De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et nyhedsartikel http://www.overskrift.dk Sat, 14 Jan 2012 04:02:05 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.information.dk/290446 Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre ? uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn . »Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning. Louise Vogdrup-Schmidt Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 22:01:43 +0100 http://www.information.dk/290446 Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre ? uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannesessystemet end piger alene på grund af deres køn . »Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med,« siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning. Louise Vogdrup-Schmidt Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 22:01:43 +0100 http://www.information.dk/290431 Torsdag aften, dagen før uddelingen af Montanas Litteraturpris, sidder Bjørn Rasmussen på det yderste af en stol med løftede skuldre og hænderne hvilende på sædet under sig. »Jeg synes, det hele er meget overvældende,« siger han og smiler forlegent. Det skal ikke misforstås. Bjørn Rasmussen er glad for at modtage prisen. Men han er ikke glad for den opmærksomhed, som følger med. Det er egentlig ikke, fordi han har noget imod den; han ved bare ikke, hvad han skal stille op med den. »Jeg har været meget ængstelig for alt det her ? for at give interview og for i det hele taget at findes på den her måde ? som en offentlig person,« forklarer han. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 21:24:33 +0100 http://www.information.dk/290431 Torsdag aften, dagen før uddelingen af Montanas Litteraturpris, sidder Bjørn Rasmussen på det yderste af en stol med løftede skuldre og hænderne hvilende på sædet under sig. »Jeg synes, det hele er meget overvældende,« siger han og smiler forlegent. Det skal ikke misforstås. Bjørn Rasmussen er glad for at modtage prisen. Men han er ikke glad for den opmærksomhed, som følger med. Det er egentlig ikke, fordi han har noget imod den; han ved bare ikke, hvad han skal stille op med den. »Jeg har været meget ængstelig for alt det her ? for at give interview og for i det hele taget at findes på den her måde ? som en offentlig person,« forklarer han. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 21:24:33 +0100 http://www.information.dk/290431 Torsdag aften, dagen før uddelingen af Montanas Litteraturpris, sidder Bjørn Rasmussen på det yderste af en stol med løftede skuldre og hænderne hvilende på sædet under sig. »Jeg synes, det hele er meget overvældende,« siger han og smiler forlegent. Det skal ikke misforstås. Bjørn Rasmussen er glad for at modtage prisen. Men han er ikke glad for den opmærksomhed, som følger med. Det er egentlig ikke, fordi han har noget imod den; han ved bare ikke, hvad han skal stille op med den. »Jeg har været meget ængstelig for alt det her ? for at give interview og for i det hele taget at findes på den her måde ? som en offentlig person,« forklarer han. Rasmus Bo Sørensen Kultur | information.dk Fri, 13 Jan 2012 21:24:33 +0100 http://www.information.dk/290395 Niels Åkerstrøm Andersen sprog | information.dk Fri, 13 Jan 2012 21:15:42 +0100 http://www.information.dk/290428 Kulturminister Uffe Elbæk (R) har svært ved at forstå, at processen omkring den kommende musikhandlingsplan ? som fordeler penge til musiklivet ? skulle være specielt lukket. Alle har haft mulighed for at blive hørt, svarer ministeren nu: »Jeg synes, vi har kørt en åben proces omkring musikhandlingsplanen. Vi har holdt flere møder med forskellige repræsentanter fra musiklivet, og der har været en livlig dialog på Facebook og i andre medier. Så set herfra, synes jeg, vi har gjort, hvad vi kunne ? og vi har flere gange opfordret folk til at sende deres ideer ind,« siger ministeren. Kristian Villesen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 20:02:29 +0100 http://www.information.dk/290428 Kulturminister Uffe Elbæk (R) har svært ved at forstå, at processen omkring den kommende musikhandlingsplan ? som fordeler penge til musiklivet ? skulle være specielt lukket. Alle har haft mulighed for at blive hørt, svarer ministeren nu: »Jeg synes, vi har kørt en åben proces omkring musikhandlingsplanen. Vi har holdt flere møder med forskellige repræsentanter fra musiklivet, og der har været en livlig dialog på Facebook og i andre medier. Så set herfra, synes jeg, vi har gjort, hvad vi kunne ? og vi har flere gange opfordret folk til at sende deres ideer ind,« siger ministeren. Kristian Villesen Kultur | information.dk Fri, 13 Jan 2012 20:02:29 +0100 http://www.information.dk/290394 Pablo Llambías, Helle Helle, Lars Frost, Hanne Højgaard Viemose og Janina Katz blev alle forbigået, da Montanas Litteraturpris fredag aften blev uddelt for sjette år i træk. Dommerkomiteen valgte i stedet at tildele prisen ? som ud over æren består af 100.000 kroner og et gavekort til Montana Møbler ? til Bjørn Rasmussen for hans debutroman Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 16:59:13 +0100 http://www.information.dk/290394 Pablo Llambías, Helle Helle, Lars Frost, Hanne Højgaard Viemose og Janina Katz blev alle forbigået, da Montanas Litteraturpris fredag aften blev uddelt for sjette år i træk. Dommerkomiteen valgte i stedet at tildele prisen ? som ud over æren består af 100.000 kroner og et gavekort til Montana Møbler ? til Bjørn Rasmussen for hans debutroman Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 13 Jan 2012 16:59:13 +0100 http://www.information.dk/290394 Pablo Llambías, Helle Helle, Lars Frost, Hanne Højgaard Viemose og Janina Katz blev alle forbigået, da Montanas Litteraturpris fredag aften blev uddelt for sjette år i træk. Dommerkomiteen valgte i stedet at tildele prisen ? som ud over æren består af 100.000 kroner og et gavekort til Montana Møbler ? til Bjørn Rasmussen for hans debutroman Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet. Rasmus Bo Sørensen Kultur | information.dk Fri, 13 Jan 2012 16:59:13 +0100 http://www.russer.info/2012/01/debutant-vinder-montanas-litteraturpris/ Pablo Llambías, Helle Helle, Lars Frost, Hanne Højgaard Viemose og Janina Katz blev alle forbigået, da Montanas Litteraturpris fredag aften blev uddelt for sjette år i træk. Dommerkomiteen valgte i stedet at tildele prisen ? som ud over æren består af 100.000 kroner og et gavekort til Montana Møbler ? til Bjørn Rasmussen for hans debutroman Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet. administrator WHAT!? Fri, 13 Jan 2012 16:59:13 +0100 http://www.information.dk/290323 Støtten væltede ind fra hele verden, da Haitis hovedstad en januarmorgen for to år siden blev ramt af et kæmpe jordskælv og styrtede sammen og tog måske 300.000 af landets beboere med sig. Fra hele verden strømmede det ind med forpligtelser på umiddelbar og langsigtet økonomisk støtte. Mens nødhjælpen blev kørt og fløjet ind over grænsen for at undgå en efterfølgende humanitær katastrofe, lød en klar målsætning fra Haiti og resten af verdens politikere; man skulle ikke bare tage sig af den akutte katastrofe, men genopbygge og løse de grundlæggende problemer, der i størsteparten af det 21. århundrede reelt har gjort Haiti til en fejlslagen stat. » Build back better,« som sloganet lød. Tobias Havmand Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:54:53 +0100 http://www.information.dk/290323 Støtten væltede ind fra hele verden, da Haitis hovedstad en januarmorgen for to år siden blev ramt af et kæmpe jordskælv og styrtede sammen og tog måske 300.000 af landets beboere med sig. Fra hele verden strømmede det ind med forpligtelser på umiddelbar og langsigtet økonomisk støtte. Mens nødhjælpen blev kørt og fløjet ind over grænsen for at undgå en efterfølgende humanitær katastrofe, lød en klar målsætning fra Haiti og resten af verdens politikere; man skulle ikke bare tage sig af den akutte katastrofe, men genopbygge og løse de grundlæggende problemer, der i størsteparten af det 21. århundrede reelt har gjort Haiti til en fejlslagen stat. » Build back better,« som sloganet lød. Tobias Havmand Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:54:53 +0100 http://www.information.dk/290328 I knap 18 år er der blevet sået tvivl om, hvem der udløste folkemordet i Rwanda. En fransk undersøgelse fra 2006 konkluderede, at det var tutsioprørere, der den 6. april 1994 skød hutu-præsidenten Juvénal Habyarimanas fly ned. I de følgende 100 dage mistede 800.000 indbyggere i det afrikanske land ? fortrinsvis tutsier, men også moderate hutuer ? livet i den værste etniske udrensning siden Anden Verdenskrig. Mads Frese Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:45:25 +0100 http://www.information.dk/290328 I knap 18 år er der blevet sået tvivl om, hvem der udløste folkemordet i Rwanda. En fransk undersøgelse fra 2006 konkluderede, at det var tutsioprørere, der den 6. april 1994 skød hutu-præsidenten Juvénal Habyarimanas fly ned. I de følgende 100 dage mistede 800.000 indbyggere i det afrikanske land ? fortrinsvis tutsier, men også moderate hutuer ? livet i den værste etniske udrensning siden Anden Verdenskrig. Mads Frese Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:45:25 +0100 http://www.information.dk/290324 En af hensigterne med Forældreansvarsloven, der blev indført i 2007 med støtte fra samtlige partier, var at sikre, at fædre blev ligestillet med mødre i skilsmissesager, hvor børn er indblandet. Men nu viser det sig imidlertid, at det er lige så sjældent, som før loven, at fædrene får hovedansvaret for børnene efter en skilsmisse. Når et forældrepar bliver skilt, sondrer man imellem bopælsforælder og samværsforælder. Bopælsforælderen er den, der har barnet boende og modtager børnepengene, mens samværsforælder skal ansøge om samvær. I 2007 endte 11,8 procent af alle børn med deres far som bopælsforælder. Det tal var i 2011 på 12,6 procent, mens det i 1980 var på 13,3 procent. Sofie Tholl Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:40:41 +0100 http://www.information.dk/290324 En af hensigterne med Forældreansvarsloven, der blev indført i 2007 med støtte fra samtlige partier, var at sikre, at fædre blev ligestillet med mødre i skilsmissesager, hvor børn er indblandet. Men nu viser det sig imidlertid, at det er lige så sjældent, som før loven, at fædrene får hovedansvaret for børnene efter en skilsmisse. Når et forældrepar bliver skilt, sondrer man imellem bopælsforælder og samværsforælder. Bopælsforælderen er den, der har barnet boende og modtager børnepengene, mens samværsforælder skal ansøge om samvær. I 2007 endte 11,8 procent af alle børn med deres far som bopælsforælder. Det tal var i 2011 på 12,6 procent, mens det i 1980 var på 13,3 procent. Sofie Tholl Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:40:41 +0100 http://www.information.dk/290321 I al fortrolighed havde hun erkendt det nu og da. At hun helst ville bo lidt mere end de fire dage hver anden uge sammen med sin far. Og ifølge faren, Mads, havde datteren lavet tegninger, hvor hun med barnlige bogstaver havde givet udtryk for sit ønske. I endnu et forsøg på at få Statsforvaltningen til at forstå hans situation havde Mads sendt datterens tegninger ind til de sagsbehandlere, der afgør, hvor meget samvær han skulle have med sin datter, efter han og datterens mor gik fra hinanden. Sofie Tholl Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:27:46 +0100 http://www.information.dk/290321 I al fortrolighed havde hun erkendt det nu og da. At hun helst ville bo lidt mere end de fire dage hver anden uge sammen med sin far. Og ifølge faren, Mads, havde datteren lavet tegninger, hvor hun med barnlige bogstaver havde givet udtryk for sit ønske. I endnu et forsøg på at få Statsforvaltningen til at forstå hans situation havde Mads sendt datterens tegninger ind til de sagsbehandlere, der afgør, hvor meget samvær han skulle have med sin datter, efter han og datterens mor gik fra hinanden. Sofie Tholl Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:27:46 +0100 http://www.information.dk/290316 Antallet af ansøgninger om familiesammenføring vil efter alt at dømme stige med flere tusind om året, når regeringen får gennemført sit forslag om at afskaffe pointsystemet for familiesammenføring og på andre måder lette livet for personer, der søger familiesammenføring. To advokater og en lektor med speciale i udlændingeret vurderer, at ændringerne vil få antallet af ansøgninger om familiesammenføringer tilbage på 2010-niveau ? hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde en stigning fra 3.560 til 6.730 ansøgninger om året. Eksperterne peger på, at især afskaffelsen af pointsystemet og nedsættelsen af kravet om en bankgaranti vil få en effekt. Camilla Stampe Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:14:54 +0100 http://www.information.dk/290316 Antallet af ansøgninger om familiesammenføring vil efter alt at dømme stige med flere tusind om året, når regeringen får gennemført sit forslag om at afskaffe pointsystemet for familiesammenføring og på andre måder lette livet for personer, der søger familiesammenføring. To advokater og en lektor med speciale i udlændingeret vurderer, at ændringerne vil få antallet af ansøgninger om familiesammenføringer tilbage på 2010-niveau ? hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde en stigning fra 3.560 til 6.730 ansøgninger om året. Eksperterne peger på, at især afskaffelsen af pointsystemet og nedsættelsen af kravet om en bankgaranti vil få en effekt. Camilla Stampe Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:14:54 +0100 http://www.information.dk/290313 »Det her er bare en proto- type,« siger Sune Alstrup Johansen og viser en hjemmegjort plastickasse frem, hvori et kamera og en klynge infrarøde dioder er limet fast til en smartphone. Det ligner ikke noget seriøst bud på fremtidens mobiltelefoni. Men i mobilbranchen tøver man ikke med at kalde den æstetisk udfordrede opfindelse for the next big thing ? for det er det indeni, som tæller. Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen udviklet softwareprogrammet Senseye, der ved hjælp af eksisterende eye tracking-teknologi gør folk i stand til at betjene deres mobiltelefoner med øjnene ? herunder at skrive beskeder, gå på nettet, spille spil og tegne. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:00:02 +0100 http://www.information.dk/290313 »Det her er bare en proto- type,« siger Sune Alstrup Johansen og viser en hjemmegjort plastickasse frem, hvori et kamera og en klynge infrarøde dioder er limet fast til en smartphone. Det ligner ikke noget seriøst bud på fremtidens mobiltelefoni. Men i mobilbranchen tøver man ikke med at kalde den æstetisk udfordrede opfindelse for the next big thing ? for det er det indeni, som tæller. Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen udviklet softwareprogrammet Senseye, der ved hjælp af eksisterende eye tracking-teknologi gør folk i stand til at betjene deres mobiltelefoner med øjnene ? herunder at skrive beskeder, gå på nettet, spille spil og tegne. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:00:02 +0100 http://www.information.dk/290313 »Det her er bare en proto- type,« siger Sune Alstrup Johansen og viser en hjemmegjort plastickasse frem, hvori et kamera og en klynge infrarøde dioder er limet fast til en smartphone. Det ligner ikke noget seriøst bud på fremtidens mobiltelefoni. Men i mobilbranchen tøver man ikke med at kalde den æstetisk udfordrede opfindelse for the next big thing ? for det er det indeni, som tæller. Sammen med tre tidligere kolleger fra IT-Universitetet i København har Sune Alstrup Johansen udviklet softwareprogrammet Senseye, der ved hjælp af eksisterende eye tracking-teknologi gør folk i stand til at betjene deres mobiltelefoner med øjnene ? herunder at skrive beskeder, gå på nettet, spille spil og tegne. Rasmus Bo Sørensen Kultur | information.dk Thu, 12 Jan 2012 21:00:02 +0100