De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et realkredit http://www.overskrift.dk Thu, 10 May 2012 21:06:36 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/51Emb9nv5vg/ De seneste måneder kan jeg konstatere, at vi har holdt et stigende antal møder med jer kunder omkring nybyggeri. På trods af finanskrise og skiftende meldinger om økonomiske nøgletal, så er der lidt mere forår i luften, når det gælder danskernes lyst til at høre nærmere om mulighederne for at få opfyldt drømmen om at bygge et helt nyt hus. Kan drømmen opfyldes? For at drømmen om et nyt hus skal gå i opfyldelse, så er der mange faktorer, som skal på plads. Jeg kunne begynde at liste alt muligt op her, lige fra beliggenhed, grundens beskaffenhed, størrelse af huset, boligindretning, finansiering og meget mere. Det er blot nogle få spørgsmål, som du også skal stille dig selv, forinden et husbyggeri kan igangsættes. Sæt i gang! Det jeg gerne vil høre dig til her på bloggen er, hvad dine oplevelser med nybyggeri er. Har du været igennem processen – og hvad var dine oplevelser – lige fra håndværkere, entreprisekontrakter og lånetilbud fra bank- og realkreditinstitut. Eller er du en af dem, som vi snart skal holde et møde med og som har en masse spørgsmål til, hvad du skal have styr på? Lad mig høre nærmere her på bloggen! Du er også velkommen til at få lidt startinspiration her på vores hjemmeside.   Carl Wiese Nykredit Bloggen Thu, 10 May 2012 16:06:15 +0100 http://clausskovhus.blogs.business.dk/2012/05/10/boligejerne-sendt-ud-af-balance/ Realkreditinstitutterne er i gang med en omfattende revurdering af principperne for boliglån. Uenigheden mellem selskaberne er brudt ud og har efterladt boligejerne med en omfattende usikkerhed. Ikke så snart kommer der et politisk udspil fra Christiansborg, som påvirker boligejerne, før realkreditdirektører står på nakken af hinanden med kritik af politikerne for at skabe uro på det følsomme boligmarked. Men den uro, politikerne kan skabe, er for intet at regne med den flodbølge af usikkerhed, som realkreditinstitutterne er ved at sætte i gang. Baggrunden er, at realkreditinstitutterne har brudt årtiers enighed om finansieringsmodellen for boligejerne. De relativt set simple lån med balance mellem lån til boligkøberne og udstedte obligationer med sikkerhed i bagvedliggende mursten er på vej ind i en uoverskuelig kompleksitet. Nykredit vil indføre en tolags-belåning med restriktioner for korte lån og for afdragsfrihed. Nordea Kredit er på vej med sit eget forslag, og Realkredit Danmark taler om en boligværdimodel, hvor belåningsværdien maksimalt må stige med inflationen plus fire pro- cent om året. Alene de nye begreber efterlader boligejerne i et abstrakt tomrum. Investorerne Men et er, at boligejerne bliver usikre, noget andet er, at investorerne begynder at tvivle på det ellers så stabile realkreditmarked. Investorernes velvilje er helt afgørende, for de køber de udstedte obligationer, der ligger til grund for boligejernes lån. Markedet har været rimeligt stabilt siden realkreditloven blev vedtaget i 1850, og de danske realkreditlån har været geniale sammenlignet med andre lande. Det skyldes først og fremmest et balanceprincip om, at der er en obligation bag hvert boliglån i realkreditsystemet. Boligkøberne forstod modellen, og investorerne vidste, hvad de købte. Selv indførelsen af flekslån med et-årige lån i midten af 1990?erne gled rimeligt smertefrit igennem. Ubalancen tog imidlertid sin spæde begyndelse i 2003, da en ny lov åbnede for afdragsfrie lån, og kompleksiteten steg yderligere i 2007, da bankerne fik lov til at udstede såkaldte SDO-lån. Det vil sige særligt dækkende obligationer. Lån til boliger var ikke længere et særligt marked for realkreditinstitutterne. Liberaliseringen af realkreditsystemet har imidlertid betydet, at der i dag skal refinansieres boliglån for 1.000 mia. kr. årligt mod 33 mia. kr. årligt i det gamle 30-årige realkreditsystem. Selv om det hidtil ikke har været et problem at få refinansieret boligobligationerne, er skrækscenariet, at investorerne ikke tør deltage i refinansieringen af så store beløb i fremtiden. Paradoks På mange måder er realkreditmarkedet udsat for et paradoks, for grundlæggende fungerer markedet upåklageligt på trods af den finansielle krise i 2008. Indførelsen af flekslån har givet boligejere betydeligt lavere renter. Siden 1996 har F1-lånet haft en gennemsnitsrente på 3,5 procent, og fast forrentede lån har på intet tidspunkt været billigere. Desuden har realkreditinstitutterne på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte obligationerne i markedet. Hvad er så problemet? Der er faktisk to problemer. Risikoen forsvinder ikke, selv om det er gået godt indtil nu, og finanskrisen har vist, at den finansielle sektor har haft en alt, alt for lemfældig kreditpolitik. Nu bliver den finansielle sektor mødt med politiske krav om sikkerhed. Svaret må ikke være panikløsninger, men en fælles brancheløsning, som både bolig- ejerne og investorerne kan forstå og forholde sig til. Ansvaret ligger hos realkreditselskaberne. Hvis de ikke kan skabe ro, vil al kritik af politikernes indblanding i boligejernes økonomi virke hul. Claus Skovhus Topledernes univers Thu, 10 May 2012 04:00:56 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article4643110.ece Det har aldrig været billigere at låne penge i et realkreditinstitut.I går faldt renten på et etårigt rentetilpasningslån uden afdrag til 0,72 pct. FinansWatch Tue, 08 May 2012 06:41:19 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article4618062.ece Børsen skriver, at eksisterende kunder i Nykredit og Totalkredit skal reagere nu, hvis de fortsat ønsker fuld afdragsfrihed på deres lån. Ellers bliver lånene automatisk omlagt, når lånet udløber. Og så skal de afdrages. FinansWatch Tue, 01 May 2012 06:29:39 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article4581833.ece Flekslån og afdragsfrie lån vinder markedsandele fra de fastforrentede lån, viser Realkreditrådets tal fra årets første kvartal. FinansWatch Thu, 26 Apr 2012 07:51:49 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article4544669.ece Lars Waalen Sandberg går fra vicedirektør til direktør og ind i BRFKredits direktion. Opdateret. FinansWatch Tue, 24 Apr 2012 16:14:56 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article4510259.ece EU-landene kan ikke blive enige om det ny kapitalkravsdirektiv, der bl.a. afgør F1-lånenes skæbne, og derfor må onsdagens planlagte afstemning udskydes på ubestemt tid. FinansWatch Mon, 23 Apr 2012 12:04:32 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/04/20/spred-risikoen-behold-boliglanet/ Hvad gør man, hvis man er i tvivl, om man har det rette boliglån? Man beholder det. Renten på boliglån er nu så lav, at der er stor interesse for at udnytte det optimalt. Skal man have et 3,5 pct. lån, eller skal man beholde sit flekslån, der er endnu billigere? Man kan også vælge begge dele. Det er der faktisk flere økonomer, der mener, ville være en god idé. Fælles for økonomerne er, at de er ansat i de banker og realkreditinstitutter, der tjener penge på, at vi gør det. Altså vælger vi et fast forrentet lån, har de udsigt til at tjene på låneomlægninger, tager vi samtidig et flekslån, sikrer de sig en højere bidragssats. Så tager vi lidt af hvert, helgarderer institutterne sig så at sige. At gardere sig mod renteforhøjelser er en god idé, men at gøre det ved at dele ens boliglån op i et flekslån og et fast forrentet lån er i den grad en dårlig idé. Det er den forkerte måde at gardere sig på. Der kan være en idé i det, hvis man eksempelvis har luft til at få et tillægslån, det være sig til drømmebilen eller drømmerejsen. Har man i forvejen spændt lånebuen ud med afdragsfrihed, er det måske en tanke værd at få et billigt fast forrentet lån med kort løbetid til at betale for den fornøjelse. Men det er på det plan, vi skal befinde os, mener jeg. For sætter man sig mellem to lånetyper, sætter man sig mellem to stole. Den lave rente på flekslånet får man for at løbe en større risiko, end hvis man havde taget et fast forrentet lån. Den lave rente har altså sin pris. Men den besparelse, man har, er man helt frit stillet til at spare op. Gør man det, garderer man sig mod senere rentestigninger. Et fast forrentet lån er dyrere, men det tager man for at kunne sove godt om natten, og den nattesøvn har så også en pris. I stedet for at surfe mellem lånetyperne og dermed kun få det ?halvbilligt? og sove ?halvgodt?, skal man stå ved sit valg: Enten skal det være billigt, eller også vil jeg sove godt. I den forbindelse er det vigtigt at se på hele økonomien ikke blot boligøkonomien. Alt for mange isolerer enkeltelementerne i deres privatøkonomi. Jeg mener, det er forkert at tale om bolig/bil/privat/økonomi. Det handler om at få et samlet overblik. Hvis man i en relativt ung alder allerede har oparbejdet en større pension eller på anden måde sparet op, så er der da ingen grund til at afdrage mere på huset end strengt nødvendigt. Hvis man ikke har sparet så meget op og har generelt elendige pensionsvilkår, så kan det til gengæld være en rigtig god idé at få afdraget på sit boliglån for at tvinge sig selv til at spare lidt op. Hvis man er tæt på pensionsalderen, har afdraget pænt på sit hus, står med udsigt til en pæn pensionsordning, men ikke lige kan finde pengene til drømmerejsen jorden rundt, så ville jeg ikke tøve med et afdragsfrit flekslån - evt. et F5, der i øjeblikket sikrer en rente omkring 1,75 pct. efter skat i fem år. Valget af lån afhænger i den grad også af, hvad man skylder i huset. Har man lånt op til skorstenen eller måske over, så se at få afdraget i en fart. Her er F5-lånet igen et godt alternativ. Har man en større friværdi, er der ikke nødvendigvist grund til at afdrage. For det afdrag, man sparer, er ensbetydende med billig likviditet. Pointen er blot, at man ikke skal foretage sig noget afgørende med sine boliglån, før man seriøst har vurderet den samlede økonomi. Herunder hører lønforhold, jobsikkerhed, pension, opsparing i øvrigt, arv, familieforhold - altså flytter børnene snart hjemmefra eller hvad? - og boligøkonomi. Vi er nødt til at tænke i helheder, andre gør det nemlig ikke for os. Og så er det gebyrfrit. Lars Nielsen A conto Fri, 20 Apr 2012 17:13:02 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/04/12/nyt-%e2%80%9ddr%c3%b8mmelan%e2%80%9d-kun-for-spekulanter/ REVIDERET VERSION Vi skal lige have det helt på det rene: Dette er ikke en kritik af Nykredit, der var først med et afdragsfrit 3,5 pct. lån uden afdrag. For lånet kan være en rigtig god idé, men kun for spekulanter eller boligejere, der er klar til at løbe en risiko. For dem er 3,5 procent-lånet et drømmelån. Det er så billigt i ydelse, at det reelt kan konkurrere med flekslånene, og i modsætning til dem beskytter det restgælden optimalt, når renten stiger. Alt det vender vi tilbage til. Men inden man optager lånet, som chefstrateg i Nykredit Sune Worm Mortensen noget kækt mener, kan optages til en fornuftig kurs, fordi vi danskere »er meget kursforkælede,« som han udtrykker det, så er der grund til at tænke sig godt om. Kursen ventes at blive på ca. 95. Det giver altså et kurstab på 5 point. Lad os holde os fast i den kurs og så lægge 20.000 oveni til omkostninger. Gør vi det, så får låntageren en restgæld på ca. 1.074.000. Vi begynder altså med at skylde godt 50.000 kr. mere, end vi reelt behøvede. Ved flekslån er der nemlig ikke - noget kurstab, fordi det er et kontantlån. Fidusen ved at vælge et afdragsfrit 3,5 pct. lån er, at det er yderst på ?viften? rent kursmæssigt. Det vil sige, at hvis renten ændrer sig, er det kursen på det afdragsfrie lån med laveste kuponrente, der ændrer sig mest. Det er et rigtigt godt spekulationslån. Men hvad er det, man spekulerer i? Jo, man spekulerer i, at renten skal stige igen på et tidspunkt, som ingen kan fortælle, hvornår er. Men når det sker, så kan man høvle af sin restgæld. Forklaringen kommer her. Ifølge den kække Sune Worm Mortensen vil et afdragsfrit 3,5 pct. lån falde 6-7 kurspoint, hvis renten stiger 1 pct. Det sidste er bestemt ikke usandsynligt i løbet af en periode. Nu vender vi tilbage til de 1.074.000 kr., som vi valgte at skylde Nykredit for at låne 1 mio. kr. Nu falder kursen, og så konverterer vi til et andet lån. Lad os sige, at kursen falder 7 point altså til kurs 88. Det betyder, at vi nu kommer til at skylde 945.000 kr. Dertil skal lægges de ca. 10.000 kr., som en konvertering snildt kan koste. Den kan også koste mere, men nu er vi venlige. På det oprindelige lån på 1 mio. kr. skylder vi nu 955.000 kr. Efter min mening er vi lige næsten vidt, men banker og realkreditinstitutter minimum 30.000 kr. rigere på grund af omkostningerne. Det er altså ikke nok, at renten stiger 1 pct. Der skal mere til for at få det hele til at løbe rundt. Men dette »mere til« er jeg heller ikke så meget i tvivl om, skal komme. Hvornår, vil jeg ikke gætte på eller spekulere i. Pointen er, at det nye lån er spekulation ikke kun, fordi man spekulerer i kursudsving, men fordi man heller ikke afdrager. Og det betyder jo, at man er afhængig af, at priserne stiger på et tidspunkt. Når man konverterer lodret, som det hedder, kommer man faktisk til at betale mere i husleje i en periode. For man konverterer til et lån med en højere rente. Det skal man være klar over. Man kan selvfølgelig også parkere i et flekslån, men det er en dårlig idé, hvis man vil være med på spekulationsvognen. Så til boligspekulanter: Kom i gang! Til alle andre: Hold hesten! Lars Nielsen A conto Thu, 12 Apr 2012 17:12:43 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article4245931.ece Antallet af lånetilbud fra realkreditinstitutterne stiger kraftigt i forhold til 2011, men niveauet er stadig langt under de historiske gennemsnit. FinansWatch Wed, 11 Apr 2012 09:50:08 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article4166199.ece Det er helt naturligt, at forskellige realkreditinstitutter har forskellige måder til at løse udfordringen om supplerende kapital, mener Realkreditrådet, efter BRFkredit har fremlagt endnu en model, der skal fremtidssikre sektoren. FinansWatch Tue, 10 Apr 2012 12:02:39 +0100 http://grunker.dk/2012/privatokonomiogrettigheder/prisen-pa-lan-og-kreditter Står du over for at skulle optage et lån eller forhøje din kassekredit, kan det være en god idé at danne sig et overblik over, hvad de forskellige banker tager af renter. Forbrugerrådet og Finansrådet er gået sammen om en portal, der indsamler information fra de fleste danske banker og sparekasser. Peter Bratberg Jensen Grunker.dk Tue, 10 Apr 2012 11:35:26 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article3417993.ece EDC-Mæglerne og en lang stribe små- og mellemstore pengeinstitutter er udset til at sælge pensionslån for én mia. kr. til trængende boligkøbere. FinansWatch Wed, 04 Apr 2012 10:28:13 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article3166974.ece Via aktieposter fra Fionia, Fjordbank Mors og  Roskilde Bank har Finansiel Stabilitet opnået en position som største aktionær i DLR. FinansWatch Tue, 03 Apr 2012 11:10:17 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article3260344.ece Børsens lederskribent ser ingen fare for, at realkreditinstitutternes forskellige syn på fremtidens lånemodeller vil føre til prisfald på boligmarkedet. (Opdateret) FinansWatch Tue, 03 Apr 2012 06:59:50 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/Realkredit_Danmark/article3251159.ece Realkredit Danmark er godt på vej mod målet om ny seniorgæld for mellem 8 og 12 mia. kr. Fra onsdag til fredag i sidste uge hentede selskabet 7,5 mia. kr. FinansWatch Mon, 02 Apr 2012 12:07:14 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article3245049.ece Når bankerne må, vil vi også. Sådan lyder det fra den danske realkredit, der er utilfredse med at bankernes muligheder for at hente kapital i f.eks. Nationalbanken, ikke også gælder når realkreditten skal ud og hente milliarder til at erstatte de individuelle statsgarantier de kommende år. FinansWatch Mon, 02 Apr 2012 07:22:35 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article3176498.ece LR Realkredit, landets mindste med en solvensprocent på 26, har efter tilsynebesøg fordoblet solvensbehovet. FinansWatch Fri, 30 Mar 2012 15:18:45 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article3006248.ece Regeringens SIFI-udvalg bør også se realkreditlovgivningen efter i sømmene. Det mener nationalbankdirektør Nils Bernstein, som samtidig afviste ATP og politikernes krav om at realkreditten skal finde en fælles løsning på problemet med F1-lånene FinansWatch Thu, 29 Mar 2012 13:21:11 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/29/historisk-usikkerhed-om-boliglan/ Det danske realkreditsystem er genialt - undskyld var genialt. For der er nu skabt historisk usikkerhed om det. Hvem har skabt usikkerheden? Jo, det har realkreditsektoren selv. Usikkerheden er så stor, at de store pensionskasser, den nuværende og tidligere overvismand samt andre eksperter offentligt advarer sektoren om at blive enig i, hvad der skal ske. Ellers er der risiko for, at såvel danske som udenlandske investorer nægter at røre ved de danske obligationer. Lige lidt baggrund. Det danske realkreditsystem er ca. 200 år gammelt. Filosofien er enkel. En boligejer skal bruge penge - faktisk så mange, at det er alt for dyrt at få dem i banken. Så han går til et kreditforening, der udsteder obligationer og beder om et lån på 1 mio. kr. Og der er tale om en forening. For dens formål er udelukkende at sikre billige lån til medlemmerne. Derfor skal man også betale et bidrag, der dækker, hvis nu der bliver problemer. Man hæfter solidarisk. Hvis ikke det går galt, kan man få sit bidrag tilbage, når lånet er betalt ud. I dette tilfælde får boligejeren et ja fra foreningen. Den udsteder obligationer med en pålydende værdi på 1 mio. kr. Dem sælger kreditforeningen på børsen og får dem hjem til kurs 95. Det betyder, at boligejeren ?kun? får 950.000 kr. Sådan er det med obligationslån. Men fordi 50.000 kr. er for meget at mangle, har realkreditten begrebet kontantlån. Det vil sige, at foreningen garanterer, at boligejeren får 1 mio. kr. i kontanter ved at proppe lidt flere obligationer til kurs 95 ind i lånet. Så valget står altså mellem et obligationslån eller et kontantlån. Bankerne slipper for den helt store risiko, for den påtager ham, der køber obligationerne i princippet. Genialt! Men hvad er gået galt? Det har været undervejs længe, men har taget fart de senere år. Problemerne opstod i virkeligheden efter boligkrisen i slutningen af 1980?erne. Efter den holdt bankerne for alvor deres indtog. En historisk retssag betød, at Nykredit og Kreditforeningen Danmark (nu RD) fik lov til at beholde medlemmernes reservefondbidrag. Den retssag er hovedårsagen til Nykredits store pengekasse, som ikke engang købet af Forstædernes Bank kunne tømme. Og nu er vi ved sagens kerne. Kreditforeningerne er ikke foreninger længere, men realkreditinstitutter, der skal tjene penge til deres ejere. Nykredit ejer nærmest sig selv, men drives som et aktieselskab med krav om indtjening, optimering, og hvad det nu ellers hedder. Foreningstanken er død, pengetanken er født. Efterhånden raffinerer institutterne deres produkter. Enkelheden forsvinder, der kommer så mange lånetyper, at boligejerne bliver forvirrede. Samtidig begynder institutterne at tage hensyn til andre forhold end værdien af murstenene, de belåner. De forhold kan variere markant fra institut til institut. På et tidspunkt får ikke mindst de bankejede institutter held med at få indført de såkaldte SDO-lån. Normalt skal der ligge en obligation på 100 kr. for hver 100 kr., der er udlånt. Men med et SDO-lån får institutterne mulighed for at strikke nogle smarte løsninger sammen for at skaffe de 100 kr. SDO-lånene bliver indført massivt, uden at boligejerne spørges. Så kommer finanskrisen, og institutterne finder ud af, at de nu risikerer at skulle hensætte mange penge, fordi huspriserne falder visse steder ganske dramatisk. Det var betingelsen for at få lov til at eksperimentere med realkreditten. Nu kan de at komme til at mangle penge. Derfor får boligejerne regningen. Men som jeg har nævnt, vælger de store institutter hver sin løsning. Nykredit vælger tolagsbelåning, RD en helt ny prisstruktur. Og det er den løsning, som bla. en af ?obligationstøvsugerne?, ATP, er bekymret for. »Store udenlandske investorer har typisk præference for et simpelt og gennemskueligt marked,« siger bl.a. Anders Hjælmsø Svennesen, der er underdirektør i ATP. Også politikerne har luftet deres bekymring. Reelt er de dog magtesløse, da der er tale om selvstændige, private virksomheder. Men bekymringen er reel. Og med risiko for at gentage mig selv. Det er forståeligt, at institutterne er nødt til at ruste sig mod yderligere tab og nye krav fra EU om kapital. Men hvis de to største aktører ikke kan blive enige om, hvordan det skal ske, risikerer de at ødelægge systemet. For hvis køberne af obligationerne kommer i tvivl, så ender det med, at boligejerne ikke kan få deres lån. Og det er en skam. Realkreditsystemet er genialt - undskyld var! Lars Nielsen A conto Thu, 29 Mar 2012 13:19:30 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article3006246.ece Dansk realkredit har stillet over 100 mia. kr. yderligere i sikkerhed, efter rating-bureauerne ændrede synet på systemet. FinansWatch Thu, 29 Mar 2012 12:07:39 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article3006154.ece Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen håber, at realkreditinstitutterne kan finde fælles fodslag. (Opdateret) FinansWatch Thu, 29 Mar 2012 08:09:35 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article3006121.ece Christiansborg og Finanstilsynet er klar til at lovgive på området om nødvendigt. ATP ønsker et uniformt marked. FinansWatch Thu, 29 Mar 2012 07:00:12 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/27/f1-lanet-har-sejret-sig-selv-ihjel/ Man opfinder et lån. Man konstaterer, det bliver en overvældende succes. Man afskaffer det igen! Sådan lyder den korte, kække version om F1-lånet, der er et boliglån med årlig rentetilpasning. Altså låneren får en ny rente hvert år. Det har været markedets billigste lån i ca. 16 år med en gennemsnitsrente omkring 3,5 pct. På intet tidspunkt har fast forrentede lån været billigere. Så hvis man havde valgt et etårigt flekslån fra begyndelsen i 1996, ville man have sparet en masse penge ganske enkelt og før indførslen af de afdragsfrie lån have afdraget langt mere. Men nu er det blevet for meget det hele. Realkredit Danmark (RD) har som det eneste institut - indtil videre - fortalt om konkrete overvejelser om at afskaffe F1-lånet. Det har dog været med tilføjelsen om, at nye kunder ikke bliver ramt, og det vil ske i god tid osv. osv. Men budskabet er klart. Der er opbrud grænsende til panik i realkreditsektoren. Vi skal huske, at sektoren selv har ansvaret for det rod, der nu er på boligmarkedet ved at låne alt for mange penge ud. De gode tider blev brugt til ekspansion ikke konsolidering. Hvornår er det nu, vi har hørt det før? Jo, det har vi såmænd efter den seneste boligkrise, der sluttede i begyndelsen af 1990?erne. Så de var advaret, men ups de gjorde det igen. Ups. Oprydningen bliver dyr, og institutterne er selv med til at gøre den endnu dyrere. Ofte hører vi fra boligsektoren selv, at usikkerhed er gift for boligmarkedet. Men den usikkerhed, som spredes fra medier, løst gående politikere og andre kan ikke dræbe ret meget i forhold til en udmelding fra dem, der låner penge ud, om, at den billigste og mest populære lånetype skal udfases. Og når man så dertil skal lægge, at vi ikke kan få at vide, hvordan eller hvornår, men kun hvorfor, og de to største institutter herhjemme er uenige om, hvordan der skal strammes, ja så taler vi Roundup uden fortynding fordelt ud over hele landet med rygsprøjte! Der er ingen tvivl om, at institutterne er nødt til at gøre noget. Der skal refinansieres flekslån for ca. 1.000 mia. kr. om året nu, og det er et svimlende beløb simpelthen. Samtidig øges kravene til solvens, fordi politikerne i EU forståeligt nok ikke vil acceptere en ny finanskrise. Så der er da faktorer udefra. Jow, jow, men de ville være noget lettere at håndtere, hvis institutterne havde benyttet de gode tider til at polstre sig. Og når man så hører, at det er synd for dem, at de skal stille ekstra kapital til rådighed på deres balancer, hvis de huse, der er belånt med de såkaldte SDO-lån, falder i værdi, så er der ingen grund til at græde med. Det var primært de bankejede institutter ikke boligejerne, der pressede på for at få netop de lån. Det blev billigere for alle, sagde de - DENGANG. Nykredit var mere skeptisk og kunne efterfølgende selv have ladet være med at benytte de lån. Men instituttet hoppede med naturligvis. Hvor efterlader det boligejerne? I forvirring. Ikke mindst fordi Nykredit, der jo ejer Totalkredit, Realkredit Danmark har valgt hver sin vej nu, da der skal ryddes op. Nykredit ved at indføre tolagsbelåning, RD ved at reducere afdragsfrihed bl.a. med kraftige bidragsforhøjelser på den type lån. Og nu kommer så meldingen om F1-lånene. Den betyder, at boligsælgere får yderligere udfordringer. For de skal forholde sig til at have det helt rigtige lån, som en eventuel sælger kan overtage. Hvad nu hvis de har et F1-lån, men det bliver sådan, at køberne ikke kan få et sådant, med mindre de opfylder et andet, tredje eller fjerde krav. Kan lånene blive i husene, følger de ejeren, hvor er vi henne? Sikket rod! Jeg må fastholde, at flekslån selv F1-lån er gode lån, hvis man bruger dem rigtigt. Jeg var modstander af at kombinere dem med afdragsfriheden, men brugt rigtigt har den kombination sikret, at mange boligejere har kunnet afdrage på dyrere gæld. Mange har også brugt dem til at øge pensionsopsparingen. F1-lånene har givet muligheder ikke begrænsninger. De er på vej ud nu, det er der ingen tvivl om. Hvordan, hvornår og hvad så? Vi ved det ikke, og det skaber usikkerhed. Den usikkerhed er ren Roundup for boligmarkedet. Hvad skal institutterne gøre? Det er enkelt, og rådet herfra er gratis. Stop klynk og ævl. Vælg en fælles løsning, gennemfør den, og gør det hurtigt. Ellers går det galt. Lars Nielsen A conto Tue, 27 Mar 2012 17:29:49 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article3005789.ece Adgangen til afdragsfrie lån begrænses hos førende institutter. Dele af branchen forbereder sig på udfasning af etårige flekslån. FinansWatch Tue, 27 Mar 2012 07:07:28 +0100