De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et offentlige udgifter http://www.overskrift.dk Tue, 20 Mar 2012 16:01:57 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/03/20/ord-handling-og-strudselogik/ Store dele af den borgerligt-liberale opposition er usynlige i denne tid.  Med en vis logik satser man på, at regeringens selvskabte problemer vil vare ved, altimens man selv kan afholde sig fra at bruge kræfter på at formulere alt for krævende alternativer.  Venstre har det fint i hængekøjen, altimens De Konservative kæmper på livet løs for blot at holde sig i live. Det er forståeligt, men samtidigt også lidt letkøbt.  Først og fremmest fordi særligt Venstre og Konservative nok i virkeligheden burde bruge nogle af kræfterne på at se indad og foretage lidt selvransagelse ovenpå at have haft regeringsmagten uafbrudt i længere tid end nogen anden regeringskonstellation siden Stauning i 1930erne: Hvad var det man gjorde galt, da man under ti år med en VK-regering igen og igen kom til at levere de stik modsatte politikker af, hvad ens partiprogrammer og grundholdninger ellers skulle diktere?  Hvordan kunne det ske, at en regering med V og K–igen–kom til at levere en ny rekord i skattetryk, voldsomt stigende udgiftstryk, en dramatisk eksplosion i lovgivningsaktiviteten og en lavine af nye forbud og påbud? Havde folketingsvalget givet en tilbagegang for Venstre og en knap så voldsom åreladning for De Konservative, ville den slags spørgsmål givetvis have presset sig på.  Men med Venstres lille fremgang og De Konservatives behov for at fokusere mere kortsigtet på overlevelse, bliver den slags reduceret til det irrelevante og måske endog politisk livsfarlige.  I stedet stikker man hovedet i busken og lader som om, at intet gik galt under VK-regeringerne, selvom fakta er ganske entydige. Hvordan klarer man så det?  Ved på behændig vis at fokusere på, hvad man har sagt–ikke på hvad man har gjort.  På den måde forsøger man at skifte opmærksomheden fra det, man egentlig burde bedømmes på (ens handlinger) til det, man altid omkostningsfrit kan lire af, når det er opportunt. Hvis man vil se nylige, konkrete eksempler, behøver man ikke spejde længere end til politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) og partileder Lars Barfoed (K), der begge på det seneste har praktiseret den særegne politiske strudselogik det er, at lukke øjnene for virkeligheden og i stedet tale om alt det, man gerne ville. Nørby reagerede f.eks. i denne uge således, da en ny meningsmåling viste overraskende stor tilslutning til en række liberale værdispørgsmål og blev konfronteret med, hvorledes det hang sammen med den af partiet førte politik: “Det er ikke et tegn på, at vi lavede for mange forbud. Det er et tegn på, at debatten har flyttet sig. I lang tid har vi sagt, at forbud ikke er vejen frem, og det er der nu bred enighed om i befolkningen,” siger Ellen Trane Nørby. Men når 62 procent af danskerne mener, at staten fylder for meget, er det så ikke også jeres ansvar. I har trods alt haft magten de seneste 10 år? “Det er en søgt diskussion. Det her bakker op om vores dagsorden. Mens vi sad i regering, oplevede vi, at der ofte var et folkeligt pres for at lave forbud. Men vi har også længe sagt, at forbud ikke var løsningen på alt, og nu har debatten ændret sig i vores retning,” siger Ellen Trane Nørby. “Mens S og SF gik til valg på flere forbud, gik vi til valg på, at det skulle være slut,” siger hun. Med andre ord mener Nørby, at Venstre ikke skal bedømmes på, at man lod skattetrykket sætte Danmarks-historisk rekord, brød ens eget skattestop igen og igen, eller gennemførte det ene mere vidtgående forbud og påbud efter det andet, mens man var i regering.  I stedet skal Venstre bedømmes på, at man under valgkampen 2011 talte imod endnu flere forbud og nu i opposition pludselig ikke vil gøre det dyrere at være dansker.  (Bortset fra når man vil.) En lignende tankegang kunne man høre, da Lars Barfoed for et par uger siden var på besøg hos “Cordua & Steno” på Radio24Syv.  Ved den lejlighed kunne man via Facebook stille spørgsmål til gæsten.  Denne blogger benyttede lejligheden til at stille et spørgsmål til Lars Barfoed, som jeg faktisk har stillet ham før, men som han måske havde haft lejlighed–og grund–til at tænke videre over.  Jeg spurgte: “Hver gang De Konservative går til valg, lover man lavere skatter, mindre bureaukrati, o.s.v. Hver gang De Konservative kommer til magten, sker der i bedste fald ingenting, eller også gennemfører de højere skatter, mere regulering, o.s.v. Hvorfor skulle vælgerne nogensinde igen tro på De Konservative?” Det var–naturligvis–næppe et ønske-spørgsmål for en politiker, og nok endnu mindre for Lars Barfoed, hvis parti under hans ledelse er blevet næsten halveret og p.t. ligger til den ringeste tilslutning i dets historie. Omvendt var det vel et ganske fair spørgsmål.  Fakta er ihvertfald, at både skattetryk, offentlige udgifter og statsstyring øgedes kraftigt i perioderne 1968-71, 1982-93 og 2001-11, hvor netop De Konservative har været ved magten–desuagtet at partiet dengang som nu fremstiller sig som ét, der ønsker det stik modsatte. Selv om mit spørgsmål til Barfoed nok ikke var dét, han helst ville bruge tid på hos Cordua & Steno, så kunne det sådan ses som en velment hjælpende hånd: Sagen er jo, at når De Konservative nu ligger så underdrejet, som man gør, hænger det givetvis også (blandt meget andet) sammen med, at vælgerne ikke længere er sikre på, hvad det egentlig er, at partiet står for, og om det er til at stole på.  Hvis Barfoed–eller hans efterfølgere–skal rette skuden op, så er det givetvis nødvendigt, at man får bragt overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man gør.  At f.eks. sige, at man ønsker skattelettelser, og så i regering skabe en eksplosion i de offentlige udgifter og i opposition være den borgerlige partileder, der har stemt for fleste skatteforhøjelser, er unægteligt svært at få til at harmonere med at ville det modsatte.  Det er for et borgerligt “brand”, hvad kanyler i sodavandsflasker er for Coca Cola. Men hvad svarede Barfoed mig så på Radio24Syv?  Grundlæggende det samme, som han har sagt hver gang.  Det kan man høre (ca. 27 min. inde i programmet) og læse her: “Hmmm … Ja, men … ehhh … så skulle Peter Kurrild-Klitgaard følge lidt bedre … mere med i den offentlige debat.  Jeg tror, at han nogle gange har så travlt med at skrive, hvad han selv mener, at han glemmer at følge med i, hvad andre siger og gør.  For … ehhh …  hvis man ser tilbage på de sidste ti år så … og ser, hvem er det egentlig …, hvilket parti er det egentlig, der har rejst borgerlige dagsordener for det her samfund? Det er Det Konservative Folkeparti.  Jeg argumenterede for, helt tilbage i 2001, da jeg kom ind i Folketinget, at vi skulle have fjernet efterlønnen , og det har Det Konservative Folkeparti …  På et tidspunkt hvor alle andre–bortset De Radikale må jeg retfærdigvis sige–så argumenterede vi for, at der ikke var brug for efterløn på længere sigt. [...] Men … der må være en grænse  for, hvad det offentlige skal tage ansvar for.  Og hvis man er 60 år og kan klare sig selv, så mener vi som udgangspunkt, at så må man klare sig selv … Det har vi sagt i årevis. Ingen andre gad lytte til os.  Jeg blev kaldt tonedøv.  Men nu er vi nået dertil, at vi omend ikke har fået afskaffet efterlønnen så dog … Jeg har talt for … Det Konservative Folkeparti har i årevis talt for, at vi skal have lavere skat på arbejde. Selv i valgkampen var alle partier ved at falde bagover …  Nu taler selv Enhedslisten om at det kan være, at vi skal sænke topskatten … Der er den ene borgerlige dagsorden efter den anden, som Det Konservative Folkeparti har rejst. [...]  Men kom ikke og sig, at det ikke er os, der flytter hegnspæle.”  Bemærk svaret i forhold til spørgsmålet.  Det sidste var (parafraseret): Hvordan skal man kunne stole på, hvad De Konservative siger, når de i praksis gør noget andet?  Det første var grundlæggende: Det er et idiotisk spørgsmål, for vi har jo længe sagt alle de rigtige ting! Man kunne tilføje: Goddag mand, økseskaft …Givet “svaret”, kan man ikke udelukke, at Barfoed ikke forstod spørgsmålet.  I så fald er dét måske en medvirkende årsag til, at De Konservative klarer sig så dårligt, som man gør.  Man kan bestemt heller ikke udelukke, at svaret blot skyldtes, at Barfoed ikke havde lyst til at diskutere hans eget partis fortid eller strategi for åben mikrofon–og man kan slet, slet ikke udelukke, at Barfoed ville gøre præcis det samme, hvis han engang igen skulle blive en del af et borgerligt flertal. Hvad kunne borgerligt-liberale politikere som Nørby og Barfoed svare i stedet, når irriterende vælgere, journalister og bloggere prøver at holde dem op på skismaet mellem ord og handling?  Noget nyt og modigt ville være at svare noget som dette: Tak for det spørgsmål.  Det er jo ikke rart at blive mindet om, men ja, det er faktisk rigtigt.  Vi har et problem.  Vi har alt for mange gange sagt ét og gjort noget andet.  Ikke bare har vi ikke kunnet realisere det, vi gerne ville–det er slemt nok.  Men vi har faktisk ofte gennemført beslutninger, der gik den stik forkerte vej. Vi har nok ladet os lokke af og fordærve af magten.  Vi har glemt, at formålet med magten er aldrig at at have den, men at prøve at realisere det, man lover vælgerne–og ihvertfald ikke at gøre ondt værre. For det er jo ikke nok at sige ét og så gøre det modsatte.  Faktisk er det måske værre end slet intet at sige eller slet intet at gøre.   Så derfor vil jeg da gerne sige følgende til mine partifæller og til vælgerne: Det skal ikke ske igen.  Aldrig.  Vi har lært af fortidens synder.  Blandt de vigtigste borgerlige dyder er troværdighed og ordholdenhed.  Derfor vil jeg godt sige her og nu: Vi stemmer aldrig igen for én lov, der sætter nogen skat op.  Vi stemmer aldrig igen for en lov, der flytter ansvar fra familier og borgere til staten og politikerne.  Vi stemmer aldrig igen for højere offentlige udgifter et sted, uden at der spares mindst lige så meget et andet sted.  Så står vi hellere uden for en kommende regering.   Kan nogen vælger komme til mig ved et valg og sige, at jeg har brudt det løfte, så fratræder jeg gerne min post med det samme.  Det her handler nemlig ikke om mig, ikke engang om vores parti, men om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det kunne være, at Venstres og Konservatives vælgere ville sætte pris på lidt ærlighed. Peter Kurrild-Klitgaard Magt og Marked Tue, 20 Mar 2012 07:00:56 +0100 http://privatehospitaler.dk/bornepsykiatri-private-har-laenge-tilbudt-at-hjaelpe-i-nordjylland/ I Region Nordjylland vurderes det allerede nu, at man ikke vil kunne overholde behandlingsgarantien for psykisk syge børn i 2012. Det er ganske enkelt hul i hovedet, mener BPK, hvis medlemmer allerede har tilbudt at hjælpe de jyske regioner. bpk Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mon, 19 Mar 2012 09:31:43 +0100 http://opgavebloggen.wordpress.com/2012/03/18/det-medierede-liv-og-intimiseringen-i-det-offentlige-rum/ I går havde jeg fødselsdag. Vi havde terminsprøve i skolen og alle var rimelig fokuserede på at den skulle gå godt. Sammenlagt fik jeg 3 fødselsdagshilsner af mine venner, hvilket var lidt skuffende. Om aften, efter jeg havde været ude og spise med min familie, loggede jeg på facebook, hvorefter jeg så, at jeg havde [...] opgavebloggen opgavebloggen Sun, 18 Mar 2012 20:26:19 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/14/sammenhaengsledelse-i-systemer-med-hang-til-siloer-3/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Wed, 14 Mar 2012 22:13:22 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/14/sammenhaengsledelse-i-systemer-med-hang-til-siloer-3/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Wed, 14 Mar 2012 22:13:22 +0100 http://privatehospitaler.dk/lad-os-gentaenke-det-psykiatriske-system/ BPK går sammen med Dansk Erhverv i kampen for at integrere de private tilbud bedre i det psykiatriske system. Læs debatindlægget fra Kristeligt Dagblad her. bpk Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Tue, 13 Mar 2012 11:17:02 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/t7quyCtA4aA/ Hvad er prisen for at køre i en bil? I kølvandet på den definitive begravelse af trængselsringen fortsætter debatten om bilismen, og de konsekvenser den har for samfundetRead the original here: Betaler bilisterne en høj nok pris? administrator WHAT!? Mon, 12 Mar 2012 23:17:45 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/OKjJyBhcOCo/ Med lukkede øjne og en knyttet næve løftet i luften, står Jannik ?Jay? Thomsen fra duoen Nik og Jay på et scenepodie i Odense, hævet over sit publikum. Teenagepiger omkring hans fødder hviner og strækker armene for at røre ved ham.Continued here: Nik og Jay ? fra døgnflue til nationalklenodie administrator WHAT!? Mon, 12 Mar 2012 21:33:32 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/11/sammendrag-af-uge-1012/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Sun, 11 Mar 2012 22:55:20 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/11/sammendrag-af-uge-1012/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Sun, 11 Mar 2012 22:55:20 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/nSV8COyFhuc/ Offentlige udbud skal være fair og på samme tid sikre lave omkostninger. Derfor findes Klagenævnet for Udbud, men det har aldrig været hensigten med klagenævnet at det skal være en hæmsko for udbud. Tværtimod skal klagenævnet være med til at sikre, at udbudsopgaverne fra kommunerne og regionerne foregår hensigtsmæssigt og fair, samt sikre at der ikke sker grove fejl. Der har været en så stor stigning af klagesager på udbudsområdet, at der uden tvivl er en betydelig problemstilling. Det må aldrig blive sådan, som tendensen kunne tyde på, at kommuner og regioner vælger en udbudsform, der udelukkende skal sikre sig imod klager og dermed ikke tænker stort og innovativt. Det må heller aldrig blive sådan, at udbudsreglerne er for store og komplekse til, at måske særligt små virksomheder ikke afgiver bud, alene af den grund, at det er for vanskeligt. Nedsættelse af arbejdsgruppe For at imødekomme den længerevarende kritik af, hvordan klagesystemet på nuværende tidspunkt fungerer, har regeringen valgt at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil sørge for, at inddrage relevante private virksomheder og offentlige myndigheder, for at sikre at dem der har hænderne i jorden også bliver hørt. Det ligger også i forlængelse af, at regeringen vil fremme udbud og har en klar målsætning om, at vi skal have et øget og bedre offentligt privat samarbejde de steder hvor det kan betale sig. Først og fremmest skal arbejdsgruppen se på, hvordan samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder understøttes bedst muligt. Det skal ske igennem regelforenkling og afbureaukratisering af klagesystemet, der skal gøre klagesystemet tidssvarende, smidigt og effektivt. Regeringen går ind til arbejdet med åbne øjne. Derfor skal arbejdsgruppen gå bredt til værks, for både at se på små og store ændringer af klagesystemet der kan komme alle involverede parter, og i den sidste ende også borgerne til gode. Udbudsklagesystemet til nødvendigt serviceeftersyn er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Sun, 11 Mar 2012 17:43:10 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/nSV8COyFhuc/ Offentlige udbud skal være fair og på samme tid sikre lave omkostninger. Derfor findes Klagenævnet for Udbud, men det har aldrig været hensigten med klagenævnet at det skal være en hæmsko for udbud. Tværtimod skal klagenævnet være med til at sikre, at udbudsopgaverne fra kommunerne og regionerne foregår hensigtsmæssigt og fair, samt sikre at der ikke sker grove fejl. Der har været en så stor stigning af klagesager på udbudsområdet, at der uden tvivl er en betydelig problemstilling. Det må aldrig blive sådan, som tendensen kunne tyde på, at kommuner og regioner vælger en udbudsform, der udelukkende skal sikre sig imod klager og dermed ikke tænker stort og innovativt. Det må heller aldrig blive sådan, at udbudsreglerne er for store og komplekse til, at måske særligt små virksomheder ikke afgiver bud, alene af den grund, at det er for vanskeligt. Nedsættelse af arbejdsgruppe For at imødekomme den længerevarende kritik af, hvordan klagesystemet på nuværende tidspunkt fungerer, har regeringen valgt at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil sørge for, at inddrage relevante private virksomheder og offentlige myndigheder, for at sikre at dem der har hænderne i jorden også bliver hørt. Det ligger også i forlængelse af, at regeringen vil fremme udbud og har en klar målsætning om, at vi skal have et øget og bedre offentligt privat samarbejde de steder hvor det kan betale sig. Først og fremmest skal arbejdsgruppen se på, hvordan samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder understøttes bedst muligt. Det skal ske igennem regelforenkling og afbureaukratisering af klagesystemet, der skal gøre klagesystemet tidssvarende, smidigt og effektivt. Regeringen går ind til arbejdet med åbne øjne. Derfor skal arbejdsgruppen gå bredt til værks, for både at se på små og store ændringer af klagesystemet der kan komme alle involverede parter, og i den sidste ende også borgerne til gode. Udbudsklagesystemet til nødvendigt serviceeftersyn er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Sun, 11 Mar 2012 17:43:10 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/nSV8COyFhuc/ Offentlige udbud skal være fair og på samme tid sikre lave omkostninger. Derfor findes Klagenævnet for Udbud, men det har aldrig været hensigten med klagenævnet at det skal være en hæmsko for udbud. Tværtimod skal klagenævnet være med til at sikre, at udbudsopgaverne fra kommunerne og regionerne foregår hensigtsmæssigt og fair, samt sikre at der ikke sker grove fejl. Der har været en så stor stigning af klagesager på udbudsområdet, at der uden tvivl er en betydelig problemstilling. Det må aldrig blive sådan, som tendensen kunne tyde på, at kommuner og regioner vælger en udbudsform, der udelukkende skal sikre sig imod klager og dermed ikke tænker stort og innovativt. Det må heller aldrig blive sådan, at udbudsreglerne er for store og komplekse til, at måske særligt små virksomheder ikke afgiver bud, alene af den grund, at det er for vanskeligt. Nedsættelse af arbejdsgruppe For at imødekomme den længerevarende kritik af, hvordan klagesystemet på nuværende tidspunkt fungerer, har regeringen valgt at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil sørge for, at inddrage relevante private virksomheder og offentlige myndigheder, for at sikre at dem der har hænderne i jorden også bliver hørt. Det ligger også i forlængelse af, at regeringen vil fremme udbud og har en klar målsætning om, at vi skal have et øget og bedre offentligt privat samarbejde de steder hvor det kan betale sig. Først og fremmest skal arbejdsgruppen se på, hvordan samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder understøttes bedst muligt. Det skal ske igennem regelforenkling og afbureaukratisering af klagesystemet, der skal gøre klagesystemet tidssvarende, smidigt og effektivt. Regeringen går ind til arbejdet med åbne øjne. Derfor skal arbejdsgruppen gå bredt til værks, for både at se på små og store ændringer af klagesystemet der kan komme alle involverede parter, og i den sidste ende også borgerne til gode. Udbudsklagesystemet til nødvendigt serviceeftersyn er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Sun, 11 Mar 2012 17:43:10 +0100 http://privatehospitaler.dk/socialdemokraterne-er-klar-til-at-diskutere-private-sygehuse/ Socialdemokraterne lancerer i dag tanker om reformer af bl.a. sundhedsområdet, og Dansk Erhverv, som BPK er en del af, hilser opgøret med velfærdsdogmer velkomment. bpk Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Fri, 09 Mar 2012 11:16:43 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/07/et-casestudie-af-sammenhaengsledelse-i-en-storre-offentlig-organisation-1/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Wed, 07 Mar 2012 21:24:39 +0100 http://enterprisearkitekten.com/2012/03/07/et-casestudie-af-sammenhaengsledelse-i-en-storre-offentlig-organisation-1/ CoherencyArchitect EnterpriseArkitekten.com Wed, 07 Mar 2012 21:24:39 +0100 http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/03/07/den-der-betaler-for-festen/ En mand, 39-årige Heine Petersen fra Silkeborg, har fået sig et åbenlyst problem. Af en karakter, man egentlig godt kan rubricere som en skandale. Han vil efter fem års sygdom med stress og depressioner gerne have et fleksjob. Men kommunen siger nej, medmindre han følger sin læges anbefalinger om at gennemgå elektrochok-behandlinger.  Og det har han ikke lyst til. Blandt andet fordi han kender til de mulige bivirkninger af behandlingen  – hukommelsessvigt, eksempelvis. Man forstår, hvorfor såvel SF som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen allerede i går, da sagen rullede i Danmarks Radio, var ude med de løftede pegefingre. For hvordan står det til med individets helt basale rettigheder, hvis samfundet som modkrav for at levere bestemte ydelser tvinger mennesker til at gennemgå specifikke og ganske voldsomme lægelige indgreb eller behandlinger? Har vi som enkeltmennesker ikke den ret over vores egne kroppe, som kvinderne blandt andet via kampen for fri abort i årtier argumenterede for? Kan det offentlige virkelig overskride alle grænser mellem alment og privat på den måde, som det er sket i Silkeborg? Kommunen siger ja ? med loven i hånd. En stribe politikere siger, at loven i givet fald må laves om. – Og det kan de så gøre. Men tro mig: Der vil kun gå et splitsekund, før den næste sag opstår om en myndigheds overskridelse af det, man skulle tro var absolut privatsfære og individets grundlæggende ret. For det er et uvæsen, vi over tid har spundet os selv godt og grundigt ind i. Den der betaler for festen, bestemmer som bekendt musikken. Og kan man egentlig bebrejde det, alle andre end Margaret Thatcher har valgt at kalde samfundet, at det ønsker at være DJ i vores liv, når nu vi insisterer på at livet skal være en fest med fri bar? Jeg forstår den stakkels mand fra Silkeborg. Det er en umenneskelig klemme at være sat i, at han skal tvinges til elektrochokbehandlinger for at kunne komme i gang med et forløb, der forhåbentlig kan bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet. Men ser man et øjeblik bort fra fine principper om menneskelighed og basale rettigheder, så handler Silkeborg Kommune egentlig blot så strengt logisk som tænkes kan. – For hvis man som borger forventer, at ens medborgere via samfundskasserne skal finansiere ens fysiske eller psykiske genrejsning og klargøring til arbejdsmarkedet ? kan man så dybest set bebrejde disse medborgere og deres repræsentanter i kommunen det krav, at pengene bruges bedst muligt, så effektivt som muligt? Silkeborg Kommune skal punge ud til fleksjobforløbet, så Silkeborg Kommune gør blot mekanisk og konsekvent det, et samfund må gøre, nemlig at sørge for at den potentielle fleksjobber i henhold til de lægelige anbefalinger så seriøst som muligt gør sig klar til forløbet. Kan man sige noget til det? Kan man ligeledes sige noget til, hvis samfundet kræver, at du spiser sundt og dyrker tilstrækkelig motion, når du omvendt pr. automatik forventer at kunne trække på samfundets ? dine medborgeres ? økonomiske støtte, hvis du skulle blive syg? Herunder at samfundet som en pris for at holde kasserne åbne drager konsekvensen og gennemfører forbud og påbud, der tvinger dig til at leve sundt, hvis du ikke selv kan finde ud af det? Det er jo samfundet, der betaler for festen. Så må samfundet vel også bestemme musikken? Er det på samme baggrund ikke logisk, at selvsamme samfund trækker dig igennem ydmygende aktiveringsforløb, hvis du er blevet ledig, eftersom du jo forventer, at samfundet betaler for din lediggang? Må man ikke leve med, at kommuner går til yderligheder for at kontrollere dig og sikre, at du i henhold til loven står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du er blevet arbejdsløs, hvis du omvendt anser det for en menneskeret, at samfundet ? dine medborgere ? sørger økonomisk for dig undervejs? Er det ikke indlysende, at hjemmehjælpere må registrere hver bevægelse, de foretager sig på dagens hvirvelvindstogt forbi de plejekrævende ældre på opgavelisten, for når vi anser det for givet, at samfundet og ikke vore familier skal pleje os, når vi bliver gamle, så kan vi vel ikke bebrejde samfundet ? repræsentanten for medborgerne ? at det som en given ting har hånd i hanke med, hvordan dets midler bruges? – Og er der ikke en grund til, at generationer af politikere og andre storslåede reformatorer er kommet med ambitiøse og offensive udmeldinger om at ville gøre op med kontrol, systemovergreb på det enkelte menneske og dets privatliv, overvågning, indviklede aktiveringssystemer og lovjungler ? og altid er det endt sådan, at når de var færdige, var det hele bare blevet endnu værre? For det de gør er jo at symptombehandle, sådan som Mette Frederiksen og SF nu vil gøre i sagen om Heine Petersen. Han får det, som vi alle ville få i en lignende situation: Det vi selv har bedt om. Vi har bedt samfundskassen om at betale for festen. Og så vil samfundskassen også gerne bestemme musikken. Meget længere er den vel ikke? FØLG MIG PÅ FACEBOOK FØLG MIG PÅ TWITTER Tom Jensen På sporet af et moderne liv Wed, 07 Mar 2012 17:01:31 +0100 http://www.graviditet.dk/2012/03/07/nu-falder-fodselstallet-i-danmark/ {lang: 'da'}Vi har tidligere på Graviditet.dk skrevet om de store forskelle i fødselstal udover Europa. I mange år har Danmark ligget højst i Europa. Men det er nu ved at ændre sig… Fødselstallet fald i 2011 4.413 børn i forhold til året før. Det viser Sundhedsstyrelsens tal for fødsler og fødte på baggrund af fødselsregisteret. Tallet svarer til et fald på 7 procent. Samtidig er antallet af hospitaler med fødeafdelinger ligeledes faldet fra 30 fødeafdelinger i 2009 til 24 fødeafdelinger i 2011. Det svarer til et fald på 20 procent. I forvejen er fødselstallet ikke særligt højt i Danmark og andre vestlige lande. Danske kvinders bedste år i nyere tid var i 1966, hvor der blev født 2,66 barn pr kvinde. Derefter er det kun gået nedad, og i 2011 havde vi det lavest fødseltal nogensinde. Denne tendens finder man overalt i den vestlige verden, og vi har endda stadig nogle af de højeste tal. De europæiske lande hvor man tidligere fandt meget børnerige familier, ligger i dag langt under Danmark i fødelstal. Både Italien, Frankrig og Spanien har negative fødselstal. Se tallene på Danmarks Statistik. Hvad mener du om dette? Er det noget man skal forsøge at gøre noget ved fra politisk side? Fx. med (endnu) bedre pasningsordninger eller andre fordele for børnefamilier. Skriv en kommentar… {lang: 'da'}Læs også: Så mange befrugtes kunstigt i Danmark Omsider forbydes Bisphenol-A i Danmark Pete Andersen Graviditet.dk Wed, 07 Mar 2012 14:19:57 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/OCBfZ5F3flA/ Flere end 100.000 danskere får dele af deres løn tilbageholdt af Skat, fordi de skylder penge til det offentlige. I 2011 fik over 100.000 danskere tilbageholdt deres løn af Skat, fordi de skylder det... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Tue, 06 Mar 2012 09:37:32 +0100 http://karrierekick.dk/3569-mange-far-tilbageholdt-lon/ Flere end 100.000 danskere får dele af deres løn tilbageholdt af Skat, fordi de skylder penge til det offentlige. I 2011 fik over 100.000 danskere tilbageholdt deres løn af Skat, fordi de skylder det offentlige penge. Siden 2008 er der sket en stigning på mere end 40.000 danskere, skriver Jyllands-Posten. Den store stigning skyldes ifølge Skat, at man er blevet bedre og mere effektiv til at inddrive pengene fra skyldnere. “Vi har haft et voldsomt fokus på det og har optimeret vores processer. Vi er blevet skarpere og har fået sat procestiden ned, så vi hurtigere får krævet pengene ind,” siger chefkonsulent hos Skat Steen Byskov Thomsen til avisen. Skat er tidligere blevet kritiseret af KL for at være for sløv til at inddrive restancer på vegne af kommunerne. Den store stigning er et skridt i den rigtige retning, mener kommunerne. “Det viser, at lønindeholdelse er et effektivt inddrivelsesredskab, som man bør intensivere brugen af. Og gerne ved, at de kommunale restancer kommer tidligere til lønindeholdelse end i dag,” siger chefkonsulent i KL Lars Eckeroth til Jyllands-Posten. Løn kan tilbageholdes, hvis en skyldner ikke har betalt sin gæld til aftalt tid. Når det skal afgøres, om løn skal tilbageholdes, sker det ud fra en konkret vurdering af familiens indtægter og udgifter. Skat kan ikke foretage en lønindeholdelse, hvis skyldneren har en årlig indkomst på mindre end 104.000 kr. eller 129.000 kr. for forsørgere. Kilde: Jyllands-Posten I samarbejde med Newspaq af Sofie Stokholm Karrierekick KarriereKick Tue, 06 Mar 2012 09:37:32 +0100 http://min-shopper.dk/her-findes-de-bedste-legepladser-i-koebenhavn/ En legeplads er ikke bare en legeplads ? det ved forældre med børn som ofte besøger diverse legepladser. Der findes et hav af legepladser omkring i København ? nogle er private mens andre er offentlige. Som det er med så mange andre ting svinger kvaliteten af legepladserne rigtig meget og det kan derfor være en god ide at bruge lidt tid på researche før man drager ud med de små poder. En legeplads er ikke altid egnet til børn i alle aldre og der er af og til visse aldersgrupper som vil have mest glæde af visse legepladser i København. AOK har lavet en genial liste over de legepladser i København som må være blandt de bedste i København. Se mere på AOKs hjemmeside her. Henrik Min-shopper.dk Tue, 06 Mar 2012 08:00:26 +0100 http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/slut-med-at-give-gode-rad/ De fleste forbinder det at give gode råd med noget godt at gøre en god gerning. Men gode råd og erfaringsudveksling med en kollega kan være direkte uhensigtsmæssigt. Det mener konsulenthuset Harbohus, som har speciale i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser. Gode råd og erfaringsdeling med en udfordringsramt kollega får i bedste fald kollegaen til at føle sig hørt og forstået i nuet. I værste fald føler kollegaen måske fagligt mindreværd eller ligefrem skyld over ikke at kunne håndtere sin egen udfordring ligeså godt. De gode råd ændrer intet på længere sigt, idet kollegaen derved ikke finder frem til den egentlige årsag til udfordringen, og heller ikke får lejlighed til at finde sine egne alternative handlemuligheder i en lignende situation. Charlotte Dalsgaard, direktør i Harbohus, foreslår i stedet, at man yder kollegial sparring på arbejdspladsen. Kollegial sparring er en særlig spørgeteknik, der i stedet får kollegaen til selv at reflektere og finde nye løsninger på sin udfordring. Harbohus har i 16 år specialiseret sig i at skabe bedre kvalitet og arbejdsglæde på de danske arbejdspladser på en anerkendende og langtidsholdbar måde. Harbohus arbejder især indenfor den offentlige sektor såsom i ældreplejen, dagplejen, hjemmeplejen, undervisnings- & sundhedssektoren, hvor de arbejdsmæssige udfordringer ofte resulterer i øget sygefravær, psykisk nedslidning og tab af arbejdsglæde. Harbohus afholder den 13. marts en særlig workshop om kollegial sparring for offentligt ansatte ledere fra især de nævnte sektorer. ?Her vil deltagerne blive klædt på til at ændre den daglige snak og de gode råd i kaffestuen til konstruktiv sparring,? forklarer Charlotte Dalsgaard. Idéen til det landsdækkende arrangement kommer fra et stort tiltag i Hjørring Kommune, hvor Harbohus har succes med at indføre kollegial sparring hos over 600 ledere og medarbejdere, der alle er tilknyttet hjemmeplejen. Arrangementet, som er det første af sin slags, forventes at have stor opbakning fra offentlige ledere i hele landet. Da kollegial sparring er en effektiv måde til at skabe høj faglighed i medarbejdergruppen, bedre kvalitet i den offentlige ydelse og stor arbejdsglæde, udvikles medarbejdernes personlige faglighed, hvilket kan mærkes på bundlinjen. Harbohus er Danmarks førende indenfor Anerkendende ledelse, organisationsudvikling og supervision. Vi har siden 1996 hjulpet offentlige organisationer med at skabe kvalitet og arbejdsglæde ved at flytte fokus fra mangler til styrker. Vi involverer hele organisationen og skaber langtidsholdbare resultater fordi vi ved, at mennesker vokser af anerkendelse. Læs mere her admin Uddannelse Sat, 03 Mar 2012 07:29:56 +0100 http://privatehospitaler.dk/bpk-st%c3%b8tter-forbrugerradet-forbyd-slagtilbud-pa-silikonebryster/ Forbrugerrådet foreslår i dag d. 29. februar at ændre markedsføringsloven, så slagtilbud på silikonebryster og botox på eks. Sweetdeal.dk forbydes, og BPK er mere end klar til at støtte op om en lovændring. bpk Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Wed, 29 Feb 2012 10:55:36 +0100 http://www.tinetholander.dk/?p=1093 Denne blog ændrer snart navn til: Mig og SYSTEMET. Glæder I jer ikke? Indlæg efter indlæg om kommunen og statsforvaltningen og sygehusvæsenet… tsk, tsk. Æhm… Jeg mangler måske i virkeligheden bare at skifte navnet. Men somme tider hænder det altså bare, at selv venlige og relativt normale mennesker, som moi, kommer mere i kontakt med SYSTEMET end godt er. Og så må der blogges. (Ja, der må så!) Generelt elsker jeg vores bette danske velfærds-smørhul, men når man bliver tvunget til at fraternisere for ofte med Gitte, Bente og Eva (deres rette navne er redaktionen bekendt), som er ansat af nogen, får penge af nogen andre og modtager direktiver fra nogle tredje, finder man hurtigt ud af, at SYSTEMET ikke arbejder med mennesker. Det arbejder med kategorier af mennesker. Og indtil Gitte, Bente og Eva har fundet ud af, hvilken kasse/kategori/æske, man passer ned i, må man sande, at smørhullet også består af andre huller - endda enkelte røvhuller. Men uden en kasse, kan man absolut ikke få hverken stempler, hjælp, behandling, medicin, rådgivning eller andet i situationen brugbart. Der findes helt sikkert mennesker i vores land, som har en større berøringsflade med den offentlige sektor end mig, og måske er det dem, man burde spørge til råds. For jeg har endnu ikke trukket en lysende klar løsning op af idéhatten – og jeg kan egentlig godt forstå, at statsforvaltningen bliver nødt til at hyre eksperter ind for at spørge til visse detaljer i vores adoptionssag, og jeg forstår sådan set også godt, at lægerne ikke kan give klarere svar eller fremskynde dyrkningen af celleprøverne i min fars sygehistorie. Men ventetiden, forvirringen og den konstante fortabelse af ansvar, driver mig til vanvid. Og hvor går egentlig grænsen mellem at afstå fra at deltage i offer-hyle-koret, der altid synes, at NOGEN må komme og fixe whatever til at være et velvilligt lille får, der bræger spagt i et støvet hjørne? Hvor går grænsen mellem besværlig & urimelig og velinformeret & retmæssigt insisterende? Nuvel, seneste nyt i historien om SYSTEMET og mig er faktisk godt nyt: Efter grundigt papirarbejde, første møde med socialrådgiver og et ekstra psykologtjek af mig, er vi gået videre til næste runde i adoptionsfasen. En nede, two to go! Næste skridt er kurser i adoption. Dem glæder jeg mig virkelig til at finde ud af, hvad indebærer. tinetholander Ikke et ord om baby Mon, 27 Feb 2012 22:05:59 +0100 http://cfdp.dk/indl%c3%a6g/nytaenkende-samarbejde-med-aarhus-kommune-om-digital-indsats/ Sammen med Aarhus Kommune har Center for Digital Pædagogik indgået et 2-årige samarbejde om udarbejdelse af en digitaliseret indsats mod radikalisering blandt unge. Projektets formål er, at der via en tidlig indsats og inddragelse af unge fra målgruppen, skabes modbilleder og alternativer, der kan begrænse radikaliseringen af unge og samtidig give dem reelle digitale alternativer til misinformation og ekstremistiske budskaber. Vi glæder os meget til samarbejdet, som vi oplever som nytænkende i både indhold og form. Det er meget positivt, at samarbejdet åbner op for en samlet pædagogisk indsats som kommer til at gå på tværs af digitale medier og den unges fysiske nærmiljø. Når vi som fagpersoner er til stede, både digitalt og fysisk, bliver der mulighed for en samlet og meget synlig indsats som når helt ud til de relevante unge. Samtidig giver samarbejdet mulighed for en styrket indsats gennem øget sammenhæng mellem civilsamfund og kommune - frivillige rådgivere på Cyberhus.dk og kommunale medarbejder hos Aarhus Kommune.   Projektet sker i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, Videncenter for Sundhed & Trivsel, Det Tværgående Områdesamarbejde /SSP Lokalråd Aarhus, og er støttet af Justitsministeriet. Læs mere om samarbejdet og projektet  her Anni Marquard Center for Digital pædagogik Fri, 24 Feb 2012 11:04:24 +0100