<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: ralf christensen</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ralf christensen</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Thu, 22 Dec 2011 00:05:17 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Pittelkow forlader JP</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/pittelkow-forlader-jp</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Tine Brødegaard Hansen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Wed, 21 Dec 2011 12:45:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Pittelkow forlader JP</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/pittelkow-forlader-jp</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Tine Brødegaard Hansen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Wed, 21 Dec 2011 12:45:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Artikel: ÅRETS BEDSTE ALBUMS PÅ LYDTAPET</title>
            <link>http://www.lydtapet.net/2011/12/artikel-arets-bedste-albums-pa-lydtapet/?utm_source=subscriber&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=rss</link>
            <description>

&amp;Aring;RETS BEDSTE ALBUMS P&amp;Aring; LYDTAPET
Lydtapet blev lanceret den 1. april i &amp;aring;r, og her p&amp;aring; redaktionen har vi fra f&amp;oslash;rste parket v&amp;aelig;ret vidne til et 2011, der har budt p&amp;aring; et v&amp;aelig;ld af flotte danske udgivelser i stort set alle genrer.
Der har b&amp;aring;de v&amp;aelig;ret forventede succeser fra etablerede kunstnere og overraskende pletskud fra nye stjerner &amp;ndash; og der har heldigvis v&amp;aelig;ret mange af dem.
Nu hvor 2012 n&amp;aelig;rmer sig med hastige skridt, er det tid til et tilbageblik. Ta&amp;#39; med p&amp;aring; et kig p&amp;aring; de bedste danske albums i 2011, som fortalt af Lydtapets skribenter:

ARTILLERY &amp;ndash; MY BLOOD
Med st&amp;aelig;rke comeback albums fra Forbidden, Heathen og Flotsam And Jetsam lever den melodiske thrash igen.&amp;nbsp;My Blood&amp;nbsp;kan sagtens m&amp;aring;le sig med disse udgivelser, og kan st&amp;aelig;rkt anbefales til b&amp;aring;de gamle fans s&amp;aring;vel som nye lyttere. Med Artillery har Danmark et thrash band i absolut verdensklasse; s&amp;aring; lad os kippe med flaget og erkl&amp;aelig;re, at vi alle har warrior blood i &amp;aring;rerne.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
MESSY SHELTERS &amp;ndash; ROOT SYSTEM
Messy Shelters hiver os igennem et musikalsk landskab, hvor alt ikke er, som det umiddelbart ser ud, uden at lytteren farer vild og uden at miste grebet om kompositionerne. For Mikkel Bolding viser et kompositorisk overskud, en evne til at ramme stemninger, til at imponere og til at holde fokus p&amp;aring; de enkelte numre.&amp;nbsp;Root System&amp;nbsp;er en talentfuld plade, som skal h&amp;oslash;res fra ende til anden og s&amp;aring; endnu en gang.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
VALRAVN &amp;ndash; RE-COD3D
Koder P&amp;aring; Snor&amp;nbsp;var i sig selv et fremragende album, men numrene er ikke blevet ringere af, at have v&amp;aelig;ret igennem de forskellige h&amp;aelig;nder. Lige b&amp;oslash;rn leger bedst, og alle kunstnerne, som har haft Valravns musik gennem deres lydfilter p&amp;aring; denne plade, har behandlet musikken med allerst&amp;oslash;rste respekt. Hvert re-mix har et s&amp;aelig;rpr&amp;aelig;g af kunstneren egen lyd, men Valravns eget udtryk skinner st&amp;aelig;rkt igennem.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
PER VERS &amp;ndash; EGO
Per Vers har kreeret en cd, som med lethed kunne tr&amp;aelig;de ind i rappens hall of fame. B&amp;aring;de teksterne og de sp&amp;aelig;ndende, levende og ikke mindst varierede produktioner leveret af de svenske beatsmede Dj Large og Embee g&amp;oslash;r pladen til et heltst&amp;oslash;bt dansk rapmesterv&amp;aelig;rk.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
E BIRD &amp;ndash; LAKE OF NO LAND
Begejstringen vil ingen ende tage &amp;ndash;&amp;nbsp;Lake Of No Land&amp;nbsp;indtager hos undertegnede plads ved siden af et band som Grandaddy, der ganske som E Bird flirter med naturen som ramme, rent tekstm&amp;aelig;ssigt og samtidig leverer skramlende og i&amp;oslash;refaldende lyd, der m&amp;aring;ske kan puttes i den kasse hvor der st&amp;aring;r &amp;rdquo;folk&amp;rdquo; p&amp;aring; siden, men som samtidig, og heldigvis for det, er sv&amp;aelig;rt rigtigt at placere i en bestemt kasse.L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
KLOSTER &amp;ndash; THE WAVES AND WINDS STILL KNOW HIS VOICE
Hymns From Nineveh fik et overraskende gennembrud tidligere p&amp;aring; &amp;aring;ret, med b&amp;aring;de en lyd, og et budskab der ikke ligger s&amp;aring; langt fra Kloster. Desv&amp;aelig;rre tror jeg ikke det samme sker for&amp;nbsp;The Waves And Winds Still Know His Voice, dertil er det nok for kr&amp;aelig;vende, men s&amp;aring; m&amp;aring; det st&amp;aring; som det glimrende og tankev&amp;aelig;kkende v&amp;aelig;rk det uomtvisteligt er. Der kan v&amp;aelig;re en n&amp;aelig;rmest spirituel oplevelse i vente for den t&amp;aring;lmodige, opm&amp;aelig;rksomme lytter, men det kr&amp;aelig;ver en indsats.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
BEFORE &amp;ndash; 30 MINUTES
Har man blot det mindste gamle punk gen gemt et sted i kroppen, er&amp;nbsp;30 Minutes&amp;nbsp;en sand gave til vi, som kan huske tiden og &amp;aring;rene der fulgte. Og for nye lyttere vil &amp;nbsp;optagelsen v&amp;aelig;re en skr&amp;aelig;mmende oplevelse, som man b&amp;oslash;r give sig selv forn&amp;oslash;jelsen af! Og skal der bindes en sl&amp;oslash;jfe til selve hovednavnet denne aften, New Order, s&amp;aring; agerede gruppens bassist Peter Hook assistent for lydmanden under Befores koncert. Dette er i sandhed historie foldet ud i fuldt flor 30 &amp;aring;r efter &amp;ndash; men tiden har ikke gjort Before mindre medrivende.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
CROCELL &amp;ndash; THE WRETCHED EIDOLA
Der bliver leveret en pletfri indsats fra samtlige bandmedlemmer i en dejlig beskidt produktion, der heldigvis emmer af death metal snarere end pro-tools og triggers. Sanger Magnus J&amp;oslash;rgensen skal ogs&amp;aring; have kredit for at levere nogle vocal-lines, der er med til give numrene den f&amp;oslash;romtalte identitet, s&amp;aring; det hele ikke ender i en brutal, men lidet memorabel omgang, hvilket har v&amp;aelig;ret et stort problem for mig i omgangen med mangt et h&amp;aring;befuldt death metal band.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
WHEN SAINTS GO MACHINE &amp;ndash; KONKYLIE
Centralt i alt det her er Nikolaj Manuel Vonsilds s&amp;aelig;rpr&amp;aelig;gede vokal, der n&amp;aelig;rmest deltager i musikken p&amp;aring; lige fod med instrumenterne.Konkylie&amp;nbsp;viser, hvor godt det kan g&amp;aring;, n&amp;aring;r et band s&amp;aelig;tter t&amp;oslash;r forf&amp;oslash;lge deres kunstneriske ambitioner, og jeg gl&amp;aelig;der mig til at f&amp;oslash;lge When Saints Go Machine i fremtiden!&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
MESCALIN, BABY &amp;ndash; AIR AIR
Air Air&amp;nbsp;er ikke meget over en halv time lang, men til geng&amp;aelig;ld holder den hele vejen igennem! Det er imponerende af et debuterende band, at de form&amp;aring;r at holde standarden hele albummet igennem &amp;ndash; det er der flere etablerede bands, der kunne l&amp;aelig;re noget af. Og det bliver ved med at lyde godt, ogs&amp;aring; de n&amp;aelig;ste 10 gange man h&amp;oslash;rer den. Enhver dansk rock entusiast b&amp;oslash;r tjekke Mescalin, baby ud med det samme!&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
SILJA &amp;ndash; CIRKUSPRINSESSE
Om Silja er en ny stjerne p&amp;aring; den danske musikhimmel skal blive sp&amp;aelig;ndende at se, og om cirkusklovnen har lagt sin maske fra sig og i stedet har if&amp;oslash;rt sig prinsessens kjole er et godt sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l. Men der leveres i hvert fald et h&amp;aelig;derligt fors&amp;oslash;g p&amp;aring; at n&amp;aring; hele vejen til tops if&amp;oslash;rt prinsessekl&amp;aelig;der med&amp;nbsp;Cirkusprinsesse.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
DE EFTERLADTE &amp;ndash; TRADITIONEN UTRO
For en gang skyld vil manden bag disse ord ikke fremh&amp;aelig;ve en sang fremfor en anden &amp;ndash; det fungerer nemlig s&amp;aring; fortrinligt som en samlet helhed, og i disse tider, hvor det er download af enkelte hits der holder s&amp;aring;vel ungdommen, som de der f&amp;oslash;ler sig unge f&amp;aelig;ngslede, kan der kun lyde en (kraftig) opfordring til at dykke ned i dette som et helt v&amp;aelig;rk. Ganske som den svundne tid med kassetteb&amp;aring;nd og vinyler.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
BJ&amp;Oslash;RST &amp;ndash; BLANDT DE LEVENDE
Jeg n&amp;aelig;vner allerede ordet &amp;rdquo;helst&amp;oslash;bt&amp;rdquo; i foreg&amp;aring;ende passage, hvilket er paradoksalt, da Bj&amp;oslash;rst udforsker genrerne. De spiller lette pop-melodier, tungere, eftert&amp;aelig;nksomme hymner og rockede up tempo sange med kant, uden distortionen bliver for larmende og alt&amp;aelig;dende. Selv de elektroniske elementer er lavet med en s&amp;aring; delikat fornemmelse for helheden, at man ikke betragter dem som markant anderledes, end de resterende numre. Bj&amp;oslash;rsts genreudforskning er ikke forvirrende eller udvandende for musikken. Den virker i stedet st&amp;aelig;rk og m&amp;aring;lrettet.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
TREPAC &amp;ndash; FATAMORGANA
Trepacs flow viser, at der her er tale om en mand, for hvem det at rappe kommer ganske naturligt. Der er ingen stress p&amp;aring; ordene, ingen &amp;aring;nden&amp;oslash;d eller halten i flowet. Han er st&amp;aelig;rk p&amp;aring; mikrofonen og numrene leveres med en overlegenhed, som m&amp;aring; v&amp;aelig;re misundelsesv&amp;aelig;rdig blandt drenge og piger med caps og lidt for store bukser.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
LARSEN &amp;amp; FURIOUS JANE &amp;ndash; DOLLY
Det n&amp;aelig;rmer sig helligbr&amp;oslash;de at fremh&amp;aelig;ve enkelte numre frem for andre. Dolly er en samlet herlig helhed, som allerede hos undertegnede, efter en uge i dennes selskab, m&amp;aring; kapitulere og udn&amp;aelig;vne albummet til &amp;aring;rets bedste danske udgivelse&amp;#8230;indtil videre. Det er kun sommer udenfor, men der skal meget til for at overg&amp;aring; dette. Og s&amp;aring; kalder de sig amat&amp;oslash;rer og for&amp;aelig;rer mesterv&amp;aelig;rket v&amp;aelig;k!&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
GRAFISK MUSIK &amp;ndash; ANGSTMARINERET
Form og figur ligger under for det improvisatoriske, dvs. ord og musik er indspillet live, uden at der senere bliver k&amp;aelig;let for detaljerne og pyntet for pyntesygens skyld. Det har en utrolig god effekt og f&amp;aring;r pladen til at fremst&amp;aring; enormt levende og meget autentisk. Musikken danner flotte, sv&amp;aelig;vende og til tider n&amp;aelig;rmest ambiente lydbilleder som baggrunde for Jokerens verbale masterpieces.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
GRAFISK MUSIK &amp;ndash; THYBOEBLASTER
Hvis man er til en absolut gennemf&amp;oslash;rt spoken-word plade, hvor musikken passer som fod i hose til historierne, hvor tonerne og anslag rammer de rette h&amp;oslash;jdepunkter og klimaks i historierne, hvor de bakker pointer op og g&amp;oslash;r historierne endnu mere n&amp;aelig;rv&amp;aelig;rende, s&amp;aring; er&amp;nbsp;Thyboeblaster&amp;nbsp;en n&amp;oslash;dvendighed.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
I GOT YOU ON TAPE &amp;ndash; CHURCH OF THE REAL
Church Of The Real&amp;nbsp;er lyden af en fortsat eksperimenterende rock kvartet, som til stadighed har modet til at udfordre lytteren. En gruppe som evner at skrive vanvittig charmerende sange, og som t&amp;oslash;r, inkoorperere &amp;rdquo;maskinerne&amp;rdquo; med de organiske instrumenter p&amp;aring; en facon, hvor det ganske enkelt til tider skriger til himlen af vellyd. Det er, som tidligere antydet, en kulmination p&amp;aring; den musikalske rute I Got You On tape har bev&amp;aelig;get sig p&amp;aring; og hen imod siden debutalbummet.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
ANUBIS GATE &amp;ndash; ANUBIS GATE
Jeg kunne blive ved at lovprise&amp;nbsp;Anubis Gate, for der er virkelig mange gode ting at skrive om albummet. Men i stedet vil jeg opfordre alle musik elskere til at f&amp;aring; k&amp;oslash;bt, eller i det mindste lytte til dette v&amp;aelig;rk uanset, om man er til metal eller ej. N&amp;aring;r musik leveres med en s&amp;aring;dan indlevelse, f&amp;oslash;lelse og passion overskrides alle genre betegnelser og tilbage st&amp;aring;r kun den n&amp;oslash;gne kendsgerning, at vi har at g&amp;oslash;re med et mesterv&amp;aelig;rk.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
N*GRANDJEAN &amp;ndash; FAIRLY YOUNG
Hele Fairly Young er fantastisk behagelig at lytte p&amp;aring;. Man n&amp;aelig;rmest vugger afsted med et roligt blik, v&amp;aelig;k fra stress og jag og p&amp;aring; vej til et sted, hvor man kan dr&amp;oslash;mme sig langt v&amp;aelig;k. Det er t&amp;aelig;nksom musik, ligesom Porcupine Tree, men ogs&amp;aring; med afstikkere til en akustisk Ben Harper, dog uden at v&amp;aelig;re kopi.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
MALK DE KOIJN &amp;ndash; TOBACK TO THE FROMTIME
Lyrisk er dette et dansksproget rap mesterv&amp;aelig;rk og fortjener minimum topkarakter i enhver anmeldelse, men hvor teksterne konstant udfordrer enhver lytter m&amp;aring; den musikalske baggrund desv&amp;aelig;rre siges at tr&amp;aelig;kke lidt fra i helhedsbilledet. Dog kommer det fratrukne aldrig til at v&amp;aelig;re det dominerende, dertil at Malks lyriske kompetencer simpelthen for st&amp;aelig;rke. Det er flot, det er intenst og er niveaus&amp;aelig;ttende.L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
HATESPHERE &amp;ndash; THE GREAT BLUDGEONING
&amp;Aring;rhusianerne vil n&amp;aelig;ppe vinde mange nye fans med dette nye album, da det i det store hele lyder 100% som Hatesphere. Dette er dog ikke negativt ment, og overliggeren er sat et hak eller to op igen kvalitetsm&amp;aelig;ssigt. Ingen tvivl om at Hatesphere befinder sig lige under de helt store indenfor thrashen og selv internationalt set kan bide skeer med langt de fleste.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
OF THE WAND AND THE MOON &amp;ndash; THE LONE DESCENT
Vi g&amp;aring;r mod m&amp;oslash;rkere tider, og har man ikke mod p&amp;aring; at blive suget ind i et sj&amp;aelig;leligt m&amp;oslash;rke ogs&amp;aring;, b&amp;oslash;r man holde sig fra pladen. Men kan man finde fred i sj&amp;aelig;len ved at omfavne m&amp;oslash;rket, ensomheden og s&amp;oslash;rgmodigheden, og p&amp;aring; den m&amp;aring;de finde lys, er der rigtig meget at hente p&amp;aring; den time man f&amp;aring;r i selskab med Of The Wand And The Moon.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
THE TREMOLO BEER GUT &amp;ndash; UNDER THE COVERS WITH THE TREMOLO BEER GUT
The Tremolo Beer Gut form&amp;aring;r i h&amp;oslash;j grad at g&amp;oslash;re numrene til deres egne, og ligger p&amp;aring; ingen m&amp;aring;de under for de kunstnere de genfortolker. Brugen af alskens percussioninstrumenter, orgel, r&amp;aring;b og st&amp;oslash;nnen er med til at skabe et varieret lydbillede, og det bliver aldrig kedeligt at lytte til.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
KAOSB&amp;Oslash;RN &amp;ndash; HVEM SKAL REDDE OS NU
Kaosb&amp;oslash;rn er et nyt dansk rockband, der har Anders Greis (sang og guitar) og hans lyrik som det absolutte omdrejningspunkt. Hans vokal er ikke lige st&amp;aelig;rk hele albummet igennem, men nogle gange er det ikke, hvad man g&amp;oslash;r, men hvordan man g&amp;oslash;r det. Og Anders g&amp;oslash;r det med en indlevelse, der giver ordene liv og mening: &amp;rdquo;Vi er kaosb&amp;oslash;rn; utr&amp;oslash;steligt forelskede i vores egen smerte.&amp;rdquo;&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
EUZEN &amp;ndash; SEQUEL
Euzen har imponeret mig og mere til. Og&amp;nbsp;Sequel&amp;nbsp;har vist mig, at der ikke findes nogle overspringshandlinger, der kan f&amp;aring; mig til ikke at k&amp;oslash;be deres debut&amp;nbsp;Eudaimonia&amp;nbsp;s&amp;aring; snart sidste tegn er sat i denne anmeldelse&amp;#8230; Nu! I andre b&amp;oslash;r suse ned og k&amp;oslash;be Sequel, eller hente den p&amp;aring; iTunes, s&amp;aring; I har den til at forsk&amp;oslash;nne jeres weekend.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
RISING &amp;ndash; TO SOLEMN ASH
Rising har lavet en fremragende debut, der bedst kan sammenlignes med en tank der tromler henover kroppen. Jeg er glad for et dansk band har kastet sig ud i et s&amp;aring; kompromisl&amp;oslash;st album, der ikke lefler for lytteren, men holder fast i de dyder, der kendetegner den sludgy metal samtidig med, at der ogs&amp;aring; tages chancer og spilles mere melodi&amp;oslash;st.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
IDA GARD &amp;ndash; KNEES, FEET &amp;amp; THE PARTS WE DON&amp;rsquo;T SPEAK OF
Ida Gard har en stemme, der ikke findes mange af i Danmark. M&amp;oslash;rk, vred, sensuel og s&amp;aring;rbar er den og puster liv i historierne om, hvad der er galt med Ida og m&amp;aelig;ndene i hendes liv: &amp;rdquo;You can break up with me all you want / But just don&amp;rsquo;t rub it in / I kinda got it the first time / Is all the pain you put me through / the reason I&amp;rsquo;m still singing about you.&amp;rdquo; Emnerne er ikke nye, men ordene synges med en indlevelse, man ikke bare kan programmere sig til i et studie. Den slags kommer indefra.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
KIRA &amp;ndash; MEMORIES OF DAYS GONE BY
Man beh&amp;oslash;ver ikke at v&amp;aelig;re Billie Holiday feinschmecker for at nyde Memories of Days Gone By. Det er Kiras udgangspunkt, men det er ogs&amp;aring; tilladt blot at lade sig forf&amp;oslash;re af den f&amp;aelig;ngslende vokal og den stemningsfulde musik. Og bonuspoint for den stilfulde indpakning, kendere kan man fordel anskaffe sig vinyludgaven, der kommer i et flot gatefold cover.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
KASHMIR &amp;ndash; KATALOGUE
Bare coveret er en oplevelse i sig selv, og de 32 numre, som Kashmir selv har n&amp;oslash;je udvalgt, er alle lydbeviser p&amp;aring; den historie, der s&amp;aring; fint fort&amp;aelig;lles i coveret. Hvordan et band oplever at lade sig vokse med musikken og skabertrangen, og hvordan musikken vokser fra album til album, fra &amp;rdquo;groovecore&amp;rdquo; til nosserock, til mere skr&amp;oslash;belig og fin musik med dybere kompositioner. I omvendt r&amp;aelig;kkef&amp;oslash;lge.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
C.V. J&amp;Oslash;RGENSEN &amp;ndash; DET GANSKE LILLE BAND 1977-1979
Det Ganske Lille Band Bokss&amp;aelig;ttet er en n&amp;oslash;dvendighed i ens pladesamling, specielt hvis man som jeg er af en &amp;aring;rgang, hvor man f&amp;oslash;rst l&amp;aelig;rte at kende C.V. J&amp;oslash;rgensen da han lavede &amp;rdquo;Costa Del Sol&amp;rdquo;, fordi hans musik ikke stod i for&amp;aelig;ldrenes reoler, og man f&amp;oslash;rst havde f&amp;aring;et egen radio p&amp;aring; v&amp;aelig;relset dengang gennembrudspladen Tidens Tern udkom i 1980, og derfor selv kunne finde sin musik.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
THE SILENT SECTION &amp;ndash; CONTOUR OF A PASSING DREAM
The Silent Section evner at favne fortiden uden at fortabe sig &amp;nbsp;&amp;ndash; hvilket faktisk er en ret imponerende bedrift, at kunne balancere lige n&amp;oslash;jagtig p&amp;aring; kanten, h&amp;oslash;jt, h&amp;oslash;jt oppe. Det kan godt v&amp;aelig;re, at lyrikken sv&amp;aelig;rmer omkring de mere sorte omr&amp;aring;der af sj&amp;aelig;len. Alene titler som &amp;rdquo;Spirals Of Self Destruction&amp;rdquo; og de allerede n&amp;aelig;vnte viser tydeligt, at der er store ord p&amp;aring; spil. Men ordene passer til tonerne.&amp;nbsp;L&amp;aelig;s mere&amp;#8230;
Ovenn&amp;aelig;vnte albums har alle f&amp;aring;et karakteren 5/6 eller bedre. Men mindre kan jo ogs&amp;aring; g&amp;oslash;re det, s&amp;aring; KLIK HER for at g&amp;aring; p&amp;aring; opdagelse i Lydtapets arkiv med albumanmeldelser. P&amp;aring; gensyn i 2012!

</description>
            <author>Jens Christensen</author>
            <source url="http://www.lydtapet.net/?feed=rss2">Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm</source>
            <pubDate>Wed, 21 Dec 2011 07:23:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Frikirkernes ligegyldighed og lunken holdning til homovielse</title>
            <link>http://kristen1967.eftertanke.dk/2011/12/20/frikirkernes-ligegyldighed-og-lunken-holdning-til-homovielse/</link>
            <description>Formand for Baptistkirken i Danmark, Mogens Andersen udtalelser til Kristeligt Dagblad 14.12.11 viser med alt tydelighed Frikirkernes lunken holdning til vielse af homoseksuelle par. Mange af lederne indenfor Frikirkerne har de sidste par år bevist undgået at tage stilling til om man kan have praktiserende homoseksuelle med i lederskab i menighederne, eller til spørgmålet om homovielse nærmest nu kommer som en overraskelse for dem, at to ledere indenfor Baptistkirken i Danmark modsiger hinanden offentlig. Metodistkirkens formand i Danmark Jørgen Thaarup siger i samme artikel klar og tydelige ligeud, citat, er positiv i forhold til at slette det forbehold over for homoseksuelt samliv, som i verdenskirken har eksisteret i 40 år. Det er forventlige at kristenoghomo.dk henviser til Metodistkirken vedrørende homoseksualitet viser hvilken rettet vinden blæser med tidsånden indenfor Frikirkerne er helt ioverstemmelse med Jørgen Thaarup har sagt i Kristeligt Dagblad.
http://kristenoghomo.dk/reseach
http://www.metodistkirken.dk/nyheder/nyhedsliste/nyhed/?tx_ttnews[tt_news]=227&amp;amp;tx_ttnews[backPid]=399&amp;amp;cHash=074b36f3b0
Vi fordømmer ikke homoseksuelle, men for baptister er ægteskabet noget, der foregår mellem en mand og en kvinde. Men hvis en præst og en af menighederne i Baptistkirken bliver enige om at bruge muligheden for at vie homoseksuelle, kan og vil ledelsen ikke gøre noget for at forhindre det.
Formand for Baptistkirken i Danmark, Mogens Andersen
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/444008:Kirke&amp;#8212;tro&amp;#8211;Det-siger-trossamfundene-om-homoseksuelle-vielser
Baptistkirkens formands udtalelser kan man åbenbart godt accepteret menigheder som en del af Baptistkirken i Danmark selv om de vie homoseksuelle par viser klar at man ikke tager troslære særligt alvorlige er første skridt hen af at Baptistkirken i Danmark accepteret vielse af homoseksuelle par. Det kan under en at man har brugt for et teologisk udvalg til behandling af disse spørgsmål på trods af Bibelen er klar og tydelige på dette felt, samt udvalget overhoved ikke er færdig med sit arbejde. Man taler åbenbart hellere ikke sammen internt hos ledere før man går ud i offentligheden på trods dette spørgsmål har været, så højaktuel de sidste par år har mange af lederene stort set været fraværende. Desværre er mange af dem mere påvirket af verdens tankegang med den konsekvens er gået på kompromi med Bibelens ord ikke kun i dette spørgsmål, men også i mange andre sammenhæng. Claus-Mester-Christensen præst i City Kirken Taastrup, (medlem af FrikirkeNet), samt ledelsesmedlem i Baptistkirken i Danmark alt tydelighed splittelsen hos Baptisterne med denne udtalelser på sin blog
Citat uddrag
Som valgt ledelsesmedlem i Baptistkirken i Danmark, ser jeg med stor forundring på den anden sætning i denne udtalelse. Den første sætning er en ret præcis formulering af noget af det der blev drøftet på sidste ledelsesmøde i november.
Citat uddrag
Fra min synsvinkel er det ikke mere syndigt at leve som homoseksuel end at leve som utro eller i utugt, men det er som om vi har dømmer homoseksuelle hårdere. Og på en måde bliver det vores dages spedalske. Jeg mener det er på høje tid med en kærlig drøftelse af hvordan vi rækker ud og jeg tror det står forholdsvis klart at jeg ikke mener vi gør det bedst ved at bare acceptere livsstilen og åbne dørene på vid gab.
Claus Mester Christensen kommantar 17.11.11 uddrag
http://mester.eftertanke.dk/2011/12/15/baptistkirken-kan-hvis-den-vil/
Jeg er enige med hans udtalelser, men der er bare det problem at menighederne overhoved ikke er parat til. Læs her hvorfor, Gud elsker homoseksuelle ligeså meget som alle andre mennesker, men hvad hjælper det når den del af kirken som du og David samt jeg tilhører har ret svært ved at forholde sig til, hvis en homoseksuel vil være en del af en menighed, samt på ligefod med andre vil tale om sine problemer..
http://kristen1967.eftertanke.dk/2011/11/29/kirken-skal-samle-de-homoseksuelle-op-nar-de-finder-ud-at-samfundet-ikke-elsker-dem/
Mester virker tvetydigt i holdningen samt der er ting som han ikke vil tale om. f.eks om Immanuelskirken i Århus, hvor en praktiserende homoseksuel er aktivt i kirkens arbejde, Rene Vester gør opmærksom på i en kommentar 16.11.11, samt han har redigere en stor del af hans kommantar dagen efter væk fordi Mester ikke bryder sig om den. Med tilladelse fra Rene Vester bringes hele kommentaren her på bloggen Jeg kender ganske udmærket sagen om den praktiserende homoseksuel i Immanuelskirken af grund jeg har mødt ham i 2006-2007 iforbindelse samtalegruppe for homoseksuelle ved (SMÅ) Studentermenigheden i Århus, samt Kristen og Homo, som er et netværk for kristne homoseksuelle, biseksuelle/transseksuelle. Desuden blevet han interview af Fyns Stiftstidende 06.11.06, samt den 04.11.11 et debatindlæg på kristendom.dk om Folkekirken diskriminere homoseksuelle. Det er ret interessant i den sammenhæng er at linket som indhold et interview med ham er blivet fjernet fra Immanuelskirkens hjemmeside, (Din Kirke sep 2008), virker ret mistænkelige. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om denne sag og har fået et svar fra ham for ca 1½ år siden.
http://kristenoghomo.dk/
http://www.fyens.dk/article/714988:24timerXtra&amp;#8211;Et-svar-fra-ham-deroppe,
http://www.kristendom.dk/artikel/439166:Synspunkt&amp;#8212;Sareen-gaar-ind-for-forskelsbehandling
http://peterbaaer.blogspot.com/2008/06/en-glad-baptist.html
http://kristen1967.eftertanke.dk/2009/03/16/er-vrangl%C3%A6re-om-at-den-homoseksuelle-livstil-er-ok-pa-vej-ind-i-frikirkerne/
Debatten om Frikirkernes ligegyldighed og lunken holdning til homoseksuelle homovielse, samt Kirken skal samle de homoseksuelle op, når de finder ud at samfundet ikke elsker dem?, forsætter her på bloggen efter jul og nytår med del 2+3
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Kim Thomassen</author>
            <source url="http://www.kristen.dk/?feed=rss2">Kristen.dk</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 21:29:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Så lær dog at lytte til musikken</title>
            <link>http://digitaliseringenafmusikbranchen.mediajungle.dk/2011/12/20/sa-laer-dog-at-lytte-til-musikken/</link>
            <description>AF LOUISE FRANDSEN TOBBERUP
Når det handler om musik, kommer vi ikke uden om smag. Smag er ikke en entydig størrelse, men afhænger netop af ørerne, der lytter. Det betyder dog ikke, at alle er lige fagligt kyndige til at udfolde musikkens dybder.
GRATIS musikblogs, streamingtjenester og lytterbestemte radiostationer skyder op på nettet. De konkurrerer om dagbladenes læsere og udfordrer musikanmelderne. Smag er ikke længere forbeholdt den gamle garde af anmeldere, der sværger til fortidens rockidoler. Det betyder derfor liv eller død for musikanmelderne, om de kan skrive, så vi mærker musikken og føler værkets betydning.
Det fører forhåbentlig anmeldelsen ind i et mere tidssvarende format. Et format, der ifølge forsangeren Kristian Leth fra The William Blakes bør være en guide til lytteren frem for en stjernebestemt forbrugerguide.
I EN mailkorrespondance med P2-vært og musikanmelder ved Dagbladet Information, Ralf Christensen, slog det mig, hvor væsentligt det er at skelne mellem udbredelsen af smag og kvalificeringen af smag. For længe har anmelderstanden hvilet på laurbærerne og leveret standardiserede og uinspirerende anmeldelser. Jeg mener, tiden er kommet til, at anmelderne griber chancen og viser deres berettigelse på et marked, der flyder over med gratis alternativer.
Vi håndplukker selv musikken som varerne i et supermarked. Et marked, hvor alle hylder er åbne, men ingen rigtig ved, hvor de skal begynde at lede. Derfor tyr vi ofte til vores kontakter på de sociale netværk, så som Facebook og Twitter, for at søge inspiration.
Her må anmelderen træde til, ikke kun som udvælger, men som en faglig vejleder. Han kan i kraft af sin viden og mangeårige erfaring åbne musikken op og få os til at lytte til musikken. Ikke bare forbruge den.
SAMTIDIG handler det om, at vi ikke må blive for musikalsk indspist. Hvis vi hele tiden bekræfter hinandens musiksmag i vores omgangskreds, hvem skal så give os det bredere perspektiv? Præsentere os for de kunstnere, vi aldrig ville købe en plade af? Eller som vi slet ikke vidste eksisterede? Musik er ikke bare noget, man tager. Det er også noget, der flytter sig og vokser sig større for en.
Anmelderen må krænge sin sjæl ud i mødet med musikken og lade læserne mærke præcis de følelser, musikken bringer frem i ham. Ikke bare overfladisk konkludere, om musikken er god eller dårlig, for så mister anmeldelsen sit formål.
DE SOCIALE medier og intelligente musikværktøjer supplerer anmelderen, men erstatter ham aldrig. Anmelderen forstærker musikoplevelsens dybere kvaliteter, og det kan lytterne så holde op imod de synspunkter, der ellers kommer frem i de sociale medier.

Foto: Louise Frandsen Tobberup
</description>
            <author>lftobberup</author>
            <source url="http://digitaliseringenafmusikbranchen.mediajungle.dk/feed/">Opbrud i musikbranchen</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 20:53:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Din jul</title>
            <link>http://www.dit-soroe.dk/2011/12/din-jul-13/</link>
            <description>Dit Sorø har bedt en række folk i byen om at stille op til et juleinterview &amp;#8211; i dag deltager Henrik Christensen, direktør i Gunnar Christensens Planteskole.
Hvad betyder julen for dig? 
Familien er samlet, og arbejdet er lagt på hylden.
Har du nogle særlige ønsker til denne jul? 
Vores søn er hjemme fra efterskole + den ældste flytter i egen lejlighed + vi har en udvekslingstudent boende, så mine ønsker er de 3 s?er; samværd , snak , sove længe.
Hvor plejer I at anskaffe juletræet (hvis der er et)? 
Vi arrangerer en selvfældnings eftermiddag sammen med vore medarbejdere i en skov i Sorø.
Hvad plejer I at få at spise juleaften? 
Det traditionelle; gås , hvide og brune kartofler og risalamande.
Er dit/jeres julegavebudget større eller mindre end sidste år? 
Lidt mindre.
Er det &amp;#8217;tilladt&amp;#8217; hos jer at give kontanter eller gavekort i julegave?
Helst ikke, men i år gør vi nok en undtagelse
Har du købt eller planlægger du at købe nogle af dine julegaver i Sorø? 
Jeg tror, at vi køber cirka 1/3 af gaverne i Sorø
Hvordan kan Sorø blive en endnu hyggeligere juleby? 
Gerne nye cafeer, og steder hvor man kan spise sundt og lækkert a la Green Kitchen i Slagelse.
Det er Henrik til højre
</description>
            <author>Dahl Lumholt</author>
            <source url="http://www.dit-soroe.dk/feed/">Dit Sorø</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 14:26:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>2011: To skridt frem og et tilbage</title>
            <link>http://studenterraad.blogs.ku.dk/2011/12/20/2011-to-skridt-frem-og-e-tilbage/</link>
            <description>Julen står for døren, og vi studerende kan se tilbage på et begivenhedsrigt 2011, hvor vi for alvor fik sat ting på dagsordnen og skabt fornyet fokus på vigtigheden af uddannelse på Københavns Universitet. Men vi så også, at ledelsen stadig kører universitetsbefolkningen over, når de ikke magter at skabe indflydelse og medbestemmelse til ansatte og studerende.
2011 har i nogen grad stået i vores uddannelsers tegn. I hvert fald er det flere gange i løbet af året lykkedes os at sætte fokus på vores uddannelsers kvalitet, timetal, pædagogik i undervisningen og studiemiljøet rundt om timerne. Både igennem konkrete protester på HUM (semesterlængder), SAMF (bibliotekslukninger) og NAT (rusture). Men også på det strategiske plan.
Allerede i 2010 tog Københavns Universitet efter pres fra os studerende initiativ til?Den Gode Uddannelse?, hvor vi sammen skulle udvikle vores uddannelser, lære af hinandens gode ideer og sammen skabe et fælles løft alle uddannelser på KU.
Uddannelse blev KU?s førsteprioritet i 2011
Den Gode Uddannelse indvarslede to nye og banebrydende måder at tænke på hos universitetets ledelse. For det første fik vores uddannelser et historisk ledelsesfokus, hvor selveste rektor Ralf Hemmingsen satte sig i spidsen for uddannelsessøjlen. For det andet valgte man med Den Gode Uddannelse at afprøve en udviklingsmodel, hvor man rent faktisk tog udgangspunkt i os studerende og vores underviseres meninger om uddannelse, inden man lavede sine grovskitser og strategier for uddannelsesløftet.
Det uddannelsesorienterede og medindflydelsesbaserede arbejde fortsatte i 2011. På nogle punkter.
Processen med at skabe Københavns Universitets strategi frem til 2016 blev til på samme måde som Den Gode Uddannelse. Igennem stort anlagte workshops var vi studerende og medarbejderne med til at definere hovedlinjerne i strategien, inden ledelsen formulerede de endelige udkast.
?2016? som strategien kom til at hedde, blev godkendt af KU?s bestyrelse i starten af december. Det er en strategi, som emmer af uddannelsesfokus. Studenterrådets spidskandidater til KU?s bestyrelse gik i 2010 til valg på, at uddannelse skal være KU?s førsteprioritet. Derfor er det mere end tilfredsstillende, at uddannelse nu står som udfordring nummer et i den nye strategi.
Fusion på ledelsens præmisser
Hvor ?Den Gode Uddannelse? og ?Strategi 2016? stod i uddannelsernes og medindflydelsens tegn, var det som om, at fusionsprocessen skruede tiden 5 år tilbage.
Hen over hovedet på os studerende og medarbejderne iværksatte rektoratet og dekanerne en kaotisk lynproces, der primært gik ud på at få valideret og legitimeret end allerede fastlagt grovskitse.
At man valgte at gennemføre ?en firdobbelt Aarhus? betød, at man kun nåede at forholde sig til de eksterne parametre. Hvad der fra ledelsernes skriveborde så ud til at give mening. Men skindet bedrog, og i de tre måneder processen stod på, fik man aldrig tid til ud fra fagligt funderede analyser at kunne vurdere, om det gav mening at smække fire fakulteter sammen til to.
Havde man startet med en visionsproces, hvor man som med ?Den Gode Uddannelse? og ?Strategi 2016? tog os studerende og medarbejderne med på råd, inden man udviklede grovskitserne, havde man måske fået et lignende forslag med to nye fakulteter. Men man havde også fået et væld af andre idéer, der modsat dekanernes grovskitse var groet ud af hovederne på dem, der rent faktisk beskæftiger sig med de så eftertragtede ?faglige synergier? i det daglige.
Hvorfor har vi for eksempel ikke på noget tidspunkt hørt et forslag om tre fakulteter? Eller fem?
2012: Fornyet fokus på medbestemmelse lokalt og centralt
Det mest frustrerende er i virkeligheden, at dekaner og rektorat stadig har meget at lære om medbestemmelse og inddragelse af os studerende og medarbejderne.
I 2011 fik vi en revideret universitetslov, der på det kraftigste understreger, at universitets ledelse ikke bare kan gøre som Kaj Holger på radiofabrikken Bella i TV-serien Krøniken. Universitetets bestyrelse skal sikre medbestemmelse og indflydelse til medarbejdere og studerende, står der i loven. Og som min forgænger som formand for Studenterrådet, Ea Busch-Petersen, sagde til årsfesten:
?Men det at blive hørt er ikke det samme som at være med til at bestemme. Og det er jo det, medbestemmelse betyder. At være med til at bestemme.?
Lad det være indgangsreplikken til 2012.
Glædelig jul og godt nytår!
</description>
            <author>Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet</author>
            <source url="http://studenterraad.blogs.ku.dk/feed/">Studenterrådets blog</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 13:11:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anne Engdal Stig Christensen bliver ny planchef for DR</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/anne-engdal-stig-christensen-bliver-ny-planchef-dr</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Cecilie Thorup</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 12:28:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anne Engdal Stig Christensen bliver ny planchef for DR</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/anne-engdal-stig-christensen-bliver-ny-planchef-dr</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Cecilie Thorup</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 12:28:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fukamuni Racing åbner op for trebilsteam</title>
            <link>http://racemag.dk/2011/12/20/fukamuni-racing-abner-op-for-trebilsteam/</link>
            <description>Fukamuni Racing og Casper Elgaards kommende DTC-teams kan blive deciderede storteams, som Team Essex og Team DBA var det i en årrække i DTC?s storhedstid.
</description>
            <author>Bo Skovfoged</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Racemag">Racemag</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 05:00:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Musikåret 2011: Kritikernes favoritter</title>
            <link>http://blogg.wimp.dk/2011/12/19/kritike/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=kritike</link>
            <description>FEATURE. Vi fortsætter vores opsummering af det snart forgangne musikår med anmeldernes bud på det bedste fra 2011. Læs her hvad blandt andre Ralf Christensen, Klaus Lyngaard og Nicolai Torp har haft i høretelefonerne de sidste 12 måneder. Her på &amp;#8230; L&amp;#230;s mere...</description>
            <author>WiMP Redaktionen</author>
            <source url="http://blogg.wimp.dk/feed/">WiMPBLOGGEN</source>
            <pubDate>Mon, 19 Dec 2011 16:27:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The Week</title>
            <link>http://www.metabunker.dk/?p=3894</link>
            <description>The Week in Review So, the US and its allies finally left Iraq. It seems they&amp;#8217;ve been there forever. Whether the country will eventually become a better place to live than it was during the terrible decades of war, tyranny and crippling sanctions remains to be seen, though one might at least hope. I suspect [...]</description>
            <author>Matthias Wivel</author>
            <source url="http://www.metabunker.dk/?feed=rss2">the metabunker</source>
            <pubDate>Mon, 19 Dec 2011 01:01:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>97-årig kvinde blev tvangsflyttet</title>
            <link>http://www.russer.info/2011/12/97-arig-kvinde-blev-tvangsflyttet/</link>
            <description>Vordingborg Kommune gik langt over stregen, da den snart 100-årige Karen Christensen blev fjernet fra hendes hjem.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Sun, 18 Dec 2011 21:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>På min ønskeseddel</title>
            <link>http://www.karenmarie.nu/7046</link>
            <description>
Står et par Windows i en ny farve fra Linas hånd, jeg elsker de øreringe og er lidt af et vanedyr, så jeg har mange gode undskyldninger for, at det er en god ide med endnu en smuk farve til min samling! Lina holder jule åbent i sit showroom (Stavangergade 6, Østerbro) d.21 og d.22 december kl.11-17 &amp;#8211; og en lille fugl har sunget om, at der er flere farver til nedsat pris, så der er rig mulighed for at lade sig friste!


Related posts:Linas smukke smykker på julesalg
</description>
            <author>Karenmarie</author>
            <source url="http://www.karenmarie.nu/feed">Karen Marie Dehn</source>
            <pubDate>Sun, 18 Dec 2011 17:30:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>15-12-2011</title>
            <link>http://scentoffashion.wordpress.com/2011/12/18/15-12-2011/</link>
            <description>Et hurtigt selvudløser-dagens fra i torsdags, hvor jeg havde lånt min venindes fine skjorte fra Nollie Jeg har tænkt mig at knokle hårdt på min DHO i dag, så jeg beklager på forhånd, hvis her bliver lidt stille. Jeg håber, &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Camilla</author>
            <source url="http://scentoffashion.wordpress.com/feed/">Scent of Fashion</source>
            <pubDate>Sun, 18 Dec 2011 09:16:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Michael Christensen lun på DTC</title>
            <link>http://racemag.dk/2011/12/15/michael-christensen-lun-pa-dtc/</link>
            <description>Der er formentlig en del kørere (og fans) derude, der føler ligesom Michael Christensen. Den tidligere GP3-kører har nemlig set sig lun på DTC, Danish Thundersport Championship.</description>
            <author>Bo Skovfoged</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Racemag">Racemag</source>
            <pubDate>Thu, 15 Dec 2011 21:58:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nye ejere sikrer sig sæder i Saxo Banks bestyrelse</title>
            <link>http://www.russer.info/2011/12/nye-ejere-sikrer-sig-saeder-i-saxo-banks-bestyrelse/</link>
            <description>De to Saxo Bank-direktører Kim Fournais og Lars Seier Christensen får nu deres nye storaktionærer til bords som nye bestyrelsesmedlemmer i banken. 

Go here to see the original:
Nye ejere sikrer sig sæder i Saxo Banks bestyrelse
</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Wed, 14 Dec 2011 13:34:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forhenværende DI-direktør skader banksektoren</title>
            <link>http://clausskovhus.blogs.business.dk/2011/12/14/forhenv%c3%a6rende-di-direkt%c3%b8r-skader-banksektoren/</link>
            <description>FIH Erhvervsbank var en gang et centralt pengeinstitut for små og mellemstore virksomheder. Kerneopgaven var at finansiere erhvervslivets vækstlag. Den erkendelse er bankens formand, tidligere DI-direktør Hans Skov Christensen, også nået frem til. Desværre spejler han sig i fortiden på et for sent tidspunkt, og erkendelsen er fuldstændigt blottet for refleksion over en fejlslagen strategi.
I dag kæmper banksektoren mod statslig regulering, og udsigten til tunge kapitalkrav bliver mere og mere tydelig. I bankernes optik er der tale om en straffeaktion, der er udløst af de enorme tab har, som har kostet borgerne milliarder af støttekroner for at undgå en total nedsmeltning. Bankernes stærkeste argument er, at kapital koster penge, og jo flere penge, der bindes i kapital, des færre penge er i arbejde for at sikre vækst og fremdrift i samfundet.
Samtidig er det klart, at de mange penge, som skal bindes i bankerne som stødpude mod en ny krise, skal betales af kunderne i form af højere priser på bankydelser. Faktum er, at uanset hvordan en redningspakke skrues sammen, betaler den enkelte borger i sidste ende prisen ? enten over skattebilletten eller gennem højere renter og gebyrer direkte til bankerne.
Politisk balance
Regulering af banker er en ømtålelig politisk balanceakt. Ansvarlige politikere er opmærksomme på, at velfungerende banker er afgørende tandhjul i samfundets motor. Omvendt kan politikerne heller ikke tåle, at bankerne kører på frihjul og opfører sig som om, at krisen intet har med dem at gøre.
Mange bankchefer har ikke forstået dilemmaet. Ordførende bankdirektør Peter Straarup, Danske Bank, var den første, som oplevede politikernes kulde og offentlighedens forundring. Straarup ville ikke indrømme, at banken selv havde været med til at bringe sig i en uoverskuelig økonomisk krise. Det var den internationale finanskrises skyld, sagde han og fremmalede billedet af finansieringskilder, som frøs til is.
Med tiden har Straarup indtaget en mere ydmyg og realistisk position.
Straarup har sikkert erkendt, at rå magt kun virker i det politiske system, hvis man har orden i eget hus. Det lykkedes ikke Straarup at skabe orden, og det lykkedes heller ikke for Straarup at skabe en forståelse i det politiske system for bankernes sårbarhed. Peter Straarup har imidlertid meldt sin afgang som ordførende bankdirektør for Danske Bank, og med beslutningen har han netop valgt at træde ud af bestyrelsen for bankernes organisation, Finansrådet.
Ny formand for Finansrådet er Nordeas danske chef, bankdirektør Michael Rasmussen, og ny næstformand er Tonny Thierry Andersen, bankdirektør i Danske Bank.
Dermed møder politikerne på Christiansborg to nye aktører i banksektoren. To nye, som kan genstarte forholdet til det politiske miljø, og som kan skal forsøge at genvinde bankernes position som en central brik i den samfundsøkonomiske udvikling.
Dinosaurer
Men der findes stadig dinosaurer, som gør arbejdet vanskeligt. En af dem er Hans Skov Christensen, mangeårig direktør for DI, en rutineret forhandler på den politiske scene, men også en type topchef, der har svært ved at stave til ydmyghed.
I Berlingske Business mandag valgte Hans Skov Christensen at fortælle om FIH?s nye strategi eller rettere tilbagevenden til rødderne, hvor banken vil sikre finansiering til små og mellemstore virksomheder. Men filmen knækker, når Hans Skov Christensen ikke vedkender sig ansvar for en fejlslagen strategi. En strategi, som har betydet, at banken har modtaget statsgaranterede lån for 44 milliarder kroner.
Skov Christensen siger i stedet, at han ikke fortryder, at han som formand pumpede milliarder ud i ejendomsinvesteringer. Lad os lige gentage, hvad han sagde i mandagsavisen:
?Beslutningen om at bevæge sig ind i investeringsejendomme er truffet ud fra en finansieringssituation, hvor ingen troede, at vi skulle ende dér, hvor vi er nu. Hvis vi i halvtreds år har været i en anden situation, så er det svært at forestille sig, at det kunne gå sådan.?
Det er næppe en tese, der vinder genklang hos FIH?s nye storaktionær ATP. Først og fremmest har priserne på investeringsejendomme netop svinget, og banker har gennem tiderne ? også inden for de seneste 50 år ? været i dybe vanskeligheder, fordi priserne på ejendomsmarkedet pludselig skvattede sammen.
Dernæst er det en myte, at der ikke blev advaret om boblen på ejendomsmarkedet, og endelig er det ikke en topchefs fornemmeste opgave blot at flyde med strømmen, men netop selvstændigt at vurdere bonitet i udlånsmassen.
Hvis førende topchefer i banksektoren deler Hans Skov Christensens holdning, vil der være al mulig grund til at kræve en kraftig regulering. Heldigvis ser andre bankchefer mere nuanceret på fortidens synder og er opmærksomme på, at bankerne må indtage en ydmyg position og bidrage til den nye politiske verdensorden for sektoren.
Spørgsmålet er, om de kan opnå lydhørhed, når toneangivende topledere kun ser et ufejlbarligt selvbillede, når de spejler sig i fortiden.
</description>
            <author>Claus Skovhus</author>
            <source url="http://clausskovhus.blogs.business.dk/feed/">Topledernes univers</source>
            <pubDate>Wed, 14 Dec 2011 12:04:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>FCK har mistet glansen?</title>
            <link>http://perlilleaas.com/2011/12/14/fck-har-mistet-glansen/</link>
            <description>Trods udsigten til endnu et dansk mesterskab er der allerede nu udbredt enighed om, at denne sæsons udgave af FC København ikke vil gå over i historien som noget særligt. Sommerpausens åreladning og et par spillerprofilers langtidsskader har betydet en fuldstændig ny defensiv og en svækket midtbane. William Kvist, Zden?k Posp?ch og Mikael Antonsson er ikke [...]</description>
            <author>Per Bjørn Lilleaas</author>
            <source url="http://perlilleaas.com/feed/">perlilleaas.com</source>
            <pubDate>Wed, 14 Dec 2011 11:53:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mandagens</title>
            <link>http://scentoffashion.wordpress.com/2011/12/13/mandagens/</link>
            <description>Bracelets: COS &amp;#38; Be Christensen//ring: Spinning Zara shirt//H&amp;#38;M skirt &amp;#38; tights</description>
            <author>Camilla</author>
            <source url="http://scentoffashion.wordpress.com/feed/">Scent of Fashion</source>
            <pubDate>Tue, 13 Dec 2011 18:00:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Arkitektens Hjem #13: Michael Christensen</title>
            <link>http://rasmusbroennum.wordpress.com/2011/12/12/arkitektens-hjem-13-michael-christensen/</link>
            <description>Det var en fin &amp;#8211; meget hvid &amp;#8211; helstøbt udsendelse om Michael Christensen hjem og tegnestue, CCO &amp;#8211; Christensen &amp;#38; Co. En udsendelse der fik sendt et rent, og bæredygtigt budskab om hvor tegnestuen har lagt sit fokus. Michael er &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Rasmus Brønnum</author>
            <source url="http://rasmusbroennum.wordpress.com/feed/">RASMUS BRØNNUM - en Arkitektur Blog</source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 21:58:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ralph Lauren huserer hos Birger Christensen</title>
            <link>http://my-pleasure.dk/2011/12/ralph-lauren-huserer-hos-birger-christensen/</link>
            <description>
 
Indrømmet &amp;#8211; jeg har ikke været den flittigste kunde hos Birger Christensen. Mine formodning om, at forretningen kun var leveringsdygtig i pelse og svært kostelig ekvipering var dog ikke helt fair. Jeg blev opfordret til at se nærmere på et særligt hjørne af forretningen &amp;#8211; et hjørne som er præget af Ralph Lauren. Nærmere bestemt Black Label og Blue Label. Er du mand og glad for det amerikanske brand, vil du ganske sikkert finde denne skrivelse interessant.
Birger Christensen og Ralph Lauren huserer herinde. Kom med ind og se, hvad det drejer sig om.
De sidste par gange jeg har besøgt herreekviperingsforretninger, har der været tale om &amp;#8220;rising stars&amp;#8221;, men i dag er det anderledes. Min fascination for Ralph Lauren har jeg været inde på før &amp;#8211; ganske perifert &amp;#8211; og begejstringen for brandet kan som tidligere skrevet spores tilbage til gymnasietiden, hvor der nærmest var tale om en uniform. I hvert fald til den øvre del af kroppen, som gerne var iført den på hesteryg siddende polospiller.
Vorherre til hest.
Men Ralph Lauren er meget mere end end polospilleren. Historien om denne har jeg i øvrigt til gode, og jeg skal gerne dele den, men lad os lige se på Ralphs hjørne hos Birger Christensen. Det drejer sig om 40 herlige kvadratmeter, der er pakket ind i linjerne Black Label og Blue Label.
Afdelingen for blåt og sort.
Forrest er det Black Label, som bedst kan betegnes som det skarpeste snit af de to. Ifører du dig for eksempel en blazer (jeps &amp;#8211; med knapper i metal), vil du opleve, at snittet er smallere end på Blue Label. Lukning af knapperne sidder længere nede, reverset er smallere og skuldrene mere markerede.
Black Label blazer med metalisk knapper. Jeg prøvede den. Og det var ikke med min gode vilje, at den røg af igen. Den koster lige omkring 6.000 kroner, som jeg husker det. Lidt under endda.
Black Label slår sig desuden på outwear deluxe &amp;#8211; med deluxe menes blandt andet små, men lækre deltaljer i læder for enden af ærmerne på jakken eller på skuldrene af en dunvest. Underspillet elegance kan vi også kalde det.
Du skal tæt på for at finde de underspillede detaljer, men bemærk læderet og den underspillede initialknap.
Træder vi et par skridt længere ind i de famøse 40 kvadratmeter, står vi i Blue Label universet. Her er det klassiske klæder og ditto snit, der er dominerer. Hvor en blazer er sort i Black Label kollektion, er den blå hos Blue Label &amp;#8211; det lyder søgt, men der er mere i det end som så.
Blue Label er i øvrigt mere kulørt - midtfor ser du de omtalte lapper på ærmerne. Og det skal også nævnes, at det er muligt at få customized jakkerne.
Snittet er mere afslappet og knapt så skarpt, de førnævnte knapper på blazeren sidder længere oppe, og du finder nemt deltaljer såsom læderlapper på albuerne og knapper i samme materiale.
Blue Label blazer med gyldne knapper og bryst patch. Lovely.
Close-up.
Kan man kalde Blue Label for en Hampton habit? Det ville være lige groft nok. Men Blue Label signalerer mere det-er-søndag-og-vi-skal-til-charity-brunch-hos-Bradley end Black Label. Jeg kan også summere det op på følgende måde: Skal du i byen a la Roxette (du ved, Look sharp), så er det Black Label, der baner vejen. Skal du være elegant til hverdag eller til en mere &amp;#8220;afslappet&amp;#8221; seance, vil jeg pege på Blue Label. Alternativt kan du kalde Blue Label for afslappet landadel versus City Slicker Black Label. Ungefär.
Udsigt til Blue Label...
Træd-i-sko og krydset ben a la Black Label.
I øvrigt vil jeg hellere end gerne fremhæve de svært delikate metervarer, som kendetegner både Blue og Black Label. Tror du ikke mine ord, kan du lægge vejen forbi Birger Christensen på Strøget. Og du kan læse mere om Ralph Lauren Black Label her.
Elegant kakifarvet skjorte med brystlommer og skulderstropper.
</description>
            <author>Nicolai Klingenberg</author>
            <source url="http://my-pleasure.dk/feed/">My-Pleasure.dk</source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 00:01:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny kirke</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/113875</link>
            <description>
	
	Lørdag indvies den nye kirke i Nuussuaq ved Upernavik</description>
            <author>krarup</author>
            <pubDate>Fri, 09 Dec 2011 21:26:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Firedobbelt Aarhus??</title>
            <link>http://studenterraad.blogs.ku.dk/2011/12/09/firedobbelt-aarhus%e2%80%a6/</link>
            <description>Hvordan skaber man de bedste forudsætninger for faglig synergi? Og hvordan i alverden kan det lade sig gøre at lave fagligt funderede organisationsændringer på under tre måneder?
Med dette indlæg kunne vi godt tænke os for alvor at få begyndt den debat, der burde have været hele grundlaget for fusionstankerne: Skaber fusionerne overhovedet den så eftertragtede faglige synergi?
Vi studerende er nemlig virkelig bange for, at fusionerne kommer til at skabe det modsatte. Så det er på tide, at der kommer nogle vægtige argumenter på bordet ? gerne bakket op af dokumentation.
Allerede da fusionsplanerne blev offentliggjort, advarede vi mod ?at lave en Aarhus?. Alligevel har dekanerne og rektor valgt med minimale ændringer at indstille deres grovskitse til bestyrelsen. Også selvom der blandt andet i høringssvarerne har været store nødråb fra ansatte og studerende, der ud fra faglige vurderinger har endog meget svært ved at se den faglige synergi opstå i praksis på de nye kæmpeinstitutter.
Fra Aarhus Universitet ved vi, at hvis en ?faglig udviklingsproces? køres igennem alene med ledelsens opbakning, skabes både dårligere løsninger og frustration blandt studerende og medarbejdere. Og frustrationer skaber alt andet end faglig synergi, samarbejde og fagligt funderede forandringer.
Og det er super ærgerligt. For stort set alle er jo enige om, at vi gerne vil have et universitet, hvor studerende og medarbejdere bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs af fag og fakulteter, og hvor vi får endnu større lyst til at skabe nye erkendelser og resultater i fællesskab.
Hvis antallet af fluffy buzzwords var målestok for fusionens succes, hersker der vist ingen tvivl om, at denne fusion ville vandre direkte ind i best practice-katalogerne. Nu er det imidlertid sådan, at buzzwords ikke siger ret meget og ikke har klangbund andre steder end i de glittede salgsdokumenter for fusionen.
Lad os tage et enkelt eksempel:
Behovet for kritisk masse har været et af de afsæt, ledelsen har brugt mange gange i argumentationen for større enheder. Umiddelbart virker det attraktivt med kritisk masse ? det er vigtigt at skabe grundlag for nye videnskabelige eksplosioner.
Problemet er, at det ikke er sandsynliggjort, at studerende og medarbejdere fungerer på samme måde som uran, der ved opnået kritisk masse starter kædereaktionen i atombomben. Og det er nu nok de færreste, der regner med, at der i den menneskelige verden opstår store videnskabelige kædereaktioner ved at stoppe flest mulige mennesker ind i de størst mulige enheder ? alene med håbet om at kritisk masse skaber fremskridt.
Rektor Ralf Hemmingsen lovede i forbindelse med processen, at KU ikke ville lave en Aarhus. Det har man på sin vis heller ikke gjort. Man har jo kun omstruktureret halvdelen af fakultetet. Til gengæld har man gjort det på den kvarte tid. Og det er tiden der betyder noget for den faglige forankring. Man har lavet en firedobbelt Aarhus: hurtigt, effektivt ? og hamrende uambitiøst.
Den ambitiøse løsning havde været at bruge de lokale fagmiljøers tanker som udgangspunkt for fusionerne ? i stedet med at vente med de lokale input, til efter man havde skrevet sin grovskitse færdig. Til trods for rigtig mange gode høringssvar, er det få ændringer, der er skrevet ind i det endelige beslutningsgrundlag.
Mit ærinde er ikke at forbyde ledelsen at have en holdning. Men når man ikke indleder processen med at tage studerende og medarbejdere med på råd, er problemet bare, at man forelsker sig i sine egne idéer. Det er ganske menneskeligt, og noget vi alle sammen gør. Men lederne er ikke fagmiljøerne ? og det er de studerende og medarbejderne, der skaber den faglige synergi. Og derfor burde processen være startet der.
Men sket er sket, og vi har stadig mulighed for at tage en fordomsfri debat om fusionerne, og om de bidrager til de ønskede mål ? nemlig øget samarbejde. Der er med garanti rigtig mange gode argumenter for og imod fusionerne. Men lad os få dem på bordet, og lad os bruge mere tid på at komme til bunds i alle spørgsmålene.
Hvis lederambitionerne altså ikke skal være den eneste kvalificering, der skal danne grund for denne fusion.
</description>
            <author>Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet</author>
            <source url="http://studenterraad.blogs.ku.dk/feed/">Studenterrådets blog</source>
            <pubDate>Fri, 09 Dec 2011 12:56:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvilken bog giver Hanne-Vibeke Holst i julegave?</title>
            <link>http://amritmariapal.com/2011/12/09/hvilken-bog-giver-hanne-vibeke-holst-i-julegave/</link>
            <description>Igen et indlæg om nysgerrighed. Lige så gerne som jeg hører om, hvad folk læser lige nu, er jeg også altid nysgerrig efter, hvad forfatterne giver af bogjulegaver. Og Gyldendal har spurgt nogle af de store forfattere om, hvad de giver i julegave. Vores allesammens Hanne-Vibeke Holst giver disse tre bøger i gave: Min søster, [...]</description>
            <author>Amrit Maria Pal</author>
            <source url="http://amritmariapal.com/feed/">Amrit Maria Pal</source>
            <pubDate>Fri, 09 Dec 2011 08:53:41 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

