De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et nationalisme http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 17:02:08 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://twitter.com/agger_modspil/status/205261115888906240 Racisme i Danmark http://t.co/y1mwN3b1 #df #dkpol #nationalisme Twitter / agger_modspil Wed, 23 May 2012 13:37:18 +0100 http://www.modspil.dk/wordpress/?p=2163 Racism in Denmarkby: AdventuresJapes Tak til. Carsten Agger Modpress Wed, 23 May 2012 13:37:17 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37052 For nogle år siden rettede historiker Kristian Hvidt et skarpt angreb på ‘borgerlige lænkehunde’ som Bent Jensen, der gjorde det svært at skrive nuanceret om Lenins bedrifter. Der var ingen grænser for hvad der blev trykt af historiske værker i 1970′erne, og mange vil huske Kristian Hvidt for hans Krig – Fred. Et signalement af politik og samfund, udgivet i 1972 under redaktion af Piet van Deurs. Antikvariaterne er fyldt med lignende udgivelser, andre er gemt væk i pulterkamre og sommerhuse. I sådanne værker fortælles der nuanceret om venstrefløjens ikoner, alt imens der er ubetinget fordømmelse til alt der kan associeres med borgerlighed, og det Kristian Hvidt et sted i det omtalte værk betegner som ‘anti-revolutionære’. På side 50-51 fortælles der om frihedsbevægelser, om kamp for ‘fædrelandets frelse’ – og i den forbindelse associeres danske modstandskæmpere med den stalinistiske massemorder Che Guevara… “Modstandsbevægelser kræver idealer og bannerførere – her Che Guevara, berømt sydamerikansk frihedshelt.” Om nationalisme. “Nationalismen – et farligt våben.“ (s. 13) “Overdimensioneret nationalisme. Fire præsidenter i kæmpeformat. Black Hills, Syd Dakota. Udført af den danske billedhugger Borglum.” (s. 38) “Nationalfølelsen har en stærkere magt over sindene end nogen politisk ideologi. Men der skal vel at mærke være en trussel til stede mod fædrelandet for at følelsesstormen kan rejse sig. Lever et folkeslag i fordragelighed med nabofolkene dør nationalfølelsen bort.” (s. 51) Om kommunisme. “I modsætning til liberalisterne lagde Karl Marx mere vægt på ligheden mellem mennesker end på den individuelle frihed. Han ønskede først og fremmest at reformere den samfundsform, hvor få har for meget og mange for lidt.” (s. 18) “Det, der bl.a. helt fascinerede samtiden ved Marx’ ideer var hans ‘videnskabelige’ påvisning’ af, at kapitalismen så at sige ville undergrave sig selv og ligesom ved en naturlov give plads for et arbejderstyre. Utvivlsomt har alene denne veldokumenterede forudsigelse… Når præsidenter i De forenede Stater på samme tid ført en forbitret kamp mod monopolisme ved anti-trust-lovgivning, var de sikkert ikke upåvirkede af den internationale socialist-skræk…” (s. 19) “Det blev Lenins opgave at omsætte Karl Marx’ teorier til praksis, og han havde gode forudsætninger, stor teoretisk viden og en klar målbevidsthed. Det er ikke utænkeligt, at Sovjet var kommet ind i en mere rimelig udvikling efter revolutionen, hvis Lenin havde fået lov til at leve længere og haft tid til at realisere mere af sit program. Men han døde kun 54 år gammel i 1924, og magten erobret af den hensynsløse kyniker Stalin for hvem marxistisk teori intet betød imod personligt magtbegær.” (s. 22) “Skrækken for den verdensrevolution, som allerede Karl Marx havde varslet, var særdeles stor, ikke mindst i Tyskland… Ved at kommmunistskrækken stadig blev holdt i live, var der mange retsindige borgere i Tyskland, der tilsluttede sig nazismen… Det var netop med henblik på at optage denne del af vælgerne, at nazi-partiet kaldte sig Det national-socialistiske tyske arbejderparti, (DNSAP), skønt der aldeles ikke var noget socialistisk ved partiets program.” (s. 62) “Folkeopstande kender vi ikke til i Danmark… Mere ublodig, men ikke mindre sørgeligt (set med vestlige øjne), var Sovjets indmarch i Tjekkoslovakiet i 1968…” (s. 66) Diverse. “I gamle dage, dvs før ca. 1850, forekom der med visse mellemrum økonomiske kriser… Men med industrialiseringen blev pengevæsenet en særdeles kompliceret samfundsfunktion. Etableringen af storproduktion krævede kapital, der måtte lånes af banker, og med liberalismens gennembrud blev balancen mellem udbud og efterspørgsel en dans på et knivsæg – meget lidt skulle til for at skabe økonomiske kriser…” (s. 73) “Det er et forbløffende faktum, at racediskrimination har fundet sine stærkeste fortalere blandt de hvide mennesker, der ellers har ‘opfundet’ og udbasuneret regler for menneskerettigheder og humanisme…” (s. 74) “Korstog – den anden vej. Tyrkiske muhamedanere foranstaltede massedrab på armenske kristne. Det rystede hele den kristne verden omkring århundredeskiftet.” (s. 77) (Che Guevara-forherligende kunst til salg i Bilka; via Hodjanerne) Kim Møller Uriasposten Sun, 20 May 2012 00:42:40 +0100 http://www.information.dk/301251 I en nyhedsudsendelse på Shanghais tv-kanal Dongfang gjorde journalist Zhang Fan en del mere end blot at rapportere; han hældte en stor spand kul på Kinas nationalistiske bål. Gyngende i en lille jolle sidste uge i Det Sydkinesiske Hav erklærede han til tv-kameraet, at »i dag er det vores helt klare ansvar at genhejse det femstjernede kinesiske nationalflag på øen Huangyan«. I det næste klip havde han indtaget øen, som i virkeligheden blot var et lille klippestykke, der næsten ikke var stort nok til, han kunne stå på det. Men stolt stod han og holdt en flagstang med Kinas røde blafrende fane. Martin Gøttske Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 21:26:30 +0100 http://www.information.dk/301251 I en nyhedsudsendelse på Shanghais tv-kanal Dongfang gjorde journalist Zhang Fan en del mere end blot at rapportere; han hældte en stor spand kul på Kinas nationalistiske bål. Gyngende i en lille jolle sidste uge i Det Sydkinesiske Hav erklærede han til tv-kameraet, at »i dag er det vores helt klare ansvar at genhejse det femstjernede kinesiske nationalflag på øen Huangyan«. I det næste klip havde han indtaget øen, som i virkeligheden blot var et lille klippestykke, der næsten ikke var stort nok til, han kunne stå på det. Men stolt stod han og holdt en flagstang med Kinas røde blafrende fane. Martin Gøttske Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 21:26:30 +0100 http://www.information.dk/300494 I DAG har små 22 mio. vælgere i Algeriet ret til at stemme på 44 partier ved det hidtil mest åbne parlamentsvalg i den gas- og olierige nordafrikanske republik. Halvdelen af de 44 partier er nyligt dannede, efter præsident Abdelaziz Bouteflika ?gav agt på stormens brag? i nabolandene, Tunesien og Libyen og rebede sine autokratiske sejl. Det betyder ikke, at Bouteflika og hans designede premierminister, Ahmed Ouyahia, pludselig er blevet fuldblodsdemokrater. Algeriet er også efter valget i dag styret af en snæver elite af generaler og politikere med rod i FNL, den befrielsesbevægelse, der opnåede uafhængighed fra Frankrig for 50 år siden. Bouteflika har lovet, at det nye parlament får indflydelse på en kommende ny forfatning. Lasse Ellegaard Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 21:37:40 +0100 http://www.information.dk/300494 I DAG har små 22 mio. vælgere i Algeriet ret til at stemme på 44 partier ved det hidtil mest åbne parlamentsvalg i den gas- og olierige nordafrikanske republik. Halvdelen af de 44 partier er nyligt dannede, efter præsident Abdelaziz Bouteflika ?gav agt på stormens brag? i nabolandene, Tunesien og Libyen og rebede sine autokratiske sejl. Det betyder ikke, at Bouteflika og hans designede premierminister, Ahmed Ouyahia, pludselig er blevet fuldblodsdemokrater. Algeriet er også efter valget i dag styret af en snæver elite af generaler og politikere med rod i FNL, den befrielsesbevægelse, der opnåede uafhængighed fra Frankrig for 50 år siden. Bouteflika har lovet, at det nye parlament får indflydelse på en kommende ny forfatning. Lasse Ellegaard Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 21:37:40 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36737 Lene Kattrup fortæller om sin far, modstandsmanden Johannes Stefan Jørgensen. Fra Snaphanen. “Jeg fortalte ham, at jeg havde tænkt meget over, hvad vi burde eller kunne gøre, hvis der kom krig igen. Når fjenden, tyskerne igen eller hvem det nu måtte være næste gang, kom hertil og i en stor samlet trop marcherede imod os ? sådan forstillede jeg mig det ville være ? så skulle man lade mig gå forrest alene hen imod hele regimentet med min nye gule kjole med brune broderinger på. Jeg troede ikke, de ville skyde en pige, forklarede jeg min far. Og så ville jeg spørge dem, om ikke vi skulle være venner og sige ?hvad er det I vil have??, og det skulle vi så give dem. Så ville der ikke blive krig. Nu ville jeg høre, om han ikke syntes, at det var en god ide. Min far blev meget vred og talte meget højt og længe. Jeg forstod, at man nogle gange må vælge mellem krig og fred. Og jeg kom til at tænke over, at en fred uden frihed ikke er så meget værd. At man måske må vælge krig og ufred netop for senere at kunne få (eller bevare) fred og frihed. En af min fars venner fra Holger Danske var Hans Edvard Teglers. Han har i sine bøger meget godt beskrevet den voldsomme vrede, han som ung mand følte allerede den 9. april, da tyskerne fløj ind over Danmark. Min gudfar Eigil Hatting, som også blev gruppefører i HD, har beskrevet det samme. De kunne begge ikke fatte, at andre omkring dem ikke reagerede. De kunne slet ikke forstå at folk bare gik videre på gaden, at landet ikke forsvarede sig. De følte en stærk vrede og en skuffelse over deres landsmænd og politikere med det samme. For andre af de, der deltog i modstandskampen, f.eks. min far kom vreden først senere. De følte i starten mere en form for uvirkelighed, en vantro en slags overrumpling, samt frygt, ufrihed og ubehag, som først senere blev til en vrede og følelsen af forpligtelse og nødvendighed, af at måtte handle. Men for dem alle blev vreden og skuffelsen en vigtig del af drivkraften eller motivationen. Iliaaden starter med replikken ?Vreden gudinde besyng?. Vreden er en god ting, hvis den bruges efter, man har tænkt sig godt om, hvis den er berettiget, og man handler både intelligent, samvittighedsfyldt og velovervejet. Teglers tænkte sin vrede igennem, og først derefter handlede han. Vreden kom senere til min far, men det er det samme billede. De modstandsfolk, der kom i mit barndomshjem var farverige, festlige og spændende mennesker, men voldsomt forskellige. Jeg tror, som sagt, at det fællestræk, der gjorde, at de gik ind i modstandsbevægelsen, hvor alle kom til at betale en pris, var, først og fremmest at de følte en pligt og en nødvendighed. Der var noget, der var dyrebart og vigtigt for dem, som var truet, som måtte forsvares. Derfor handlede de som de gjorde. Jeg kan give et eksempel. Min fars allerbedste og nærmeste ven dengang og siden var Sigvald, som senere blev chef i Kildeskattedirektoratet. Han var overbevist pacifist, men overværede en del af et møde i HD, fordi min far og han skulle noget senere. De vidste alle, at Sigvald kunne man stole 100 % på. Mødet trak ud, og pludselig udbrød Sigvald: ?Hvis ikke vi gør det, er der sgu ikke nogen der gør det?. Han gik ind i modstandsbevægelsen og ydede en værdifuld indsats. I ordene kan vi genkende følelsen af forpligtelse og nødvendighed? Overfor de kommende generationer, overfor landet. Den 14. juni 1941 holdt min far som nybagt student afskedstalen på Øregård Gymnasium, der ligger ca. 1 km fra Mindelunden. De var ikke ret gamle en del af de mænd og kvinder, der handlede og gjorde noget. Han sluttede med: Mange har råbt et ?Leve Danmark?, men kun få har det forpligtet. »Oehlenschläger har sagt: Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå. Vor opgave er at gøre denne profeti til skamme. Lad dem fælde alle bøgetræerne. Danmark lever ikke af alle sine rummeter, men af vores trofasthed og vor følelse af personlig forpligtelse.« Jeg behøver ikke at nævne det, her er igen følelsen af en nødvendighed, en pligt og noget så umoderne og banalt som fædrelandskærlighed. En vrede er også tydelig.” Kim Møller Uriasposten Sun, 06 May 2012 11:36:59 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36515 Fantastisk kronik af Ph.d-studerende Lars Christiansen i fredagens Berlingske Tidende – Os, dem og danskheden. “Erkan Özden, DRs udmærkede korrespondent i Washington, er et offer »assimilation«. Det sagde min ven, ?K?, som underviser indvandrere i dansk. Han havde hørt det på et efteruddannelseskursus i »kulturforståelse« på Københavns Universitet. Det assimilatoriske overgreb bestod i, at Özden har lært at tale rigsdansk, så man ikke kan høre hans oprindelige identitet. Dermed har majoritetsdanskerne presset deres normer for godt sprogbrug ned over hovedet på ham. Min ven var lidt paf, som sproglærer havde han forsøgt at lære indvandrere så godt dansk som muligt, men kulturforskerne fortalte ham, at selve forestillingen om, at noget er »bedre« eller »mere dansk« end andet, er betændt, ja, undertrykkende. ?K? har altid været glad for at arbejde med folk fra andre lande, men det var først på universitetet, han fandt ud af, at man ikke er rigtig tolerant og inkluderende, før man har taget afstand fra sit eget og indset, hvor megen såkaldt »strukturel racisme«, der findes i Danmark. Eksamen bestod således i, at kursisterne skulle finde eksempler fra danske medier på stigmatiserende fremstillinger af indvandrere. Hensynet til mit blodtryk forbød mig at tage med og selv overvære undervisningen/propagandaen, så jeg lånte i stedet ?Cs? kursusmateriale, der bekræftede mine bange anelser: Kurset tog udgangspunkt i Iben Jensens Grundbog i kulturforståelse (Roskilde Universitetsforlag 2011, 5. Oplag). Dens forsideillustration viser en farvet mand, der siger: »Jeg er fra Afrika«, hvortil en hvid mand replicerer: »Cool! Så er du skide god til at danse og synge og spille trompet og hænge på gadehjørnerne«. Denne bovlamme pointe – at »vi« har generaliserende og nedladende fordomme om »dem« – er dækkende for bogens generelle tendens og niveau: Lixtallet er som en pixibog og ærindet – opgør med nationalstaten, fremme af multikulturalisme – fremføres lige så subtilt som når Jehovas Vidner fisker efter nye medlemmer. Grundbog i kulturforståelse må være vor tids politisk korrekte grønspættebog, den ideelle mandelgave til alle dengsedrengene og ug-pigerne, der har lært de moderigtige akademikerfloskler om at national identitet er en »social konstruktion« fra 1800-tallet; at national identitetsdannelse bygger på en farlig skelnen mellem »os« og »dem«, som vi må se at komme ud over i en global tidsalder, der kalder på det post-nationale, fordomsfri og inkluderende homo multiculturalis. I kølvandet på filmsuccesen Hvidsten Gruppen er de afdøde frihedskæmperes breve blevet genudgivet. Det er bevægende læsning, måske selv for socialkonstruktivister og kritiske kulturforskere. Det fremgår klart, at Marius Fiil og de andre hverken kæmpede for demokrati, velfærdsstat eller menneskerettigheder, men for folkets og fædrelandets frihed (undskyld min patos). Til deres forsvar må man sige, at moderne kulturforskning var lige så ukendt for dem som for Saxo, da han skrev om Danernes bedrifter. Staklerne kunne ikke vide, at de gav deres liv for en repressiv social konstruktion. Det fremgår ikke, om de skammede sig over kongehuset, folkekirken og svineproduktionen, men jeg tror det næppe. Hvidsten-gruppen må være guf for kulturforskere, der leder efter eksempler på fuldfed nationalisme. … Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at dem, der taler mest om mangfoldighed og inklusion, i praksis står for det modsatte, udjævning af nationale kulturforskelle og intolerance over for alt det, de af politiske grunde ikke bryder sig om. Jeg glemmer ikke det forældremøde på min datters skole, hvor jeg spurgte, om skolen overvejede at indføre morgensang, hvortil en indigneret far lod mig forstå, at hans søn ikke skulle udsættes for den slags »kristne propaganda«. Farvel, Ingemann. Nu synger de Tyggegummikongen Bobbel. Den er hverken ekskluderende, kristen eller national. Den handler nemlig ikke om noget som helst.” Kim Møller Uriasposten Sun, 29 Apr 2012 16:06:10 +0100 http://www.information.dk/298958   Sidste uge markedsførte denne spalte en fejl og hævdede, at man ikke må hejse andre nationalflag på en dansk flagstang end Dannebrog. Men bestemmelsen gælder ikke de skandinaviske flag. Tak til alle, der venligt bemærkede sprækken i ufejlbarlighedens panser. Undtagelsen gør nu ikke reglerne mere indlysende. En betragtelig hoben danskere har efterhånden mere nærkontakt med Thailand end Sverige, Finland, Island og Norge tilsammen. Andre ? danske af navn og gavn om ikke af avl ? glædes ved synet af deres forfædres hjemlands farver mod Danmarks himmel. Hvem skulle dét genere? På et tidspunkt i enhver indvandrers historie skrives rødderne alligevel i glemmebogen, og lagkagen tilplantes med Dannebrog, skønt fødselarens navn er Mustafa og Aise. Georg Metz Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 20 Apr 2012 20:27:36 +0100 http://www.information.dk/298958   Sidste uge markedsførte denne spalte en fejl og hævdede, at man ikke må hejse andre nationalflag på en dansk flagstang end Dannebrog. Men bestemmelsen gælder ikke de skandinaviske flag. Tak til alle, der venligt bemærkede sprækken i ufejlbarlighedens panser. Undtagelsen gør nu ikke reglerne mere indlysende. En betragtelig hoben danskere har efterhånden mere nærkontakt med Thailand end Sverige, Finland, Island og Norge tilsammen. Andre ? danske af navn og gavn om ikke af avl ? glædes ved synet af deres forfædres hjemlands farver mod Danmarks himmel. Hvem skulle dét genere? På et tidspunkt i enhver indvandrers historie skrives rødderne alligevel i glemmebogen, og lagkagen tilplantes med Dannebrog, skønt fødselarens navn er Mustafa og Aise. Georg Metz Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 20 Apr 2012 20:27:36 +0100 http://www.information.dk/298369 Svulmende af fædrelandsfølelse rapporterede Gunnar Nu Hansen engang fra en sportsbegivenhed, at de mange nationers flag vajede i vinden, men at Dannebrog vajede mere end de andre. Det hænder at man betvivler sine sanser ? som også forleden da politikere diskuterede, hvorvidt andre flag end Dannebrog må hejses i danske flagstænger. Passeres den amerikanske ambassadørbolig Rydhave hænger Stars and Stripes på stangen dag og nat. Men det er så noget andet end almindelige herboende personers ret til at lade deres eventuelle oprindelseslands farver flyve frit i forhaven. Georg Metz Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Apr 2012 23:20:09 +0100 http://www.information.dk/298369 Svulmende af fædrelandsfølelse rapporterede Gunnar Nu Hansen engang fra en sportsbegivenhed, at de mange nationers flag vajede i vinden, men at Dannebrog vajede mere end de andre. Det hænder at man betvivler sine sanser ? som også forleden da politikere diskuterede, hvorvidt andre flag end Dannebrog må hejses i danske flagstænger. Passeres den amerikanske ambassadørbolig Rydhave hænger Stars and Stripes på stangen dag og nat. Men det er så noget andet end almindelige herboende personers ret til at lade deres eventuelle oprindelseslands farver flyve frit i forhaven. Georg Metz Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Apr 2012 23:20:09 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36077 Når der lejlighedsvis kommer en mediekritisk kommentar i den borgerlige presse, er det ofte DR’s indkøb af politiserende dokumentarer der står for skud. Sent i aftes sendte DR2 dokumentaren ‘Det amerikanske højre‘ (Right America: Feeling Wronged — Some Voices From the Campaign, 2009), og den var lige som man kunne forvente. Produceret af Alexandra Pelosi, datter af top-demokraten Nancy Pelosi. Tidligere samme dag leverede P1 et endnu grellere eksempel, men selvom emnet må siges at være mere relevant, så er det helt utænkeligt, at Jyllands-Posten eller Berlingske Tidende kommenterer DR’s tendens lige på det her punkt. Klubværelset på P1 havde med udgangspunkt i Defence Leagu’ernes møde i Århus (!?!), inviteret forfatteren til seneste Redox-bog i studiet til en samtale om (siger og skriver) årets foreløbige OTTE nazi-overfald rettet mod venstrefløjen i Århus. “Efterhånden som problemet med højreekstremistisk vold vokser i Aarhus… hvordan er det at bo i en by, hvor man bliver overfaldet når man ser ?anderledes ud?, og hvordan forsvarer man sig mod, og bekæmper fascistiske metoder? … Aarhus er året rundt hjemby og tilholdssted for et større antal højreekstremistiske og nationalistiske grupperinger. Byen har fået ry for at være Danmarks nazi-hovedstad… en international anti-islamistisk begivenhed i Mølleparken, arrangeret af den højreekstremistiske gruppe Danish Defence League. Men Mølleparken er på mange måder en kampplads hver dag, for det er der White Pride og andre nynazistiske grupper ofte tager hen for at få afløb for deres had og aggressioner på parkens ?røde? gæster. … Allerede nu i år er der begået mindst otte politisk motiverede overfald af medlemmer af højreekstremistiske grupper, og Enhedslistens lokaler i byen er blevet udsat for hærværk. Volden udgør en så stor belastning, at nogle unge flytter fra byen…” DR’s illustration er sakset direkte fra Projektantifa.dk (Antifascistisk Aktion), og udsendelsen er blandt andet tilrettelagt af ‘organisk psykoterapeut’ Anna Baagø, kendt for venstreradikale frontorganisationer såsom Aktion Luk Lejren og Initiativet Kirkeasyl. Venstrefløjen om højrefløjen, hver dag hele ugen. Kim Møller Uriasposten Thu, 12 Apr 2012 16:24:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/fhfXeF32f4I/ Krigen, der ikke vil forsvinde - Nye vinkler på den spanske borgerkrig Den spanske borgerkrig (1936-1939) fylder stadig i den offentlige debat, og der udgives endnu en mængde historisk litteratur om emnet. Den bliver end af mange set som et forspil til kampen mellem demokrati og fascisme i 2. verdenskrig. Men var fronterne så klare? Historikeren David Gress vil i sit foredrag problematisere denne opfattelse og vil bl.a. argumentere for, at militærets kup i 1936 ikke var en fascistisk forkastelse af demokratiet, men et indgreb over for en omsiggribende kommunistisk og anarkistisk terror i den spanske republisk sidste fase. Der er lagt op til spændende historisk debat. David Gress er ph.d. i historie, klassisk filolog og aktiv deltager i den offentlige debat, medstifter af CEPOS og forfatter til en lang række bøger bl.a. Egne veje og Velstandens kilder. Tid: onsdag d. 11. april kl. 16 sted: mødelokale 2, ved stakladen arrangementet er gratis og åbent for alle. Red. Critique Sun, 08 Apr 2012 21:36:30 +0100 http://www.karolejne.dk/antinationalisme/ Så er det forår og demotid igen! For et par uger siden var jeg til den smukkeste og mest inkluderende demo på Nørrebro (16. marts) imod højreekstremistisk terror. Nu er terror jo ellers blevet et ord som i medierne hænger sammen med Islam, så det var utrolig fedt at få fokus på at terror fra nationalister er mindst ligeså stort et problem. Der blev holdt smukke taler og sunget “Kringsat af fjender” fra scenen, en af mine yndlingssange. Folk som jeg kender fra alle mulige forskellige grupper, fagforeninger, partier, og smågrupper kom. Jeg har ikke længe set så mange forskellige venstrefløjsfolk stå side om side om en fælles sag. I denne weekend var jeg så til Århus for mangfoldighed. Da jeg ankom til Rådhuspladsen blev jeg overvældet af hvor utroligt mange mennesker der var. Det var de samme folk fra de samme grupper som på Nørrebro tidligere på måneden – bare gange hundrede! Udover diverse venstrefløjsfraktioner (fx QueerJihad!!!) var der repræsentanter fra store fagforeningsafdelinger, et ungdomsparti, et folketingsparti og en hel masse såkaldte almindelige mennesker af mange forskellige etniciteter! Vi var over 4000 mennesker der viste at racisme ikke er okay! Det er den største antiracistiske demonstration siden 1992, før Pia K kom til magten. Mediernes dækning af demonstrationen har været helt elendig. I stedet for at fortælle om den kæmpestore mangfoldige demo, fokuserer de på de ganske få kampe der var mellem sortklædte og nationalister. Det havde intet med demonstrationen, som befandt sig langt væk derfra, at gøre, det var nogle folk der valgte at gå i kamp med nogle ekstremistiske og sindssyge holdninger. (Se klip fra nationalisternes bus og hør den måde de taler om folk med anden etnisk herkomst end dansk her.) Jeg hørte at dagen før demonstrationen havde nationalisterne i deres iver overfaldet to unge muslimske piger og revet deres tørklæder af. Jeg synes man skal bemærke at der ingen overfald skete i byen aftenen/natten efter demoen, i en by som Århus, hvor overfald ellers sker tit. Nazierne turde for en gangs skyld ikke. Er det ikke en succes? Man kan mene hvad man vil om folk der opsøger kampe, men vi fik sgu allesammen i fællesskab vist de dumme møgsvin at de ikke var velkomne! Jeg var engang glad for det land jeg boede i- og jeg har nu fået et nyt håb om at jeg igen kan blive stolt over at bo i et land som Dk – helt uden at være psykopat! Karoline Karolines blog Mon, 02 Apr 2012 20:45:53 +0100 http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2012/03/30/demokratiets-morke-forhistorie/ Det er ikke fine politisk korrekte principper om tolerance og åbenhed, der har skabt fred i Europa. Det er heller ikke EU, det blide monster, som Enzensberger kalder molokken i sin seneste bog. Nej, det er paradoksalt nok snarere langt voldsommere ting som etnisk adskillelse og folkeforflytninger. Det glemmer vi nogle gange i vores liberale og oplyste tidsalder. Den amerikanske forfatter Michael Mann er gået så vidt som til at kalde etnisk udrensning for demokratiets mørke side, for nu at sige med titlen på hans bog fra 2005. Etnisk udrensning er derfor heller ikke en anomali i menneskehedens historie, selv om det især er moderniseringsprocesser, der fremmer udrensning: Den er simpelthen et forstadie til demokratisering. Det bygger igen på, at nationale og etniske grupper kræver deres egen stat uden mindretalsdominerede områder. Vesten er bestemt ikke uden skyld, og især ?bosætterdemokratierne? i kolonierne har været barske. De har ofte med voldelige midler udryddet eller fordrevet den oprindelige befolkning, som det skete i USA og Australien. Pointen i Manns bog er, at demokrati og etnisk adskillelse ganske vist følges ad, men radikaliseringsprocessen følger flere stadier, fra det forhandlede kompromis til folkemordet. Manns budskab er, at den etniske udrensning stort set er slut på den nordlige halvkugle. Ikke fordi liberale principper har sejret, men fordi det etno-nationale demokratiseringsprojekt ? stort set ? er fuldbyrdet. På den sydlige halvkugle ?mangler? omkring 50 etniske grupper stadig deres stat ? og historien, som vi kender den, vil fortsætte. Ikke mindst fordi det internationale samfund ikke har ressourcer til at forhindre udrensning. Det er for omkostningsfuldt at intervenere med styrker i de tilbageværende kriser. Det behøver dog ikke at ende i vold; regional autonomi kan blive løsningen, om end skrappere tiltag som befolkningsudskiftning også kan være en mulighed. Dem og os Tilsvarende har den amerikanske filosofiprofessor Jerry Z. Muller, som omtalt i sidste blog, kaldt ?dem og os?-sondringen for en blivende måde at se på sin egen gruppe som distinkt fra andre. Sondringen ligger dybt i selve menneskets natur. Vi kommer ikke ud over denne elementære distinktion, og alene derfor er multikulturelle områder præget af mistillid, der af og til kan udvikle sig til deciderede fjendtligheder. Ligger borgerkrigen for enden af det multikulturelle samfund? Ikke nødvendigvis, men mere ustabile samfund vil være prisen at betale for naive ideer om kulturel sameksistens inden for een og samme jurisdiktion. Et nødvendigt træk i moderniteten er bestræbelsen på at gøre nation og stat kommensurable, dvs. at gøre dem sammenfaldene. Det er med til at sikre freden, men vejen dertil kan være grufuld. Det 19. århundredes liberale troede ikke på en kommende epoke med udrensning. De var lige så naive som de liberale efter Anden Verdenskrig og vor tids EU-optimister. Handel ville ikke gøre udrensning og fjendtligheder attraktivt, sagde og siger de. Men de tog fejl, ligesom dem der tror, at EU er årsagen til freden i Europa. Mellemkrigstid og efterkrigstid Men lad os se lidt nærmere på den historiske udvikling, som bl.a. Jerry Muller har skrevet om. I 1914 var det centrale, østlige og sydøstlige Europa domineret af imperier ? Østrig-Ungarn, Det Russiske Rige og det Osmanniske Rige. Overalt fandtes der utallige etniske grupper, der eksisterede side om side i et enormt spraglet kludetæppe. Første Verdenskrig bragte imperierne til fald, og mellemkrigstiden blev en voldsom periode for mindretallene præget af chikane, udvandring, deportationer og deciderede folkemord. Etnisk udrensning blev almindeligt, og især jøderne blev genstand for udrensning. Naziregimet var som bekendt kulminationen. Men det gjaldt også for andre etniske grupper. Millioner blev fordrevet for at løse det etno-nationale projekt: én nation, én stat. Man kunne forvente, at erfaringen med nazismens rædsler ville standse det etno-nationale projekt efter Anden Verdenskrig. Men det var ikke tilfældet. Tværtimod fortsatte det, og det blev bakket op af de mægtigste statsmænd ? Churchill, Roosevelt og Stalin ? fordi de anerkendte, at projektet i længden skaber en mere stabil orden uden grænsestridigheder og interne kampe mellem grupper. I efterkrigstiden blev millioner af etniske tyskere således fordrevet, og det gjaldt også jøder, polakker, ukrainere, slovakker, ungarere, serbere og kroatere. Så med illiberale midler blev de liberale demokratier konsoliderede. De forskellige nationer fik deres egne homogene stater, mere eller mindre. De stater, hvor det etno-nationale projekt ikke lykkedes, var Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen og Jugoslavien. Men som Muller lakonisk skriver: deres fremtidige skæbne viste blot, hvor stærk den etnonationale drivkraft er. Mullers pointer Etnonationalisme skaber altså spændinger, men også stabilitet. Den er også en kilde til sammenhængskraft. Den gør, at folk i højere grad vil omfordele deres goder, acceptere fælles beslutninger og møde deres medborgere med tillid. Muller har her tre pointer: De fleste fokuserer på etno-nationalismens ødelæggende virkninger, ikke på dens fordele; liberalt demokrati og etnisk homogenitet er ikke blot forenelige, men komplementære; Europa har været harmonisk siden Anden Verdenskrig, ikke på grund af etnonationalismens fiasko, men på grund af dens succes. Fremtiden? Indvandringen fra især Afrika og Mellemøsten bringer nye spændinger på det gamle kontinent og flere parallelsamfund. Og i de områder, hvor man har forsøgt at indfri kravene om etnisk selvbestemmelse ? som med katalanerne i Spanien, flamlænderne i Belgien og skotterne i Storbritannien ? udgør den relative autonomi en usikker ordning, der igen og igen vil stå til forhandling. Etnonationalisme er i overensstemmelse med nogle vedvarende tilbøjeligheder i menneskets natur, som Muller skriver. Det vil EU næppe gøre en ende på. Kasper Støvring Kulturkamp Fri, 30 Mar 2012 11:43:56 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/35593 Rune Selsing går i rette med Dennis Nørmarks kulturblinde liberalisme på sin JP blog – Liberal modkultur. “Når jeg og andre konservative ønsker at bevare familien, ægteskabet, nationen, den kristne tro, det danske sprog og den danske kulturarv, har det en årsag. Det er ikke arbitrært valgte værdier og traditioner. Det er værdifulde institutioner, som udgør grundlaget for vores samfund. Et samfund, der tilhører de frieste og rigeste i verdenshistorien. Vi bør ikke bevare familien og ægteskabet, blot fordi de har en tusindårig historie. Vi bør bevare dem, fordi de har vist deres værdi for mennesker og for vores samfund. Familien er den primære sociale enhed i Vesten. Den er grundlaget for opdragelse, forsørgelse, omsorg og mening i tilværelsen. For mange mennesker er deres familie simpelthen den vigtigste grund til at leve. Den er også et værn mod statens omsiggribende magt, hvorfor socialister altid har forsøgt at bekæmpe den. Nationalstaten skal vi heller ikke bevare kun på grund af dens historie. Vi skal bevare den, fordi den giver mennesker identitet, tilhørsforhold, stolthed og mening. Men endnu vigtigere, fordi nationalstaten udgør den ramme, der har sikret vores frihed. Friheden er ikke noget, vi har, fordi den er nedfældet i en lovtekst. Vi har friheden, fordi vi som mennesker anerkender hinandens ret til frihed. Gennem det meste af menneskehedens historie har vi forsøgt at bekrige og undertrykke hinanden. Men inden for nationalstatens grænser har vi gradvist opbygget et fællesskab og en tillid til hinanden. Det er denne samhørighed, enshed og fælles forståelse for samfundets værdier, der gør, at vi kan acceptere hinanden. Det er grundlaget for friheden. Det nationale fællesskab er rodfæstet i historien. Gennem vores sprog, vores kulturelle arv og naturligvis kristendommen. Ikke fordi nogen har planlagt det – det er blot blevet sådan. Det kan Dennis Nørmark ikke lide. Han ville ønske, at vi kunne frigøre friheden fra historien. At den blot var et produkt af en rationalistisk konstruktion. Sådan ville en klassisk liberal aldrig ræsonnere. I sit frådende angreb på konservatismen overser Nørmark, at liberalismen og konservatismen tilhører samme idehistoriske tradition. Udgangspunktet er den britisk-skotske oplysningsfilosofi med navne som David Hume, Adam Smith, Edmund Burke og John Locke. I det 20. århundrede er de største navne Friedrich Hayek og Karl Popper. I denne liberal-konservative tradition er friheden konkret. Der er ingen absolutte og universelle rettigheder eller anden abstrakt sniksnak. Det er en moderat position, der betoner forsigtighed, anti-utopisme, erfaringen, følelsernes betydning for moralen og den konkrete afvejning mellem frihed og andre goder.“ Kim Møller Uriasposten Mon, 26 Mar 2012 01:17:19 +0100 http://hedage.wordpress.com/2012/03/11/pias-pee-party/ DFjolsernes plakat-påhit mod europagten er perfekt. Både i demagogisk og reklameknebsk henseende. Plakaten præges endda af latent synskhed. Den skal bare ses fra skæv vinkel og med fokus på uendelig. Så afsløres, hvad DFjolsernes Endlösung går ud på: The Star Spangled Banner. Danmörk har lige så meget brug for Pias Pee Party, som Amerikas Forenende [...] hedage RitzKLaus Tro Fobi Sun, 11 Mar 2012 20:50:11 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34363 Ifølge den autonome sociolog René Karpantchof var det en ‘sejr for nazisterne’, at den tidligere nazist Daniel Carlsen tirsdag aften kunne deltage i et debatmøde med Venstres Ungdom, for som han sagde: “før i tiden ville det være umuligt for nazister at gennemføre et møde midt i København”. Den yderste venstrefløj er sjældent konkret om brugen om politiske vold. Det er ‘civil ulydighed’ eller ‘blokade’, omend argumentationen en sjælden gang vendes om – et angreb på ‘nazister’ er per definition selvforsvar. Sådan har det været i årtier. Fredag den 6. august 1993 havde den australske kultfilm Romper Stomper (dansk titel: Årgang ’93) premiere i Palads Biografen i København, og mange var taget afsted for at se filmen om nazisten Hando og hans slængs kamp mod kvarterets vietnamesere. En blanding af Trainspotting, American History X og A clockwork Orange med en ung Russell Crowe i hovedrollen. Antifascistisk Aktion fik en dansk aflægger året forinden, og der var en del i miljøet, som søgte volden og fandt den. Det er ikke noget de beklager eller undskylder, det er en ren tilståelsessag – en integreret del af identiteten. “Der blev ringet rundt om, at der var nazister inde i Palads… når de kommer væltende sådan en flok, så gør de folk bange, og især udlændinge vil skynde sig langt væk ? hvis de ikke får bank først. Og så vil vi skide på om det er ytringsfrihed eller ej. Når deres ?ytringer? undertrykker alle andre end dem selv, så skal de jages væk. Først var der noget tumult frem og tilbage, og vi havde ikke rigtig lyst til at starte et kæmpeslagsmål inde i biografen. Men til sidst fik vi dem jaget ud og givet dem nogen bank. De flygtede og søgte tilflugt på et nærliggende hotel. Det lignede lidt en scene fra filmen.” (Antifascistisk Aktion, Vi tilstår, 1997, s. 33) (flygtende biografgængere i Vi tilstår, udgivet af AFA, 1997, s. 33) Ugen efter trykte Ekstra Bladet er læserbrev fra D. Petersen (Frederiksberg) og K. Christiansen (Søborg). “Efter sammen med gode venner at have set ‘Romper Stomper’ i Palads fredag den 6.8., blev vi og andre uskyldige bogstavelig talt overfaldet med flasker, tåregas og andet kasteskyts af en flok fascistiske autonome. Hvad ligner det at sætte andres liv og helbred på spil på grund af politiske holdninger og fanatisme? … hvem er de virkelige racister og gemene voldsmænd? Vi er ikke i tvivl efter besøget i Palads. Og i og med at de fascistiske autonome stod og ventede ved døren, må det betegnes som planlagt vold. Mens vi og andre måtte løbe for ikke at blive overfaldet og ramt af diverse kasteskyts, stod politiet med hænderne i lommen. Er de ikke til for at beskytte borgerne. Eller er politiet bange efter 18. maj?” (Ekstra Bladet, 16. august 1993, Autonome gemene voldsmænd De venstreradikale retfærdiggjorde selvfølgelig overfaldet med henvisning til filmens publikum, der meget vel kan have været kortklippede grønjakker fra Vesterbro, som benyttede lejligheden til at se filmen. Herunder en række scener fra den seværdige film, der dog virker noget karikeret, og ikke altid lige virkelighedstro. Her er en film som This is England klart bedre (2006). Jeg har bevidst udeladt sidehistorier, den værste vold, og den udpenslede nationalsocialisme. Det socialistiske element fremgår dog indirekte. Hando og gruppen taler om det endelige opgør (revolutionen), og vreden er i høj grad også rettet mod systemets ‘rich people’, der har solgt underklassens fremtid til fordel for tilvandret ‘cheap labour’. Romper stomper (1992). Centrale scener der illustrerer filmens plot, kronologisk ordnet. Handos gruppe overfalder nogle vietnamesere i en tunnel. Hando (Russell Crowe) indleder volden med følgende monolog. Hando (Russell Crowe): What are you doing here? What are you doing here? I’m gonna tell you something. I want you to listen to me now, OK? This… is… not… your… country. En skrotbunke af en bil med skinhead-venner fra Canberra ankommer til gruppens Ungdomshus-agtige bygning i en forstad til Melbourne. Scenen ledsages af voldsforherligende punk: “Tell him he’s not welcome here then give him several smacks? Smack him if he’s yellow, smack him if he’s black – Smack him till he fucks off and doesn’t come back”. En af vennerne har meldt sig frivilligt til Flåden. Det er ikke populært. Flea: Joined up a couple of months ago. Hando: What for? Flea: I needed a job, didn’t I?… I still get to keep the hair short. Hando: You look like a fucking hippie with hair that long. Sammen fester de igennem, som kun punkere kan gøre det. Musikken understreger brutaliteten: “Pulling on the boots and tightening up the laces… When the coppers see us, at first they pull their gun – But when they see us come towards then they start to run”. Vietnamesere er ved at opkøbe deres lokale bar. Det rygtedes, “Hando, gooks down at the railway hotel.”, og gruppen går til angreb bevæbnet med køller, knive og flasker. De får fat på et par vietnamesere, der får tæsk. Hando: This is our place gook boy, our place. What are you going here? Hey? The only thing for you here is pain. Champ (Eric Mueck): We don’t love you. Flere biler med vietnamesere ankommer, og det ender i et større slagsmål. Handos gruppe er i undertal, og flere kan ikke gå derfra. Hando og enkelte bandemedlemmer slår igen, men til sidst må de alle flygte. Blandt de mere aggressive er Handos højre hånd Davey, spillet af Daniel Pollock. Under optagelserne var han på heroin, og kort før den australske premiere gjorde han selvmord. De når tilbage til huset, med adskillige vietnamesere efter sig. Kun Hando vil tage kampen op. Hando: What the fuck are you afraid of? This is our place. No more running. We stop them here! De stikker af henover hustagene, og ender i en nedlagt lagerbygning, hvor et par hjemløse skræmmes væk. Hando planlægger stadig, at få hævn over vietnameserne. Et par af pigerne vil ikke være med til at slå folk ihjel, og det kommer til et brud. Sonny Jim (Leigh Russell): I want to kill gooks. Gooks. Pige: We could go fruit picking. Sonny Jim: I hate the fucking country. Don’t I. Før de kan tage hævn, må de først skaffe nogle penge til våben. Handos kæreste Gabe (Jacqueline McKenzie), der er flygtet fra sin overklasse-far på grund af incest, foreslår de røver hans befæstede villa. Det lykkedes at komme ind med hendes hjælp. Hando: Nice place you got here. Martin (Alex Scott): Who the hell are you? Sonny Jim: We came to wreck everything, and ruin your life. God sent us. Alt går dog alligevel galt, da de er bedre til at smadre end røve, og de må flygte tilbage til lagerbygningen. Gabe brokker sig over situationen, og Hando smider hende ud af gruppen. Hun kontakter politiet, og da de kommer står unge Bubs (James McKenna) og leger med en attrap-pistol – han bliver skudt på stedet. Gabe opsøger Davey, der nu bor hos sin bedstemor, der ikke kender hans forhistorie. Hun overnatter hos ham, og de er stadig i sengen da Hando vækker dem. Sammen røver de en tankstation, og umotiveret slår Hando tankpasseren ihjel. Hando vil have Davey til at dropper Gabe, så de kan komme videre, men det er han ikke indstillet på: “I’m with her, and she’s with me.” Gabe har misforstået det hele, og brænder i vrede bilen af. Hando vil slå hende ihjel, og det kommer til et opgør mellem de to venner. Davey ender med at stikke Hando i ryggen med hans Hitlerjugend-kniv – Hando udånder på stranden. Et bus fyldt med asiatiske turister er stoppet på grund af den brændende bil, og de filmer på livet løs. Da de ser ned på stranden spørger den ene: “Are they allright?” Her slutter filmen. Ovenstående er delvist baseret på Script-o-Rama.com. Se også IMDB. Kim Møller Uriasposten Sat, 10 Mar 2012 00:26:12 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34954 Sidste lørdag demonstreredes der i adskillige storbyer imod ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement), og ligesom den yderste venstrefløj var toneangivende i Piratgruppen, så havde demonstrationen i København også et stærkt venstreradikalt islæt. Man kan sige, at hvor Occupy-bevægelsen bekæmpede kapitalismen med kritik af banksystemet, så går Stop ACTA og Anonymous-grupperne mere sløret til værks med spiselige slagord rettet mod overvågningssamfundet. Overalt sås anonymiserende Guy Fawkes-masker. (Anonymous & Guy Fawkes demonstrerer imod ACTA, København, 25. februar 2012; Youtube) Guy Fawkes er et mærkeligt symbol at bruge, for som Espen Fyhrie skriver i Information, så forsøgte Fawkes i begyndelse af 1600-tallet at “dræbe samtlige medlemmer af det dengang eneste ?folkevalgte? parlament i den vestlige verden… Målet, at skaffe sig af med én diktator for at indsætte en anden”. Trods brug af Fawkes-masken, så er det ikke til at finde et eneste eksempel på kritisk omtale af Anonymous i de danske medier. Artiklen på DR Online er helt støvsuget for værdiladede ord, og talsmanden for gruppen kan uanfægtet præsentere sig selv som folkets talerør, bekymrede borgere, så at sige. På hans Twitterprofil, er seneste kommentar fra en revolutionær socialist, der for et par år siden var talsmand for ‘Borgerinitiativet’ Kirkeasyl. Det er ikke overraskende samme blokvogn der anvendes for de to grupper – den overmalede Fiat Ducato 14, der så sent som i onsdags kunne ses ved demonstrationen på 5-årsdagen for Ungdomshusets rydning, lige bagved en Antifascistisk Aktion-banner. Det siger sig selv, at ikke alle demonstrerende tilhører den yderste venstrefløj, men hvis medierne havde anvendt samme ‘associationsdiskurs’ som de anvender mod højrefløjen – mod Occupy, Anonymous og Stop Acta, så ville de fremstå som alt andet end folkelige frihedskæmpere. Fænomenet har mig bekendt ikke været omtalt i de danske medier endnu, men en højreorienteret pendant til Anonymous kunne være tyske ‘Die Unsterblichen’ (De Udødelige), der via kortvarige uanmeldte demonstrationer i tyske storbyer stilfærdigt markerer sin modstand mod multikultur iført hvide anonymiserende masker. De tyske medier er hurtigt ude med ‘rechtsradikal’ og neo-nazismus’-etiketten, men der er mange på gaden, og de er næppe alle ekstremister. Fredelige anonyme fakkel-demonstranter er svære at sætte i bås, så er det nemmere med lovligt anmeldte demonstrationer, hvor kun nazi-skins i flyverjakke tør møde op og udsætte sig selv for militante venstreekstremisters moddemonstration. På Spiegel TV kan man i et absurd indslag, se hvorledes en navngiven nationalsocialist taler mod befolknings- udskiftningen “getarnt als Bürger” (maskeret som borger). Han gøres så synonym med Die Unsterblichen, og hermed slutter ringen. De kritiserer måske nok multikultur, men tag ikke fejl – de er nazister. (Die Unsterblichen, et sted i Tyskland, 2011; Werde-unsterblichen.info) “Besorg Dir einfach eine Maske, wie Du sie auf den Bildern und dem Video auf dieser Seite siehst. Denk Dir eine lustige, beeindruckende, vielleicht nie da gewesene Aktion aus und setz sie einfach in die Tat um! Erzähl Deinen Freunden von uns und beziehe sie mit ein!” Kim Møller Uriasposten Sun, 04 Mar 2012 18:05:46 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34705 Koncentreret selvhad fra kommunikationschef Brian Nygaard, der fra domicilet i Toscana forklarer hvorfor nationalfølelse er af det gode, hvis blot den ikke er rettet mod kolde Danmark. Fra fredagens Jyllands-Posten – Nationalfølelse. På godt og ondt (ikke online). “Nationalfølelse er en flygtig størrelse, svær at definere, men endnu sværere at håndtere. Med rette et fyord i mange kredse, en varm kartoffel og upassende for endnu flere rigtigt at give sig hen til. … Jeg har det personligt sådan, at et svulmende hav af flag i de fleste sammenhænge gør mig mildt utilpas, men når det er på et stadion eller langs landevejene, er det anderledes. En legitim form for massehysteri. … Nationalfølelse er mange steder – og her er Danmark markedsførende – et begreb, som vi bruger til at isolere os med og til at distancere os fra andre. Trække gardinet for, boltlåse grænseovergangene og kigge ud gennem sprækkerne for at se, om der nu skulle være nogen, der har forvirret sig helt derop til den kølige del af Europa. Og hvis de har, ja så må de hellere skride igen. Danmark har udviklet et kedeligt pr-mæssigt problem på den internationale bane på den måde. … Andre steder – i f. eks. Italien – er den sportslige nationalfølelse en samfundsmæssig livsnødvendighed… En mulighed for – om ikke andet så for en stund – at stykke et fragmenteret og gennemhullet land sammen på. … Det er nationalidentitet til bristepunktet. Og det, synes jeg faktisk, klæder et land. Hvor den type følelser ofte kommer ud som glædesforladt frustration og indestængt aggressivitet, giver sport på det her niveau et helt andet instrument at spille på. … Vi kan lære noget om at trodse konflikterne – dem, der har med økonomi, religion og andre værdimæssige diskussioner at gøre. Diskussioner, som vi i øvrigt ikke har nogen indflydelse på alligevel… Det nationale har udviklet sig til en træls fætter, som ingen gider at sidde ved siden af til familiefesterne, fordi han bliver dum at høre på, når han har drukket tre glas hvidvin.“ Kim Møller Uriasposten Sat, 25 Feb 2012 19:24:51 +0100 http://hedage.wordpress.com/2012/02/25/huddinge-huddinge/ Jag har redan va’tt uppe rätt länge, kokt kaffe och välling till tre. Jag sitter i köket och väntar på att bervbärar’n ska ha några brev. Jag tänker på vad som blev av mej; hur jag redan har glömt allt jag lärt Jag sitter och ser i broschyrer vad smöret och köttet är värt. Huddinge, [...] hedage RitzKLaus Tro Fobi Sat, 25 Feb 2012 14:09:24 +0100