De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et morten grunwald http://www.overskrift.dk Sat, 07 Jan 2012 18:01:42 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://anetteoster.wordpress.com/2012/01/07/bakkehusalfabatet-en-rigtig-fin-og-inspirerende-udstilling/ Så lykkedes det endelig at slå vejen forbi Bakkehuset. Siden 8. oktober 2011 har man på Bakkehuset kunne se Morten Søndergaards udstilling om læsning og jeg har længe gerne ville se den, det er bare ikke rigtig blevet til noget … Læs resten → anetteoster Anette Østers Blog Sat, 07 Jan 2012 16:24:40 +0100 http://komputer.dk/nyheder/ny-teknologi/verdens-stoerste-elektronikmesse-slaar-doerene-op Over 2.000 elektronikvirksomheder gør sig klar til at præsentere spændende kommende produkter for forhandlere og journalister. 9. januar begynder årets største begivenhed så småt med produktlanceringer fra firmaer som Samsung og LG. Og fra den 10. til 13. januar vil de gigantiske ...read more Morten Nyheder Fri, 06 Jan 2012 13:05:38 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/iyM7unSvT88/brev-til-56-000-studerende-tag-en-uddannelse Af Thorbjørn Zeuthen Tirsted Færre unge end de senere år har brug for en opsang fra undervisningsministeren. Lektor: Der skal gøres en indsats for at få drengene med Kom så i sving. Nogenlunde sådan... se mere på karrierekick.dk admin Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Fri, 06 Jan 2012 07:49:31 +0100 http://karrierekick.dk/1417/brev-til-56-000-studerende-tag-en-uddannelse Af Thorbjørn Zeuthen Tirsted Færre unge end de senere år har brug for en opsang fra undervisningsministeren. Lektor: Der skal gøres en indsats for at få drengene med Kom så i sving. Nogenlunde sådan lyder budskabet i et brev, som 56.000 unge i disse dage modtager fra undervisningsministeren, skriver metroXpress. 38 pct. af de unge, der har taget en gymnasieuddannelse inden for de sidste fire år, er nemlig ikke kommet i gang med en uddannelse endnu. Det er dog færre unge end både sidste års 41 pct. og de 44 pct. fra 2010, hvilket glæder undervisningsminister Morten Østergaard (R). “Det er meget positivt, at flere tager en videregående uddannelse, for alle prognoser viser, at der bliver overskud af ukvalificeret arbejdskraft og mangel på kvalificeret. Vejen til fremtidens arbejdsmarked er brolagt med uddannelse, og jeg er glad for, at de unge har fanget det budskab,” siger Morten Østergaard til metroXpress. På trods af at flere unge mænd er kommet i gang med en uddannelse de senere år, halter de stadig efter kvinderne. Det indikerer, at der er behov for en reform af uddannelsessystemet, mener lektor Camilla Hutters fra Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet. “Der bliver nødt til at være flere optagelsesveje, så uddannelserne også tiltaler drenge med behov for erhvervserfaring. På uddannelserne er det vigtigt at have mere lærerkontakt og at kunne kombinere studier med egne projekter og arbejde. Uddannelserne skal være mere fleksible, hvis drengene skal med,” siger Camilla Hutters til metroXpress. Kilde: metroXpress admin KarriereKick Fri, 06 Jan 2012 07:49:31 +0100 http://blognyt.com/olsen-banden-pa-sporet-dansk-film-fra-1975/ Handling i filmen Olsen-Banden fra 1975 Egon, Benny og Kjeld befinder sig midt i deres livs store drøm: Ved swimmingpoolen på Mallorca. Der er billige drinks i lange baner, og mappen er fuld af dejlige penge, men humøret er skidt. Egon vogter over millionerne, de savner alle sammen regnvejret, og Yvonne har kigget meget dybt i glasset. Snart er alt dog ved det gamle, for andre danske forbrydere snupper pengene, og hjemme igen vil Egon nu gøre alt for at skaffe byttet tilbage. Hans nye, geniale plan går ud på at slå til, når pengene skal transporteres med tog ad godsbanelinjen mellem Amager og Glostrup, men tingene går ikke helt som planlagt. Medvirkende i Olsen Banden På Sporet Egon Olsen: Ove Sprogøe, Benny: Morten Grunwald og Kjeld: Poul Bundgaard. Manuskript: Henning Bahs og Erik Balling. Instruktion: Erik Balling. Blogger BLOG NYT Fri, 06 Jan 2012 05:12:54 +0100 http://enbedreverden.urbanblog.dk/2012/01/05/abent-brev-til-justisministeren/ Kære justitsminister Morten Bødskov Både jeg og mange andre har henvendt os til dig flere gange nu, fordi vi er dybt bekymrede og foruroligede over at den nye regering, som vi har næret så store forhåbninger til, åbenbart vælger at fortsætte VKO-regeringens praksis med at udvise børn helt ned til 2-årsalderen med henvisning til at de er uintegrerbare, i henhold til det stadigt gældende praksisnotat Jeg undrer mig over jeg ikke har modtaget den fjerneste form for reaktion fra dig, end ikke en kvittering for modtagelse af mine henvendelser. I dagspressen har jeg kunne læse, at der har været forhandlinger mellem dig, regeringspartnerne og Enhedslisten, men hvad der refereres i pressen er jo ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de faktiske forhold. Kort sagt mangler jeg stadigvæk et svar på hvad I vil gøre for de børn der er i klemme. Jeg har fået den opfattelse at lovgivningen på området vil blive ændret i løbet af marts, muligvis med virkning fra starten af februar, men det hjælper ikke de børn, der står til udvisning forinden. De har brug for en indsats her og nu. I følge Claus Juul, chefjurist fra Amnesty International er der intet til hinder for at disse sager stilles i bero nu. Aktuel og akut sag  På mandag udløber 7-årige Phatteeras midlertidige udsættelse mht. udvisning af Danmark. På mandag skal hun skilles fra sin mor, søster og stedfar her i landet for at udvises som ‘uintegrerbar’ til Thailand, på trods af at hun går i dansk folkeskole. Sendes tilbage til en far, som er årsagen til at pigen ikke kunne komme rettidigt til Danmark (dvs. indenfor 2-årsgrænsen) fordi han bortførte hende, en far, som er blevet frakendt forældremyndigheden over pigen. Jeg vil på det kraftigste appellere til at sagerne vedrørende de børn, der står til udvisning før den nye lovgivning træder i kraft bliver stillet i bero indtil det hidtidigt gældende praksisnotat ophævet.  Med håb om et snarligt svar og øjeblikkelig handling. enbedreverden En bedre Verden Thu, 05 Jan 2012 22:34:06 +0100 http://usanu.dk/www/?p=178&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sadan-gar-amerikanerne-til-valg Introduktion Det nationale og det lokale En firedeling af magten Senatet Repræsentanternes Hus Primærvalg Valgmandstemmerne i The Electoral College Sådan vælges den næste amerikanske præsident   Introduktion: Tre uger med diverse debatter på tv, et lokalt valgmøde eller to og så ned og sætte sit kryds med blyant og papir. Det er sådan, vi kender valg i Danmark, og det er relativt simpelt og til at forstå. Valgprocessen i USA er noget anderledes. Ud over, at den er langt mere kompleks og varieret end vi kender det i Europa, er den også strakt ud over længere tid. Begge ting er med til at gøre valget utroligt underholdende Her er et groft overblik over den amerikanske, demokratiske proces USA betragtes af nogle som værende et millimeter-demokrati. Mange steder vælger man ikke bare byrådet og borgmesteren, men også skolerådsformanden, sheriffen, politichefen, chef-brandinspektøren og mange andre offentlige poster. Selv Højesterets dommere er politisk udpegede (om end ikke direkte valgt). Med andre ord befinder USA sig i en art permanent valgkamp, og de forskellige valg kan hurtigt flyde sammen, når man ser det udefra. Som dansker, der er interesseret i amerikansk politik, er det dog kun nogle få af disse valg, man bør holde øje med. De er i prioriteret rækkefølge: 1.       Præsident-valg (Afholdes hvert fjerde år i november) 2.       Primærvalg til præsidentkandidaturet (Afholdes som regel fra starten af januar frem til august/september i valgåret) 3.       Valg til Senatet og Repræsentanternes Hus (Afholdes hvert andet år. Hvis de ikke falder sammen med et præsidentvalg, kaldes de for Midtvejsvalg – Midterm Elections på engelsk) 4.       Guvernørvalg (Afholdes hvert fjerde år, med mindre guvernøren må træde af i utide. Guvernørvalg er vigtige, fordi guvernører ofte er potentielle præsidentkandidater og/eller politiske støtter for præsidenten) 5.       Lokalstatsvalg (Ofte er disse ikke af betydning for andre end amerikanere, men i sjældne tilfælde kan de få national betydning.)   Det nationale og det lokale Først og fremmest skal man huske, at USA består af 50 stater, der meget ofte kan være lige så forskellige som landene i Europa. Mentalitetsmæssigt er der en verden til forskel på de konservative sydstater, midtveststater og f.eks. stater på vestkysten som Californien eller Oregon. Da USA i sin tid blev dannet, var det som bekendt gennem en løsrivelse fra England, og mange af de tidligere, engelske kolonier blev til stater i det nye land. Allerede før løsrivelsen i 1776, var disse kolonier ret selvkørende, og denne fornemmelse af selvstændighed er stadig vigtig for de fleste stater den dag i dag. Hver stat har også to kamre Derfor har hver enkelt stat også sin egen regering, der er en slags mini-udgave af den amerikanske forbundsregering, som er bygget op på præcis samme måde med et senat, en forsamling af repræsentanter og en chef-administrator, der i dette tilfælde ikke er præsident, men guvernør. Nebraska er den eneste undtagelse, hvor man kun har et enkelt kammer. Disse lokale politikere vælges ved lokale valg, der minder om de nationale amerikanske valg, vi følger i Danmark. De lokale staters regeringer fungerer ganske ofte som udklækningssted for de politikere, der senere gør karriere på nationalt plan. En senator, der sidder i en lokal statsadministration, betegnes som en State Senator. Store forskelle fra stat til stat Store dele af den amerikanske lovgivning er lagt ud til de enkelte stater, og der er tit konflikter mellem disse og de love, der gælder nationalt – på føderalt plan. Nogle eksempler: I Nevada er prostitution lovligt i byer, der er mindre end 400.000 indbyggere, mens salg af hash til medicinsk brug er både lovligt og udbredt i Californien. I Massachusetts har man et statsstøttet sundhedsvæsen, der ligner en europæisk model. I Texas kan man ikke købe stærk alkohol i supermarkedet. I Utah og New Hampshire har man ligefrem et system, der minder om det svenske og norske, hvor al stærk alkohol sælges i statskontrollerede butikker á la Systembolaget. Mange færdselslove er også forskellige fra stat til stat. I de fleste stater opkræver man en lokal stats-skat (state tax) oven i den nationale indkomstskat og derfor har den lokale stats-administration (state legislature) betydelig indflydelse på den almindelige amerikaners hverdag. De valg, vi som regel følger i Danmark, er dog de nationale, også kaldet føderale valg. Det er valg til de institutioner, der sætter de nationale spilleregler, og som udstikker rammerne for de lovgivninger, lokalstaterne laver. Disse føderale (federal), nationale love, gælder for hele USA. Det er her, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedpolitikken bliver til. Og det er her de generelle nationaløkonomiske politikker formes. Derfor er det også disse valg, der har størst indflydelse på Danmark. Så det er intet under, at det er dem, vi følger. En firedeling af magten Der er fire instanser i USA, der har indflydelse på den nationale (federal) lovgivning og administration, samt udenrigspolitiske beslutninger indenfor såvel handel som krigsførelse. Det er: Præsidenten (også af og til forkortet POTUS) Højesteret (The Supreme Court of the United States, forkortet SCOTUS) Senatet Repræsentanternes Hus (ofte blot kaldet huset eller The House) Når vi I Danmark hører om amerikanske lovgivningsprocesser, forbinder vi det oftest med præsidenten. Men ofte er præsidentens beslutninger underordnet den amerikanske højesteret, der er garant for, at lovene er i overensstemmelse med USA’s forfatning. Den har derfor magt til at omstøde vedtagne lovforslag . I virkeligheden er præsidentens magt dog mere begrænset end mange danskere ved/tror. Og det er senatet og huset,  man bedst kan sammenligne med f.eks. det danske folketing. De to kamre kaldes samlet for kongressen (Congress) og har til huse i kongresbygningen på Capitol Hill. Her sidder de folkevalgte repræsentanter og det er her, lovene bliver til virkelighed. Senatet Senatet er det øverste kammer og anses som det mest magtfulde bl.a. fordi det skal godkende mange af præsidentens udnævnelser til topposter. Det består af to senatorer fra hver stat, altså 100 i alt. Dette tal har dog svinget alt efter antallet af stater, et tal, der i USA’s historie har varieret en del. De to senatorer behøver ikke være fra samme parti. I bl.a. Missouri, Alaska og Iowa har man én demokratisk og én republikansk senator siddende. Dette spiller ikke sjældent sammen med, at senatorer sidder i seks år ad gangen, hvor præsidenten kun sidder i fire. Hvis demokraterne således har et godt valg på nationalt plan, kan der blive valgt en demokratisk senator til en post, der tidligere var besat af en republikaner. Den anden senator-post kan dog være uberørt, hvis vedkommende senator ikke er på valg, fordi hans periode ikke er udløbet endnu. Er denne anden senator republikaner, får man dette sjove mix. Der selvfølgelig også blot kan afspejle, at vælgerne i den pågældende stat skifter holdning fra tid til anden, eller at en bestemt senators personlige popularitet trumfer vælgernes eventuelle partiprærferencer ikke ulig den mekanisme mange danskere vil kende fra kommunalpolitik. Junior Senior Afhængig af ens anciennitet i senatet, bliver man enten kaldt junior-senator eller senior-senator. The Senior Senator from Iowa er f.eks. republikaneren Chuck Grassley, fordi han har siddet i tre år længere end demokraten Tom Harkin, der således er The Junior Senator from Iowa. Modsat præsidentposten behøver man ikke være født i USA for at sidde i senatet, men man skal være over 30 år gammel og have været amerikansk statsborger i 9 år. Præsidentvalg er også kongresvalg På grund af perioderne på seks år, falder senatsvalg både sammen med og udenfor præsidentvalgene. Det betyder, at der reelt er et stort, betydningsfuldt valg i USA hvert andet år. Som konsekvens heraf ligger USA som nævnt i konstant valgkamp. Man kan vælges til senatet et ubegrænset antal gange, modsat præsidenten, der kun kan sidde i to perioder, og derfor sidder mange senatorer på posten det meste af deres liv. Skulle en senator gå hen og dø ?i tjenesten?, er det som regel op til den lokale stats regering, hvordan de vil fylde posten igen. Men ikke altid. Da demokraten Ted Kennedy, der var senator for Massachusetts i en menneskealder, døde, valgte staten at holde en afstemning. Den vandt republikaneren Scott Brown til mange demokraters bestyrtelse. I de lokale stater afholdes primærvalg for at finde kandidaterne til ledige senatsposter, akkurat som det foregår for præsidentkandidater i de nationale valg. Ledere, piske og senatspræsidenter Internt i senatet har man også et hierarki. Begge partiers grupper af senatorer har en leder, kaldet Senate Leader. For at kende forskel bruger man ofte stemmeflertallet som en tilføjelse til betegnelsen. Således er demokraternes Harry Reid The Senate Majority Leader, fordi han er leder af den demokratiske gruppe i senatet, der lige nu sidder med flertallet. Republikaneren Mitch McConnell er hans modsætning på den anden side og er således The Senate Minority Leader. Det afgøres internt i partiet, hvem der skal besidde posten som leder. Derudover udpeger hver gruppe også en Whip. Det er en person, der forsøger at samle partiet, så man kan melde ud samlet, og koordinere afstemninger, så alle går i samme retning. Den lidt drabelige ?indpisker?-betegnelse forsøges dog tit erstattet med en henvisning til whip?ens andenplads i hierarkiet som Assistant Majority/Minority Leader. Whip er dog den betegnelse, der bruges mest. Betegnelsen kendes i øvrigt også fra det britiske parlament. Sjovt nok har senatet også en President of the Senate, der kan groft sammenlignes med folketingets formand. Jævnfør den amerikanske forfatning er det altid den amerikanske vicepræsident, der tildeles denne rolle. Vedkommende har faktisk stemmeret i senatet, men bruger den som regel kun, hvis der er en stemmelighed, der skal brydes. Repræsentanternes Hus Repræsentanters Hus er ? som navnet svagt antyder ? en forsamling af demokratisk valgte repræsentanter for folket. Her er vi helt nede i lokalsamfundene, hvor repræsentanterne vælges for et district. Disse distrikter er fordelt efter befolkningstæthed, og således har store Californien flere repræsentanter (53) end lille Vermont (1). Hvor det kan være svært som menig amerikaner at få hul igennem til sin senator, er det noget nemmere til ens repræsentant, fordi vedkommende er valgt i den lokale kreds. Amerikanere, der følger med i politik, ved som regel, hvem deres repræsentant er og kan ved at kontakte vedkommende yde sin vælgerindflydelse. Der er 435 repræsentanter i Huset, og ligesom i Senatet er der en House Majority Leader og en House Minority Leader. Det parti, der har flertallet i Huset får derudover lov til at vælge den magtfulde Speaker of the House, en slags ?formand? for Repræsentanternes Hus. Han/hun udgør sammen med majoritetslederen i Senatet og præsidenten en treenighed, der alle skal kunne vende tomlen opad for at få gennemført lovgivning. En broget, omskiftelig flok Det kan ofte være svært at følge med i, hvem der sidder i Huset. Ikke bare, fordi der er 435 medlemmer at holde styr på, men også fordi de hver især kun sidder i to år ad gangen. Udskiftningen er altså noget større end i Senatet. Dertil kommer, at valg til Huset sker samtidig med Senatsvalg, og hver anden gang også præsidentvalg. Heller ikke i Repræsentanternes Hus behøver man være født i USA for at bestride en post. Man skal blot være over 25 og have været amerikansk statsborger i 7 år. Kandidaterne findes ved primærvalg, akkurat som for præsidenter og senatorer. Tre tommelfingre opad Lovforslag kan komme fra såvel Huset, Senatet som fra præsidenten, men begge kamre skal stemme for loven, før den kan sendes til præsidenten til underskrift. Præsidenten har en vetoret, så alle tre instanser kan blokere for lovgivning og beslutninger, såvel som foreslå den. Derfor er det ofte Husets Speaker, flertalslederen fra Senatet og præsidenten, der slås med hinanden i medierne om lovforslag. Primærvalg Kandidater til såvel præsidentvalgene, senatsvalg og valg til Repræsentanternes Hus findes ved primærvalg. De to sidstnævnte er knapt så interessante, hvis man bor i Danmark. Anderledes står det til med primærvalg af præsidentkandidater. Det er en proces, der finder sted over næsten trekvart år, hvor der udkæmpes drabelige, politiske kampe, indtil en eller anden bliver kandidat til valget. Og herefter går den egentlige præsidentvalgkamp i gang. Disse præsident-primærvalg er i virkeligheden to typer af beslutningsprocesser, der hen over den første halvdel af et valgår leder frem til et konvent (convention), hvor den endelige kandidat vælges. Caucus og primærvalg Med andre ord vælger hver stat deres præsidentkandidat ved to typer valg: primærvalg og caucus?er. Ved en caucus, mødes folk i deres lokale distrikter og diskuterer, hvilken kandidat, de vil pege på. Ofte foregår det ved, at man forsamler sig i grupper, der bakker den ene eller den anden person op. Til sidst tælles antallet af personer i hver gruppe og distriktets resultat sendes så til statens officielle optællere, der samler alle kredsresultaterne og derved skaber det endelige valgresultat. Et primærvalg (primary election) er derimod et mere direkte, almindeligt valg, hvor medlemmer af partiet kan stemme direkte på den kandidat, de ønsker. Efterhånden som året skrider frem, og hver stat peger på en kandidat, tegner der sig et billede af, hvem der er favoritten. Men det officielle valg af kandidat sker først på konventet, hvor delegerede fra de lokale partiforeninger fra hele landet diskuterer og stemmer henover en lille uge. Ved udgangen af ugen skal man helst have fundet kandidaten, og det er ikke givet, at det er favoritten fra primærvalgene, selvom det oftest er tilfældet. Der kan derfor være spænding til det sidste. To kandidater…eller tre? Selve præsidentvalget står som bekendt primært mellem to kandidater. Men nogle gange dukker der kandidater op fra en tredje kant, der stiller op som uafhængige kandidater eller for et tredje parti. Nogle har tidligere f.eks. givet Ralph Naders præsidentkandidatur i 2000 skylden for, at Al Gore tabte valget til George W. Bush. Han snuppede mange stemmer til sit Green Party fra den yderste venstrefløj, og nægtede at gå i koalition med demokraterne, hvilket reelt betød, at Gore ikke havde stemmer nok til at vinde. (Med mindre, man tror på konspirationsteorierne om at han rent faktisk vandt, men at George W. Bush var skyld i avanceret valgsvindel.) I 1992 vandt Ross Perot 19% af stemmerne og var tæt på at koste Bill Clinton sejren. Men Ross Perot fik ingen af de såkaldte electoral votes, som er dem, der i virkeligheden gælder. Valgmandstemmerne i The Electoral College Da det amerikanske demokrati blev indstiftet havde man ikke mulighed for at videreformidle valgresultater så hurtigt som i dag. Derfor valgte USA’s founding fathers at lave et system, hvor alle de folkelige stemmer blev samlet hos ?valgmænd?, der udgør et stemmekollegium, eller electoral college. Der er et sindrigt system bag, hvordan de mange millioner stemmer bliver fordelt på de i alt 539 ?valgmænd?. Men afhængig af, hvordan de demokratiske og republikanske stemmer bliver fordelt på disse 539 ?stemme-repræsentanter?, fordeler de 538 sig i hhv. den republikanske eller demokratiske lejr. Og den lejr, der har flest valgmandsstemmer (electoral votes) på valgaftenen, har vundet. Der har været en del kontroverser omkring valgmandssystemet, ikke mindst i 2000, hvor Al Gore ud fra visse analyser vandt flest folkestemmer ? men ikke flest valgmandsstemmer, og derfor tabte valget. Denne forskel på valgmænd og regulære stemmer er til stadig diskussion, og valgmandssystemet er i stigende grad upopulært i den amerikanske befolkning. Sådan vælges den næste amerikanske præsident I år vælger republikanerne gennem primærvalg og caucuses – der ikke er mere partiagtige end at uafhængige vælgere kan deltage i flere stater (i visse kan alle, også demokrater, deltage – deres kandidat. Det gør demokraterne også, men da Obama genopstiller er der ingen reel valgkamp her. Processen finder sted i alle 50 stater samt i 6 amerikanske territorier. I alt skal der vælges 2.286 delegerede. Det første spæde skridt fandt sted i Iowa 3. januar og blev vundet knebent (otte stemmers forskel) af Mitt Romney med den religiøse højrefløjs kandidat Rick Santorum som nummer to. På tredjepladsen kom libertarianeren Ron Paul efterfulgt af Newt Gingrich og Rick Perry. Michele Bachman trak sig efter en sidsteplads. Den moderate Jon Huntsman stillede slet ikke op i denne stat. Det første primærvalg finder sted 10. januar i New Hampshire,. Her udpeges 12 delegerede. Den såkaldte Super Tuesday er 6. marts og spreder sig over 10 stater, der i alt udpeger 438 delegerede. Ballet slutter 26. juni i Utah, som finder de sidste 40 delegerede. En oversigt over samtlige datoer i det republikanske primærvalg kan du finde her. Herefter følger partiets konvent i Tampa, Florida 27.-30. august. De 2.286 valgte delegerede er bundet til det mandat, de har med hjemmefra. Andre delegerede så som partiformænd og medlemmer af Kongressen kan stemme, som de lyster. Demokraternes konvent falder i år den 3.-6. september i Charlotte, North Carolina, hvor præsident Barack Obama vil blive formelt kåret som sit partis kandidat. Reelt er valgkampen allerede startet for længst, men processen bliver mere intens, når begge partier har fundet kandidaterne, der også inkluderer nomineringen af en vicepræsidentkandidat. Hos demokraterne menes Joe Biden at sidde sikkert i sadlen til den plads om end der har været masser af snak i kulissen om at udenrigsminister Hillary Clinton som et meget populært kort. Selve præsidentvalget er tirsdag den 6. november. Staterne udpeger til sammen de 539 medlemmer af valgmandskollegiet, Electoral College. Hvis ingen af kandidaterne har 270 stemmer, er der afstemning i Repræsentanternes Hus. Den nyvalgte præsidenten indsættes (eller genindsættes) 20. januar 2013. Related PostsVelkommen til Obama som kriger Det bedste udgangspunkt for en favorit Bye bye Rick Perry Fritænkeren Ron Paul Rick Santorums momentum Morten Bay USAnu Thu, 05 Jan 2012 21:18:55 +0100 http://usanu.dk/www/?p=161&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvorfor-santorums-naesten-sejr-kan-vaere-godt-nyt-for-obama Rick Santorum taler til vælgere i Iowa tirsdag aften. Foto: Iowapolitics.com At Romney kun vandt med 8 stemmer viser, at den tidligere guvernør ikke har de midtvestlige vælgeres hjerter. Og det kan give ham et problem med brændstoffet til kampagnebilen i efteråret. Som man kan læse i Annegrethes fremragende dækning af Iowa-caucus?en, har Romney et godt udgangspunkt at føre sin videre valgkamp på, også selvom Santorum næsten slog ham, og selv om han kun vandt med 8 stemmer. Romneys egentlige konkurrenter er ude af spillet: Rick Perry vil sandsynligvis trække sig og Newt Gingrich er slået tilbage. Men man kan også anlægge en anden synsvinkel på det faktum, at Santorum næsten tog sejren hjem i Iowa. Man skal huske på at Iowa har gættet rigtigt 6 ud af 9 gange siden 1976, med hensyn til  hvem, der blev den endelige, republikanske præsidentkandidat. Hvad der sker i Iowa er med andre ord ikke ubetydeligt, og at Santorum kom så tæt på, viser én ting med al tydelighed: Der er rod i geledderne hos republikanerne. Romney har ikke alle de republikanske vælgeres fuldkomne opbakning. Heller ikke selvom CNN kan meddele, at Romney var favorit hos de vælgere i Iowa, for hvem den vigtigste prioritet i 2012 er at få væltet Obama. Entusiasme-problemet Som Annegrethe skriver, så vil de delegerede, der mødes sidst i august i Tampa, Florida for at vælge den endelige kandidat, gå efter en midterkandidat. De ved godt, at de ikke kan vælte Obama med en kandidat fra den ekstreme højrefløj. Men hvis billedet fra Iowa gentager sig over primærvalgene det næste halve års tid, får republikanerne et andet problem, nemlig entusiasme-mangel. I 2004, 2008 og især ved midtvejsvalget i 2010 talte man meget om det såkaldte enthusiasm gap, der var mellem republikanerne og demokrater. At republikanerne var meget bedre til at mønstre menigmand og få sat strøm til fodtusserne i partiet ude i landet. Demokraterne var frustrerede under Bush, og det var først, da en ung generation med ny entusiasme i geledderne kom til i 2008, at Obama fik det momentum, han skulle bruge. Et momentum, der siden er blevet lagt en kraftig dæmper på, allermest fordi Obama viste sig ikke at kunne trylle og ikke havde superkræfter alligevel, og fordi økonomien stadig er nede og ligge. Men det er intet i forhold til den mangel på entusiasme, republikanerne kan komme til at opleve, hvis Romney bliver ved med at møde så meget modstand internt, som Santorums næsten-sejr i Iowa er et billede på. Romney er ikke partiets stærke mand. Han er pæn mormon, der ikke drikker, ikke må blive aggressiv og hellere undviger konflikter i en debat end at hæve stemmen. Det bryder republikanske kernevælgere sig ikke om, og det er helt tydeligt, at Santorums fabelagtige slutspurt skyldes hans polemiske udfald mod homoseksuelle og andre grupper, han mener, er til fare for det amerikanske samfund på grund af deres ukristelige levevis. Så Romney kan sagtens blive kandidat baseret på de delegeredes stemmer vd det republikanske konvent i August. Men det er langt fra sikkert, at han vinder den republikanske kernevælgers hjerte. Og det kan han ikke undvære, hvis han skal vinde over Obama.   Related Posts Morten Bay USAnu Wed, 04 Jan 2012 09:01:48 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/NamrBnUxwsE/ Fin hæder til Morten Olsen. Den danske landstræner rangeres som nummer syv i verden. WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 14:27:13 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/tpUY_d4JmPU/ Fin hæder til Morten Olsen. Den danske landstræner rangeres som nummer syv i verden. Uruguays Óscar Wáshington Tabárez er suveræn vinder WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 14:27:13 +0100 http://www.metrostudie.dk/de-rode-alarmer-blinker-for-alvor-i-su-systemet/ Danske studerende venter fire måneder på at få SU til udlandsophold, og handikappede får ikke tilskud til tiden. Det viser et internt servicetjek af SU-systemet. Ministeren lover enklere regler og hurtigere behandling af SU Colourbox De røde lamper Uddannelsesministeren har fået lavet et servicetjek af fire områder inden for SU-systemet og har rangeret dem med rød (dårligt), gul (middel) eller grøn (godt).     Rødt lys: SU til uddannelse i udland. Siden 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, er ansøgningsmængden steget med 45 procent. Sagsbehandlingstiden er steget fra gennemsnitligt to måneder i 2008 til fire måneder i 2011.     Rødt lys: SU handicaptillæg: Kun 16 procent af sager afgøres inden for 3 måneder og lige så lang sagsbehandlingstid i ankenævn. Gult lys: Uddannelseskort: Digitale opstartsproblemer har betydet en del ventetid og svært at komme igennem telefonsluser. Nogle har siddet fast i systemet og selv måtte lægge ud. Gult lys: Generelt vurderer ministeren, at SU-systemet fungerer godt, men at IT-systemer skal forbedres og behandlingstiden skal forkortes.    kilde: Uddannelsesministeriet Rød, rød, gul og gul. Skalaen går egentlig fra grøn over gul til rød, men der er kun blevet tildelt gul og bundkarakteren rød i et servicetjek af det danske SU-system. Tjekket er bestilt af Morten Østergaard (R), minister for videregående uddannelser, og han erkender, at de danske studerende ikke får den behandling, de burde. »Det er ikke et serviceniveau, vi kan acceptere,« lyder konklusionen fra Morten Østergaard. Servicetjekket afslører især problemer med at få tildelt SU til uddannelse i udlandet. Siden 2008, hvor ordningen blev indført, er antallet af ansøgninger steget med 45 procent. Samtidig er sagsbehandlingstiden steget fra to måneder i 2008 til fire måneder i 2011. Det udløser bundkarakter hos ministeren, som vil have behandlingstiden barberet ned. »Det er selvfølgelig uacceptabelt, at man skal gå og vente så længe. Vi kan ikke acceptere, at der kan gå år og dage, før de studerende modtager deres SU. Det burde kunne klares på en måned,« siger Morten Østergaard, der mener, at det går ud over dele af regeringens mål. »Ud over at det er for dårligt over for den enkelte, tjener det heller ikke det ønske, vi har om, at flere vil tage en del af deres studie i udlandet. Det fjerner fokus fra det vigtigste: nemlig at stikke næsen i bøgerne,« siger ministeren for videregående uddannelser. Et andet område, der får bundkarakter, er handicaptillæg. Her bliver kun 16 procent af sagerne afgjort inden for tre måneder. Dernæst bliver der givet middelkarakter til udannelseskortet, der giver rabat på transporten. Her har problemer med it-systemerne betydet lang ventetid og tilstoppede telefonsluser. Endelig giver Morten Østergaard middelkarakter til det generelle SU-system. Han vil i løbet af januar fremlægge en handleplan for, hvordan han vil rette op på skaderne. »Vi skal ekstraordinært have sat damp under kedlerne og have puklerne af. Det må vi finde ud af internt. Det andet er, at vi skal have en regelforenkling,« siger Morten Østergaard. Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, genkender det billede, der bliver tegnet i servicetjekket. »Mange studerende tager fat i os, fordi de har problemer med at få SU eller med at få deres uddannelseskort. Servicetjekket viser, at der er problemer stort set alle steder. Nogle steder er det helt katastrofalt,« siger Magnus Pedersen, der dog er glad for undersøgelsen: »Vi er rigtig glade for, at man har lavet det her serviceeftersyn. Jeg er meget enig med ministeren i, at vi skal have nogle behandlingsgarantier. Jeg undrer mig dog over, at man samtidig gennemfører besparelser i ministerierne Af Jeppe Findalen jeppe-findalen@metroxpress.dk Metrostudie.dk Uddannelse og studieliv - Metrostudie.dk Mon, 02 Jan 2012 22:31:32 +0100 http://www.fodbold-transfers.dk/landstraenere-til-danske-talenter-glem-england/ Den danske U17-landstræner Thomas Frank mener, at de danske talenter skal glemme England, når de vil prøve lykken i udlandet. De engelske klubber har en anden talent-strategi, når de henter spillere fra udlandet. Derfor bør de ... Redaktionen Fodbold-transfers.dk Mon, 02 Jan 2012 17:42:18 +0100 http://sortforsyning.dk/2012/politisk-rollespil-2/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=politisk-rollespil-2 På næste onsdag d. 10.  skal Claus Raasted, Nynne Søs Rasmussen og jeg underholde over temaet Politisk rollespil – virker det? Det er tale om en paneldebat som foreningen Bifrost står bag, hvor vi holder oplæg og efterfølgende diskutere med publikum. Programmet bliver noget i retning af: Jeg laver en kort generel introdution til forholdet mellem politik og rollespil. Hvor jeg vil bringe tre/fire forskellige tydninger af begreb “politik” på banen. Claus snakker om hvordan man kan bruge orkerne, elverne og gummisværdene politisk – både internt i vores eget miljø, men også eksternt overfor omverdenen. Nynne diskutere kønspolitisk rollespil med baggrund i Piger I Panser. Jeg roder rund i om mit actionscenarie Slavehandleren fra Ascalon er politisk og hvis det er, om hvordan det er det (altså politisk). Arrangementet er fra 19-22 og foregår i Underkanten i Huset i Magstræde (indgang via Rådhusstræde 13). Det er gratis at deltage, og der vil være salg af øl og vand undervejs. Det bliver mega hyggeligt og interessant. Du skulle tage og kigge forbi. johs Sort Forsyning Mon, 02 Jan 2012 15:29:57 +0100 http://sortforsyning.dk/2012/politisk-rollespil-2/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=politisk-rollespil-2 På næste onsdag d. 10.  skal Claus Raasted, Nynne Søs Rasmussen og jeg underholde over temaet Politisk rollespil – virker det? Det er tale om en paneldebat som foreningen Bifrost står bag, hvor vi holder oplæg og efterfølgende diskutere med publikum. Programmet bliver noget i retning af: Jeg laver en kort generel introdution til forholdet mellem politik og rollespil. Hvor jeg vil bringe tre/fire forskellige tydninger af begreb “politik” på banen. Claus snakker om hvordan man kan bruge orkerne, elverne og gummisværdene politisk – både internt i vores eget miljø, men også eksternt overfor omverdenen. Nynne diskutere kønspolitisk rollespil med baggrund i Piger I Panser. Jeg roder rund i om mit actionscenarie Slavehandleren fra Ascalon er politisk og hvis det er, om hvordan det er det (altså politisk). Arrangementet er fra 19-22 og foregår i Underkanten i Huset i Magstræde (indgang via Rådhusstræde 13). Det er gratis at deltage, og der vil være salg af øl og vand undervejs. Det bliver mega hyggeligt og interessant. Du skulle tage og kigge forbi. johs Sort Forsyning Mon, 02 Jan 2012 15:29:57 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/01/anmeldelse-nynne-attitude-is-a-strong-drug/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } NYNNE ”ATTITUDE IS A STRONG DRUG” (Gateway) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Morten Nissen   Nynne er endnu en kvindelig singer/songwriter, der har lavet sin egen ep, og man fristes til at sige, at ”den er hørt før”, men Nynne har gode sager at byde på. Sangene er skrevet i læ af lange vintre i København og fra den endeløse amerikanske highway, nærmere betegnet New York og Nashville.   Ofte kan sange i singer/songwriter-stilen virke som om de er skrevet mest for kunstneren selv og uden de store sangskrivningsmæssige ambitioner, og man kunne frygte at inspirationen fra de endeløse highways havde resulteret i en ep, der føltes som endeløs og uden destination, det er heldigivs ikke tilfældet. Nynne har sangskrivningsmæssige ambitioner, og ep’en føles langt fra endeløs, nærmere en tand for kort.   Attitude is a Strong Drug” indeholder 5 numre, hvor 4 af numrene bevæger sig i et stille, melodramatiske og meget pirrende univers, med en finger, der hele tiden prikker til ens melankolske følelsesregister. Nynne har et øre for at komponere sange med dragende omkvæd, som i sangen ”One Direction Love” hvor toneskiftet i omkvædet får lytteren til at spise ører og lyttte mere intenst på ep’en.   Nynne har en stærk, personlig og stærk stemme, som hun ikke gemmer væk bag papirstynd-hviske-vokal. Hun bruger stemmen som det instrument, den er og kan skrue op og ned for volumen alt efter hvad nummeret kræver. Nynne er stærkest i de langsomme numre, hvor jeg synes hun folder sit fulde potentiale ud. Det ene regulære up-tempo nummer; ”Goin’ To Mexico Bay” flirter faretruende med country-genren, der sender tanker i retning af Hush. Men hvor sådan et nummer ville falde naturligt ind på en plade med Hush, falder det unaturligt ved siden af her, og spolerer det fine univers, Nynne ellers har fået bygget op omkring de andre 4 numre.   Nynne er bestemt et spændende bekendtskab på den danske musikscene.   BESØG NYNNE HER   Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 02 Jan 2012 07:36:05 +0100 http://usanu.dk/www/?p=53&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=romney-er-et-skvat Foto: Matthew Reichbach Amerikanere ? uanset, om de er demokrater eller republikanere ? kan ikke lide svæklinge. Især ikke, hvis de skal lede nationen. Jimmy Carter blev opfattet som alt for tilbageholdende, da 52 amerikanere blev taget som gidsler i Teheran i 1979, så han blev prompte skiftet ud i 1980 med den mere slagkraftige, cowboy-agtige Ronald Reagan. Og det med manér: Carter vandt kun fire ud af 50 stater. For en amerikaner er der noget særligt svageligt over ikke at holde sig til sine principper. Der er ikke meget plads til ?Man har et standpunkt, til man tager et nyt? hos den gennemsnitlige amerikanske vælger, hvilket John Kerry fik at føle i 2004-valgkampen. Hans udtalelse om at han stemte for en yderligere tilførsel af 87 millioner dollar til krigene i Irak og Afghanistan, før han så stemte imod den, gav ham et image som en vendekåbe, der var svag i koderne. Romney: ?Jeg er progressiv? Den samme udfordring har Mitt Romney. Han har et forklaringsproblem i forhold til at Obamas af republikanerne så forhadte sundhedsreform er baseret på hans Romneys egen sundhedsreform fra hans tid som guvernør i Massachusetts. Og det er indtil videre ikke lykkedes ham at komme igennem med sit budskab om, at han søreme da ikke forventede, at reformen kunne fungere på nationalt plan. Men det er ikke den eneste tidpunkt, hvor Romney har været lettere vindbøjtel-agtig. En video dukkede op for nylig, der viste et interview med Mitt Romney som nyvalgt guvernør, hvor han erklærer sig for at være en atypisk republikaner og ligefrem ?progressiv?, hvilket er et af republikanernes hadeord. Med den baggrund har han svært ved at overbevise de republikanske vælgere om, at han står for reelle, konservative værdier. Men Romney behøver sådan set heller ikke overbevise de republikanske vælgere. Hvis han bliver den republikanske præsidentkandidat, skal han bare overtale midtervælgerne til at stemme på ham for at få flertallet. Spørgsmålet er dog, om ikke også ?the swing voters? afskyr svæklinge. Mormoner er pæne mennesker Og her har Romney i sin valgkamp heller ikke ligefrem hjulpet på tingene. Som da han i et interview med den ellers højredrejede tv-station Fox News? Brett Baier måtte forsvare sig med nervøs latter og pæne hentydninger til at journalisten skulle opføre sig pænt, da Baiers spørgsmål blev lige lovlig kritiske. Eller da han i stedet for at skyde igen på Rick Perry under en TV-debat blot affejede ham med: ?Det er forkert. Skal vi vædde?? Romney var klar til at vædde 10.000 dollar på at det, Perry sagde ikke var rigtigt. Ikke bare blev dette opfattet som om, Romney var helt ude af trit med almindelige amerikaneres virkelighed i en tid, hvor pengene er små, det var også et svagt forsvar, der kunne have været langt stærkere i form af et modangreb på den ellers knapt så mentalt ressourcestærke Perry. Men her er Romneys udfordring: Romney er mormon. Og mormoner er pæne mennesker, der hverken i opdragelse eller religion bryder sig om at være aggressive overfor andre ? som det kræves i en valgkamp anno 2012. På den måde kan Romneys religion vise sig at være et problem for ham ? ud over det faktum at amerikanerne aldrig tidligere har haft en mormon ved magten. Related PostsHvorfor Iowa er så vigtig? Kan Romney tage Iowa alligevel? Morten Bay USAnu Sat, 31 Dec 2011 15:54:34 +0100 http://usanu.dk/www/?p=53 Foto: Matthew Reichbach Amerikanere ? uanset, om de er demokrater eller republikanere ? kan ikke lide svæklinge. Især ikke, hvis de skal lede nationen. Jimmy Carter blev opfattet som alt for tilbageholdende, da 52 amerikanere blev taget som gidsler i Teheran i 1979, så han blev prompte skiftet ud i 1980 med den mere slagkraftige, cowboy-agtige Ronald Reagan. Og det med manér: Carter vandt kun fire ud af 50 stater. For en amerikaner er der noget særligt svageligt over ikke at holde sig til sine principper. Der er ikke meget plads til ?Man har et standpunkt, til man tager et nyt? hos den gennemsnitlige amerikanske vælger, hvilket John Kerry fik at føle i 2004-valgkampen. Hans udtalelse om at han stemte for en yderligere tilførsel af 87 millioner dollar til krigene i Irak og Afghanistan, før han så stemte imod den, gav ham et image som en vendekåbe, der var svag i koderne. Romney: ?Jeg er progressiv? Den samme udfordring har Mitt Romney. Han har et forklaringsproblem i forhold til at Obamas af republikanerne så forhadte sundhedsreform er baseret på hans Romneys egen sundhedsreform fra hans tid som guvernør i Massachusetts. Og det er indtil videre ikke lykkedes ham at komme igennem med sit budskab om, at han søreme da ikke forventede, at reformen kunne fungere på nationalt plan. Men det er ikke den eneste tidpunkt, hvor Romney har været lettere vindbøjtel-agtig. En video dukkede op for nylig, der viste et interview med Mitt Romney som nyvalgt guvernør, hvor han erklærer sig for at være en atypisk republikaner og ligefrem ?progressiv?, hvilket er et af republikanernes hadeord. Med den baggrund har han svært ved at overbevise de republikanske vælgere om, at han står for reelle, konservative værdier. Men Romney behøver sådan set heller ikke overbevise de republikanske vælgere. Hvis han bliver den republikanske præsidentkandidat, skal han bare overtale midtervælgerne til at stemme på ham for at få flertallet. Spørgsmålet er dog, om ikke også ?the swing voters? afskyr svæklinge. Mormoner er pæne mennesker Og her har Romney i sin valgkamp heller ikke ligefrem hjulpet på tingene. Som da han i et interview med den ellers højredrejede tv-station Fox News? Brett Baier måtte forsvare sig med nervøs latter og pæne hentydninger til at journalisten skulle opføre sig pænt, da Baiers spørgsmål blev lige lovlig kritiske. Eller da han i stedet for at skyde igen på Rick Perry under en TV-debat blot affejede ham med: ?Det er forkert. Skal vi vædde?? Romney var klar til at vædde 10.000 dollar på at det, Perry sagde ikke var rigtigt. Ikke bare blev dette opfattet som om, Romney var helt ude af trit med almindelige amerikaneres virkelighed i en tid, hvor pengene er små, det var også et svagt forsvar, der kunne have været langt stærkere i form af et modangreb på den ellers knapt så mentalt ressourcestærke Perry. Men her er Romneys udfordring: Romney er mormon. Og mormoner er pæne mennesker, der hverken i opdragelse eller religion bryder sig om at være aggressive overfor andre ? som det kræves i en valgkamp anno 2012. På den måde kan Romneys religion vise sig at være et problem for ham ? ud over det faktum at amerikanerne aldrig tidligere har haft en mormon ved magten. Related PostsHvorfor er Iowa så vigtig? Kan Romney tage Iowa alligevel? Morten Bay USAnu Sat, 31 Dec 2011 15:54:34 +0100 http://usanu.dk/www/?p=47&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvorfor-iowa-er-sa-vigtig Med de valgkampe på tre uger, vi har i Danmark, kan den amerikanske helårsvalgkamp virke besynderlig. Årsagen til det lange stræk er naturligvis et spørgsmål om landets størrelse og de mange mennesker, der på nærmest millimeterdemokratisk vis skal tages i ed, før man end bare har to kandidater, der kan stille op mod hinanden. Hver stat vælger deres kandidat enten via et partimøde, også kaldet en caucus, eller en reel afstemning, som vi kender som et primærvalg. Iowa benytter sig af caucus-metoden til at pege på deres kandidat. Iowas midvestlige placering og primære økonomiske fokus på landbrug gjore bl.a., at der ikke var ret mange, der tillagde Iowa-valget ret meget betydning indtil 1976. Dengang havde flertallet på Iowa-caucus?en besluttet for ikke at pege på nogen. Men den kandidat, der fik flest stemmer var en ukendt jordnødde-farmer fra Georgia ved navn Jimmy Carter, der lå og rodede rundt i bunden af meningsmålingerne. Og han blev som bekendt præsident, indtil han blev slået af Ronald Reagan i 1980. Iowa er et springbræt Fra 1976 og frem har Iowa således været den første indikator af, hvem der kunne ende med at blive præsidentkandidat, uanset om man taler om den republikanske eller demokratiske side. Formodentlig fordi det er her, man finder den jævne provinsamerikaner, der trods udgør mestedelen af vælgerkorpset. Når de tidlige primærvalg spiller så vigtig en rolle, er det også fordi en ellers undertippet kandidat kan bruge dem til at bygge momentum på. Det så man i 2008, da Barack Obama slog Hillary Clinton i Iowa. Clinton var klar favorit (og vandt i øvrigt også New Hampshire efterfølgende.) Men lige pludselig var alles øjne på Obama, der fik al medieopmærksomheden og i øvrigt holdt en af sine bedste taler direkte på live-tv i forbindelse med at han havde vundet Iowa. Selvom Clinton var favorit og vandt i New Hampshire, kom hun aldrig for alvor tæt på det momentum, som det lykkedes Obama at bygge op med base i sin sejr i Iowa. Iowas caucus har gættet rigtigt gennemsnitligt i 73% af de præsidentvalg, der har været siden 1976, så selvom der er 27% chance for at Iowa gætter forkert 3. januar, er der god grund til at følge med i årets første kandidatvalg. New Hampshire vs Iowa Traditionelt har det ellers været staten New Hampshire, der har spillet rollen som den politiske vejrhane, der tidligt kunne pege på en mulig kandidat. New Hampshire afgør deres kandidatvalg med et rigtigt primærvalg, hvilket var med til at gøre deres kandidatvalg en anelse mere troværdigt. Staten har afholdt primærvalg siden 1916, og i 1952 satte New Hampshire sig selv på det politiske landkort for alvor. Her vandt Dwight D. Eisenhower nemlig over Robert Taft, der var favorit til at blive republikanernes kandidat, blandt andet fordi, han var søn af tidligere præsident Howard Taft. Men det blev som bekendt Eisenhower, der tog stikket hjem. På demokraternes side skete der også noget interessant i 1952 i New Hampshire. Her tabte den siddende præsident, Harry S. Truman, og han valgte derfor ikke at stille op til genvalg. Det samme skete for daværende præsident Lyndon B. Johnson i 1968. New Hampshire har således været betragtet som det mest afgørende primærvalg, til trods for at det ligger efter Iowas caucus, som nu er den alle tuner ind på. Related Posts Morten Bay USAnu Sat, 31 Dec 2011 15:49:25 +0100 http://usanu.dk/www/?p=47 Med de valgkampe på tre uger, vi har i Danmark, kan den amerikanske helårsvalgkamp virke besynderlig. Årsagen til det lange stræk er naturligvis et spørgsmål om landets størrelse og de mange mennesker, der på nærmest millimeterdemokratisk vis skal tages i ed, før man end bare har to kandidater, der kan stille op mod hinanden. Hver stat vælger deres kandidat enten via et partimøde, også kaldet en caucus, eller en reel afstemning, som vi kender som et primærvalg. Iowa benytter sig af caucus-metoden til at pege på deres kandidat. Iowas midvestlige placering og primære økonomiske fokus på landbrug gjore bl.a., at der ikke var ret mange, der tillagde Iowa-valget ret meget betydning indtil 1976. Dengang havde flertallet på Iowa-caucus?en besluttet for ikke at pege på nogen. Men den kandidat, der fik flest stemmer var en ukendt jordnødde-farmer fra Georgia ved navn Jimmy Carter, der lå og rodede rundt i bunden af meningsmålingerne. Og han blev som bekendt præsident, indtil han blev slået af Ronald Reagan i 1980. Iowa er et springbræt Fra 1976 og frem har Iowa således været den første indikator af, hvem der kunne ende med at blive præsidentkandidat, uanset om man taler om den republikanske eller demokratiske side. Formodentlig fordi det er her, man finder den jævne provinsamerikaner, der trods udgør mestedelen af vælgerkorpset. Når de tidlige primærvalg spiller så vigtig en rolle, er det også fordi en ellers undertippet kandidat kan bruge dem til at bygge momentum på. Det så man i 2008, da Barack Obama slog Hillary Clinton i Iowa. Clinton var klar favorit (og vandt i øvrigt også New Hampshire efterfølgende.) Men lige pludselig var alles øjne på Obama, der fik al medieopmærksomheden og i øvrigt holdt en af sine bedste taler direkte på live-tv i forbindelse med at han havde vundet Iowa. Selvom Clinton var favorit og vandt i New Hampshire, kom hun aldrig for alvor tæt på det momentum, som det lykkedes Obama at bygge op med base i sin sejr i Iowa. Iowas caucus har gættet rigtigt gennemsnitligt i 73% af de præsidentvalg, der har været siden 1976, så selvom der er 27% chance for at Iowa gætter forkert 3. januar, er der god grund til at følge med i årets første kandidatvalg. New Hampshire vs Iowa Traditionelt har det ellers været staten New Hampshire, der har spillet rollen som den politiske vejrhane, der tidligt kunne pege på en mulig kandidat. New Hampshire afgør deres kandidatvalg med et rigtigt primærvalg, hvilket var med til at gøre deres kandidatvalg en anelse mere troværdigt. Staten har afholdt primærvalg siden 1916, og i 1952 satte New Hampshire sig selv på det politiske landkort for alvor. Her vandt Dwight D. Eisenhower nemlig over Robert Taft, der var favorit til at blive republikanernes kandidat, blandt andet fordi, han var søn af tidligere præsident Howard Taft. Men det blev som bekendt Eisenhower, der tog stikket hjem. På demokraternes side skete der også noget interessant i 1952 i New Hampshire. Her tabte den siddende præsident, Harry S. Truman, og han valgte derfor ikke at stille op til genvalg. Det samme skete for daværende præsident Lyndon B. Johnson i 1968. New Hampshire har således været betragtet som det mest afgørende primærvalg, til trods for at det ligger efter Iowas caucus, som nu er den alle tuner ind på. Related PostsMichele Bachmann er færdig Romney er et skvat Morten Bay USAnu Sat, 31 Dec 2011 15:49:25 +0100 http://www.mortenpauch.com/am-i-teaching-you-how-to-make-a-passive-income/ Nooooo, I am definitely not. I am not even earning a passive income my self. Well I do get about $50 once in a while from adsense, that I have to share with a collegue of mine. Then how would I be teaching you to do something I do not… The answer my friend is pretty simple: I am not. Then what am I doing? I am telling you my story, my passion for this subject. This is my quest for glory and I truly want to be earning a passive income, so what you read here on my blog is my attempts to do so – it is my stories on what I believe could be the right choices… It is the process – the processes I am trying in order to suceed. And I welcome you to share this quest of mine. There is no garantees except that this is what I want and I will continue to try and until it actually happens that I can pay my monthly bills from a passive income, I cannot teach you anything on the subject of passive income – I can only comment which is something I will do in the Process to achieve a passive income. If you use that as your own inspirational information, then my process might have helped you as well, so in a way it is a learning by doing and pass on the info stage that I am in. Stay here to get more of that as I improve and learn with me or go to others who actually knows what they are talking about. I would recommend Pat Flynn He is a straight up down to the earth guy who IS actually earning a passive income. He is blogging about it and also has a fantastic podcast and much much more – visit his site and check him out… I am sure he can teach you a thing or two. CloseLeave my site and join Pat Flynn. Stay tuned Should you choose to leave my site I do not blame you. However, I hope you would still like to come back. Even though Pat knows what he is doing, he is also just a guy earning money online. He has figured out how to make a steady income and with his many thousands of visitors it is much easier for him to make something new that will be well appreciated and welcomed among his fans. I have no fans so I need to be working much harder. When I make a new website I do not get thousands of visitors right away. I have to do things the hard way. It means I have to do things differently. Some things might also have changed since Pat made his way into this market. Who knows? Follow him and be sure to get some cool tips from a successful marketeer and follow me to be sure to get a glimpse of what happens when you start from scratch. Ultimately it is your decision! Morten Morten Pauch Thu, 29 Dec 2011 14:00:55 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/32906 For nogle måneder siden fejrede danske muslimer EID-fest i Folketinget, til stor begejstring for Manu Sareens partifæller. Fra Kristeligt Dagblad - Kirkeminister sender religionsneutrale julekort “?Season?s Greetings?. Sådan står der på årets officielle julekort fra ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R). De tidligere år har julekortet haft et kristent præg med en ?glædelig jul? og kirkelige motiver. Men i år viser kortets forside en jordklode omkranset af glade børn fra forskellige kulturer og en tekst, som kan oversættes til ?Årstidens hilsen?. Inden i kortet står der ?Glædelig jul og godt nytår?. Ifølge ligestillings- og kirkeministeren har han valgt det kort, fordi det viser ?julens glade budskab?.” (Kirkeminister Manu Sareens religionsneutrale julekort: “Season’s Greetings” “Han vil gerne sende julekort – men det skræmmer ham at bruge ordet ?jul?. For kunne det nu fornærme nogen? Kunne det ødelægge den gode stemning? Men helt ærligt – hvem er der at frygte? Hvem er det, man fornærmer ved at ønske en glædelig jul? Ateisterne? Næppe. Muslimerne? Hvordan skulle de, som ved enhver lejlighed kræver samfundets respekt for deres traditioner, ikke vise os en tilsvarende agtpågivenhed over Kristi fødsel? Svaret er, at det ganske vanskeligt at se, hvem Sareen glæder ved at fjerne julen fra julen. Andre end den kulturelite, som definerer sig i modsætning til alt blivende, følt og historisk samlende – nemlig de radikale.“ (Morten Messerschmidt, 27. december 2011) Kim Møller Uriasposten Thu, 29 Dec 2011 07:44:01 +0100 http://mikeradoor.com/aret-der-gik/ Hvad er mere originalt end og opsummerer år 2011, så det gør jeg her på bloggen. Først og fremmest har det været en fantastisk rejse, som har indledt mange nye bekendtskaber, endnu flere oplevelse og samtidig en masse nye udfordringer, både professionelt men samtidigt også personligt. En rejse, hvor jeg har haft adskellige forunderlige øjeblikke som den dag i dag, sidder fast i hukommelsen og vil blive brugt som “røver” historier til mine børnebørn. År 2011 har medbragt sig følgende udlandsrejser: Stockholm Marbella Ibiza Miami Oslo Det har været hektisk, men også lærerigt, grænseoverskridende og spændende. Marbella Marbella er byen, hvor vi alle mødes minimum 1 gang om året. Med “vi alle”, mener jeg, alle partnere i miinto. Ydermer holder vi også world meetings i byen, hos min ven og partner, Jesper Buch (justeat.dk). Jeg har endnu ikke fået smagt byens virkelige charme, jeg har kun duftet dens lækre natur, dens luksus omgivelser og dens flotte piger (spanske piger). Jeg glæder mig til den dag, jeg kan opleve byen på anden vis, end kun forretnings relateret. Ibiza Her kommer den lille ø som også har sat sit præg på min oplevelsestavle. Ikke blot fordi min anden partner, Carsten Mikkelsen, bor på øen, men også fordi den har en charme, en vildskab og samtidig en ro jeg virkelig føler stærkt for. Jeg elsker øen for dens vilde fester, dens luksus tiltrækkende omgivelser og dens klima. Jeg har oplevet Ibiza på flere niveauer end Marbella og må erkende at jeg holder langt mere af den ø, end den anden sydspanske luksus by. Ibiza er øen vi besøger, når vi igen har world meetings, eller partnermøder i miinto ejerkredsen. Oslo En by jeg blot har været i 1 gang i forbindelse med salgscoaching af miinto holdet deroppe. KUN ud fra Facebook kan jeg fortælle at Norge ligger inde med min fremtidige kone (hvis ikke jeg finder hende i Sverige først). Haha! Stockholm Den 1. februar 2011 satte jeg for første gang mine fødder på “Stockholmsk” jord. Og sikke et eventyr det blev til. 8 mdr. efter ville jeg ikke forlade byen. Det var med splittet sind, at jeg drog videre. 8 mdr. hvor meinto.se skulle sparkes igang, har været nogle af de mest lærerige måneder, hidtil, i mit liv. Hold kæft en tur! Drenge og piger, Stockholm har sat sit præg på min oplevelsestavle og sit mærke i mit hjerte. I will be coming back…. many times! Miami Wauw, her er endnu et eventyr! Jeg rejste til Miami og blev der i 3 måneder. Straks efter Stockholm, gik min rejse Sydvest på, meget Sydvest! Jeg måtte plante min røv i et flysæde i 9 timer, førend jeg landede i byen. Her fik jeg endnu en gang en på opleveren og i den grad også en på udfordreren. Holy shit et eventyr. At sætte mine fødder for 2. gang i byen, men denne gang for at starte miinto, har været noget af det vildeste jeg har oplevet. Dog blev jeg ikke så forelsket som jeg gjorde i Stockholm. Dog fik jeg oplevet næsten dobbelt så meget, hovedsageligt på grund af min partner Carsten Mikkelsen. Manden er en inspirationskilde fra en anden planet. Jesus! Haha…. Generelt om 2011 Jeg troede jeg havde oplevet en fandens masse inden 2011 stod for døren. Jeg kan kun skrive, at jeg tog fejl. Hold kæft hvor er verden stor og hold FAST, hvor kommer vi for lidt ud over landets grænser i al almindelighed. Jeg har i år fløjet godt og vel 30 gange. Jeg har skabt mig et netværk i 2 nye lande og har oplevet kulturen fra disse lande, på nært hold. Jeg har overskreddet mine grænser gevaldigt, følt mig ensom og følt mig uovervindelig. Jeg har været et røvhul, en trofast bekendt og en hensynsfuld fremmed. Jeg har været en loyal ven, en fraværende søn og lillebror men også en vigtig brik i familien. Jeg har været en charmetrold, næsten forelsket og alligevel en kold skid. Jeg tror på at livet skal leves nu, og derfor træffer jeg en fandens masse spontane beslutninger. Jeg lader mig flyde med og griber dagen som den udvikler sig. Jeg ser mig ikke tilbage, lever livet for at nå mine mål og jeg vil dø for de mål. Jeg er en del af noget stort og jeg ved det. Det har jeg vidst lige siden vi startede det, med det hold vi begyndte med. Nu bekræftes jeg bare ved at møde ind på det danske kontor. Fuck mig, vi har et vinderhold. Hver og en! Det har vi også i de nye lande. Vi vinder frem, fordi vi kan og vil! Udfordringer har der været mange af. Der har været mange lange og urimelige dage, hvor jeg virkelig har måtte hive reserverne frem. Jeg føler selv jeg har været nok igennem til at sige, at uanset udfordringen i fremtiden, så skal jeg nok overvinde den. Jeg har været på randen til at bryde sammen i raseri og skuffelse og sågar lagt mig til at sove med en tåre trillende ned af kinden. For fanden, jeg er jo et menneske og vi takler alle vores udfordringer forskelligt, men vi er bygget af samme stof – bare ikke af samme mentalitet. Den bygger du selv, fra nu af. Men jo, der har været nok og se til. Og der kommer bestemt ikke mindre i fremtiden. Jeg takker for de udfordringer jeg møder, da jeg kun ser dem som prøvelser. Prøvelser for igen at kunne bevise overfor sig selv, at jeg man er dødelig, men med vilje kan alt overvindes. 2011, tak for et fantastisk lærerigt år. /Mike   Mig selv. På vej til Ibiza   Jonas og jeg i Stockholm Konrad og jeg, på Ibiza (bordtennis match hos Carsten) Merry & jeg i Miami Modellerne i meinto sverige og jeg i Stockholm   Kasper, jeg og Ole i Ole's studie i KBH Luka jeg og Casper, Stockholm (midsommerfest)Kasper, jeg, Konrad og Morten, Marbella Lisa, Max, Mirella og jeg i Miami Jan og Jake , Oslo (miinto.no's tidligere sælger og nuværende partner samt CEO) Mike Radoor Life is about sharing, så jeg deler mit Wed, 28 Dec 2011 01:53:32 +0100 http://anneauchocolat.dk/?p=3638 Det er ved at være et år siden, at jeg smagte de lækre kirsebærvine fra Frederiksdal Gods på Lolland for første gang og blev forelsket. Mere nøjagtigt var det til en smagning hos Suhrs, hvor vinentusiasten Morten Brink Iwersen – som i sin tid fik idéen til at bruge godsets stevnsbær, en over 100 år gammel surkirsebær sort, til at producere kirsebærvin i topklasse – passioneret fortalte om de forskellige søde kirsebærvine, mens vi smagte på dem alle. Efter smagningen blev vi budt mere kirsebærvin serveret til blå kornblomst og brød – sikke en fortrinlig forening! Jeg har også siden hen med stor fornøjelse drukket de forførende lækre kirsebærvine til andre blåskimmeloste. I går eftermiddags lavede mor æbleskiver, og vi drak Sur Lie kirsebærvinen til. Måske den havde været mere oplagt at drikke til ris à l’amanden samme aften, men far ville altså have portvin til, og så var jeg heller ikke i tvivl om, at denne smukt aromatiske kirsebærvin ville gå perfekt til de sprøde og indeni svampet bløde og ikke alt for søde æbleskiver. Og det gjorde den i allerhøjeste dejlige grad. Navnet Sur Lie vil sige, at vinen i produktionen har ligget på bundfaldet, hvilket resulterer i en helt særlig rig og fyldig smag. Vinen havde en nuanceret friskhed over sig og var samtidig ikke alt for sødmefuld, og så havde den en vidunderlig smag af kirsebær, og duften var over the top himmelsk. Jeg har en Sur Lie mere derhjemme, men den har jeg bestemt mig for at bruge til en dessert i det nye år. Har I nogle fabelagtige idéer til, hvad jeg skulle prøve at kreere med sådan en kirsebærvin ? Anne au Chocolat Anne au Chocolat Sun, 25 Dec 2011 17:41:03 +0100 http://frusandsskatkammer.dk/klavs-og-morten-gammel-bornebog Rigtig gammel børnebog ( uden årstal ) ..Skøn moralsk billedfortælling om de to slemme drenge,der kravler ned til bageren gennem skorstenen & ender med at få smæk af deres mødre… Lidt a la Den store Bastian … Illustrationerne Vald. Vaaben ..muligvis er han også forfatteren …Lidt skrøbelig stand;ellers fin i betragtning af alderen … Pris [...] admin Fru Sands Skatkammer Sun, 25 Dec 2011 17:00:12 +0100 http://madbevaegelsen.dk/sur-lie-kirsebaervin-fra-frederiksdal-gods-og-aebleskiver Det er ved at være et år siden, at jeg smagte de lækre kirsebærvine fra Frederiksdal Gods på Lolland for første gang og blev forelsket. anneauchocolat Madbevægelsen -- danske madblogs Sun, 25 Dec 2011 16:41:03 +0100