<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: publikum</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et publikum</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 25 Apr 2012 15:02:45 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Sådan laver du en retorisk analyse af en tale</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/04/sadan-laver-du-en-retorisk-analyse-af-en-tale/</link>
            <description>Jeg har engang brugt 2 måneder på at analysere en tale. Det var ikke dét Mikkel fra 2. G var ude efter. Han skulle analysere Thornings tale i Bruxelles ved overtagelse af EU-formandsskabet, og han var på bar bund. To timer måtte det gerne tage, men hverken to dage eller to uger.
Det fik mig til at tænke på kommentatorer, der modsat Mikkel i gymnasiet, kan slippe afsted med at sige, at en politisk tale var god, den bedste længe, samlende eller klar. Ingen uddybning, ingen begrundelser og ingen konkrete eksempler. Den ville aldrig gå i gymnasiet. Så Mikkel skrev: Kan du hjælpe mig?
Jeg blev lidt blød i knæene i forhold til Mikkels mail. På den ene side efterspurgte han konsulentbistand, på den anden side gik han i gymnasiet. Jeg valgte derfor at lave et enkelt og skrabet stillads til Mikkel som han kunne bruge til sin analyse. Men hvorfor kun assistere Mikkel?
Måske er der andre, der fra tid til anden &amp;#8211; en kommentator her eller der &amp;#8211; der kunne have glæde af et stillads til, hvordan man blandt andet kan lave en retorisk analyse af en tale.
Stillads til en simpel retorisk analyse af taler
Her kommer derfor nogle enkle, sparsomme og umiddelbare indfaldsvinkler til, hvordan man på (ikke under) to timer kan analysere en tale. Stilladset til den retoriske analyse er på ingen måde en facitliste, men et udgangspunkt for at komme godt fra start.

Hvad var dit første indtryk af talen &amp;#8211; hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
Hvem var talerens publikum &amp;#8211; både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? &amp;#8211; forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed &amp;#8211; ikke din egen opfattelse!
Hvordan var talen disponeret &amp;#8211; sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed &amp;#8211; og hvor meget af hver?
Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen &amp;#8211; gjorde taleren det?)
Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig &amp;#8211; vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

God arbejdslyst med analysearbejde, og husk at begunde dine svar, gerne med konkrete nedslag i talen!
Ps. Og ja, du meget gerne kildeangive, hvis du føler dig inspireret.
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://www.trinenebel.dk/feed">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 23:48:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan laver du en retorisk analyse af en tale</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/04/sadan-laver-du-en-retorisk-analyse-af-en-tale/</link>
            <description>Jeg har engang brugt 2 måneder på at analysere en tale. Det var ikke dét Mikkel fra 2. G var ude efter. Han skulle analysere Thornings tale i Bruxelles ved overtagelse af EU-formandsskabet, og han var på bar bund. To timer måtte det gerne tage, men hverken to dage eller to uger.
Det fik mig til at tænke på kommentatorer, der modsat Mikkel i gymnasiet, kan slippe afsted med at sige, at en politisk tale var god, den bedste længe, samlende eller klar. Ingen uddybning, ingen begrundelser og ingen konkrete eksempler. Den ville aldrig gå i gymnasiet. Så Mikkel skrev: Kan du hjælpe mig?
Jeg blev lidt blød i knæene i forhold til Mikkels mail. På den ene side efterspurgte han konsulentbistand, på den anden side gik han i gymnasiet. Jeg valgte derfor at lave et enkelt og skrabet stillads til Mikkel som han kunne bruge til sin analyse. Men hvorfor kun assistere Mikkel?
Måske er der andre, der fra tid til anden &amp;#8211; en kommentator her eller der &amp;#8211; der kunne have glæde af et stillads til, hvordan man blandt andet kan lave en retorisk analyse af en tale.
Stillads til en simpel retorisk analyse af taler
Her kommer derfor nogle enkle, sparsomme og umiddelbare indfaldsvinkler til, hvordan man på (ikke under) to timer kan analysere en tale. Stilladset til den retoriske analyse er på ingen måde en facitliste, men et udgangspunkt for at komme godt fra start.

Hvad var dit første indtryk af talen &amp;#8211; hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
Hvem var talerens publikum &amp;#8211; både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? &amp;#8211; forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed &amp;#8211; ikke din egen opfattelse!
Hvordan var talen disponeret &amp;#8211; sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed &amp;#8211; og hvor meget af hver?
Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen &amp;#8211; gjorde taleren det?)
Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig &amp;#8211; vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

God arbejdslyst med analysearbejde, og husk at begunde dine svar, gerne med konkrete nedslag i talen!
Ps. Og ja, du meget gerne kildeangive, hvis du føler dig inspireret.
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://trinenebel.dk/feed/">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 23:48:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En ny sæson truer? Med forventninger!</title>
            <link>http://kulturdoktor.com/2012/04/23/en-ny-saeson-truer-med-forventninger/</link>
            <description>15 egenproduktioner, gæstespil, Ofelia Beach, Eventministeriet, foyerarrangementer. Skuespilafdelingen på DetKgl. Teater har valgt at imødegå krise og nedskæringer ved at spille endnu mere. Det kan man kun sige en ti til: Respekt. Forestillingerne bliver i nogle tilfælde lidt mindremen det &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>KulturDoktoren</author>
            <source url="http://kulturdoktor.com/feed/">KulturDoktor</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 16:09:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Den sidste kæmpe i dansk teater</title>
            <link>http://kulturdoktor.com/2012/04/16/den-sidste-kaempe-i-dansk-teater/</link>
            <description>Da Jørgen Reenberg sluttede sin sceniske karriere med den lille, men fomidabelt skarpe rolle i Påske i 2008, var det samtidig en æra i dansk teaterhistorie, der sluttede. Dengang tænkte man det, men at det virkelig er sandt, og ikke &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>KulturDoktoren</author>
            <source url="http://kulturdoktor.com/feed/">KulturDoktor</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 21:45:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nyt oplæg? Gå ud i solen!</title>
            <link>http://artikulation.dk/2012/04/nyt-oplaeg-ga-ud-i-solen/</link>
            <description>Skal du levere et oplæg, en tekst eller en præsentation efter påskeferien? Så gå ud i solen med blok og kuglepen. Gå hen et sted hvor det er hyggeligt og rart, i stedet for at tvinge dig ind til computeren med tanker om ?årh, nu skal jeg også have kigget på det?.

Faktisk er en af de største fejl, jeg oplever, folk begår, når de skal lave et oplæg, at de sætter sig ved skrivebordet og begynder at læse i tusind rapporter, google alt muligt og samle og samle ?oooooooooog samle ? information! Men til sidst drukner de. Så ved de ikke hvad der skal være hoved og hale og hvad der skal med og ikke med, og hvad der er op og ned i ?det oplæg/den præsentation? de skal have klar. De ender med at bruge timer! Dage!!! Som kunne være brugt bedre, fordi de druknede på forhånd. Det betyder ikke, at læse/søge/samle fasen er forbudt. Det handler bare om, at du skal være bevidst om hvornår du skal gøre det og på hvilket grundlag du skal gøre det.
Og her kommer svaret: Du skal først begynde at søge information, når du ved, hvad det er for en type af information, du har brug for og hvorfor, du har brug for den. Når du ved hvilken rolle, den skal spille i dit oplæg. Men det ved du først, når du har fundet FOKUS for dit oplæg. Og fokus finder du kun ved at spørge dig selv &amp;#8211; når du sidder et roligt sted med dig selv og et blankt ark på computeren eller blokken: Hvad er det væsentlige i det her ? som vil gavne de, jeg skal fortælle om det, til?
Først når du har det klar &amp;#8211; helt klart! så ved du, hvad du så skal fortælle om, komme ind på, og give af information og inspiration, eksempler og cases. Så kan du begynde at samle. Men du må også hele tiden skære fra i forhold til dit fokus. Alt skal ikke med!!! Du skal hele tiden overveje ? med alt hvad du siger i dit oplæg: Hvad skal de bruge det her til? Hvordan vil det gavne mit publikum?
&amp;nbsp;
</description>
            <author>artikulationdk</author>
            <source url="http://artikulation.dk/feed/">[Artikulation]</source>
            <pubDate>Mon, 02 Apr 2012 11:30:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvorfor er seniorgruppen usexet?</title>
            <link>http://kulturdoktor.com/2012/03/29/hvorfor-er-seniorgruppen-usexet/</link>
            <description>I sidste uge var der premiere på den engelske feelgoodfilm &amp;#8220;Best Exotic Marigold Hotel&amp;#8221;. På mange måder bare en charmerende, veldrejet og så very british komedie, og så samtidig nærmest epokegørende og helt anderledes. Fordi den har botoxfri, engelske stjerner &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>KulturDoktoren</author>
            <source url="http://kulturdoktor.com/feed/">KulturDoktor</source>
            <pubDate>Thu, 29 Mar 2012 21:11:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dit hår kan distrahere</title>
            <link>http://artikulation.dk/2012/03/dit-har-kan-distrahere/</link>
            <description>Måske lægger du selv mærke til, at du under dit oplæg, flere gange my ryste på hovedet eller bruge hånden til at feje hår væk fra dit ansigt, når du taler. Måske lægger du ikke selv mærke til, at du gør det, fordi det er blevet en vane for dig. (Tro mig &amp;#8211; jeg har haft mange på kursus, der først, når de så sig selv på video, fandt ud af, hvor meget de rystede på hovedet, for at feje hår væk, mens de prøvede at få et budskab ud over rampen til deres målgruppe.)

Eller måske har du vænnet dig til, at tale, med hår ned over dine øjne. Lad være med det. Dine øjne skaber din kontakt til dit publikum. Gør alt hvad du kan for, at de kan se dine øjne, og kig på dem, så meget som det overhovedet er muligt  
Og hvorfor er det så et problem, at du indimellem fejer noget hår væk fra ansigtet? For det første kan det være et irritationsmoment for dig selv, mens du taler. Du skal nu koncentrere dig om andet end det, du siger, den Power Point du måske bruger, og dit publikum: Minimér distraktioner, så du kan fokusere på din kommunikation med dit publikum. For det andet vil det distrahere dit publikum! Der hvor der er aktivitet går vores opmærksomhed hen. Gør det derfor lettere for dit publikum at holde fokus på det, du siger.
Så mænd og kvinder &amp;#8211; få håret væk fra ansigtet: Voks, spray, elastikker, eller den gammeldags hårnål, jeg altid selv har med til de af mine kursister, hvor håret er kommet lidt i vejen &amp;#8230;..  
</description>
            <author>artikulationdk</author>
            <source url="http://artikulation.dk/feed/">[Artikulation]</source>
            <pubDate>Wed, 28 Mar 2012 15:40:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvem taler politikere og topledere til, når de taler</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/03/hvem-taler-politikere-og-topledere-til-nar-de-taler/</link>
            <description>Washington. Hjemsted for præsidenter, politiske junkies, taleskrivere &amp;#8211; og undertegnede i sidste uge. Og hvilken uge. Awsome!
Ugens højdepunkt var to dages taleskriverkonference på det legendariske hotel Mayflower, men ugen bød også på tænketanke, kaffemøder med demokrater, strategifolk, sociale medier-nørder og kongressansatte. Der er nok at skrive om, så jeg vil drypvis komme med blogindlæg, hvor jeg fremhæver nogle af højdepunkterne, pointerne og nøglebudskaberne.
Om taler og hvad meningen er med dem
På bundlinjen handler det hele om én ting. Har du noget at sige eller ej? Spørg statsministeren. Har hun reelt noget at sige? Spørg den tidligere statsminister. Har han reelt noget at sige? Spørg DSB, DONG, Vestas og deres nuværende og kommende topledere. Hvad er de reelt passionerede omkring? Hvad brænder de for? Hvad vil de os? Og har de noget at sige til deres publikum (kunder og vælgere) &amp;#8211; eller ej?
Talerens ego
Enhver leder har iboende kommunikator, men også en personlighed. Det er talerens ego, der forhindrer eller befordrer en tale. Egoet er, uden at blive for psykologisk, talerens samlede mængde af passion, habitus, personlighed og karakter, og afgør om taleren konnekter eller ikke konnekter med publikum. En taler kan have det bedste talemanuskript og ikke konnekte med publikum og omvendt. Og selv en rigtig god taler (i Washington) benytter (selvfølgelig) en taleskriver for at få publikum til at lytte endnu mere. For det er dét, det hele handler om; at publikum til at lytte, ikke at få taleren til at høre sig selv tale!
Taleskriveren
En taleskriver kan bedst coache en taler, hvis taleren lader taleskriveren flytte ind i sit hoved og mentale jeg. Men hvilken dansk politiker eller topleder har mon balls til det? På trods af at mange erhvervsledere og politikere ikke er komfortable med at tale i det offentlige rum, undlader de at få en taleskrivers hjælp til at skabe et komfortabelt talemiljø. For de få der tør gøre professionelt brug af en taleskriver, som det fx er almindeligt i Washington, kan der skrives en tale, der er et udtryk for talerens person, og som rammer publikum dér, hvor de gerne vil høres!
Publikum
Publikum &amp;#8211; vælgerne, investorerne eller kunderne gider ikke høre, at taleren er glad for at være tilstede i rummet og har glædet sig.
Publikum vil hellere spørges om, hvordan de har det (fx med dagsordenen), de vil føle sig hørt, set, forstået og anerkendt, og gider ikke flom og leflen fra talerens side.
Publikum vil vide hvem taleren er &amp;#8211; som person &amp;#8211; og orker ikke pakkede budskaber og oneliners. De vil have autenticitet.
Det manglende danske mod
Spørgsmålet er blot, hvor mange talere, der tager deres pubikum og ikke dem selv, så alvorligt, at de er villige til at se bort fre egne behov, og tage udgangspunkt i publikum og deres behov? Og spørgsmålet er om erhvervsledere og toppolitikere, fordi de er gode til deres erhverv eller politik, nødvendigvis også er gode talere, der forstår at konnekte med publikum, og møde publikum der hvor, publikum er? Eller om deres ego måske står i vejen for virkelig at gøre indtryk og blive lyttet til?
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://www.trinenebel.dk/feed">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 16:17:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvem taler politikere og topledere til, når de taler?</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/03/hvem-taler-politikere-og-topledere-til-nar-de-taler/</link>
            <description>Washington. Hjemsted for præsidenter, politiske junkies, taleskrivere &amp;#8211; og undertegnede i sidste uge. Og hvilken uge. Awesome!
Ugens højdepunkt var to dages taleskriverkonference på det legendariske hotel Mayflower, men ugen bød også på tænketanke, kaffemøder med demokrater, strategifolk, sociale medier-nørder og kongressansatte. Der er nok at skrive om, så jeg vil drypvis komme med blogindlæg, hvor jeg fremhæver nogle af højdepunkterne, pointerne og nøglebudskaberne.
Om taler og hvad meningen er med dem
På bundlinjen handler det hele om én ting. Har du noget at sige eller ej? Spørg statsministeren. Har hun reelt noget at sige? Spørg den tidligere statsminister. Har han reelt noget at sige? Spørg DSB, DONG, Vestas og deres nuværende og kommende topledere. Hvad er de reelt passionerede omkring? Hvad brænder de for? Hvad vil de os? Og har de noget at sige til deres publikum (kunder og vælgere) &amp;#8211; eller ej?
Talerens ego
Enhver leder har iboende kommunikator, men også en personlighed. Det er talerens ego, der forhindrer eller befordrer en tale. Egoet er, uden at blive for psykologisk, talerens samlede mængde af passion, habitus, personlighed og karakter, og afgør om taleren konnekter eller ikke konnekter med publikum. En taler kan have det bedste talemanuskript og ikke konnekte med publikum og omvendt. Og selv en rigtig god taler (i Washington) benytter (selvfølgelig) en taleskriver for at få publikum til at lytte endnu mere. For det er dét, det hele handler om; at publikum til at lytte, ikke at få taleren til at høre sig selv tale!
Taleskriveren
En taleskriver kan bedst coache en taler, hvis taleren lader taleskriveren flytte ind i sit hoved og mentale jeg. Men hvilken dansk politiker eller topleder har mon balls til det? På trods af at mange erhvervsledere og politikere ikke er komfortable med at tale i det offentlige rum, undlader de at få en taleskrivers hjælp til at skabe et komfortabelt talemiljø. For de få der tør gøre professionelt brug af en taleskriver, som det fx er almindeligt i Washington, kan der skrives en tale, der er et udtryk for talerens person, og som rammer publikum dér, hvor de gerne vil høres!
Publikum
Publikum &amp;#8211; vælgerne, investorerne eller kunderne gider ikke høre, at taleren er glad for at være tilstede i rummet og har glædet sig.
Publikum vil hellere spørges om, hvordan de har det (fx med dagsordenen), de vil føle sig hørt, set, forstået og anerkendt, og gider ikke flom og leflen fra talerens side.
Publikum vil vide hvem taleren er &amp;#8211; som person &amp;#8211; og orker ikke pakkede budskaber og oneliners. De vil have autenticitet.
Det manglende danske mod
Spørgsmålet er blot, hvor mange talere, der tager deres pubikum og ikke dem selv, så alvorligt, at de er villige til at se bort fre egne behov, og tage udgangspunkt i publikum og deres behov? Og spørgsmålet er om erhvervsledere og toppolitikere, fordi de er gode til deres erhverv eller politik, nødvendigvis også er gode talere, der forstår at konnekte med publikum, og møde publikum der hvor, publikum er? Eller om deres ego måske står i vejen for virkelig at gøre indtryk og blive lyttet til?
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://trinenebel.dk/feed/">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 16:17:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Marie tror på det, hun siger ? gør du?</title>
            <link>http://artikulation.dk/2012/03/marie-tror-pa-det-hun-siger-%e2%80%93-gor-du/</link>
            <description>Er du i mandagshumør og har brug for et skud inspiration, motivation eller et smil? Så gå ikke glip af humørbundtet og inspirator Marie Forleo.
I videoen giver hun et godt kick til det med at tro på os selv ? for det har vi brug for! Ikke mindst, når vi stiller os op foran nogen og taler til dem. Vi har brug for selv at udtrykke energi, begejstring og velvilje for at få det tilbage fra vores publikum. Men, som Marie påpeger, sidder der ofte en lille djævel på skulderen, der siger: &amp;#8220;Du gør det ikke godt nok, du glemmer sikkert det hele, du mumler, nu glemte du at sige det &amp;#8230;&amp;#8230;.&amp;#8221; Og den fortsætter. Den kan fortsætte hele livet, hvis vi ikke går i clinch med den. Marie giver i video en super god approach og gode værktøjer til at gå i clinch med den:
&amp;nbsp;
Klik her for at se den indsatte video.
</description>
            <author>artikulationdk</author>
            <source url="http://artikulation.dk/feed/">[Artikulation]</source>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 11:31:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bliv hørt, forstået og husket</title>
            <link>http://artikulation.dk/2012/03/bliv-hort-forstaet-og-husket/</link>
            <description>Bliv hørt, forstået og husket
Vil du gerne fange og fastholde dit publikum og få dit budskab igennem, når du holder et oplæg? Så vær dig selv, brug dit engagement, klarlæg dit hovedbudskab og målret dit oplæg til målgruppen.
Det er nogle af de gode råd, Annette Bjerre Ryhede giver i artiklen ?Fang publikum og få budskabet ud? i Mompreneur. Læs hele artiklen her og smid gerne en kommentar.
</description>
            <author>artikulationdk</author>
            <source url="http://artikulation.dk/feed/">[Artikulation]</source>
            <pubDate>Mon, 05 Mar 2012 14:30:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fire forfattere til fællesspisning den 26. februar kl. 16</title>
            <link>http://insp-roskilde.dk/2012/02/fire-forfattere-til-faellesspisning-den-26-februar-kl-16/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=fire-forfattere-til-faellesspisning-den-26-februar-kl-16</link>
            <description>Forfatteren Simon Fruelund med den anmelderroste nye roman, Panamericana, inviterer tre forfatterkolleger til at skabe en intens og poetisk fællesspisning.  Mød Thomas Boberg, Lars Skinnebach og Olga Ravn i en ny blanding af interview, oplæsning og inddragelse af publikum.   Tre har en relation til Roskilde og alle fire en relation til hinanden ? kom og find ud af hvilken.
Efter et kig ind i poesien og litteraturens verden spiser vi sammen ca. kl. 18.30. Du får poesi og mad for 80 kr./unge under 25 år kun 60 kr.
Tilmelding på insproskilde@gmail.com og senest den 22. februar 2011.
Arrangementet varmer op til, at vi over fire mandage i marts skriver Roskilde ind i Simon Fruelunds kommende bog om en togrejse fra Kalundborg til Østerport. Har du en forfatter i maven, lyst til at lære at skrive kreativt og måske bidrage til et portræt af dem, der stiger på i Roskilde, kan du allerede nu tilmelde dig WE DO ART-workshops kl. 19?21 den 5. marts, 12. marts, 19. marts og 26. marts på INSP!
Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Forfattercentrum, har venligst støttet arrangementet.
 
</description>
            <author>anni</author>
            <source url="http://insp-roskilde.dk/feed/">INSP!</source>
            <pubDate>Sat, 18 Feb 2012 19:12:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Emergenza Festival: Upcoming bands konkurrerer om publikums hjerter</title>
            <link>http://overspring.dk/kultur/festival/emergenza-festival-upcoming-bands-konkurrerer-om-publikums-hjerter/</link>
            <description> 
Emergenza Festivalens indledende runder starter i uge 10
Fra begyndelsen af marts begynder Emergenza-festivalens indledende runder i Århus, hvor en lang række upcoming bands vil konkurrere om publikums stemmer.
Alle deltagende bands får lov til at spille mindst en koncert i konkurrencen, og publikum og musikere stemmer om, hvilke bands der skal gå videre i Emergenza Festivalen. Igennem en lang række af runder bliver feltet snævret ind, indtil de danske finalister er fundet, som skal deltage i den nordiske finale &amp;#8211; hvor fra to bands bliver sendt videre til den internationale finale. Konkurrencens hovedpræmie er en showcase-turné i Europa.
I Aarhus afholdes første runde i uge 10 på Atlas og Voxhall, semifinalerne d. 12.-14. april på Voxhall, og regionalfinalen på Train d. 12. maj.
</description>
            <author>Lisa Amtoft Jensen</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Thu, 16 Feb 2012 14:23:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Butikken på Empiregården under forandring?</title>
            <link>http://mb.danmarksborgcenter.dk/2012/02/14/butik-under-forandring/</link>
            <description>Helle Gram keramik - smukt dansk design
Butikken på Empiregården er ligesom det øvrige museum, under stor forandring. Sortimentet fra hovedbutikken på Danmarks Borgcenter er nu flyttet hertil og i løbet af foråret udvider vi med nye smukke lokaler. Men allerede nu bugner butikken af spændende nyheder.
Med udgangspunkt i historien og den nordiske designkultur har vi udvalgt et fantastisk sortiment. Spændende nytænkninger og gedigne klassikere fra den danske designscene, pragtfuldt kunsthåndværk fra de bedste af egnens kunsthåndværkere, lærerige og berigende bøger og spil til børn og voksne. Legetøj til små og store børn&amp;#8230;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Konger og dronninger, riddere og prinsesser....
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Lærerig litteratur og strategiske spil
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Mette Batting</author>
            <source url="http://danmarksborgcenter.dk/feed/">Danmarks Borgcenter</source>
            <pubDate>Tue, 14 Feb 2012 15:08:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Butikken på Empiregården under forandring?</title>
            <link>http://danmarksborgcenter.dk/2012/02/14/butikken-pa-empiregarden-under-forandring%e2%80%a6/</link>
            <description>
Helle Gram keramik &amp;#8211; smukt dansk design

Butikken på Empiregården er ligesom det øvrige museum, under stor forandring. Sortimentet fra hovedbutikken på Danmarks Borgcenter er nu flyttet hertil og i løbet af foråret udvider vi med nye smukke lokaler. Men allerede nu bugner butikken af spændende nyheder.
Med udgangspunkt i historien og den nordiske designkultur har vi udvalgt et fantastisk sortiment. Spændende nytænkninger og gedigne klassikere fra den danske designscene, pragtfuldt kunsthåndværk fra de bedste af egnens kunsthåndværkere, lærerige og berigende bøger og spil til børn og voksne. Legetøj til små og store børn&amp;#8230;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;

Konger og dronninger, riddere og prinsesser&amp;#8230;.

&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;

Lærerig litteratur og strategiske spil

&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Mette Batting</author>
            <source url="http://danmarksborgcenter.dk/feed/">Danmarks Borgcenter</source>
            <pubDate>Tue, 14 Feb 2012 15:08:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Butikken er flyttet til Empiregården</title>
            <link>http://mb.danmarksborgcenter.dk/2012/02/14/butikken-er-flyttet-til-empiregarden/</link>
            <description>Sammen med det øvrige museum er butikken lukket for at  gøre plads til opførelsen af det nye udstillingshus.
Butikken er flyttet til Empiregården i Stege. Så mens vi venter på den nye museumsbutik på Danmarks Borgcenter, kan du besøge os her.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Mette Batting</author>
            <source url="http://danmarksborgcenter.dk/feed/">Danmarks Borgcenter</source>
            <pubDate>Tue, 14 Feb 2012 14:10:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Butikken er flyttet til Empiregården</title>
            <link>http://danmarksborgcenter.dk/2012/02/14/butikken-er-flyttet-til-empiregarden/</link>
            <description>Sammen med det øvrige museum er butikken på Borgcentret lukket for at gøre plads til opførelsen af det nye udstillingshus.
Butikken er flyttet til Empiregården i Stege. Så mens vi venter på den nye museumsbutik på Danmarks Borgcenter, kan du besøge os her.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Mette Batting</author>
            <source url="http://danmarksborgcenter.dk/feed/">Danmarks Borgcenter</source>
            <pubDate>Tue, 14 Feb 2012 14:10:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>NF Live debuterer med gennemprøvet koncept</title>
            <link>http://kulturdoktor.com/2012/02/08/nf-live-debuterer-med-gennemprovet-koncept/</link>
            <description>Nordisk Film vil under navnet NF Live omkring nytårstid næste år sætte endnu en Nikolaj Cederholm teaterkoncert op, endnu en Beatles-teaterkoncert, denne gang under titlen &amp;#8220;Hey Jude&amp;#8221;.  Helt fra starten af har Nordisk Film ikke lagt skjul på, at NF Live er &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>KulturDoktoren</author>
            <source url="http://kulturdoktor.com/feed/">KulturDoktor</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 16:08:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>X-Faktor ? Underholdning eller Udstilling?</title>
            <link>http://plus-living.dk/ea-lundsteen-paa-plus-living/x-faktor-%e2%80%93-underholdning-eller-udstilling</link>
            <description>
Hver fredag sidder over halvdelen af Danmarks befolkning klistret til skærmen, for at følge med i X factor og Voice. To næsten ens programmer, der handler om at komme til tops med sin egen stemme. På trods af det samme formål, og nogenlunde samme struktur, er de vidt forskellige.
I Voice har deltagerne været igennem flere prøver, og kun de dygtigste og mest talentfulde er blevet udvalgt til at stå på scenen foran de tre bagvendte dommere, der foretager den sidste udvælgelse, uden at kunne se deltageren.
I X factor foregår det helt anderledes. Der bliver ligesom i Voice holdt pre-castings med både sangtest og samtale. Her skulle man tro, at de værste blev valgt fra, så de tre dommere kun skulle vælge imellem dem med kvalitet og rette psyke. Alligevel, sidder både dommere såvel som os seere og griner af de såkaldte ?tabere? der kommer ind på scenen, uden talent og uden psyke til at kunne tage kritik.
X factor programmet ville ikke være det samme uden de sjove indslag ! Og sjovt er det da, når der kommer en ældre herre på 83 år ind på scenen og jodler?
Men er det ligeså sjovt når der kommer en 15 årig ind, der tror hun kan synge?
Hendes mor og veninder har ikke fortalt hende, at det var en dårlig idé at tage afsted, hun kommer videre i pre-castingen, hvor der oven i købet har siddet en psykolog.
Dommerne sidder nu i magtesløse i forhold til at hjælpe pigen; de kan ikke sende hende videre pga. medlidenhed, men de kan heller ikke vifte hende diskret ud fra salen foran et helt publikum.
Pigen forventer at få et reelt svar fra dommerne, det er det de er ansat til. Det eneste dommerne kan gøre er, som der også blev sagt i et af programmerne, ?nej, nej, nej, vi må simpelthen videre?.
Gør dette X factor til et dårligere koncept i forhold til Voice ?
Er det producenterne af et tv program, der har ansvaret for, at de unges mødre ikke fortæller deres barn, at han/hun ikke kan synge?
&amp;nbsp;
Er det OK at Blachman siger sin uforbeholdne mening? Og at Cutfather griner højlydt?
Voice er nemmere for forældrene. Voice producenterne gør forældrenes arbejde ved at sige til deltagerne, at de ikke kan synge, inden de blamerer sig på landsdækkende tv.
Men er det så lige så godt tv?
&amp;nbsp;
Hvad synes du? Ser du reality programmer? Hvor går din grænse?
&amp;nbsp;
Lad os dele meninger og blive klogere på verden omkring os ? og her på Plus-Living, er der ingen der bliver stemt hjem, eller grinet af
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Ea Lundsteen</author>
            <source url="http://plus-living.dk/feed">Plus Living</source>
            <pubDate>Mon, 06 Feb 2012 13:37:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sælg dit budskab</title>
            <link>http://artikulation.dk/2012/01/saelg-dit-budskab/</link>
            <description>Sælg dit budskab
Vil du brænde igennem, når du står overfor nogen og kommunikerer? Vil du fange dem? Inspirere dem? Få dem til at grine? Og måske vigtigst af alt ? få lyst til at købe dit budskab?
Annette Bjerre Ryhede gæsteblogger i dag om dette på Momsmors blog &amp;#8211; læs hele indlægget og giv meget gerne en kommentar
</description>
            <author>artikulationdk</author>
            <source url="http://artikulation.dk/feed/">[Artikulation]</source>
            <pubDate>Fri, 27 Jan 2012 13:30:43 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

