De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et overskrift http://www.overskrift.dk Mon, 07 May 2012 19:02:23 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.musikparlamentet.dk/vaekst-i-vaekstlaget-i-2012 Photo: Paw Ager Vækstlaget er vigtigt! Det er her, fremtidens talenter finder næring. Men hvordan står det til i undergrunden i 2012? Musikparlamentet og SOUND-TJEK stikker en finger i jorden. Det er vigtigt at have et sundt, musikalsk vækstlag. Det er her, fremtidens talenter vokser frem – dem der en dag skal tjene pengene til musikbranchen og skabe værdi for alle musikglade danskere. Vilkårene for vækstlaget ændrer sig hele tiden ? især betinget af kulturpolitiske forandringer og beslutninger. Vi fået en ny kulturminister og det giver anledning til at tage et kig på vækstlagets betingelser i 2012. Hvilket bedre sted at gøre det end i musikbyen Roskilde og på Gimle SOUND-TJEK Festival? På Gimle SOUND-TJEK Festival er musikere, koncertgængere og lokale musikaktører samlet og den lejlighed vil vi gerne benyttet til at danne os et overblik over situationen. Hvordan er vilkårene lige nu og hvad kan vi gøre for at forbedre dem? Sagt med havebrugs-termer: Vi har samlet et panel med grønne fingre til at se på dem, der er grønne i faget. To lokale musikaktører der til dagligt arbejder med vækstlagsmusikere og to musikere, der selv har kæmpet for en plads i solen. De vil hjælpe os med at luge ud i fordomme og misforståelser på området, men forhåbentlig også plante et håb i alle vi, der gerne vil være med til at styrke den nye musik, der hvor den spirer.   Panel: Jacob Olesen – Roskilde Rising/Råstof Marianne Fruergaard ? Bandakademiet Silas Bjerregaard ? Turboweekend Mirza Radonjica ? Siamese Fighting Fish/Newborn Music   Moderator: Mark Stokholm Tid: Kl. 19:00 Sted:  Gimle - Helligkorsvej 2 – 4000 Roskilde Tilmeld dig på Facebook     Relaterede indlæg: Festivaldød ? ?I tager helt fejl? Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Torben Eik Musikparlamentet Mon, 07 May 2012 13:16:02 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/innovationskonkurrence-2012-tre-finalister-er-fundet Musikparlamentets innovationskonkurrence 2012 vil blive uddelt under denne weekends Spot Festival. En kyndig dommerkomité har udvalgt 3 finalister som skal dyste om hovedpræmien på 10.000 kr sponsoreret af Musikzonen. Læs mere om finalisterne her: Indie rock og fitness, Kunst og musik i et unik event og et musikalsk landkort over København er de tre meget forskellige bud, som tegner årets felt i Musikparlamentets innovationskonkurrence.  Når konkurrencen på fredag finder sin vinder er det 3. år i træk, at Musikparlamentet hylder innovation i musikbranchen. I år var udfordringen at finde nye samarbejder mellem musikere og virksomheder der udbyder oplevelser. Målet var at sætte fokus på nye mulige og innovative forretningsmodeller. De tre forslag er blevet udvalgt af en dommerkomité bestående af Lisa Klindt (direktør i Musikzonen som også har sponsoreret hovedpræmien), Musiker og sangskriver Michael Møller, Katja Moesgård (DBU), Peter Mørk (Volcano Concepts) og Piet Breinholm (Bestyrelsesmedlem i ROSA og Spot Festival). Ud fra en vurdering af realiserbarhed, markedsøkomisk forståelse og en langsigtet orientering har komitéen sorteret i de mange forslag og fundet frem til disse: 1. ”KulturLeg” – Kat Jarby (katjarby@gmail.com) Ifølge Kat Jarby kan kulturinstitutioner og musikere tilføje hinanden værdi og skabe et unik event, hvis blot de leger mere sammen. 2. “Copenhagen Music Map” – Jesper Mikkelsen (jesper.mik@gmail.com) Jesper Mikkelsen vil tage koncertturisterne i København i hånden og vise dem vej til de bedste oplevelser. 3. “Music Fit” – Josefine Aggeboe og Julie Vestergaard Nissen (kontakt Julie Vestergaard mail@julievn.dk) Josefine Aggeboe og Julie Vestergaard ser et potentiale i de musikalske misfits som lider under fitnesscenterets hang til hård dance musik. Kom og hør de tre finalister uddybe deres koncepter under dette års SPOT Festival. Det hele finder sted på “Kedlen” – Godsbanen fredag d. 5 maj kl 13.30-14.30. For yderligere info om konkurrencen, kontakt konkurrence@musikparlamentet.dk eller ring til advokat Morten Bøgenskjold 51 84 51 85   Relaterede indlæg: Innovationskonkurrencens vinderkoncept: Alle kan blive bookere Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012 Præsentation af projektet: Den Udvidede Koncertoplevelse Musikparlamentet på SPOT (2010) Toppen af pop/dance: SPOT er ren branchehygge Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Kristian Rasmussen Musikparlamentet Wed, 02 May 2012 20:32:01 +0100 http://www.denfri.dk/2012/04/the-power-of-the-headline-decoding-the-n-word/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=the-power-of-the-headline-decoding-the-n-word ?Negro steals car from 80-year old woman as she unloads goods?, announced the headline on Dagbladet Roskilde. This is the headline that has caused the ?storm in a teacup?, as many hurried to call it: Political correctness gone mad, the awful truth of the attack on the freedom of speech, race-obsessed media and the inconsistencies of the liberal holier-than-thou conspiracy. ?Negro is after all a Latin word described in the dictionary as someone with dark skin? was a common sight in many online fora. By reading some of the commentaries posted in the mainstream Danish media you would be tempted to think we are still in 1937 (skip to 00?47??-01?15??). Surely someone has got to clean the thick layer of dust resting on their library?s shelves. With notably few exceptions, this was pretty much the majority opinion, leading me to believe this was not a matter of race, at least not entirely. First there is the question of geography and language. The culturally-dominant English language permeates Danish as it does every other language. In English the emotional charge is shared between the words negro and its very poor cousin, nigger. The latter is considered so offensive, it is often referred to as the N-word. Abroad, negro has grown to own that charge alone. I still cringe every time I hear a Dane use the F-word, perhaps innocently employed by the imported user, but nonetheless still relatively offensive to English speakers. This only highlights the dangers of growing lack of connectivity between the brain and the mouth. Then there is the question of writing skills and editorial judgement. Poor on both counts no doubt. As some people have pointed out, the headline was a quote by the 80-year old and not a statement by the newspaper. Even if the paper forgot to use the inverted commas. A government minister stepped into the controversy giving it the now customary and all-important Facebook rebuke, while the editor of the newspaper defended the headline as a means of helping the police with the job of identifying the suspect. He did so, of course, by making every black person in Roskilde (and the whole country, as I suspect he probably drove away in the stolen car) a suspect. It all sounds like obvious material for Frank Hvam and Casper Christensen. According to Østbjerg it was ?appropriate? to describe the man’s ethnicity: ?It is a description that makes it easier to find the man. If he had been a red-head, I would have written it. If he had been fat, I had would have written it,” he told Journalisten.dk. ?In principle I do not mind if we use the word negro. But in this situation I admit the article could have been phrased more elegantly?, another Dagbladet Roskilde editor said, chest-deep into the rhetorical quicksand. What exactly did she mean by that? It?s only normal to expect the rapacious capitalist and his henchmen to defend their corporate interests at any cost. The contemptuous politician will do anything to win him a few votes. Justifying the unjustifiable shouldn?t be the job of the journalist. As for redhead and fat, it?s hardly worth a mention. This was lame because it was nothing but the guidebook answer to the accusations of bigotry the newspaper stood against. Rebelling against the constraints of language, behaviour and ideas which may be perceived as being potentially offensive to certain groups of people has come to be seen as a symbol of courage. Anything is more or less acceptable for the sake of telling the truth. ?Political correctness gone mad? became the world-famous recurrent feature of British newspaper Daily Mail, otherwise known as the ?Daily Hate?, the ?Daily Bile? and the ?Daily Heil?. In the United States, FOX News is the proud spokesperson of the fight against the Politically Correct. This newsroom in Roskilde has set itself too high a bar. Did he or didn’t he? You would think that when US Republican politician and ex-presidential hopeful Rick Santorum ? someone who any mainstream Conservative would have no problem in describing as a slightly close-minded individual ? stopped one syllable short of addressing President Barack Obama by what it sounded like the N-word, this would have been enough to demonstrate the present toxic nature of the different versions of the word in question. Because no one can really be sure which one Santorum was about to utter, but everyone assumes it was the really ugly one. Just because it took its time for the word negro to be dropped by the Danish manufacturers of chocolate-coated marshmallows I really don?t believe anyone can accuse Danes of being inherently racist. I also don?t think the 80-year old woman, who originally used the charged word, intended to be polemical. It was she who ended up being abused by bigots. They probably didn?t mean to expose her bigotry either. We are talking of an 80-year old woman. Her definition of negro has probably remained pretty much unadulterated with time. It?s like trying to persuade my parents no one really cooks with margarine anymore. A newspaper editor really should know better. So was Dagbladet Roskilde’s ?N-gate? an innocent ? or incompetent – mistake or an indication of something more worrying? In the end, common sense prevailed and the paper eventually replaced the word ?negro? with ?man?. That is more than can be said for many a commentary I?ve read in the last few days, again demonstrating that between freedom of expression and the expression of aggression runs a very fine line. Since the Mohammed cartoon controversy Danes have prided themselves on standing up for freedom of speech. An honourable cause, but not a Danish invention. Clearly, no one is bound by the chains of common sense and sensitivity. Some challenge them for the sake of art for instance. You may even choose to consider the word negro a neutral word. You?re in your right to do so. In 1963, Martin Luther King still identified his race as negro. In 2012 you’re entitled to choose your words. Just accept it that some of them won’t make you many friends. Which, I admit, is fine enough for some people. Luis Cardador DENFRI Sat, 28 Apr 2012 17:03:23 +0100 http://www.denfri.dk/2012/04/the-power-of-the-headline-decoding-the-n-word/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=the-power-of-the-headline-decoding-the-n-word ?Negro steals car from 80-year old woman as she unloads goods?, announced the headline on Dagbladet Roskilde. This is the headline that has caused the ?storm in a teacup?, as many hurried to call it: Political correctness gone mad, the awful truth of the attack on the freedom of speech, race-obsessed media and the inconsistencies of the liberal holier-than-thou conspiracy. ?Negro is after all a Latin word described in the dictionary as someone with dark skin? was a common sight in many online fora. By reading some of the commentaries posted in the mainstream Danish media you would be tempted to think we are still in 1937 (skip to 00?47??-01?15??). Surely someone has got to clean the thick layer of dust resting on their library?s shelves. With notably few exceptions, this was pretty much the majority opinion, leading me to believe this was not a matter of race, at least not entirely. First there is the question of geography and language. The culturally-dominant English language permeates Danish as it does every other language. In English the emotional charge is shared between the words negro and its very poor cousin, nigger. The latter is considered so offensive, it is often referred to as the N-word. Abroad, negro has grown to own that charge alone. I still cringe every time I hear a Dane use the F-word, perhaps innocently employed by the adoptive user, but nonetheless still relatively offensive to English speakers. This only highlights the dangers of the growing lack of connectivity between the brain and the mouth. Then there is the question of writing skills and editorial judgement. Poor on both counts no doubt. As some people have pointed out, the headline was a quote by the 80-year old and not a statement by the newspaper. Even if the paper forgot to use the inverted commas. A government minister stepped into the controversy giving it the now customary and all-important Facebook rebuke, while the editor of the newspaper defended the headline as a means of helping the police with the job of identifying the suspect. He did so, of course, by making every black person in Roskilde (and the whole country, as I suspect he probably drove away in the stolen car) a suspect. It all sounds like obvious material for Frank Hvam and Casper Christensen. According to Østbjerg it was ?appropriate? to describe the man’s ethnicity: ?It is a description that makes it easier to find the man. If he had been a red-head, I would have written it. If he had been fat, I had would have written it,” he told Journalisten.dk. ?In principle I do not mind if we use the word negro. But in this situation I admit the article could have been phrased more elegantly?, another Dagbladet Roskilde editor said, chest-deep into the rhetorical quicksand. What exactly did she mean by that? It?s only normal to expect the rapacious capitalist and his henchmen to defend their corporate interests at any cost. The contemptuous politician will do anything to win him a few votes. Justifying the unjustifiable shouldn?t be the job of the journalist. As for redhead and fat, it?s hardly worth a mention. This was lame because it was nothing but the guidebook answer to the accusations of bigotry the newspaper stood against. Rebelling against the constraints of language, behaviour and ideas which may be perceived as being potentially offensive to certain groups of people has come to be seen as a symbol of courage. Anything is more or less acceptable for the sake of telling the truth. ?Political correctness gone mad? became the world-famous recurring feature of British newspaper Daily Mail, otherwise known as the ?Daily Hate?, the ?Daily Bile? and the ?Daily Heil?. In the United States, FOX News is the proud spokesperson of the fight against the Politically Correct. This newsroom in Roskilde has set itself too high a bar. Did he or didn’t he? You would think that when US Republican politician and ex-presidential hopeful Rick Santorum ? someone who any mainstream Conservative would have no problem in describing as a slightly close-minded individual ? stopped one syllable short of addressing President Barack Obama by what it sounded like the N-word, this would have been enough to demonstrate the present toxic nature of the different versions of the word in question. Because no one can really be sure which one Santorum was about to utter, but everyone assumes it was the really ugly one. Just because it took its time for the word negro to be dropped by the Danish manufacturers of chocolate-coated marshmallows I really don?t believe anyone can accuse Danes of being inherently racist. I also don?t think the 80-year old woman, who originally used the charged word, intended to be polemical. It was she who ended up being abused by bigots. They probably didn?t mean to expose her bigotry either. We are talking of an 80-year old woman. Her definition of negro has probably remained pretty much unadulterated over time. It?s like trying to persuade my parents no one really cooks with margarine anymore. A newspaper editor really should know better. So was Dagbladet Roskilde’s ?N-gate? an innocent ? or incompetent – mistake or an indication of something more worrying? In the end, common sense prevailed and the paper eventually replaced the word ?negro? with ?man?. That is more than can be said for many a commentary I?ve read in the last few days, again demonstrating that between freedom of expression and the expression of aggression runs a very fine line. Since the Mohammed cartoon controversy Danes have prided themselves on standing up for freedom of speech. An honourable cause, but not a Danish invention. Clearly, no one is bound by the chains of common sense and sensitivity. Some challenge them for the sake of art for instance. You may even choose to consider the word negro a neutral word. It’s your right to do so. In 1963, Martin Luther King still identified his race as negro. In 2012 you’re entitled to choose your words. Just accept it that some of them won’t make you many friends. Which, I understand, is fine enough for some people. Luis Cardador DENFRI Sat, 28 Apr 2012 17:03:23 +0100 http://volumee.dk/afrikansk-mango-slankepille-er-fup/ Hvis du har hørt om pillen med Afrikansk Mango, der lover kæmpe vægttab, må vi skuffe med, at det eneste du taber er en masse penge – og at ingen piller dukker op!! Afrikansk mango – ... Louise Volumee.dk - Danmarks Modeportal Mon, 23 Apr 2012 16:11:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/overskrift/~3/eFcWOVsQBAw/ To interessante cases om sociale medier og påvirkning af brands fandt sted i Danmark i sidste uge på samme dag for hhv. Dell og YouSee. Dell Den første case er Dell, som havde inviteret til seminar i forbindelse med at grundlæggeren Michael Dell var i landet. Som moderator havde Dell valgt “blæerøven” Mads Christensen, som kommer med sine kommentarer til den skæve kønsfordeling i IT-branchen med udtryk som ?IT branchen er heldigvis en af de sidste bastioner, som kan holde kvinderne ude. Kønskvoteringen er stadig nogenlunde sund og rask i jeres branche?. I publikum sidder bla. blogger og radiovært Christiane Vejlø, som hurtigt ytrer sig på Twitter med f.eks.:   Så får Mads Christensen lagt sin dagsorden. “Der er jo næsten ingen piger her i salen og det er jeg glad for. Hvorfor er I her overhovedet?” ? Christiane Vejlø (@christianevejlo) April 17, 2012 Diskussionen tager hurtigt fart på Twitterog senere skriver Christiane Vejlø en længere blog-post: “Dress code: Blåt slips og mand!” Dagen efter er der en lang række indlæg i forskellige medier, og Dell bliver nødt til at distancere sig fra Mads Christiensens kommentarer. Senere blogger også Dorte Toft på Berlingske med “Danmark som frizone for ‘Hold kæft, kælling’. Fordel?”. Via Overskrifts Overblik værktøjet kan man se og undersøge antallet, fordellingen og indholdet af omtalerne. Normalt er der omkring 5 – 15 indlæg om dagen omhandlende Dell, mens i dagene omkring Dell-sagen var mellem 150 – 200 indlæg, overvejende fra Twitter, men også blog-indlæg og kommentarer. Antal omtaler af Dell fra 5/4 til 19/4 2012.   YouSee Den anden case handler om YouSee, som under Champions League kampen mellem Real Madrid gav sorte huller i transmissionen, til stor frustration for fodbold-seerne. Som det ses af tilsvarende graf for YouSee, gav problemerne “seer-storm” i de sociale medier: Antal omtaler af YouSee fra 5/4 til 19/4 2012.  Normalt er der mellem 10 og 20 indlæg om Yousee, mens der på dagen var over 300 indlæg, igen hovedsageligt på Twitter. Hos Yousee må pressechef Ib Konrad Jensen da også erkende “Det værste i min tid” (fra Sporten.dk). Endnu engang eksempler på hvor hurtigt (dårlig) omtale kan sprede sig vha. sociale medier, og vigtigheden for virksomheder og brands at kunne reagere hurtigt på denne slags social medie krisehåndtering, også via Social Media Monitoring. Stefan Bøgh-Andersen Overskrifts underskrift Mon, 23 Apr 2012 12:38:18 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/voxpop-debat-om-livemusikkens-muligheder-reaktioner-fra-de-fremmodte Livemusikken blev udfordret, da Musikparlamentet og Rytmisk Center i samarbejde med Lydkultur og Livelaboratoriet inviterede indenfor til debat torsdag d. 29. marts på Ideal Bar. Aftenens panel bestod af Esben Marcher (Forbrændingen), Signe Høirup Willie Jørgensen (Jomi Massage), live coach Kristian Koch og ekspert i oplevelse økonomi Anna Porse. Debatten gik blandt andet på behovet for fornyelse af koncertformatet, og hvad spillesteder såvel som artister selv kan gøre. Efterfølgende tog vi en snak med nogle fra publikum, for at høre hvad de mente om aftenens debat.  Lise Michaela Lodahl, 24 år, studerer performance design på RUC. Foto: Rasmus Bjørn Dahl. Hvad synes du om aftenens debat? Jeg synes, det var en rigtig spændende debat. Dog savnede jeg nogle mere konkrete eksempler på, hvordan man kan udfordre livescenen. Det gik lidt for meget op i Facebook og øvelokale fremfor, hvad man faktisk kan gøre. Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet? Ja, der er et behov, da der er så mange muligheder for at høre god livemusik på både internettet og ude i byrummet. Hvis jeg skal have lyst til at give 300 kr. for en koncertoplevelse, forventer jeg at få noget særligt for det. Har du forslag til en alternativ koncertoplevelse, du ønsker at se? Man kan bruge rummet noget mere for at skabe noget interaktion. Derudover kan man gøre noget mere ved opvarmningen, så folk har lyst til at komme inden koncerten fremfor 10 minutter efter, den er startet. Hvis man får varmet publikum op på en ordentlig måde, kan der komme mere energi blandt publikum. Dette vil gå op i en højere enhed, når bandet spiller. Michael, 35 år, iværksætter og selvstændig. Foto: Rasmus Bjørn Dahl. Hvad synes du om aftenens debat? Overordnet er jeg lidt skuffet i forhold til oplægget. Jeg havde forventet et andet fokus, som hvad spillestederne kan gøre fremfor, hvad musikerne kan gøre. Desuden savnede jeg mere konkrete input, som dem de var inde på, om kombinationen af erhvervsliv kontra kultur, og hvordan de kan sammenspille. Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet? Det er der bestemt. Musikbranchens erfaringer peger på, at omsætningen ligger her. Da salget af fysiske enheder faldet, skal branchen tjene deres penge andetsteds. Der er koncertscenen en stor mulighed. Koncertstederne kan være et nyt sted, hvor man kan omsætte flere penge. Hvilken alternativ koncertoplevelse kunne du tænke dig at se? Jeg kan ikke sige det på forhånd, men jeg vil gerne blive glædeligt overrasket. Der er ufattelig mange tiltag man kan gøre, men der er for mange faktorer til, at jeg kan sige hvilken model der virker. Nikoline Bergman, 24 år, studerer performance design på RUC. Foto: Rasmus Bjørn Dahl. Hvad synes du om aftenens debat? Jeg synes, det var rigtig spændende, og der blev sagt nogle rigtig gode ting om hvordan man kan udfordre livescenen. Dog blev det ikke uddybet nok. Emnerne blev kun lige berørt, og så røg de over i nogle andre. Jeg ville gerne have hørt mere om, hvad man kan gøre ved rammerne, processerne eller menneskerne. Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet? Ja, helt klart. Der kan blive gjort så mange tiltag. Det traditionelle koncertformater er for kedeligt med en scene hvorpå musikerne er, og så står man som koncertgænger og kigger på dem. Hvis koncerten ikke har berørt én på en særlig måde, bliver de svære at skille fra hinanden. Hvilken alternativ koncertoplevelse kunne du tænke dig at se? Jeg synes det er spændende at gøre noget ved rummet. Jeg har været til koncerter i forbindelse med Frost Festivalen på Zoologisk Museum og Palmehuset. Det var rigtig spændende at forbinde rummet med den performance. Det kan man godt gøre mere ved. Man kan eventuelt få flere sanser i spil, da en koncertoplevelse er en stor auditiv sanseoplevelse. Det kan man blandt andet gøre med smagssansen eller lugtesansen, som Jomi Massage gjorde til Frost Festivalen ved at kombinere mad og musik. Relaterede indlæg: Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet Spot Festival i den varme stol Debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse. Liveparlamentet præsenterer: No Hay Banda Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Pernille Frederiksen Musikparlamentet Thu, 05 Apr 2012 10:12:23 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/paneldebat-livekoncerten-bor-vaere-en-unik-oplevelse Med oplæg fra Lydkultur og et kyndigt panel bestående af spillestedsansvarlige, musikere, livecoaches og en ekspert indenfor oplevelsesøkonomi, blev torsdag aften på Ideal Bar en åben refleksion over livekoncerten som oplevelse. Ifølge aftenens panel var det specielt musikerne som kunne løfte en koncert til at være unik. Foran omkring 60 fremmødte proklamerede moderater Torben Eik med et glimt i øjet, at omstændighederne på Ideal bar torsdag aften var ideelle for en musikbranche i problemer. Aftenens panel bestod nemlig af intet mindre end fire helte fra musikbranchens redning:  livescenen. I panelet sad live-coach Kristian Koch, komponist og performer Signe Høirup Willie Jørgensen (Jomi Massage), Anna Porse – ekspert i oplevelsesøkonomi og Esben Marcher – kreativ chef på spillestedet Forbrændingen. Udgangspunktet for aftenens debat var et oplæg fra Lydkulturs projektleder Rasmus Bjørn Dahl som viste videoer og eksempler på, hvordan Lydkultur arbejder med en udvidelse af koncertoplevelsen både før, under og efter koncerten. Og netop koncerten som oplevelse blev et centralt emne. En på opleveren. De fire paneldeltagere var alle relativt enige om, hvad der udgør en god oplevelse. Ifølge Kristian Koch er musikerne den største faktor. En troværdig performance giver den største oplevelse. Signe Høirup Willie Jørgensen var enig: - Der skal være noget på spil – Og derfor skal musikere gøre sig klart, HVAD de vil! Ifølge Willie Jørgensen er der 100-vis af bands derude som godt kan lide at spille musik ? men det behøver ikke betyde, at de kan give en troværdig perfomance. Esben Marcher og Anna Porse var enige om, at en oplevelse er en unik størrelse og koncertgængerne i højere grad vil have en unik oplevelse frem for ?bare? en koncert. Porse hilste Lydkultur velkomment og fandt det spændende at sigte efter at udvide oplevelsen. Før koncerten. I et forsøg på at redegøre for, hvad der konkret gøres for at forbedre koncertoplevelsen i dag, definerede Esben Marcher det, han vurderede som spillestedets nuværende opgave: - Spillestedernes rolle er at bygge op til koncerterne og skabe opmærksomhed. Han refererede til Forbrændingens samarbejde med Lydkultur, hvor der bl.a. blev uddelt goodiebags på S-togs stationen allerede inden koncerten. Anna Porse hilste denne ‘før koncerten’ tanke velkommen: -Det forventningsskabende element er musikbranchen dårlig til. Musikbranchen har meget at lære af andre brancher. F.eks. modebranchen hvor folk står på spring for at se nye kollektioner. Og så opfandt de jo også goodiebag’en. Kristian Koch var for så vidt enig, men påpegede at musikernes perfomance skulle være i orden: - Musikerne skal have styr på det grundlæggende – ellers er spillestedets arbejde spil af tid. Hvis musikerne ikke er gode nok har spillestedet nærmest sagt ?Kom til vores koncert. Vi håber I nyder denne lort!? til deres kunder. Både Kristian Koch og Anna Porse mente, at specielt musikerne kunne gøre meget for forventningen, men dette mødte kritik fra publikum, hvor en deltager stillede spørgsmål ved, om musikerne mon er blevet dårligere til at performe fordi, at de bruger al tiden på facebook? Willie Jørgensen gav ham ret og talte for at give musikerne lov til at være musikere. - Vi skal passe på med at gribe ind i den kreative tid ? for det er en flydende størrelse. Udvikling fra koncert til koncert. Egentlige konkrete forslag var i fåtal, men blandt publikum sad spillestedsleder Lars Sloth fra Gimle i Roskilde. Han kunne fortælle om nogle af de meter-vare koncerter, han så komme på besøg: - Musikere bør overveje at ændre deres liveperfomance fra sted til sted. Der skal være udvikling for ellers er det ikke LIVE-musik. Hvis det er det samme hver gang, kan man ligeså godt høre pladen. Panelet nikkede genkendende og udtrykte generel enighed om, at musikere overser et potentiale for at tilpasse sig spillestedet og de publikummer som er mødt op. Specielt Anna Porse påpegede at musikere er bange for at tænke deres fans som brugere. Dette mødte dog skepsis fra publikum. Esben Marcher udtrykte det via et eksempel fra sit spillested: - Nogen gange har vi 120 mennesker – andre gange har vi 20. Så nytter det ikke noget, at bandet spiller den helt store koncert. Det skal være mere i øjenhøjde. Willie Jørgensen ville dog heller ikke lade spillestederne gå ramt forbi: - Når jeg er ude at spille, ser jeg de her store kasser rundt om i landet, som måske er en eller anden kommunaldirektørs drøm, men de er nogen gange for store og kan føles rigtig tomme. De skulle måske også spørge sig selv om, hvad de vil? Måske er de bare for store? De fire helte fik ikke reddet branchen med bunker af konkrete forslag, men det blev påpeget at specielt musikerne overser et potentiale for at møde deres publikum. Samtidig blev projekter som Lydkulturs forsøg på en udvidelse af livekoncerten hilst velkommen i oplevelsens navn. Relaterede indlæg: Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor Fra Public til Poplic Service? Musikparlamentet – en forening i udvikling! Toppen af pop/dance: SPOT er ren branchehygge Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Kristian Rasmussen Musikparlamentet Tue, 03 Apr 2012 10:45:10 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/mikael-pass-livescenen-har-brug-for-udfordring Foto: Mikael Pass Torsdag den 29. marts inviterer Musikparlamentet & Rytmisk Center indenfor på Ideal bar ? Vega til en debat om udvikling og udfordring af livescenen. En af nyere tids succeshistorier inden for alternative koncertformer, er den kun 2 år gamle Frost Festival. Vi har taget en snak med Mikael Pass, festivaldirektør på Frost, der fortæller om et musikalsk lys i vintermørket. Frost Festival, som løb af stablen for første gang sidste år, er et nyt festivalformat, som har til formål at skabe unikke koncertoplevelser. Ud over at præsentere en række danske og internationale artister, skal festivalen også ses som en hyldest til det vinterkolde København. Den foregår nemlig ret utraditionelt i februar måned – en periode hvor der i Danmark ikke sker så meget andet på den rytmiske musikfront. - Idet vi har en hel måned at boltre os i, er der tid og plads til fokus – både for publikum, bands, presse og for os som arrangører, forklarer Mikael Pass. Ud over det alternative tidspunkt, adskiller festivalen sig også på locations. Dette kom bl.a. til udtryk, da Sleep Party People i februar gav koncert på Zoologisk Museum. - Vi præsenterer noget af den bedste danske og internationale musik lige nu og arbejder målrettet på at placere disse artister i rammer, der passer optimalt til deres form og udtryk. På den måde indtager vi både etablerede og alternative venues rundt omkring i København. Sulten efter noget nyt At skifte de etablerede spillesteder ud med mere alternative, giver utvivlsomt nogle udfordringer i form af strøm, logistik mm. Det gik alligevel meget nemmere end de på Frost Festival havde frygtet. Alle var meget samarbejdsvillige og tændte på idéerne. Mikael Pass beskriver Frost Festivals program som “kurateret” – idet bands, location og historiefortælling går op i en højere enhed. - Folk er sultne efter at prøve noget nyt en gang i mellem. Det har skærpet oplevelserne, da location og musik gik op i en højere enhed og bidrog til hinanden… Det gav mening. Det var sjovt. Det inspirerede alle deltagende parter. Det skal give mening at være anderledes Mickael Pass understreger, at han stadig holder meget af den traditionelle koncertform, som ikke har ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 50 år. Frost Festival skal ses som en sund kontrast og være med til at skærpe spillestedernes arbejde. Han mener at publikum sætter endnu mere pris på de traditionelle koncerter, når formatet bliver udfordret. - Men alle koncerter skal jo ikke være anderledes, skæve og bryde grænser – så ville det i sagens natur ikke være anderledes længere. Og samtidig er det vigtigt, at det ikke gøres bare for at være anderledes. Det skal give mening i forhold til bandet. På falderebet spurgte vi Mikael, hvad hans ultimative alternative koncertoplevelse ville være: - Uha – den er svær. Men en maratonkoncert med Tom Waits i et gammelt godstog på vej mellem Berlin og Transsylvanien ville da være meget fedt… Musikparlamentet og Rytmisk Center præsenterer debat om livescenen torsdag den. 29. marts på Ideal Bar – Vega. Her går vi sammen med Livelaboratoriet og projektet Lydkultur for at give publikum en ?særlig? oplevelse. Relaterede indlæg: Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm? Blogdød? Debat om markedsføring af musik på blogs Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Randi Pallesen Musikparlamentet Tue, 27 Mar 2012 13:54:14 +0100 http://volumee.dk/harfjerning-med-varm-voks-til-hjemmebrug/ Så er sæsonen med bare stænger ved at nærme sig, og dermed tiden hvor hårfri ben (for nogle) er et must! Hårfjerning med varm voks Jeg er rigtig begejstret for at bruge voks til hårfjerning, da det ... Louise Volumee.dk - Danmarks Modeportal Sat, 24 Mar 2012 13:19:36 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/lydkultur-brug-for-nye-toner-i-koncertformatet Rasmus Bjørn Dahl fortæller om Lydkultur og behovet for nye tiltag. Næste debat i denne sæson er på trapperne, og går løs d. 29. marts på Ideal Bar – VEGA. I samarbejde med koncertprojektet Lydkultur og Livelaboratoriet sætter Musikparlamentet fokus på livekoncerten som format. Vi har taget en snak med Rasmus Bjørn Dahl, der udover at være rygraden i Lydkultur, er stifter og projektleder af Livelaboratoriet.  Med hjælp fra Hovedstadens kulturpulje på 500.000 kr  er VEGA og Livelaboratoriet gået sammen om projektet Lydkultur. Her ønsker man at afprøve nye tilgange til live musik og udvikle koncertformatet. VEGA vil i samarbejde med Livelaboratoriet og fem udvalgte spillesteder; Templet i Lyngby, Global i København, Klaverfabrikken i Hillerød, Forbrændingen i Albertslund og Gimle i Roskilde skabe ny viden omkring livemusik. - I Livelaboratoriet brænder vi for udvikling af koncertformatet, forholdene omkring koncerter og i livebranchen generelt. Med Lydkultur har vi en solid platform, hvor vi netop kan arbejde med det, fortæller Rasmus Bjørn Dahl. Ifølge Rasmus er Livelaboratoriets formål udgangspunktet for Lydkultur. Koncertformatet skal udfordres, så der kan findes nye veje for musikoplevelser og forretningsmodeller i forbindelse med livemusik. I Livelaboratoriet er de overbeviste om, at der findes et uudnyttet potentiale i livemusikken. Alt for mange funktioner, arbejdsgange og produktioner kører på det sikre. Ambitiøst projekt af flere faser Ambitionen med projektet er at få lavet en masse tests og især målinger, som spillestederne ikke har ressourcer til at arbejde med til daglig. Når året er omme præsenteres en rapport, der skal kunne bruges fremadrettet af spillesteder og arrangører til at skabe bedre koncertoplevelser. Rapportens fokus er både publikum, artisterne og spillestederne selv. Forhåbentlig kan det inspirere andre i branchen til at lave egne udviklingsprojekter. Det kan opfordre kommuner og regioner til at sætte fokus på støttepuljer til udvikling af livemusikmiljøet. Ifølge Rasmus er arbejdet i fuld gang. - Foreløbig har vi arbejdet med video i forbindelse med koncerter. Dette både som promo-redskab og som decideret koncertfilm. Derudover særarrangementer, heriblandt WhoMadeWho?s omvendte koncert i Store Vega, add-ons (tillægsprodukter) i forbindelse med koncerten, såsom goodiebags, publikums-forplejning, eksklusiv hilsen fra artisten osv. Der arbejdes løbende med artikler og interviews, som er relevante i forbindelse med koncertproduktion, udtaler Rasmus Bjørn Dahl. Indtil videre har de involverede spillesteder i Lydkultur-netværket taget godt imod projektet. Fordelen ligger i at kunne tage del i et udviklingsprojekt, der har helt konkrete forsøg og målinger, spillestederne kan bruge i deres daglige arbejde. Inspiration til fremtidens koncerter Udover at præsentere projektet til Musikparlamentets debat d. 29. marts, afholder Lydkultur også et oplæg til Dansk Lives forårsseminar Live Goes Digi til april. Her præsenteres en række undersøgelsesresultater, og der lægges op til dialog omkring mulighederne for lignede udviklingsprojekter flere steder i landet og blandt andre spillesteder. På trods af Lydkultur kun løber over 2012, er Rasmus forhåbningsfuld med hensyn til koncertformatets fremtid. Livelaboratoriet vil forsat arbejde på at udfordre det sikre og afprøve nye veje med liveoptrædelser. - Forhåbentlig kan Lydkultur inspirere både politikere og musikbranchen til at sætte fokus på udvikling og derved etablere lignende projekter. Vi har brug for det, for musikken fortjener at blive præsenteret og formidlet i tidssvarende, tiltalende og ambitiøse rammer, siger Rasmus. Man kan høre oplæg fra Lydkultur og musik i Livelaboratoriet med bandet From The Sun. Efterfølgende står musikparlamentet for debatten. Det hele finder sted torsdag d. 29. marts på Ideal Bar – Vega. Relaterede indlæg: Fra Public til Poplic Service? Livemusikkens eget laboratorium Kulturstøtte ? sovepude eller katalysator for det danske musikliv? Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor Livelaboratoriet slippes løs i Pumpehuset Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Pernille Frederiksen Musikparlamentet Thu, 22 Mar 2012 12:47:48 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/musikparlamentet-har-faet-ny-bestyrelse . Som daglig leder af Musikparlamentet er jeg stolt af at kunne præsentere vores nye bestyrelse. Den nye bestyrelse er et led i en vision om at gøre Musikparlamentets til en toneangivende og betydningsfuld aktør i musiklivet. Du kan læse mere om de enkelte bestyrelsesmedlemmer sidst i indlægget. Indtil nu har Musikparlamentets bestyrelse bestået af medlemmer fra foreningen og har samtidig fungerede som styregruppe. Siden vores fødsel er vi vokset både i antal medlemmer, i mængden af arrangementer og i gennemslagskraft. Den udvikling ønsker vi skal fortsætte og vi har derfor gjort en række tiltag for at geare vores organisation til yderligere vækst. En ny ekstern bestyrelse var den mest centrale ændring. Målet med vores arbejde i Musikparlamentet er at skabe udvikling i musikken, hvilket vi stadig synes der er brug for. Vores forhåbning er at den nye bestyrelse kan hjælpe os med at øge vores synlighed og gøre vores stemme mere markant, men også at hjælpe os med at se på vores organisation og struktur. Vi er tror ligeledes på, at de fire sæt nye øjne i vores organisation vil give os et frisk syn på indsatsen og nye perspektiver, erfaringer og energi ind i Musikparlamentet. Vi har derfor bestræbt os på en alsidig bestyrelse med forskellige kompetencer, bagrund og tilgang til stoffet.   Christian Have: Christian er et kendt navn indenfor både kommunikationsbranchen og kulturlivet. Han er grundlægger og ejer af kommunikationsbureauet Have PR og besidder bla. også bestyrelsesposter i Det Kongelige Teater, Copenhagen Jazzfestival og Huset i Magstræde.   Lasse Lindholm Lasse er kommunikationschef i IFPI Danmark – musikselskabernes brancheorganisation. Tidligere har han arbejdet for SONY BMG og har en fortid som musikere i Hip Hop gruppen Hvid Sjokoloade.       Martin Ibsen Martin er blandt de oprindelige initiativtagere til Musikparlamentet og har været en central del af foreningen siden 2008. Derudover er Martin partner og direktør i det digitale kommunikationsbureau Yourwaves.     Margareta Rusin Margareta arbejder i Dansk Live – interesseorganisationen for festivaler og spilesteder i Danmark. Hun har tidligere været kommunikationsansvarlig i Huset i Magstræde og haft bestyrelsesposter i Alive Festival og [spillesteder dk].   Peter Klint Peter kommer fra IT-branchen. Han er i dag Country manager hos VMWare i Danmark og han har mange års erfaring med salg og ledelse. Han bla. tidligere været ansat hos Cisco Systems. Peter har normalt ikke meget med musiklivet at gøre og kan derfor hjælpe os med et udefrakommende perspektiv og en forståelse for det øvrige erhvervsliv. . Relaterede indlæg: Ingen relaterede indlæg fundet Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Torben Eik Musikparlamentet Fri, 16 Mar 2012 17:13:43 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/voxpop-debat-om-rytmisk-og-klassisk-musik-oplevet-fra-stoleraekkerne Torsdag den 23. februar, inviterede Musikparlamentet og Rytmisk center indenfor til en debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner. Aftenens panel bestod af  Torben Sangild, Kim Bohr, Carsten Dahl og Thorbjørn Hansen. Her blev der bl.a. debatteret kulturministerens nyeste handlingsplan, samt termerne rytmisk og klassisk musik og hvad de dækker over. Umiddelbart efter debatten spurgte vi nogle af de fremmødte publikummer, hvad de synes om aftenens debat. Mia Søndergaad, 27 år og musiklærer på N. Zahles musikskole. Foto: Theis Spillemose Bothmann Hvad synes du om aftenens debat? Den har været mere saglig og mere seriøs end mange andre musikdebatter, jeg har oplevet. Så det var en positiv oplevelse. Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik? Jeg ved nok ikke helt selv, hvad min holdning til emnet er. Det balancerer et sted mellem, på den ene side at være realistisk. Vi skal forholde os til, at vi skal bruge nogle termer vi alle kan forstå, for at kunne kommunikere med politikerne. Hvilke termer vi skal bruge, er så en anden diskussion. På den anden side har vi det her drømmescenarie, hvor vi ikke længere behøver at tale om en differentiering mellem de to felter. Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat? Sagtens!   Ole Høilund, 67 år. Projektkoordinator og tidligere leder af Huset i Magstræde. Foto: Theis Spillemose Bothmann Hvad synes du om aftenens debat? Jeg synes at panelet var for ensporet. Der manglede repræsentanter fra den alternative musik. Dem der er imod og siger, at vi skal have den klassiske musik overført til de nye kunstarter. Var der noget du synes debatten ikke kom omkring? Selvfølgelig var der mange ting som ikke blev berørt. Det kan man jo ikke på så kort tid. Men de fire paneldeltagere havde nogle markante meninger, men set ud fra en klassisk vinkel. Jeg manglede repræsentanter fra de unge miljøer. Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat? Ja. Især hvis panelet var mere differentieret sammensat.   Luise Schärfe, 28 år og specialestuderende. Foto: Theis Spillemose Bothmann Hvad synes du om aftenens debat? Jeg synes at debatten var god. Den var afbalanceret  og der var en god moderator, som sørgede for at det hele forløb fint. Jeg synes måske godt at der kunne være gået lidt mere til stålet. Paneldeltagerne klappede hinanden meget på skuldrene. Jeg var ikke uenig i det der blev sagt, men jeg synes godt, at man kunne have prikket lidt mere til det som ligger under den begrebslige diskussion som er i gang. Var der nogle emner, som efter din mening kunne have fået mere gang i debatten? Jeg tror, at alle som sad herinde i aften er klar over, at der er en fordeling af nogle økonomiske midler som vægter i diskussionen. Til sidst i debatten blev der skabt en lidt mere opildnet stemning og der kunne jeg godt have tænkt mig, at der blev sat lidt mere gang i kedlerne. Men det var en god og saglig debat. Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik? Nej – det synes jeg ikke. Netop fordi det var en begrebslig diskussion, vi havde. Men det var spændende, at de netop åbnede op for denne diskussion, da det ikke var en, jeg selv havde overvejet. Den er måske blevet glemt lidt i økonomi og det synes jeg, var en øjenåbner. Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat? Ja bestemt, bestemt.   Jesper Balling Jørgensen, 24 år og studerer engelsk med musik som tilvalg. Foto: Thomas Thorgaard Iversen Hvad synes du om aftenens debat? Det var en meget interessant debat, men de havde alle den samme holdning til, at der skal gøres noget ved støttefordelingen. De diskuterede så i hvilken grad, hvilket også var meget interessant. Det hele blev dog holdt lidt for meget på ét niveau. Man kunne godt have ønsket sin nogle modpoler. Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik? Jeg var meget enig i de argumenter der kom fra panelet. Jeg synes at der skal være lidt mere balance i den økonomiske fordeling. Men jeg er blevet lidt mere usikker på, om jeg kan lide nicheopdelingen eller ej. Var der noget du synes, debatten ikke kom omkring? Jeg synes, at panelet kunne have været lidt bedre til at definere, hvorfor at politik står i vejen for at bryde med termerne (rytmisk og klassisk musik, red.). Det er noget, jeg selv kan informere mig mere om, men jeg ville gerne have hørt lidt mere om deres holdninger. Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat? Ja, helt klart. Relaterede indlæg: Debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Randi Pallesen Musikparlamentet Thu, 01 Mar 2012 10:13:06 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/debataften-om-rytmisk-vs-klassisk-musik Torsdag d. 23. februar lød startskuddet for denne sæson, hvor Musikparlamentet og Rytmisk Center havde inviteret til debat om fordelingen af støttekroner imellem den rytmiske og klassiske musik. I aftens overraskende enige panel sad Torben Sangild (Postdoc ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet), Kim Bohr (Kunstnerisk chef for DRs seks kor og tre orkestre), Carsten Dahl (musiker og ansat ved Rytmisk Musikkonservatorium) og Thorbjørn Hansen (SNYK). Det var et særdeles blandet fremmøde af unge og erfarne musikinteresserede, der havde fundet vej til Huset i Magstræde torsdag aften. Aftenens debat havde til formål at sætte fokus på klagerne over fordelingen af de offentlige støttemidler til rytmisk og klassisk musik. Debatten blev skarpt ført af moderator Kristian Leth (musiker, smagsdommer, vært, mv.) og tog delvist udgangspunkt i Kulturminister Uffe Elbæks nye musikplan for fordelingen af offentlige støttepenge til de to lejre. Carsten Dahl og Thorbjørn Hansen mente, at det var en gammel og tilbagevendende snak om rytmisk og klassisk musik, som bør slutte. Carsten understregede dette ved at opfordre til at acceptere forskelligheden i de enkelte musikgenrer. Dette blev bakket op af Kim Bohr. Denne enighed i at acceptere hinanden og musikkens forskelligheder var fra første færd at skue blandt paneldeltagerne. Den nye musikplan fra Kulturministeren fik hurtigt kritik fra Torben Sangild, som kaldte den uambitiøs. - Problemet med kulturpolitik er,  at man opfatter den som glasuren på toppen af kagen.  Man skal i stedet se det som en del af grundlaget i samfundet, ligesom i andre lande. Sangild mente problemet er, at rytmisk musik bliver opfattet som noget kommercielt. Det antages for at kunne klare sig selv økonomisk, hvoraf klassisk musik har behov for støtte. Dog betegnes elektronisk, rock, pop, etc. som rytmisk. Det giver ikke mening ved så forskellige genrer. Samarbejde i musikbranchen Kim Bohr opfordrede til et samarbejde inden for musikken på tværs af genrer, som det ses hos musikorganisationen SNYK. Han ønsker at skabe et miljø, hvor mennesker kan samarbejde. Man skal ikke længere slås med hinanden. Med referencer til filmen Fame, fortalte Carsten Dahl om det  han ser som det smukke i filmen. Alle bevæger sig frit blandt hinanden, blandt forskellige musikgenrer, dans og andet. Hans drøm er i 2020, at alle kan leve i selv samme samfund med musikkollegier, musikkollektiver og konservatorier. Det vil tiltrække kulturfolk, erhvervsfolk og andre fra hele verden. - At sidde og snakke om, om vi skal have en halv million der og der, er et eller andet sted pisseligegyldigt, afrundede han af. Kim Bohr mente ikke, det er muligt at bevæge sig frit på kryds af klassisk og rytmisk musik, som Carsten udtaler sig. Enten spiller man eksempelvis jazz eller klassisk. Man går ikke bare fra det ene over til det andet. Respekten for de rendyrkede genrer skal være der. Hvad skal støttepengene bruges til? Med spørgsmålet fra moderator, Kristian Leth, om hvad støttepengene skal bruges til forsatte debatten. Thorbjørn Hansen mente, kulturpolitikken skal bruges til at fremme udviklingen i musikken. Der skal være mulighed for at prøve nye ting af og eksperimentere. Torben Sangild påpegede, at det nok er politikkerne, der har behov for nogle nemme begreber for at kunne forstå, hvad der foregår. Dog er problemet med rytmisk musik, at det i sig selv er så forskelligt og har behov for forskellige remedier. - Uden kendskab til rytmiske musikformer får man hurtigt indtryk af, at rytmisk musik kun er det som spilles på P3 og i X-Factor. Blandt publikum var der uenighed med panelet. Herfra blev det påpeget, at branchen i dag BLIVER opdelt i rytmisk og klassisk musik. Det bør man forholde sig til. Nye genrer og vækstlag der har brug for særlig støtte vil altid opstå. Thorbjørn Hansen understregede, at det er vigtigt ikke bare at stå sammen for at stå sammen. Man skal give plads til forskelligheden, og tale sammen på en ny måde. Panelets løsning på problemet med fordelingen af støttekroner lå mest i at holde sammen og løfte i flok.  Den store enighed blandt paneldeltagerne var ikke at skue hos flere blandt publikum, hvoraf mange var repræsentanter fra den rytmiske del af musikbranchen. Flere gange blev der rettet kritik mod panelets udsagn, hvilket var med til at skabe en spændende debat.  Relaterede indlæg: Ingen relaterede indlæg fundet Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Pernille Frederiksen Musikparlamentet Tue, 28 Feb 2012 20:06:19 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/overskriftdk-udvider-med-sociale-medier -- Ingen beskrivelse -- Tine Brødegaard Hansen MediaWatch - mediawatch Tue, 28 Feb 2012 15:30:00 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/overskriftdk-udvider-med-sociale-medier -- Ingen beskrivelse -- Tine Brødegaard Hansen MediaWatch - mediawatch Tue, 28 Feb 2012 15:30:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/overskrift/~3/H4n7Xvh__tU/ Vi har haft det ude i en beta i en periode, og er nu klar til at åbne for den nye Social Medie Monitoring tjeneste Overskrifts Overblik. Vi har længe – siden 2004 – overvåget den danske blogosfære, og efterhånden taget andre danske net-kildetyper med: debatfora, nyhedssites, virksomheder, organisationer, Twitter etc. og nu også Facebook. Med det nye Overskrifts Overblik kan man monitorer omtale af brands, mærkesager, personer, konkurrenter og lignende via dashboards, grafer, detaljevisninger og monitorerings-hits fordelt på søgetermer f.eks.: Se mere og sign-up til prøve-periode: http://overskrift.dk/overblik – 28-02-2012 Pressemeddelelse: Ny tjeneste fra overskrift.dk holder styr på de sociale medier Overskrifts Overblik er ny dansk social medieovervågnings-tjeneste, der fra i dag hjælper virksomheder og organisationer med at holde styr på hvad brugerne på Facebook, Twitter, diskussionsfora, blogs mv. siger om dem. “Over halvdelen af Danmarks befolkning er med i en dialog om alt mellem himmel og jord på de sociale medier, og hvis du vil følge med i hvad de siger om dig, skal du virkeligt være på dupperne. Det er derfor vi har lavet Overskrifts Overblik” siger Stefan Bøgh-Andersen, der står bag Overskrifts Overblik sammen med Jens Ulrik Lange. Overskrifts Overblik har registreret stort set alt hvad du kan finde på den danske del af det åbne sociale net. Overskrifts Overblik har f.eks. registreret over 80.000 aktive danske blogs og hver dag kommer nye til. Alene sidste år har systemet fanget over halvanden million blogindlæg og seks millioner twitter-beskeder. Overskrifts Overblik er særligt henvendt til marketing- og kommunikationsansvarlige, der har brug for at vide om deres virksomheder og produkter er på vej i uføre på de sociale medier – og i det hele taget holde øret på vandrøret og finde ud af, hvad kunderne snakker om derude. Tjenesten gennemcrawler løbende Twitter, debat-fora, blogs, kommentarspor og Facebook og giver et enkelt overblik over hvor meget der tales, hvor der tales henne og hvad der siges – samt om den sociale snak stiger eller falder i styrke. Det er datakvaliteten der får Overskrifts Overblik til at skille sig ud. Metoden er opbygget af Stefan Bøgh-Andersen og Jens Ulrik Lange, der startede Overskrift som blogsøgemaskine i 2004 og siden da løbende har forfinet den, bl.a med en lang række andre danske net-kilder. Søgetjenesten overskrift.dk fortsætter som hidtil med at være gratis at bruge, mens Overskrifts Overblik bliver en betalingstjeneste. Sign op til tjenesten sker på http://overskrift.dk/overblik. De første 14 dages prøve er gratis. For yderligere information, kontakt Stefan Bøgh-Andersen Tek, 22 15 82 28 info@overskrift.dk http://www.overskrift.dk http://blog.overskrift.dk http://twitter.com/nitoen     Stefan Bøgh-Andersen Overskrifts underskrift Tue, 28 Feb 2012 11:30:16 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/debat-om-rytmisk-vs-klassisk-musik-og-fordelingen-af-offentlige-stottekroner Er det berettiget, når den rytmiske musikbranche klager over en ulige fordeling af de offentlige støttemidler til rytmisk og klassisk musik? I samarbejde med Rytmisk center inviterer Musikparlamentet til en vedkommende og konstruktiv debat om den nuværende fordeling og fløjkrig imellem den rytmiske og klassiske musik. Efter debatten blændes op for Liveparlamentet og koncert med bandet Bob Sacamano. Det hele finder sted torsdag d. 23. februar kl. 19.30 i Huset i Magstræde. I halen på Kulturministerens nyeste musikhandlingsplan tager Musikparlamentet emnet rytmisk kontra klassisk musik op i et forsøg på at nuancere debatten. Nogen mener der bliver fokuseret alt for meget på en kvalitativ differentiering af de to musikalske felter. Skønt diskussionen er interessant, kræver den de rette forudsætninger på begge sider – og især hos den rytmiske side af branchen, når den gør sig antagelser omkring klassisk musik og dens værdiskabelse generelt. Debatten vil dels tage udgangspunkt i den netop offentliggjorte Musikhandlingsplan samt Statens Kunstråds seneste handlingsplan. Aftenen vil også komme omkring den ophedede debat som har verseret i medierne, siden daværende folketingskandidat og nu kulturminister Uffe Elbæks såkaldte “Marshallplan” lagde op til et opgør mellem den rytmiske og klassiske lejr. Et opgør, som sidenhen har vist sig at handle mere om mulige samarbejder i stedet for gensidig mudderkastning. Musikparlamentet har derfor inviteret et kyndigt panel til at diskutere spørgsmål såsom; Hvordan er skellet mellem rytmisk og klassisk opstået, og hvem er med til at vedligeholde dette i dag? Kan man overhovedet differentiere “kvalitativt” mellem klassisk og rytmisk musik? Er klassisk og rytmisk musik legitime overskrifter for de musiske områder de dækker over? Panelet består af: Torben Sangild: Postdoc ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet Kim Bohr: Kunstnerisk chef for DRs seks kor og tre orkestre Carsten Dahl: Musiker og ansat ved Rytmisk Musikkonservatorium Thorbjørn Hansen: Leder for musikorganisationen SNYK Aftens moderator er Kristian Leth (musiker, smagsdommer, tv-vært, mv.) Program: 19.00: Dørene åbnes 19.30-21.00: Debat 21.00-21.30: Networking i caféen 21.30: Liveparlamentet ? Koncert med bandet Bob Sacamano Sted: Huset i Magstræde ? Rådhusstræde 13, 1466 København Entré: 50 kr. For mere information, kontakt venligst: Line Ingberg Jepsen, PR-ansvarlig, Musikparlamentet line@musikparlamentet.dk, 29 61 54 74 Relaterede indlæg: Fra Public til Poplic Service? Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse. Spændende debat om død og genopstandelse i musikbranchen Debat om Public Service: DR i orkanens øje Tweet (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) {return;} js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, "script", "facebook-jssdk")); Musikparlamentet Musikparlamentet Mon, 20 Feb 2012 23:11:44 +0100 http://www.musikparlamentet.dk/musikdebattor-opdelingen-imellem-rytmisk-og-klassisk-musik-er-foraeldet Henrik Marstal udtaler sig om statsstøtte til rytmisk musik. Foto: Morten Holtum Musikparlamentets første debat i denne sæson, tager afsæt i en af efterårets store diskussioner: Fordeling af statsstøtte mellem rytmisk og klassisk musik. Henrik Marstal har givet sit bud på nogle af de problemstillinger,  der er opstået på baggrund af fordelingen af statslige støttekroner. Som optakt til debatten den 23. februar på Huset i Magstræde, følger her et interview med ham. Henrik Marstal, der både kan skrive musiker, forfatter og producer på CV?et, har ved flere lejligheder arbejdet med at forbinde rytmisk og klassisk musik. Han mener, at der i de senere år er opstået et større støttebehov inden for den rytmiske branche, som vi er nødt til at tage alvorligt. - Modstillingen mellem klassisk og rytmisk har institutionelt set et historisk afsæt og eftersom bevillingsgrundlaget kun har ændret sig en smule siden dengang, er det nødvendigt fortsat at minde om hvorfor fordelingerne stadig er så skæve som de er. ‘Rytmisk musik’ er en dansk begrebskonstruktion, som især i 1970?erne blev et udtryk for en institutionel modvægt til den klassiske musik. Det har dog rødder helt tilbage til 1930?ernes kulturradikalisme, hvor rytmebegrebet fik en central rolle. Dette var blandt andet i kraft af den nye musikpædagogik der havde jazzen som inspiration.Siden 1990?erne har stadig flere musikere eksperimenteret på tværs af genreskel. Efterhånden som den rytmiske musik har fået samme status som den klassiske, har også flere lyttere navigeret ubesværet på begge områder. Denne sammensmeltning mellem genrene har dog ikke ændret på den opdeling, der institutionelt stadig finder sted mellem rytmisk og klassisk musik. En opdeling Marstal påpeger er moden til en revision: - Det er mere hensigtsmæssigt at tale om en sondring der snarere går mellem ‘nutidsorienteret’ og ‘kulturarvsrelateret’ musik. Den sondring bakker jeg selv op om, og det er der mange andre i miljøerne der også gør. Værdig til statsstøtte Den rytmiske musik begyndte fra omkring 1970 at udnytte sit store kommercielle potentiale. Det er med tiden blevet en kulturbærende faktor og har også uden for musikverden været med til at danne en kulturel identitet. Henrik Marstal mener, at musikområdet fra starten har været fuldt værdigt til at få statsstøtte, men ikke har haft behov for det i samme grad som nu. - Store dele af den rytmiske musik er især i de senere år blevet frembragt af seriøse iværksættere, som har skabt musik af høj kvalitet og med internationalt potentiale. Alt dette berettiger i høj grad til statsstøtte, fordi staten har en forpligtelse til at medfinansiere tiltag af kulturbærende karakter, hvad den jo også gør i forvejen. De senere år har branchen oplevet økonomisk krise og Henrik Marstal mener, at der nu er opstået et langt større støttebehov. Et behov som vi er nødt til at tage alvorligt, hvis den rytmiske musik stadig skal være seriøs leverandør til dannelse af danskernes kulturelle identitet. Behovet for flere støttekroner frembringer et spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra og hvem der skal betale prisen. Det er i sidste ende en politisk beslutning, men Henrik Marstal har alligevel for nyligt forsigtigt foreslået, at man gradvist reducerer støtten til landsdelsorkestre og basisensembler: -Det fremgår af pengestrømsanalysen fra december 2010 at disse orkestre og ensembler kun i meget ringe grad arbejder med fundraising, lokale sponsorer og donationer, sådan som andre dele af kulturverdenen har gjort længe. Samtidig er egenfinansieringen for orkestrene blot omkring ti procent, mens det for basisensemblerne er det halve. Og her er det jeg tænker: Det må altså kunne gøres langt bedre, også selvom der kan være tale om meget dyre produktioner for et begrænset publikum. Vi skal brande Danmark Henrik Marstal udtaler, at den ekstra statsstøtte skal bruges til at udbygge live-området og støtte albumindspilninger. Det skal kunne være muligt at opretholde et højt niveau, uden at musikere, teknikere og producere skal arbejde gratis i flere måneder. Desuden vurderer han, at eksport af dansk musik skal være et prioriteret indsatsområde. Her skal der ikke blot gives mere støtte, men også mulighed for at opnå iværksætterydelse og lavt forrentede finansieringslån. Dansk musik har et stort eksportpotentiale og der skal flere midler til, for at skyde tingene i gang. - Vi skal op i et helt andet gear – og med lidt held ville det kunne give dansk kvalitetsmusik mulighed for at brande Danmark positivt, måske endda hive nogle ekstra skattekroner hjem i kraft af fx øget turnevirksomhed for danske bands. Dette vil give mulighed for at udvide musikernes arbejdsområder og på den måde også få flere fuldtidsprofessionelle. Noget som Henrik Marstal mener vil gavne bredden herhjemme enormt. - Forresten tror jeg også at det klassiske musikliv ville blive genstand for større opmærksomhed fra udlandet, hvis rytmisk musik kunne komme på banen for alvor. Debatten fortsætter den 23. februar i Huset i Magstræde, hvor der vil være fokus på forholdet mellem rytmisk og klassisk musik. Relaterede indlæg: Konference på Rytmisk Musikkonservatorium d. 6. maj Har den rytmiske musik overhovedet brug for mere støtte? Randi Pallesen Musikparlamentet Tue, 07 Feb 2012 19:27:46 +0100