De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et moske http://www.overskrift.dk Tue, 13 Mar 2012 14:01:35 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/JihadIMalm/~3/mpj998Dyo6w/salafist-branner-shiamoske-mordar-imam.html Den shiitiska Ridamoskén nära Central-stationen i Bryssel brändes ned under måndagsnatten. Imamen Abdallah Dadou omkom när han försökte släcka branden. Ytterligare en församlings-medlem ska vara allvarligt skadad.Gärningsmannen är en salafist som an-tände moskén med bensin. Han greps på platsen och skrek salafistiska slag-ord med anknytning till sunniterrorn iSyrien. Han var beväpnad med en yxa och molotovcocktails.Shiamoskén uppges ha utsatts förhotelser den senste tiden från sunni-extremister.**9News: "Police were unable to immediately name the suspect as he lacked identity papers, but authorities said the man described himself as a Muslim born in 1978. Authorities are investigating his motives and whether he had accomplices.An official at the mosque, Azzedine Laghmich, told AFP the attacker was "a Salafist" who sprayed petrol inside the mosque before setting it alight and shouting Sunni slogans on his way out - cries related to the conflict in Syria."All the eyewitness accounts said so," Laghmich said" noreply@blogger.com (hcp) JIHAD I MALMÖ Tue, 13 Mar 2012 11:25:51 +0100 http://blog.balder.org/?p=1377 Ved et angreb på en moske i den brysselske bydel Anderlecht er én person omkommet. En mistænkt er blevet anholdt. I moskeen opstod brand efter der blev kastet en molotovcocktail mod moskeen. Repræsentanter for Muslimer i Belgien fastslår at gerningsmanden er en ekstremistisk Muslim. Han skulle have råbt salafistiske slagord i forbindelse med situationen i Syrien efter at have udført sin gerning Ifølge adskillige medier er den afdøde den 47 imam tilknyttet moskeen. Også en anden person rapporteres skadet på grund af angrebet. Der var ca. en halv snes personer i moskeen under brandattentatet, som fandt sted ved 7 tiden om aftenen. Brandvæsenet havde efter eget udsagn hurtigt ilden under kontrol. Skaderne blev begrænset til førstesalen. Men ovenpå fandt slukningsarbejderne et afsjælet legeme. Ofret var ikke forbrændt, og må være kvalt af røgen, meldte brandvæsenet. Moskeen ligger tæt på togstation Syd, og er shiitisk. En undersøgelse er i gang. De Telegraaf 12 marts 2012 - Dode door aanslag op Brusselse moskee Relateret: Balder Blog 1 marts 2012 - Belgium - Crime: Almost half of prison inmates are foreign nationals Balder Blog 20 oktober 2010 - Holland: Muslimer truer og overfalder Kristne på asylcentre Balder Balder Blog Tue, 13 Mar 2012 09:40:41 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/03/08/pas-pa-arabere-israel-vil-lave-et-kunstigt-jordskaelv-i-jerusalem/ trumfes Hodjanernes Blog Thu, 08 Mar 2012 17:27:03 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/12/qatar-finansierer-wahhabisme-i-frankrig-italien-irland-og-spanien/ Hodja Hodjanernes Blog Sun, 12 Feb 2012 23:35:32 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/02/12/qatar-finansierer-wahhabisme-i-frankrig-italien-irland-og-spanien/ Hodja Hodjanernes Blog Sun, 12 Feb 2012 23:35:32 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/12/muslimsk-forfolgelse-af-kristne-januar-2012/ Hodja Hodjanernes Blog Sun, 12 Feb 2012 23:04:29 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/02/12/muslimsk-forfolgelse-af-kristne-januar-2012/ Hodja Hodjanernes Blog Sun, 12 Feb 2012 23:04:29 +0100 http://www.fridaelm.dk/2012/02/oman-bahrain-og-dubai/ Så er jeg tilbage i Dubai efter både at have været i Oman og Bahrain. Efter nogle dage, hvor vi ikke lavede så meget, tog vi forrige tirsdag til Mutrah, der er en anden del af Muscat end den bydel, som vi boede i. Her var der en souq (marked på arabisk), hvor der blev solgt en hel masse forskellige ting. Og da bydel også var der, hvor krydstogskibene lagde til, var sælgerne ret pågående. Et af deres tricks var at give mig en ting i hånden, og så havde de jo pludselig også mors og fars opmærksomhed. Her fik jeg også meget opmærksomhed – og ikke kun fra de lokale. Bl.a. var der en japaner, som havde travlt med at fotografere mig, mens jeg spiste is på en trappesten. Og senere på dagen var der nogle arabiske turister, som fik lov til at løfte mig op og tage billeder sammen med dem. Men efterhånden vænner man sig jo til alt den opmærksomhed. Efter Mutrah tog vi en taxa videre til Old Muscat, hvor der var et flot palads – og ikke mindst nogle lange søjlegange, hvor jeg kunne løbe og gemme mig. Hjemme igen var jeg med mor i det lokale supermarked. Og der havde de åbenbart lært noget af sælgerne i Mutrah. I hvert fald fik jeg en slikkepind, som vi begge troede var en gave. Men pludselig skulle jeg betale for den. Øv, hvor var de dumme – man må ellers ikke kalde folk dumme, men det var de her altså. Næste dag tog vi til en dejlig, bred strand. Det var dejligt at få dyppet fødderne i vand og få lidt sand mellem tæerne. Om torsdagen (for to uger siden) var planen at tage til en park, hvor der også skulle være et tivoli. Desværre vidste taxachaufføren ikke, hvor det lå, så vi blev sat af ved stranden fra dagen før – som vi troede lå lige i nærheden af parken. Men det gjorde den ikke, så vi måtte gå rigtig langt. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg kunne ligge i bagagehylden under klapvognen. Det så vist ret sjovt ud, men det var meget praktisk. Da vi endelig nåede parken, var den lukket på grund af en eller anden festival, der skulle være der et par dage senere. Så i stedet tog vi en taxa til stranden fra dagen før. Her fik jeg lov til at bade i mine underbukser. Jeg ville også have mor til at bade, men hun sagde “at kvinder ikke måtte bade i underbukser i Oman”. Mit svar til dette var “kan du ikke bare tage dine underbukser af?”. Fredag skulle vi så flyve videre til hovedstaden Manama i Bahrain. Og denne gang var turen heldigvis ret begivenhedsløs – hverken jeg eller Vilde var syge denne gang. Eneste problem var, at jeg ikke fik tisset af i lufthavnen i Bahrain. Så da vi havde kørt kort tid mod vores hotel, skulle jeg tisse. Mor og far var vist ret nervøse for, om jeg kunne holde mig – men det lykkedes heldigvis. I Bahrain boede vi i en lækker hotellejlighed, hvor der bl.a. var tv på mit værelse. Og udsigten fra 18. etage var helt fantastisk. Det var dog ikke meget, jeg oplevede den første dag, for jeg var rigtig træt. Så jeg sov allerede kl. 19 – hvilket faktisk var kl. 18 i Bahrain, som er en time bagud i forhold til Oman. Og når man går tidlig i seng, står man ofte også tidligt op. Så vi havde en lang morgen til at pakke ud næste dag. Senere var jeg i et legerum på hotellet med far og Vilde. En anden smart ting ved hotellet var, at det lå lige op til en kæmpe storcenter (meget større end Frederiksberg Centret). Så man kunne gå lige fra hotellet ind i centret. Så det gjorde vi alle fire efter turen i legerummet. Da jeg havde sovet middagslur, skulle vi prøve poolen. Men den var godt nok kold – alt for kold til at bade i. Heldigvis var der også et jacuzzi, som lige var til at holde ud. Så der var jeg i lidt tid. Rigtig dejligt var det dog ikke. Søndag havde vi endnu en slappedag på hotellet og i centret. Jeg startede med en tur i jacuzzien, og efter min middagslur kørte vi en tur rundt i centret med et lille tog. Det var rigtig sjovt. Endnu bedre var turen til isbaren, hvor man selv kunne vælge en frugtispind, som man kunne få dyppet i chokolade. Tendens med at stå tidligt op fortsatte. Næste morgen var jeg klar allerede kl. 5.15. Der gik dog lige et par timer, før vi tog til den lokale souq, der heldigvis ikke var nær så turistet som i Muscat. Det betød dog ikke, at jeg ikke fik opmærksomhed – nærmere tværtimod. For hvor der i souq’en i Muscat kom mange turister, var vi vist de eneste her. Så da jeg så et par søde kattekillinger sidde udenfor en kaffebar, var der pludselig omkring tyve arabiske mænd, som stort set alle prøvede at kalde kattene hen til mig. Desværre faldt jeg og slog mit knæ – men efter at være blevet trøstet lidt, kunne jeg da vinke farvel til dem allesammen. Og så havde de vist fået dagens oplevelse. I det hele taget var folk utrolig venlige i Bahrain. På turen rundt i gaderne omkring souq’en, kom der pludselig en kvinde i burka hen til mig og gav mig en chokoladestang. Og lidt senere stak en mand en appelsin ud af sit bilvindue til mig. Begge gange uden at jeg havde snakket med dem overhoved. Efter dagens oplevelse var jeg meget træt, så da jeg kom tilbage til vores lejlighed, sov jeg 2,5 time. Næste morgen valgte jeg så at stå op allerede kl. 5. Resten af dagen brugte vi på værelset og i centret. Her var vi bl.a. i et stort tivoliland, der lå i den anden ende af centret. Mor, far og Vilde mente vist, at det var meget støjende – men jeg nød at prøve alle de sjove forlystelser. Senere tog vi også en tur i toget og fik en ispind. Den første dag i februar var det ikke snestorm, der var problemet – men en sandstorm. Da vi kiggede ud af vinduet om morgenen, så det ud som om, at det var tåget. Men det var bare sand, der var i luften. Alligevel valgte vi at tage en tur til nationalmuseet. Desværre var en stor del af det lukket pga. restaurering. Så det var ikke så spændende. Om eftermiddagen var jeg med far i tivolilandet, mens mor var hjemme med Vilde. Sidste torsdag slog jeg så rekorden og vågnede allerede kl. 4.50. Da det stadig var sandstorm, valgte vi at blive hjemme. Så endnu engang var vi i tivoliland og på togtur. Vi var også en tur i en tøjbutik for at købe flere t-shirts til mig. Om eftermiddagen gik vi op til poolen, men det blæste så meget, at vi ikke havde lyst til at være der. I stedet var mor og jeg i et indendørs spabad, der var dejligt varmt. Senere hyggede vi og skrev postkort hjem til Danmark. Fredag sov jeg helt til 6.30. Selvom det stadig blæste, valgte vi at tage til Muharraq, der er den gamle del af Manama. Det var også fint nok, for der var læ de fleste steder. Her fik jeg som altid meget opmærksomhed, og jeg måtte vinke og sige “hello” og “bye bye” hele tiden. Vi fik gået meget og så bl.a. en moske, hvor der var fredagsbøn – og de måtte åbenbart ikke have sko på indenfor, for udenfor stod der flere hundrede par sko. Vi var også i et gammelt hus, hvor der var masser af trapper og små rum, som man kunne lege i. Mens jeg sov middagslur (endnu engang 2,5 time), kom mor til skade med foden. Så da jeg vågnede, var hun en tur på hospitalet for at få syet såret. Lørdag var det så tid til at rejse tilbage til Dubai. Da vi første skulle af sted kl. 12, havde vi masser af tid til at pakke. Og jeg fik da også set en del lokalt børne-tv. Det var nu meget rart at se noget andet end de dvd’er med Peter Pedal, Bamse, Skæg mm., som jeg havde med hjemmefra. Endnu engang var rejsen uden de store begivenheder. Og da vi kom ud af lufthavnen, var vores chauffør der allerede. Det tegnede jo ret lovende. Desværre fortsatte de gode takter ikke, da vi kom til vores lejlighed. For den var meget beskidt. Og så var der flere ting, der var i stykker. Bl.a. sad vandhanen i køkkenet helt løs – så far måtte skrive en klagemail. Udsigten kunne man dog ikke klage over. Fra vores lejlighed var der udsigt til en masse af de andre højhuse i Dubai Marina. Efter lidt mad var det på hovedet i seng. På grund af tidsforskellen sov jeg “længe” næste dag – helt til kl. 7 (Dubai-tid). Efter morgenmaden tog vi et kig på poolområdet – det viste sig at være superlækkert. Her er hele fire pools (inklusiv en børnepool) – alle opvarmede. Desværre havde mor og far i mellemtiden fundet endnu flere fejl i lejligheden, så vi valgte at gå en tur for dels at kigge på området, dels at kigge efter alternative overnatningsmuligheder. Mor var også forbi en læge, for at få skiftet sin forbinding. Udsigten fra 33. etage var helt fantastisk. Man kunne se en stor del af Dubai – bl.a. den palmeø, hvor vi havde boet et par uger tidligere. Om eftermiddagen fik jeg så selv mulighed for at prøve de fire pools. Det var godt nok dejligt endelig at kunne bade, uden at det var for koldt. Både i beach club’en her i Dubai og i Bahrain havde det jo været rigtig koldt. Mandag morgen pakkede vi så ud, efter at mor og far var blevet enige om, at vi blev boende. Bagefter gik vi alle fire til poolen. Her havde jeg alle mine legeting med – inkl. min gummibåd. Der var også en anden pige, som jeg legede lidt med. Bagefter gik vi en tur i marinaen, hvor vi spiste på en restaurant. Vi handlede også i et supermarked. Hjemme igen kunne vi konstatere, at lejligheden var blevet gjort ren. Vi havde også fået en ny højstol (den gamle havde været meget ulækker) og en ny klapvogn (den anden var i stykker). Vi kommer dog nok ikke til at bruge klapvognen så meget – men den er sjov at lege flyvemaskine/helikopter med. Efter en lang dag (endnu engang) uden middagslur, var jeg meget træt – og kom derfor tidligt i seng. Næste morgen fandt vi så ud af, at nu var vores køleskab gået i stykker – efter at rengøringsfolkene havde afrimet det. Så alle vores indkøbsvarer var ødelagt – inkl. det som vi skulle have spist til morgenmad. Det var derfor ikke den mest nærende morgenmad, jeg fik – men jeg synes nu at det var fantastisk bare at spise boller med syltetøj og Nutella. Så for min skyld behøver de ikke skynde sig med et nyt køleskab – og det gør de så heller ikke. To døgn efter venter vi stadig på et nyt. Efter morgenmaden tog vi en taxa til Souk Madinat Jumeirah – der er en kunstig souq med hyggelige butikker og små kanaler – og ikke mindst udsigt til Dubais berømte Sejl. Her var rigtig hyggeligt, og jeg fik løbet en masse på trapper, kigget på springvand – og ikke mindst spist is. Jeg fik også en tøjkamel. Da jeg kom hjem, var jeg meget træt – og jeg faldt da også i søvn til Bamse på sofaen. Efter lidt mad kom jeg “rigtig” i seng. I går tog vi så rigtig på sightseeing. Vi startede med at tage en taxa på tværs af Dubai til bydelen Bur Dubai, der er en helt anden verden end Dubai Marina. Her er gamle huse og masser af liv, der mere er som det gamle Dubai. Det er også her, at Dubai Creek ligger – en flod der adskiller Bur Dubai og Deira. Måden at komme over floden på er med taxa igennem en af tunnelerne – eller med båd. Vi valgte det sidste, og det var en rigtig sjov oplevelse, der desværre ikke tog mere end ti minutter. På den anden side af floden, fik jeg både en is og nogle popcorn. Bagefter gik vi en tur langs bredden, hvor de gamle fragtbåde kaldet “dhow” lå. Det var vist ikke de rige mennesker, der arbejde der – men de var meget flinke og syntes det var rigtig sjovt, at jeg ville give dem popcorn. Bagefter var vi både i en krydderi-souq og i en guld-souq, inden vi tog tilbage igen med båd til den anden side. I dag har vi så endnu engang været ved poolen, hvor de samme piger som forleden var der. Så vi fik endnu engang leget lidt sammen. Det var nu hyggeligt at lege med nogle andre børn. Jeg savner min børnehave – men nu er der jo heller ikke lang tid til, at vi skal hjem til Danmark igen. I øvrigt er jeg endnu engang blevet en rigtig “Spørge Jørgen”. Denne gang er det dog ikke ordet “hvorfor”, som jeg bruger – men nærmere “hvad betyder…”. Mor og far har vist nogle gange lidt svært ved at svare på mine spørgsmål. Så går det lidt nemmere, når jeg spørger om, hvad et ord starter med. Ofte kan jeg dog svare på det selv, når de bare siger den første del af ordet meget tydeligt. Og så vil jeg lige slutte af med en oplysning, som jeg gav mor og far forleden: “Kylling. Det er hønens skatter”. Frida Frida Elm Thu, 09 Feb 2012 11:54:24 +0100 http://www.vildeelm.dk/2012/02/dubai-tur-retur/ Jeg har været meget rundt de sidste par uger. Fra Dubai til Muscat i Oman. Og derfra til Manama i Bahrain. Og nu er jeg tilbage igen i Dubai. Det betyder også, at jeg har fået set en hel masse fra min klapvogn, som jeg er blevet trillet rundt i til diverse spændende steder i de tre lande. De sidste par dage i Dubai (første gang) fik vi set lidt. Vi var bl.a. i en hyggelig park, hvor vi var på en lang gåtur. Der var jeg godt nok glad for, at jeg sad i en klapvogn. Frida var vist ret træt i fødderne til sidst. Fra parken kørte vi med metro til Mall of the Emirates, der er et stort center. Undervejs fik jeg rigtig charmeret de andre passagerer. I centeret var der en indendørs skibakke – men den fik vi ikke set, for vi var alle godt trætte. Så efter lidt frokost tog vi en taxa tilbage til vores lejlighed. Dagen efter slappede vi af i lejligheden om formiddagen og i beach club’en om eftermiddagen. Om fredagen tog vi så tilbage til centret, og her fik vi set skibakken. Jeg har jo aldrig set sne før, så det var lidt sjovt at det skulle være midt i Dubai, at det skete første gang. Om eftermiddagen gik vi en tur ned på en legeplads i nærheden af vores lejlighed. Lørdag var det så blevet tid til at tage til Oman. Dagen fik ikke den bedste optakt, for jeg var lidt småsyg og hostede meget i løbet af natten. Og Frida kastede op flere gange, så mor og far var godt trætte. Men vi kom da af sted til tiden. Lige inden vi nåede lufthavnen blev jeg dårlig og kastede op. Heldigvis tog mit og mors tøj det meste, så der ikke rigtig kom noget i taxaen. Men chaufføren så ikke så glad ud alligevel. Det hjalp dog med lidt ekstra drikkepenge. Meget bedre gik det heller ikke med Frida. Hun nåede lige ud af taxaen, så kastede hun op. Så far var den eneste, som ikke efterfølgende skulle skifte tøj. Om Frida havde smittet mig, ved vi ikke rigtig. Men formodentlig har jeg bare været lidt køresyg – for jeg kastede ikke op mere. Men vi kom med flyvemaskinen til Oman. Heldigvis var turen kort, for jeg fik ikke rigtig sovet i lufthavnen inden. Så efterhånden var jeg godt træt. Paskontrollen tog også rigtig lang tid, og da vi fik en taxa, kørte han os til det forkerte hotel. Så da vi endelig var fremme, kom jeg i seng med det samme. Min første nat i Muscat gik ikke alt for godt. jeg hostede rigtig meget og havde også lidt feber. Så formiddagen blev brugt hjemme med at pakke ud og vaske tøj. Om eftermiddagen gik vi en tur – og kunne endnu engang konstatere, at landede her på Den Arabiske Halvø ikke er så klapvognsvenlige. Men det lykkedes os da både at spise på en lokal restaurant og komme til et kæmpe supermarked (der var mange gange større end Føtex derhjemme). Næste nat sov jeg heldigvis bedre. Da vi havde fået morgenmad gik vi en tur i lokalområdet. Det var rigtig hyggeligt, for der var masser af plads til at trille med klapvognen. Og så kunne jeg også få lidt solskin på mine fødder. Efter en middagslur gik vi endnu en tur rundt i nærheden af hotellet. Natten til tirsdag sov jeg endnu engang godt. Min forkølelse var nu væk, så alle var klar på lidt sightseeing. Derfor tog vi en taxa til bydelen Mutrah i Muscat. her var der en souq (arabisk for marked). Det blev dog lidt kedeligt i længden, så jeg tog en lur i klapvognen i en halv times tid. Det blev så til gengæld også dagens eneste lur. Efter lidt frokost på en restaurant, tog vi videre til Old Muscat, for der var et fint palads. Og når der er noget i bleen, så skal den jo skiftes. Så jeg fik skiftet min ble lidt diskret i en buegang midt i paladsgården. Der er nok ikke så mange, som har fået ny ble på sådan et fornemt sted. Turen sluttede af nede ved havnen. Sjovt nok fik jeg ikke så meget opmærksomhed i Oman som i Dubai. Her var det mere Frida, som måtte stille op til fotos mm. Men enkelte ture på fremmede kvinders arme blev det dog til. Onsdag tog vi på endnu en tur – denne gang til en strandpromenade med masser af palmer. Så mens Frida og mor gik på stranden, gik far og jeg oppe på promenaden. Efter lidt tid faldt jeg dog i søvn. Det var så også her, jeg bl.a. fik opmærksomhed – i form at en “fotosession” sammen med nogle arabiske kvinder. Og da vi spiste frokost lidt senere, var tjeneren også meget opmærksom på mig. Frida og jeg deler vist opmærksomheden meget fint imellem os. Næste dag ville vi tage i en park, hvor der også skulle være et tivoli. Men taxachaufføren viste ikke, hvor vi skulle hen – så vi blev sat af langt derfra (fandt vi ud af). Derfor gik vi også rigtig langt. Endnu engang var jeg glad for min klapvogn – og det var Frida vist også. For hun havde fundet ud af at ligge i bagagehylder nedenunder. Da vi endelig fandt parken, var det lukket pga. forberedelserne til en eller anden festival. Så i stedet tog vi tilbage til stranden fra dagen før (med taxa). Denne gang kunne jeg dog ikke falde i søvn, så efter far havde travet frem og tilbage med mig på strandpromenaden, blev det opgivet. I det hele taget har jeg nogle gange lidt svært ved at sove udenfor. Så kunne jeg til gengæld sidde og hygge mig i sandet. Her fik jeg lidt mad – og masser af sand i munden. Men det gør nok ikke så meget. Fredag var det så tid til at forlade Oman – et dejligt land som jeg gerne vil besøge igen, når jeg bliver lidt større. Rejsen til Bahrain var dejlig begivenhedsløs. Ingen sygdom og ingen lange ventetider. Det eneste problem var, at jeg endnu engang ikke fik sovet så meget, så jeg var godt træt, da vi endelig nåede frem til vores hotel. Her fik jeg mit eget værelse i den lækre lejlighed med flot udsigt fra 18. etage. Og der gik ikke lang tid, så lå jeg i min seng og sov nattesøvn. Næste morgen vågnede jeg meget tidligt – hvilket ikke blev bedre af, at Bahrain er en time bagefter Oman og Dubai. Men så kom mor og far da også tidligt i gang med at pakke ud. Lidt senere var jeg med far og Frida i et legerum, hvor jeg også kunne hygge midt lidt uden at sidde i min klapvogn. Bagefter gik vi en tur i det center, der lå i direkte forbindelse med hotellet. Om eftermiddagen gik vi en tur til hotellets pool, der desværre var iskold. Og heller ikke jacuzzien var særlig varm – så Frida var vist den eneste som nød svømmeturen. Søndag blev endnu en slappedag, hvor vi endnu engang var en tur ved poolen. Senere på dagen kom jeg i bæresele, og så tog vi allesammen en tur i det lille tog, der kørte rundt i vores center. Efter turen skulle de andre have is, hvilket vist var lidt af en udfordring. For nu da jeg sad i bæreselen, kunne jeg pludselig nå den is, som hun spiste – og som jeg også gerne ville smage. Næste morgen vågnede jeg kl. 4.15, og der gik lidt tid, inden jeg sov igen. Så mor var lidt træt, men vi tog alligevel en taxa til souq’en i Manama. Heller ikke her var det så nemt at gå på fortovet med en klapvogn, så meget af tiden gik far med mig på vejen. Heldigvis var bilisterne rigtig flinke til at give plads. I det hele taget var folk enormt venlige i Bahrain. Overalt var de klar til at hjælpe. Og jeg har nok aldrig oplevet at få så mange smil fra fremmede før. Tirsdag morgen var jeg så klar allerede kl. 4. Og først omkring kl. 6 fik mor mig overbevist om, at jeg skulle sove lidt igen. Det kom jeg til at fortryde, for om formiddagen var vi i et tivoliland, der lå i den anden ende af centret. Og her var så meget larm, at det var umuligt at sove. Men Frida syntes vist det var sjovt. Bagefter stod den på togtur og is – igen uden at jeg måtte få noget. Dagen efter kunne jeg ikke se havet, da jeg kiggede ud af vinduet om morgenen. Det viste sig, at det var pga. sandstorm. Vi tog dog alligevel til byens nationalmuseum. Desværre var en stor del af det lukket, så der var ikke så meget at se. Og det der var, var ret kedeligt – så jeg faldt i søvn i klapvognen. Torsdag morgen startede endnu engang tidligt – til gengæld tog jeg så en lang formiddagslur. På grund af vejret (der stadig bød på sandstorm) blev vi ved hotellet. Så dagen gik med en tur til tivolilandet – og bagefter til poolen, der ikke ligefrem var blevet varmere. Så Frida og mor var en tur i den indendørs spa, mens far og jeg gik en tur i centret. Fredag var vejret blevet lidt bedre, så vi tog til den gamle del af Manama kaldet Muharraq. Her fik jeg igen stor opmærksomhed – selv da jeg sov i min klapvogn. Jeg havde godt nok et stykke stof for, men det forhindrede ikke en dame i at løfte op i det og kigge ind. Heldigvis vækkede hun mig ikke. Efter at have gået lidt rundt, kom vi forbi en stor moske netop som fredagsbønnen var i fuld gang. Aldrig har jeg set så mange par sko samlet på et sted. Der må have været flere hundrede. Gad vide om de kunne finde deres sko igen bagefter. Turen sluttede af i et hus, der var flere hundrede år gammelt. Desværre måtte jeg blive i klapvognen i gården, mens mor og far på skift kiggede på 1. salen. Om eftermiddagen var mor så ude for et uheld. Hun skulle hente noget mad og faldt på rulletrappen. Resultatet var et kæmpe sår, som mor og far efter visse overvejelser fandt ud af skulle syes. Så mor måtte en tur på hospitalet mens far passede Frida og jeg. Her blev hun syet med fire sting. Lørdag morgen skulle vi så forlade Bahrain – endnu et spændende land med en ekstremt venlig befolkning. Desværre var jeg lidt halvsløj med feber og lidt forkølelse. Da jeg samtidig også savlede enorm meget, overvejede mor og far, om der var tænder på vej (det burde der jo snart komme). Men der var ikke noget at se. Så pga. min sløjhed fik jeg sovet en del på turen tilbage til Dubai. Dog ikke mere end jeg lige kunne nå at charmere lidt i paskontrollen i Bahrain. Til gengæld sov jeg så både i lufthavnen inden flyveturen og i bilen gennem Dubai. Til gengæld vågnede jeg så lige da vi var fremme. Der gik dog ikke lang tid, så faldt jeg i søvn igen. Og det var måske meget godt, for så opdagede jeg ikke, hvor beskidt lejligheden var. Det kunne jeg så se næste morgen, da jeg blev sat i højstolen. For den var vist ikke blevet gjort rent længe. Efter mor og far klagede til selskabet, er der dog blevet gjort rent, og jeg har fået en helt ny højstol – samt en masse andre ting, der ikke var i orden. I går morges stod jeg så på kl. 7.20. Her var tidsforskellen (der var en time foran Bahrain) til mors og fars fordel. Pga. den ulækre lejlighed (der endnu ikke var gjort ren), gik vi alle fire en tur for at kigge på muligheden for at finde et hotel at bo på. Idéen blev dog droppet igen. Vi var også forbi et hospital (med en fantastisk udsigt ud over hele Dubai fra 33. etage), så mor kunne få skiftet sin forbinding og kigget på såret. Om eftermiddagen var Frida og far ved poolen, mens jeg blev i lejligheden med mor. Om aftenen ringede det pludselig på døren, og udenfor stod tre rengøringsfolk. De måtte dog gå igen, for jeg lå altså og sov i et af værelserne. I stedet har de været i lejligheden i dag og har gjort rent. Så nu er det ok (uden dog at være imponerende). Men i det mindste behøver vi ikke lægge i håndklæde i min højstol, for at undgå, at jeg sidder i gamle madrester. Hele dagen i dag har vi slappet af og hygget os. Først var vi allesammen ved poolen, og bagefter gik vi en tur rundt i marinaen, hvor mor, far og Frida spiste en tidlig gang aftensmad. Jeg måtte nøjes med lidt af det brød, som de fik. Tiden har dog ikke kun stået på sightseeing. Jeg har også måtte arbejde hårdt. Mor og far mener jo stadig, at jeg skal lære at kravle. Så de har fundet på at lægge vindruer (som jeg rigtig godt kan lide) på gulvet foran mig – naturligvis lige udenfor min rækkevidde. Og så må jeg ellers kæmpe for at få fat på dem. Efter en lang, hård kamp kommer jeg så måske fem centimeter frem og kan lige nå min gevinst. Og derefter starter det forfra med en ny vindrue. Jeg er ellers rigtig god til både at dreje rundt om mig selv og skubbe mig baglæns – men det er åbenbart ikke nok for dem. Men måske lærer jeg slet ikke at kravle før jeg kan gå (selvom der jo er et ordsprog der siger, at det skal man). I hvert fald er jeg ret god til at holde mig oppe, når jeg bliver stillet ved et sofabord. Faktisk så god at jeg samtidig kan plukke vindruer fra klasen selv. Forleden lykkedes det mig at spise omkring ti vindruer, inden mor og far mente, at det var nok. Havde de ikke stoppet mig, havde jeg nok stået der endnu. Når det drejer sig om mad, kan jeg ellers godt være ret stædig. Når jeg får skemad, insisterer jeg på selv at få en ske også. Ellers gider jeg ikke spise. Og så prøver jeg på at nå maden med min egen ske. Som regel bliver den dog sat lige uden for min rækkevidde. Jeg kan også gribe om et glas selv. Desværre er glasene lidt tunge her, så mor eller far må hjælpe mig med at løfte det. Havde jeg et lettere glas, er jeg sikker på, at jeg kunne drikke selv. Vilde Vilde Elm Mon, 06 Feb 2012 17:39:14 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/27/islamisering-af-munchen/ Hodja Hodjanernes Blog Fri, 27 Jan 2012 11:19:28 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/27/the-gates-of-wienna-er-ved-at-falde-wien-er-ved-at-blive-en-tyrkisk-koloni/ Hodja Hodjanernes Blog Fri, 27 Jan 2012 11:16:53 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/27/the-invention-of-islamophobia/ Hodja Hodjanernes Blog Fri, 27 Jan 2012 10:16:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/JihadIMalm/~3/kpPQFUxLWTc/salafistisk-ledare-i-sverige.html Gudmundson berättar om en av salafismensledare i Sverige, imamen Osman Nilsson:Han är muslimsk ungdomsledare, fängelseimam, föreståndare för en islamisk församling i Linköping, omtyckt föreläsare och ordförande för ett nätverk där en hel rad muslimska församlingar och organisationer menar sig "förmedla den sanna bilden av Islam".**Och, kan jag avslöja idag, han kallar Usama Bin Ladin för "käre bror", hyllar talibanernas attacker i Afghanistan, manar till stöd för mujahedinerna i Tjetjenien, sprider vapeninstruktioner och jihadpropaganda, förespråkar införandet av den hårda sharia-lagen även i Väst, postar nashider till Abu Musab al-Zarqawis ära, har kontakt med internationella jihadister, samt säger sig vilja dö som martyr i samma mening som han prisar al-Qaidas krigare.Han är ytterligare ett exempel på hur extremister tycks röra sig helt obehindrat i islams mittfåra.**Mikael Osman Nilsson, född 1963 och bördig från Umeå men verksam i Linköping, konverterade till islam för två decennier sedan och är idag en religiös ledare som arbetar med ungdomar och kriminella. Han arbetar på Skäggetorps Islamiska Kulturcenter i Linköping, men har även föreläst i Stockholm, Uppsala och Malmö.(....)Som ordförande för det i huvudsak salafistiskt inriktade "Frid ? Sveriges Muslimska Nätverk" (grundat 2006 men med oklar grad av aktivitet idag, se archive.org) har han koordinerat en rad muslimska församlingar och organisationer i deras gemensamma arbete "för att förmedla den sanna bilden av Islam".***Läs hela artikeln***Läs ocksåSalafistisk helvetspredikant i Köpenhamn*Statsminister till salafister: Försvinn !!*Salafister bygger stormoské i Malmö*Så ser den typiske salafisten ut....*Antalet konvertiter ökar. Varför blir så många terrorister ? noreply@blogger.com (hcp) JIHAD I MALMÖ Thu, 12 Jan 2012 13:39:56 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/12/kommer-snart-til-dig-forar-i-europa/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 12 Jan 2012 11:53:28 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/01/12/kommer-snart-til-dig-forar-i-europa/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 12 Jan 2012 11:53:28 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/09/pakistan-det-er-ikke-kun-kristne-der-forfolges-bortfores-voldtages-og-tvangskonverteres/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 23:28:26 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/01/09/pakistan-det-er-ikke-kun-kristne-der-forfolges-bortfores-voldtages-og-tvangskonverteres/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 23:28:26 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/09/franskmaendene-dodtraette-af-muslimer-og-islamisk-indvandring-nok-er-nok/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 22:20:04 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/01/09/franskmaendene-dodtraette-af-muslimer-og-islamisk-indvandring-nok-er-nok/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 22:20:04 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/09/duisburg-muslimer-vil-overtage-katolske-kirker/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 22:08:22 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/01/09/duisburg-muslimer-vil-overtage-katolske-kirker/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Jan 2012 22:08:22 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/06/det-er-nu-officiel-amerikansk-politik-at-islam-intetsomhelst-har-at-gore-med-terrorisme/ Hodja Hodjanernes Blog Fri, 06 Jan 2012 12:32:00 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/01/06/det-er-nu-officiel-amerikansk-politik-at-islam-intetsomhelst-har-at-gore-med-terrorisme/ Hodja Hodjanernes Blog Fri, 06 Jan 2012 12:32:00 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/01/04/islamisk-videnskab-ond-and-sender-budskaber-fra-jomfrus-vagina/ Hodja Hodjanernes Blog Wed, 04 Jan 2012 14:38:18 +0100 http://hodja.wordpress.com/2011/12/25/norske-muslimer-bor-ta-seg-en-kirketur-i-lopet-av-juleferien-for-a-forsta-norge-og-nordmenn-bedre-mener-sp-nestleder-trygve-slagsvold-vedum/ Hodja Hodjanernes Blog Sun, 25 Dec 2011 11:07:20 +0100