De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et opvarmning http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 11:01:19 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://halvmarathon.wordpress.com/2012/05/22/il-tempo-gigante/ Marianne Nielsen JEG LØBER LIGE EN TUR Tue, 22 May 2012 07:24:23 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/21/lavere-grundvand-hoejere-havstand/ Forskere fra Tokyo University offentliggjorde i går i Nature Geoscience en artikel, som påviser en ganske markant sammenhæng mellem de stigende verdenshave og vores stadig større forbrug af jordens ferskvand.¹ Dette øgede vandforbrug kommer dels fra landbruget, som ikke mindst i tørre egne pumper stadig større mængder vand op til stadig mere vandkrævende afgrøder. Billedet herover er store cirkler med frodige afgrøder i ørkenagtige omgivelser, hvor dyrkningen kun er muliggjort gennem stadig overbrusning med store mængder vand, som hentes dybt i undergrunden, og som ofte medfører, at almindelige brønde og vandingshuller, som har forsynet mennesker og dyr med vand gennem tiderne, tørlægges. Dels er det de stadig flere mennesker, som bor i byerne – for eksempel i en by som Shanghai henter man i dag vand i meget dybtliggende lag, så hele byen gradvist synker. Og ganske mange af vores produktionskæder bruger store mængder af vand, papirfremstilling, kødproduktion, udvaskning af olie fra tar sand osv., så kloden rundt er grundvandspejlet faldende. “The water being taken from deep wells is geologically old – there is no replenishment and so it is a one way transfer into the ocean,” siger havstigningseksperten Robert Nicholls fra University of Southampton: “In the long run, I would still be more concerned about the impact of climate change, but this work shows that even if we stabilise the climate, we might still get sea level rise due to how we use water.”² Det meste af det vand, som vi pumper op af jorden, når ikke tilbage som grundvand, men løber med tiden ud i havet. Noget af det tilbageholdes i reservoirer, men som man kan se af figuren nedenfor, er der ifølge forskerteamets beregninger tale om en omfattende netto tilførsel til verdenshavene, som i årene 1961-2003 svarede til en gennemsnitlig havstigning på 0,77 mm pr. år – eller 42% af den samlede observerede havstigning. Artiklen er desværre kun tilgængelig som abstract (eller ved betaling på 18$). På illustrationen herover modsvarer graferne til venstre de komponenter, som IPCC regner med i den seneste hovedrapport AR4, som kom i 2007. Her blev isafsmeltningens bidrag (pink + lysviolet) for første gang større end den havstigning, som stammer fra, at havet udvider sig ved opvarmning (gul). Og effekten fra grundvandet var blot anslået med meget stor usikkerhed (den blå graf). Graferne i midten viser størrelsesordenen af menneskets direkte indgriben i vandstrømningerne fra oppumpning, inddæmning, øget fordampning fra opstemninger og ændret vandindhold i jorden i forbindelse med klimaforandringer – tilsammen giver de tre hovedkomponenter den sorte graf, som betyder en havstigning på 0,77 mm pr. år. Hvis al jordens grundvand blev pumpet op, ville det give en havstigning på omkring 10 m – hvilket dog ikke er sandsynligt, da en del af dette vand vil være forurenet med salt, siger Robert Nicholls til The Guardian.² Og længe inden ville det have sænket grundvandsspejlet, så buske og træer ikke havde adgang til grundvandet og vores landskaber ville fremstå som knastørre rudimenter af, hvad vi kender i dag. Et bæredygtigt vandforbrug må indebære, at vi ikke pumper mere op, end nedbøren fører tilbage. Men denne nedsivning foregår kun langsomt – mange steder overhovedet ikke på grund af asfaltering og bebyggelse – så verden rundt er man i fuld gang med at forøde sin vandressource. Se tidligere blog-indlæg: Havet omkring Danmark, Østersøen inddæmmet, Flere kilder til havstigninger, Grønlands indlandsis i fare for kollaps, Grønlands afsmeltning accelererer havstigningen, Isafsmeltning nu vigtigste bidrag til havstigninger, København inddæmmet, Synkende storbyer, NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter, Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget og Havstigninger maskeret af dæmninger. Pokhrel, Y.N. et al.: Model estimates of sea-level change due to anthropogenic impacts on terrestrial water storage, (abstract) Nature Geoscience 20.05.2012.¹ Damian Carrington: Fresh water demand driving sea-level rise faster than glacier melt, The Guardian 20.05.2012.² Climate scientists solve riddle of rising sea, AFP 21.05.2012.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Mon, 21 May 2012 18:05:01 +0100 http://steenhouman.wordpress.com/2012/05/19/opvarmning/ Den anden dag da jeg sammen med min ældste søn skulle hjem fra fodbold, måtte vi lige tilbage og hente en glemt drikkedunk. Her fik vi så lov til at se en opvarmning, som man ellers havde tiltro til, bare ikke fandt sted. For en flok 10-11 årige drenge blev sendt afsted, ud og løbe [...] Steen Houman Steen Houman's Blog Sat, 19 May 2012 07:55:52 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/17/det-globale-opland/ Ved de igangværende klimaforhandlinger i Bonn var der i går ‘Workshop on equitable access to sustainable development’.  Her var der blandt mange andre et indlæg fra Singapore, som i sin form var overraskende defensivt. Energi- og ressourceoptimeringsmæssigt havde man i Singapore allerede gjort det ene og det andet – en indsats, som gik helt tilbage til 1990erne, og med Singapores særlige situation ville man ikke kunne gøre ret meget mere [sic]. Singapore er stort set byareal, med mange, mange millioner mennesker på et meget lille areal, med meget begrænsede mulighed for at lave vindmøllefarme, høste bølgeenergi, termisk energi og biomasse, og selv hvis man satte solceller på alle tage ville det kun kunne dække en mindre del af Singapores energibehov. Så der var ikke nogen let løsning for Singapore uden fossile brændstoffer ? faktisk var det ifølge oplægsholderen umuligt at forestille sig Singapore uden fossile brændstoffer. Det lyste ud af præsentationen, at Singapore var hunderæd for af det internationale samfund at blive holdt op på at være et rigt land, som skulle klare særligt store udledninger, da man 1) allerede havde høstet de lavthængende frugter, 2) havde særligt vanskelige vilkår for hurtige nedskæringer, og 3) historisk set havde små udledninger. Dette bringer mig til spørgsmålet, om det, som det ofte fremhæves, er den optimale klimaløsning, at mennesker bor i store byer? Og om vi for at kunne svare bekræftende på dette er nødt til at undersøge og forstå dette spørgsmål i en bredere kontekst? I hvert fald var dette indlæg fra Singapore én stor understregning af det umulige – eller stærkt problematiske – i, at byerne i sig selv blev klimavenlige og bæredygtige. Indlægget fra Singapore fik mig til at tænke højt, hvad jeg ofte har været lige ved at tænke, at vi bliver nødt til at finde en anden måde at tænke byer og bæredygtighed på, hvor byen som system ikke bare er selve bykernen, og ikke bare det urbane sprawl af endeløse forstæder, som i hvert fald ikke er nogen klima- og bæredygtighedsmæssigt hensigtsmæssig løsning, men som man fuldstændig fortrænger, når man taler om fordelene ved den tætte by. For i praksis findes der ikke nogen tæt bykerne uden et langt større bånd af forstæder ? bycentrene virker som magneter, med en transformerende effekt, som når langt ud i de omkringliggende landskaber. Som Singapores defensive indlæg viser ? så er den tætte by for sig i praksis en størrelse, som det er svært at forestille sig fuldt bæredygtig. Tag Manhattan, sindbilledet på den tætte by. Selvforsynende med energi, fødevarer, byggematerialer, tekstiler ? nej tværtimod en by dybt afhængig af sit opland. Storbyen har en symbiotisk afhængighed af, at der er en verden omkring, hvor man til stadighed kan hente sine råvarer og dumpe sine rester. Og selvom Manhattan er omgivet af vand og ligner den perfekte tætte by, så er den også omgivet af et bredt bånd af urban sprawl ? en zone, som hverken har den tætte bys fordele i form af, at vi bruger færre ressourcer og har lettere ved at lave en kollektiv transport, eller det åbne lands produktive funktioner. Arealerne mellem husene er her i stor udstrækning parkeringspladser og pyntehaver. Hvis man forestillede sig det areal, hvorfra Manhattans (eller hele New Yorks) befolkning fik sin mad, sin beklædning, sine bygge materialer, sin varme og elektricitet ? ?det moderne opland? eller måske mere betegnende ?det globale opland? – så har man et billede af hele det system, som må gøres bæredygtigt, før Manhattan og New York med rimelighed kan kaldes bæredygtig. Tilbage til København, så står vi med en kommune, som har en fornem ambition om at blive CO2-neutral i 2025 ? men ud fra en snæver definition af, hvad det vil sige, hvor det indebærer, at der reduceres ~5 ton CO2 pr. indbygger pr. år (ved planens vedtagelse lå dette tal på omkring halvdelen af landsgennemsnittet). For et års tid siden opgjorde NIRAS, at hver borger i hovedstadsområdet havde et samlet CO2-fodaftryk på 19,3 ton pr. år ? eller næsten fire gange mere. Vores brug af ?oplandet? tegner et verdensomspændende net, hvor vores mad (og vores husdyrs mad) høstes over hele verden, vores byggematerialer hentes hjem fra hele verden, vores tøj og praktiske fornødenheder fremstilles i lande med billigere lønninger og færre miljøkrav, mens en stadig større del af vores fritid udspiller sig på højfjeldet eller under sydlige himmelstrøg. Altsammen muliggjort af en kunstigt billig transport, som er ved at bringe klodens klimasystem alvorligt ud af balance. Her ville det give god mening at forsøge at se byen i et sådant systemisk perspektiv ? som det system, som leverer de økosystem-tjenester, som gør, at vi kan opretholde livet i byerne. En mark her, en mine dér, en skov og en fabrik dér og en badestrand dér. Det ville give et bybillede, som passer bedre med vores samlede CO2-aftryk. Og det ville gøre det forståeligt ? og naturligt ? at vi i vores klima- og bæredygtighedsindsats må virke for at optimere ikke bare vres byer, men vores tilstedeværelse i hele systemet. Det ville også tydeliggøre indsatsen for, at byernes opland igen bliver det umiddelbare opland: At vi i langt større udstrækning spiser årstiden lokalt producerede råvarer, at vi ikke er med til at fælde regnskov for at få plads til vores sojamarker, at vi bygger af lokale materialer og i langt højere end i dag, høster vores energi og fornødenheder i det umiddelbare opland osv. Man kunne måske ligefrem opstille et indeks for, hvor lokalt, en bys opland kunne gøres. Tilbage til Singapore, så burde verdenssamfundet hjælpe en sådan moderne bystat ud over sin fastlåsthed i at det ikke kan lade sig gøre. Måske udskrive en åben international konkurrence om, hvordan Singapore kunne afvikle sin fossile afhængighed, måske bare ringe til ARUP og få dem til at lave en plan for CO2-neutralitet. For selvfølgelig kan det lade sig gøre, i hvert fald sådan som København lige nu definerer CO2-neutralitet. Og det er når man hører sådanne indlæg, at man forstår, at det nytter at gøre København CO2-neutral, langt ud over de få mio. ton CO2, der er tale om. Der er brug for klare eksempler på, at byer kan opnå CO2-neutralitet og samtidig gennemgå en hensigtsmæssig-attraktiv udvikling. Dermed bliver det også vigtigt at tage diskussionen, om Københavns nuværende definition på CO2-neutralitet holder som mål. For det skulle gerne være sådan, at hvis alle byer gjorde som København, at det så virkelig nyttede. Men det er her, vi er nødt til at indtænke vores globale opland, og sikre, at ikke kun det, som sker inden for bygrænsen, bliver CO2-neutralt, men at vi får hele vores CO2-fodaftryk med. Tilbage til klimaforhandlingerne i Bonn, så er det ved sidesessions som disse, at der til stadighed sker fremskridt, og verden gradvist lykkes med at skabe en fælles forståelse af, som her hvad lighedsbegrebet overhovedet indebærer. Hvordan kan vi fordele den nødvendige klimaindsats, så alle lande yder efter evne, og ingen hindres i bæredygtig udvikling? ‘Workshop on equitable access to sustainable development’ ved klimaforhandlingerne i Bonn 16.05.2012. rummer en række meget spændende oplæg, som kan følges på UNFCCCs hjemmeside i to webcam-sessions: Session I, II og III (formiddag), samt Session IV (eftermiddag). Til højre for videobilledet kan man (faneblad: Slides) følge præsentationerne, og man kan om ønsket downloade dem (faneblad: Agenda). Session I Some key notions relating to equity in the context of climate change, Sivan Kartha, Stockholm Environment Institute. An approach to equity issues in climate change , Prodipto Ghosh, TERI – The Energy and Resources Institute. Session II AOSIS, Bolivia, India, Switzerland og South Centre Session III LDC (Bangladesh), China, Singapore, CAN International og Discussions. Session IV EU, USA, Brazil, Australia, Egypt og Discussions.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Thu, 17 May 2012 12:53:52 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/13/red-light-district/ I de seneste år har det centrale København fået sine Red Light Districts, hvor Middelalderbyens smukke huse ligger badet i infrarødt lys. Billedet herover er fra Gråbrødretorv, hvor så godt som alle spisesteder efterhånden har arrangeret sig med grisevarmere i et forsøg på at fastholde et Middelhavssommervarmt klima året rundt på 56. breddegrad. Op til klimatopmødet var det på tale at lave en fælles aftale om ikke at bruge sådanne terrassevarmere, men det glippede. Siden er tingene gledet tilbage til business as usual. Måned for måned kommer der flere og flere af disse grisevarmere i bybilledet, og i dag er der kun en enkelt af Gråbrødretorvs restauranter, som holder stand mod denne hån mod klimaet. Blev de så kun tændt i den udstrækning, at restaurantens gæster udtrykkeligt bad om det, men stort set hver aften her i foråret har grisevarmerne strålet deres rødgustne lys ud over tomme borde og store i al slags vejr. Fiona Hall, som repræsenterer de liberale i Europa-parlamentet, udtalte i 2008: “Following the introduction of the UK smoking ban outdoor patio heater sales have soared, and I appreciate that if we ban heaters there are implications for those in the hospitality industry. Individuals do have practical alternatives to keeping warm outside. However, Climate Change is now affecting all of us, and we must all do our part. I believe outdoor patio heaters are a luxury the planet cannot afford.” En række engelske butikskæder har da også taget konsekvensen og har fjernet terrassevarmere fra deres varesortiment. Jeg kan derfor kun opfordre Københavns Kommune til fremover kun at forny udeserveringstilladelser på betingelse af, at det sker uden brug af grisevarmere. De er et helt forkert signal at sende for en by, som vil være Verdens Miljømetropol i 2015 og CO2-neutral i 2025. Og indtil disse røde lamper bliver fjernet, må vi markere vores utilfredshed ved ikke at spise i griselampernes skær. Se tidligere blog-indlæg: KLIMA+ restauranter og Phil Whoolas: When outside, wear a jumper.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sun, 13 May 2012 23:23:18 +0100 http://louiselula.com/2012/05/11/tgif/ jeg fik ikke opvarmningstjansen, men tak til jer, der stemte på mig, alligevel. det var ret pænt af jer. jeg er i stedet gået i gang med at booke andre jobs, og så starter jeg min egen virksomhed lige om lidt. det er ret spændende og meget vildt, synes jeg. jeg har ikke fundet på et navn endnu, men deadline er søndag aften. hmmm.. jeg skriver freelanceartikler og laver blogs – og selvfølgelig musik. så det er en form for produktionsselskab, som jeg starter. mens jeg tænker over min nye virksomhed, glæder jeg mig over, at det er weekend – min søde ven Christoffer har fødselsdag i morgen, og jeg vil i morgen varme op til hans fest med kasper bjørke. xoxo lula Del med andre Louise Lula louise lula Fri, 11 May 2012 22:09:49 +0100 http://louiselula.com/2012/05/11/tgif/ jeg fik ikke opvarmningstjansen, men tak til jer, der stemte på mig, alligevel. det var ret pænt af jer. jeg er i stedet gået i gang med at booke andre jobs, og så starter jeg min egen virksomhed lige om lidt. det er ret spændende og meget vildt, synes jeg. jeg har ikke fundet på et navn endnu, men deadline er søndag aften. hmmm.. jeg skriver freelanceartikler og laver blogs – og selvfølgelig musik. så det er en form for produktionsselskab, som jeg starter. mens jeg tænker over min nye virksomhed, glæder jeg mig over, at det er weekend – min søde ven Christoffer har fødselsdag i morgen, og jeg vil i morgen varme op til hans fest med kasper bjørke. xoxo lula Del med andre Louise Lula louise lula Fri, 11 May 2012 22:09:49 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/10/james-hansen-game-over-for-the-climate/ Lederen af NASAs klimaforskningsafdeling James Hansen havde i gårsdagens New York Times et indlæg, hvor han opsummerer, hvorfor det er vitalt at få standset ikke bare Keystone XL-rørledningen og tar sand-udvindingen i Alberta, men som verdenssamfund at komme overens med, hvilke fossile reserver, vi giver plads til at udvinde, og hvilke, vi som ansvarligt verdenssamfund lader ligge i jorden. For omkring fem år siden udtrykte Hansen det i al sin enkelhed: “Coal is best left in the ground”. Siden har højere oliepriser gjort udvinding af en række unconventional olieforkomster, tar sands og tar shale rentable. Og Hansen har måttet udvide sine anbefaling til, at vi klimatologisk set gjorde bedste i at lade kul og en bred vifte af ukonventionelle olieforekomster blive i jorden. Hvis ikke vi gør det, er det ifølge Hansen “Game over for the climate”. Det er stærke ord, som vi alle burde lade sive ind, for at handle efter dem. Men er verdenssamfundet i stand til at handle rationelt i forhold til en samlet udfordring? Eller vil vi verden rundt se den kortfristede interesse overvokse det fælles bedste? Siden COP15 synes kul- og olieindustriens lobbyisme og støjproduktion at have taget til i en sådan grad, at man har fået rum for at kunne fortsætte uantastet nogle år endnu. Og hvor vi for fire år siden havde et håb om, at Obama ville løfte USA ind i en omstillingsproces på en måde, så det var med til at vise vejen i verdenssamfundet. Så er det svært at finde næring for samme håb om lederskab på klima-området, selv hvis han bliver valgt for en ny fireårs-periode. James Hansens opinion i New York Times har jeg tilladt mig at gengive i sin helhed herunder: . Game Over for the Climate James Hansen, New York Times 09.05.2012. GLOBAL warming isn?t a prediction. It is happening. That is why I was so troubled to read a recent interview with President Obama in Rolling Stone in which he said that Canada would exploit the oil in its vast tar sands reserves ?regardless of what we do.? If Canada proceeds, and we do nothing, it will be game over for the climate. Canada?s tar sands, deposits of sand saturated with bitumen, contain twice the amount of carbon dioxide emitted by global oil use in our entire history. If we were to fully exploit this new oil source, and continue to burn our conventional oil, gas and coal supplies, concentrations of carbon dioxide in the atmosphere eventually would reach levels higher than in the Pliocene era, more than 2.5 million years ago, when sea level was at least 50 feet higher than it is now. That level of heat-trapping gases would assure that the disintegration of the ice sheets would accelerate out of control. Sea levels would rise and destroy coastal cities. Global temperatures would become intolerable. Twenty to 50 percent of the planet?s species would be driven to extinction. Civilization would be at risk. That is the long-term outlook. But near-term, things will be bad enough. Over the next several decades, the Western United States and the semi-arid region from North Dakota to Texas will develop semi-permanent drought, with rain, when it does come, occurring in extreme events with heavy flooding. Economic losses would be incalculable. More and more of the Midwest would be a dust bowl. California?s Central Valley could no longer be irrigated. Food prices would rise to unprecedented levels. If this sounds apocalyptic, it is. This is why we need to reduce emissions dramatically. President Obama has the power not only to deny tar sands oil additional access to Gulf Coast refining, which Canada desires in part for export markets, but also to encourage economic incentives to leave tar sands and other dirty fuels in the ground. The global warming signal is now louder than the noise of random weather, as I predicted would happen by now in the journal Science in 1981. Extremely hot summers have increased noticeably. We can say with high confidence that the recent heat waves in Texas and Russia, and the one in Europe in 2003, which killed tens of thousands, were not natural events – they were caused by human-induced climate change. We have known since the 1800s that carbon dioxide traps heat in the atmosphere. The right amount keeps the climate conducive to human life. But add too much, as we are doing now, and temperatures will inevitably rise too high. This is not the result of natural variability, as some argue. The earth is currently in the part of its long-term orbit cycle where temperatures would normally be cooling. But they are rising – and it?s because we are forcing them higher with fossil fuel emissions. The concentration of carbon dioxide in the atmosphere has risen from 280 parts per million to 393 p.p.m. over the last 150 years. The tar sands contain enough carbon – 240 gigatons – to add 120 p.p.m. Tar shale, a close cousin of tar sands found mainly in the United States, contains at least an additional 300 gigatons of carbon. If we turn to these dirtiest of fuels, instead of finding ways to phase out our addiction to fossil fuels, there is no hope of keeping carbon concentrations below 500 p.p.m. ? a level that would, as earth?s history shows, leave our children a climate system that is out of their control. We need to start reducing emissions significantly, not create new ways to increase them. We should impose a gradually rising carbon fee, collected from fossil fuel companies, then distribute 100 percent of the collections to all Americans on a per-capita basis every month. The government would not get a penny. This market-based approach would stimulate innovation, jobs and economic growth, avoid enlarging government or having it pick winners or losers. Most Americans, except the heaviest energy users, would get more back than they paid in increased prices. Not only that, the reduction in oil use resulting from the carbon price would be nearly six times as great as the oil supply from the proposed pipeline from Canada, rendering the pipeline superfluous, according to economic models driven by a slowly rising carbon price. But instead of placing a rising fee on carbon emissions to make fossil fuels pay their true costs, leveling the energy playing field, the world?s governments are forcing the public to subsidize fossil fuels with hundreds of billions of dollars per year. This encourages a frantic stampede to extract every fossil fuel through mountaintop removal, longwall mining, hydraulic fracturing, tar sands and tar shale extraction, and deep ocean and Arctic drilling. President Obama speaks of a ?planet in peril,? but he does not provide the leadership needed to change the world?s course. Our leaders must speak candidly to the public – which yearns for open, honest discussion – explaining that our continued technological leadership and economic well-being demand a reasoned change of our energy course. History has shown that the American public can rise to the challenge, but leadership is essential. The science of the situation is clear – it?s time for the politics to follow. This is a plan that can unify conservatives and liberals, environmentalists and business. Every major national science academy in the world has reported that global warming is real, caused mostly by humans, and requires urgent action. The cost of acting goes far higher the longer we wait – we can?t wait any longer to avoid the worst and be judged immoral by coming generations. James Hansen directs the NASA Goddard Institute for Space Studies and is the author of ?Storms of My Grandchildren.? James Hansen: Game Over for the Climate, New York Times 09.05.2012. Se tidligere blog-indlæg tagged James Hansen.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Thu, 10 May 2012 21:21:55 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/10/awaaz-amazonas/ Amazon-området udgør verdens måske største grønne lunge, med en kolossal vigtighed for verdens biodiversitet og klimabalance. Men efter nogle få år, hvor skovfældningen så småt syntes at være under opbremsning, bliver der nu i et brasiliansk lovforslag lagt op til totalrydninger i hidtil uset omfang. Derfor har Awaaz har netop rundsendt denne opfordring til at stå bag en underskriftsindsamling om at omstøde den nye lov: The Brazilian Congress has just passed a catastrophic forestry bill that gives loggers and farmers free rein to cut down huge swaths of the Amazon. Now only President Dilma can stop it. Fortunately, the timing is on our side – in weeks Dilma will host the world?s biggest environmental summit and insiders say she cannot afford to open it as the leader who approved the destruction of the rainforest. She?s facing mounting domestic pressure, with 79% of Brazilians rejecting this new bill. Now, if we join them we can turn up the global heat and push her to axe the bill, not the rainforest. Dilma could make her decision any day. Let’s get her to veto the bill now. Use the online form to sign the urgent petition to stop the Amazon chainsaw massacre and if you have already signed – send this to everyone!   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Thu, 10 May 2012 01:33:39 +0100 http://louiselula.com/2012/05/07/opvarmning-for-christian-juncker/ jeg fik at vide i går, at jeg er med i opløbet om et opvarmningsjob for christian juncker på rust d. 27. maj. juncker udgiver sit nye album d. 29. maj og holder sit release party på natklubben på nørrebro. jeg vil enormt gerne opvarme for ham – både fordi jeg synes, at manden er ret skøn, men også fordi det vil være en ære og en stor oplevelse at spille sådan et job. vi har jo netop spillet på rust, og det gik virkelig godt, så jeg vil elske at gentage succesen. for at få lov til at spille skal jeg have flest ‘likes’ af de tre kunstnere, som er med i opløbet – de to andre er louise dubiel og christoffer møller. hvis du vil hjælpe mig tættere på målstregen, skal du gå ind på christian junckers facebook-side og klikke ‘synes godt om’ ved mit billede. det synes jeg helt klart, at du skal gøre. her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150860280701276&set=a.10150860280306276.467368.192786201275&type=1&theater men hvis du hellere vil høre christoffer møller eller louise dubiel, skal du selvfølgelig stemme på dem. jeg kender kun louise, og hun er i hvert fald meget spændende. og uanset, om jeg kommer til at varme scenen op for christian eller ej, så synes jeg, at du skal se og lytte med her. det er christians nyeste, og det er ret godt.   xoxo lula Del med andre Louise Lula louise lula Mon, 07 May 2012 21:41:40 +0100 http://louiselula.com/2012/05/07/opvarmning-for-christian-juncker/ jeg fik at vide i går, at jeg er med i opløbet om et opvarmningsjob for christian juncker på rust d. 27. maj. juncker udgiver sit nye album d. 29. maj og holder sit release party på natklubben på nørrebro. jeg vil enormt gerne opvarme for ham – både fordi jeg synes, at manden er ret skøn, men også fordi det vil være en ære og en stor oplevelse at spille sådan et job. vi har jo netop spillet på rust, og det gik virkelig godt, så jeg vil elske at gentage succesen. for at få lov til at spille skal jeg have flest ‘likes’ af de tre kunstnere, som er med i opløbet – de to andre er louise dubiel og christoffer møller. hvis du vil hjælpe mig tættere på målstregen, skal du gå ind på christian junckers facebook-side og klikke ‘synes godt om’ ved mit billede. det synes jeg helt klart, at du skal gøre. her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150860280701276&set=a.10150860280306276.467368.192786201275&type=1&theater men hvis du hellere vil høre christoffer møller eller louise dubiel, skal du selvfølgelig stemme på dem. jeg kender kun louise, og hun er i hvert fald meget spændende. og uanset, om jeg kommer til at varme scenen op for christian eller ej, så synes jeg, at du skal se og lytte med her. det er christians nyeste, og det er ret godt.   xoxo lula Del med andre Louise Lula louise lula Mon, 07 May 2012 21:41:40 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/06/opfordring-til-pensionskasserne/ Har lige sendt nedenstående til min pensionskasse – eller rettere ville jeg gøre det. I det lille kontaktvindue på Unipensions hjemmesiden var der kun plads til spørgsmålet i første del.  Kan kun opfordre andre til at markere tilsvarende.   Kære Pensionskasse I går var det International Tar Sands Day verden rundt. Af en opgørelse i den forbindelse fremgik det, at Danmarks fem største pensionsselskaber tilsammen havde investeringer for 2,5 mia. kr. i udvindingen af tar sands i Canada. Der er tale om virksomheder som Shell, BP, Total (FR), Statoil ASA, Exxon, ConocoPhillips, Suncor, Chevron og Imperial Oil, se: www.klimabevaegelsen.dk/doc/tarsands/Pensionsfonde.pdf. Det fremgår ikke af denne opgørelse – og heller ikke umiddelbart af Unipensions hjemmeside – om Unipension har tilsvarende investeringer. Jeg vil derfor gerne spørge, om Unipension (min pensionskasse) har økonomiske interesser i udvindingen af den canadiske tjæresand? Klima- og bæredygtighedsmæssigt står udvindingen af Tar Sand som noget af det dummeste, mennesket i nyere tid har fundet på. Udvindingen medfører kolossale miljøproblemer og ødelæggelser af oprindelige landskaber, og udvindingsprocessen er så energikrævende, at det kun er et resultat af en helt utilstedelig lobby-virksomhed, hvis det nogensinde lykkes for Canada at få olien ind i EU. Samtidig advarer ledende klimatologer om, at hvis vi tager hul på ukonventionelle forekomster som tar sand og oil shale, så er det en bombe under verdenssamfundets målsætning om at holde udviklingen under 450 ppm og 2 C, og kampen for at langtidsstablilisere klimaudviklingen er definitivt har tabt. I den nuværende situation har Pensionskasserne ikke bare til opgave snævert at sikre optimal forrentning, men fuldt så meget at sikre, at medlemmernes midler varetages på en måde, så den verden vi lader vores børn og børnebørn arve, har sin optimale værdi. Jeg håber derfor, at Unipension med målsætningen om ?Ansvarlige Investeringer? har holdt sig fri af investeringer i udvindingen af tjæresand ? og at man i den udstrækning, at dette ikke er tilfældet, genovervejer sin position og afvikler disse investeringer inden for en kort tidsfrist for at placere midlerne i virksomheder, som aktivt understøtter omstillingen til en bæredygtig fremtid. Med venlig hilsen, Jens Hvass  . Links til yderligere information: www.jenshvass.com/blog/2012/04/07/garth-lenz-the-true-cost-of-oil/ www.jenshvass.com/blog/2012/04/06/to-the-last-drop-canadas-dirty-oil-sands/ www.jenshvass.com/blog/2012/02/16/tar-sands-oil-extraction-the-dirty-truth/ www.jenshvass.com/blog/2012/01/19/til-det-21-aarhundredes-daarligste-ide/ www.jenshvass.com/blog/2010/07/31/james-e-hansen-om-norsk-klimapolitik/   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sun, 06 May 2012 13:22:23 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/06/opfordring-til-pensionskasserne/ Har lige sendt nedenstående til min pensionskasse – eller rettere ville jeg gøre det. I det lille kontaktvindue på Unipensions hjemmesiden var der kun plads til spørgsmålet i første del.  Kan kun opfordre andre til at markere tilsvarende.   Kære Pensionskasse I går var det International Tar Sands Day verden rundt. Af en opgørelse i den forbindelse fremgik det, at Danmarks fem største pensionsselskaber tilsammen havde investeringer for 2,5 mia. kr. i udvindingen af tar sands i Canada. Der er tale om virksomheder som Shell, BP, Total (FR), Statoil ASA, Exxon, ConocoPhillips, Suncor, Chevron og Imperial Oil, se: www.klimabevaegelsen.dk/doc/tarsands/Pensionsfonde.pdf. Det fremgår ikke af denne opgørelse – og heller ikke umiddelbart af Unipensions hjemmeside – om Unipension har tilsvarende investeringer. Jeg vil derfor gerne spørge, om Unipension (min pensionskasse) har økonomiske interesser i udvindingen af den canadiske tjæresand? Klima- og bæredygtighedsmæssigt står udvindingen af Tar Sand som noget af det dummeste, mennesket i nyere tid har fundet på. Udvindingen medfører kolossale miljøproblemer og ødelæggelser af oprindelige landskaber, og udvindingsprocessen er så energikrævende, at det kun er et resultat af en helt utilstedelig lobby-virksomhed, hvis det nogensinde lykkes for Canada at få olien ind i EU. Samtidig advarer ledende klimatologer om, at hvis vi tager hul på ukonventionelle forekomster som tar sand og oil shale, så er det en bombe under verdenssamfundets målsætning om at holde udviklingen under 450 ppm og 2 C, og kampen for at langtidsstablilisere klimaudviklingen er definitivt har tabt. I den nuværende situation har Pensionskasserne ikke bare til opgave snævert at sikre optimal forrentning, men fuldt så meget at sikre, at medlemmernes midler varetages på en måde, så den verden vi lader vores børn og børnebørn arve, har sin optimale værdi. Jeg håber derfor, at Unipension med målsætningen om ?Ansvarlige Investeringer? har holdt sig fri af investeringer i udvindingen af tjæresand ? og at man i den udstrækning, at dette ikke er tilfældet, genovervejer sin position og afvikler disse investeringer inden for en kort tidsfrist for at placere midlerne i virksomheder, som aktivt understøtter omstillingen til en bæredygtig fremtid. Med venlig hilsen, Jens Hvass  . Links til yderligere information: www.jenshvass.com/blog/2012/04/07/garth-lenz-the-true-cost-of-oil/ www.jenshvass.com/blog/2012/04/06/to-the-last-drop-canadas-dirty-oil-sands/ www.jenshvass.com/blog/2012/02/16/tar-sands-oil-extraction-the-dirty-truth/ www.jenshvass.com/blog/2012/01/19/til-det-21-aarhundredes-daarligste-ide/ www.jenshvass.com/blog/2010/07/31/james-e-hansen-om-norsk-klimapolitik/   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sun, 06 May 2012 13:22:23 +0100 http://hammersmeden.wordpress.com/2012/05/01/tilhaengere-af-global-opvarmning-afslorer-deres-agenda-en-systematisk-omskabelse-af-mennesket/ hammersmeden Hammersmedens blog Tue, 01 May 2012 23:15:21 +0100 http://tilstandsrapport-energitjek.dk/tjek_paa_dit_energiforbrug_til_opvarmning.php online forhandlere af tjek på dit energiforbrug til opvarmning tjek på dit energiforbrug til opvarmning tjek på dit energiforbrug til opvarmning Tilstandsrapporten bliver udført af en bygningssagkyndig Tilstandsrapport Hovedstadsområdet Beskikket bygningssagkyndig ti tjek på dit energiforbrug til opvarmning webmaster@tilstandsrapport-energitjek.dk EnergiTjek af energiforbruget i din bolig - EnergiTjek af energiforbruget i din bolig Tue, 01 May 2012 06:17:04 +0100 http://gingerblondie.wordpress.com/2012/04/27/what-weve-been-up-to/  Fødselsdagsgave til veninde – cookie dough med m&m’s   Frokost med en anden veninde der havde fødselsdag, vi havde lavet et fint kort :)    Nachos på Café Woody i Lyngby Middag med veninder Lækre milkshakes (opskriften finder du her)  Opvarmning med champagne og jordbær! Tivolitur Fest … Læs resten → gingerblondie Ginger & Blondie Fri, 27 Apr 2012 17:30:49 +0100 http://hammersmeden.wordpress.com/2012/04/15/co2-styrer-ikke-jordens-temperatur/ hammersmeden Hammersmedens blog Sun, 15 Apr 2012 17:43:40 +0100 http://jonathannielsen.wordpress.com/2012/04/14/pressemeddelelse-afskaffelse-af-tilslutningspligten-vil-vaere-godt-for-skaevinge/ Efter at repræsentanter fra Skævinge Fjernvarmelaug, den 22. februar i år, mødtes med repræsentanter fra Liberal Alliance til et meget konstruktivt møde på Christiansborg, blev flere relevante ministre afkrævet svar på en række presserende spørgsmål om fjernvarme, energipriser og den såkaldte tilslutnings- og forblivelsespligt, som blandt andet betyder, at en ejer af fast ejendom kan [...] jonathannielsen Jonathan Nielsen Sat, 14 Apr 2012 23:37:24 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/08/klima-investeringer-som-kan-betale-sig/ Stort set alle klimainvesteringer er rentable rent global- og samfundsmæssigt set. Endda sker der ikke så meget – først og fremmest fordi en meget stor del af miljøomkostningerne stadig er eksternaliserede, hvilket vil sige at udgifterne er lagt over på nogle andre, er udgifter, som først udfolder sig i fremtiden, eller abstrakte udgifter – for eksempel tab af nedbør i Uruguai og Argentina på grund af fældning af regnskov i Amazon-bækkenet. Derfor har der også været lagt så stor vægt på at få sat en pris på udledningen af drivhusgasser. Ovenstående diagram illustrerer fornemt, hvilke virkninger en CO2-afgift vil af en given størrelse kunne få. En kvotepris på blot 10 euro vil få relativt lille fonrandrende kraft – hvorimod en kvotepris på 50 euro vil gøre langt de fleste omlægninger rentable, og en kvotepris på 100 euro vil gøre det til en god forretning at blive CO2-neutral i stort set alle situationer.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sun, 08 Apr 2012 15:37:19 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/07/garth-lenz-the-true-cost-of-oil/ . Igennem 20 år har Garth Lenz skildret verdens miljøproblemer i billeder – mange af de billeder, som kan ses i blog-indlægget fra i forgårs, Landskaber under ødelæggelse, er indfanget med hans linser. I denne video kan man opleve Garth Lenz på en TED-konference i januar fortælle med en næsten knugende indlevelse om de drastiske konsekvenser af tar sand-udvindingen i Alberta, som i disse år totalskamferer stadig større dele af Canadas oprindelige landskaber samtidig med at det forgifter mennesker og dyr og slår bunden ud af den globale klimaindsats. Kan kun opfordre til at støtte op om tar sand-arrangementer 5. maj (se event-side på Facebook), som retter sig mod de mange firmaer, som investerer i uhyrlighederne i Alberta. Vi må sammen og hver især gøre vores til at mindske efterspørgslen på olie, og vi må ikke mindst sikre, at vores banker, pensionskasser, aktiepuljer osv. ikke er en del af finansieringen af den udvinding af tar sand i Alberta, som har været karakteriseret som vor tids største organiserede naturødelæggelsesprojekt. Se tidligere blog-indlæg: Keystone XL update, Tar Sands Oil Extraction – The Dirty Truth, Det 21. århundredes dårligste idé, Bill McKibben om kampen for klimaet,James Hansen foran Det Hvide Hus, Bill McKibben om Keystone XL olieledningen, James E. Hansen om norsk klimapolitik og James Hansen: Why I must speak out about climate change. P.S. Kom til at se, at dette er blog-indlæg nr. 800 – en slags rund dag for Strøtanker om bæredygtighed med et indlæg, som med billedet til hjælp spænder ud mellem det globale og det lokale, det smukke og det grusomme.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sat, 07 Apr 2012 02:20:58 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/05/landskaber-under-odelaeggelse/ vis slideshow » . Disse billeder stammer fra Alberta, Canada, hvor udstrakte oprindelige landskaber i disse år bliver revet op med rode for at få adgang til underliggende lag af tar sand – bitumen- og tjæreholdige sandlag, som man med kolossale kraftanstrengelser kan omdanne til en tyktflydende råolie. Men prisen er voldsom, for ikke at sige ubetalelig. Dels står et tempereret urskovsområde på 3½ gange Danmarks størrelse overfor at blive totalraseret og vandkredsløbet uhelbredeligt svinet til. Dels er forekomsterne af tar sand i området så omfattende – det vurderes, at der er i alt 169,3 billioner tønder olie i området – at afbrændingen af denne olie vil medføre en fordobling af den mængde CO2, som mennesket har pumpet ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse og dermed gøre det 100% sikkert, at verdens klimamålsætninger ikke kan overholdes, men at vi tværtimod vil se så stor en global opvarmning, at klimaforandringerne bliver selvaccelererende. Stadig er “kun” et areal på størrelse med det dobbelte af Bornholm blevet raseret som på billederne herover, men tar-sand-forekomsterne strækker sig over 142.000 km² eller et område på størrelse med England. Tar sand-olien er derfor blevet et af klimapolitikkens vigtigste brændpunkter. Dels har der været fokuseret meget på tåbeligheden af planlagte rørledninger fra Alberta til Stillehavsområdet og Keystone XL rørledningen tværs over kontinentet til de amerikanske raffinaderier ved den amerikanske sydkyst, så olien kan nå frem til forbrugerne. Dels står der lige nu i EU en administrativ kamp for at forbyde tar sand-olien – ikke fordi det er tar sand, men fordi der går langt mere energi til udvindingen af tar sand-forekomsterne end konventionel olie. Af samme grund troede man indtil for få år ikke, at disse forekomster nogensinde ville blive rentable at udvinde. Dette kort viser dels størrelsesordenen af en række af verdens vigtigste olieforekomster, dels fordelingen af den CO2-udledning, som opstår i forbindelse med deres udvinding, transport, raffinering og gasafbrændinding (flare), i de tilfælde, hvor gassen ikke indsamles.  Man kan her se, at den samlede CO2-udledning for den canadiske tar sand olie med 26,7 g CO2 pr. MJ ligger 3-4 gange højere end olien i Nordsøen (med hhv. 8/6,2 g CO2 pr. MJ). Klimatologisk set er det bydende nødvendigt, at vi ikke brænder alle kendte fossile reserver af, hvis vi vil sikre fremtidens klima. Og dermed er det indlysende, at alle disse “ukonventionelle” olieforekomster, som er meget energikrævende og ødelæggende at udvinde, forbliver i jorden. Vi er derfor kommet dertil, at vi er nødt til at stoppe olieselskaberne i blot at fortsætte deres udvinding som hidtil, hvis vi vil sikre klodens fremtid. Derfor er der 5. maj International Tar Sand Campagn Day og 350 Climate Impacts Day. På denne dag vil der være events over hele verden. I København vil der være fokus på at sprede viden om tjæresand og på de danske og skandinaviske virksomheder og institutioner, som investerer i tjæresand. Se programmet for dagen på www.350.dk.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Thu, 05 Apr 2012 23:00:53 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/04/kastelsgraven-som-recipient/ Dette indlæg om Københavns Kommunes planer om ved skybrud at lede spildevand i Kastelsgraven er i dag indsendt som høringssvar. Det søger at fremdrage det principielt problematiske i, at vi (mis)bruger vores sparsomme bynatur ved i skybrudssituationer af lukke store mængder gadevand ud i grønne oaser som Brønshøjparken og Kastelsgraven – i det mindste uden forud at klarlægge konsekvenserne undersøge, om der findes løsninger, som giver bedre bymiljø og er mere i tråd med Københanvs overordnede klimatilpasningsstrategi. . Kastelsgraven som recipient Med stigende globale temperaturer står København som andre byer verden rundt overfor en klimatilpasningsproces, som i de kommende år vil nødvendiggøre betydelige justeringer, og som med den nuværende tøven  i det internationale samfund overfor den nødvendige klimaindsats på lidt længere sigt vil ændre vores bygningers og byrums fremtræden markant. På den korte bane vil en vigtig del af denne klimatilpasning være hele den måde, vi forholder os til regnvandet på. Med den styrtregn, som ramte København 2. juli 2011, fik vi en forsmag på, hvad vi har i vente. På få timer faldt der 150 mm regn over det centrale København. Det blev karakteriseret som en 500-års-regn – og samtidig som noget, vi måske fremover snarere vil opleve hvert tiende eller tyvende år. Meteorologerne taler således ikke bare om varmere vejr og vådere vintre, men om mere ekstreme regnhændelser med op til 30% voldsommere nedbør, end vi kender i dag. Det gode er, at det kan løses – rundt omkring i verden er der masser af eksempler på, at man har formået at indrette sig med langt større nedbørsmængder. Men det vil kræve markante ændringer i vores nuværende måde at håndtere regnvandet på. To strategier Der åbner sig groft sagt to strategier, som det er vigtigt at gøre sig klar i den nuværende situation – to måder at møde udfordringen på: 1) det nuværende kloak- og vandafledningssystem udbygges, så det kan tage selv de voldsomste regnskyl, eller 2) den nuværende måde at håndtere regnvandet på, hvor stort set alt det vand, som rammer byens flader, ledes direkte i kloakken, forlades. I stedet tilstræber man i langt højere grad end nu en vifte af såkaldte LAR-løsninger – en Lokal Afledning af Regnvandet hvor regnvandet opsuges, tilbage­holdes, nedsives eller forsinkes. Allerede i baggrundsrapporten til afsnittet om klimatilpasning i Københavns Kommunes (KKs) kli­maplan kunne man i 2009 læse, at merudgiften ved at skulle opgradere kloaksy­ste­met til at kunne håndtere 30% større regnmængder (strategi 1) ville ligge i størrelsesordenen 10 mia. kr. Der er således mange penge at spare, hvis man gennem en serie af koordinerede til­tag sikrede sig, at KKs nuværende kloakkapacitet også fremover vil være til­strækkelig. Udgifterne til gennemførelsen af strategi 2 er så vidt vides ikke opgjort. Men med mere vegetation, flere grønne tage og en større grad af lokal opsamling og anvendelse af regnvandet er der heller ikke blot tale om en udgift. Her får vi samtidig en masse bykvalitet forærende, en sundere og grønnere by med mere fuglesang, større biodiversitet og frodighed. Samtidig vil det større vegetationsvolumen i byen vil være med til at køle byen. Og blot få år længere fremme vil et andet aspekt af klimatilpasningen blive mere påtrængende, at vores huse og byrum bliver ubehageligt varme om sommeren, hvis ikke vi køler og skygger dem med vegetation. Her vil strategi 1-løsningen tilsvarende være at installere aircondition­ing i store del af vo­res byg­ningsmasse med et stærkt øget energi­forbrug til følge. Strategi 2 er således langt mere frem­tidssikret, bæredygtig og i overensstemmelse med byens intentioner om at være Verdens Miljø­metropol og at nå CO2-neutralitet i 2025. Som det fremgår både af Klimatilpasningsplanen og af LAR Metode­hånd­bogen har KK da også prisværdigt lagt op til en klimatilpasningsstrategi, hvor man i høj grad søger at imødegå de øgede nedbørsmængder gennem en øget lokal anvendelse, nedsiv­ning eller forsinkelse af regnvandet. På den baggrund virker Tillæg nr. 1 til spildevandsplanen,¹ som nu er sendt til høring, noget overraskende. Her fremlægges ni tiltag til overløbsløsninger ved ekstremregn, som alle må henregnes til strategi 1. Fire af forslagene vedrører Indre By, og i tre af disse tilfælde vil man lede overfla­devand direkte i havnen. Det giver måske mening, da man ellers kunne være nødsaget til at lede urenset kloakvand i havnen, i og med at havne­bassinet må betragtes som en relativt stor og robust recipient. Men det fjerde og miljømæssigt set mest problematiske tiltag er et ønske om at kunne lukke vejvandet fra Esplanaden og Grøn­ningen ud i Kastelsgraven i tilfælde af ekstrem­regn. På kortet herover ser man det område omkring Grønningen og Nyboder, som med de nuværende afledningsforhold forventes at ville blive oversvømmet ved en 100-års-regn.   Vejvandets beskaffenhed Kastelsgraven fremstår i dag som et levende miljø – som en slags urban skovsø. I varme sommerperioder kan vandet få en fært, hvilket kunne tyde på, at balancen med den nuværende gennemstrømning kan forskubbes selv med mindre forstyrrelser. Men der er tale om en levende biotop, og ved Kastelsgraven kan man sommeren igennem så godt som altid møde fiskehejren og – hvis man står stille længe nok – se den få fangst. Det virker derfor ikke som nogen hensigtsmæssig løsning at reducere Kastelsgraven til recipient. I Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2008, som er udarbejdet af COWI, er miljø-belastningen kun vurderet i forhold til næringsforureningen (s. 34). Det vil sandsynligvis være det mindste problem med vejvandet, som vil indeholde betydelige mængder af olierester, dækstøv, tungmetaller og andre kedelige sager, som vil blive ledt ud i Kastelsgraven sammen med gadevandet og gradvist ophobe sig i fødekæden. Der er i det foreliggende overhovedet ikke redegjort for, hvad det vil have af konsekvenser for dyrelivet i og omkring et lille ferskvandsområde som Kastelsgraven med begrænset gennemstrømning. I videnblad 7.3-3 fra Skov og Landskab ved KU Life, hedder det: “Veje og parkeringsarealer udgør ofte en stor procentdel af de befæstede arealer, navnlig i tætte byområder. Som led i byens klimatilpasning er det derfor oplagt at forsøge at håndtere regnvand fra disse arealer, det såkaldte vejvand, lokalt, og dermed skaffe mere plads i kloakkerne. En mulighed er at nedsive vejvandet, men eftersom vejvand typisk er forurenet med eksempelvis miljøskadelige metaller og olie, er nedsivningen forbundet med bekymring for det underliggende grundvands kvalitet.” Herefter beskrives i videnbladet, hvordan afledning af vejvand med fordel kan ske gennem en særlig filterjord, som er i stand til at tilbageholde størstedelen af vejvandets urenheder. Her er vejvandet håndteret som et regulært miljøproblem. Der er derfor et åbent spørgsmål, om man kan tale om en ?lokalitet, hvor ud­lednin­gen vil være harmløs?, som det står side 13 i Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2008. I hvert fald har man med det foreliggende ikke dokumenteret, at det vil være harmløst for Kastelsgraven. På den baggrund er det lidt foruroligende at iagttage, at tidsplanen allerede er langt fremskreden, med pro­jektering og udbud i fuld gang og ønsker om realisering i perioden april-juli 2012 (s. 15). Man kan selvfølgelig håbe på, at naturfredningsmyndighederne vil sætte en stopper for planerne – iværksættelsen forudsætter en række dispensationer, som der allerede er ansøgt om. Men det er lidt fortvivlende at se, at den klimatilpasning, som skulle åbne byens vandkredsløb og styrke byforgrønnelse og biodiversitet, måske viser sig at have en lang række andre ansigter. Vi vil derfor opfordre til, at KK gentænker dette forslag og sikrer, at alle klimatilpasningstiltag samtidig bliver en styrkelse af bymiljøet og biodiversiteten. Man burde i det mindste forud tilbundsgående undersøge, om der findes alternativer, som måske koster lidt mere, men som skånede Kastelsgravens miljø. Den fremadrettede attitude Det fremgår af Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2008 (s. 31 & 34), at der er tale om et afvandingsområde på cirka 5,6 hektar, og at der forventes en regnhændelse hvert tiende år, som vil føre til udledningen af 2.700 m³ vand. Man burde således omformulere opgaven til: Hvordan sikrer man sig gennem koordinerede grønne initiativer en opsamling, forsinkelse eller lokal nedsivning af det overskydende regnvand inden for det 5,6 hektar store område? Hvordan omsætter man dette problem til et bedre bymiljø? Forud for tiltag som de nu fremlagte burde man lave en konkret vurdering af, hvor mange vandingstønder, grønne tage, vandåbne gårdbelægninger og andre LAR-tiltag, der skal til i det 5,6 hektar store afvandingsområde for at løse si­tuationen uden overløbsventil til Kastelsgraven – eller endnu bedre få eksterne konsulenter til at forestå opgaven, ligesom man har bedt COWI om at lave et forslag til en rørløsning. Det ville være den proaktivt fremadrettede attitude. Det ville måske kræve en to- eller treårig indsats at identificere muligheder, virkemidler osv. og skabe den nødvendige dialog med boligforeninger, ejerforeninger og private lodsejere derom. Men det ville der være format over. Og det ville være i tråd med KKs overordnede strategi. I redegørelsen står der side 34, at man måske senere kan bruge systemet til også at lede tagvand i Kastelsgraven. Havde der blot været tale om en ren tagvandsafledning, var der lidt mere grund til at antage, at udledningen ville være harmløs. Noget andet er, at med nedbørsmængder som 2. juli sidste år – som ikke var en 10-årsregn, men snarere en 500-årsregn – vil der ikke blot være tale om ud­led­nin­­g af 2.700 m³ vejvand, men over­slags­­mæssigt 3,5 gange mere, eller cirka 10.000 m³. Den del af Kastelsgraven, som vender ud mod Grønningen, er skønsmæssigt under 20.000 m², hvorfor der i sådanne ekstremregnssituationer vil være tale om en meget voldsom påvirk­ning af Kastelsgraven som biotop. Samtidig må man formode, at den største organiske forure­ning af Kastelsgraven ikke kommer fra vejvandstil­førslen, men fra det forhold, at bundsedi­menter vil blive vold­somt hvirvlet op. LAR-pulje og prioriterede indsatsområder Det har tidligere i forbindelse med et høringssvar om LAR metodehåndbogen været fremført det rimelige i at etablere en LAR-pulje med de 10 mia. kr., som man må formode at kunne spare ved at implementere LAR-løsninger systematisk i særligt udvalgte områder for herigennem dels at sikre, at denne udvidelse af kloaksystemet ikke blev nødvendig, dels at kickstarte den del af byforgrønnelsesprocessen, som omhandler lokal afledning, opsamling og forsinkelse af regnvandet. Disse midler skal ikke bare spredes jævnt, men bruges strategisk til at understøtte, at også mere omkostningstunge LAR-tiltag gennemføres i en zone som de 5,6 hektar bag Kastelsgraven, således at man sikrer sig den nødvendige tilbageholdelseskapacitet – og gradvist når frem til, at regnvandet ikke som nu er et problem, men tværtimod en vigtig ressource. I det her foreliggende høringssvar er problematikken ridset op omkring Kastelsgraven og det at reducere vores bynatur til recipient. Man kunne tilsvarende om et andet af de ni fremlagte tiltag spørge om det er forsvarligt at lede store mængder vejvand ud i Brønshøjparken? Her er der med en vurderet nedbørsmængde på 1.050 m³ for en 10-årsregn tale om en lidt mindre skala. Samtidig er det en helt anden type forstadsbebyggelse, så det gav god mening at gøre begge områder til særlige LAR indsatsområder. Vi står i den nuværende situation med store muligheder for gennem klimatilpasningsindsatsen at skabe bedre bymiljøer, og det vil være meget ærgerligt, hvis de forspildes med rørløsnin­ger som projekt 3 og 5 i det fremlagte Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2008. Ovenstående høringssvar har været lagt til drøftelse på bloggen Strøtanker om bæredygtighed og har været vendt med en række ressourcepersoner. Med håbet om strategisk klarsyn og respektfuld omgang med vores sparsomme bynatur, Jens Hvass Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2008, Københavns Kommune december 2011 (pdf).¹ Høring: Tillæg til Spildevandsplan, Københavns Kommune 2012 (hvor øvrige høringssvar kan ses). Kastelsgraven som recipient (dette høringssvar) i pdf-format. Se tidligere blog-indlæg: Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, Reetablering af Københavns vandkredsløb (om LAR metodehåndbogen) og Kortlægning af styrtregnen over København.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Wed, 04 Apr 2012 12:12:35 +0100 http://justablogkbh.wordpress.com/2012/04/04/nye-navne-til-roskilde-festivalen/ Roskilde Festivalen har netop udsendt en presse besked som fortæller om Warm-Up dagende som jo foregår fra D.1 til D.4 Juli. “Apollo Countdown” er navnet på dette års helt nye scene med elektronisk musik, Og det vil være her samt … Læs resten → justAblog JustAblogkbh Wed, 04 Apr 2012 11:19:55 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/03/ny-bundrekord-for-den-europaeiske-kvotepris/ Foreløbige opgørelser peger på, at EUs CO2-udledninger sidste år faldt med 2,6% til 1,89 mia. ton CO2, hvilket har fået kvoteprisen på det europæiske kvotemarked til at falde til et historisk lavpunkt. I går kunne “retten” til at udlede 1 ton CO2 således købes for blot 6,14 euro eller under 50 danske kroner.¹ Dette er en hån mod klimaindsatsen, og hele dette system af kvoteafgifter, som med hjælp fra markedets logik skulle tilskynde til klimaoptimering, må siges at have slået fejl. Tværtimod må virksomheder, som i denne situation klimaoptimerer, skele til konkurrenterne blot kan fortsætte med at pumpe CO2 ud som hidtil og betale en rent symbolsk pris derfor. Så kvotesystemet trænger i den grad til et eftersyn. Hvis det skal bringes til at fungere efter hensigten, skal der til stadighed absorberes kvoter i en form for kurspleje, som man i mange år praktiserede på landbrugsområdet, hvor man for eksempel sikrede, at kursen aldrig faldt under f.eks. 100 euro. Dette er stadig langt fra de samfundsmæssige omkostninger ved udledningerne. I 2011 blev det således beregnet beregnet, at ?the social cost of carbon? – den indirekte omkostning ved udledningen af 1 ton CO2 – lå mere end 100 gange højere end dagens kvotepris (omkring 5.000 kr./ 660 euro). På den baggrund er et kvotesystem med en pris på 6 euro for retten til at lukke 1 ton CO2 ud i atmosfæren en absurditet (se tidligere blog-indlæg: Den fulde pris for CO2-udledninger). Senest har vi omkring det danske energiforlig set, hvordan det som en del af den almindelige støjproduktion omkring klimaindsatsen har været fremført, at det ikke mindsker CO2-udledningerne i EU, at vi i stort omfang omlægger til vedvarende energi i Danmark – at det tværtimod blot giver plads til, at andre kan svine endnu mere. Men det er en fejl ved kvotesystemet, ikke ved det danske energiforlig. Det burde være sådan, at hver gang man satte en solfanger eller vindmølle op, så blev EUs kvoteloft automatisk sænket tilsvarende. Ligeledes kunne man forestille sig, at hver gang produktion blev udflaget til steder med billigere arbejdsløn og mindre klimakrav, blev loftet sænket tilsvarende.  På den måde blev presset på dem, som ikke gør noget, bevaret. I et tidligere blog-indlæg: Kunstigt åndedræt til det europæiske kvotesystem er der en graf, som visualiserer, hvilken kvotepris, som vil gøre det økonomisk attraktivt at lave hvilke indsatser. Dette betyder imidlertid ikke, at ændringerne automatisk finder sted – tværtimod er der en vis inerti, som man for eksempel kan se det på efterisoleringsområdet, hvor det ikke får os til automatisk at isolere tage og hulmure eller at skifte til nye vinduer med markant lavere varmetab selvom det ville være tjent ind på ganske få år. Kvotesystemet er barn af markedstænkningen, men vi kommer nok til at indse, at hvor markedsmekanismerne nogenlunde kan regulere udbud og efterspørgsel på et blomstermarked inden lukketid, så kan markedsmekanismernes evne til at lede verden sikkert og hurtigt igennem den forestående totalomlægning fra den fossile afhængighed ligge på et meget lille sted. Hvis vi overhovedet skal fortsætte med kvotesystemer, må vi ikke bare sikre, at kursen holdes på et niveau, hvor der er tale om et solidt økonomisk incentive. Vi må samtidig få et mere realistisk billede af, hvad kvotemarkedet nogensinde kommer til at kunne formå – og indse, at selv hvis det lykkes at bringe kursen op i et niveau, som står i rimeligt forhold tilomkostningerne ved CO2-udledninger, vil være nødvendigt med en stor vifte af andre indsatser for at sikre, at omstillingen til vedvarende energi kommer til at ske tilstrækkeligt hurtigt til at København ikke står under vand i det 24. århundrede. Se tidligere blog-indlæg tagged CO2-kvoter. EU carbon price plumbs new depths on weak emissions data, Business Green 03.04.2012.¹   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Tue, 03 Apr 2012 12:12:33 +0100 http://www.kasperkay.dk/earth-hour-2012/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=earth-hour-2012 Jeg kommer til at sidde i mørket og nyde stilheden og tanken om, at jeg er med i en begivenhed som finder sted verden over. Der er noget ved sådan en global tanke der sætter alting i et anderledes inspirerende perspektiv. Som jeg har gjort hvert år, så afsætter jeg hele dagen til at slukke lyset. I 24 timer vil jeg lade mørket omfavne mig, og lade tankerne flyde hen på tanken om en bedre fremtid med nedsatte klimaforandringer og en aftagende global opvarmning. Kasper Kay INSPIRERENDE LIVSREFLEKTIONER | INSPIRERENDE LIVSREFLEKTIONER Sat, 31 Mar 2012 18:00:23 +0100