De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et politiken http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 17:01:46 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://perolofdk.wordpress.com/2012/05/26/mediekritik-med-flere-punkter/ Besøg My friend Angry Der er selvfølgelig en del kritik af medierne, der kommer frem – men ikke alt. Her har jeg et par indlæg, som ikke blev optaget (i Politiken). Men når jeg nu er i gang, er der jo et par punkter mere at hoste op med. 1. Hvordan kan Politiken bringe en [...] perolofdk per-olof.dk skriver...2 Sat, 26 May 2012 12:48:42 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/26/den-nye-raadhusplads/ I april udskrev Politiken en idékonkurrence om en ny indretning af Rådhuspladsen, som i disse år henligger som én stor byggeplads i forbindelse med etableringen af en metrostation under pladsens nordlige ende. Igennem flere år har jeg dagligt haft min gang hen over Rådhuspladsen og skuet ud over et hjørne af den, så selvom jeg i udgangspunktet ikke havde planer om at bidrage til konkurrencen, nedfældede jeg på et tidspunkt de mange løse tanker gennem årene om denne let umulige plads, hvis vigtigste egenskab var at den var stor og central og svær at komme udenom. Selv på ferie i Tyrkiet dukkede der et par gange fragmenter op til en ny rådhusplads, så vel hjemme igen satte jeg mig et par dage før deadline for at prøve at skrive delene sammen – ikke til et samlet billede, men i det mindste som en sammenhængende tilgang til, hvordan man kunne nærme sig problematikken på denne alt andet en velfungerende plads. For at teste hovedanslaget som andet og mere end tankebilleder og sproglige vidtløftigheder lavede jeg endog en tegning. Og selvom det store cirkelanslag umiddelbart passer godt til pladsen, så afslører en sådan tegnining samtidig nådesløst, hvor meget, der ikke er løst eller redegjort for – som føringen af cykelruterne langs H.C. Andersens Boulevard, buspladsen og hvordan selve cirklen møbleres, så den er på én gang grøn og frodig, intim og siddevenlig, smuk og flytbar, passerbar og klart derfineret. Når jeg alligevel endte med overhovedet at indsende forslaget, er det fordi jeg havde en god fornemmelse af, at mange sådanne delproblemer lod sig løse uden at kompromittere hovedgrebet. Der er indkommet i alt 184 forslag – nederst er der links til omtalen af de vindende forslag i dagens Politiken. . Den nye Rådhusplads et bidrag til Politikens idékonkurrence om en ny udformning af Rådhuspladsen Det foreliggende er tænkt ikke som et detaljeret forslag, men som et forsøg på i essayistisk form at indkredse et hovedanslag for Rådhuspladsen, som ikke bare giver en god plads, men som får byen til at hænge bedre sammen på stedet, og som kan gøre pladsen til et udtryk for København i det 21. århundrede: En by med store klima-ambitioner og stærke aspira­tioner om at være Verdens Miljømetropol. Forsænkning af H.C. Andersens Boulevard I dag er H.C. Andersens Boulevard Rådhuspladsens helt store problem, det gælder både støjmæssigt, luftforureningsmæssigt og intimitetsmæssigt. Ved at lægge H.C. Andersens Boulevard under jorden, opnår man flere virkelig gode ting: Strøget (1) med dets funktion som rygrad i byens forgængerstruktur kan fortsættes ubrudt over pladsen og videre ad Vesterbrogade. I første omgang må­ske blot hen forbi Axeltorv og Hovedbanegården, men på sigt gerne en sammenhængende gågadeakse fra Vesterbro Torv til Den lille Havfrue, med talrige sideben, som knytter byen sammen for den gående trafik. Metropolzonen er i dag adskilt fra Middelalderbyen. Her vil overdækningen af H.C. Andersens Boulevard mod syd frem til Dantes Plads og Glyptoteket skabe denne forbindelse, ligesom det vil styrke den såkaldte museumsakse mellem Slotsholmen og Glyptoteket. Samtidig vil det placere Rådhuset flot på en sammenhængende urban flade og give bedre forbindelse til Rådhushaven (2), som nu henligger underligt utilgængelig. I den modsatte ende holdes H.C. Andersens Boulevard under jorden frem til på den anden side af Studiestræde. På stykket mellem Jernbanegade og Studiestræde (3) kan der anlægges busstation i to planer, tæt ved både Rådhuspladsens nye metrostation (4) og Vesterport Station. Først og fremmest får pladsen med nedgravningen af H.C. Andersens Boulevard en sammenhængende fodgængerflade, som er veldefineret og møblerbar (uden gennemkørende trafik) hele vejen langs periferien. Fra skålform til scenegulv Skålformen på den nuværende Rådhusplads er blevet til efter forbillede fra Rådhuspladsen i Siena. Der er meget godt at lære af den sydeuropæiske arkitektur og bybygnings­tradition, men at lave en sådan fladtrykt udgave af Sienas topografiske nødvendighed på Rådhuspladsen er på ingen måde hensigtsmæssigt. Den nye Rådhusplads derimod er flad som en pandekage og har så få kantsten, niveauspring, cykel- og busbaner som muligt. Den er et sted, som giver plads til, at i titusindvis af mennesker skal kunne mødes om en lang række forskellige events og situationer: En super-fleksibel multiarena, som er let at indrette og omorganisere til en lang række forskellige brugssituationer og stadig robust nok til at kunne klare landskampe, koncerter og nytårsfyrværkeri. I dag er Rådhuspladsens stadigt skiftende telt- og sceneopbygninger, trådnetsafspærringer osv., som oftest ganske grimme at se på, og alt er holdt på plads af betongrise. Hvor den nødvendige række af tilladelser fra politi, veterinærmyndigheder, brandvæsen osv. bliver strengt håndhævet, synes der æstetisk set at være vide grænser for, hvad man kan slippe af sted med. I forbindelse med nedgravningen af H.C. Andersens Boulevard bliver der derfor plads til et stort underjordisk lagerrum (5), hvor der findes bænke, sceneelementer, storskærme osv., som er designet til pladsen, så det er hurtigt og let at skifte opstilling – og smukt at se på. Selv et lille folkeligt arrangement uden millionbudget får på den måde mulighed for at kunne kommunikere professionelt med store fladskærme og et til stedet og dets omgivelser tilpasset lydanlæg. Den nye Rådhusplads er ikke bare et areal. Det er byens største scene, et veludrustet moderne konference-, performance- og koncert-uderum, som kan skifte scenografi med kort varsel. Tydeliggørelse af Rådhuspladsen som byrum Det vindende forslag i konkurrencen om Vartov-pladsen opererer med en prop af træer ved Lurblæseren (6), som samtidig med, at det præciserer Rådhuspladsen som rum, definerer en mere intim plads mod Vartov. Tilsvarende etableres der to propper af vegetation på det overdækkede H.C. Andersens Boulevard (7) og én i gadeåbningen mod Vesterbrogade (8), så Rådhuspladsen kommer til at fremstå rumligt langt mere præcist defineret end i dag. Der er dog tale om steder, hvor der kører biler under, og frem for fritvoksede træer vil det være nærliggende at bruge præcist tildannede formationer, som indrammer et grønt midterstrøg i de meget brede gaderums fortsættelse fra Rådhuspladsen. Rådhuspladsen som lydrum er i dag præget af den infernalske trafikstøj fra H.C. Andersens Boulevard, som skingrer mellem de hårde lodrette flader. Ved musikarrangementer bliver der derfor ofte skruet op, så nabolagets vin­duer og bygninger ryster. Med biltrafikken ført under pladsen er der mindre, som skal overdøves. De grønne elementer i de store gaderumsåbninger vil sammen med etableringen af facadebeplantninger på en række af de hårdeste lodrette flader kunne blødgøre akustikken, samtidig med at de renser luften, køler om sommeren og giver en ny intimitet, hvor man bedre end i dag kan høre eftermiddagssolen sile ned. Den store cirkel Med de nu meget åbne hjørner ?tilproppet? af præcise grønne elementer er Rådhuspladsen så stor og veldefineret, at den tåler en let underdeling af fladen. Der er derfor lagt en gigantisk cirkel ud på i fladen, dog sådan, at der stadig mod syd er plads til trappeopsatsen foran rådhuset (9) og metrotrappene mod nord (4). I grundopstillingen er denne cirkel blot en tom flade. Mens alle bare lidt mere permanente elementer holdes uden for cirklen. Flere steder kan reposer og sceneelementer på få minutter skydes op, som i et avanceret livets teater. Over alt er der i fladen et system af fastgørelsesøjer, så det er let at fæstne telte, boder osv. Selve cirkelperiferien (10) er markeret af lys og bænke, storskærme og højttalertårne. Cirkelbuen er fuldbyrdet med blomstrende bænke og tildannede træer, alt sammen afbalanceret, så cirklen står tydeligt – og let kan passeres – uden at fornemmelsen af pladsens samlede firkant mistes. Symboljægere ville nok foretrække at tilplante cirklen med solceller og små verti­ka­le vindmøller, så strømmen til pladsens aktiviteter blev genereret på stedet – faktisk findes der en meget smuk engelsk rotor kaldet Quiet Revolution, som kan fungere i byens turbulente vinde og agere som vind­træ på stedet. De samme møller ville dog producere langt mere strøm, hvis de blev plantet langs havnefronten, hvor der de fleste steder er meget langt mellem træerne. Cirklens belægning er lys, næsten hvid, som en kæmpe sol – et billede på en by, som i disse år er ved at lægge sin fossile æra bag sig. Det lyse mindsker varmeø-fænomenet og gør den åbne plads mindre kogende at passere på en sommerdag. Man kender de hvide byer fra Middelhavslandende, og det har været beregnet, at hvis verdens 100 største byer gjorde deres tagflader og befæstede arealer hvide, ville det kompensere for 44 gigaton CO2 – hvad der rundt regnet svarer til de samlede globale CO2-udledninger på et år. Lige uden for cirklen, som er markeret af en blanding af faste og mobile elementer, så man ved særligt store arrangementer kan inddrage hele fladen, er der friholdt en gang­zone, så man – lige meget hvorfra man kommer og hvor­til man skal – har fornemmelsen af et valg mellem at kryd­se ind over cirklen og bevæge sig langs dens periferi. Overdækket økologisk marked Uden for cirklen er der plads til mere permanente aktiviteter, cafeer, opholdspladser, cykelparkering mv. Mod øst kunne man anlægge et lille økologisk frugt- og grøntsagsmarked (11). Vi har nu fået torvehallerne, men tidligere var der åbne markeder ved alle byens porte, hvortil maden blev bragt og morgenen, og hvorfra maden i løbet af dagen blev båret videre til køkkenerne og spisekamrene. Her der det begrænset til en overdækket cirkel, måske en svævende ring af grønt tag, som vi som del af byens klimatilpasning kommer til at anlægge langt flere af i de kommende år. For nylig opgjorde NIRAS CO2-fodaftrykket i Hovedstadsområdet til 19,3 ton pr. person pr. år, hvoraf fødevaredelen udgør hele 4,2 ton. Det er næsten lige så meget som de 5 ton pr. person pr. år, som Københavns Kommunes klimaplan sigter på at neutralisere. Hvis ikke den nu planlagte CO2-neutralitet i 2025 skal klinge hult, er vi derfor nødt til at sætte målrettet ind på at nedbringe også denne størrelse. Det indebærer blandt andet, at vi gentænker vores fødevarers vej fra jord til bord og i langt højere grad end i dag spiser årstidens lokale produkter. Metro, bus og cykelparkering I den nordligste del af den store cirkel popper metrostationens store glasprismer op af fladen (4), mens hovedtrappen er lagt uden for. Som nævnt indledende kunne man etablere busholdepladser i to etager mellem Jernbanegade og Studiestræde (3). Her er der måske også plads til mere vegetation og en lille intimscene med plads til 60-70 tilskuere, og her er der en god kapacitet af bemandet cykelparkering (12). Den gående by København er i dag kendt som en cykelby, og der er planer om inden for få år at få dobbelt så mange til at tage cyklen til byen og på arbejde. Således er byens klimaplan i meget høj grad hægtet op på en styrkelse af cyklismen. Men ud over cyklismen og den kollektive trafik må gangen være fun­da­mentet i en bæredygtig trafikstruktur, hvis vi vil høste fordelene af en CO2-neutral og fossilfri by og ikke blot erstatte det nuværende trafikale kaos med en tilsvarende trængsel af el- og brintbiler. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge og kan tale sammen uden at være til fare for trafikken, hvor man ser verden omkring sig og ikke mindst ser hinanden som mennesker – blandt gående opstår der sjældent den form for aggression, som den hju­le­de trafik genererer. Alligevel har vi alt for ofte tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik. Løget som metafor Trafikken i de centrale dele af en større bydannelse kan med fordel forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige varekørsel og servicetrafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som i princippet ikke har noget at gøre i et bycentrum. Gangen er en vigtig del af trængselsproblematikken. Det er den trafikform, som fylder mindst, som kan få flest mennesker forbi på samme snævre plads, og som er mest retfærdig forstået på den måde, at vi tidligt lærer at gå og stort set alle kan være med på de gåendes præmisser. Gangen giver stor kapacitet og smidighed – og ingen parkeringsproblemer. Hvor parkerede biler og cykler medfører anneksion og blokering af byrummet, så indebærer parkerede fodgængere liv i gadebilledet. En af de måder, hvorpå man kan stimulere flere til at gå og til at bruge gaderummet, er at sørge for, at der etableres flere siddemuligheder end i dag. Derfor er der på Den nye Rådhusplads masser af gode siddepladser, hvoraf langt størsteparten ikke forudsætter, at man skal købe mad eller caffe latte til turistpriser. Bedre fodgængerforhold opnås ikke først og fremmest gennem at ændre på eksisterende fodgængerarealer, men ved at ændre på fordelingen af gaderummet – ud fra samme rationale, som ligger bag Den nye Nørrebrogade, hvor gaderummet frem for primært at være tildelt bilismen fordeles, så de mest klimavenlige transportformer, gang og cyklisme, sammen med den kollektive transport får en langt større del af pladsen mellem husene. En sådan samlet omprioritering ville være et fantastisk løft for byens livskvalitet. Viljen til at gå er i meget høj grad afhængig af, at fodgængeren har en god oplevelse af at bevæge sig i byen – at der er plads, at det grønne lys ikke skifter, før man no­gen­sinde nåede midten, og at vi får en sammenhængende fod­­gæn­ger­venlig bykerne, hvor det bliver natur­ligt at lade cyklen stå i udkanten frem for at slæbe den med rundt over alt. Derfor er der i metro-enden af Den nye Rådhusplads gode muligheder for at parkere sin cykel i be­mandede cykel­parkeringsanlæg, for herfra at fortsætte sin vej ind i Middelalderbyen til fods, eller for at pendlere kan tage sin bycykel det sidste stykke til arbejdspladsen. I løgets midte må selv cyklerne lære deres grænser at kende, ellers bliver det svært at blive dobbelt så mange cyklister. Derfor er Den nye Rådhusplads ikke en sum af krydsende cykelgenveje, men en plads tilegnet fodgængeren. Jens Hvass 04.05.2012 Åben idekonkurrence: Tegn din Rådhusplads og vind 50.000, Politiken 07.04.2012. Den nye Rådhusplads, Jens Hvass bidrag til Politikens idékonkurrence 04.05.2012 (pdf). . Karsten Ifversen: Læsernes Rådhuspladsen: En ordentlig fremvisning af fantasi, Politiken 26.05.2012. Læsernes Rådhuspladsen: De præmierede forslag, Politiken 26.05.2012.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sat, 26 May 2012 09:09:30 +0100 http://twitter.com/AlbertTeilmann/status/206196401506488320 @ffjeldgaard @MichaelQureshi I ser jo herrens ud! #Politiken Søren Olsen på twitter? #mandengårikkepåclubmenvednogetombold Twitter / AlbertTeilmann Sat, 26 May 2012 03:33:47 +0100 http://twitter.com/AlbertTeilmann/status/206196401506488320 @ffjeldgaard @MichaelQureshi I ser jo herrens ud! #Politiken Søren Olsen på twitter? #mandengårikkepåclubmenvednogetombold Twitter / AlbertTeilmann Sat, 26 May 2012 03:33:47 +0100 http://www.russer.info/de-rigeste-bliver-plukket-i-bornecheck-2/ De rigeste danskere kan se frem til et ordentligt indhug i børnechecken. Folk med en indkomst på 700.000 kroner og opefter bliver beskåret alt efter, hvor meget de tjener over denne beløbsgrænse. Det er en af finansieringskilderne i regeringens skatteudspil, erfarer politiken.dk. Beskæringen børnechecken bliver indrettet sådan, at personer med en indtægt på mere end 700.000 kroner vil blive beskåret med to procent af den indkomst, der ligger over dette beløb. For eksempel vil en lønmodtager, der tjener 800.000 kroner om året, blive beskåret med 2.000 kroner – altså to procent af 100.000 kr. Tilsvarende vil personer, der tjener en million om året blive beskåret med 6.000 kroner. Højeste indkomster må holde for Flere centrale ministre, herunder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), har i de seneste måneder nævnt, at børnechecken også kan komme i spil i forbindelse med skatteudspillet ud fra devisen, at også de højeste indkomstgrupper må holde for. I dag modtager forældre til 0-2 årige børn 4.266 kroner i kvartalet per barn. For 3-6 årige er tallet 3.375 kroner og forældre til 7-14 årige modtager 3.375 kroner. Endelig er der en ungeydelse for 15-17 årige, som årligt svarer til de 7-14 årige.Koster 14 milliarder Børnechecken koster årligt statskassen godt 14 milliarder kroner. Ifølge Det Økonomiske råd tilfalder de 10 milliarder kroner familier med husstandsindkomster på over 500.000. Knap tre milliarder kroner går til familier med en husstandsindkomst på mere end 800.000 kroner. Tallene er dog ikke umiddelbart sammenlignelige med regeringens udspil, der retter sig mod enkeltpersoners indkomst. Fra borgerligt hold er ideen om at graduere børnechecken efter indkomst blevet heftigt kritiseret for at hæve marginalskatten, der i forvejen hører til blandt de højeste i Danmark. via De rigeste bliver plukket i børnecheck – Politiken.dk. admin What!? Sat, 26 May 2012 00:03:58 +0100 http://skolevedfjorden.wordpress.com/2012/05/25/inklusion-er-et-nyt-ord-for-helvede-i-klassevaerelset/ Dagbladet Politiken har d. 24. maj en artikel om inklusion i folkeskolen. Artiklen er skrevet af Jacob Fuglsang, som er uddannelsesredaktør på Politiken. Han skriver bl.a.: “Ordet inklusion er som bekendt her, der og alle vegne i skoledebatten og betyder, … Læs resten → skolevedfjorden Forældreblog Præstø Skole Fri, 25 May 2012 13:50:42 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/25/den-nye-raadhusplads/ I april udskrev Politiken en idékonkurrence om en ny indretning af Rådhuspladsen, som i disse år henligger som én stor byggeplads i forbindelse med etableringen af en metrostation under pladsens nordlige ende. Igennem flere år har jeg dagligt haft min gang hen over Rådhuspladsen og skuet ud over et hjørne af den, så selvom jeg i udgangspunktet ikke havde planer om at bidrage til konkurrencen, nedfældede jeg på et tidspunkt de mange løse tanker gennem årene om denne let umulige plads, hvis vigtigste egenskab var at den var stor og central og svær at komme udenom. Selv på ferie i Tyrkiet dukkede der et par gange fragmenter op til en ny rådhusplads, så vel hjemme igen satte jeg mig et par dage før deadline for at prøve at skrive delene sammen – ikke til et samlet billede, men i det mindste som en sammenhængende tilgang til, hvordan man kunne nærme sig problematikken på denne alt andet en velfungerende plads. For at teste hovedanslaget som andet og mere end tankebilleder og sproglige vidtløftigheder lavede jeg endog en tegning. Og selvom det store cirkelanslag umiddelbart passer godt til pladsen, så afslører en sådan tegnining samtidig nådesløst, hvor meget, der ikke er løst eller redegjort for – som føringen af cykelruterne langs H.C. Andersens Boulevard, buspladsen og hvordan selve cirklen møbleres, så den er på én gang grøn og frodig, intim og siddevenlig, smuk og flytbar, passerbar og klart derfineret. Når jeg alligevel endte med overhovedet at indsende forslaget, er det fordi jeg havde en god fornemmelse af, at mange sådanne delproblemer lod sig løse uden at kompromittere hovedgrebet. Der er indkommet i alt 184 forslag – nederst er der links til omtalen af de vindende forslag i dagens Politiken. . Den nye Rådhusplads et bidrag til Politikens idékonkurrence om en ny udformning af Rådhuspladsen Det foreliggende er tænkt ikke som et detaljeret forslag, men som et forsøg på i essayistisk form at indkredse et hovedanslag for Rådhuspladsen, som ikke bare giver en god plads, men som får byen til at hænge bedre sammen på stedet, og som kan gøre pladsen til et udtryk for København i det 21. århundrede: En by med store klima-ambitioner og stærke aspira­tioner om at være Verdens Miljømetropol. Forsænkning af H.C. Andersens Boulevard I dag er H.C. Andersens Boulevard Rådhuspladsens helt store problem, det gælder både støjmæssigt, luftforureningsmæssigt og intimitetsmæssigt. Ved at lægge H.C. Andersens Boulevard under jorden, opnår man flere virkelig gode ting: Strøget (1) med dets funktion som rygrad i byens forgængerstruktur kan fortsættes ubrudt over pladsen og videre ad Vesterbrogade. I første omgang må­ske blot hen forbi Axeltorv og Hovedbanegården, men på sigt gerne en sammenhængende gågadeakse fra Vesterbro Torv til Den lille Havfrue, med talrige sideben, som knytter byen sammen for den gående trafik. Metropolzonen er i dag adskilt fra Middelalderbyen. Her vil overdækningen af H.C. Andersens Boulevard mod syd frem til Dantes Plads og Glyptoteket skabe denne forbindelse, ligesom det vil styrke den såkaldte museumsakse mellem Slotsholmen og Glyptoteket. Samtidig vil det placere Rådhuset flot på en sammenhængende urban flade og give bedre forbindelse til Rådhushaven (2), som nu henligger underligt utilgængelig. I den modsatte ende holdes H.C. Andersens Boulevard under jorden frem til på den anden side af Studiestræde. På stykket mellem Jernbanegade og Studiestræde (3) kan der anlægges busstation i to planer, tæt ved både Rådhuspladsens nye metrostation (4) og Vesterport Station. Først og fremmest får pladsen med nedgravningen af H.C. Andersens Boulevard en sammenhængende fodgængerflade, som er veldefineret og møblerbar (uden gennemkørende trafik) hele vejen langs periferien. Fra skålform til scenegulv Skålformen på den nuværende Rådhusplads er blevet til efter forbillede fra Rådhuspladsen i Siena. Der er meget godt at lære af den sydeuropæiske arkitektur og bybygnings­tradition, men at lave en sådan fladtrykt udgave af Sienas topografiske nødvendighed på Rådhuspladsen er på ingen måde hensigtsmæssigt. Den nye Rådhusplads derimod er flad som en pandekage og har så få kantsten, niveauspring, cykel- og busbaner som muligt. Den er et sted, som giver plads til, at i titusindvis af mennesker skal kunne mødes om en lang række forskellige events og situationer: En super-fleksibel multiarena, som er let at indrette og omorganisere til en lang række forskellige brugssituationer og stadig robust nok til at kunne klare landskampe, koncerter og nytårsfyrværkeri. I dag er Rådhuspladsens stadigt skiftende telt- og sceneopbygninger, trådnetsafspærringer osv., som oftest ganske grimme at se på, og alt er holdt på plads af betongrise. Hvor den nødvendige række af tilladelser fra politi, veterinærmyndigheder, brandvæsen osv. bliver strengt håndhævet, synes der æstetisk set at være vide grænser for, hvad man kan slippe af sted med. I forbindelse med nedgravningen af H.C. Andersens Boulevard bliver der derfor plads til et stort underjordisk lagerrum (5), hvor der findes bænke, sceneelementer, storskærme osv., som er designet til pladsen, så det er hurtigt og let at skifte opstilling – og smukt at se på. Selv et lille folkeligt arrangement uden millionbudget får på den måde mulighed for at kunne kommunikere professionelt med store fladskærme og et til stedet og dets omgivelser tilpasset lydanlæg. Den nye Rådhusplads er ikke bare et areal. Det er byens største scene, et veludrustet moderne konference-, performance- og koncert-uderum, som kan skifte scenografi med kort varsel. Tydeliggørelse af Rådhuspladsen som byrum Det vindende forslag i konkurrencen om Vartov-pladsen opererer med en prop af træer ved Lurblæseren (6), som samtidig med, at det præciserer Rådhuspladsen som rum, definerer en mere intim plads mod Vartov. Tilsvarende etableres der to propper af vegetation på det overdækkede H.C. Andersens Boulevard (7) og én i gadeåbningen mod Vesterbrogade (8), så Rådhuspladsen kommer til at fremstå rumligt langt mere præcist defineret end i dag. Der er dog tale om steder, hvor der kører biler under, og frem for fritvoksede træer vil det være nærliggende at bruge præcist tildannede formationer, som indrammer et grønt midterstrøg i de meget brede gaderums fortsættelse fra Rådhuspladsen. Rådhuspladsen som lydrum er i dag præget af den infernalske trafikstøj fra H.C. Andersens Boulevard, som skingrer mellem de hårde lodrette flader. Ved musikarrangementer bliver der derfor ofte skruet op, så nabolagets vin­duer og bygninger ryster. Med biltrafikken ført under pladsen er der mindre, som skal overdøves. De grønne elementer i de store gaderumsåbninger vil sammen med etableringen af facadebeplantninger på en række af de hårdeste lodrette flader kunne blødgøre akustikken, samtidig med at de renser luften, køler om sommeren og giver en ny intimitet, hvor man bedre end i dag kan høre eftermiddagssolen sile ned. Den store cirkel Med de nu meget åbne hjørner ?tilproppet? af præcise grønne elementer er Rådhuspladsen så stor og veldefineret, at den tåler en let underdeling af fladen. Der er derfor lagt en gigantisk cirkel ud på i fladen, dog sådan, at der stadig mod syd er plads til trappeopsatsen foran rådhuset (9) og metrotrappene mod nord (4). I grundopstillingen er denne cirkel blot en tom flade. Mens alle bare lidt mere permanente elementer holdes uden for cirklen. Flere steder kan reposer og sceneelementer på få minutter skydes op, som i et avanceret livets teater. Over alt er der i fladen et system af fastgørelsesøjer, så det er let at fæstne telte, boder osv. Selve cirkelperiferien (10) er markeret af lys og bænke, storskærme og højttalertårne. Cirkelbuen er fuldbyrdet med blomstrende bænke og tildannede træer, alt sammen afbalanceret, så cirklen står tydeligt – og let kan passeres – uden at fornemmelsen af pladsens samlede firkant mistes. Symboljægere ville nok foretrække at tilplante cirklen med solceller og små verti­ka­le vindmøller, så strømmen til pladsens aktiviteter blev genereret på stedet – faktisk findes der en meget smuk engelsk rotor kaldet Quiet Revolution, som kan fungere i byens turbulente vinde og agere som vind­træ på stedet. De samme møller ville dog producere langt mere strøm, hvis de blev plantet langs havnefronten, hvor der de fleste steder er meget langt mellem træerne. Cirklens belægning er lys, næsten hvid, som en kæmpe sol – et billede på en by, som i disse år er ved at lægge sin fossile æra bag sig. Det lyse mindsker varmeø-fænomenet og gør den åbne plads mindre kogende at passere på en sommerdag. Man kender de hvide byer fra Middelhavslandende, og det har været beregnet, at hvis verdens 100 største byer gjorde deres tagflader og befæstede arealer hvide, ville det kompensere for 44 gigaton CO2 – hvad der rundt regnet svarer til de samlede globale CO2-udledninger på et år. Lige uden for cirklen, som er markeret af en blanding af faste og mobile elementer, så man ved særligt store arrangementer kan inddrage hele fladen, er der friholdt en gang­zone, så man – lige meget hvorfra man kommer og hvor­til man skal – har fornemmelsen af et valg mellem at kryd­se ind over cirklen og bevæge sig langs dens periferi. Overdækket økologisk marked Uden for cirklen er der plads til mere permanente aktiviteter, cafeer, opholdspladser, cykelparkering mv. Mod øst kunne man anlægge et lille økologisk frugt- og grøntsagsmarked (11). Vi har nu fået torvehallerne, men tidligere var der åbne markeder ved alle byens porte, hvortil maden blev bragt og morgenen, og hvorfra maden i løbet af dagen blev båret videre til køkkenerne og spisekamrene. Her der det begrænset til en overdækket cirkel, måske en svævende ring af grønt tag, som vi som del af byens klimatilpasning kommer til at anlægge langt flere af i de kommende år. For nylig opgjorde NIRAS CO2-fodaftrykket i Hovedstadsområdet til 19,3 ton pr. person pr. år, hvoraf fødevaredelen udgør hele 4,2 ton. Det er næsten lige så meget som de 5 ton pr. person pr. år, som Københavns Kommunes klimaplan sigter på at neutralisere. Hvis ikke den nu planlagte CO2-neutralitet i 2025 skal klinge hult, er vi derfor nødt til at sætte målrettet ind på at nedbringe også denne størrelse. Det indebærer blandt andet, at vi gentænker vores fødevarers vej fra jord til bord og i langt højere grad end i dag spiser årstidens lokale produkter. Metro, bus og cykelparkering I den nordligste del af den store cirkel popper metrostationens store glasprismer op af fladen (4), mens hovedtrappen er lagt uden for. Som nævnt indledende kunne man etablere busholdepladser i to etager mellem Jernbanegade og Studiestræde (3). Her er der måske også plads til mere vegetation og en lille intimscene med plads til 60-70 tilskuere, og her er der en god kapacitet af bemandet cykelparkering (12). Den gående by København er i dag kendt som en cykelby, og der er planer om inden for få år at få dobbelt så mange til at tage cyklen til byen og på arbejde. Således er byens klimaplan i meget høj grad hægtet op på en styrkelse af cyklismen. Men ud over cyklismen og den kollektive trafik må gangen være fun­da­mentet i en bæredygtig trafikstruktur, hvis vi vil høste fordelene af en CO2-neutral og fossilfri by og ikke blot erstatte det nuværende trafikale kaos med en tilsvarende trængsel af el- og brintbiler. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge og kan tale sammen uden at være til fare for trafikken, hvor man ser verden omkring sig og ikke mindst ser hinanden som mennesker – blandt gående opstår der sjældent den form for aggression, som den hju­le­de trafik genererer. Alligevel har vi alt for ofte tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik. Løget som metafor Trafikken i de centrale dele af en større bydannelse kan med fordel forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige varekørsel og servicetrafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som i princippet ikke har noget at gøre i et bycentrum. Gangen er en vigtig del af trængselsproblematikken. Det er den trafikform, som fylder mindst, som kan få flest mennesker forbi på samme snævre plads, og som er mest retfærdig forstået på den måde, at vi tidligt lærer at gå og stort set alle kan være med på de gåendes præmisser. Gangen giver stor kapacitet og smidighed – og ingen parkeringsproblemer. Hvor parkerede biler og cykler medfører anneksion og blokering af byrummet, så indebærer parkerede fodgængere liv i gadebilledet. En af de måder, hvorpå man kan stimulere flere til at gå og til at bruge gaderummet, er at sørge for, at der etableres flere siddemuligheder end i dag. Derfor er der på Den nye Rådhusplads masser af gode siddepladser, hvoraf langt størsteparten ikke forudsætter, at man skal købe mad eller caffe latte til turistpriser. Bedre fodgængerforhold opnås ikke først og fremmest gennem at ændre på eksisterende fodgængerarealer, men ved at ændre på fordelingen af gaderummet – ud fra samme rationale, som ligger bag Den nye Nørrebrogade, hvor gaderummet frem for primært at være tildelt bilismen fordeles, så de mest klimavenlige transportformer, gang og cyklisme, sammen med den kollektive transport får en langt større del af pladsen mellem husene. En sådan samlet omprioritering ville være et fantastisk løft for byens livskvalitet. Viljen til at gå er i meget høj grad afhængig af, at fodgængeren har en god oplevelse af at bevæge sig i byen – at der er plads, at det grønne lys ikke skifter, før man no­gen­sinde nåede midten, og at vi får en sammenhængende fod­­gæn­ger­venlig bykerne, hvor det bliver natur­ligt at lade cyklen stå i udkanten frem for at slæbe den med rundt over alt. Derfor er der i metro-enden af Den nye Rådhusplads gode muligheder for at parkere sin cykel i be­mandede cykel­parkeringsanlæg, for herfra at fortsætte sin vej ind i Middelalderbyen til fods, eller for at pendlere kan tage sin bycykel det sidste stykke til arbejdspladsen. I løgets midte må selv cyklerne lære deres grænser at kende, ellers bliver det svært at blive dobbelt så mange cyklister. Derfor er Den nye Rådhusplads ikke en sum af krydsende cykelgenveje, men en plads tilegnet fodgængeren. Jens Hvass 04.05.2012 Åben idekonkurrence: Tegn din Rådhusplads og vind 50.000, Politiken 07.04.2012. Den nye Rådhusplads, Jens Hvass bidrag til Politikens idékonkurrence 04.05.2012 (pdf). . Karsten Ifversen: Læsernes Rådhuspladsen: En ordentlig fremvisning af fantasi, Politiken 26.05.2012. Læsernes Rådhuspladsen: De præmierede forslag, Politiken 26.05.2012.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Fri, 25 May 2012 11:55:30 +0100 http://twitter.com/eskilbusck/status/205925928927371264 @thomasbigum De er jo kommunister, de vil ikke likes, de vil være kammerater. #politiken #friendfail Twitter / eskilbusck Fri, 25 May 2012 09:39:02 +0100 http://twitter.com/eskilbusck/status/205925928927371264 @thomasbigum De er jo kommunister, de vil ikke likes, de vil være kammerater. #politiken #friendfail Twitter / eskilbusck Fri, 25 May 2012 09:39:02 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/politikens-konkurrenter-siger-nej-til-facebook-avis -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Fri, 25 May 2012 08:30:00 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/politikens-konkurrenter-siger-nej-til-facebook-avis -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Fri, 25 May 2012 08:30:00 +0100 http://twitter.com/Annegrethe/status/205741490750763008 Berlingske boss and blogger attacks #Politiken's new model for payment online (the NYT variant)l http://t.co/VzgZJJBO Twitter / Annegrethe Thu, 24 May 2012 21:26:08 +0100 http://twitter.com/TildeBis/status/205698491618566144 Social News Reader indtager DK. http://t.co/gJKlOIlz #Politiken Twitter / TildeBis Thu, 24 May 2012 18:35:16 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/politiken-lancerer-facebook-avis -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Thu, 24 May 2012 08:30:00 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/politiken-lancerer-facebook-avis -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Thu, 24 May 2012 08:30:00 +0100 http://blognyt.com/facebook-er-en-ryg-klapper-klub-siger-knud-romer/ Knud Romers mening om Facebook Facebook er en kræftsvulst på internettet, og alle danskere bør omgående komme væk derfra. Sådan lyder opfordringen fra forfatter og radiovært Knud Romer til de over 2,5 mio. danskere, der i dag har en profil på det netop børsnoterede sociale medie. Facebook er en rygklapperklub »Komikken er jo også, at du ikke kan have en reel diskussion på Facebook. Hvis du bliver for skrap, bliver du enten censureret af Facebook ud fra deres moral og æstetik, eller også unfriender dine venner dig, fordi de ikke er enige med dig. Facebook er en rygklapperklub«.   via Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet – Politiken.dk. Blogger BLOG NYT Wed, 23 May 2012 20:32:01 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37239 Historiker Morten Uhrskov Jensen, forfatter til Et delt folk (2008), udgiver i morgen sin anden bog, med den selvforklarende titel ‘Indvandringens pris’. I den anledning var han gæst i gårsdagens sene Deadline, hvor han var sat op imod Liv Holm Andersen, integrationsordfører for De Radikale. Uhrskov tog udgangspunkt i konkrete tal, og for en kvinde der var vant til at aflire plusord om ‘potentiale’ & ‘udfordringer’, var det en håbløs opgave. “Det er en ganske tidstypisk selvovervurdering der får en 24-årig Radikal statskundskabsstuderende til at gå lige ind i ringen til ham. Det gik da heller ikke bedre end striptease i sommervarmen. … Hun mærkede næppe hvad der var sket, men det gjorde vi andre: Uhrskov fik udstillet den såkaldte elites hule bedrevidenhed og ubegrundede selvtillid helt ind til trusserne.” (Snaphanen, Morten Uhrskov og Den Radikale Dødsforagt) Delvis transskription. Liv Holm Andersen, DRV: … der er såmen også nogle etniske danskere som ikke klarer det særligt godt… [...] Morten Uhrskov Jensen, historiker: … de er en massiv belastning fordi de er så meget ringere uddannet. Liv Holm Andersen: Jov, men der er jo også nogle tal som viser andre ting. Morten Uhrskov Jensen: Hva! Hvad er er det for nogle tal? Liv Holm Andersen: Der er for eksempel en fantastisk historie i Politiken, var det igår eller i forgårs, som viser for eksempel, at indvandring øger eksporten. Morten Uhrskov Jensen: Det var skægt, det speciale har jeg nået at læse… Ved du hvad det også viser – det står på side 52 eller 53. Det viser at importen øges med 150 procent mere – det har forfatterne selv hæderligt skrevet. Journalisten på Politiken har derimod fordrejet historien så det virker, som om det giver større eksport, det gør det, men det giver langt større import. Med andre ord – et større handelsbalanceunderskud for Danmark, som følge af indvandringen. Jeg har læst specialet. Liv Holm Andersen: Det viser jo også, at vi ikke er kommet til potentialet endnu fordi vi har haft en fuldstændigt forkert debat… [...] Morten Uhrskov Jensen: Det er da indlysende, at Danmark er nødt til, at have ret til ikke på forhånd at give retskrav til folk der befinder sig udenfor landets grænser. Liv Holm Andersen: Det vil jeg bare sig, det er jeg fundamentalt uenig i. Morten Uhrskov Jensen: Ja, ja… (trækker på skulderen) Men så må du da fortælle danskerne, at vi bliver fattigere. Det må da være den logiske konsekvens, Liv. Liv Holm Andersen: Så kan man selvfølgelig diskutere hvad rigdom er… [...] Morten Uhrskov Jensen: Liv, hvad er det for noget vrøvl. Der er intet europæisk land der er under PISA og OECD, der er NUL europæiske lande hvor efterkommere har en ligeså god vækstkurve som de oprindelige indbyggere. Alle europæiske lande har problemer med det her. Ingen af dem har knækket koden – noget tyder på at koden ikke kan knækkes. Liv Holm Andersen: Aj, man kan godt blive et rentabelt menneske, selvom man ikke har en PISA-kurve som en dansker, der er jo faktisk også danskere som ikke har en speciel god vækstkurve… Nej, nu må du have mig undskyldt. Kim Møller Uriasposten Wed, 23 May 2012 17:22:09 +0100 http://knr.gl/da/nyheder/cairn-f%C3%A5r-ikke-lov-svine-igen Det drejer sig om kemikaliet Ultrahib, der er i den såkaldte røde kategori på internationale lister over skadelige stoffer. Mens samtlige olieplatforme i både den danske og norske del af Nordsøen i 2009 udledte lidt over 30 ton "røde" kemikalier, har skotterne under deres få olieboringer i 2010 og 11 udledt over 160 ton af stoffet i Grønland, skriver Politiken. Tekst-TV version:  Cairn får ikke lov at svine igen Skotske Cairn Energy har udledt store mængder miljøskadelige kemikalier i det sårbare grønlandske havmiljø. Det skriver avisen Politiken i dag. Mens samtlige olieplatforme i både den danske og norske del af Nordsøen i 2009 udledte lidt over 30 ton "røde" kemikalier, har skotterne under deres få olieboringer i 2010 og 11 udledt over 160 ton af stoffet i Grønland, skriver Politiken. læs mere nom KNR Nyheder Wed, 23 May 2012 12:42:07 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/chefredaktoerer-afviser-politisk-kritik -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Wed, 23 May 2012 08:55:05 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/chefredaktoerer-afviser-politisk-kritik -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Wed, 23 May 2012 08:55:05 +0100 http://autismetanken.wordpress.com/2012/05/22/se-barnet-for-diagnosen/ Hvis du kun skal læse én ting om autisme i dag, så lad det være kronikken i Politiken. Den er skrevet af Jeanette Ringkøbing Rothenborg og Michael Rothenborg, som også har skrevet Vejen videre. Og hvis du bare kan nikke en lille smule genkendende og enigt i deres pointer, så køb bogen. Især hvis dit … Continue reading » Kathrine Felland Gunnløgsson AutismeTanken Tue, 22 May 2012 13:51:15 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37130 I forlængelse af gårsdagens blogpost om Politikens historie om at ‘Indvandrere øger eksporten’, er der kommet nyt frem, som fortæller en del om Politiken som medie. Da jeg læste artiklen, bemærkede jeg, at selvom den specialestuderende perifært fik nævnt, at det drejede sig om ‘højtuddannede’, så fablede den dansk-iranske RUC-forsker ikke desto mindre om tyrkere og om det økonomisk gavnlige i at dyrke etniske forskelle. Alle advarselslamper blinkede. (Politikens forsidehistorie. 21. maj 2012 – spansktalende eksempel) Herunder en række pluk fra afhandlingen, der indikerer at Politiken i samarbejde med de specialestuderende har snydt på vægten, for at kunne levere endnu et afsnit i føljetonen ‘Debat om udlændinge koster dyrt’. 1) Mer-eksporten er ikke sat i forhold til mer-importen – netto-minus for handelsbalancen er på 3,4 mia. Kr. Politiken, 21. maj 2012 – gengivet i alle medier: “Indvandrere belaster den danske statskasse, har vi ofte hørt. Men indvandrerne bidrager med en hidtil overset gevinst: øget eksport… For hver 12.000 personer, som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. ? dvs. 166.000 kr. per indvandrer.” Fra den pågældende afhandling, s. 53: “It is noticed that import is influenced more by the immigration than export is. The coefficient for import is approximately 150 % greater than for export…” & s. 76 (via 180grader): “10.1 Results Application The empirical analysis has provided strong robust evidence of a positive effect from immigration on Danish bilateral trade relations that is both a strengthening and promoting impact. Based on the estimated elasticities a 10% increase in the immigrant stock from a specific country will on average increase Danish export and import by 1,29% and 3,28%, respectively. In this setting an increase in the Danish stock of immigrants by 12.000 persons will result in an increased export and import of roughly 2,1 billion DKK and 5,5 billion DKK, respectively (66)” 2) De højtuddannede der skaber vækst er typisk vesterlændinge, der rejser hjem igen – Efterkommere? Fra afhandlingens side 78: “The effect from descendants is not a part of the calculations resulting in a possible underestimation of the real impact. This might seem overwhelming and the monetary effect should not be taken too strictly. As previous literature has pointed out the end result of increased immigration depends on which effect that dominates ? imports or exports. Consequently, a trade deficit can result in a currency depreciation pressure, which will lower the real income for Denmark (Head and Ries, 1998). This contemplation is not thought as a problem in this specific context. The recommendations should not be seen as unconditionally pro increased immigration.“ Perspektivering ved ‘Henrik12‘: “Hvis man kobler de tal du har gravet frem fra specialet med Danmarks Statistiks tal for indvandrere (445.536 i april måned), så får vi følgende effekt på Danmarks udenrigshandel: Eksport: (445.536/12.000) x 2,1 milliarder kroner = en eksportstigning på ca 78 milliarder kroner Import: (445.536/12.000) x 5,5 milliarder kroner = en importstigning på ca 204 milliarder kroner Gruppen af indvandrere er altså årsag til en forværring af den danske handelsbalance med 126 milliarder kroner – hvert år. De seneste tal, Danmarks Statistik har for hele år er fra 2011. Da var de som følger (sæsonkorrigeret, afrundet til nærmeste hele milliard): – Eksport: 605 milliarder kroner – Import: 525 milliarder kroner Et samlet overskud på 80 milliarder kroner med indvandrere… Et samlet overskud på 206 milliarder kroner uden indvandrere. Indvandrere står for 13% af eksporten, men hele 39% af Importen.“ Kim Møller Uriasposten Tue, 22 May 2012 12:42:03 +0100 http://journalisten.dk/studerende-skriver-ul-nnet-til-politikens-jazz-avis Politiken indbyder næsten færdige journaliststuderende til at skrive i 10 dage for avisen JazzLive på et såkaldt kulturjournalistakademi. De får mad og transport, men ingen løn. Freelancernes formand kalder det »usselt«, Journalisthøjskolen og Politiken kalder det uddannelse. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Tue, 22 May 2012 09:17:17 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37099 Karl Marx lancerede i 1800-tallet den videnskabelige socialisme, og meget af det der kommer fra kulturmarxisterne i dag, er pseudo-videnskabelige bortforklaringer af den virkelighed ingen kan ignorere på sigt. Fra Politiken – Indvandrere øger eksporten. “Indvandrere belaster den danske statskasse, har vi ofte hørt. Men indvandrerne bidrager med en hidtil overset gevinst: øget eksport. Et kandidatspeciale fra Aarhus Universitet har for første gang kortlagt indvandringens effekt på udenrigshandlen. For hver 12.000 personer, som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. ? dvs. 166.000 kr. per indvandrer. … siger specialeforfatter Simon Weinberger. … Men når vi har et billede af indvandrere som en omkostning for samfundet, er det sværere at få de højtuddannede ind. Hvis man kunne vende billedet af indvandrere på hovedet, ville det derfor have en dobbelteffekt«, siger Simon Weinberger. … Lektor Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet siger, at debatten om og håndteringen af indvandrere i Danmark indtil nu har forhindret et stort eksportpotentiale i at udfolde sig. … Migrationsforskeren siger, at dansk integrationspolitik burde fokusere mere på at fremme indvandrernes forskelle fra os frem for blindt at forsøge at fordanske dem. »Hvis man laver initiativer, som fremmer ideen om potentialet i at være dansktyrker, kobler man sig som land tættere på Tyrkiets erhvervsinteresser. …«, siger Rezaei.” (DR Online, 21. maj 2012: Indvandrere gavner eksporten) “Den ofte hørte påstand om, at indvandrere belaster statskassen står for skud.” Kim Møller Uriasposten Mon, 21 May 2012 09:23:37 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/ekspert-medierne-snylter-paa-egen-trovaerdighed -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Mon, 21 May 2012 08:30:00 +0100