<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: psykisk</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et psykisk</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 30 Aug 2011 07:13:01 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Et smukt sind</title>
            <link>http://blog.tv2.dk/salahatr/entry408250.html</link>
            <description>
Der er nok mange, som kan genkende titlen p&amp;aring; dette blog-indl&amp;aelig;g, som er hentet fra den prisbel&amp;oslash;nnede film, som ogs&amp;aring; bliver kaldt &amp;rdquo;A Beautiful Mind&amp;rdquo; p&amp;aring; engelsk. Filmen er en film baseret p&amp;aring; virkelige h&amp;aelig;ndelser om en mand ved navn John Nash, som f&amp;aring;r konstateret skizofreni, og som f&amp;aring;r k&amp;aelig;mpet sig igennem sin universitetsuddannelse og bliver bel&amp;oslash;nnet med en Nobel-pris for sit arbejde til trods for sin meget sv&amp;aelig;re sygdom. Dette blog-indl&amp;aelig;g skal netop handle om psykiske sygdomme og is&amp;aelig;r skizofreni.

I Danmark vil omkring 30 % af befolkningen i l&amp;oslash;bet af et &amp;aring;r i en kortere eller l&amp;aelig;ngere periode lide af en psykisk sygdom, som fortrinsvis vil dreje sig om angst, depression og misbrug. Med hensyn til varige sindssygdomme, som fortrinsvis skizofreni, er der omkring 20.000 mennesker, som lider af denne sygdom i Danmark.

Det kan nogle gange v&amp;aelig;re sv&amp;aelig;rt, at vide om en person lider af en psykisk sygdom, idet psykisk syge ikke er s&amp;aring; gode til at fort&amp;aelig;lle om deres sygdom. Derfor vil det nok komme som en overraskelse for mange, at jeg ogs&amp;aring; er en af de personer, som er ramt af en psykisk sygdom. I dette tilf&amp;aelig;lde en varig sindssygdom &amp;ndash; nemlig skizofreni.

Det hele startede for cirka 2 &amp;aring;r siden, da jeg flyttede fra min barndomsby Aabenraa i S&amp;oslash;nderjylland til Odense p&amp;aring; Fyn. Jeg ville gerne v&amp;aelig;re selvst&amp;aelig;ndig, og derfor tog jeg konsekvensen heraf og fik mig et job i Odense. Som tiden skred f&amp;oslash;lte jeg mig mere og mere f&amp;oslash;lsom og deprimeret. Det gav sig bl.a. udslag i, at jeg tit ringede til min mor og gr&amp;aelig;d. Jeg kunne dog ikke forklare, hvad der var galt med mig, og jeg s&amp;oslash;gte aldrig hj&amp;aelig;lp, mens jeg boede der, da jeg troede, at det nok var midlertidigt.

Cirka et halvt &amp;aring;r senere flyttede jeg til K&amp;oslash;benhavn, idet jeg havde f&amp;aring;et plads p&amp;aring; mit dr&amp;oslash;mmestudie &amp;ndash; jura p&amp;aring; K&amp;oslash;benhavns Universitet. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ville have en ny start p&amp;aring; livet, og det lykkedes mig at k&amp;aelig;mpe mig godt igennem det f&amp;oslash;rste halve &amp;aring;r p&amp;aring; studiet med nogenlunde gode karakterer. Men s&amp;aring; begyndte det at g&amp;aring; nedad igen. Mit andet halv&amp;aring;r gik knap s&amp;aring; godt, men jeg kom dog igennem.

Det skal siges, at jeg to gange havde ops&amp;oslash;gt en l&amp;aelig;ge igennem den tid, hvor jeg ikke vidste, hvad der var galt, men jeg f&amp;oslash;lte, at jeg ikke blev taget seri&amp;oslash;st, og der kom aldrig noget ud af det. Indtil den dag, hvor jeg f&amp;oslash;lte, at nu var der alts&amp;aring; noget helt galt. Jeg f&amp;oslash;lte mig mere og mere isoleret, aggressiv, jaloux, misundelig og ked af det.

Dette gik bl.a. ud over mit studiearbejde, hvor jeg f&amp;oslash;lte, at ingen kunne lide mig, og at alle talte grim om mig, hvilket resulterede i, at jeg kunne sidde foran computeren i flere timer og bare stirre ud i luften. Derfor besluttede jeg mig for i spontanitet at ops&amp;oslash;ge den psykiatriske afdeling p&amp;aring; Bispebjerg Hospital med det, hvad jeg ans&amp;aring; for en sv&amp;aelig;r depression. Det skulle dog vise sig, at jeg tog fejl.

Efter at have fortalt min historie gr&amp;aelig;dende til psykiateren p&amp;aring; stedet besluttede hun sig for at indl&amp;aelig;gge mig. Herefter fik jeg konstateret skizofreni, og jeg blev herefter indlagt til observation. Jeg blev medicineret og hele indl&amp;aelig;ggelsesforl&amp;oslash;bet varede i cirka en m&amp;aring;ned, hvorefter jeg blev udskrevet og blev tilknyttet distriktspsykiatrien.

Jeg havde en masse bivirkninger af min medicin, og sidenhen har l&amp;aelig;gerne skiftet min medicin ofte for at finde frem til den rigtige medicin. I denne periode har mit liv v&amp;aelig;ret pr&amp;aelig;get af op og nedture, hvilket resulterede i endnu en indl&amp;aelig;ggelse p&amp;aring; den psykiatriske afdeling p&amp;aring; Bispebjerg Hospital, hvilket bl.a. har resulteret i, at jeg har v&amp;aelig;ret n&amp;oslash;dsaget til at tage et &amp;aring;r om p&amp;aring; mit studie, idet jeg ikke har kunnet f&amp;oslash;lge med.

En af de v&amp;aelig;rste oplevelser jeg har haft som f&amp;oslash;lge af min sygdom er, da jeg kort efter min f&amp;oslash;rste indl&amp;aelig;ggelse m&amp;oslash;dte en s&amp;oslash;d pige til en fest, hvorefter jeg inviterede hende med ud p&amp;aring; en date. Vi m&amp;oslash;dtes p&amp;aring; en restaurant og fik en drink, hvorefter jeg blev ramt af et angst-/panik-anfald. Jeg havde endnu ikke fortalt min date, hvad jeg fejlede og som konsekvens heraf, havde jeg pr&amp;oslash;vet at tilbageholde mit anfald. Det gik dog ikke s&amp;aring; godt, og jeg blev n&amp;oslash;dt til at haste ud af stedet med den uforst&amp;aring;ende pige bag mig. Da vi kom ud fortalte jeg pigen, hvad jeg fejlede, og derefter sagde vi farvel til hinanden.

Jeg skrev til pigen igen, da jeg ikke havde haft det s&amp;aring; godt med, hvad der havde skrev, og jeg undskyldte over for hende for forl&amp;oslash;bet. Hun sagde, at hun var forst&amp;aring;ende, men at hun ikke &amp;oslash;nskede at se mig l&amp;aelig;ngere. Dette ramte mig virkeligt h&amp;aring;rdt, is&amp;aelig;r fordi at sygdommen stadigv&amp;aelig;k var ret ny for mig.

Tilbage til overskriften. Hvorfor har jeg valgt netop denne overskrift til dette blog-indl&amp;aelig;g? Mange vil nok tro, at det kun er fordi, at filmen handler om en skizofren mand. I virkeligheden har jeg valgt denne overskrift fordi, at historien om John Nash giver mig h&amp;aring;b i dagligdagen og viser, at uanset hvilken psykisk sygdom man har, s&amp;aring; kan det sagtens lade sig g&amp;oslash;re at komme gennem livet med succes.

Tak fordi at I gad at lytte til min historie!

&amp;nbsp;

Med venlig hilsen

Salah Said Atris.

&amp;nbsp;

Kilde: http://psyknet.dk/index.php/Psykisk-lidelser/hvor-mange-psykisk-syge.html#p1

&amp;nbsp;</description>
            <author>bounce@tv2.dk (salahatr)</author>
            <source url="http://blog.tv2.dk/salahatr/rss.xml">Salahs blog</source>
            <pubDate>Mon, 29 Aug 2011 15:50:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>NIVA-seminar om mentalt helbred og arbejde den 4. oktober 2011</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2011/niva-seminar-om-mentalt-helbred-og-arbejde-den-4--oktober-2011</link>
            <description>Sygemeldte medarbejdere med mentale helbreds-problemer kan have svært ved at vende tilbage til arbejdet eller forblive i jobbet. Så hvad kan gøres? Og: Hvordan er forholdene i forskellige nordiske lande? Disse og andre spørgsmål bliver belyst på et NIVA-seminar den 4. oktober 2011 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilsvarende møder holdes i de andre nordiske lande i løbet af efteråret. </description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Thu, 25 Aug 2011 11:28:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Trivsel er en udfordring for alle</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/trivsel-er-en-udfordring-for-alle/</link>
            <description>Det er både arbejdspladsens, ledere og kollegaers ansvar, når en ansat går psykisk ned. Men hvem... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Thu, 25 Aug 2011 09:47:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Trivsel er en udfordring for alle</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/trivsel-er-en-udfordring-for-alle/</link>
            <description>Flere og flere danskere får psykiske arbejdsskader så som stress, depression og angsttilstande. De seneste 15 år er antallet at anmeldte psykiske arbejdskader således næsten seksdoblet. Det viser Arbejdsskadestyrelsens opgørelser. 
Symptomerne på en psykisk lidelse kan starte med hjertebanken, hovedpine, træthed eller hukommelsesbesvær, og konsekvenserne er store for både den ramte, kollegaerne samt arbejdspladsen, hvis problemet eskalerer. 
Forebyggelse af psykiske arbejdsskader og indsatsen for at begrænse omfanget, når skaden er sket, er derfor heller ikke et individuelt problem, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. 
&amp;quot;Alle på arbejdspladsen har et ansvar og en aktie i at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen udformer en politik i samarbejde med de ansatte. Det skal være klart, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan gøre som leder, kollega eller sygemeldt, når sygdommen rammer&amp;quot;, siger hun. 
FTF har derfor udarbejdet en vejledning, der indeholder gode bud på, hvordan man på arbejdspladserne kan udforme en dialogbaseret trivselspolitik. Vejledningen lægger vægt på, at psykiske helbredsproblemer får samme plads i indsatsen som fysiske sygdomme og lidelser har i dag. For mange er psykiske problemer stadig tabu, men en trivselspolitik kan være med til at forebygge problemerne samt fastholde psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.
#LINK#
Mere end en politikPeter Stuhaug er arbejdsmiljøchef på Frederiksberg Hospital. Han var med til at udforme en stresspolitik for de ansatte på sygehuset i 2007. Politikken har fungeret siden 2008, men andre tiltag og en finanskrise gør det er svært at måle, hvor meget den egentlig har hjulpet. Han opfordrer alligevel andre organisationer til at følge eksemplet og udforme en politik:
&amp;quot;Det vigtigt at få beskrevet nogle intentioner om at forebygge stress og fremme trivsel. En stresspolitik er et udmærket element på et overordnet plan, som vi fx ser det i regionerne. Det næste skridt er at få den til at virke for den enkelte afdeling eller enhed&amp;quot;, siger Peter Stuhaug.
#LINK#
Stresspolitikken på Frederiksberg sygehus er sat sammen af egne ideer og inspiration fra Branchearbejdsmiljørådet. Politikken beskriver årsager og tegn på stress og placerer ansvaret på forskellige niveauer i organisationen. Alt sammen med det formål at identificere og reducere stress på sygehusets gange. Udfordringen er at få planen til at virke konkret i dagligdagen, siger han:
&amp;quot;Politikken skal være operationel, og den enkelte medarbejder skal kunne se sig selv i den. Vi har forsøgt at gøre vores politik handlingsorienteret ved at angive nogle helt konkrete værktøjer til de forskellige niveauer i organisationen. Et eksempel er &amp;quot;det anerkendende personalemøde&amp;quot;, siger Peter Stuhaug.
Hvem skal gøre hvad?Det er ikke arbejdspladsens ansvar at behandle de ramte, men organisationen har et ansvar for at skabe en kultur, hvor medarbejderne har medansvar for indsatsen. FTF´s vejledning giver derfor inspiration til en proces hen imod en trivselspolitik, hvor følgende spørgsmål er essentielle:
Hvorfor skal vi have en politik?Hvornår skal medarbejdere inddrages i arbejdet?Hvor mange ressourcer er til rådighed?Hvem har kompetencer og ansvar for at handle?Hvad er lederens rolle?
Vejledningen bygger på viden fra dokumentationen &amp;quot;Mentale helbredsproblemer og sygefravær&amp;quot;, der er udgivet af FTF i foråret 2011.
#LINK#
#LINK#
#LINK#
#LINK#</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Thu, 25 Aug 2011 09:47:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>NAM-2011:Deadline for abstracts er forlænget til den 10. september</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2011/nam-2011-deadline-for-abstracts-er-forlaenget-til-den-10--september</link>
            <description>Teknologiske, sociale og klimatiske ændringers betydning for arbejdsmiljøet. Det er temaet for årets Nordiske ArbejdsmiljøMøde ? NAM-2011 ? som foregår på Lunds Universitet i Sverige. Deadline for indsendelse af abstracts er forlænget til den 10. september 2011. </description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Wed, 24 Aug 2011 14:23:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vejledning til dialogbaseret trivselspolitik</title>
            <link>http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-dokumentation/pjecer/artikel/vejledning-til-dialogbaseret-trivselspolitik/</link>
            <description>Psykiske lidelser som angst, stress og depression er noget, som danske arbejdspladser kan blive... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Wed, 24 Aug 2011 11:15:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vejledning til dialogbaseret trivselspolitik</title>
            <link>http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-dokumentation/pjecer/artikel/vejledning-til-dialogbaseret-trivselspolitik/</link>
            <description>Langt de fleste FTF-medlemmer har det godt i deres arbejdsliv. De kan lide deres arbejde, har godeudviklingsmuligheder og et godt samarbejde med både kolleger og ledelse. Men selvom de fleste sætter storpris på deres arbejde, er arbejdet en helbredsmæssig udfordring for et stigende antal mennesker. Det skyldes,at flere og flere lider af mentale helbredsproblemer som angst, stress og depression. Alt for mange må forladearbejdsmarkedet, fordi de ikke kan fungere i deres sædvanlige job. 
For den enkelte betyder det tab af værdifuldt indhold i deres liv, og det er dyrt for samfundet, når den enkelte ikke harmulighed for at forsørge sig selv gennem et arbejde.
Der er meget man kan gøre som virksomhed for at skabe et arbejdsmiljø, der forebygger psykiske lidelser og skabe en kultur med åbenhed og tillid, og hvor psykiske problemer ikke er tabubelagte. Udvikling af en dialogbaserettrivselspolitik kan være med til at løse op for eventuelle tabuer om psykiske helbredsproblemer.
</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Wed, 24 Aug 2011 11:15:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hyppig mobning øger risikoen for langtidssygefravær</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2011/hyppig-mobning-oeger-risikoen-for-langtidssygefravaer</link>
            <description>Risikoen for langvarigt sygefravær var højere for de medarbejdere i ældreplejen, der ofte blev mobbet end for de, som ikke bliver mobbet. Det viser resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt 9.949 medarbejdere i ældreplejen publiceret i tidsskriftet Journal of Nursing Management.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Tue, 23 Aug 2011 13:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kampagne om sygefravær virker</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/kampagne-om-sygefravaer-virker/</link>
            <description>Det er blevet lettere at tale om sygefravær på arbejdet, og flere sygemeldte begynder tidligere på... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Mon, 22 Aug 2011 12:19:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kampagne om sygefravær virker</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/kampagne-om-sygefravaer-virker/</link>
            <description>I efteråret 2009 og foråret 2010 blev der gennemført en fælles sygefraværskampagne, hvor formålet var at ændre holdninger til sygefravær. Håbet var, at sygemeldte fremover får en tættere og mere konstruktiv kontakt til arbejdspladsen under deres sygdom. FTF og nogle af FTF`s organisationer deltog i kampagnen.
#LINK#
#LINK#
#LINK#
Hen over sommeren er der gennemført en opfølgning på kampagnen, der kortlægger&amp;nbsp;holdninger, erfaringer og viden om sygefravær blandt danskerne. Resultatet viser, at indsatsen har virket: 
Hver anden dansker (51 pct.) oplever en generel større åbenhed om sygefravær på deres arbejdsplads. Derudover mener to ud af tre ansatte, at det er almindeligt, at kollegaer starter på jobbet, selvom de ikke er helt raske efter et sygdomsforløb.
YouGov har foretaget undersøgelsen blandt 1.500 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-65 år.
Krav til arbejdspladsenUndersøgelsen viser også, at de ansatte forventer, at arbejdspladsen reagerer omsorgsfuldt på en sygemelding. Otte ud af ti personer svarer, at de ville blive glade, hvis deres nærmeste ledere ringer for at høre, hvordan de har det under sygdomsforløbet.
Til gengæld mener tre ud af fire danskere, at den vigtigste vej tilbage til arbejdet efter et langt sygeforløb er, at fortsætte jobbet i en tilpasset funktion.
#LINK#
#LINK#
#LINK#</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Mon, 22 Aug 2011 12:19:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Psykisk arbejdsmiljø giver lederen kvaler</title>
            <link>http://www.ftf.dk/ledelse/lederinfo/lederinfo-2011/juli-aug/artikel/psykisk-arbejdsmiljoe-giver-lederen-kvaler/</link>
            <description>Behovet for at styrke det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen stiller større krav til lederes... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Fri, 19 Aug 2011 11:19:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Psykisk arbejdsmiljø giver lederen kvaler</title>
            <link>http://www.ftf.dk/ledelse/lederinfo/lederinfo-2011/juli-aug/artikel/psykisk-arbejdsmiljoe-giver-lederen-kvaler/</link>
            <description>Presset på det psykiske arbejdsmiljø på mange danske arbejdspladser er stigende. Det stiller ledere over for et stadigt større ansvar, når medarbejdere mistrives eller der er kold luft mellem bordene i storrumskontoret.
Hjemmesiden arbejdsmiljøweb.dk har derfor samlet en række hæfter, der henvender sig til ledere med personaleansvar i den offentlige sektor eller finanssektoren. Hæfterne har bl.a. fokus på temaerne &amp;quot;Den svære samtale&amp;quot;, konflikthåndtering og forebyggelse af stress. 
#LINK#
Her på siden finder du desuden en række nyttige links fra FTF. De henvender sig også til ledere, som vil styrke det psykiske arbejdsmiljø:
#LINK#
#LINK#
#LINK#
#LINK#
#LINK#</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Fri, 19 Aug 2011 11:19:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et psykiatrisk bosted set indefra: Ghettoen uden indbyggere</title>
            <link>http://www.outsideren.dk/2011/08/18/et-psykiatrisk-bosted-set-indefra-ghettoen-uden-indbyggere/</link>
            <description>På hver side af den lange gang er der døre. Inde bag hver dør bor et menneske, med en eller anden form for psykisk problem. Dørene bliver sjældent åbnet. Ude på gangen står designerstolene tomme. Outsideren har besøgt Thorupgården, et af landets bocentre for sindslidende, for at opleve stemningen indefra. Af Klavs Serup Rasmussen og [...]</description>
            <author>Tidsskriftet Outsideren</author>
            <source url="http://www.outsideren.dk/feed/">Outsideren</source>
            <pubDate>Thu, 18 Aug 2011 11:18:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samlet rapport om arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2011/samlet-rapport-om-arbejdsmiljoe-og-helbred-i-danmark-2010</link>
            <description>Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø offentliggjorde den 9. juni 2011 oplysninger fra 10.600 erhvervsaktive lønmodtagere og selvstændige om deres arbejdsmiljø og helbred. Oplysningerne blev sammenfattet i 32 analyser om bl.a. arbejdsulykker, forstyrrende støj, fysiske krav i arbejdet, mening i arbejdet, psykisk helbred og mobning, vold og trusler om vold. Analyserne er nu samlet i en elektronisk rapport, som du kan downloade gratis fra NFA?s hjemmeside. </description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Wed, 17 Aug 2011 12:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er helbredelse løsningen på psykisk sygdom?</title>
            <link>http://www.information.dk/276080</link>
            <description>Psykiatriske behandlingsinstitutioner har haft mange navne. Fra det syvende århundrede til 1700-tallet var de anstalter, der skulle afsondre de farlige og besværlige. Institutionerne havde dengang ingen egentlig behandling, men havde som eneste formål at skabe mure mellem 'os' og 'de andre'.
Med Den Franske Revolution og Philippe Phinels udvikling af den moderne psykiatri kom et opgør med kriminaliseringen af den gale. Hensigten blev nu, at psykiatrien skulle være et lægevidenskabeligt speciale, og moralsk helbredende behandling blev udviklet for at redde en rest af åndeligt liv. I samme ånd blev beskæftigelsesterapi indført. Og i 1900-tallet påbegyndtes en klassifikation af sindssygdomme.</description>
            <author>Tina Rye Hansen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 16 Aug 2011 20:47:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er helbredelse løsningen på psykisk sygdom?</title>
            <link>http://www.information.dk/276080</link>
            <description>Psykiatriske behandlingsinstitutioner har haft mange navne. Fra det syvende århundrede til 1700-tallet var de anstalter, der skulle afsondre de farlige og besværlige. Institutionerne havde dengang ingen egentlig behandling, men havde som eneste formål at skabe mure mellem 'os' og 'de andre'.
Med Den Franske Revolution og Philippe Phinels udvikling af den moderne psykiatri kom et opgør med kriminaliseringen af den gale. Hensigten blev nu, at psykiatrien skulle være et lægevidenskabeligt speciale, og moralsk helbredende behandling blev udviklet for at redde en rest af åndeligt liv. I samme ånd blev beskæftigelsesterapi indført. Og i 1900-tallet påbegyndtes en klassifikation af sindssygdomme.</description>
            <author>Tina Rye Hansen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 16 Aug 2011 20:47:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Støj er ligeså slemt som mobning</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/stoej-er-ligesaa-slemt-som-mobning/</link>
            <description>Sygeplejersker og lærere oplever ofte larm på arbejdspladsen. Støj kan sidestilles med mobning, og... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Tue, 16 Aug 2011 11:52:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Støj er ligeså slemt som mobning</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/stoej-er-ligesaa-slemt-som-mobning/</link>
            <description>Fire ud af ti danskere føler sig generet af støj på jobbet. Enkelte faggrupper som folkeskolelærere og sygeplejersker generes især af støjen. De er blandt dem, der oftest indberetter at være udsat for meget støj i en fjerdel af arbejdstiden. Nogle rapporterer endda om, at støjen er så høj, at de skal råbe for at tale med en person, der står ved siden af. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
#LINK#
#LINK#
#LINK#
Støjen giver både stress og ødelægger koncentrationen, påpeger Ilse Sand, der er formand og medstifter for den nye forening &amp;quot;Vi elsker stilhed&amp;quot;. Foreningen vil arbejde for at få indført et såkaldt arbejdsmiljømærke til de arbejdspladser, der gør en god indsats for et lavt støjniveau på jobbet.
&amp;quot;Støj er lige så slemt som mobning. Derfor er det rigtig vigtigt, at man italesætter støjproblemerne og de løsninger, der kan være på dem,&amp;quot; siger Ilse Sand.
Dialog mod støjHun påpeger, at netop folkeskolelærere og sygeplejersker har svært ved at undgå støjen, når de går stuegang eller er i klasseværelset, men at&amp;nbsp;de faggrupper derfor bør samle ideer til, hvordan støjproblemerne mindskes.
&amp;quot;Nogle arbejdspladser bør&amp;nbsp;tage ideen om åbne kontormiljøer op til revision. Man kan også indføre stillerum på jobbet, eller åbne for muligheden for, at folk kan have høretelefoner på eller lytte til musik, når de har opgaver, der ikke kræver kommunikation og direkte samarbejde med andre&amp;quot;, siger hun.
Foreningen opfordrer ansatte til at tage kontakt, hvis de har gode eller dårlige eksempler på, hvad deres arbejdsplads gør for at mindske støjen og forbedre arbejdsmiljøet.
#LINK#
#LINK#
#LINK#</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Tue, 16 Aug 2011 11:52:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Svært psykisk syge svigtes</title>
            <link>http://valentinshjerterum.wordpress.com/2011/08/15/svaert-psykisk-syge-svigtes/</link>
            <description>
</description>
            <author>Mette Valentin</author>
            <pubDate>Mon, 15 Aug 2011 22:14:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Udendørs arbejde om vinteren kan måske beskytte mod humørsvingninger og depressive symptomer</title>
            <link>http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2011/udendoers-arbejde-om-vinteren-kan-maaske-beskytte-mod-humoersvingninger-og-depressive-symptomer</link>
            <description>Mennesker, som arbejder udendørs om vinteren, kan muligvis have nemmere ved at holde humøret højt og undgå depressive symptomer end mennesker, der arbejder indendørs. Det tyder resultater af en undersøgelse blandt 2.910 offentligt ansatte på. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Work, Environment &amp; Health.</description>
            <source url="http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/RSS.aspx">Nyheder fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø</source>
            <pubDate>Mon, 15 Aug 2011 13:43:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Giv et klap på skulderen</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/giv-et-klap-paa-skulderen/</link>
            <description>Danskerne er det mest mentalt nedslidte folkefærd i OECD-landene. Samtidig koster&amp;nbsp;dårligt psykisk arbejdsmiljø&amp;nbsp;samfundet 16 milliarder kroner årligt. Dertil kommer udgifterne til&amp;nbsp;de fysiske følger af et dårligt arbejdsmiljø.
Der er nok grunde til at sætte øget og vedvarende fokus på et sundt arbejdsliv, og derfor er det også vigtigt at anerkende de virksomheder, der gør en god indsats for arbejdsmiljøet, mener formand for FTF&amp;nbsp;Bente Sorgenfrey.&amp;nbsp;En af måderne er at indstille sin arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen.
#LINK#
#LINK#
#LINK#
Prisen uddeles af Arbejdsmiljørådet, og FTF er med i dommerkomiteen i år.&amp;nbsp;Bente Sorgenfrey opfordrer derfor til, at man indstiller sin arbejdsplads til prisen, hvis den har ydet en ekstra indsats i følgende kategorier: 
ArbejdsulykkerPsykisk arbejdsmiljøMuskelskeletpåvirkningerArbejdsmiljø som strategisk element
Du kan læse mere om prisen på Arbejdsmiljørådets hjemmeside, hvor tidligere vindere også er omtalt. En eventuel indstilling skal være sendt ind inden den 30. september.
#LINK#
#LINK#
#LINK#</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 12:08:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Giv et klap på skulderen</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/giv-et-klap-paa-skulderen/</link>
            <description>FTF er med i dommerkomiteen, der bestemmer årets vinder af Arbejdsmiljøprisen. Hovedorganisationen... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 12:08:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Husk at tale om arbejdsmiljø</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/husk-at-tale-om-arbejdsmiljoe/</link>
            <description>Alle virksomheder med ansatte skal lægge en plan for deres arbejde med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Repræsentanter for medarbejdere og ledelsen skal dermed blive enige om en strategisk indsats for et godt arbejdsmiljø. Det er konsekvensen af sidste års ændringer af arbejdsmiljøloven.
#LINK#
#LINK#
Planen og indsatsen skal revurderes mindst én gang om året, og i år er fristen for drøftelserne 1. oktober. Drøftelserne&amp;nbsp;skal dokumenteres skriftligt, så Arbejdstilsynet har mulighed for at tjekke virksomhedens indsats og forholdsregler. 
Formålet med planen er at hindre dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt at sætte fokus på de problemer, der kan være på jobbet.&amp;nbsp;Arbejdstilsynet har derfor lavet en guide og en video&amp;nbsp;om emnet, hvor du kan finde information om de konkrete krav til din arbejdsplads og arbejdsmiljøet.
#LINK#
#LINK#
FTF afholder i samme tråd et kursus med det formål at informere om de nye regler og krav i den gældende arbejdsmiljølov.</description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=145&amp;type=100">FTF: Seneste</source>
            <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 10:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Husk at tale om arbejdsmiljø</title>
            <link>http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2011/juli-august/artikel/husk-at-tale-om-arbejdsmiljoe/</link>
            <description>Virksomheder og deres ansatte skal ifølge loven afholde en årlig drøftelse om indsatsen for et godt... </description>
            <source url="http://www.ftf.dk/index.php?id=32674&amp;type=100">Generelt</source>
            <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 10:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Desperate psykiatribrugeres klub</title>
            <link>http://www.information.dk/275661</link>
            <description>Ved et idrætsanlæg langs banelegemet i udkanten af Nykøbing Falster samles en ret så undseelig gruppe motionister hver torsdag morgen.
De er kun et par håndfulde i antal og sætter få rekorder.
Sådan må det nødvendigvis være, når det eksempelvis for en af kvinderne har krævet flere uger blot at samle mod til at forcere trappen op til terrassen foran klubhuset.
Hvad der måtte mangle af ambitioner på den sportslige front, opvejes til gengæld så rigeligt af den alvor, der ellers kendetegner denne noget alternative idrætsforening.
Alvoren kan aflæses i det regelsæt, de selv har vedtaget.</description>
            <author>Philip Egea Flores</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 11 Aug 2011 21:09:05 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

