<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: posten</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et posten</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 16 May 2012 01:01:29 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Emne: Posten sletter det sidste jeg skriver! ? af: FrozenTears</title>
            <link>http://www.guska.net/emne-posten-sletter-det-sidste-jeg-skriver-af-frozentears</link>
            <description>Når jeg skriver til folk i post, så sletter den tilfældigt noget af det jeg har skrevet, så jeg skal skrive det om. Nogen gange er det det sidste andre gange noget i midten, så må jeg skrive det igen :/
Hvilket er rigtig belastende og irriterende.
Det er ikke fordi jeg skriver noget man ikke må skrive! Og hvis jeg skriver det igen så kan jeg godt.
Er SÅ TRÆT AF DET! Nogen der ved hvad jeg kan godt for at den lader være :/
Ellers kan det så ikk blive ordnet. Overvejer at droppe at skrive med folk pga. den sletter så meget :I
Læs mere her GirlTalk.dk &amp;#8211; GirlTalk.dk &amp;#8211; Forum
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.guska.net/feed">Citater 2012, nyheder, spil, vittigheder, billede</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 20:47:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Solsikker fest for dagplejebørn</title>
            <link>http://www.midtfynsposten.dk/article/2081963:Midtfyns-Posten--Solsikker-fest-for-dagplejeboern?rss</link>
            <description>Nr. Lyndelse: Solsikken var med til fest,4 da dagplejerne i Nr. Lyndelse og deres børn mødtes for at fejre Dagplejens Dag.
- Børnene får lov til at opleve, at vi holder fest. De har været med til at l?</description>
            <source url="http://www.faa.dk/rss.xml">fyens.dk - Forside</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 13:42:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En tømrer på soltaget</title>
            <link>http://www.midtfynsposten.dk/article/2082662:Midtfyns-Posten--En-toemrer-paa-soltaget?rss</link>
            <description>Volstrup: Hesten græsser i nærheden af tømrerværkstedet, tættere på huset går høns frit rundt og en ældre gråskægget hund runder forsigtigt bilen for at hilse venligt på.
Mesteren, Thomas Lauridsens t?</description>
            <source url="http://www.faa.dk/rss.xml">fyens.dk - Forside</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 13:32:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>It ud af kældrene! Men hvorhen?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/EqXx/~3/3aLU2X7jwTQ/it-ud-af-kldrene-men-hvorhen.html</link>
            <description>Det var sidst på eftermiddagen den første lørdag eftermiddag i marts. En opmærksom medarbejder opdagede, at vand løb ned ad væggen op til vores serverrum. Et nærmere eftersyn afslørede et hul i ydervæggen, hvorigennem enorme mængder af vand, jord og stabilgrus væltede ind. Ikke gode materialer sammen med moderne it-udstyr.

Heldigvis er der altid it-folk på vagt i et medie-hus, og vores beredskabsplaner er velafprøvede: Indenfor ni måneder har vi nu oplevet to vandskader og ét totalt strømsvigt. Alle gjorde derfor præcis hvad de skulle: Brugerne blev løbende informeret, it-systemerne blev overført til andre af vores driftscentre, og snart fungerede alle systemerne som de skulle. Oprydningen i rummet foregår stadig.

Heldet følger den velforberedte, plejer jeg at sige. Og heldige var vi: Aviserne udkom som normalt, og vores netsider var kun kortvarigt berørt. Men hvor mange danske virksomheder har it-folk klar til umiddelbar indsats hele døgnet - alle ugens dage? De færreste, tror jeg.  Selvom min triste erfaring er, at it-katastrofer oftest forekommer i weekenden eller om natten.

Samtidig havde vi forberedt os på den slags hændelser ved at etablere flere drifts-centre, som kan overtage fra hinanden. For i min virksomhed kan driftsstop eller datatab medføre meget store omkostninger. Som i de mange andre virksomheder: Et it-nedbrud koster i gennemsnit 1,2 millioner kroner, har en undersøgelse fra it-firmaet CA tidligere vist. 

Tab af store mængder data kan være direkte livstruende for en virksomhed. Hvordan vil det eksempelvis gå en virksomhed, der mister sit kunderegister? Det er ikke så usandsynligt, som det lyder. For selvom de fleste bruger ressourcer på at tage backup, virker den ikke altid: Ni ud af ti danske virksomheder har oplevet problemer med at genskabe data indenfor det sidste år, viser en ny undersøgelse fra CA.

Man kan gøre meget for at sikre sin bygning og sin it-installation mod vand og strømsvigt, men det er ingen let opgave: Vores seneste vandskade skyldtes, at kommunen havde fjernet vejbelægningen udenfor vores bygning. I den forbindelse var der sket en rørsprængning. De store mængder vand trængte ned i jordlagene ud for vores serverrum og vandmasserne ødelagde væggen, hvorefter vandet fossede ind i sammen med grus og jord.   

At mange it-installationer er sårbare, blev tydeligt under det ekstreme skybrud d. 2. juli 2011. En meget lang række virksomheders og myndigheders installationer blev sat ud af spillet. Eksempelvis Vejdirektoratets, Banedanmarks, DMIs og hostingfirmaet Surftowns. En bygningsbrand eller en brand i nærliggende transformerstation kan også lamme det meste it. Som Danmarks Apotekerforening og hostingfirmaet Interxion tidligere har oplevet.

Meget kan gøres for at mindske sandsynligheden for skader ? og evnerne til at komme videre efter ulykker. Men dyrt er det: Alene Københavns Kommune vil over de næste to år anvende 26 millioner kroner på at sikre deres datacentre bedre. 

Men der er ingen vej udenom: Vi er på vej mod tider med mere ekstremt vejr. Det er ikke kun vores parcel-huse, der skal beskyttes.  Det skal virksomhedernes og myndighedernes digitale livsnerver også.

Men hvor placeres udstyret så bedst? De seneste års it-ulykker har overbevist de fleste om, at kældre er et dårligt valg. Selvom der er fordele ved denne placering: Eksempelvis er der ingen vinduer. Derfor er udstyret ikke så udsat for tyveri.

Det er fristende at overlade udstyret til virksomheder, der har specialiseret sig i at huse den slags. Men også de kan rammes, viser ulykkerne hos Surftown og Interxion. 

Men kan man så ikke bare opgive alt bøvlet, og i stedet gå helt over til cloud-computing, hvor it-systemerne er tjenester, som leveres via internettet? I nogle tilfælde, jo. Men de tjenester, man i dag kan købe på denne måde er meget standardiserede. Man skal anvende dem på præcis samme måde som alle andre virksomheder. 

Det er realistisk at gøre med simple systemer som mail og kalender. Men jo nærmere, man kommer virksomhedens kerne, jo flere ændringer er der som regel til dens it-systemer. Selv hvis man anvender standardsystemer som Navision eller SAP, er der altid brugt meget tid og mange penge på at tilpasse den enkelte installation til virksomhedens behov.

Derfor forventer en stor gruppe it-ansvarlige, at under en tredjedel af deres systemer vil køre i offentlige cloud løsninger i 2014. Viser en rundspørge blandt 250 it-ansvarlige, som McKinsey &amp;amp; Company netop har gennemført.

Derfor er der ingen ansvarlig vej udenom: Alle virksomheder og myndigheder skal finde ud af, hvordan de vil beskytte deres it-udstyr. Og hvordan de vil handle, når ulykken indtræffer. Sandsynligvis skal de bruge betydelige midler på det. Men det er nødvendigt, og det kan betale sig. Er min erfaring.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 13. marts 2012
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Per Palmkvist Knudsen)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/blogspot/EqXx">Per Palmkvist Knudsen</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>It ud af kældrene! Men hvorhen?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/EqXx/~3/3aLU2X7jwTQ/it-ud-af-kldrene-men-hvorhen.html</link>
            <description>Det var sidst på eftermiddagen den første lørdag eftermiddag i marts. En opmærksom medarbejder opdagede, at vand løb ned ad væggen op til vores serverrum. Et nærmere eftersyn afslørede et hul i ydervæggen, hvorigennem enorme mængder af vand, jord og stabilgrus væltede ind. Ikke gode materialer sammen med moderne it-udstyr.

Heldigvis er der altid it-folk på vagt i et medie-hus, og vores beredskabsplaner er velafprøvede: Indenfor ni måneder har vi nu oplevet to vandskader og ét totalt strømsvigt. Alle gjorde derfor præcis hvad de skulle: Brugerne blev løbende informeret, it-systemerne blev overført til andre af vores driftscentre, og snart fungerede alle systemerne som de skulle. Oprydningen i rummet foregår stadig.

Heldet følger den velforberedte, plejer jeg at sige. Og heldige var vi: Aviserne udkom som normalt, og vores netsider var kun kortvarigt berørt. Men hvor mange danske virksomheder har it-folk klar til umiddelbar indsats hele døgnet - alle ugens dage? De færreste, tror jeg.  Selvom min triste erfaring er, at it-katastrofer oftest forekommer i weekenden eller om natten.

Samtidig havde vi forberedt os på den slags hændelser ved at etablere flere drifts-centre, som kan overtage fra hinanden. For i min virksomhed kan driftsstop eller datatab medføre meget store omkostninger. Som i de mange andre virksomheder: Et it-nedbrud koster i gennemsnit 1,2 millioner kroner, har en undersøgelse fra it-firmaet CA tidligere vist. 

Tab af store mængder data kan være direkte livstruende for en virksomhed. Hvordan vil det eksempelvis gå en virksomhed, der mister sit kunderegister? Det er ikke så usandsynligt, som det lyder. For selvom de fleste bruger ressourcer på at tage backup, virker den ikke altid: Ni ud af ti danske virksomheder har oplevet problemer med at genskabe data indenfor det sidste år, viser en ny undersøgelse fra CA.

Man kan gøre meget for at sikre sin bygning og sin it-installation mod vand og strømsvigt, men det er ingen let opgave: Vores seneste vandskade skyldtes, at kommunen havde fjernet vejbelægningen udenfor vores bygning. I den forbindelse var der sket en rørsprængning. De store mængder vand trængte ned i jordlagene ud for vores serverrum og vandmasserne ødelagde væggen, hvorefter vandet fossede ind i sammen med grus og jord.   

At mange it-installationer er sårbare, blev tydeligt under det ekstreme skybrud d. 2. juli 2011. En meget lang række virksomheders og myndigheders installationer blev sat ud af spillet. Eksempelvis Vejdirektoratets, Banedanmarks, DMIs og hostingfirmaet Surftowns. En bygningsbrand eller en brand i nærliggende transformerstation kan også lamme det meste it. Som Danmarks Apotekerforening og hostingfirmaet Interxion tidligere har oplevet.

Meget kan gøres for at mindske sandsynligheden for skader ? og evnerne til at komme videre efter ulykker. Men dyrt er det: Alene Københavns Kommune vil over de næste to år anvende 26 millioner kroner på at sikre deres datacentre bedre. 

Men der er ingen vej udenom: Vi er på vej mod tider med mere ekstremt vejr. Det er ikke kun vores parcel-huse, der skal beskyttes.  Det skal virksomhedernes og myndighedernes digitale livsnerver også.

Men hvor placeres udstyret så bedst? De seneste års it-ulykker har overbevist de fleste om, at kældre er et dårligt valg. Selvom der er fordele ved denne placering: Eksempelvis er der ingen vinduer. Derfor er udstyret ikke så udsat for tyveri.

Det er fristende at overlade udstyret til virksomheder, der har specialiseret sig i at huse den slags. Men også de kan rammes, viser ulykkerne hos Surftown og Interxion. 

Men kan man så ikke bare opgive alt bøvlet, og i stedet gå helt over til cloud-computing, hvor it-systemerne er tjenester, som leveres via internettet? I nogle tilfælde, jo. Men de tjenester, man i dag kan købe på denne måde er meget standardiserede. Man skal anvende dem på præcis samme måde som alle andre virksomheder. 

Det er realistisk at gøre med simple systemer som mail og kalender. Men jo nærmere, man kommer virksomhedens kerne, jo flere ændringer er der som regel til dens it-systemer. Selv hvis man anvender standardsystemer som Navision eller SAP, er der altid brugt meget tid og mange penge på at tilpasse den enkelte installation til virksomhedens behov.

Derfor forventer en stor gruppe it-ansvarlige, at under en tredjedel af deres systemer vil køre i offentlige cloud løsninger i 2014. Viser en rundspørge blandt 250 it-ansvarlige, som McKinsey &amp;amp; Company netop har gennemført.

Derfor er der ingen ansvarlig vej udenom: Alle virksomheder og myndigheder skal finde ud af, hvordan de vil beskytte deres it-udstyr. Og hvordan de vil handle, når ulykken indtræffer. Sandsynligvis skal de bruge betydelige midler på det. Men det er nødvendigt, og det kan betale sig. Er min erfaring.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 13. marts 2012
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Per Palmkvist Knudsen)</author>
            <source url="http://perpalmkvist.blogspot.com/feeds/posts/default">Per Palmkvist Knudsen</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Butikschef med godt kendskab til byen</title>
            <link>http://www.melfarposten.dk/article/2081778:Melfar-Posten--Butikschef-med-godt-kendskab-til-byen?rss</link>
            <description>middelfart: - Mine svigerforældre har sommerhus i Vejlby, så jeg er kommet meget i Middelfart om sommeren, hvor vi blandt andet har nydt lørdagene med musik på torvet. Derfor ved jeg også, at Middelfa?</description>
            <source url="http://www.faa.dk/rss.xml">fyens.dk - Forside</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>E-bøgerne er kommet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/EqXx/~3/5WOiXDPjAH8/e-bgerne-er-kommet.html</link>
            <description>
Min hustru er noget af en læsehest. Hun er en flittig bruger af biblioteket - og en god kunde hos boghandleren. Især køber hun nyudkomne bøger, for ventelisten på disse er ofte lang på bibliotekerne. Som resultat hober bøgerne sig op i vores reoler. En dag kan vi åbne et antikvariat, hvis dette fortsætter.

Men hjælpen er på vej til vores ? og mange andres - trængte boghylder: E-bøger ser endelig ud til at få sit danske gennembrud. Indtil for nylig var der næsten ingen interessante danske e-bøger, og det var ret bøvlet at læse dem. Begge dele er ændret nu.

I danske internetboghandler som g.dk og saxo.com kan man nu købe i tusindvis af e-bøger på dansk. Apples iBook-butik er også rigt forsynet. Hvis man ikke ønsker at betale for bøgerne, kan man låne tre bøger om måneden på eReolen.dk. Også de helt nyeste. Alle landets kommuner og 81 danske forlag har tilsluttet sig det digitale biblioteksprojekt, som indeholder mere end 2.000 titler. 

De købte og de lånte bøger kan læses på det, man har lyst til: på Pc?en, tavle-pc?en, en særlig e-bogslæser eller sågar en smartphone.  Men hvad er egentlig bedst? 

I USA ser det ud til, at de særlige e-bogslæsere, foretrækkes af mange: Næsten en tredjedel (29 %) af de voksne amerikanere har nu enten en tavle-pc eller en særlig e-bogslæser viser en undersøgelse fra PewInternet. Én ud af fem (19 %) har en dedikeret e-bogslæser. Det samme antal har en tavle-pc. Mange har med andre ord begge dele. Men hvorfor det, når man kan læse bøgerne på sin tavle-pc? 

For at komme svaret nærmere, gennemførte min familie og jeg en intensiv e-boglæsningstest i vinterferien på forskelligt udstyr: Smartphones, en iPad-tavle-pc, en e-bogslæser fra Sony, en e-bogslæser fra Amazon og en tavle-pc fra Amazon. 

Dommen er klar: E-bogslæseren fra Sony giver klart den bedste læseoplevelse ? samlet set. Så god, at min hustru med bekymring er begyndt at spørge, hvornår vi skal levere den tilbage. Årsagerne er flere:

Alle bøger fra danske internetboghandlere og fra eReolen leveres i det såkaldte ePub (electronic publication) format. Formatet er en international standard, som understøttes af ? næste ? alle former for programmer og udstyr, der kan bruges til e-bogslæsning.

De købte e-bøger kan let flyttes fra udstyr til udstyr. Læsbarheden er passabel på smartphones, god på
tavle-pc?er og fremragende på e-bogslæsere. Telefoner og tavle-pc?er anvender LCD-skærme (Liquid Crystal Display) lige som fladskærms-tv. Den slags har en glasoverflade, og sorth/hvid gengivelsen er ikke helt skarp. 

Modsat anvender e-bogslæserne den såkaldte eInk-teknologi, som er en slags elektonisk blæk. Overfladen er mat og bogstaverne står meget tydeligt. Samtidig er e-bogslæserne meget lettere. De kan derfor anvendes i sollys, og er ? ikke uvæsentligt ? behagelige at ligge med i sengen.

Bøger lånt på eReolen er lidt vanskeligere at flytte rundt: Den anvendte rettighedsbeskyttelse kræver, at man installerer et særligt program, og at man har et id hos Adobe. Begge dele er gratis. Endelig skal man have en pinkode fra sit lokale bibliotek. 

Men når de ting først er på plads, er processen let. Hos os var begejstringen stor, for vi kunne med det samme komme til at læse bøger, der lige var udkommet. Ganske gratis. Men de nyudkomne bøger kunne ikke læses på udstyr fra Amazon.

Vi havde taget udstyr med fra Amazon i testen, da denne virksomhed på mange måder har skabt e-bogsmarkedet med deres e-bogslæser ? Kindle.

Men Amazon sælger Kindler til noget, der ligner halv pris, for at sælge bøger. Derfor kan deres udstyr ikke læse ePub-formatet. Kun Amazons eget, lukkede format MOBI. Der findes programmer, der kan konvertere mellem de to formater. Men ikke hvis de er rettighedsbeskyttede vha. Adobes produkter. Som e-bøgerne fra eReolen.

Så selv om Amazons e-bogslæser er lækker og har en flot opløsning på skærmen, taber den på at være en lukket ø. Hvilket gør det bøvlet at få danske e-bøger over på den, og umuligt at låne bøger fra eReolen. 
Men min familie er klar til at afskaffe de fysiske bøger og anskaffe e-bogslæsere. Som i øvrigt kan rumme det antal bøger, vi har på hylderne.

Faktaboks
Hvad testede vi?
E-bogslæser fra Sony: PSR-350, købt på g.dk for 1.241 kr inkl. forsendelse
E-bogslæser fra Amazon: Kindle Touch, købt på Amazon.com for 99 USD.
Tavle-pc fra Amazon: 7? Kindle Fire, købt på Amazon.com for 199 USD. 
Til prisen for de to Amazon-læsere skal lægges amerikanske afgifter og transport (samlet regning fra Amazon: 1.806 kr) samt eventuelle transportomkostninger og afgifter til Danmark.
På smartphones og iPad tavle-pc anvendte vi de gratis apps iBook og Kindle.
På alle enhederne lagde vi mindst to e-bøger. Derefter læste vi den samme bog ? på forskellige enheder ? for at få et indtryk af læseoplevelsen.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 6. marts 2012
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Per Palmkvist Knudsen)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/blogspot/EqXx">Per Palmkvist Knudsen</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>E-bøgerne er kommet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/EqXx/~3/5WOiXDPjAH8/e-bgerne-er-kommet.html</link>
            <description>
Min hustru er noget af en læsehest. Hun er en flittig bruger af biblioteket - og en god kunde hos boghandleren. Især køber hun nyudkomne bøger, for ventelisten på disse er ofte lang på bibliotekerne. Som resultat hober bøgerne sig op i vores reoler. En dag kan vi åbne et antikvariat, hvis dette fortsætter.

Men hjælpen er på vej til vores ? og mange andres - trængte boghylder: E-bøger ser endelig ud til at få sit danske gennembrud. Indtil for nylig var der næsten ingen interessante danske e-bøger, og det var ret bøvlet at læse dem. Begge dele er ændret nu.

I danske internetboghandler som g.dk og saxo.com kan man nu købe i tusindvis af e-bøger på dansk. Apples iBook-butik er også rigt forsynet. Hvis man ikke ønsker at betale for bøgerne, kan man låne tre bøger om måneden på eReolen.dk. Også de helt nyeste. Alle landets kommuner og 81 danske forlag har tilsluttet sig det digitale biblioteksprojekt, som indeholder mere end 2.000 titler. 

De købte og de lånte bøger kan læses på det, man har lyst til: på Pc?en, tavle-pc?en, en særlig e-bogslæser eller sågar en smartphone.  Men hvad er egentlig bedst? 

I USA ser det ud til, at de særlige e-bogslæsere, foretrækkes af mange: Næsten en tredjedel (29 %) af de voksne amerikanere har nu enten en tavle-pc eller en særlig e-bogslæser viser en undersøgelse fra PewInternet. Én ud af fem (19 %) har en dedikeret e-bogslæser. Det samme antal har en tavle-pc. Mange har med andre ord begge dele. Men hvorfor det, når man kan læse bøgerne på sin tavle-pc? 

For at komme svaret nærmere, gennemførte min familie og jeg en intensiv e-boglæsningstest i vinterferien på forskelligt udstyr: Smartphones, en iPad-tavle-pc, en e-bogslæser fra Sony, en e-bogslæser fra Amazon og en tavle-pc fra Amazon. 

Dommen er klar: E-bogslæseren fra Sony giver klart den bedste læseoplevelse ? samlet set. Så god, at min hustru med bekymring er begyndt at spørge, hvornår vi skal levere den tilbage. Årsagerne er flere:

Alle bøger fra danske internetboghandlere og fra eReolen leveres i det såkaldte ePub (electronic publication) format. Formatet er en international standard, som understøttes af ? næste ? alle former for programmer og udstyr, der kan bruges til e-bogslæsning.

De købte e-bøger kan let flyttes fra udstyr til udstyr. Læsbarheden er passabel på smartphones, god på
tavle-pc?er og fremragende på e-bogslæsere. Telefoner og tavle-pc?er anvender LCD-skærme (Liquid Crystal Display) lige som fladskærms-tv. Den slags har en glasoverflade, og sorth/hvid gengivelsen er ikke helt skarp. 

Modsat anvender e-bogslæserne den såkaldte eInk-teknologi, som er en slags elektonisk blæk. Overfladen er mat og bogstaverne står meget tydeligt. Samtidig er e-bogslæserne meget lettere. De kan derfor anvendes i sollys, og er ? ikke uvæsentligt ? behagelige at ligge med i sengen.

Bøger lånt på eReolen er lidt vanskeligere at flytte rundt: Den anvendte rettighedsbeskyttelse kræver, at man installerer et særligt program, og at man har et id hos Adobe. Begge dele er gratis. Endelig skal man have en pinkode fra sit lokale bibliotek. 

Men når de ting først er på plads, er processen let. Hos os var begejstringen stor, for vi kunne med det samme komme til at læse bøger, der lige var udkommet. Ganske gratis. Men de nyudkomne bøger kunne ikke læses på udstyr fra Amazon.

Vi havde taget udstyr med fra Amazon i testen, da denne virksomhed på mange måder har skabt e-bogsmarkedet med deres e-bogslæser ? Kindle.

Men Amazon sælger Kindler til noget, der ligner halv pris, for at sælge bøger. Derfor kan deres udstyr ikke læse ePub-formatet. Kun Amazons eget, lukkede format MOBI. Der findes programmer, der kan konvertere mellem de to formater. Men ikke hvis de er rettighedsbeskyttede vha. Adobes produkter. Som e-bøgerne fra eReolen.

Så selv om Amazons e-bogslæser er lækker og har en flot opløsning på skærmen, taber den på at være en lukket ø. Hvilket gør det bøvlet at få danske e-bøger over på den, og umuligt at låne bøger fra eReolen. 
Men min familie er klar til at afskaffe de fysiske bøger og anskaffe e-bogslæsere. Som i øvrigt kan rumme det antal bøger, vi har på hylderne.

Faktaboks
Hvad testede vi?
E-bogslæser fra Sony: PSR-350, købt på g.dk for 1.241 kr inkl. forsendelse
E-bogslæser fra Amazon: Kindle Touch, købt på Amazon.com for 99 USD.
Tavle-pc fra Amazon: 7? Kindle Fire, købt på Amazon.com for 199 USD. 
Til prisen for de to Amazon-læsere skal lægges amerikanske afgifter og transport (samlet regning fra Amazon: 1.806 kr) samt eventuelle transportomkostninger og afgifter til Danmark.
På smartphones og iPad tavle-pc anvendte vi de gratis apps iBook og Kindle.
På alle enhederne lagde vi mindst to e-bøger. Derefter læste vi den samme bog ? på forskellige enheder ? for at få et indtryk af læseoplevelsen.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 6. marts 2012
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Per Palmkvist Knudsen)</author>
            <source url="http://perpalmkvist.blogspot.com/feeds/posts/default">Per Palmkvist Knudsen</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>JP: Brugerbetaling fra 4. kvartal</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/jp-brugerbetaling-fra-4-kvartal</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 14:14:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>JP: Brugerbetaling fra 4. kvartal</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/jp-brugerbetaling-fra-4-kvartal</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 14:14:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>»Stubbekøbing er altså ikke Nordfalster!« </title>
            <link>http://journalisten.dk/stubbek-bing-er-alts-ikke-nordfalster</link>
            <description>Der var dækket op til konfrontation med den kritiske masse, da fremmødte mediechefer til Redaktørernes Døgn på Hotel Svendborg tirsdag skulle lytte til udvalgte danskeres oplevelse af danske aviser.
læs mere</description>
            <author>Jakob Albrecht</author>
            <source url="http://journalisten.dk/nyheder/feed">Nyheder fra Journalisten.dk</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 08:29:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gå gratis i biffen</title>
            <link>http://www.nordvestnyt.dk/artikel/155818:Jyderup-Posten--Gaa-gratis-i-biffen?rss</link>
            <description>Nu er det ikke kun 10 årige børn der har adgang til biografen.
Forældre og søskende er velkomne til at gå ind og se snigpremieren på filmen »Fuglejagten«, men alle der fylder 10 år i år betaler ikke for det.
- 10 års dagen er en årligt tilbagevendende begivenhed der kører som en landsdækkende kampagne, siger Gitte Lundgaard Larsen fra Mørkøv Kino. 
Man skal huske at medbringe sygesikringsbevis eller pas, så man kan dokumentere at man fylder 10 år i år.</description>
            <source url="http://www.nordvestnyt.dk/rss.xml">www.nordvestnyt.dk - Forside</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 12:51:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gå gratis i biffen</title>
            <link>http://www.nordvestnyt.dk/artikel/155818:Jyderup-Posten--Gaa-gratis-i-biffen?rss</link>
            <description>Nu er det ikke kun 10 årige børn der har adgang til biografen.
Forældre og søskende er velkomne til at gå ind og se snigpremieren på filmen »Fuglejagten«, men alle der fylder 10 år i år be&amp;#8230;</description>
            <source url="http://www.nordvestnyt.dk/rss/holbaek">www.nordvestnyt.dk - Holbæk</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 12:51:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Arbejdere er til bajere og svin,   ikke thaimad og vin</title>
            <link>http://www.information.dk/300287</link>
            <description>Tilbage i januar fik vi et første hint om, hvilken føde folket ifølge regeringen foretrækker, da skatteministeren skrev de efterhånden udødelige ord om: »hårdtarbejdende lønmodtagere,« der smører »leverpostejmadder.«
I sin 1. maj-tale supplerede formand Villy Søvndal (SF) svine-retorikken ved at nævne et nyligt besøg hos nogle ægte murersvende ved »frokostbordet i skurvognen med pølsemadder, kaffe i plastikkrusene, side 9-piger på væggene og en duft af ærligt arbejde.« Når arbejderne ikke vil komme til SF, må SF komme til arbejderen, der åbenbart ikke kan banke et søm i en væg uden en daglig dosis kød. Også de danske aviser gav i deres 1. maj-dækning maden en fremtrædende placering:</description>
            <author>Sven Johannesen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 21:33:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Arbejdere er til bajere og svin,   ikke thaimad og vin</title>
            <link>http://www.information.dk/300287</link>
            <description>Tilbage i januar fik vi et første hint om, hvilken føde folket ifølge regeringen foretrækker, da skatteministeren skrev de efterhånden udødelige ord om: »hårdtarbejdende lønmodtagere,« der smører »leverpostejmadder.«
I sin 1. maj-tale supplerede formand Villy Søvndal (SF) svine-retorikken ved at nævne et nyligt besøg hos nogle ægte murersvende ved »frokostbordet i skurvognen med pølsemadder, kaffe i plastikkrusene, side 9-piger på væggene og en duft af ærligt arbejde.« Når arbejderne ikke vil komme til SF, må SF komme til arbejderen, der åbenbart ikke kan banke et søm i en væg uden en daglig dosis kød. Også de danske aviser gav i deres 1. maj-dækning maden en fremtrædende placering:</description>
            <author>Sven Johannesen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 21:33:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ice Cube, Posten, Odense,  4. maj 2012</title>
            <link>http://www.hip-hop.dk/events/1230/ice-cube</link>
            <description>Ice CubeKoncert d. 12. august 2012 - 20:00 Posten, Odense</description>
            <source url="http://www.hip-hop.dk/?eme_rss=main&amp;scope=future&amp;order=ASC&amp;category=&amp;author=&amp;contact_person=&amp;limit=0">Hip Hop Events</source>
            <pubDate>Fri, 04 May 2012 14:46:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ice Cube, Posten, Odense,  4. maj 2012</title>
            <link>http://www.hip-hop.dk/events/1230/ice-cube</link>
            <description>Ice CubeKoncert d. 8. august 2012 - 14:00 Posten, Odense</description>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/hip-hop-dk-events">Hip Hop Events</source>
            <pubDate>Fri, 04 May 2012 14:38:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>L.O.C., Posten, Odense,  1. maj 2012</title>
            <link>http://www.hip-hop.dk/events/1214/l-o-c-prestige-paranoia-tour</link>
            <description>L.O.C.Koncert d. 9. november 2012 - 21:00 Posten, Odense</description>
            <source url="http://www.hip-hop.dk/?eme_rss=main&amp;scope=future&amp;order=ASC&amp;category=&amp;author=&amp;contact_person=&amp;limit=0">Hip Hop Events</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 01:20:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>L.O.C. - Prestige Paranoia Tour, Posten, Odense,  1. maj 2012</title>
            <link>http://www.hip-hop.dk/events/1214/l-o-c-prestige-paranoia-tour</link>
            <description>L.O.C. - Prestige Paranoia TourKoncert d. 9. november 2012 - 21:00 Posten, Odense</description>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/hip-hop-dk-events">Hip Hop Events</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 01:20:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>&quot;Vi ville ikke nedlægge International, hvis vi ikke skulle spare&quot;</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/vi-ville-ikke-have-nedlagt-international-hvis-vi-ikke-skulle-spare</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 16:35:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>&quot;Vi ville ikke nedlægge International, hvis vi ikke skulle spare&quot;</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/vi-ville-ikke-have-nedlagt-international-hvis-vi-ikke-skulle-spare</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 16:35:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>JP lukker International og Puls</title>
            <link>http://journalisten.dk/jp-lukker-international-og-puls</link>
            <description>Jyllands-Posten nedlægger de to tillæg International og Puls for at spare penge. Det internationale stof vil nu være at finde i avisens 1. sektion.
læs mere</description>
            <author>Andreas Marckmann Andreassen</author>
            <source url="http://journalisten.dk/nyheder/feed">Nyheder fra Journalisten.dk</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 15:05:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>JP nedlægger International og Puls som tillæg</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/jp-nedlaegger-international-og-puls-som-tillaeg</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 14:32:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>JP nedlægger International og Puls som tillæg</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/jp-nedlaegger-international-og-puls-som-tillaeg</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 14:32:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>&quot;En smertelig proces&quot;</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/en-smertelig-proces</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Louise Reseke</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 10:14:49 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

