<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: regering</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et regering</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 25 May 2012 13:01:01 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Sukkerskatten rammer skævt</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/leder/2012/05/25/sukkerskatten-rammer-skaevt/</link>
            <description>Mens Thor Möger Pedersen (SF) med den ene hånd i disse dage færdiggør regeringens forslag til en skattereform, der bl.a. skal sænke skatten på arbejde, har han den anden hånd dybere og dybere nede i de danske forbrugeres lommer. 
Først var fedtafgiften i oktober med til at hæve prisen på b.la. mælk, smør, ost og kød. Dernæst blev det nye år skudt ind med en afgiftsraket, der sendte prisen på slik, vin, sodavand og spiritus til vejrs. 
Regeringens nye indtægtsplan hedder sukkerafgift. 
Planen er på forhånd skrevet ind i finansloven og skal indbringe 1,2 mia. kr. til en trængt statskasse ? og så skal den fremme folkesundheden, lød de gode intentioner. Sandheden viser sig nu at være, at sukkerafgiften rammer nogle få fødevarer meget voldsomt og reelt ikke tager hånd om de største kilder til danskernes sukkerforbrug.
Som eksempel er morgenmadsprodukter, kiks, honning og almindeligt hvidt sukker, der udgør hovedparten af danskernes indtag af sukker, helt fritaget for afgift. Til gengæld bliver f.eks. frugtyoghurt beskattet voldsommere end coca-cola, fordi forslaget tager udgangspunkt i kiloprisen på en vare med sukker i og ikke det reelle sukkerindhold. 
Det ligner rent vanvid. 
Men der kan være gode tanker bag en sukkerafgift.
Danskerne spiser alt for meget sukker, og halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige. Det skaber selvsagt et voldsomt pres på folkesundheden. 
Om sukkerafgifter er løsningen, er vel nærmest et trosspørgsmål, men regeringens skævt placerede afgifter er i hvert fald ikke løsningen.
Det bedste, der er at sige om det politiske arbejde i denne sag, er, at regeringen har erkendt, at det ikke er godt nok, og at afgiften skal justeres.
Vi glæder os til at se resultatet.
</description>
            <author>BT</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/leder/feed/">BT mener</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 07:27:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Selv en dronning kan få problemer</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/hennychristensen/2012/05/21/selv-en-dronning-kan-fa-problemer/</link>
            <description>Kommentar: Margrethe Vestager har ikke kunnet sætte en fod forkert siden valget. Nu lurer en sværere hverdag.
Meget er gået godt for Margrethe Vestager. Rigtig meget. Hun har hevet Det Radikale Venstre op fra dyndet, hun fik det regeringsskifte, hun ønskede, og hun har sat reformer på den politiske dagsorden. I modsætning til sine allierede i regeringstoppen, Thorning og Søvndal, har den radikale økonomi- og indenrigsminister nærmest ikke kunnet sætte en fod forkert siden valget.
Når regeringen får hug, formår den radikale leder som regel at gå fri. Når de radikale ministre roder sig ud i problemer, bliver sagerne ikke til stinkere på Vestagers bord. Og når danskerne bliver spurgt, hvem der har gjort det bedst i regeringen og fremstår mest troværdig, handlekraftig og visionær, er de ikke i tvivl om, at ?dronning Margrethe? skal placeres i toppen.
Margrethe Vestager har ikke, som Thorning og Søvndal, været nødt til at bruge energi på at vikle sig ud af beskyldninger om løftebrud, for hun undlod behændigt at skabe forventninger om den store herlighedsbuffet i valgkampen. Tværtimod talte hun lige ud om behovet for reformer, før vælgerne skulle sætte krydset. Den radikale leder talte dog også om noget andet: Valget skulle være ?det endelige opgør med blokpolitikken?. Fremover skulle forligene findes i det brede samarbejde, for når alt kom til alt, ville hverken rød blok eller blå blok kunne diske op med brugbare løsninger, lød det. Budskabet blev understreget, da Vestager midt i valgkampen trykkede hånd med den konservative leder, Lars Barfoed.
Og hvad så nu? Ja, Margrethe Vestager må sande, at selv en dronning kan møde vanskeligheder på sin vej. At de parlamentariske realiteter kan slå hårdt. Efter lange forhandlinger om udligningsreformen, der fastlægger fordelingen af penge mellem fattige og rige kommuner, måtte Vestager opgive sin plan om en bred aftale og indgå forlig med Enhedslisten. Ikke ligefrem udtryk for det bebudede ?endelige opgør med blokpolitikken.?
De Konservative råder i dag over så få mandater, at det ikke rækker til et flertal med SRSF, og Venstres lyst til at bistå regeringen var ikke at spore. Altså måtte Vestager gå til Enhedslisten. At Liberal Alliances Joachim B. Olsen skriver på sin Facebook-profil, at han håber, at Vestager får caffe latten galt i halsen, tager den radikale leder givet med sindsro. Men at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om den regelrette Margrethe Vestager, med indgåelsen af den smalle aftale, har begået forligsbrud, må svie mere.
Forligs-traditionen byder, at når magten skifter hænder, tilslutter hele den nye regering sig automatisk alle de forlig, som et eller flere af regeringspartierne er en del af. Ifølge oppositionen er regeringen bundet af et forlig, indgået mellem V, K, DF og R. Vestager afviser, at sagen er så klar og henviser til, at der igennem 15 år i skiftende kredse er indgået aftaler, uden at nogen har ulejliget sig med at opsige forliget.
Forliget om den kommunale udligning er ikke den største politiske aftale, men forløbet fortæller alligevel noget om de udfordringer, som venter regeringen, når de rigtig store reformer skal forhandles. Margrethe Vestager vil helst kaste blikket ind over midten og håber, at hun med aftalen om den kommunale udligning fik mindet Venstre om, at regeringen om nødvendigt godt kan finde ud af at gå andre steder hen.
Status er, at vi endnu har ?det endelige opgør med blokpolitikken? til gode.
</description>
            <author>Henny Christensen</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/hennychristensen/feed">Henny Christensen</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 10:40:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Malawi: Studenteraktivistens død og terrorkampagnen</title>
            <link>http://da.globalvoicesonline.org/2012/05/3314</link>
            <description>(Alle links i dette indlæg er på engelsk)
Tidligt om morgenen lørdag d. 24. september 2011 blev en polytekniker fra Malawis Universitet fundet liggende stiv ved siden af en blodpøl på et brolagt område af universitetets campus. Hans navn var Robert Chasowa, og han var død. Tidlige rygter antydede selvmord, som f.eks. dette spørgsmål på et ikke-registreret google-forum for Malawis journalister:
Er det sandt, at en mandlig studerende har begået selvmord ved at kaste sig selv ud fra en af de øverste etager?
Chasowa havde angiveligt et snitsår i baghovedet, og ikke alle købte ideen om selvmord. Samme lørdag om aftenen annoncerede politiet, at de ville komme med en udtalelse. Den kom sent om eftermiddagen den følgende dag, søndag d. 25. september. I erklæringen fremlagde hr. Willie Mwaluka, talsmanden for det Nationale Politis Hovedkontor, det som han sagde var obduktionsrapporten fra Malawis førende retsmediciner, dr. Charles Dzamalala. Baseret på obduktionsrapporten og en besked, som den afdøde angiveligt havde efterladt til sine forældre, erklærede hr. Willie Mwaluka, at Robert Chasowa tilsyneladende havde begået selvmord.
Den malawianske studenteraktivist Robert Chasowa. Billedkilde: RIP Robert Chasowa Facebook-side.
Chasowa blev begravet mandag d. 26. september to dage efter hans død, men spørgsmålene on- og offline var kun lige begyndt:
Hvorfor havde politiet så travlt med at konkludere, at Chasowa havde begået selvmord? Hvorfor var der et snitsår på hans baghoved? Hvor var universitets sikkerhedsvagter, da alt dette skete? Hvad foregik der i Malawi?
Chasowas død skete efter en bølge af brandstiftelser på to køretøjer fra en radiostation, der ifølge præsidenten er regeringsfjendtlig - og flere sager af ildspåsættelser involverede menneskerettighedsaktivisters huse og kontorer. I september blev tre markeder i byerne Blantyre og Lilongwe udsat for omfattende brandskader, der også blev mistænkt for at være brandstiftelser.
En anden aktivist, Lawrence Bisika, blev d. 21. september efter sigende gennembanket i en bar i byen Zomba af folk, der menes at have benyttet et køretøj fra landets ministerium. Der har været dødstrusler mod journalister, klummeskrivere og personer, der betragtes som regeringskritikere.  Malawis menneskerettighedskommission (MHRC) erklærede på dagen for Chasowas begravelse, at den havde i sinde at påbegynde en undersøgelse af studenteraktivistens død.
Lørdag d. 1. oktober udgav weekendavisen Malawi News en forsidehistorie, hvor dr. Dzamalala nægtede at have frigjort en obduktionsrapport til politiet. Han sagde, at han havde udført obduktionen på Chasowa, men at han endnu ikke havde fremlagt resultaterne, da konklusionen på nogle undersøgelser stadig manglede. En anden artikel i avisen rapporterede, at dr. Dzamalala havde været overrasket over antallet af tilstedeværende politibetjente under obduktionen og over, at flere betjente senere havde besøgt hans hus, hvor de anmodede om obduktionsrapporten. Tirsdag d. 4. oktober blev dr. Dzamalala interviewet til Capital Radio Malawis program, Straighttalk, hvor han annoncerede, at obduktionsrapporten ville blive frigivet dagen efter. Onsdag d. 5. oktober havde Malawis dagsaviser The Nation og The Daily Times store overskrifter på forsiderne, hvor obduktionsrapporten blev citeret. De bekendtgjorde, at Robert Chasowa ikke havde begået selvmord; han var blevet myrdet.
Torsdag d. 29. september udgav bloggeren Bright Mhango Baghaya en artikel på hans blog med titlen &amp;#8220;Dokumentet der slog Chasowa ihjel&amp;#8221;. Baghaya indledte indlægget med meddelelsen om, at artiklen blev udgivet som ordret referat - og at det ikke var hensigten at krænke nogens copyright, hvilket skabte indtrykket af, at artiklen var skrevet af Robert Chasowa:
 Black Moses besvarer oprørsanklager på grund af denne offentliggørelse, at Robert Chasowa blev eftersøgt og myrdet (efter min mening) som følge af dette dokument. Jeg har blot taget det hele verbatimt&amp;#8230;Det er ikke min hensigt at krænke nogens copyright. Det er udelukkende journalistik. Dette er den 6. udgave. Den udkom mandag, Moses blev arresteret tirsdag, Robert blev myrdet lørdag.
Chasowa&amp;#39;s mor tager afsked. Billede fra malawivoice.com
Dokumentet lister i punktform 12 spørgsmål, hvor præsident wa Mutharika bliver bedt om at forklare forskellige aspekter af regeringsførelsen, herunder anklager om korruption og udenlandske bankkonti, hvor Malawis formue angiveligt bliver kanaliseret hen:
1. Vi har brug for en forklaring - hvorfor blev præsidentflyet tilbageholdt i Amerika.
2. Hr. Præsident - forklar os hvorfor finansministeren skulle afpresse 16 millioner malawiske kwacha fra investorer på vegne af DDP og Dem selv, Deres Exellence?
11. Hr. Præsident - hvorfor skulle Paladin Africa, et selskab der udvinder uran ved Kayerekera, hver måned overføre $100,000 til Deres personlige konto i Australien, når Malawi oplever akut mangel på valutahandel?
Onsdag d. 5. oktober udgav bloggeren Mabvuto Joban på hans blog et indlæg, hvor han rapporterede, at to politibetjente havde besøgt ham og fortalt, at de vidste, hvem der havde myrdet Chasowa. De bad om anonymitet, men fortalte Jobani:
Men vi kender bestemt dem, der myrdede ham&amp;#8230;..det er de samme som satte ild til Rafiq Hajats kontorer i Blantyre og Rev Semberekas hus i Balaka, men problemet er, at vi ikke kan anholde dem, da de er under beskyttelse.
Nyheden om det mistænksomme dødsfald spredte sig som en hvirvelvind og blev heftigt debatteret på sociale netværkssider, diskussionsforumer og i kommentarsektionen af online aviser. Torsdag d. 6. oktober udgav Jobani en artikel der meddelte, at den Europæiske Union ville komme med en erklæring vedrørende Robert Chasowas død. Erklæringen dukkede op fredag d. 7. oktober.
Torsdag d. 6. oktober gæstede præsident wa Mutharika BBCs aktuelle begivenhedsprogram, Africa Have Your Say, hvor malawierne skulle ringe ind og stille deres præsident spørgsmål. Chasowas død var emnet for det allerførste spørgsmål. Præsidenten svarede, at han havde bedt en undersøgelseskommission se på den rapporterede politiske vold. Meget af det timelange program bestod af værten, Alex Jakana, og præsidentens samtale om præsidentens nye bog &amp;#8220;Den Afrikanske Drøm: Fra Fattigdom til Fremgang&amp;#8220;. Der var meget få spørgsmål fra seere og meget lidt sondering af sikkerhedsatmosfæren i landet.
Lørdag d. 8. oktober bragte begge Malawis weekendaviser, Weekend Nation og Malawi News, undersøgende rapporter, der gik i dybden med Chasowas død. Afsløringerne havde været intet mindre end sensationelle. Begge avisers redegørelser citerede folk fra studentergrupper, som Chasowa havde tilhørt, og topledelsens politibetjente, der havde arbejdet sammen med Chasowa. De beskrev hændelserne frem til hans død. Det blev rapporteret, at Chasowa havde samarbejdet med politiet og politikere i et forsøg på at stoppe demonstrationer, der var planlagt af civile samfundsorganisationer d. 17. august i kølvandet på en deadline, som var givet til Præsident wa Mutharika til at svare på sager, der blev givet til ham i en underskriftsindsamling d. 20. juli. Det var dagen, hvorpå de første demonstrationer fandt sted i Malawis større byer, og 20 civile blev dræbt.
De udgivede rapporter siger, at Chasowa og hans kollegaer modtog penge og udstyr for at udføre operationer, der havde til hensigt at stoppe demonstrationerne d. 17. august. De blev lovet 10 millioner malawiske kwacha (svarende til omkring 60,000 amerikanske dollars) ved succesfuld udførelse af operationen. Demonstrationerne blev udsat til d. 21. september og senere ændret til en masseudeblivelse, men politiet nægtede at betale de 10 millioner malawiske kwacha og påstod, at udsættelsen ikke var et resultat af studenternes arbejde. Rapporterne siger, at Chasowa vedholdende ringede til de ledende politibetjente og politikere fra det regerende Demokratiske Liberale Parti (DDP) og truede med at afsløre regeringshemmeligheder, hvis pengene ikke blev betalt.
Online aviser og blogs er gået endnu længere og har bragt overvældende redegørelser for begivenhederne op til Chasowas død, herunder telefonnumrene til rigspolitichefen, præsidentens bror og den nuværende udenrigsminister og andre, der var involveret i handlen med studenterne:
Chasowa mistede meget lidt blod (under en liter) hvilket viser, at han ikke døde af et fald eller af blodmangel, og hvad endnu vigtigere er, at blodet udløb efter dødsstivhed (hvis hjertet stadig slog, ville der have været en sø af blod), dette viser at han var død, før han blødte.
Chasowa havde støv på sine knæ hvilket viser, at han havde knælet&amp;#8230;.var dette tidspunktet, hvor han blev tvunget til at skrive selvmordsbrevene?
Chasowa blev fundet liggende med ansigtet ned, men ansigtet havde ingen skrammer, der påviste et fald. Hans skuldre og hele hans krop havde ingen brud, der viste at han var faldet.
Afsløringerne fortsætter med at chokere og skabe utilfredshed i og udenfor Malawi. Det kommer til udtryk på diskussionsfora og sociale netværkssider. En tweep spurgte:
Det påstås at Robert #Chasowa førte dagbog - er dette sandt? Hvem har den? Hvad står der i den? #malawi
I mellemtiden bærer den trykte udgave af The Nation fra d. 12. oktober to nye udviklinger i sagen. Den citerer John Kapito, formand for MHRC, for at bede Rigspolitichefen, Peter Mukhito, om at gå på ferie for at muliggøre MHRCs retslige undersøgelse af Chasowas død. Avisen bringer også en historie om dødstrusler pr. telefon mod Phillip Pemba, journalisten bag artiklen, der påstod at Rigspolitichefen og sydregionens Politikommissær, Rodney Jose, havde mødt og finansieret Chasowa og hans kollegaer.
En ny blog, kaldet DDP Stormtroopers, beder malawianerne om at afsløre navnene på regeringspartiet DDPs &amp;#8220;håndlangere&amp;#8221;, der er involveret i &amp;#8220;politiske voldsepisoder&amp;#8221; ved at indsende navne og detaljerne om overfaldende. Bloggens beskrivelse lyder som følger:
Antallet af politiske voldsepisoder i Malawi stiger. Lad os afsløre de væmmelige kujoner, der udfører dem. Indsend navnet og adressen på en hvilken som helst DDP håndlanger du kender til.
Bloggen lover at gøre to ting:
i) Opliste de ansvarlige syndere for kujonagtige angreb på vores brødre og søstre, der gør deres bedste for at tjene landet konstruktivt og føre os fremad. Disse kujoner lever i vore egne samfund!! Lad os vide hvem de er, holde øje med dem, presse dem og beskytte vores aktivister mod dem. Retfærdigheden vil derefter finde dens egen sti.
ii) Registrere overfald på systemkritikere og aktivister.
Dette er kun en lille start, men vi er nødt til at gøre noget og forsvare hinanden. Vi er mange, har kloge folk blandt os - så lad os finde måder, hvorpå det bliver umuliggjort for disse klovne at bevæge sig frit og myrde ustraffet i vores samfund.
Skrevet af Steve Sharra &amp;middot; Oversat af Mette Madsen 
 &amp;middot; Se det originale indlæg  [en] &amp;middot; Kommentarer (0) Del: facebook &amp;middot; twitter &amp;middot; reddit &amp;middot; StumbleUpon &amp;middot; delicious &amp;middot; Instapaper
</description>
            <author>Mette Madsen</author>
            <source url="http://da.globalvoicesonline.org/feed">Global Voices på dansk</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 08:56:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Cirkus 3-part</title>
            <link>http://www.russer.info/cirkus-3-part/</link>
            <description> Øget arbejdstid, fjernelse af helligdage og fjernelse af de offentligt ansattes frokostpauser mm. Alt dette er forspil til 3-partsforhandlingerne
Read More:
Cirkus 3-part
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 15:34:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Politik er ikke noget, man leger</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/lottehansen/2012/05/18/politik-er-ikke-noget-man-leger/</link>
            <description>Kommentar: Johanne og Margrethe straffer deres egne vælgere i de store byer
Nogle gange kunne man måske tro, ud fra mediernes dækning og vores andres klummerier, at politik er noget med spil og spin, og hvem spænder ben for hvem? Det er politik også. Men politik er mest af alt den ledelsesform, vi har valgt i Danmark, der også går under navnet demokrati.
Hver dag bliver der taget væsentlige beslutninger for butikken Danmark. Indimellem kommer det bag på folk, som har deres gang på Christiansborg, at det, de vedtager derinde, faktisk er nogle ret dramatiske ledelsesbeslutninger, som får konsekvenser for, hvem der får regninger, og hvem der får gaver, og for, hvem der må lukke, og hvem der består.
En af de beslutninger, der fra den ene dag til den anden kommer til at betyde noget for din og min pengepung, blev taget i forgårs af Margrethe og Johanne i forening. De møblerede rundt på de skattekroner, der fordeles fra de rige til de fattige kommuner i landet. Udligningsreformen eller Robin Hood-aftalen, som den også kaldes, blev indgået mellem regeringen og Enhedslisten. Den betyder helt håndholdt, at skatteprocenten ændres næsten alle steder i landet til nytår. I mange små yderkommuner til det bedre og i whiskybæltet og de større byer (bl.a. Odense, Aarhus og København) til det værre.
VKO og LA ville ikke være med, de syntes ikke om oplægget eller om, at reformen ikke tog udgangspunkt i folks reelle rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Problemet for de blå var jo så, at de ikke fik mulighed for at påvirke resultatet i deres retning. Det kan jo godt være, at de borgerlige partier kan se en fornuftig spil- og spinstrategi i ikke at lægge stemmer til aftalen. Desværre for deres vælgeres hverdag blev den så bare endnu mere en rød Robin Hood, end hvis de havde taget forligshatten på.
Johanne og Margrethe var glade: Spørgsmålet er så, om det er deres egne vælgere, de har belønnet. Den største regning på en kvart milliard årligt blev sendt til København. Her sidder Enhedslisten og De Radikale på hver tredje vælger. Tak for støtten ? til caffe latte-vælgeren og de politisk korrekte på stenbroen. Regningen for at være en rød Robin Hood kommer snart i din postkasse. Der er dog en stor check til udsatte i de større byer, men den kommer ikke til at ændre på skatteprocenten.
Dem, der kan grine hele vejen til banken, er blandt andre lollikkerne. Her var det til gengæld under 10 pct. af borgerne, der stemte på Enhedslisten og De Radikale. Så man må da virkelig give de to kvinder, at de har delt rollen som Lady Marian. Uden selviske bagtanker. I Gentofte er Hans Toft sur, men faktisk fik de Radikale også her i den ellers konservative højborg lidt flere stemmer end De Konservative. Det kan godt være, det ændres ved næste valg.
Frank i København er lidt mere afmålt sur og taler om, at han ellers havde udvist rettidig omhu med omkostningerne, men han er jo også lige blevet næstformand hos Socialdemokraterne. For et par måneder siden krævede han en ny styreform i København, der vil gøre ham enevældig, så længe han er overborgmester &amp;#8211; som betaling for en Robin Hood-aftale, der tager penge fra københavnerne. Hvis han er blevet lovet det i korridoren, kan vi se frem til en gang ballade på rådhuset, når det kommer frem.
</description>
            <author>Lotte Hansen</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/lottehansen/feed/">Lotte Hansen</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 08:52:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>6 måneder i regering</title>
            <link>http://www.lisbethbechpoulsen.dk/2012/05/17/6-maneder-i-regering/</link>
            <description>I SF og regeringen, fejrer vi i dag - tirsdag 3. april -at vi har siddet i regering i seks måneder. Der er sket meget i den tid.

</description>
            <author>Lisbeth</author>
            <source url="http://planet.sfit.dk/feed/rdf">Planet SF</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 10:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>6 måneder i regering</title>
            <link>http://www.lisbethbechpoulsen.dk/2012/05/17/6-maneder-i-regering/</link>
            <description>I SF og regeringen, fejrer vi i dag - tirsdag 3. april -at vi har siddet i regering i seks måneder. Der er sket meget i den tid.</description>
            <author>Lisbeth</author>
            <source url="http://www.lisbethbechpoulsen.dk/feed/">Lisbeth Bech Poulsen</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 09:00:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>SF lavede en skatte-sniger</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/lottehansen/2012/05/15/sf-lavede-en-skatte-sniger/</link>
            <description>Hvorfor vente på at blive banket på plads, når man kan dele gaver ud?
Set med spinbriller er jeg nødt til at rose SF, som i går kom med forslaget om topskat. Og de tog jo sådan set alle på sengen. Henrik Sass, synes det lød godt, men ville da gerne se forslaget.
Det samme gjorde Helle, som skyndte sig at sige, at der var for mange almindelige danskere, der betaler topskat. Barfod var eftersigende målløs. Det kan jeg godt forstå. Manden, der 1.000 gange har driblet bolden op af banen og alle råber klovn og egotripper efter ham, og så lige før mål snupper lille Lars (fra Græsted) eller Margrethe bolden fra ham og triller den ind over målstregen og får hele æren. Men at Villy skulle snuppe den fra ham, den var ny.
Skatteministeren ville ikke kommentere lovforslaget. Noget kunne tyde på, at han udmærket vidste besked, men at planen var, at partiet ikke vil lave en Barfod og vente på, at Sass eller Margrethe snupper bolden.
Forskellen er selvfølgelig her, at idéen om mindre topskat er ikke vokset frem i SF?s baghave, hvad mange også gjorde sig lystige over i går. Men alternativet for de hårdt prøvede SF?ere ville jo være, at der kommer et forslag om sænkning af topskattegrænsen. Og det gør der, selv om Enhedslisten har været ude at markere, at det forslag kunne de blive nødt til at æde for at få noget andet. Men i stedet for, at Villy skulle vente på at få offentlige høvl fra både højre og venstre, manøvrerede det lille støtteparti lige forslaget ind som en sniger. Det er godt arbejde.
Så er spørgsmålet om partiet ikke taber image på at markere sig på dette meget stærke symbolpolitiske område. Mit bud er nej af 3 årsager:
1. De ville tabe mere på at være det bovlamme regeringsparti, der er blevet banket på plads af Margrethe &amp;#8211; igen.
2. Ideen om at partiet består af arbejdsløse og folk i blå kedeldragter er forkert. Faktisk har partiet ud over de mange studerende en stor del af den gruppe, som i moderne dansk politik, hedder ?en helt almindelige LO-familie?. &amp;#8211; Så lyder de hverken særligt rige eller dovne eller griske.
Sygeplejersken og falckredderen, som gerne vil passe godt på velfærden, deres eget job, men også gerne have en skilling ekstra om måneden. Og så har partiet altså også mange af højtindtjenende akademikere, ansatte på universiteter og i NGO-verdenen og i forvaltninger særligt dem, der arbejder med socialområdet, kultur og miljø. SF kan byde på flere af den slags end både radikale og socialdemokraterne.
3. Danskerne er i de seneste år blevet mere kritiske overfor folk udenfor arbejdsmarkedet, og der er en større forståelse for at pengene til velfærd skal komme et sted fra, det viser flere målinger de seneste måneder.
Udfordringen er det der kaldes 2/3-samfundet, nu har SF symbolsk meldt sig ind i flertallet af vælger-massen. Der har vi været siden 2008 skrev SF-byrådsmedlem Kasper Fuhr fra Randers til mig på twitter i går ?Det har aldrig været meningen, at metalarbejderen, elektrikeren eller pædagogen skulle betale topskat?, skrev han.
Det er nok lidt en tilsnigelse at topskattemeldingen er klassisk SF-politik, men noget tyder på at den nye generation i SFs bagland er klar, spørgsmålet er om Villy kan klare kampen mod Johanne, men han kom godt fra start i går.
</description>
            <author>Lotte Hansen</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/lottehansen/feed/">Lotte Hansen</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 21:33:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny kampagne skal udbrede kendskabet til VEU-centrene</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/ny-kampagne-skal-udbrede-kendskabet-til-veu-centrene/</link>
            <description> 


Børne- og undervisningsministeren vil med en ny kampagne sikre, at flere bruger landets VEU-centre som indgang til voksen- og efteruddannelse. Regeringen har som mål, at medar-bejdere og ledige skal opkvalificeres i tæt samarbejde med virksomhederne.
VEU-centrene er indgang til voksen- og efteruddannelse for både virksomheder, ansatte og ledige. Men for få danskere kender til centrene og mulighederne for at få råd og vejledning om voksen- og efterud-dannelse.
Derfor lancerer Ministeriet for Børn og Undervisning en kampagne, som skal udbrede kendskabet til VEU-centrene og mulighederne for voksen- og efteruddannelse.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at et øget kendskab til VEU-centrene blandt danskerne er vigtigt ikke bare for den enkelte, men også for at Danmark kan stå stærkt i kon-kurrencen om dygtig arbejdskraft:
 Med VEU-centrene er der skabt én indgang til voksen- og efteruddannelse i Danmark. Det er med andre ord gjort nemt for både virksomheder, ansatte og ledige, der ønsker opkvalificering. Det er rege-ringens målsætning, at flere ufaglærte skal have en kompetencegivende uddannelse. Samtidig ønsker vi, at både ufaglærte og faglærte skal have mulighed for at løfte deres faglighed gennem løbende praksisnær efteruddannelse. De målsætninger skal VEU-centrene være med til at løfte, og derfor er det vigtigt, at danskerne kender til centrene,  siger Christine Antorini.
Det er regeringens mål at styrke voksen- og efteruddannelsesområdet.
Fakta:VEU står for Voksen- og Efteruddannelse, og VEU-centret er et formelt samarbejde mellem institutio-ner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, og VUC. Der findes i alt 13 VEU-centre fordelt rundt i landet.
VEU-centrene skal medvirke til at styrke kvaliteten og effekten af voksen- og efteruddannelsesområdet, blandt andet ved at fungere som én indgang for personer og virksomheder, som ønsker rådgivning og vejledning om voksen- og efteruddannelse.
Kampagnen om VEU-centrene kører i maj og juni 2012 og vil bl.a. bestå af reklamer på busser og tog-stationer, annoncer i fagblade samt videoklip på VEU-centrenes hjemmeside. 
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 04:30:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/derfor-kunne-betalingsringen-ikke-kommunikeres-hjem/</link>
            <description>Ingen taler længere om betalingsringen, eller trængselsringen som den blev forsøgt omdøbt i en sidste krampetrækning. Sagen ligger død. Betalingsringen kunne ikke kommunikeres hjem.
Dansk Magisterforening bad mig skrive en artikel om de kommunikative årsager til, at betalingsringen ikke blev til nogen. Den artikel skal bloggen selvfølgelig også have glæde af.
Her kommer derfor artiklen: Afsporet betalingsring &amp;#8211; eller &amp;#8216;derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem&amp;#8217;.
Betalingsringen er blevet det klareste symbol på den nye regerings såkaldte løftebrud. Det der skulle have været den ultimative sejr, blev en massiv politisk fiasko. På falderebet blev regeringens korkbælte i den sejlende kommunikation noget om, at man havde lyttet&amp;#8230;!
Der var mindst tre grunde til at betalingsringen kørte af kommunikationssporet. Dem vil jeg påpege, men jeg vil gå et skridt videre og foreslå, hvad regeringen i stedet kunne have gjort. Lad os tage det bid for bid. Først de tre afsporingsgrunde:

Manglende ME-mail
Manglende politisk forankring
Manglende forståelse for framing.

ME-mail
Det korte af det lange i politisk kommunikation er, at modtageren vil vide, hvad afsenderen kan gøre for den enkelte.
Vi er som modtagere af politisk kommunikation ikke interesserede i lange selvfede opremsninger af, hvor god en kandidat er, hvor godt et partiprogram er, eller hvor rigtigt et parti er i forhold til et andet.
Vi vil vide, føle og forstå, hvad kandidaten, forslaget eller partiet kan gøre for os. Vi vil ikke have e-mail. Vi vil have ME-mail.
Regeringen formåede aldrig at forklare, hvad betalingsringen kunne gøre for den enkelte borger, andet end at pålægge dem en ekstra udgift. Andre argumenter blev aldrig toneangivende. Det var der en grund til.
Manglende politisk forankring
Det burde stå i forordet til bogen om politisk kommunikation, at man aldrig skal garantere noget, man reelt ikke kan garantere. Scenen, hvor Thorning garanterer, at to ting: millionærskatten og betalingsringen bliver til noget, må stå som mit klareste belæg for den påstand.
Regeringen begik den ubeskrivelige brøler, at de aldrig allierede sig med deres respektive lokalpolitikere. Ingen byrødder, ikke engang borgmestrene, blev involveret i kommunikationen omkring betalingsringen.
Når en statsminister ender med at have en borgmester fra sit eget parti siddende sammen med TV2-News for at se et pressemøde om betalingsringen, hvorpå borgmesteren direkte kan kommentere på håbløsheden, er det politisk selvmord.
Det udstillede at landspolitikerne havde taget deres lokalpolitikere for givet. Det kommer der ikke god politisk kommunikation ud af.
Manglende forståelse for framing
Den hed fra start betalingsringen. Økonomien omkring betalingsringen viste sig dog at være fejlbehæftet. Tallene var forkerte og især derfor, kom ringen til at dreje sig om betaling og økonomi, og ikke trængsel og miljø. På et tidspunkt forsøgte statsministeren at omdøbe betalingsringen til trængselsringen, og andre prøvede vist nok med miljøzone. Men forgæves.
Når alle (gennemtrængende) argumenter centrerer sig om økonomi, og navnet hidtil har lydt betalingsring, virker det panisk og krampagtigt at tvangs-titulere samme ring som en trængselsring. Det var simpelthen for sent. Du kan ikke stå på perronen, når toget ER kørt med passagererne og råbe et nyt navn. Der er ingen tilbage til at høre budskabet!
Så hvad kunne regeringen have gjort?
En del vil jeg mene&amp;#8230;
Her kommer tre kommunikationsforslag regeringen kunne have prioriteret:

Opbygget en historie
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Forberedt kommunikationen bedre.

Opbygningen af en historie
Hvis der er noget, der kan fange vores opmærksomhed, få os til at lytte og overveje om et forslag føles som en ME-mail, vi kan identificere os med, er det historier.
Regeringen kunne måske have ændret den politiske situation omkring betalingsringen ? men hvordan? De skulle have haft en klar idé og formået at kommunikere den ? ved hjælp af historiefortælling.
En historie skal have en åbning, en midte og en slutning, med klare vejvisere undervejs. Kun ganske få danske eksekutive kommunikatører benytter sig af historiefortælling, selvom det er en ekstrem virkningsfuld kommunikation, så lad os dvæle lidt ved fænomenet.
En god historie skal have en troværdig helt, der møder nogle udfordringer, som overvindes, så der opstår en ny og forbedret situation. Altså. Regeringen kunne ? kort fortalt ? have været helten, der mødte store trængselsproblemer og løste dem til gavn for bilismen og miljøet.
Det er korrekt, at der ikke ville blive ændret et komma i Socialdemokraternes og SF&amp;#8217;s FAIR-løsning, når de kom i regering. Til gengæld blev alt andet ændret, og kun kommaerne stod tilbage! Det kommer der for det første ikke nogen troværdig helt ud af.
For det andet var de kommunikative udfordringer omkring betalingsringen ikke trængsel og miljø, men økonomi og afgifter. Uden troværdig helt og med forkert framede udfordringer, var der ingen mulighed for en forbedret situation, og derfor ingen overbevisende historie for målgruppen at lytte dragende til. Hvad kan man lære af det?
Bedre kommunikativ forberedelse
Der er en grund til, at noget hedder skudsikkert glas. Det er fordi, det er svært at skyde igennem. Regeringen satte madpapir i deres vindue, forstået som deres tal i regeringsgrundlaget, når det kom til betalingsringen.
I opposition kan du bedre sjusse med tallene. Alle ved, at du ikke har en maskinpark af embedsmænd til at regne tal og faktorer skudsikkert igennem. Men det kan du i regering. Det er derfor dårlig kommunikativ forberedelse, når tallene viser sig ikke at passe, for hvad kan man så regne med i øvrigt?
Havde alle tallene været skudsikre, havde regeringen haft mulighed for at prime situationen bedre. Enhver ved at malingen skaller af, hvis grunderen ? primeren ? ikke hæfter godt nok. Fordi tallene ikke hæftede, var der intet grundlag for at omdøbe betalingsringen. Ordet trængselsring skallede af.
Enten skulle betalingsringen fra start have heddet trængselsringen. Det havde krævet skudsikre tal. Eller også skulle regeringen have stået ved, at den ring nu engang var blevet en betalingsring.
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Endvidere skal du gå i reel dialog med dine sociale nøglepersoner (her de lokale omegnspolitikere), der skal være loyale bærere og videreformidle din historie. Og endeligt skal du sikre, at du ved store og vigtige issues ? som betalingsringe og lignende ? har lavet den optimale kommunikative forberedelse.
Opsamling
Du kan ikke flytte et publikum eller få en målgruppe i tale ved at stampe i gulvet eller ved at postulere, at din egen vinkel er den rigtige. Men du kan opbygge en historie, som målgruppen kan identificere sig med. Giv dem ME-mail, og ikke e-mail.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://trinenebel.dk/feed/">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 13:11:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/derfor-kunne-betalingsringen-ikke-kommunikeres-hjem/</link>
            <description>Ingen taler længere om betalingsringen, eller trængselsringen som den blev forsøgt omdøbt i en sidste krampetrækning. Sagen ligger død. Betalingsringen kunne ikke kommunikeres hjem.
Dansk Magisterforening bad mig skrive en artikel om de kommunikative årsager til, at betalingsringen ikke blev til nogen. Den artikel skal bloggen selvfølgelig også have glæde af.
Her kommer derfor artiklen: Afsporet betalingsring &amp;#8211; eller &amp;#8216;derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem&amp;#8217;.
Betalingsringen er blevet det klareste symbol på den nye regerings såkaldte løftebrud. Det der skulle have været den ultimative sejr, blev en massiv politisk fiasko. På falderebet blev regeringens korkbælte i den sejlende kommunikation noget om, at man havde lyttet&amp;#8230;!
Der var mindst tre grunde til at betalingsringen kørte af kommunikationssporet. Dem vil jeg påpege, men jeg vil gå et skridt videre og foreslå, hvad regeringen i stedet kunne have gjort. Lad os tage det bid for bid. Først de tre afsporingsgrunde:

Manglende ME-mail
Manglende politisk forankring
Manglende forståelse for framing.

ME-mail
Det korte af det lange i politisk kommunikation er, at modtageren vil vide, hvad afsenderen kan gøre for den enkelte.
Vi er som modtagere af politisk kommunikation ikke interesserede i lange selvfede opremsninger af, hvor god en kandidat er, hvor godt et partiprogram er, eller hvor rigtigt et parti er i forhold til et andet.
Vi vil vide, føle og forstå, hvad kandidaten, forslaget eller partiet kan gøre for os. Vi vil ikke have e-mail. Vi vil have ME-mail.
Regeringen formåede aldrig at forklare, hvad betalingsringen kunne gøre for den enkelte borger, andet end at pålægge dem en ekstra udgift. Andre argumenter blev aldrig toneangivende. Det var der en grund til.
Manglende politisk forankring
Det burde stå i forordet til bogen om politisk kommunikation, at man aldrig skal garantere noget, man reelt ikke kan garantere. Scenen, hvor Thorning garanterer, at to ting: millionærskatten og betalingsringen bliver til noget, må stå som mit klareste belæg for den påstand.
Regeringen begik den ubeskrivelige brøler, at de aldrig allierede sig med deres respektive lokalpolitikere. Ingen byrødder, ikke engang borgmestrene, blev involveret i kommunikationen omkring betalingsringen.
Når en statsminister ender med at have en borgmester fra sit eget parti siddende sammen med TV2-News for at se et pressemøde om betalingsringen, hvorpå borgmesteren direkte kan kommentere på håbløsheden, er det politisk selvmord.
Det udstillede at landspolitikerne havde taget deres lokalpolitikere for givet. Det kommer der ikke god politisk kommunikation ud af.
Manglende forståelse for framing
Den hed fra start betalingsringen. Økonomien omkring betalingsringen viste sig dog at være fejlbehæftet. Tallene var forkerte og især derfor, kom ringen til at dreje sig om betaling og økonomi, og ikke trængsel og miljø. På et tidspunkt forsøgte statsministeren at omdøbe betalingsringen til trængselsringen, og andre prøvede vist nok med miljøzone. Men forgæves.
Når alle (gennemtrængende) argumenter centrerer sig om økonomi, og navnet hidtil har lydt betalingsring, virker det panisk og krampagtigt at tvangs-titulere samme ring som en trængselsring. Det var simpelthen for sent. Du kan ikke stå på perronen, når toget ER kørt med passagererne og råbe et nyt navn. Der er ingen tilbage til at høre budskabet!
Så hvad kunne regeringen have gjort?
En del vil jeg mene&amp;#8230;
Her kommer tre kommunikationsforslag regeringen kunne have prioriteret:

Opbygget en historie
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Forberedt kommunikationen bedre.

Opbygningen af en historie
Hvis der er noget, der kan fange vores opmærksomhed, få os til at lytte og overveje om et forslag føles som en ME-mail, vi kan identificere os med, er det historier.
Regeringen kunne måske have ændret den politiske situation omkring betalingsringen ? men hvordan? De skulle have haft en klar idé og formået at kommunikere den ? ved hjælp af historiefortælling.
En historie skal have en åbning, en midte og en slutning, med klare vejvisere undervejs. Kun ganske få danske eksekutive kommunikatører benytter sig af historiefortælling, selvom det er en ekstrem virkningsfuld kommunikation, så lad os dvæle lidt ved fænomenet.
En god historie skal have en troværdig helt, der møder nogle udfordringer, som overvindes, så der opstår en ny og forbedret situation. Altså. Regeringen kunne ? kort fortalt ? have været helten, der mødte store trængselsproblemer og løste dem til gavn for bilismen og miljøet.
Det er korrekt, at der ikke ville blive ændret et komma i Socialdemokraternes og SF&amp;#8217;s FAIR-løsning, når de kom i regering. Til gengæld blev alt andet ændret, og kun kommaerne stod tilbage! Det kommer der for det første ikke nogen troværdig helt ud af.
For det andet var de kommunikative udfordringer omkring betalingsringen ikke trængsel og miljø, men økonomi og afgifter. Uden troværdig helt og med forkert framede udfordringer, var der ingen mulighed for en forbedret situation, og derfor ingen overbevisende historie for målgruppen at lytte dragende til. Hvad kan man lære af det?
Bedre kommunikativ forberedelse
Der er en grund til, at noget hedder skudsikkert glas. Det er fordi, det er svært at skyde igennem. Regeringen satte madpapir i deres vindue, forstået som deres tal i regeringsgrundlaget, når det kom til betalingsringen.
I opposition kan du bedre sjusse med tallene. Alle ved, at du ikke har en maskinpark af embedsmænd til at regne tal og faktorer skudsikkert igennem. Men det kan du i regering. Det er derfor dårlig kommunikativ forberedelse, når tallene viser sig ikke at passe, for hvad kan man så regne med i øvrigt?
Havde alle tallene været skudsikre, havde regeringen haft mulighed for at prime situationen bedre. Enhver ved at malingen skaller af, hvis grunderen ? primeren ? ikke hæfter godt nok. Fordi tallene ikke hæftede, var der intet grundlag for at omdøbe betalingsringen. Ordet trængselsring skallede af.
Enten skulle betalingsringen fra start have heddet trængselsringen. Det havde krævet skudsikre tal. Eller også skulle regeringen have stået ved, at den ring nu engang var blevet en betalingsring.
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Endvidere skal du gå i reel dialog med dine sociale nøglepersoner (her de lokale omegnspolitikere), der skal være loyale bærere og videreformidle din historie. Og endeligt skal du sikre, at du ved store og vigtige issues ? som betalingsringe og lignende ? har lavet den optimale kommunikative forberedelse.
Opsamling
Du kan ikke flytte et publikum eller få en målgruppe i tale ved at stampe i gulvet eller ved at postulere, at din egen vinkel er den rigtige. Men du kan opbygge en historie, som målgruppen kan identificere sig med. Giv dem ME-mail, og ikke e-mail.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://www.trinenebel.dk/feed">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 13:11:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Blodigt kapitel i spansk demokrati</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/blodigt-kapitel-i-spansk-demokrati/</link>
            <description>Det unge spanske demokrati har oplevet blodige konflikter. Den blodigste har været regeringens kamp mod den baskiske separatistbevægelse ETA. Denne kamp er en del af baggrunden for Lars Kofoeds spændingsroman ?Moncloa-Syndromet?. Læs Lars Kofoeds beretning her ...</description>
            <author>Lars Kofoed</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 14:59:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løkke kan sende Thorning i frit fald</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/lead/ralf-mandag/</link>
            <description>Johanne Schmidt Nielsen og resten af Enhedslistens folketingsgruppe kom igennem partiets årsmøde uden at blive tvunget til åben krig med regeringen. &amp;#160; Folketingsgruppen kan stadig arbejde på at lave forlig om finansloven med regeringen, selv hvis Helle Thorning forinden laver forlig med Lars Løkke om de tunge reformer. &amp;#160; Men selv om den vildeste konfrontation [...]</description>
            <author>Ralf Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 20:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løkke kan sende Thorning i frit fald</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/lead/ralf-mandag/</link>
            <description>Johanne Schmidt Nielsen og resten af Enhedslistens folketingsgruppe kom igennem partiets årsmøde uden at blive tvunget til åben krig med regeringen. &amp;#160; Folketingsgruppen kan stadig arbejde på at lave forlig om finansloven med regeringen, selv hvis Helle Thorning forinden laver forlig med Lars Løkke om de tunge reformer. &amp;#160; Men selv om den vildeste konfrontation [...]</description>
            <author>Ralf Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 20:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Håndværk og design på vej som nyt fag i folkeskolen</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/handvaerk-og-design-pa-vej-som-nyt-fag-i-folkeskolen/</link>
            <description> 


Ministeriet for Børn og Undervisning inviterer nu skoler til at deltage i et udviklingsprojekt om et nyt fag, håndværk og design, i skoleåret 2012/2013.
Et udviklingsprojekt om et helt nyt fag søsættes nu i folkeskolen. De to fag sløjd og håndarbejde kombineres til faget håndværk og design. Ligesom i sløjd og håndarbejde bliver kernen i det nye fag de håndværksmæssige kompetencer. Derudover vil faget fokusere på designprocesser fra en idé bliver født, til produktet er færdigt.
I første omgang indgår faget i et udviklingsprojekt, som skal samle viden om, hvordan undervisningen i faget kan tilrettelægges, så den udfordrer og rummer alle elever, samtidig med at den afspejler de overordnede mål for et nyt fag.
Der har tidligere været gennemført forsøg med at slå fagene håndarbejde og sløjd sammen til faget håndværk og design. Forsøgene viste, at det nye fag har potentiale, men forsøgene var for få og for lokalt forankrede til, at resultaterne kunne generaliseres.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser frem til nu at få systematiske og konkrete erfaringer med håndværk og design og til at modernisere fagene sløjd og håndarbejde som en del af den kommende folkeskolereform:
 I stedet for to fag sløjd og håndarbejde indhenter vi nu erfaringer med at samle timerne i ét stort fag og giver på den måde håndværksfaget mere volumen og synlighed. De praktiske fag og kundskaber skal anerkendes og udvikles, så de fremmer skabende, kreative og praktiske talenter hos alle elever. 
 Med udviklingsprojektet i håndværk og design skal vi se på, hvordan vi får en bedre kobling mellem teori og praksis. Det kan for eksempel være, at eleverne skal bruge matematik til at lave en arbejdstegning, når de skal bygge garage og legetøjsbiler til den lokale børnehave, sådan som vi så det i tidligere forsøg. 
Uddannelsesminister Morten Østergaard ser frem til en tættere sammenhæng mellem læreruddannelsen og folkeskolens fagrække:
 Et af kernepunkterne i regeringens læreruddannelsesreform er at sikre, at der er overensstemmelse mellem folkeskolens fagrække og læreruddannelsen. Det er der ikke i dag. Derfor vil jeg følge arbejdet med et nyt fag med interesse, og erfaringer med det nye fag kan indgå i arbejdet med en ny læreruddannelse. 
FaktaUdviklingsprojektet finder sted i skoleåret 2012/2013
Ministeriet nedsætter i maj 2012 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Danmarks Sløjdlærerforening, Danmarks Håndarbejdslærerforening, professionshøjskoler og forskningsmiljøer, der skal udarbejde rammerne for udviklingsprojektet, herunder en beskrivelse af faget håndværk og designs mål og indhold.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 14:30:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Velkommen til virkeligheden</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/hennychristensen/2012/05/06/velkommen-til-virkeligheden/</link>
            <description>KOMMENTAR: Enhedslisten og regeringen strides. Thorning og Johanne Schmidt-Nielsen har brug for at finde hinanden
På valgnatten i september forudså Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen nye tider i dansk politik. Hendes parti havde tredoblet mandattallet. Den foretrukne statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, kunne danne regering. Sikke en fest.
Når venstrefløjens dronning i denne weekend står ansigt til ansigt med sit eget bagland til Enhedslistens årsmøde på Nørrebro i København, står frustrationerne i kø.
De nye tider i dansk politik lader vente på sig. Opfattelsen er, at Thornings regering fører borgerlig politik og slet ikke er det røde alternativ, som Johanne Schmidt-Nielsen forudså på valgnatten. Forude venter store velfærdsreformer, som regeringen hellere vil aftale med Venstre, for der er hverken råd eller vilje til at opfylde Enhedslistens krav. De Radikales Margrethe Vestager skal nok slå bremsen i.
Velkommen til virkeligheden. Enhedslisten er støtteparti for en regering, hvis økonomiske politik man er fundamentalt uenig i. Op til årsmødet blev det åbenlyst for alle, at forholdet mellem Enhedslisten og regeringen &amp;#8211; og især Socialdemokraterne &amp;#8211; er anspændt. Johanne Schmidt-Nielsen brugte sin tale 1. maj på at gå i kødet på regeringen. På årsmødet slog hun fast, at Enhedslisten ikke lader sig true til at makke ret.
Flertallet for en kommende finanslov er ikke hjemme med automat-stemmer fra Enhedslisten, lyder budskabet fra Nørrebro. Skulle det komme dertil, at flertallet smuldrer, ja så er det ikke Enhedslisten, der vælter regeringen, men regeringen, der vælter sig selv, lyder den skæbnefortælling, som venstrefløjspartiet bygger op i disse dage.
Forholdet mellem regering og støtteparti er på ingen måde, som da VK sad på magten loyalt bakket op af Dansk Folkeparti. Enhedslistens kurs er langt mere konfrontatorisk, og fra Socialdemokraterne lyder også hvasse ord. Som da Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslistens tidligere stjerne og nu folketingsmedlem for S, forleden beskyldte Johanne Schmidt-Nielsen for at ?galpe op? som en elevrådsformand. Kunne man forstille sig, at Anders Fogh Rasmussen havde hånet Pia Kjærsgaard på tilsvarende vis? Nej, vel.
De Konservative var ude med riven, men blev på ingen måde belønnet for det. Nok tænker Enhedslisten flyvske tanker, der kan trænge til et realitetstjek, og nok er der behov for, at regering og støtteparti finder fodslag, men tror S virkelig på, at et frontalangreb på Johanne fremmer processen?
Tilbage på Nørrebro er Johanne Schmidt-Nielsens udfordring nu at sikre sig bevægelsesfrihed, så hun kan manøvrere på Borgen uden at skulle spørge det kritiske og årvågne bagland til råds hele tiden. I baglandet er der folk, som gerne vil binde og baste folketingsgruppen og som har hede drømme om, at en finanslov skal til urafstemning blandt medlemmerne. I forvejen skal f.eks. en finanslov til godkendelse i Enhedslistens hovedbestyrelse.
Johanne Schmidt-Nielsens banken løs på regeringen skal mildne baglandet, men efter landsmødet venter hverdagen, hvor hun skal demonstrere, at hun er i stand til at levere varen. Skaffe resultater, der er røde nok til at tilfredsstille det frustrerede bagland.
Lige som regeringspartierne må blive enige om, hvad der er råd til at give Enhedslisten for at sikre mandat nummer 90. Ellers kan resultatet af konfrontationerne i yderste konsekvens blive, at Danmark får en ny regering &amp;#8211; under ledelse af Lars Løkke Rasmusssen.
</description>
            <author>Henny Christensen</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/hennychristensen/feed">Henny Christensen</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 08:18:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fagbevægelsen mangler medlemmer</title>
            <link>http://blogs.bt.dk/lottehansen/2012/05/02/fagbevaegelsen-mangler-medlemmer/</link>
            <description>Kommentar: Kære Harald. Hvorfor skal arbejderne være flippere sammen med dig?
Da Harald Børsting var ung, lyttede han til Røde Mor og Gasolin. Det fortalte han i går i sin første maj tale, som han havde fået lov til at holde, lige inden Helle kom på.
Det manglede jo også bare, det er LO, der officielt har inviteret til festen i Fælledparken, og så må man også bestemme, hvem man skal have til bords. Og Børsting havde afstemt sit budskab med Helle. Begge talte de om de unge, i øvrigt ligesom Villy Søvndal gjorde allerede på SFs landsmøde.
Der er sikkert mange unge, der stadig lytter til Gasolin, men om de lytter til Harald, er straks et større problem. For dengang hvor Harald og hans venner enten var flippere eller diskere, som han også fortalte i går, da havde fagbevægelsen også tag i de unge. Under oliekrisen blev de talerør for en generation af arbejdsløse samtidig med, at de havde fat i de danske lønmodtagere. Det var dengang, hvor LO leverede varen.
Den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere aftalte lønnen.
Det eneste krav var, at man ikke måtte sætte samfundet i stå.
Den model har år efter år sikret lønmodtagerne bedre forhold. I barske tider, hvor der ikke var mere løn at give af i slutfirserne, fik LO og deres fæller i bevægelsen indført pensionssystemet.
Det betyder, at den løn, der ikke var råd til at udbetale, den blev til en verdensberømt pensionsopsparing.
De Von And pengetanke med lønmodtagernes pension i, det er penge, alle gerne vil have del i. Så langt så godt.
For at blive i Gasolins optik, så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, Harald: Hvad gør I nu, lille du? Dine potentielle medlemmer lader ikke til at synes, at du og dine 70&amp;#8242; er venner skal belønnes for det, I har gjort. De flygter over til Løkke og de unge, som du så gerne vil hjælpe, de melder sig slet ikke ind i festen, og hvis de gør, så tager de den gule fest.
Én ting er, at Helle og Villy har lært, at det der med at love vælgerne alt muligt, det var ikke en god strategi.
Den er lidt sværere for dig. Du har det for alvor svært, hvis du ikke kan give lønmodtagerne bedre tider. Du fik svaret meget godt igen på Pia Kjærgaards kampagne imod østarbejderne.
Der har I gjort en masse, og det vil I blive ved med, sagde du, men er det nok? Du sagde også, at I ville være konstruktive til trepartsforhandlingerne.
Hvis I kommer igennem med kravet om, at man hurtigere kan optjene dagpengeret, så vil nogle også belønne jer for det. Men der, hvor du har en udfordring, er jo, at der ikke er mange penge at rutte med. Noget af det, der er regeringens hovedpine, er at få flere hænder på arbejdsmarkedet.
De hænder, regeringen gerne vil have derud, det er jo også mennesker, der ikke helt kan det samme, som dine medlemmer kan &amp;#8211; eller har papir på, de kan.
Vil dine medlemmer give plads til de nye hænder? Det kunne jo godt være, at de nye ind i mellem kommer til at lave noget af det arbejde, dine folk mente, de skulle lave. Vil I give plads uden at få noget igen? Og hvorfor skal man være medlem hos dig? Hvis man ikke kan huske Røde Mor?
Jeg ved godt, det er et fejt spørgsmål at stille her dagen efter 1. maj, men sandheden er, at hvis I også i fremtiden skal spille en rolle som innovator af velfærdsdanmark, så er du nogle 100.000 kammerater og et par gode idéer bagud.
</description>
            <author>Lotte Hansen</author>
            <source url="http://blogs.bt.dk/lottehansen/feed/">Lotte Hansen</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 08:54:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny regering ? ny politik?</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-01/ny-regering-ny-politik</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 00:53:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>»Vi kæmpede ikke for, at Helle Thorning skulle forære magten til Bruxelles«</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-01/vi-k-mpede-ikke-helle-thorning-skulle-re-magten-til-bruxelles</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 00:45:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børne- og undervisningsministeren vil granske ejerformer i dagtilbud</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/borne-og-undervisningsministeren-vil-granske-ejerformer-i-dagtilbud/</link>
            <description> 


Indretningen af dagtilbudsområdet er ændret væsentligt det seneste årti, hvor en række leverandører har fået mulighed for at trække profit ud af driften. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil nu igangsætte en udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet.
Indretningen af dagtilbudsområdet er ændret væsentligt det seneste årti. En række leverandører af dagtilbud har fået mulighed for at trække profit ud af driften, og der er blevet færre nonprofitleverandører. Derudover er der sket en betydelig stigning i antallet af tilskud til private pasningsformer, som ikke skal leve op til samme indholdsmæssige krav som dagtilbuddene.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini igangsætter nu en udredning for at få klarhed over de mange ejerformer og tilbudstyper. Udredningen skal afdække, om viften af dagtilbud og pasningsordninger i tilstrækkelig grad understøtter regeringens centrale politiske målsætninger på dagtilbudsområdet.
Formålet med udredningen er at sikre, at der igen kommer fokus på det vigtigste. Nemlig, at der skal være kvalitet i tilbuddene, og at valget af tilbud ikke skal afhænge af pengepungen, betoner børne- og undervisningsminister Christine Antorini:
 Der findes i dag mange forskellige kommunale og private aktører på dagtilbudsområdet. Med udredningen ønsker vi at få et klart billede af, om strukturen på dagtilbudsområdet understøtter høj kvalitet, nærdemokrati, forældreinddragelse og ikke mindst hindrer opdeling i a- og b-institutioner. Det vigtigste skal igen i fokus, når vi taler dagtilbud,  siger ministeren.
I udredningen vil blandt andet indgå erfaringer fra en undersøgelse af vilkår og rammebetingelser for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner, som er udarbejdet for det tidligere Socialministerium samt den foregående regerings 12-punkts-plan. Derudover vil en række af de væsentligste aktører på dagtilbudsområdet blive inddraget i udredningsarbejdet.
Udredningen forventes færdig i september 2012.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Sat, 28 Apr 2012 04:32:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Handicappede afliver myter</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-04-25/handicappede-afliver-myter</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 12:45:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Antallet af kommissioner boomer</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/CdF_mhTk8ss/</link>
            <description>Siden regeringen kom til magten for godt et halvt år siden, er der nedsat 29 kommissioner, udvalg og arbejdsgrupper. Det er mere end dobbelt så mange, som den tidligere VK-regering.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 21:42:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vælgere efterlyser rød kurs</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-04-20/v-lgere-efterlyser-r-d-kurs</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 20:31:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>CSR ? skab vækst på den gode måde</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/csr-skab-vaekst-pa-den-gode-made/</link>
            <description>Finanskrisen har påvirket både enkeltpersoner og virksomheder i alle lande verden over. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder har råd til det sociale ansvar, eller om den vigtigste opgave er at overleve. Hvis virksomheder skal opfylde de forskellige behov hos alle interessenter både geografisk og kulturelt, er virksomheden nødt til at opbygge en form for samarbejde med andre organisationer herunder regeringen, NGO´er, EU og civilsamfundet. 
Der skal fokus på vækst gennem ansvar og ærlighed og det kræver en ny ledelsesdagsorden. Der ligger således store muligheder for virksomheder i, at praktisere ansvarlighed over for virksomheden som helhed og dens dele, herunder mennesker og omgivelserne. Probana tilbyder i denne forbindelse, en helt særlig MasterClass uddannelse i Corporate social responsibility med fokus på mangfoldighed, ledelse, personalepolitik, værdier og forretningsetik samt produktudvikling.
Tilmelder du dig inden d. 20.04.12 giver vi helt ekstraordinært en rabat á kr. 10.000,- pr. person. Læs mere her http://www.probana.com/mccsr.ASP.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 06:30:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Økonomisk stress driver flere europæere til selvmord</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/-ITrQOwH4pQ/</link>
            <description>Det var 77-årige Dimitris Christoulas hensigt at skabe opsigt og debat, da han onsdag i sidste uge skød sig selv ved højlys dag foran det græske parlament midt i Athen og i et selvmordsbrev beskyldte den græske regering for at have »tilintetgjort alle muligheder for min overlevelse, som var baseret på en værdig pension, som jeg alene har betalt til i 35 år uden hjælp fra staten«.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 18:23:46 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

