<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: ramadan</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ramadan</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 22 May 2012 21:01:25 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>En nøgen kvinde, en homoseksuel og unge, der spiser offentligt under ramadanen</title>
            <link>http://blogs.jp.dk/marokkoforaarellerefteraar/2012/05/22/en-n%c3%b8gen-kvinde-en-homoseksuel-og-unge-der-spiser-offentligt-under-ramadanen/</link>
            <description>Latefa Ahrrare har ikke forandret sig. Gennem de sidste to uger, har hun været aktuel med sit nye teaterstykke «Pianisten», hvor hun giver sine sanser og sin krop frit løb, som en bøn mod enhver form for censur og fordømmelse, som et budskab om fred, som en hymne til livet, som tonerne i en symfoni.
Først publiceret 3. marts 2012
Latefa har altid formået at rejse sig igen og give det bedste af sig selv. Til trods for, at de fjendtligheder, hun blev udsat for efter sit forrige stykke «Capharnaum» («Rodebutikken»), kunne have slået hende ud. Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun med dette stykke, hvor hun i en enkelt scene poserer i bikini, kunne vække så dybt et had. Et had udløst af PJD (Justice and Development Party), der i dag er det regerende parti i Marokko, men som dengang var en del af oppositionen.*
PJD kritiserede «hendes nøgenhed» på scenen, og med ét blev befolkningen rasende. Overalt, i taxaer, på caféer og på markedspladser, talte folk kun om dette «vantro menneske», der havde syndet ved at vise sig nøgen i al offentlighed. De var ude efter hende i en sådan grad, at der blev skabt en facebook-side, der ville have hende dødsdømt!
Den dag siden blev offentliggjort, skete der heldigvis det, at alle de mennesker, der havde en smule sund fornuft, mobiliserede sig for at få siden lukket ned. Det lykkedes. Siden var en skandale. Jeg følte lede og væmmelse over den fejhed, der lå bag. Hvordan når man derhen, hvor man påkalder døden over en kunstner, hvis eneste handling er, at hun fortolker en rolle på scenen?
«Jeg forstod ikke det, der skete. Jeg viste mig ikke nøgen i stykket. Jeg bar en bikini i stykket for at forløse min rolle», betroede hun mig, da vi senere mødtes.
Jagten på de homoseksuelle!
Det er i øvrigt overraskende at kunne konstatere, at PJDs radikale strømninger har stået bag hovedparten af polemikken omkring friheden i det offentlige rum de sidste år i Marokko. I 2010 langede de voldsomt ud efter Elton Johns deltagelse på Mawazine Festivalen i Rabat, fordi den selvbenævnte homoseksuelle «kunne opmuntre til homoseksualitet i Marokko».
Det er patetisk! Sangeren blev ringet op og var lige ved at aflyse af frygt for repressalier, men han endte med at overvinde sin frygt og takke ja til at spille i Marokko.
Jeg kender mange højtstående medlemmer af PJD, som jeg respekterer for deres arbejde og integritet, men jeg forbliver skeptisk over for deres holdning til individets ret til frihed. De friheder vil ikke blive større under deres styre. Nej, jeg tror tværtimod de vil blive indskrænket.
Samfundets hykleri
Jeg spørger fx mig selv, om de unge fra Bevægelsen for Individuelle frihedsrettigheder, kaldet MALI (Mouvement des Libertés Individuelles), også i år vil kunne gentage deres picnic og spise deres mad offentligt under ramadanen.
Da de gjorde det første gang for to år siden, ville de bare vise, at de var anderledes. Men de var tæt på at blive massakreret af folk, der ikke ville acceptere en sådan «synd» i det offentlige rum. At spise under ramadanen er strafbart med fængsel, fordi Marokko er et muslimsk land. Til trods for, at der er flere og flere marokkanere, der ikke fejrer ramadan. De spiser i skjul, men de spiser jo.
Jeg synes samfundet er frygtelig hyklerisk, når det foretrækker at lukke øjnene og straffe i stedet for at lade folk udleve deres forskellighed i al frihed.
Da de unge fra MALI så, at deres modhandling kun skabte røre og fjendtlighed i samfundet, besluttede de at gå stille og roligt til sagen og at prøve at forandre folks mentalitet ved at begære de love afskaffet, der straffer folk for at spise offentligt.
Jeg synes det var en opfindsom måde at prøve at forandre mentaliteten på, stille og roligt og uden at stille sit liv i risikozonen. Men hvem vil hjælpe de her unge, der ikke ønsker andet end at kunne føle sig frie i krop og ånd? Hvor er de progressive kræfter, der forskanser sig bag lukkede døre i diskussionsfora i stedet for at føre kampen i det offentlige rum?
___________________________________________________________________________________________
*Partiet DJP (Justice and Development Party) er et muslimsk parti, der kæmper for det muslimske demokrati. DJP kom til magten i november 2011.
</description>
            <author>Nadia Lamlili</author>
            <source url="http://blogs.jp.dk/marokkoforaarellerefteraar/feed/">Marokko - arabisk forår eller efterår?</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 13:41:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Højtider fejres efter smag og behag</title>
            <link>http://hodja.wordpress.com/2012/04/23/hojtider-fejres-efter-smag-og-behag/</link>
            <description>
</description>
            <author>Skjoldungen</author>
            <source url="http://hodja.wordpress.com/feed/">Hodjanernes Blog</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 20:45:14 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

