De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et nordisk http://www.overskrift.dk Sat, 19 May 2012 15:01:05 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.miraarkin.dk/?p=5201&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kadeau-kbh-genbesogt-stadig-masser-af-velsmag-pa-tallerknen Peter og jeg udnytter ventetiden op til min fødsel med at gå at spise. I lørdags var vi på Kadeau i København for anden gang. Vi besøgte stedet i januar og var helt vilde med det. Og der svor vi, at vi ville tilbage igen, når det blev forår og se, hvordan køkkenet var i [...] Mira Arkin Miras Madblog Sat, 19 May 2012 10:50:04 +0100 http://hannesblog.dk/wauuu-du-kan-godt-glaede-dig.html Vi er lige kommet hjem efter en rigtig dejlig ( og hård) dag i Ålborg. Vi har været oppe og sætte “hele” butikken op på kun 15 m2. Men takket være Bjarne og  min mor og far er det hele nu klar til imorgen hvor det  hele går løs kl 9. Og uha vi glæder os og det kan du også, for det er et super sted, med plads og luft. Og mange super dejlige butikken og udstillinger – altså det lidt jeg nåede at se…. Så jeg håber at vi ses til NQT i Ålborg i morgen…. Og husk det er indtil i aften kl 22 at du kan nå at være med i HANNES patchwork speedy giveaway, hvor du skal gætte hvormange der kommer til NQT i Ålborg. Du skal jo ikke snydes – her er lige lidt stemnings billeder med de allersidst ting – der lige skal på plads og min far som lige trænger til at sætte ned…. og arbejde…    På gensyn i morgen – vi er klar…. smiler… vi ses HANNES patchwork blog HANNES patchwork- en blog om patchwork m.m. Thu, 17 May 2012 20:41:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Foodfandk/~3/_DHztMc9CJQ/ Foto: Nanna Albrechtsen   Rabarber er en af forårsbebuderne, på linje med de første grønne asparges. De er noget af det første søde som pibler op af jorden og alligevel sætter rabarbernes syrlige indre naturlige begrænsninger for deres anvendelighed. Så tænk ud af boksen, lad forårsolen inspirere til nye retter med rabarber eller læs med her og få mine tips til andet end crumble, kompot og kage! En grøntsag i frugtige klæder Rabarber er en grøntsag i botanisk forstand. De pinkfarvede forårsstængler matcher både sødt og salt til perfektion, hvilket burde betyde, at den er virkelig nem at bruge i hverdagskøkkenet. Ofte ser man dog rabarber optræde som udkogt og nærmest udpint i diverse kompotter, grød og marmelader. Både smag og den smukke farve bliver fortyndet og reduceret i de klassiske/gammeldags tilberedninger med bl.a. lang kogning. Bagning fordamper noget af vandet fra stænglerne og gør smagen mere koncentreret og konsistensen mere tiltalende. Så for mig at se er det helt sikkert en af de mest optimale måder at tilberede rabarber på. Forsød rabarberen Rabarber er ikke lutter sødme og forårsfrugtsmag, de er hamrende sure. Primært på grund af et højt syreindhold, specielt æblesyre påvirker smagen. Det gør oxalsyre til gengæld ikke, selvom mange tror det.. Oxalsyre er toksisk, men indholdet i stænglerne er ikke så højt, at det skaber problemer, når vi spiser rabarber. Til gengæld kan oxalsyre mærkes på tænderne. Tilsæt mælkeprodukter i form af fløde, mælk etc. som fra naturens side indeholder calciumsalte. Calciumen i mælkeprodukterne binder oxalsyren og får det til at bundfælde, så den ?uldne? fornemmelse på tænderne ikke er ligeså udpræget. Det sammen virker også med spinat. Sukker er en nærmest forløsende ingrediens når det angår rabarber, som lægger låg på syren og åbner for hele aromaregistret. Prøv dig frem med forskellige ?sødemidler? for eksempel honning, rørsukker, agavesirup osv. Hver især tilfører de smag og giver rabarber en snert af sit eget udtryk! Smagskombinatorik Smagen i rabarber er spæd, delikat og relativt mild, så undgå at “fortynde”  eller overdøve den. Vælg i stedet neutrale og smagsunderstøttende komponenter i retter med rabarber, så den kommer til sin fulde ret. Kornprodukter, mælkeprodukter, milde salater og avocadoer gode match til rabarber, men skal der mere power på bliver det rabarber endnu mere interessant i kombination med for eksempel lakrids, ingefær, kokos, citron eller chili. Lad dig inspirere af nogle af mine egne utraditionelle retter med rabarber: Syltede rabarber med fennikelfrø og rødløg ? Kog en syltelage af 1 dl eddike, 1½ dl rørsukker og 1 dl vand sammen med 1 tsk. fennikelfrø og 10 peberkorn. Hæld den brandvarme lage over 5 stængler rabarber (skåret i små tern ca.½ cm) og ½ rødløg i tynde skiver i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar glasset på køl og lad det gerne trække et par dage. Smager herligt til stegt kylling og fisk eller til ost. Tørret rabarber med rørsukker og rålakrids ? Rabarber ?skrælles? med en kartoffelskræller/mandolinjern i lange tynde strimler. En lage blandes af halvt sukker, halvt vand og et drys rålakrids (kan udelades) og rabarberne ligges heri et par timer. Tag herefter rabarberne op og bag dem ved 70 grader i ovnen til de er helt tørre og sprøde (det kan tage op til 6 timer). Bagepapiret kan evt. smøres med neutralt olie. Bruges som dessertpynt eller som en delikat snack. Sprødt brød med rygeost og bagte rabarber ? Skær rabarberstængler i små tern, drys med lidt rørsukker, dryp med æbleeddike og bag i ovnen (180oC) til de er møre (ca. 20 min). Rist en skive surdejsbrød eller maltbrød til det er sprødt og gyldent. Læg et par skefulde fynsk rygeost på brødet og top med lune bagte rabarber og friske ærteskud eller kørvel. Blomkål med bagte rabarber, dild og vinaigrette - Skær 4-5 rabarberstængler i mundrette stykker, drys med lidt rørsukker, dryp med æbleeddike og bag i ovnen (180oC) til de er møre (ca. 20 min). Lad rabarberstykkerne afkøle og skær imens buketterne af et blomkål. Skær bukketterne i helt tynde skiver på et mandolinjern og vend dem sammen med karse (1 lille bakke), de bagte, kolde rabarber og en vinaigrette af 2-3 spsk. olie, 1½ spsk. æbleeddike og ½ tsk. honning. Drys evt. med smuldret, cremet feta. Smag til med salt og peber. Rabarber-kombo med grape og timian (Saft OG kompot i én)- Bring ½ liter vand, 100g sukker, 500g rensede rabarber(i mundrette stykker), saften af 1 grapefrugt (~1 dl) og evt. 1 knsp. korn af vaniljestang i kog. Lad det simre i 8 minutter under låg og tilsæt så 1 spsk. friskhakket citrontimian. Lad det simre yderligere 2 minutter og tag gryden af varmen. Hæld blandingen igennem en sigte og lad saften løbe i en skoldet flaske eller et glas (alternativt skyldes i atamon). Gem frugtresterne fra sigten i et andet glas eller server direkte som tilbehør til kød- og fiskeretter eller smag til med lidt honning og server til kage eller is. Saften bruges til  opblanding af drinks. Mix saften med fx tør mousserende vin, danskvand eller shake den med vodka, gin eller vermouth og is. Alternativt smager saften også skønt i en iskold jordbærmilkshake. Related posts: Udnyt årstiden – “Synd” i avocado året rundt! Udnyt årstiden – Torskerogn Udnyt årstiden – Skorzonerrod Mia Foodfan.dk Thu, 17 May 2012 15:46:12 +0100 http://bizzen.blogs.business.dk/2012/05/16/kender-du-innovationens-dna-spol-tiden-tilbage/ Om At sætte innovation på skoleskemaet Uddannelsesminister Morten Østergaards efterlysning af viden om innovationens DNA m.v. Om Rådet for Teknologi og Innovations pulje på 900 millioner kroner til uddeling. Om innovation, historisk og aktuelt set Om politikeres og mediers medskyld Og, sorry, om meget, jeg har skrevet om før, herunder innovationsomsorgsindustrien som større vinder end innovationen Innovationssnak morgen, middag og aften. Intet nytter, men håbet lever. Lige nu efterlyser uddannelsesminister Morten Østergaard om bud på “kernen i Danmarks innovative DNA”. Samtidig har Rådet for Teknologi og Innovation 900 millioner kroner på gavekontoen og efterlyser forslag til, hvorledes de skal bruges. På skolebænken Uddannelsesministeren udtaler sig i tråd med tidens mantra om, at innovationen styrkes og nye arbejdspladser skabes, hvis de unge undervises i entreprenørskab. Der er allerede postet mange millioner i mantraet, og flere er på vej. Der er postet endnu større summer i den type innovativt projektsamarbejde, som foreslås i forbindelse med gavepakken på 900 millioner kroner. Suboptimering i støtteindustrien Det gælder samarbejde mellem forskere og erhvervsliv. Mellem forskere, erhvervsliv og det offentlige. Og ofte initieret af hoben af institutter, vækst- og innovationscentre, hvis største succes måske er væksten i egne arbejdspladser. Innovation har vi ikke set meget af. Heller ikke fra de helt små, lovende innovative virksomheder, der er i kuvøse hos hoben af støttecentre. De forbliver typisk nogle småskravl, hvis ikke de dør. Ingen faktuel måling af effekt Undskyld tonen, men man kan ikke blive andet end beskæmmet, når man har set så magre faktuelle resultater af så mange penge over så mange år. Ej heller, når man har hørt og læst så mange skåltaler om, hvor godt det er gået og vil gå også for næste hold. Ganske symptomatisk har ingen ønsket at måle effekten. Ikke engang yderen. Manglen på sult, på nødvendighed Personligt tror jeg ikke, det er mangel på viden om entreprenørskab, der har holdt de unge tilbage, ej heller forskerne. Det er i høj grad mangel på ?sult?. Sulten efter at forandre verden, sulten efter at blive rig, sulten efter at sikre egen familie bedre vilkår, end man selv fik. I dag er det lysten, det handler om, og lyst har også med bekvemmelighed at gøre. Det skal jo være sjovt, ik? Tidsånd imod Selvfølgelig hjælper det heller ikke med en tidsånd, hvor en kritisk holdning anses for finere end en konstruktiv, og hvorfor man ligefrem kan skaffe sig mere plads i medierne på at rakke ned end på at bygge op. Ej heller hjælper det med tidsånd, der dumstædigt fastholder, at Danmark kan overleve på at være kreative, tværfaglige væsener, der bare er bedre til at samarbejde end alle andre. Lyst og tidsånd! Jovist, der oprettes et utal af sexede kombi-fag, og ingen aner, om det tjener andet end at gøre de unge glade og at sikre øget taxameterindtægt til læreanstalterne. Nu bebuder regeringen desuden oprettelsen af endnu 10.000 studiepladser. Uden at relatere dem fagligt til nytteværdi. Mønstret, som OECD har advaret mod, fortsætter. Radikal innovation Jeg tror, det kan være nyttigt at se på radikal innovation over tid. Den kommer især fra tre fronter: Den dybt specialiserede ekspert, den unge, der hurtigt ser nye muligheder i horisonten, samt den gode ?håndværker?. Triggeren? I visse tilfælde presserende behov, i andre ønsket om at gøre noget på en smartere måde. Det kan også være, at antennerne simpelthen er så langt fremme, at opfinderen skaber noget, der i sig selv skaber helt nye behov. De danske trækdyr Vi kan for eksempel takke ingeniørerne – de dybt specialiserede – for den mikroprocessor, som er hjertet i al teknik i dag. Ingeniørerne har skabt mange virksomheder, lige fra Intel til F.L. Smith og Danfoss, og de gør det stadig. Men lad os blive i Danmark, hvor en snedker så mulighederne i at gå legetøjsvejen og skabte Lego. Afgørende for Novo Nordisk var en læge, hvis hustru var ramt at diabetes-2. En maskinarbejder, der videreuddannede sig til ingeniør, opfandt en pumpe i mangel på samme i forbindelse med en ordre, og det blev starten af Grundfos. Coloplast, der i dag har 7.000 ansatte, kan takke en sygeplejerske, hvis søster undergik en stomi-operation, for sin eksistens. Yngre industrier I den lidt yngre kategori ses Navision, der blev skabt af tre DTU-studerende. De gjorde undervejs deres studier færdig, mens Microsoft, der opkøbte Navision, blev skabt af en mand, der droppede ud af universitetet. Bag Facebook står også en drop out, mens det er to hard core dataloger, der byggede Google op, startende mens de begge gik på Stanford. Begge var også “smittet” kraftigt hjemmefra i interessen for datalogi. Stifteren er verdens største butik på nettet, Amazon.com, havde en bachelor – en kombineret elektroingeniør og datalogi-baggrund – inden han var med til at opbygge handelsnetværk især for finansbranchen. Eksperterne, de unge vilde, de gode “håndværkere”. De sultne. Ministerens efterlysning Hvordan gør giver man mennesker i Danmark sulten tilbage? Undersøgelser viser, at krisen og den deraf følgende stigende arbejdsløshed også blandt akademikerne har fået flere til at forestille sig en fremtid som iværksætter fremfor som i den ellers overmåde populære lønmodtagerrolle. Udannelsesminister Morten Østergaard skriver selv følgende: ?Første skridt er at finde ind til kernen i Danmarks innovative DNA, så vi ved, hvad vi skal styrke for at finde svaret på globale udfordringer ? og hvor vi skal finde de løsninger og job, vi skal leve af i fremtiden. Og så skal vi sikre, at vi har en høj innovationskapacitet i vores uddannelser og ordninger, der giver mest mulig innovation for pengene. Endelig skal vi etablere en model for, hvordan vi griber de rigtige muligheder og skaber løsninger på konkrete samfundsmæssige udfordringer.? Spol tiden tilbage O.k. Spol så bare tiden tilbage til den gang, sulten fandtes. Til lang tid før love og regler blev så stramt et korset, at væksten blev hæmmet. Tilbage til den gang, hvor man også lyttede til manden og kvinden ?på gulvet?, i stedet for at kontrollere og detailadministrere dem. Spol tiden tilbage, til den gang dem med højere uddannelse ikke var endt i redebyggeralderen, inden de var færdige. Til den gang, hvor mange først havde en praktisk uddannelse, før de supplerede med en teoretisk. Reducer omsorgindustrien Fjern så den omsorgsstat – omsorgsindustrien – der er vokset ud af i den offentlige innovationssatsning gennem årtier. De sikre vindere på de store millionsatsninger blev omsorgsaktørerne, altså diverse vækst- og innovationscentre og diverse rådgivere. Alle dem, der fortsat hvisker “opskriften på innovation” i ministrenes øre. I et vist mål vandt forskere også på det, nemlig en klat penge hist og pist til den trængte forskningsindsats, og der blev da også til et institut eller to. Blandt vinderne var desuden politikerne, der solede sig som de fremsynede. Pauvert resultat Taberne? Som nævnt står resultatet innovationsmæssigt og erhvervsmæssigt slet ikke mål med de mange millioner, der gennem årene er postet ind. Og som nævnt er det sigende, at ingen har ønsket eller krævet at få dokumenteret, hvor fattigt resultatet blev. Det er fortsat de gamle lokomotiver, der er primære for samfundets indtægtsmuligheder. De større virksomheder, der lod sig involvere i innovationsprojekter, fik typisk mindre ud af det, end hvad de selv bidrog med. Dårlige erfaringer nok Der er høstet og dokumenteret dårlige erfaringer nok. Man skal bare gange alvoren med mindst fire, for at få det virkelige billede. De mennesker, hvis job det er at afrapportere, ved, at det vil være døden for omsorgsindustrien at kalde en spade for en spade. Erhvervslivet tier også typisk. Det kan ellers fortælle en og anden historie om beskæftigelsesterapi, projekter uden jordforbindelse samt om nas på andres viden. Her og nu-løsning Men o.k. Vi har ingen tidsmaskine, der kan spole tiden og tidsånden tilbage. Få så korsettet løsnet, og rammebetingelserne på plads. Fjern iværksætterskatten, der holder investorer væk, og lad de unge virksomheder trække de mange års indledende underskud fra, når omsætningen endelig begynder at melde sig. Saner lov- og regeljunglen, så det ikke bliver en pest at udvide medarbejderskaren, og så der ikke står 15 emsige kontrollanter på nakken af virksomheden. Halver for eksempel kontrolkorpset, så det kun er absolut ?need?, det handler om, og dermed plads også til at tage en risiko. Usund forskerstøtte Brug ikke innovationspuljer til forskerstøtte. Det er ofte et håbløst koncept, der kræver at forskeren skal lave alverdens krumspring for at få sin forskning til at virke hot og for at få erhvervsvirksomheder trukket ind i samarbejde. Spild ikke forskerens tid. Giv dem de nødvendige penge, så de kan udføre deres arbejde. Hvis altså forskeren ikke faldet i søvn. Så fyr ham eller hende. Den fremsynede virksomhed vil typisk selv finde frem til de mest relevante forskere og byde dem til dans, som partner eller ansat. Ligesom den virkelighedsnære forsker selv finder ud af, hvilken virksomhed der er den perfekte match. Udbud og indkøbsaftaler Og så til den hvide elefant. Med en så stor offentlig sektor som den danske – en så stor indkøbskraft – får det offentlige en langt større rolle for vækst og innovation, end for eksempel i et land som USA. Det kommer sjældent noget godt ud af at være på støtten, men det gør der ud af begavet efterspørgsel. Kæmp, kære Morten Østergaard med fæller, til det yderste for at få annulleret den i danske sammenhæng latterligt lave grænse for EU-udbud. Kæmp for, at lokale leverandører igen kan få en chance trods SKI-aftaler og andet, der kun har gavnet de helt store leverandører. Gødningen til dansk erhvervsliv er i dag blandet med gift. Jeg har tidligere beskrevet, hvor alvorlige konsekvenser udbudsregler og indkøbsaftaler har for Danmark. Det skete blandt andet i blogindlægget med overskriften “EU-duksen Danmark: Dødsensfarlig for sig selv. Knækker vækst og Innovation”. Forklaringen på, hvorfor den danske underskov af lovende virksomheder ikke som ventet blev de nye trækdyr for vækst, er enkel. Den ligger i den livskvælende skygge fra udbud og indkøbsaftaler. Indkøbernes gevinst er ofte tvivlsom, og de lokale erhvervsliv får ikke mulighed for at blive udfordret på innovation. I stedet udsultes det. Forsøgitissen Det offentlige bør desuden stoppe med sin helt ustyrlige forsøgslyst. Den hænger igen sammen med projektpuljerne, danske og fra EU, samt de alt for mange vækst- og innovationscentre i kommuner og regioner. Politikernes trang til at sole sig i innovationsskæret, spiller naturligvis også ind. Opskriften er ellers enkel. Faktisk logik for burhøns. Gentag aldrig et forsøg, der er foretaget i et sammenligneligt land eller område. Og se så at få de vellykkede forsøg omsat til stordrift med det samme. På tværs af kommune- og regionsgrænser, naturligvis. Skab så virkelyst blandt offentligt ansatte, der langt bedre end deres chefer ved, hvor skoen trykker, og giv dem mulighed for selv at iværksætte med det offentlige som aftager. Skam få Til sidst. Skam få den politiker, der af frygt for ikke at blive genvalgt nakker embedsmanden for at have taget en risiko i det godes tjeneste. Skam få den presse, der har fremelsket nul-fejlskulturen (nulrisiko-kulturen) i det offentlige og bare venter på næste ?skandale?. Medierne praler med at være vagthund, men en erkendelse af, at de også agerer som skadedyr ville være på tide. Presset fra medier har resulteret i at feje politikere indfører kontrol på kontrol, registrering på registrering. Nå, men det var vist det hele, eller har jeg glemt noget? Dorte Toft Bizzen - IT & Business Wed, 16 May 2012 12:50:30 +0100 http://hannesblog.dk/dag-skal-jeg-nar-det-det-og-sa-lige-det.html Ja endnu er travl dag hos HANNES patchwork. I dag skal jeg have styr på alle de sidste “småting”…. og ja der er stadigvæk mange… Jeg har jo efterhånden prøvet det nogle gang gør at skulle på messe, men hvergang kommer det bag på  mig hvor meget for-arbejde der er…. vi har pakket de sidst 2 måneder og så prøv at tænke på alle de mange kasser med stof som min dejlige mor har pakket…. og stadigvæk mangler der en masse ting…. ja du sidder nok og tænker “så kom dog igang.” Ja det vil jeg så gøre…. Husk at du kan endnu nå at deltage i HANNES speedy give away, hvor du skal gærre hvormange der kommer til Ålborg her den 18-19 og 20 maj. Og ja jeg skal love for at der er mange forskellige gæt…. jeg håber at de mest optimistiske vinder… HANNES patchwork blog HANNES patchwork- en blog om patchwork m.m. Tue, 15 May 2012 07:02:54 +0100 http://jhlarsen.com/2012/05/10/planlaegning-og-implementering-af-crowdsourcing/ Jeg oplever en stigende interesse fra primært studerende, som gerne vil læse mit speciale, og jeg har derfor valgt at offentliggøre dette indlæg, som er en mindre omskrivning af konklusionen i mit speciale.     Målet med mit speciale, som blev skrevet i samarbejde med Socialsquare, er at undersøge, hvordan man har arbejdet med planlægning [...] Jacob Høffer Larsen Jacobs digitale notesbog Thu, 10 May 2012 15:42:52 +0100 http://jhlarsen.com/2012/05/10/planlaegning-og-implementering-af-crowdsourcing/ Jeg oplever en stigende interesse fra primært studerende, som gerne vil læse mit speciale, og jeg har derfor valgt at offentliggøre dette indlæg, som er en mindre omskrivning af konklusionen i mit speciale.     Målet med mit speciale, som blev skrevet i samarbejde med Socialsquare, er at undersøge, hvordan man har arbejdet med planlægning [...] Jacob Høffer Larsen Jacobs digitale notesbog Thu, 10 May 2012 15:42:52 +0100 http://sommerglaede.dk/site/2012/05/10/norrlys/   Norrlys - foto: Jens Dræby Aldrig har en koncert virket så kort som den halve time Norrlys spillede i. Det var vilkårene for alle bands der skulle repræsentere Odense til BLUEspot på vogn 1 i Godsbanen. Men her gik tiden virkelig hurtigt når man er i godt selskab. Man blev blæst væk af fire unge mennesker og tvunget i knæ af sine egen brudte forventning til noget der i første omgang lignede et gymnasie/cover band. Det var så langt fra. Lyden var nordisk, og hamrende post-altmuligt, med imponerende trommer af Andreas Bach og en kæmpe vokal fra Helene Tungelund. De bevægede sig frit mellem indelukket atmosfære og udadvendt eksplosion og helt uden pretentiøs stage-persona. Det var klart et overraskende højdepunkt at høre og se Norrlys på en festival præget meget af kunstnere med massiv eksponering, desværre er de fire unges problem at den danske scene for post-rock er meget lille. Heldigvis var der mange havde fanget de smukke lyde og var langsomt fyldt op i det lille rum på størrelse med et klasseværelse. Koncerten gav et indtryk af  4 talentfulde mennesker fyldt med lyst til udfoldelse og i samme vending en ganske professionel tilgang til den musik de leverer så yndefuldt. Lad dem endelig få en pladekontrakt med det samme.   Jens Dræby Sommerglæde » Side ikke fundet Thu, 10 May 2012 13:33:21 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/nordisk-film-co-producent-paa-tv-drama-om-palme-mordet -- Ingen beskrivelse -- Louise Reseke MediaWatch - mediawatch Wed, 09 May 2012 13:35:17 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/nordisk-film-co-producent-paa-tv-drama-om-palme-mordet -- Ingen beskrivelse -- Louise Reseke MediaWatch - mediawatch Wed, 09 May 2012 13:35:17 +0100 http://www.miraarkin.dk/?p=5153&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=mums-bar-kitchen-en-helstobt-aften-til-yderst-rimelige-priser Man kan faretruende let komme til at gå forbi Mums Bar & Kitchen i Teglgårdsstræde – den ende af Pisserenden længst oppe mod Nørre Voldgade. Men gå endelig ikke forbi! Ikke nok med at der er den dejligste gårdhave foran restauranten, så er den også noget så dejligt indrettet på indersiden. En stor bar i [...] Mira Arkin Miras Madblog Wed, 09 May 2012 10:26:35 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/ny-producent-til-metronome -- Ingen beskrivelse -- Louise Reseke MediaWatch - mediawatch Mon, 07 May 2012 12:00:57 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/ny-producent-til-metronome -- Ingen beskrivelse -- Louise Reseke MediaWatch - mediawatch Mon, 07 May 2012 12:00:57 +0100 http://www.fri.dk/gastronomi/weekendmad-smaa-frokostretter "Det er meget tilfredsstillende for appetit og sanser at få mange input," skriver Nanna Simonsen og serverer småretter til weekenden. ( Foto: Lars Ranek ) Start weekenden med en række små-lækkerier til frokost eller middag.Af Nanna SimonsenStart weekenden med en række små-lækkerier til frokost eller middag.læs mere Katrine Grønvald Raun Mad og Vin Fri, 04 May 2012 11:43:07 +0100 http://www.fri.dk/gastronomi/weekendmad-smaa-frokostretter "Det er meget tilfredsstillende for appetit og sanser at få mange input," skriver Nanna Simonsen og serverer småretter til weekenden. ( Foto: Lars Ranek ) Start weekenden med en række små-lækkerier til frokost eller middag.Af Nanna SimonsenStart weekenden med en række små-lækkerier til frokost eller middag.læs mere Katrine Grønvald Raun Mad og Vin Fri, 04 May 2012 11:43:07 +0100 http://www.xplay.dk/nyheder/film-nyt/se-de-forste-billeder-fra-skytten-kommende-dansk-thriller/ Annette K. Olesen har indledt optagelserne til sin næste spillefilm, thrilleren SKYTTEN , som er et remake af filmen af samme navn fra 1977, som Anders Bodelsen skrev manuskript til. Filmen er produceret af Nordisk Film, og i de bærende roller ses et stjernecast af danske spillere anført af Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Lasse Xplay.dk Thu, 03 May 2012 10:35:16 +0100 http://www.xplay.dk/nyheder/film-nyt/se-de-forste-billeder-fra-skytten-kommende-dansk-thriller/ Annette K. Olesen har indledt optagelserne til sin næste spillefilm, thrilleren SKYTTEN , som er et remake af filmen af samme navn fra 1977, som Anders Bodelsen skrev manuskript til. Filmen er produceret af Nordisk Film, og i de bærende roller ses et stjernecast af danske spillere anført af Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Lasse Xplay.dk Thu, 03 May 2012 10:35:16 +0100 http://www.xplay.dk/nyheder/film-nyt/se-de-forste-billeder-fra-skytten-kommende-dansk-thriller/ Annette K. Olesen har indledt optagelserne til sin næste spillefilm, thrilleren SKYTTEN , som er et remake af filmen af samme navn fra 1977, som Anders Bodelsen skrev manuskript til. Filmen er produceret af Nordisk Film, og i de bærende roller ses et stjernecast af danske spillere anført af Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Lasse Xplay.dk Thu, 03 May 2012 10:35:16 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/MfD3T-aGznI/ “Jeg stemmer blankt!” meddelte den højreradikale Marine Le Pen i går en jublende menneskemasse på Place de l’Opéra i Paris, hvor hun holdt sin 1. maj tale forud for anden runde af det franske præsiden …More here: Le Pen dumper Sarkozy administrator What!? Wed, 02 May 2012 05:30:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/ZWxdU6ZPD2w/ Den amerikanske dollar styrkes tirsdag en anelse over for yen, mens euro styrkes marginalt over for den amerikanske valuta. Højere forventninger til den amerikanske økonomi er med til a …See more here: Valuta: Dollar styrkes før jobtal administrator What!? Wed, 02 May 2012 05:26:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/gsML6rm66EY/ Økonomiminister Margrethe Vestager (R) finder det ikke altafgørende, om det bliver EU’s medlemslande eller EU-Kommissionen, som i sidste ende skal have lov til at vurdere kvaliteten af en dansk realkr …Read more: Vestager: OK at EU vurderer dansk realkredit administrator What!? Tue, 01 May 2012 19:49:44 +0100 http://dansknatur.wordpress.com/2012/05/01/noma-og-naturen-for-3-gang/ Noma står for "nordisk mad". Men hvad med Nomas idé? Vil den holde? Holder det dér med, at vi skal hente vores mad fra den vilde natur? Læs resten → Michael Stoltze Dansknatur's Blog Tue, 01 May 2012 07:59:57 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/TsTkSYC5A3w/ Det lignede aldrig i løbet af handelsdagen i USA, at investorerne ville sende aktierne i plus. Dermed blev det en kedelig opfølgning på den gode stribe fra sidste uge.The rest is here: Aktier: Dårlig dag på Wall Street administrator What!? Mon, 30 Apr 2012 20:02:00 +0100 http://www.miklsen.dk/gaming/nordisk-fifa-mester-dansk-d miklSen miklSen.dk Sun, 29 Apr 2012 19:08:13 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124849 Nordisk Film søger to grønlandske statister. Optagelserne er i morgen mandag hanne Sun, 29 Apr 2012 16:28:20 +0100