<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: omma</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et omma</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 11 Feb 2012 16:01:22 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Mr. Wrong 3 ? Piratskibsejeren vender næsten tilbage</title>
            <link>http://amarorama.dk/2012/02/mr-wrong-3-piratskibsejeren-vender-naesten-tilbage/</link>
            <description>Torsten sank i glemslens hav, og vi sejlede nordpå. Op til overfladen, Færøerne, hvor jeg endelig kunne få vejret igen.
Op til Omma. Der som altid tog imod med rent sengetøj, fiskefrikadeller og åbne arme. Mens vejrudsigten buldrede i radioen og fodtrin af mostre, onkler, tanter, kusiner og fætre knasede i gruset foran hoveddøren.
Hver sommer besøgte vi hende, men denne gang var vi kommet for at blive? Ja, det var vi.
Vi var kommet hjem.
Så jeg startede i skole og endte selvfølelig i samme klasse som Mr. Wrong nr. 3. Piratskibsejeren.
Og så levede vi lykkeligt til vores dages ende.
Næh.
Kan ikke engang huske hvorfor. Om vi var vokset fra hinanden. Om han havde mødt en anden. Om jeg satsede på karrieren, havde brug for at finde mig selv eller bare ikke interesserede mig for piratskibe mere.
Måske havde jeg bare alt for travlt med at drille ham her.
Det der fylder mest er faktisk dagene med min yndlingskusine. Hujen på legepladsen, koncentreret udklipning af påklædningsdukker, jubel over at bytte sig til det perfekt, gulnede glansbillede. Togter gennem byen, hvor der skulle sparkes til sten og samles flasker. Og råbes. Hun var min første rigtige veninde.
Men en dag fik min far nok af færinger. Kom hjem og annoncerede, at han havde sagt sit job op. Og samme dag sejlede vi. Tilbage til Danmark.
Forkerthedsanalyse
Kærlighed ruster. Mere er der ikke at sige om den sag.
Bonusinfo
Ham, jeg drillede, mødte jeg i sommer. Men det ved du sikkert allerede.

Lyongade

</description>
            <author>amarOrama</author>
            <source url="http://www.amarorama.dk/feed/">amarOrama</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 09:55:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mr. Wrong 3 ? Piratskibsejeren vender næsten tilbage</title>
            <link>http://amarorama.dk/2012/02/mr-wrong-3-piratskibsejeren-vender-naesten-tilbage/</link>
            <description>Torsten sank i glemslens hav, og vi sejlede nordpå. Op til overfladen, Færøerne, hvor jeg endelig kunne få vejret igen.
Op til Omma. Der som altid tog imod med rent sengetøj, fiskefrikadeller og åbne arme. Mens vejrudsigten buldrede i radioen og fodtrin af mostre, onkler, tanter, kusiner og fætre knasede i gruset foran hoveddøren.
Hver sommer besøgte vi hende, men denne gang var vi kommet for at blive? Ja, det var vi.
Vi var kommet hjem.
Så jeg startede i skole og endte selvfølelig i samme klasse som Mr. Wrong nr. 3. Piratskibsejeren.
Og så levede vi lykkeligt til vores dages ende.
Næh.
Kan ikke engang huske hvorfor. Om vi var vokset fra hinanden. Om han havde mødt en anden. Om jeg satsede på karrieren, havde brug for at finde mig selv eller bare ikke interesserede mig for piratskibe mere.
Måske havde jeg bare alt for travlt med at drille ham her.
Det der fylder mest er faktisk dagene med min yndlingskusine. Hujen på legepladsen, koncentreret udklipning af påklædningsdukker, jubel over at bytte sig til det perfekt, gulnede glansbillede. Togter gennem byen, hvor der skulle sparkes til sten og samles flasker. Og råbes. Hun var min første rigtige veninde.
Men en dag fik min far nok af færinger. Kom hjem og annoncerede, at han havde sagt sit job op. Og samme dag sejlede vi. Tilbage til Danmark.
Forkerthedsanalyse
Kærlighed ruster. Mere er der ikke at sige om den sag.
Bonusinfo
Ham, der skulle drilles, mødte jeg i sommer. Men det ved du sikkert allerede.

Lyongade

</description>
            <author>amarOrama</author>
            <source url="http://amarorama.dk/feed/">amarOrama</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 09:55:00 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>
