De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et regioner og kommuner http://www.overskrift.dk Mon, 05 Dec 2011 22:05:06 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.krysser.dk/socialliberal/p708 Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største [...] Mathias Kryspin Sørensen Krysser.dk - En socialliberal blog Mon, 05 Dec 2011 15:02:12 +0100 http://www.krysser.dk/socialliberal/p708 Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største [...] Mathias Kryspin Sørensen Krysser.dk - En socialliberal blog Mon, 05 Dec 2011 15:02:12 +0100 http://folketidende.dk/anbragte-born-snydes-vigtige-samtaler I de fleste sager om anbringelse får kommunerne ikke informeret børnene om baggrunden for, at de skal anbringes. En fejlprocent på over 80 procent er ikke umiddelbart noget at prale af. Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når man kigger på kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn og unge. Ankestyrelsen har undersøgt problemet, og her fandt man fejl i mere end 8 ud af 10 sager. Undersøgelsen er lavet blandt 16 kommuner, heriblandt Lolland Kommune. læs mere Christina Oberschelp folketidende.dk Mon, 05 Dec 2011 13:02:00 +0100 http://folketidende.dk/anbragte-born-snydes-vigtige-samtaler I de fleste sager om anbringelse får kommunerne ikke informeret børnene om baggrunden for, at de skal anbringes. En fejlprocent på over 80 procent er ikke umiddelbart noget at prale af. Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når man kigger på kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn og unge. Ankestyrelsen har undersøgt problemet, og her fandt man fejl i mere end 8 ud af 10 sager. Undersøgelsen er lavet blandt 16 kommuner, heriblandt Lolland Kommune. læs mere Christina Oberschelp folketidende.dk - Familie Mon, 05 Dec 2011 13:02:00 +0100 http://folketidende.dk/anbragte-born-snydes-vigtige-samtaler I de fleste sager om anbringelse får kommunerne ikke informeret børnene om baggrunden for, at de skal anbringes. En fejlprocent på over 80 procent er ikke umiddelbart noget at prale af. Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når man kigger på kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn og unge. Ankestyrelsen har undersøgt problemet, og her fandt man fejl i mere end 8 ud af 10 sager. Undersøgelsen er lavet blandt 16 kommuner, heriblandt Lolland Kommune. læs mere Christina Oberschelp folketidende.dk Mon, 05 Dec 2011 13:02:00 +0100 http://folketidende.dk/anbragte-born-snydes-vigtige-samtaler I de fleste sager om anbringelse får kommunerne ikke informeret børnene om baggrunden for, at de skal anbringes. En fejlprocent på over 80 procent er ikke umiddelbart noget at prale af. Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når man kigger på kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn og unge. Ankestyrelsen har undersøgt problemet, og her fandt man fejl i mere end 8 ud af 10 sager. Undersøgelsen er lavet blandt 16 kommuner, heriblandt Lolland Kommune. læs mere Christina Oberschelp folketidende.dk Mon, 05 Dec 2011 13:02:00 +0100 http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/psykiatrien-behandler-langt-flere-born På blot tre år blev 44 procent flere børn behandlet i psykiatrien, mens udgifterne kun steg med 12 procent.  mere Redaktion Den Offentlige Sektor.dk Fri, 02 Dec 2011 13:17:55 +0100 http://journalisten.dk/danske-kommuner-nedlaegger-netredaktionen KL's uafhængige blad Danske Kommuner nedlægger netredaktionen. En af medarbejderne flytter til KL's kommunikation, der skal lave flere netnyheder. »Nu kan vi koncentrere os om at styrke bladets uafhængighed,« siger redaktør Tom Ekeroth til Journalisten.dk. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Thu, 01 Dec 2011 13:30:31 +0100 http://www.ftf.dk/regioner/syddanmark/artikel/aarsmoedet-i-ftf-region-syddanmark/ På årsmødet var der valg til bestyrelsen. Nyvalgt blev Line Gessø Hansen, Dansk Sygeplejeråd, som afløser Linda Rise, der udtrådte af bestyrelsen. På suppleantposterne var der følgende udskiftninger: Lars Jensen, Foreningen af Radiografer afløser Jørgen Nørris Christensen som suppleant for Line Gessø Hansen.Elisa Bergmann, BUPL afløser Kim M. Jørgensen som suppleant for John Johannessen.Per Schmidtke, Uddannelsesforbundet afløser Bernd Thomsen som suppleant for Leo Schmidt. Efter årsmødet konstituerede bestyrelsen sig: Formand: John Johannessen, Børne- & UngdomspædagogerneNæstformand: John Christiansen, Dansk SygeplejerådKasserer: Ulla Rosenfeldt, Kost- & Ernæringsforbundet Referat fra årsmødet følger snarest. FTF: Seneste Fri, 25 Nov 2011 11:03:00 +0100 http://www.ftf.dk/regioner/syddanmark/artikel/aarsmoedet-i-ftf-region-syddanmark/ Bente Sorgenfrey deltog i årsmødet d. 24. november 2011, hvor hun bl.a. talte om den landspolitiske... Generelt Fri, 25 Nov 2011 11:03:00 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4251 Den danske regering har meddelt, at rammen for EU's regionalpolitik bør reduceres væsentligt og ser i den forbindelse gerne, at midlerne i højere grad fokuseres på de mindre udviklede regioner på bekostning af de mere udviklede regioner, herunder Danmark. - Det er bekymrede, at regeringen ønsker at reducere midlerne til de regionale vækstfora. I en tid med økonomisk krise, er der også behov for investeringer til Danmark. Midlerne til finansiering af EU's investeringer i Danmark skal ikke ses som en udgift, men tværtimod som en smart investering i den fremtidige erhvervsudvikling, udtaler Gitte Bengtson, Danske Regioner. - Det afgørende er, at vi også i fremtiden får mulighed for at bidrage til genopretningen af den danske økonomi gennem målrettede investeringer i vækst og beskæftigelse via EU's regionalpolitik. Investeringerne har skabt job- og erhvervsinitiativer, vi ellers ikke ville have mulighed for at igangsætte, udtaler Kristian Wendelboe, KL. Ditte Staun: Forstærker underskudsforretning! - Ud over at forringe mulighederne for vækst og udvikling i udkantsområderne, så vil regeringens forslag øge den flere milliarder store underskudsforretning, som EU-medlemskabet er for Danmark. Vi betaler jo i forvejen over 10 mia kr. mere til EU årligt, end vi får tilbage i form af diverse ordninger, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU, som er byrådsmedlem og udvalgsformand i Skive Kommune. Læs mere hos Danske Regioner ? klik her! Folkebevægelsen mod EU Thu, 24 Nov 2011 13:08:37 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4251 Den danske regering har meddelt, at rammen for EU's regionalpolitik bør reduceres væsentligt og ser i den forbindelse gerne, at midlerne i højere grad fokuseres på de mindre udviklede regioner på bekostning af de mere udviklede regioner, herunder Danmark. - Det er bekymrede, at regeringen ønsker at reducere midlerne til de regionale vækstfora. I en tid med økonomisk krise, er der også behov for investeringer til Danmark. Midlerne til finansiering af EU's investeringer i Danmark skal ikke ses som en udgift, men tværtimod som en smart investering i den fremtidige erhvervsudvikling, udtaler Gitte Bengtson, Danske Regioner. - Det afgørende er, at vi også i fremtiden får mulighed for at bidrage til genopretningen af den danske økonomi gennem målrettede investeringer i vækst og beskæftigelse via EU's regionalpolitik. Investeringerne har skabt job- og erhvervsinitiativer, vi ellers ikke ville have mulighed for at igangsætte, udtaler Kristian Wendelboe, KL. Ditte Staun: Forstærker underskudsforretning! - Ud over at forringe mulighederne for vækst og udvikling i udkantsområderne, så vil regeringens forslag øge den flere milliarder store underskudsforretning, som EU-medlemskabet er for Danmark. Vi betaler jo i forvejen over 10 mia kr. mere til EU årligt, end vi får tilbage i form af diverse ordninger, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU, som er byrådsmedlem og udvalgsformand i Skive Kommune. Læs mere hos Danske Regioner ? klik her! Folkebevægelsen mod EU Thu, 24 Nov 2011 13:08:37 +0100 http://www.information.dk/285920 Det holder tilsyneladende aldrig op: Flere og flere kvælende regler; lovkomplekser, der ikke hænger sammen eller virker efter hensigten; yderligere indskrænkning af det kommunale selvstyre og nu Enhedslistens minimumskrav til bemandingen ude i daginstitutionerne. Siden Poul Schlüter (K) i 1980?erne har Christiansborg-politikerne talt varmt og længe om at afbureaukratisere, men for hver regering går det tilsyneladende lige modsat: Der strammes og strammes på kravskruen. Peter Mose Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 23 Nov 2011 21:58:02 +0100 http://www.information.dk/285920 Det holder tilsyneladende aldrig op: Flere og flere kvælende regler; lovkomplekser, der ikke hænger sammen eller virker efter hensigten; yderligere indskrænkning af det kommunale selvstyre og nu Enhedslistens minimumskrav til bemandingen ude i daginstitutionerne. Siden Poul Schlüter (K) i 1980?erne har Christiansborg-politikerne talt varmt og længe om at afbureaukratisere, men for hver regering går det tilsyneladende lige modsat: Der strammes og strammes på kravskruen. Peter Mose Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 23 Nov 2011 21:58:02 +0100 http://www.videndanmark.dk/wordpress/kan-kommuner-t%c3%a6nke-nyt/ Ja, det kan de – kommunerne, bl.a. i følge en ny bog fra icph med den forventningsfulde titel: Kommunal nytænkning. Men – og ja, der er et men. Nogle kommuner er bare gode til det, siger min kompetente kilde, mens det i andre kommuner er uhyggelig svært. Og det gælder vel for offentlige institutioner generelt. Hvis...Læs resten af dette indlæg » Bent Schou VidenDanmark weblog Wed, 23 Nov 2011 14:37:17 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/-LDouNuGmg0/ Af Irene Stelling De praktiserende læger afviser, at akut syge danskere kastes rundt mellem to forskellige systemer. Patienter er ikke kastebold, lyder det Sundhedsministeren truer nu landets... se mere på karrierekick.dk admin Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 23 Nov 2011 11:23:31 +0100 http://karrierekick.dk/?p=1021 Af Irene Stelling De praktiserende læger afviser, at akut syge danskere kastes rundt mellem to forskellige systemer. Patienter er ikke kastebold, lyder det Sundhedsministeren truer nu landets vagtlæger med et folketingsindgreb, hvis ikke de frivilligt går med til at blive lagt ind under skadestuerne. Men den trussel er helt overflødig, mener de praktiserende læger, der står for akutlægefunktionen. “Lægevagten i sin nuværende form har fungeret i 20 år, og i de 20 år er der ikke én dag, hvor lægevagten ikke har fungeret. Derfor skal man passe på med at lave noget om, der er så stabilt og velfungerende,” siger formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, til Newspaq. Sundhedsminister Astrid Kragh (SF) vil have, at det skal være slut med, at akut syge navigerer rundt mellem de forskellige systemer. Men det gør de heller ikke. Og især ikke hvis man indfører et system, hvor man først skal visiteres til skadestuen, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler, siger Henrik Dibbern. “Hvis vi indfører det system, sparer vi en masse ressourcer både i skadestuerne og i lægevagten, og det vil vi gerne i dialog med ministeren om,” siger Henrik Dibbern. Ifølge PLO-formanden er der nogle opgaver, som lægevagten er rigtig gode til, og nogle opgaver, som man er gode til at løse på skadestuen. Derfor skal man beholde to systemer. “Det, det gælder om, er at få sorteret folk det rigtige sted hen,” siger han og understreger, at lægevagt og skadestue ofte ligger dør og dør på sygehusene. I regionerne har politikere og embedsmænd længe presset på for at få integreret de to systemer. “Det er meget positivt, at ministeren tager fat på dette emne. Patienterne skal opleve, at der kun er én indgang til hjælpen. Det vil løfte kvaliteten, give en bedre service og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S) til Berlingske. admin KarriereKick Wed, 23 Nov 2011 11:23:31 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/AGJe1-iBtVU/ Af Oliver Batchelor Det skal være slut med, at akut syge danskere skal kastes rundt mellem to forskellige systemer, mener sundhedsminister Astrid Kragh (SF). Sundhedsministeren truer med indgreb mod... se mere på karrierekick.dk admin Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 23 Nov 2011 08:23:32 +0100 http://karrierekick.dk/?p=1020 Af Oliver Batchelor Det skal være slut med, at akut syge danskere skal kastes rundt mellem to forskellige systemer, mener sundhedsminister Astrid Kragh (SF). Sundhedsministeren truer med indgreb mod vagtlægerne Sundhedsministeren truer nu landets vagtlæger med et folketingsindgreb, hvis ikke de frivilligt går med til at blive lagt ind under skadestuerne. Det skriver Berlingske. Astrid Kragh vil have, at det skal være slut med, at akut syge navigerer rundt mellem de forskellige systemer. “Hvis det mod forventning ikke lykkes parterne at skabe grundlag for den nødvendige sammenhæng i akutindsatsen, vil jeg da overveje, om der skal tages andre værktøjer i brug,” siger hun til avisen. De praktiserende læger er stærkt utilfredse ved udsigten til at få frataget ledelsen af lægevagten, som i stedet skal administreres af skadestuerne. “Vi vil fastholde, at det er de praktiserende læger, som skal lede arbejdet i lægevagten, fordi det er den sikreste vej til at fastholde og udvikle kvaliteten af lægevagten,” siger Peter Magnussen, der er næstformand i de praktiserende lægers organisation, PLO, til Berlingske. Selvom vagtlægerne og skadestuerne ofte ligger dør om dør er de to systemer i dag uafhængige af hinanden. I regionerne har politikere og embedsmænd længe presset på for at få integreret de to systemer. “Det er meget positivt, at ministeren tager fat på dette emne. Patienterne skal opleve, at der kun er én indgang til hjælpen. Det vil løfte kvaliteten, give en bedre service og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S) til Berlingske. admin KarriereKick Wed, 23 Nov 2011 08:23:32 +0100 http://www.mathiaskryspin.dk/socialliberal/p2979 Læger der hver dag bruger tid på kontrol og administration i stedet for på at tilse patienter. Skolelærere der gerne vil bruge mere tid på undervisning, men i stedet må bruge tid på elevplaner, tests og rapportering. Og ansatte i jobcentrene der udelukkende beskæftiger sig med nye regler fra Christiansborg.  Vi har i Danmark verdens største offentlig sektor, men mange af pengene går til unødig kontrol og formålsløse administrative opgaver. Over 1.600 læger i Region Hovedstaden sagt fra over for det unødvendige bureaukrati. Samfundsøkonomisk skønnes det, at en reduktion i den tvungne kontrol og unødvendige dokumentation kan spare det danske samfund for langt over 13 mia. kroner årligt. Både for medarbejdernes skyld og for samfundsøkonomiens skyld bliver vi nødt til at reducere bureaukratiet i den offentlige sektor. Kampen mod bureakrati er ikke ny? Udbygningen af den offentlige sektor har kraftig forøget omfanget af kontrol og unødvendig administrative opgaver. Især siden 1980?erne har skiftende regeringer søgt at minimere omfanget af kontrol og regler i den offentlige sektor under slogans som ?Operation regelstorm? og ?Kampen mod bøvlet?.  Status i 2011 er dog, at f.eks. de danske dagpengeregler er ved at blive til verdens tykkeste bog med sine over 20.000 sider. Især siden år 2001 er antallet af nye love, regler, kontrolsystemer og unødvendig administration eksploderet. Krav om elevplaner i Folkeskolen, tidskontrol i hjemmeplejen og regeljunglen på dagpengeområdet – for blot at nævne et par eksempler – koster årligt de offentligt ansatte oceaner af tid og derfor samfundet masser af penge. ?, men i en tid med økonomisk smalhals og verdens største offentlige sektor må vi intensivere kampen. Siden 2006 har Danmark haft verdens største offentlige sektor, og derfor er der mere end nogensinde brug for, at vi siger stop og reducerer den unødvendige kontrol og dokumentation i den offentlige sektor. Undersøgelser har vist, at f.eks. lærere, socialrådgivere og sygeplejersker bruger en time om dagen på at dokumentere det arbejde de har lavet. Årligt bliver det til 60 mio. timer. En reduktion af den unødvendige administration og kontrol – bare for lærere, socialrådgivere og sygeplejersker - kunne spare det danske samfund for over 13 mia. kroner om året. De samfundsmæssige gevinster kan dog være meget højere hvis man på alle områder i den offentlige sektor vurderede hvor man kunne spare penge på unødvendigt bureaukrati. F.eks. bruger offentlige uddannelsesinstitutioner hvert år op imod 500 mio. kroner på markedsføring. Og her er altså også en oplagt mulighed for en besparelse. Mindre bureakrati vil ikke kun spare penge? Det høje grad af kontrol og unødvendigt bureakrati koster ikke kun mange penge i tabte arbejdstimer, men nedsætter også arbejdskvaliteten hos mange offentligt ansatte. Derudover, så forringer det den offentlige service. I skolerne betyder tvungne elevplaner og unødvendig administration mindre undervisningstid for lærerne. Og det kan forringe elevernes indlæring. I sygehusvæsenet betyder unødvendig administration mindre tid til patienterne for læger og sygplejersker. Og lægerne i Region Hovedstaden har nu fået nok. Derfor har over 1.600 læger indgivet et protestbrev om omfanget af unødvendig administration og kontrol i sygehussektoren til Region Hovedstadens ledelse. ?, men vil også øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte. Hvis man gjorde op med en stor del kontrollen og den unødvendige administration ville man øge arbejdsmoralen hos mange offentligt ansatte. Dette kunne betyde et fald i antallet af sygedage. Og dette kunne spare samfundet for mange penge.  Derudover ville man med mindre bureaukrati opnå store gevinster indenfor den offentligt støttede forskning hvor mange forskere i dag bruger mere tid på at konkurrere internt og søge penge til forskning end på at forske. Medarbejderne ved bedst… Selv om man kan afskaffe megen kontrol, så er det dog nødvendigt med en vis dokumentation. Undersøgelser har dog vist, at jo mere medarbejderne har været inddraget i at vælge formerne for dokumentation, i desto større grad oplever de, at dokumentationen af opgaverne på deres arbejdsområde bidrager til bedre service for borgerne. Derfor skal man ikke angribe det unødvendige bureakrati og kontrol oppefra, men nedefra. Man skal i højere grad sætte de overordnede rammer – især økonomiske – centralt, men lade det være lokalt bestemt hvor meget kontrol og dokumentation man ønsker. Man skal fra Christiansborg ikke detailstyre detaljerne, men blot fastlægge rammerne. … og derfor skal opgøret med bureaukratiet påbegyndes nedefra. Til forskel for tidligere tider, så skal man i videst mulige omfang forsøge at komme det unødvendige bureaukrati, og den ineffektive kontrol, til livs nedefra hos de medarbejdere der sidder og skal bruge tid på dokumentation og kontrol. Hvis man endnu engang forsøger at komme den unødvendige kontrol til livs fra højeste niveau med kommissioner, så vil det kuldsejle ligesom det har gjort siden 1980′erne. En ny tilgang skal være, at man sætter de overordnede økonomiske rammer, men at man så lader det være lokalt bestemt – i kommunerne, på sygehuset, på plejehjemmet, på den enkelte skole - hvor meget dokumentation og kontrol som ledelsen og medarbejderne ønsker. Kun på den måde kan vi reducere bureaukratiet, højne arbejdsglæden hos mange offentligt ansatte og spare det danske samfund for mange milliarder kroner årligt. Del indlægget Mathias Kryspin Sørensen Mathias Kryspin Sørensen - Folketingskandidat for Radikale Venstre på Fyn Tue, 22 Nov 2011 13:56:05 +0100 http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/supersygehuse-kan-give-stordriftsulemper Når regionerne bygger nye supersygehuse, er der en risiko for, at det ender med "stordrift-ulemper".  mere Redaktion Den Offentlige Sektor.dk Mon, 21 Nov 2011 14:15:18 +0100 http://bizzen.blogs.business.dk/2011/11/18/%c3%a6ldre-og-robotst%c3%b8vsugere-dumsparer-kommuner/ Spareiver i Billund kommune kan meget vel give bagslag for samtlige kommuner. Billund har nu fået ret til at kræve, at ældre i eget hjem selv anskaffer en robotstøvsuger. Kommunen sparer den del af hjemmehjælpens arbejde væk. Men ældres hjem er nok de mest uegnede til netop robotstøvsugere. Mange kommuner har appetit på den Billundske løsning, men den kan lede til modstand mod en senere helt nødvendig indførelse af robotteknologi, hvor den vitterligt vil være nyttig OG en hjælp for de svage. Der er solgt mange millioner robotstøvsugere verden over, med amerikanske Roomba som en af de mest solgte. De fleste købere er fornøjede over hjælpen, ikke mindst børnefamilier, men erfaringerne viser også, at ikke alle hjem egner sig til en robotten, der mest af alt ligner en curling-sten uden håndtag. “Udstillingsrum” bedst Robotstøvsugere egner sig bedst til de moderne hjem, hvor holdninger er “Less is more”. Få møbler, få løse tæpper, skjult ledningsføring og masser af gulv lige til at gå til. Det er ikke ligefrem typisk, hvad der karakteriserer ældres hjem. Mange ældre er desuden flyttet i mindre boliger, hvorfor der er endnu mere trangt. Billund kommune og de øvrige spareivrige bør i hvert fald være klar over nødvendigheden af at gøre de ældres hjem parate til robotstøvsugning (begrebet roombarization dukkede op netop om det arbejde). Før robotten flytter ind Det indebærer, at ledninger skal hæftes op på kanter/vægge, så støvsugeren ikke kløjs i dem. Gør kommunen det? Møbler skal måske omplaceres (og hvad siger den ældre til det?), så gulvarealet bedre kan klares af robotten. Er der kommoder, senge eller lignende i en højde, der inviterer til, at robotten kører fast under møblet, skal nogen (og hvem bliver det?) enten montere en højdesensor på selve robotten, eller der skal hamres et brædt el. lign. på selve møblet. Har den ældre person ægte tæpper eller andre tæpper med frynser, skal de inden støvsugningen helst foldes ind under tæppet. Skal de være der for evigt? Ikke grundigt nok Der vil også skulle efterstøvsuges visse steder, hvor robotten ikke kan komme til. Er der husdyr, kan det desuden være nødvendigt for hjemmehjælpen en gang imellem at køre over en ekstra gang for f.eks. at fjerne hår. Støvsugeren skal tømmes langt hyppigere end de traditionelle, og dens hjul skal holdes rene og funktionsdygtige. Den opgave vil næppe alle svækkede ældre kunne klare, så visiteringen må også tage stilling til den sag. Forstyrrer i lang tid Hvad angår de ældres trivsel, er det også værd at notere, at robotten tager længere tid om arbejdet end hjemmehjælperen, og den summer rundt på kryds og tværs i rummet, så den ældre skal være opmærksom på ikke at snuble over den. Det blandt årsagerne til, at mange ejere af robotstøvsugere først sætter dem i funktion, når de selv forlader hjemmet. For og imod Det var så problemerne. Nogle ældre vil garanteret se fordele i at slippe for at skulle have et fremmed menneske i boligen så længe, og i selv at kunne bestemme, hvornår der støvsuges. Men der vil også være andre ældre, som slet ikke trives med robotten. Spørgsmålet er, om de sætter robotstøvsugeren i gang, eller om de “drukner” i fnullermænd og snavs. Pengene Og så vil der være ældre, som synes at robotstøvsugeren er for dyr. “Jeg har jo en støvsuger!” Der antydes så hist og pist, at det næste bliver, at kommunen kan kræve en opvaskemaskine købt af de ældre, så hjemmehjælperen også slipper for den opgave. Hvordan ser miljøregningen ud for en opvaskemaskine for 1 person? Hvordan ser regningen for den ældre ud? Økonomien Der ER problemer med økonomien i kommunerne, og det er så let at udregne en business case, der viser besparelser for kommunen ved at erstatte hjemmehjælpere med teknik, men holder regnestykket på den lange bane? Mon ikke business casen blev langt bedre, hvis man skar i det evigt voksende lag af administratorer, kontrollanter og ledere. Det sker nok som det allersidste, men kan der ikke findes mellemveje i stedet for tvang? Findes der f.eks. rådgivning af ældre om, hvilke støvsugertyper, der er allerlettest selv at bruge? Det kunne jo samtidig blive et lille plus på motionskontoen:-) PS: Jeg ville selv elske at have en robotstøvsuger, men mit hjem er trangt, så bøvlet ville være for stort. Dorte Toft Bizzen - IT & Business Fri, 18 Nov 2011 14:31:01 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/jboye-artikler/~3/CWpX6aYRZPg/ I øjeblikket er mange kommuner ved at give deres hjemmeside et tiltrængt løft og der bliver investeret massivt i forbedret design og IT-platforme, især content management systemer. Desværre er markedet fortsat umodent og mange oplever en manglende sammenhæng mellem pris og kvalitet, når de køber ind. Siden 2005 har J. Boye arbejdet med kommunale hjemmesider, ... Janus Boye J. Boye Fri, 18 Nov 2011 13:29:18 +0100 http://knr.gl/da/nyheder/afskaffelse-af-kommuneskat-deler-vandene Og det med tvang er helt fint, lyder det fra Kommune Kujalleq, mens Qeqqata Kommunia stiller sig på bagbenene. Skatte- og Velfærdskommisionen anbefaler at afskaffe kommunernes ret til selv at udskrive skat og i stedet indføre en fælles landsskat. Det skal skabe større lighed og mindre bureaukrati. Tekst-TV brødtekst:  Kommunerne kan ikke selv finde ud af at skabe lighed imellem sig, derfor må Naalakkersuisut nu trække ligheden ned over hovederne på dem. Det er i al fald en del af baggrunden for at rejse debatten om at afskaffe kommuneskatten. Og det med tvang er helt fint, lyder det fra Kommune Kujalleq, mens Qeqqata Kommunia stiller sig på bagbenene. læs mere lkl KNR Nyheder Fri, 18 Nov 2011 12:47:33 +0100 http://schroeder.blogs.business.dk/2011/11/18/kommune-ramt-af-finansiel-tielst-katastrofe/ Velkommen tilbage til finansernes vilde vover - denne gang skal vi helt ud til kanten af kortet. Jeg afslører ikke for meget, når jeg røber at turen tager os langt ned i Alabamas kloakker, dybt ind i Farums økonomiforvaltning og helt ud til de brasilianske kaffeplantager. Vi begynder med et øresønderrivende økonomisk brag i det sydøstlige hjørne af USA sidste uge. Det lager af spekulative lån, som man lå inden med på rådhuset i Jefferson County, Alabama, detonerede og udløste den største kommune-konkurs i USA nogensinde. Regning: 20 mia. kr. Velkommen til et finansielt Tielst. Danske lokalpolitikere har god grund til at nærstudere ulykkesstedet. Mange af dem ligger selv inde med spekulative lån i form af komplekse finansielle derivater for trecifrede millionbeløb, der binder deres budgetter op på de globale markeders udsving i renter, valuta og råvarer. 3,8 mia. kr. har danske kommuner gamblet med i spekulative lån, der underminerer de lokale budgetter i en grad, så de nu forbydes. Det viste en rapport fra Indenrigsministeriet i sommers. Ministeriets embedsmænd sidder og skriver på en ny lov angående håndteringen af derivater i kommunerne. I lande som Italien og Storbritannien har den slags været forbudt i årevis. Historien om Jefferson County handler kort om at skaffe penge til at modernisere kloaksystemet, der blev ved med at flyde over, når himlens sluser fra tid til anden åbnede sig. Ideen til de spekulative lån kom fra finansfolkene i JP Morgan. Men lånene, der ellers var så smarte og billige, selvantændte og steg voldsomt i pris i 2008, da finanskrisen brød ud i lys lue og sendte uventede bevægelser gennem verdens markeder. Danmark har faktisk sit eget Jefferson County, Furesø Kommune, som politikerne kunne tage på ekskursion til, før de krydser Atlanten. For en gang skyld er det hele ikke Peter Brixtoftes skyld. Som et led i den økonomiske oprydning efter den detroniserede bykonge fik lokalpolitikerne hjælp af Merrill Lynch og Danske Bank, der udstyrede kommunen med et landets største arsenal af spekulative lån. Men som i Jefferson viste de smarte og billige lån sig hverken at være billige eller smarte. I foråret måtte man betale en regning på 300 mio. kr. for at komme ud af aftalerne. Den slags penge kan man trods alt betale mange pædagoger og sosu-assistenter for. Point for ærligheden til borgmester Ole Bondo Christensen, som selv var med til at indgå aftalerne i sin tid, da jeg talte med ham tidligere i år: “Når man ser på aftalerne, så er der jo tale om særdeles avancerede sager.  Jeg tror endda, at kursen på brasilianske kaffebønner på et tidspunkt var inde over beregningen af kommunens renter.” Åbenheden om de spekulative lån i danske kommuner er ikke overvældende. Men flere kommuner ligger inde med Farum-lignende batterier, som på indgåelsestidspunktet virkede som en indlysende idé, men som i dag er på vej til at blive forbudt på grund af de uoverskuelige risici, som de reelt udgør for budgetsikkerheden. Det er tid til en studietur for danske lokalpolitikere. Flyruter til Alabama? Der er desværre ingen direkte ruter, man skal over Amsterdam eller Paris. Men kære lokalpolitikere, book billetten nu, de omkring 4.500 kr. til billetten kan vise sig at være givet godt ud. Input og tips fra finansernes vilde vover modtages gerne ? mail mig på casc@berlingske.dk Casper Schrøder Pengene! - rapport fra finansernes vilde vover Fri, 18 Nov 2011 10:47:22 +0100