De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et obligationer http://www.overskrift.dk Sun, 13 May 2012 01:01:27 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.investeringsforum.dk/ugens-anbefaling-uge-19-2012 Græsk katastrofevalg har medvirket til stor uro på det Europæiske aktiemarked og det vil forsætte et stykke tid endnu da alle forsøg på at samle en regering ikke er lykkes og det derfor ender i omvalg. Derfor anbefales fortsat at investere i sikre statsobligationer og aktier. Hvis vi ser på det danske marked anbefales blandt andet Vestas obligationer af Jyske Bank da vindmølleproducenten ikke er konkurstruet og med tiden har mulighed for at nedbringe omkostningerne. Danske Bank styrkes forsat igennem 2012, men der venter stadig store nedskrivning hvilket generelt forventes at banksektoren skal slås med lidt endnu. Det anbefales at kigge på sunde banker og undersøge forskellige virksomhedsobligationer som ikke afspejler samme risiko som almindelige aktier. Jesper Pingel Investeringsforum Sat, 12 May 2012 18:36:54 +0100 http://www.investeringsforum.dk/sikkerhed-ved-bankkrak Det er dog fantastisk. Jeg søgte konsekvenserne af et bankkrak og så fik jeg Jeg frem. Og jeg aner jo ikke hvem I er. Men glad det er jeg. 2 gange har jeg spurgt min bank og 2 gange har de forklaret mig at jeg havde sikkerhed i min situation. Jeg har ialt 1.374.000,- 858.000 er i obligationer 858.000 – 40 % 514.800,- 853.000,- ligger på  2 års opsp., 1 års opsp. og en lønkonto. Kan der udledes noget af det? Ps: jeg er lige gået på pension. Venlige hilsener Erik Så længe beløbet ikke overstiger 750.000kr er du sikret, alt der over er ikke sikret. Obligationer, aktier og andre værdipapirer tæller ikke med da det reelt set er opbevaret ved værdipapircentralen. Der stilles ikke sikkerhed for aktier du har i selve banken, da de vil blive værdiløse ved et bankkrak. Jesper Pingel Investeringsforum Mon, 23 Apr 2012 18:15:21 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/04/20/spred-risikoen-behold-boliglanet/ Hvad gør man, hvis man er i tvivl, om man har det rette boliglån? Man beholder det. Renten på boliglån er nu så lav, at der er stor interesse for at udnytte det optimalt. Skal man have et 3,5 pct. lån, eller skal man beholde sit flekslån, der er endnu billigere? Man kan også vælge begge dele. Det er der faktisk flere økonomer, der mener, ville være en god idé. Fælles for økonomerne er, at de er ansat i de banker og realkreditinstitutter, der tjener penge på, at vi gør det. Altså vælger vi et fast forrentet lån, har de udsigt til at tjene på låneomlægninger, tager vi samtidig et flekslån, sikrer de sig en højere bidragssats. Så tager vi lidt af hvert, helgarderer institutterne sig så at sige. At gardere sig mod renteforhøjelser er en god idé, men at gøre det ved at dele ens boliglån op i et flekslån og et fast forrentet lån er i den grad en dårlig idé. Det er den forkerte måde at gardere sig på. Der kan være en idé i det, hvis man eksempelvis har luft til at få et tillægslån, det være sig til drømmebilen eller drømmerejsen. Har man i forvejen spændt lånebuen ud med afdragsfrihed, er det måske en tanke værd at få et billigt fast forrentet lån med kort løbetid til at betale for den fornøjelse. Men det er på det plan, vi skal befinde os, mener jeg. For sætter man sig mellem to lånetyper, sætter man sig mellem to stole. Den lave rente på flekslånet får man for at løbe en større risiko, end hvis man havde taget et fast forrentet lån. Den lave rente har altså sin pris. Men den besparelse, man har, er man helt frit stillet til at spare op. Gør man det, garderer man sig mod senere rentestigninger. Et fast forrentet lån er dyrere, men det tager man for at kunne sove godt om natten, og den nattesøvn har så også en pris. I stedet for at surfe mellem lånetyperne og dermed kun få det ?halvbilligt? og sove ?halvgodt?, skal man stå ved sit valg: Enten skal det være billigt, eller også vil jeg sove godt. I den forbindelse er det vigtigt at se på hele økonomien ikke blot boligøkonomien. Alt for mange isolerer enkeltelementerne i deres privatøkonomi. Jeg mener, det er forkert at tale om bolig/bil/privat/økonomi. Det handler om at få et samlet overblik. Hvis man i en relativt ung alder allerede har oparbejdet en større pension eller på anden måde sparet op, så er der da ingen grund til at afdrage mere på huset end strengt nødvendigt. Hvis man ikke har sparet så meget op og har generelt elendige pensionsvilkår, så kan det til gengæld være en rigtig god idé at få afdraget på sit boliglån for at tvinge sig selv til at spare lidt op. Hvis man er tæt på pensionsalderen, har afdraget pænt på sit hus, står med udsigt til en pæn pensionsordning, men ikke lige kan finde pengene til drømmerejsen jorden rundt, så ville jeg ikke tøve med et afdragsfrit flekslån - evt. et F5, der i øjeblikket sikrer en rente omkring 1,75 pct. efter skat i fem år. Valget af lån afhænger i den grad også af, hvad man skylder i huset. Har man lånt op til skorstenen eller måske over, så se at få afdraget i en fart. Her er F5-lånet igen et godt alternativ. Har man en større friværdi, er der ikke nødvendigvist grund til at afdrage. For det afdrag, man sparer, er ensbetydende med billig likviditet. Pointen er blot, at man ikke skal foretage sig noget afgørende med sine boliglån, før man seriøst har vurderet den samlede økonomi. Herunder hører lønforhold, jobsikkerhed, pension, opsparing i øvrigt, arv, familieforhold - altså flytter børnene snart hjemmefra eller hvad? - og boligøkonomi. Vi er nødt til at tænke i helheder, andre gør det nemlig ikke for os. Og så er det gebyrfrit. Lars Nielsen A conto Fri, 20 Apr 2012 17:13:02 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/04/12/nyt-%e2%80%9ddr%c3%b8mmelan%e2%80%9d-kun-for-spekulanter/ REVIDERET VERSION Vi skal lige have det helt på det rene: Dette er ikke en kritik af Nykredit, der var først med et afdragsfrit 3,5 pct. lån uden afdrag. For lånet kan være en rigtig god idé, men kun for spekulanter eller boligejere, der er klar til at løbe en risiko. For dem er 3,5 procent-lånet et drømmelån. Det er så billigt i ydelse, at det reelt kan konkurrere med flekslånene, og i modsætning til dem beskytter det restgælden optimalt, når renten stiger. Alt det vender vi tilbage til. Men inden man optager lånet, som chefstrateg i Nykredit Sune Worm Mortensen noget kækt mener, kan optages til en fornuftig kurs, fordi vi danskere »er meget kursforkælede,« som han udtrykker det, så er der grund til at tænke sig godt om. Kursen ventes at blive på ca. 95. Det giver altså et kurstab på 5 point. Lad os holde os fast i den kurs og så lægge 20.000 oveni til omkostninger. Gør vi det, så får låntageren en restgæld på ca. 1.074.000. Vi begynder altså med at skylde godt 50.000 kr. mere, end vi reelt behøvede. Ved flekslån er der nemlig ikke - noget kurstab, fordi det er et kontantlån. Fidusen ved at vælge et afdragsfrit 3,5 pct. lån er, at det er yderst på ?viften? rent kursmæssigt. Det vil sige, at hvis renten ændrer sig, er det kursen på det afdragsfrie lån med laveste kuponrente, der ændrer sig mest. Det er et rigtigt godt spekulationslån. Men hvad er det, man spekulerer i? Jo, man spekulerer i, at renten skal stige igen på et tidspunkt, som ingen kan fortælle, hvornår er. Men når det sker, så kan man høvle af sin restgæld. Forklaringen kommer her. Ifølge den kække Sune Worm Mortensen vil et afdragsfrit 3,5 pct. lån falde 6-7 kurspoint, hvis renten stiger 1 pct. Det sidste er bestemt ikke usandsynligt i løbet af en periode. Nu vender vi tilbage til de 1.074.000 kr., som vi valgte at skylde Nykredit for at låne 1 mio. kr. Nu falder kursen, og så konverterer vi til et andet lån. Lad os sige, at kursen falder 7 point altså til kurs 88. Det betyder, at vi nu kommer til at skylde 945.000 kr. Dertil skal lægges de ca. 10.000 kr., som en konvertering snildt kan koste. Den kan også koste mere, men nu er vi venlige. På det oprindelige lån på 1 mio. kr. skylder vi nu 955.000 kr. Efter min mening er vi lige næsten vidt, men banker og realkreditinstitutter minimum 30.000 kr. rigere på grund af omkostningerne. Det er altså ikke nok, at renten stiger 1 pct. Der skal mere til for at få det hele til at løbe rundt. Men dette »mere til« er jeg heller ikke så meget i tvivl om, skal komme. Hvornår, vil jeg ikke gætte på eller spekulere i. Pointen er, at det nye lån er spekulation ikke kun, fordi man spekulerer i kursudsving, men fordi man heller ikke afdrager. Og det betyder jo, at man er afhængig af, at priserne stiger på et tidspunkt. Når man konverterer lodret, som det hedder, kommer man faktisk til at betale mere i husleje i en periode. For man konverterer til et lån med en højere rente. Det skal man være klar over. Man kan selvfølgelig også parkere i et flekslån, men det er en dårlig idé, hvis man vil være med på spekulationsvognen. Så til boligspekulanter: Kom i gang! Til alle andre: Hold hesten! Lars Nielsen A conto Thu, 12 Apr 2012 17:12:43 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NordeaNewsroomDK/~3/R5HhXwuTskM/ Siden realkreditinstitutterne i januar 2012 åbnede fastforrentet 3½ pct. lån, har rigtig mange boligejere valgt at konvertere til den nye låntype. Særligt i januar gik det stærk som følge af den forestående opsigelsesfrist. I øjeblikket nærmer vi os igen en opsigelsesfrist, samtidig med at kursen på 3½ pct. obligationen ligger meget højt. Den megen snak om indlåsninsgeffekter er nu fortid Nogle boligejere kom dog for sent fra start i januar, mens andre ret bevidst valgte ikke at konvertere som følge af den megen snak om indlåsningseffekter. På nuværende tidspunkt må snakken om indlåsninsgeffekter dog manes til jorden, idet de fleste 3½ pct. serier nu er mindst lige så store og likvide som andre serier af fastforrentede obligationer.  25.000 boligejere snyder sig selv og deres familie Det betyder også, at de 25.000 boligejere, som i dag har et fastforrentet lån på over 500.000 kr. i øjeblikket snyder sig selv for en konverteringsgevinst i form af ikke blot en lavere månedlig ydelse og et højere afdrag, men også en bedre mulighed for at skære af deres restgæld, hvis eller når renten stiger igen. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig for de mange familier, som i dag sidder og er teknisk insolvente, enten som følge af at de har købt deres bolig til en højere pris, end den er værd i dag, eller fordi de har belånt deres friværdi op i takt med, at boligprisernes himmeltogt i de glade år. Så meget snyder boligejerne sig for I den vedhæftede analyse har vi regnet på, hvor store konverteringsgevinster boligejerne snyder sig selv for, og hvordan de ville være stillet i forhold til i dag, såfremt de vælger at konvertere inden den netop forestående opsigelsesfrist ultimo april. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea kredit Lone Hansen Nordea Thu, 12 Apr 2012 11:33:29 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2012/04/12/25-000-boligejere-snyder-sig-selv-for-en-konverteringsgevinst/ Siden realkreditinstitutterne i januar 2012 åbnede fastforrentet 3½ pct. lån, har rigtig mange boligejere valgt at konvertere til den nye låntype. Særligt i januar gik det stærk som følge af den forestående opsigelsesfrist. I øjeblikket nærmer vi os igen en opsigelsesfrist, samtidig med at kursen på 3½ pct. obligationen ligger meget højt. Den megen snak om indlåsninsgeffekter er nu fortid Nogle boligejere kom dog for sent fra start i januar, mens andre ret bevidst valgte ikke at konvertere som følge af den megen snak om indlåsningseffekter. På nuværende tidspunkt må snakken om indlåsninsgeffekter dog manes til jorden, idet de fleste 3½ pct. serier nu er mindst lige så store og likvide som andre serier af fastforrentede obligationer.  25.000 boligejere snyder sig selv og deres familie Det betyder også, at de 25.000 boligejere, som i dag har et fastforrentet lån på over 500.000 kr. i øjeblikket snyder sig selv for en konverteringsgevinst i form af ikke blot en lavere månedlig ydelse og et højere afdrag, men også en bedre mulighed for at skære af deres restgæld, hvis eller når renten stiger igen. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig for de mange familier, som i dag sidder og er teknisk insolvente, enten som følge af at de har købt deres bolig til en højere pris, end den er værd i dag, eller fordi de har belånt deres friværdi op i takt med, at boligprisernes himmeltogt i de glade år. Så meget snyder boligejerne sig for I den vedhæftede analyse har vi regnet på, hvor store konverteringsgevinster boligejerne snyder sig selv for, og hvordan de ville være stillet i forhold til i dag, såfremt de vælger at konvertere inden den netop forestående opsigelsesfrist ultimo april. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea kredit Lone Hansen Nordea Thu, 12 Apr 2012 11:33:29 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/29/historisk-usikkerhed-om-boliglan/ Det danske realkreditsystem er genialt - undskyld var genialt. For der er nu skabt historisk usikkerhed om det. Hvem har skabt usikkerheden? Jo, det har realkreditsektoren selv. Usikkerheden er så stor, at de store pensionskasser, den nuværende og tidligere overvismand samt andre eksperter offentligt advarer sektoren om at blive enig i, hvad der skal ske. Ellers er der risiko for, at såvel danske som udenlandske investorer nægter at røre ved de danske obligationer. Lige lidt baggrund. Det danske realkreditsystem er ca. 200 år gammelt. Filosofien er enkel. En boligejer skal bruge penge - faktisk så mange, at det er alt for dyrt at få dem i banken. Så han går til et kreditforening, der udsteder obligationer og beder om et lån på 1 mio. kr. Og der er tale om en forening. For dens formål er udelukkende at sikre billige lån til medlemmerne. Derfor skal man også betale et bidrag, der dækker, hvis nu der bliver problemer. Man hæfter solidarisk. Hvis ikke det går galt, kan man få sit bidrag tilbage, når lånet er betalt ud. I dette tilfælde får boligejeren et ja fra foreningen. Den udsteder obligationer med en pålydende værdi på 1 mio. kr. Dem sælger kreditforeningen på børsen og får dem hjem til kurs 95. Det betyder, at boligejeren ?kun? får 950.000 kr. Sådan er det med obligationslån. Men fordi 50.000 kr. er for meget at mangle, har realkreditten begrebet kontantlån. Det vil sige, at foreningen garanterer, at boligejeren får 1 mio. kr. i kontanter ved at proppe lidt flere obligationer til kurs 95 ind i lånet. Så valget står altså mellem et obligationslån eller et kontantlån. Bankerne slipper for den helt store risiko, for den påtager ham, der køber obligationerne i princippet. Genialt! Men hvad er gået galt? Det har været undervejs længe, men har taget fart de senere år. Problemerne opstod i virkeligheden efter boligkrisen i slutningen af 1980?erne. Efter den holdt bankerne for alvor deres indtog. En historisk retssag betød, at Nykredit og Kreditforeningen Danmark (nu RD) fik lov til at beholde medlemmernes reservefondbidrag. Den retssag er hovedårsagen til Nykredits store pengekasse, som ikke engang købet af Forstædernes Bank kunne tømme. Og nu er vi ved sagens kerne. Kreditforeningerne er ikke foreninger længere, men realkreditinstitutter, der skal tjene penge til deres ejere. Nykredit ejer nærmest sig selv, men drives som et aktieselskab med krav om indtjening, optimering, og hvad det nu ellers hedder. Foreningstanken er død, pengetanken er født. Efterhånden raffinerer institutterne deres produkter. Enkelheden forsvinder, der kommer så mange lånetyper, at boligejerne bliver forvirrede. Samtidig begynder institutterne at tage hensyn til andre forhold end værdien af murstenene, de belåner. De forhold kan variere markant fra institut til institut. På et tidspunkt får ikke mindst de bankejede institutter held med at få indført de såkaldte SDO-lån. Normalt skal der ligge en obligation på 100 kr. for hver 100 kr., der er udlånt. Men med et SDO-lån får institutterne mulighed for at strikke nogle smarte løsninger sammen for at skaffe de 100 kr. SDO-lånene bliver indført massivt, uden at boligejerne spørges. Så kommer finanskrisen, og institutterne finder ud af, at de nu risikerer at skulle hensætte mange penge, fordi huspriserne falder visse steder ganske dramatisk. Det var betingelsen for at få lov til at eksperimentere med realkreditten. Nu kan de at komme til at mangle penge. Derfor får boligejerne regningen. Men som jeg har nævnt, vælger de store institutter hver sin løsning. Nykredit vælger tolagsbelåning, RD en helt ny prisstruktur. Og det er den løsning, som bla. en af ?obligationstøvsugerne?, ATP, er bekymret for. »Store udenlandske investorer har typisk præference for et simpelt og gennemskueligt marked,« siger bl.a. Anders Hjælmsø Svennesen, der er underdirektør i ATP. Også politikerne har luftet deres bekymring. Reelt er de dog magtesløse, da der er tale om selvstændige, private virksomheder. Men bekymringen er reel. Og med risiko for at gentage mig selv. Det er forståeligt, at institutterne er nødt til at ruste sig mod yderligere tab og nye krav fra EU om kapital. Men hvis de to største aktører ikke kan blive enige om, hvordan det skal ske, risikerer de at ødelægge systemet. For hvis køberne af obligationerne kommer i tvivl, så ender det med, at boligejerne ikke kan få deres lån. Og det er en skam. Realkreditsystemet er genialt - undskyld var! Lars Nielsen A conto Thu, 29 Mar 2012 13:19:30 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/27/f1-lanet-har-sejret-sig-selv-ihjel/ Man opfinder et lån. Man konstaterer, det bliver en overvældende succes. Man afskaffer det igen! Sådan lyder den korte, kække version om F1-lånet, der er et boliglån med årlig rentetilpasning. Altså låneren får en ny rente hvert år. Det har været markedets billigste lån i ca. 16 år med en gennemsnitsrente omkring 3,5 pct. På intet tidspunkt har fast forrentede lån været billigere. Så hvis man havde valgt et etårigt flekslån fra begyndelsen i 1996, ville man have sparet en masse penge ganske enkelt og før indførslen af de afdragsfrie lån have afdraget langt mere. Men nu er det blevet for meget det hele. Realkredit Danmark (RD) har som det eneste institut - indtil videre - fortalt om konkrete overvejelser om at afskaffe F1-lånet. Det har dog været med tilføjelsen om, at nye kunder ikke bliver ramt, og det vil ske i god tid osv. osv. Men budskabet er klart. Der er opbrud grænsende til panik i realkreditsektoren. Vi skal huske, at sektoren selv har ansvaret for det rod, der nu er på boligmarkedet ved at låne alt for mange penge ud. De gode tider blev brugt til ekspansion ikke konsolidering. Hvornår er det nu, vi har hørt det før? Jo, det har vi såmænd efter den seneste boligkrise, der sluttede i begyndelsen af 1990?erne. Så de var advaret, men ups de gjorde det igen. Ups. Oprydningen bliver dyr, og institutterne er selv med til at gøre den endnu dyrere. Ofte hører vi fra boligsektoren selv, at usikkerhed er gift for boligmarkedet. Men den usikkerhed, som spredes fra medier, løst gående politikere og andre kan ikke dræbe ret meget i forhold til en udmelding fra dem, der låner penge ud, om, at den billigste og mest populære lånetype skal udfases. Og når man så dertil skal lægge, at vi ikke kan få at vide, hvordan eller hvornår, men kun hvorfor, og de to største institutter herhjemme er uenige om, hvordan der skal strammes, ja så taler vi Roundup uden fortynding fordelt ud over hele landet med rygsprøjte! Der er ingen tvivl om, at institutterne er nødt til at gøre noget. Der skal refinansieres flekslån for ca. 1.000 mia. kr. om året nu, og det er et svimlende beløb simpelthen. Samtidig øges kravene til solvens, fordi politikerne i EU forståeligt nok ikke vil acceptere en ny finanskrise. Så der er da faktorer udefra. Jow, jow, men de ville være noget lettere at håndtere, hvis institutterne havde benyttet de gode tider til at polstre sig. Og når man så hører, at det er synd for dem, at de skal stille ekstra kapital til rådighed på deres balancer, hvis de huse, der er belånt med de såkaldte SDO-lån, falder i værdi, så er der ingen grund til at græde med. Det var primært de bankejede institutter ikke boligejerne, der pressede på for at få netop de lån. Det blev billigere for alle, sagde de - DENGANG. Nykredit var mere skeptisk og kunne efterfølgende selv have ladet være med at benytte de lån. Men instituttet hoppede med naturligvis. Hvor efterlader det boligejerne? I forvirring. Ikke mindst fordi Nykredit, der jo ejer Totalkredit, Realkredit Danmark har valgt hver sin vej nu, da der skal ryddes op. Nykredit ved at indføre tolagsbelåning, RD ved at reducere afdragsfrihed bl.a. med kraftige bidragsforhøjelser på den type lån. Og nu kommer så meldingen om F1-lånene. Den betyder, at boligsælgere får yderligere udfordringer. For de skal forholde sig til at have det helt rigtige lån, som en eventuel sælger kan overtage. Hvad nu hvis de har et F1-lån, men det bliver sådan, at køberne ikke kan få et sådant, med mindre de opfylder et andet, tredje eller fjerde krav. Kan lånene blive i husene, følger de ejeren, hvor er vi henne? Sikket rod! Jeg må fastholde, at flekslån selv F1-lån er gode lån, hvis man bruger dem rigtigt. Jeg var modstander af at kombinere dem med afdragsfriheden, men brugt rigtigt har den kombination sikret, at mange boligejere har kunnet afdrage på dyrere gæld. Mange har også brugt dem til at øge pensionsopsparingen. F1-lånene har givet muligheder ikke begrænsninger. De er på vej ud nu, det er der ingen tvivl om. Hvordan, hvornår og hvad så? Vi ved det ikke, og det skaber usikkerhed. Den usikkerhed er ren Roundup for boligmarkedet. Hvad skal institutterne gøre? Det er enkelt, og rådet herfra er gratis. Stop klynk og ævl. Vælg en fælles løsning, gennemfør den, og gør det hurtigt. Ellers går det galt. Lars Nielsen A conto Tue, 27 Mar 2012 17:29:49 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/20/bolignedtur-langt-fra-slut/ Huspriserne er faldet i 81 af landets 98 kommuner. Det viser nye tal fra Realkreditrådet, der nu har fjerde kvartal af 2011 med i sin statistik. Det er ikke overraskende. At Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Nykredit og hvem der nu ellers har kommenteret tallene antyder, at det formentlig kommer til at gå bedre i 2012, kan heller ikke overraske - desværre! Men det holder ikke. Der er intet belæg for at tro på, at boligmarkedet vender i 2012 eller 2013 for den sags skyld. Bolignedturen er langt fra slut. Realkreditrådets og Realkreditforeningens egne medlemmer siger nej til flere og flere bolighandler. Sælgerne kan ikke få lov til at låne tilstrækkeligt. Der er også ved at være eksempler på, at folk ikke kan få lov til at sælge selv med tab, fordi bankerne ikke vil være med til at indfri tabet på realkreditlånet med et banklån, der er langt dyrere for kunden og dermed reelt en langt bedre forretning for banken. Så er det godt nok svært at få gang i hushandlen. Og så kommer der flere og flere eksempler fra hele landet på besynderlige låneafslag og måske eksisterende lånegrænser. Nu skal dette ikke være en kritik af bankernes kreditpolitik. Problemet er udelukkende, at kreditpolitikken var ikke eksisterende, da boligvanviddet kørte for fulde omdrejninger før finanskrisen. Men det virker, som om der er panik rundt om i bankerne, hvoraf flere af dem vist ikke har det så godt, som det kunne se ud ved første øjekast! Og nu til udsigterne for boligmarkedet. Søger man på boliga.dk, hvor der er næsten 80.000 boligemner til salg for at finde ud af, hvor mange huse og rækkehuse, der har været til salg i mellem et og fem år, så lander vi på tallet 12.851. Mellem to og fem år er tallet 3.694. Hvis et hus har været til salg i over et år, så har sælgerne en udfordring, har det været til salg i over to år, har de et problem! Men det rammer stort set alle andre, der forsøger at sælge i netop de områder. Dels vil køberne være meget forsigtige med at købe, dels vil sælgerne måske helt opgive at sætte til salg. Så de lange liggetider kan ikke undgå at påvirke boligsalget. Der tales meget om den rekordlave rente. Der tales til gengæld også om, at den ikke kan blive ved med at være rekordlav. Her tænker jeg på de etårige flekslån. Dem har mange brugt ved huskøb, og har de taget dem afdragsfrit, har de kunnet sidde rystende billigt. Men det bliver ikke ved med at være så billigt. Dels må renten stige på et tidspunkt, dels har institutterne på forskelligt niveau indledt klapjagten på de afdragsfrie F1-lån i form af højere bidragssatser. I øvrigt er bidragsskruen blevet drejet ved flere lånetyper. Så er der grundskylden. Den er næsten fordoblet de seneste fem år, og den vil stige markant og i visse tilfælde ganske dramatisk de kommende år. I dag betaler en ejer af et gennemsnitligt parcelhus med 14.000 kr. for første gang mere end i nettorenteudgifter. De er på 8.000 kr. Jeg skal skynde mig at tilføje, at det naturligvis skyldes de ekstremt billige flekslån. Men grundskylden kommer til at spille en langt mere dominerende rolle i de kommende år. Der er også de grønne afgifter, som vil komme til at tynge mere. De månedlige regninger for at bo i egen bolig vil stige, uanset hvad vi gør. Et af argumenterne for, at huspriserne kan holdes oppe - for husk nu, niveauet er stadig højt flere steder - er, at der er tegn på, at samfundsøkonomien er ved at vende. Uanset om det er rigtigt eller forkert, vil det ramme boligejerne. Først til mine tvivl. Det er rigtigt, at aktiemarkedet har haft det godt. Aktiemarkedet vender typisk godt et år inden samfundsøkonomien. Men mange mener, at det holdes kunstigt oppe af det lave renteniveau. Det er nærmest til grin at sætte sine penge i korte obligationer, renten ædes op af inflationen. Og så satser man på aktiemarkedet. Et andet aspekt er antallet af arbejdsløse. Dem er der ikke nær så mange af, som man kunne frygte. Men hvem kan garantere for, det billede fortsætter. Der er da flere tegn på, at der kommer til at ske fyringer i den finansielle sektor, og Danmark er generelt så afhængig af udlandet, at en ny international krise vil ramme os hårdt. Men hvad nu hvis det er rigtigt, altså at økonomien vender? Det ville virkelig være rart for alle, men det ville betyde, at renten stiger. Sådan er det. Hvad kan boligejerne gøre? Bor man i det såkaldte Udkantsdanmark og har haft sin bolig til salg for under 1 mio. kr. i to eller flere år, ja så er det svært. Hvis staten mener, at det problem skal løses, bliver staten selv nødt til at være aktiv. Det kan være i form af en statsgaranti. For andre boligejere, der har svært ved at sælge, men også at gå ned i pris, så er der ingen vej udenom. Gå ned i pris. Har I ikke råd til det, eller vil banken ikke hjælpe med at tage tabet, så begynd at afdrage for fulde gardiner. Det kan man jo også bruge det lave renteniveau til. Der er ingen lette løsninger. Det kan godt føles tungt, men det er nødvendigt, for nedturen er altså ikke slut endnu. Lars Nielsen A conto Tue, 20 Mar 2012 17:54:43 +0100