. Tømrerfaget er mere ham.
&amp;nbsp;
Tvunget ned i container
Når Lars? klassekammerater mobber ham, sprøjter de vand på ham eller kaster savsmuld efter ham. De kan også finde på at slå ham. De vil ikke hjælpe ham, når han spørger om det, og de vil heller ikke arbejde i gruppe med ham.
?Jeg er ikke lige så klog på biler, som de er,? siger Lars eftertænksomt.
Én episode står klart som den værste for Lars: Mekaniker-eleverne havde spildt en masse olie på gulvet og havde taget en container med savsmuld, der kunne suge det op. De andre begyndte at smide med savsmuldet for sjov, og de syntes, det kunne være sjovt at kaste Lars ned i containeren med savsmuld. En af dem fangede Lars for at kaste ham op i savsmuldet.
?Jeg sagde, at jeg nok selv skulle kravle derop, i stedet for at de skulle smide mig derop. Derefter kylede de savsmuld i hovedet på mig og lukkede lågen.?
Lars fik savsmuld i øjnene og skulle en tur på skadestuen. Men der var ventetid, så han tog hjem og vaskede selv savsmulden ud af øjnene. To af Lars? kammerater fik efter episoden en advarsel og fik at vide, at hvis de lavede den mindste ballade, blev de smidt ud. Lars fik også selv en advarsel, fordi skolens inspektør mente, han havde haft del i det.
?Jeg har også kun én chance tilbage, ellers ryger jeg ud. Men det gør ikke så meget.?
Føler tit skyld
Lars holder sig meget for sig selv nu, og han tager det mere personligt i dag, hvis nogen tager gas på ham, end han gjorde, før han startede på skolen, og mobningen begyndte. Han snakker meget med vennerne om mobningen, og de støtter ham.
?De siger til mig, at jeg bare skal holde ud til sommerferien. Jeg har heller ikke tænkt mig at droppe ud,? siger Lars. ?Så kommer jeg bare til at gå hjemme, for der er ikke noget arbejde for tiden.?
Lars er meget reflekteret over sin egen situation. Han siger uden tøven, at han tit føler, han selv er skyld i mobningen. Men hans far, vennerne og hans lærer prøver at overbevise ham om, at det ikke er hans skyld.
?Jeg tænker, når de andre mobber mig, om det virkelig er sådan her, det er i arbejdslivet.?
Lars beder somme tider sine kammerater om at slappe lidt af og se det fra hans perspektiv, men lige lidt hjælper det; de synes bare, det er sjovt, og mobningen fortsætter.
&amp;nbsp;
Nervøs for mobning på ny uddannelse
Der er nultolerance over for mobning På Herning Teknisk Skole, men skolen gør ikke noget for at forhindre mobning. Lars har kun fortalt om mobningen til sin lærer, som har sagt til mobberne, at de skal lade ham være.
Lars er nervøs for, at han også vil blive mobbet, når han efter sommer starter på tømreruddannelsen.
?Måske starter en af mine venner også på samme uddannelse, så det hjælper mig da lidt.?
Mobningen har fået Lars til at tænke over, hvad han siger til andre mennesker og til sine venner. Han har ikke overvejet at få professionel hjælp, han henter støtte i vennerne og i familien.
&amp;nbsp;


</description>
            <author>Karoline</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 13:18:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Syv store udfordringer for den europæiske forskning i arbejdsmiljø frem til 2020</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/syv-store-udfordringer-for-den-europaeiske-arbejdsmiljoeforskning-frem-til-2020</link>
            <description>
Bæredygtige arbejdsforhold, forebyggelse af førtidig tilbagetrækning, psykosocial trivsel, muskel- og skeletbesvær, nye teknologier, nanosikkerhed samt arbejdsulykker og sikkerhedskultur. Det er syv store udfordringer for forskningen i arbejdsmiljø og helbred i Europa frem til 2020. Områderne er udpeget af PEROSH? elleve europæiske medlemsinstitutioner i ti forskellige lande. Resultaterne er publiceret i en ny rapport. 
</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 09:51:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Gummi T? får premiere 16. maj 2012</title>
            <link>http://kulturforunge.dk/2012/05/07/gummi-t-far-premiere-16-maj-2012/</link>
            <description>
&amp;#8216;Animation&amp;#8217;: Tør du lægge dig ud med Ivan Olsen? Nu er den anden Ole Lund Kirkegaard-animationsfilm klar af en lille planlagt trilogi, der begyndte med &amp;#8216;Orla Frøsnapper&amp;#8217;.


Titel:
&amp;#8216;Gummi T&amp;#8217;
Instruktør:
Michael Hegner
Land:
Danmark
Distributør:
SF Film
Premieredato:
16. maj 2011

Det er ikke let at være Ivan Olsen. Han får bank og buksevand af de store bøller, og da han kommer hjem til sin far, så får han skæld ud over, at han ikke er stærk og dygtig som Tar­zan &amp;#8211; nej, Ivan er kun en Gummi-Tarzan! Ivan vil så gerne gøre sin far glad, så han forsøger at være ligesom Tarzan, men først da Ivan møder en heks og får superkræfter for en enkelt dag, så er Ivans far tilfreds. Ivans far går i selvsving og praler vidt og bredt om sin søn, men da Ivans superkræfter ikke forsvinder som planlagt, så mærker Ivan, at det ikke er spor sjovt at skulle være så stærk og dygtig hele tiden. 
Animationsfilmen ?Orla Frøsnapper?, der havde biografpremiere 1. juni sidste år, var den første af en trilogi af animationsfilm baseret på Ole Lund Kirkegaards bøger. Nu er turen kommet til en anden af Kirkegaards elskede historier ? nemlig historien om Ivan Olsen, måske bedre kendt som Gummi-Tarzan. ?Gummi T? fortsætter traditionen med at lægge sig tæt op af de let genkendelige illustrationer, der netop er så vigtige for Kirkegaards forfatterskab.
Problemer er der nok af for stakkels Ivan Olsen? Han bliver mobbet i skolen og får buksevand næsten hver dag, og når han kommer hjem, er der ikke megen trøst at hente. Ivans far er nemlig helt besat af Tarzan og har derfor svært ved at sætte pris på de kvaliteter, Ivan besidder. Men pludselig får Ivan en chance for at leve op til alle sin fars forventninger og samtidig give bøllerne i skolen en ordentlig lære­streg? Spørgsmålet er så, om den slags super­kræfter gør det hele nemmere? 
?Gummi T? bliver efterfulgt af ?Otto er et næsehorn?, som forventes at få biografpremiere til Vinterferien 2013. 









</description>
            <author>Peter Henrichsen</author>
            <source url="http://kulturforunge.dk/feed/">Kultur For Unge</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 22:19:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Peter Schou ? HÅBET</title>
            <link>http://facaden.dk/peter-schou-habet/</link>
            <description>Stop mobning!
- Gør noget aktivt.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;


</description>
            <author>lea</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 11:51:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>psykisk tortur - Skribent: xcem</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/74-mobning/2563237-psykisk-tortur/2563237?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Vi er nogle stykker som er blevet tyraniseret af denne pige i klassen.Men vi har gentagne gange prøvet og snakke med hende og skrevet klagebreve til hende. inspektøren han tog hendes parti da han mente hun var en uskyldig ung pige, hun har tudende været nede hos inspektøren og anmeldt os for det ene og det andet, vi ved at hende tøsen og hendes far har fortalt en masse usandt episoder til politiet og inspektøren som aldrig er fundet sted.. inspektøren kommer rendende og banker hårdt på døren plus at den underlige far til nabotøsen kommer og banker på og anklager en, og vi har intet nævnt og kender til de trusler og altmuligt de har anklaget os for. Vi ville bare have fred for sådan en tøs. Vi føler at inspektøren har taget stor parti til hende og vi får gentagne gange afvide at den stakkels unge uskyldig pige kommer surt og klager over os. Vi har intet gjort. Jeg skældte hende ud for at ha nedstirret mig i 11 måneder og nu bliver hun ved med lege med en. Hun vil gerne provokere, hun vil have man skal lade sig provokere for det gør hende glad. Især bruger hun det som hævn. Skal man grine eller blive rasende?
Hvis jeg kunne ville jeg slebe ham svinet i retten. Jeg har mange beviser jeg ku bruge imod sådan en nar. Han lyttede ikke på mig og min far da vi ringede til ham og fortalte de her ting. Han vendte det blinde øje til. Han vil kun høre det han vil høre. Han gider ikke tro på os. Han har kommet med en kæmpe sviner til os. Og gang på gang har han brugt timer på rakke os ned.. endda bad han mig ikke komme i skole de sidste 2 dage inden sidste skoledag, fordi han valgte at stole på hendes løgn. Ikke 1 sek lyttede han til vores version af sagen. er der andre som har været møllen igennem der gerne vil snakke samemn? kontakt mig, så skriver jeg dig mit mobil nr. jeg har virkelig brug for snakke med nogen som osse har prøvet at blive mobbet.
Han rykkede mig osse op foran katederet igen uden at lytte til min version af sagen. Han vælger blindt at tro på modparten bare de kommer med en historie.. kan man politianmelde denne inspektør? Kan man få erstatning? Kan man blive dømt for psykisk vold?
Jeg har lyst til pande ham en, slå ham ned, virkelig ødelægge hans liv. Intet beretter sådan en adfærd. Han fortjener ikke et godt liv efter det her.
det er mange år siden og jeg har stadig svært ved komme mig over det, skal snart til psykiater kan det helbredes der? hvad har i gjort for at komme over mobning?
Jeg græd og græd og sov meget lidt. Af min læge fik jeg nogle sovepiller. Jeg er så ked af det hele tiden og spekulere meget på hvad pokker jeg havde gjort kvindemenneket.
jeg ville ønske jeg ku smide ham svinet af skolelederen i retten, det viste sig han kendte til alt det her, men gjorde intet ved det, han accepterede det bevist og vendte det blinde øje til, for iflg ham var de her visse personer nogle stakler, han beskytter dem i hoved og røv og tørre røven af dem.. jeg ville ænske jeg ku ædelægge hans liv, jeg føler m eget af mit live r blevet taget fra mig at jeg ikke har frihed længere idag..han skal ha samme tur, at han slet ikke sætter sig ind i hvoran jeg har det..og bevist støtter sådan noget og dækker over dem i så lang tid..måske sku vi lave et tæske hold..hvoran glemmer jeg alt det her?</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 13:04:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En voldsdom under opsejling</title>
            <link>http://facaden.dk/en-voldsdom-under-opsejling/</link>
            <description>En dundren af hestehove mod de hårde brosten brød den kølige aftenro. Hans Albrechtsen kiggede irriteret op fra den fordrukne samtale, han havde med sin husmand. Idet Christian Kræmmer kom ridende forbi med to heste, udbrød hans tørt: ?Her kommer fanden ridende.? Lidet anende at dette skulle tænde gløden i den andens temperament. Efter mange hårde ord var vekslet, skete det uundgåelige, at verbale trusler blev til tørre tæsk. Det kolde metal glimtede i aftensolen, idet Christian trak sin kniv og kastede en sten efter Hans. Hans var dog mere heldig i sit kast og ramte Christian hårdt i ryggen, så denne smed sin kniv fra sig og hoppede på ham med de bare næver, men blev i samme sekund holdt tilbage af forbipasserende, så Hans kunne slippe væk. Christian var dog ikke færdig i sin vredesrus og satte efter ham. Idet han nåede ham, slog ham ned med 2 sten og en stav. Skrevet af Rasmus Therkelsen foto: thewhiteleaf.
En voldelig tid
Ovenstående historie stammer fra flere vidneudsagn fra 16. september 1633. Det er et typisk eksempel på, hvordan der ikke skulle ret meget til at sætte gemytterne i kog i 1600tallet. Samtidig viser det også, at skærmydslerne let kunne udvikle sig til temmelig farlige slagsmål med våben i hånd. Det er ikke til at sige, hvordan den gode hr. Christian Kræmmer blev straffet, men det var kutyme, at sådanne bataljer resulterede i bødestraf. Bødens størrelse afhang af om volden var begået et særligt fredshelligt sted eller tidspunkt og om ofret selv havde gjort sig fortjent til det, samt om han havde synlige skader og ar som følge af volden. Idet vidnerne sværgede på at Hans Albrechtsen havde store skader efter overfaldet, må vi derfor gå ud fra at bøden har været af en vis størrelse.
Få drab
Det store alkoholforbrug blandt datidens borgere er blevet set som medvirkende faktor til, at der så ofte i sagsregistrene findes sager der omhandler vold. Der findes således mange flere voldssager end sager omhandlende tyveri.  Det er dog også interessant, at der er meget få sager omhandlende drab i forhold til de forholdsvist mange voldssager. Fornærmelser var ikke noget man tog let på og selv ganske banale ting synes at have kunnet sætte gang i slagsmål, for at give den ene part genrejsning.
Et begyndende voldsmonopol
Kongemagten forsøgte op gennem 15-1600tallet at komme volden i samfundet til livs ved at indføre strengere straffe for voldsudøvelse, for på den måde at etablere det voldsmonopol som staten besidder i dag. Ud fra disse love står det klart, at der var stor forskel på bonde og adel, idet lovene er rettet specifikt imod bestemte befolkningsgrupper. Der blev allerede i 1537 indført dødsstraf i drabssager, men dette galt kun for ikke-adelige.
Duellering ? en anden form for vold
I 1618 udførte Christian 4. en forordning som forbød udfordringer til dueller. Dette viser, at det op til dette tidspunkt har været almindeligt at afgøre uenigheder ved duellering. Forordningen galdt hele befolkningen, men der er ingen tvivl om, at den mest var møntet på adelen, da det især var dem der endte i dueller, når de følte deres ære krænket. Det hjælper dog ikke altid at lovgive sig til at få befolkningen til at makke ret og heller ikke i dette tilfælde, for duellerne fortsatte, skønt det er svært at sige om loven har hjulpet på antallet af dem. I hvert fald findes der flere eksempler på, at dueller er fundet sted efter 1618. Så sent som i 1720 døde den danske søhelt således i en duel på kårder.
Volden i 1500-1600tallet var dermed rimelig udbredt, både blandt adel og menigmand, skønt det virker som om årsagerne muligvis er forskellige.
&amp;nbsp;
Kilde:
Karl-Erik Fransen: &amp;#8220;Det danske landbrugs historie&amp;#8221;
Christian 4.&amp;#8217;s forordning om at ingen må udfordre nogen til at fægte med pistoler og bøsser
Herlufsholms birks tingbøger1630-1633
&amp;nbsp;


</description>
            <author>Rasmus</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 13:00:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>GÆSTESKRIBENT ? Anne Grethe Bjarup Riis</title>
            <link>http://facaden.dk/gaesteskribent-anne-grethe-bjarup-riis/</link>
            <description>Mobning er alles ansvar.
Vi kender hende fra Nynne, Idioterne og Blå Mænd. Lige nu er hun aktuel med debut instruktionen: Hvidsten gruppen.
Vi vil gerne præsentere; Anne Grethe Bjarup Riis &amp;#8211; om mobning.
Billede: Per Morten Abrahamsen
Da jeg var barn skiftede jeg skole to gange. Det var svært at falde til med alle de nye børn, for jeg var ikke så ud ad farende dengang. Første gang var i tredje klasse, hvor jeg startede på Kølkær Skole. Ingen gad at snakke med mig. Jeg stod og hang alene ved radiatoren i frikvartererne og følte mig som Palle alene i verden. Følte mig ikke kun som den nye pige, men som en helt og aldeles forkert skabning, der var dumpet ned fra Mars. Jeg havde ikke modetøj på som de andre. Jeg havde ikke sidste skrig i skoletaske, og heller ikke træskostøvler og vinterfrakke med pelskanter. Ingen af lærerne greb ind og gjorde noget. De lod mig bare stå der og hænge, dag ud og dag ind.
Der gik over et halvt år før interessen faldt på hende den nye. Men så åbnede jeg også op, for nu var der nærmest kamp om mig. Nu skulle jeg jo smede mens jernet var varmt, og der var ikke grænser for hvor sjov jeg kunne være, for at holde på veninderne. Det var ret anstrengende. Men jeg fandt en hjerteveninde og vi var sammen døgnet rundt. Desværre kun i tre år, for så skulle jeg flytte igen.
Jeg startede i syvende klasse på Snejbjerg Skole, og Jesus, der blev det endnu værre. Der var så meget jantelov og klikedannelser. Og det allerværste var, at de svage lærere rottede sig sammen med de stærke elever og mobbede de svage elever.
Efter et års tid alene ved radiatoren, hvor jeg blev kaldt de ledeste ting, blev der åbnet op, og Jeg kunne vælge mellem tre kliker; Den hellige, den mode-rigtige eller den rå der stjal. Jeg valgte den sidste og blev hurtig en skygge af mig selv. Hoppede i læderjakke og rapsede med arme og ben. En fandens karl, men hver dag var utryg. Ikke kun pga. angsten for politiet, men fordi vores bande var et trekløver, hvor lederen bestemte om det enten var mig eller den anden piges tur til at ryge ud i kulden. Det var bare blevet sådan, at vi skiftevis var ude eller inde. De to piger gik ud efter niende, men jeg fortsatte i tiende klasse og fandt nogle drengevenner og blev stærkere.
Verden er meget lille når man går i folkeskolen, og for mit vedkommende var det for pinligt, at sige det til mine forældre. Jeg bed det i mig og lovede mig selv, at når folkeskolen var omme ville jeg brænde alle broer og finde et sted, hvor jeg kunne være mig selv og udvikle mig. Og det gjorde jeg så &amp;#8230;
Mobning har i den grad påvirket mig, og jeg er ved at gå op i limningen i dag, når jeg hører eller oplever mobning. Jeg slår ned på det med det samme. Og er fløjtende ligeglad med, at jeg ikke er mor til den der mobber. Jeg blander mig og går direkte ind og opdrager på andres børn. Men der er desværre en meget stor angst for at åbne munden over for andres børn. Uha, man må endelig ikke blande sig i noget, ikke træde nogen over tæerne. Og hvis bølgerne går højt kan man lige strække sig til at ringe om aftenen og fnise lidt af problemerne. Mobning er alles ansvar, vi skal snakke meget mere om det og det skal stoppes inden det overhovedet kommer rigtig i gang.
Der er ingen af mine børn der bliver, eller har været udsat for decideret mobning. Det er også en anden tid, hvor fokus heldigvis er rettet mere mod barnets trivsel. Skolerne har mobbeorientering og konfliktløsning, som en del af undervisningen allerede i børnehaveklassen. Men jeg selv, har også opdraget mine børn til at være sociale og empatiske overfor deres kammerater. Og jeg bliver stiktosset hvis de ikke er det.
Men stadigvæk lever mobning i bedste velgående, både i skolen, på gymnasierne og på arbejdspladserne. Jeg er simpelthen i chok over nogle historier jeg hører. Voksne mennesker der holder sine arbejdskolleger ude ved ikke at invitere dem til den årlige julefrokost. Gymnasiepiger der oplever deres studiekammerater løber væk fra dem når de er på studietur. Og ingen tør sige noget, i angst for selv at blive mobbet.
Fanden har skabt mobning, det går i ring og i arv. Vi ved jo, at de som ikke føler en stærk samvittighed, de mobber, og har temmelig sikkert selv været udsat for svigt, krænkelser eller vanrøgt.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;


</description>
            <author>lea</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 11:25:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>LEDER ? Vold og mobning</title>
            <link>http://facaden.dk/leder-vold-og-mobning/</link>
            <description>Foto: Sune Mauricio
Du tænder for fjernsynet. Der er nyhederne. De snakker endnu engang om vold, hærværk, voldtægter og skolesystemer fyldt med mobning. Men du tager det ikke rigtig ind. Jeg mener, helt ind hjertet! I stedet slukker du for tv?et, fordi dine kartofler koger.
- Mennesket har nemlig en tendens til at skubbe tingene fra sig, når det kommer lidt for tæt på. Eller også gemmer vi det langt ind i skabet, hvor ingen andre kan stikke til det.
Problemet med ovenstående ligger i, at den dag du hiver kassen ud af skabet, åbner låget og indsnuser &amp;#8211; så fosser det ud!
Redaktionen på Facaden bestræber sig på, at komme under huden på dem, som skubber kassen endnu længere ind i skabet, så snart udestående åbner lågen og ser kassen. Kan du se det for dig?
Det er Maj, og et nyt emne er på sin plads. Vi kender alle til det. Enten har vi selv set det, selv stået i det, eller selv gjort det.
- Vold og mobning er Maj måneds fokus. Jeg har selv erfaringer inde for begge områder, hvorfor jeg glæder mig utrolig meget til at tilbyde jer nuancerede artikler og gode portrætter!
Ydermere vil jeg byde hjertens velkommen til Anne Grethe Bjarup Riis, der i denne måned er vores gæsteskribent.
Rigtig god læselyst!
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;


</description>
            <author>lea</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 18:42:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sygemeldte med psykiske helbredsproblemer oplever afgørende forhindringer på vejen tilbage til ...</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/sygemeldte-med-psykiske-helbredsproblemer-oplever-forhindringer-paa-vejen-tilbage-til-arbejdet</link>
            <description>Sygemeldte med psykiske helbredsproblemer oplever, at der er en mangelfuld koordinering mellem de forskellige systemer, som de er i kontakt med under sygefraværet. Det kan betyde, at den sygemeldte bliver usikker på sin parathed til at vende tilbage til arbejdet. Det viser nogle resultater af en systematisk litteraturgennemgang om emnet offentliggjort i perioden 1995-2011 offentliggjort i ?Scandinavian Journal of Work and Environmental Health?.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 12:47:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En Mobbers Maleri</title>
            <link>http://facaden.dk/en-mobbers-maleri/</link>
            <description>Skriftestolen er stedet hvor nogle af de mørkere sider af den menneskelige personlighed bliver sat under lup, og som forhåbentligt giver lidt stof til eftertanke. Det samfund vi lever i er i høj grad bygget op omkring nogle usagte, moralske spilleregler om hvordan man bør tænke og opføre sig, men hvad sker der når man ikke er i stand til at efterkomme disse krav? Ved at tage nogle trivielle hverdagssituationer og nogle kontroversielle tanker har jeg forsøgt at sætte problemstillingen i perspektiv. Det er problematisk, at almindelige følelser som afmagt, had, jalousi, depression, grådighed, egoisme, narcissime, vrede, smerte osv. skal være tabu, for den slags følelser findes i os alle sammen.
Man kan ? og bør ? ikke tie menneskelig natur ihjel, men hvis man alligevel gør forsøget, hvad sker der så når nok er nok?
&amp;#8230;.
?Interesserer du dig for geologi? Du har måske hørt, at en diamant blot er et stykke kul der har været udsat for enormt pres over meget, meget lang tid??
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre af mig selv. Af alle de lommefilosofiske lorte vendinger hun har hevet ud af ærmet det sidste halve år, er dette dog den værste. Jeg har lyst til at råbe hende op i hovedet. Bliver man skolepsykolog ved at trække diplomet i en automat? Det bliver dog ikke til mere end et skævt, næsten usynligt smil. Jeg smiler aldrig med tænderne. Min mor siger, at det ikke ser pænt ud når man har bøjle. Noget mine? klassekammerater heller ikke har været sene til at bemærke. Jeg hverken protesterer eller siger min mening. Efter yderligere ti minutters spørgsmål om skilsmissen, kammeraterne og lektierne, får jeg allernådigst lov til at slippe ud af stolen. Fin fremgang, siger hun, uden større overbevisning.
Der er en helt speciel atmosfære på en folkeskole, især efter skoletid hvor gangene ligger fuldstændig øde.  Lugten af linoleumsgulv, glemt tøj og utømte skraldespande der forstærkes af den trykkende varme. Man kan høre en nål falde til jorden. Hvis de bleggule mursten havde haft ører, ville de formentlig også være taknemmelige for at få en pause efter flere timer med råb, gråd, latter og skældud. På de blå opslagstavler hænger der fingermalerier lavet af de mindre børn. Selvom der er fuldstændigt stille, fortæller billederne mere end børnene nogensinde vil komme til. En pige har malet sig som prinsesse, der bor på et slot sammen med far og mor, og en anden er ude og fiske med sin far. Nederst hænger der et krøllet stykke papir, hvor en barnehånd har malet et enkelt sort hus, uden mennesker. I vinduerne har barnet tegnet noget der ligner tremmer. Tegningen er signeret ?Markus 1.c?. Jeg stirrer i fem minutter før jeg svinger skoletasken om på ryggen, og går ned mod hovedindgangen. Tankerne flyver igennem mit hoved.
Det er vigtigt at være sig selv, siger de. Bare ikke for meget. Alle har kanter, men kanter kan slibes. Det er svært at være sig selv og acceptere hvem man er, når man bare så inderligt ønsker at passe ind. Det er ikke nemt at være den kejtede, ranglede dreng der ikke kan sparke til en fodbold uden at det kræver ti sekunders mental og fysisk forberedelse.  Alle griner, og man griner selv. Men ingen forstår. Ingen forstår hvordan man kan få lyst til at råbe, skrige, protestere, kaste sig ned på alle fire og forsøge at kaste op. Følelsen af at man står udenfor, følelsen af at noget indeni er så uacceptabelt, så anderledes, så frygtindgydende, at man for enhver pris må holde det fængslet inde i sig selv. Det handler ikke om at leve, men om at overleve. Og når man kommer hjem kan man klappe sig selv på skulderen, glæde sig over at man kun blev mobbet lidt i dag, og så sætte sig i sengen med ansigtet i hænderne og flygte ind i sig selv. Er der noget galt? Nej, naturligvis ikke. Hvordan skulle de alligevel kunne forstå det.
Jeg var kun syv da mine forældre blev skilt, men alligevel husker jeg det som var det i går. Pludselig en dag skulle man ikke trykke ?stop? det samme sted i bussen på vej hjem (hvad det så end betyder), man boede på lånt tid overalt, og den spæde forståelse man havde af kærlighed krakelerede fuldstændigt. Hvordan forklarer man den slags til folk der aldrig har prøvet det? Det kan man ikke. Som menneske forsøger man altid at sætte ting i orden, hvilket er både en velsignelse og en forbandelse. Man søger svar på hvorfor livet går som det gør, og der hvor man ikke kan finde svar får fantasien frit spil. Jeg har ingen venner, jeg er middelmådig i skolen, duer ikke til sport. Faktisk duer jeg slet ikke til noget, har jeg fået at vide. Man indser, at man selv er hjørnebrikken i puslepillet. Og man bliver bekræftet i det hver eneste dag, når folk står i kø for at håne og nedgøre. Det er min egen skyld.
En dag blev det for meget. En af de ældre elever på skolen, Emil, brugte hele det store frikvarter på at gøre grin med mig. Til sidst vendte jeg mig om og bad ham om at lukke røven, og spurgte om ikke også hans forældre var ved at blive skilt. Det var en offentlig hemmelighed på skolen, at Emils far ofte kom lidt for sent hjem fra værtshus, og godt kunne lide at sætte Emils mor ?på plads?. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg var ikke i skole hele den følgende uge, og måtte kun spise is og yogurt pga. hævelserne. Jeg kan takke bøjlen for at der ikke også røg et par tænder. Umiddelbart efter startede jeg ved skolens psykolog. Emil blev smidt ud af skolen, og ingen ved rigtigt hvad der er blevet af ham. Nogle gange ser man ham når man går fra skolen ned til busstoppestedet, hvor han står og ryger cigaretter på en legeplads.
Jeg bliver revet ud af mine tanker da bussen ankommer. Jeg går ned bagerst i bussen, hvor der sidder en mand og en kvinde og skændes højlydt, mens en lille dreng sidder betuttet imellem dem, ikke mere end 7 år gammel. Han siger ingenting og bevæger sig ikke, men stirrer bare ud i luften. Jeg får flygtigt øjenkontakt med ham, og det føles som om tiden står stille. Han er tavs, men hans øjne skriger af desperation. Da bussen stopper, og moren flår i drengens jakke for at få ham til at følge med, ser jeg at hans fingre er sorte af maling. Jeg vil række ud efter ham, men sidder fuldstændig fastfrosset i sædet.
&amp;nbsp;
Skrevet af: Lex


</description>
            <author>Patrick</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 15:29:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Brug Dropbox i skolen</title>
            <link>http://rytterskolen.skoleblogs.dk/2012/04/26/brug-dropbox/</link>
            <description>


Læs den nye brochure fra IT afdelingen &amp;#8211; Rytterskolen.
</description>
            <author>Thomas Roth</author>
            <source url="http://rytterskolen.skoleblogs.dk/feed/">RytterBloggen!</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 11:34:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>mobning stopper bare - Skribent: cerenxd</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/74-mobning/2385343-mobning-stopper-bare/2559595?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>har prøvet det. nogen som vil kontakte mig jeg har brug for snakke med en som har prøvet det samme..i kan få mit nr evt

vh</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:44:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>mobning stopper bare - Skribent: cerenxd</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/74-mobning/2385343-mobning-stopper-bare/2559589?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>jeg sidder nøjagtig i samme situation..har prøvet det i over lang tid.jeg har osse været møllen igennem nogen gerne vil snakke samemn? kontakt mig, så skriver jeg dig mit mobil nr. jeg har virkelig brug for snakke med nogen som osse har prøvet at blive mobbet.

vh
...</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:26:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Offer for overvågning i min stue - Skribent: cerenxd</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/74-mobning/2459462-offer-for-overvagning-i-min-stue/2559588?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>jeg sidder nøjagtig i samme situation..har prøvet det i over lang tid.jeg har osse været møllen igennem nogen gerne vil snakke samemn? kontakt mig, så skriver jeg dig mit mobil nr. jeg har virkelig brug for snakke med nogen som osse har prøvet at blive mobbet.

vh</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:25:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>mobning, komme videre? - Skribent: cerenxd</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/74-mobning/2559584-mobning-komme-videre/2559584?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Vi er nogle stykker som er blevet tyraniseret af denne pige i klassen.Men vi har gentagne gange prøvet og snakke med hende og skrevet klagebreve til hende. inspektøren han tog hendes parti da han mente hun var en uskyldig ung pige, hun har tudende været nede hos inspektøren og anmeldt os for det ene og det andet, vi ved at hende tøsen og hendes far har fortalt en masse usandt episoder til politiet og inspektøren som aldrig er fundet sted.. inspektøren kommer rendende og banker hårdt på døren plus at den underlige far til nabotøsen kommer og banker på og anklager en, og vi har intet nævnt og kender til de trusler og altmuligt de har anklaget os for. Vi ville bare have fred for sådan en tøs. Vi føler at inspektøren har taget stor parti til hende og vi får gentagne gange afvide at den stakkels unge uskyldig pige kommer surt og klager over os. Vi har intet gjort. Jeg skældte hende ud for at ha nedstirret mig i 11 måneder og nu bliver hun ved med lege med en. Hun vil gerne provokere, hun vil have man skal lade sig provokere for det gør hende glad. Især bruger hun det som hævn. Skal man grine eller blive rasende?
Hvis jeg kunne ville jeg slebe ham svinet i retten. Jeg har mange beviser jeg ku bruge imod sådan en nar. Han lyttede ikke på mig og min far da vi ringede til ham og fortalte de her ting. Han vendte det blinde øje til. Han vil kun høre det han vil høre. Han gider ikke tro på os. Han har kommet med en kæmpe sviner til os. Og gang på gang har han brugt timer på rakke os ned.. endda bad han mig ikke komme i skole de sidste 2 dage inden sidste skoledag, fordi han valgte at stole på hendes løgn. Ikke 1 sek lyttede han til vores version af sagen. er der andre som har været møllen igennem der gerne vil snakke samemn? kontakt mig, så skriver jeg dig mit mobil nr. jeg har virkelig brug for snakke med nogen som osse har prøvet at blive mobbet.

vh
Han rykkede mig osse op foran katederet igen uden at lytte til min version af sagen. Han vælger blindt at tro på modparten bare de kommer med en historie.. kan man politianmelde denne inspektør? Kan man få erstatning? Kan man blive dømt for psykisk vold?
Jeg har lyst til pande ham en, slå ham ned, virkelig ødelægge hans liv. Intet beretter sådan en adfærd. Han fortjener ikke et godt liv efter det her.
det er mange år siden og jeg har stadig svært ved komme mig over det, skal snart til psykiater kan det helbredes der? hvad har i gjort for at komme over mobning?</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:21:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ydmygelsen</title>
            <link>http://facaden.dk/ydmygelsen/</link>
            <description>Endnu engang falder tankerne på idræts timerne. For denne oplevelse, i nu skal læse om, ændrede min tryghed og tillid til voksne.
Mobningen fra eleverne, i idræts timerne, havde på dette tidspunkt stået på i nogle år. Jeg husker det som 5-6 klasse. Men hvis det så bare var dem, der havde udsat mig for et af de sædvanlige drillerier, men det var det ikke, det var en lærer.
Jeg pjækkede, gemte mig i idræt, havde altid en undskylding for ikke at deltage, det gjorde at jeg langt fra var i samme form som de andre elever fra min årgang.
Denne dag skulle vi gøre noget så simpelt som at slå en kolbøtte, jeg kunne ikke, både fordi jeg vidste der ville komme drillerier om mine deller når jeg rullede mig sammen og ikke mindst fordi jeg simpelthen bare ikke havde styrken i armene til det. Min lærer sagde orderne ??du skal bare tage dig sammen Maria, det er jo noget pjat, det er jo fordi du IKKE vil??, jeg forklarede, jeg forsøgte, men jeg kunne ikke. Hun grinte, glemmer aldrig hendes ansigt, hun var køn, tynd, smart i tøjet, flirtende, med de mandelige kollegaer, hun kunne få hvem hun ville, hun var en jeg så op til, men hendes grinen af mig, gjorde hende til en jeg frygtede. Vi var 3 klasser fra samme årgang, der havde idræt i den samme hal, det vil sige vi var ca. Små 90 elever samlet. Min frygt blev til virkelighed. Læren kaldte de andre elever til samling, rundt om mig, så skulle de alle sammen stå der, stirre på mig, grine af mig og pege på mig, indtil jeg havde lavet en ??ordenlig?? kolbøtte. Efter flere forsøg, en masse grin og tilråb, løb jeg grædende ud i omklædningsrummet. Låste mig inde på toilettet, græd. Blev der til alle de andre var færdige og var taget hjem. Lærenen kiggede ikke til mig en eneste gang, jeg følte mig forrådt, ligegyldig, bange og flov. Hvis hun blot havde stoppet den der, men efter denne dag var hun efter mig, hver onsdag, hver idræts time, indtil jeg skiftede skole i slutningen af 6. klasse.
Jeg tror det var en af brikkerne i mit puslespil, en af de ting der gjorde at jeg i mange år efter var meget autoritetssky, for de skræmte mig mere end de gjorde mig trygge. Der var ingen der skulle fortælle mig hvad jeg skulle, eller hvornår jeg skulle gøre det.
Jeg vil slutte min blog med et rigtig smukt ordsprog, som hjælper mig, når jeg føler at det jeg føler ikke er okay.
??Never say sorry for what you feel, it?s like saying sorry for being real??


</description>
            <author>maria</author>
            <source url="http://facaden.dk/feed/">Facaden</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 21:57:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kære mig selv som 40-årig</title>
            <link>http://www.homotropolis.com/2012/04/artikler/kaere-mig-selv-som-40-arig/</link>
            <description>I et helt nyt, inspirerende videoklip kigger unge LGBT-teenagere ind i deres egen fremtid og ser sig selv og deres liv som 40-årige. 

En gruppe unge LGBT&amp;#8217;er fra Illinois Safe School Alliance står bag en lille film med titlen &amp;#8220;Dear 40-Year-Old Me&amp;#8221;, der er en åben og ærlig konversation med deres fremtidige jeg, som har til formål at sætte en stopper for mobning og skabe accept og forståelse på skolerne i den amerikanske delstat.
Den forvirrende seksualitet, omgangskredsens uvidenhed, mobning, selvundertrykkelse, spring-ud-oplevelser, karrieredrømme og en del reklame for organisationen selv kommer på banen i klippet.
Budskabet er, at forandring er muligt, og de små, uslebne historier der fortælles i videoen nedenfor er både inspirerende og tankevækkende.


&amp;nbsp;
Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com
</description>
            <author>homotropolis</author>
            <source url="http://www.homotropolis.com/feed/">Homotropolis</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 22:23:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nyuddannede SOSU?er med natarbejde har sværere ved at holde op med at ryge og fastholde rygestop</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/nyuddannede-sosu-er-med-natarbejde-har-svaerere-ved-at-holde-op-med-at-ryge-og-fastholde-rygestop</link>
            <description>Kvindelige social- og sundhedsassistenter- og hjælpere (SOSU?er) med fast natarbejde er mindre tilbøjelige til at holde op med at ryge og begynder oftere at ryge igen efter et rygestop sammenlignet med SOSU?er med dagarbejde. Natarbejderne har samtidig sværere ved at blive mere fysisk aktive i deres fritid end SOSU?ere med dagarbejde. Det viser resultater af et studie, hvor 2.062 nyuddannede SOSU?ere blev fulgt i to første år på arbejdsmarkedet. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ?Journal of Occupational and Environmental Medicine?.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 09:10:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mors hammer.</title>
            <link>http://mandagsvoksen.wordpress.com/2012/04/17/mors-hammer/</link>
            <description>
</description>
            <author>Sofie</author>
            <source url="http://mandagsvoksen.wordpress.com/feed/">Mandagsvoksen</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 22:15:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mors hammer.</title>
            <link>https://mandagsvoksen.wordpress.com/2012/04/17/mors-hammer/</link>
            <description>
</description>
            <author>Sofie</author>
            <source url="http://mandagsvoksen.wordpress.com/feed/">Mandagsvoksen</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 22:15:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tag hensyn til medarbejdernes trivsel under en omstrukturering</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/tag-hensyn-til-medarbejdernes-trivsel-under-en-omstrukturering</link>
            <description>God kommunikation, indflydelse og medarbejderstøtte. Det er tre faktorer, som er afgørende for medarbejdernes trivsel under en omstrukturering, fordi de kan mindske de negative effekter, som følger i kølvandet, når en virksomhed omstrukturerer. Det viser resultater af det internationale PSYRES-projekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været en del af. Virksomheder kan nu hente dokumenteret viden, idéer og gode råd om omstruktureringer i en ny guidebog og to faktaark.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 09:25:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>skyldens tunge sten</title>
            <link>http://marielouisewadum.wordpress.com/2012/04/10/skyldens-tunge-sten/</link>
            <description>Prædiken til konfirmandgudstjeneste 10. April 2012 -Mariehøj Kirke I skolegården står to piger på 15 år Sofie og Natalie, de er helt vildt rasende og står og skriger af hinanden. Sofie græder og er helt ude af sig selv. Natalie har kysset med Johan, Sofies kæreste. Natalie derimod er vred, fordi Sofie råber af hende, [...]</description>
            <author>marielouisewadum</author>
            <source url="http://marielouisewadum.wordpress.com/feed/">Marie-Louise Lieberoth Wadum</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 14:03:53 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

