De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et rejseberetninger http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 17:01:50 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/franz-josef-glacier-og-fox-glacier I dag nåede vi videre til gletscher-området. Franz Josef er ikke så fremkommelig for tiden, pga. et stort hul i gletscheren, så vi kørte ret hurtigt videre til Fox Glacier. Her lejede vi os ind i en rigtig hyggelig lille lodge, da de lover voldsomt uvejr og regn i aften. Vi gik en god lang tur ud til gletscheren, i begyndende regnvejr, og derefter var det tilbage foran pejsen. :-) ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Sat, 26 May 2012 11:23:55 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/kaikoura Endnu en smuttur er gået videre til Kaikoura i dag, hvor vi bl.a. besøgte sælkolonien, har nydt lidt seafood og det gode vejr. På vej videre nød vi også udsigten til en flok legesyge delfiner.  ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Sat, 26 May 2012 11:05:47 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/masser-af-vingårde Vi har taget en smuttur gennem masser af vinområder fra Picton til Blenheim. Her bugner det med masser af hyggelige vingårde, området er mest kendt for deres Sauvignon Blanc. Vi gjorde stop til frokost ved Wither Hills i nærheden af Blenheim, hvor vi forsøgte os med vinsmagning. Herefter fik vi en lækker frokost, hvor vi smagte green mussels, området heroppe nord-østpå også er kendt for. ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Sat, 26 May 2012 10:59:45 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/golden-bay-abel-tasman-rabbit-island Vi har brugt et par dage længere nordpå, vi har været helt oppe hvor Farewell Spit starter, og været ude omkring Abel Tasman National Park. Her var der desværre mange veje der var ødelagt ar oversvømmelser, så vi nåede ikke helt derud. Tirsdag brugte vi det meste af dagen på Rabbit Island, hvor vi tændte op i grillen, og nød det dejlige solskinsvejr. Vi havde det meste af øen for os selv. Det var super lækkert. ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Sat, 26 May 2012 10:43:06 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/al-capone-og-15-par-sko-dag-16 I dag kom vi igen tidligt op, da vi skulle være ved Fisherman?s Wharf kl. 8.40 for at komme med en færge til Alcatraz. Vi havde heldigvis bestilt billetter i god tid, for der var totalt udsolgt for i dag. Så derfor tidligt ud af døren, kørsel med sporvogn i 20 min. og vupti stod vi i køen til færgen. Der var mange der skulle med, men med et årligt besøgsantal på 1 mio., skal der selvfølgelig også transporteres nogle turister frem ogtilbage.Turen over til øen tog ikke lang tid, men vi nåede da lige lidt morgenmad om bord på færgen. Der var en kort munter intro ved ankomsten, hvorefter vi gik op (intet i forhold til i går) til en kort filmvisning om øen. Derefter fik vi udleveret et ret smart høretelefon-sæt, som guidede os igennem fængslet. Det var super spændende at høre de indtalte historier fra tidligere ansatte og indsatte, mens vi gik langsomt igennem gange, fængselsceller, spisesalen, administrationslokaler, isolationsceller osv. Udsigten fra Alcatraz til San Francisco og de mange broer, herunder Golden Gate Bridge, var et flot syn. Det må have været hårdt for de indsatte, at have civilisationen så tæt på, og dog så langt væk. Rent faktisk kunne de ret ofte høre stemmer og latter fra fastlandet.Det overraskede os, at et så historisk kendt fængsel, faktisk ikke var større. I de knap 30 år det eksisterede var der kun omtrent 1500 fanger, der havde kortere eller længere ophold her. Der var ganske få flugtforsøg (det var trods alt umuligt at flygte fra fængslet), og et enkelt oprør, garneret med de sædvanlige slagsmål og mord. Selvfølgelig var det ret svært at komme udenom én af de mere kendte indsatte ? Al Capone, som tilbragte 4 ½ år på øen. Det fortæller lidt om, hvor hårdt det var bag fængslets mure, at en så hårdkogt forbryder som Al Capone, efter et forholdsvist kort ophold, var blevet totalt nedbrudt såvel psykisk som fysisk, da han kom ud. Efter sin løsladelse var han en skygge af sig selv, og døde allerede som 48 årig. En anden af datidens virkelig hårde nysere George ?Machine Gun? Kelly, sagde således om Alcatraz ?Nothing is worth this?.Alcatraz var en virkelig god og interessant oplevelse, som vi godt kan forstå er et must see.Efter Alcatraz var planerne ret frie, dvs. vi kunne tage dagen som den kom. Men det afholdt os selvfølgelig ikke fra at besøge Japantown (skuffende ift. Chinatown), hvor Bettina og jeg hver fik et kvarters traditionel nakke/skulder massage ?av. Vi gik til Haight-Ashbury kvarteret (hippie-kvarter) og Alamo Square, hvor der er det ene gamle victorianske hus efter det andet. Så havde vi også fået sight-seeing nok for i dag, og vi luskede tilbage til hotellet, godt ømme i stængerne. Bettina og Mille havde spottet et varehus med 200 butikker og restauranter, så det skulle selvfølgelig besøges. Magnus blev på hotellet med sin computer. Tilbage på hotellet efter endnu en tre timers shoppingtur kunne vi konstatere, at vi i løbet af turen p.t.har købt 15 par sko, primært Converse til venner og bekendte. Det kræver næsten en kuffert i sig selv.Den sidste gang kreditkortet glødede i dag blev på en vietnamesisk restaurant overfor hotellet. Kæmpe portioner, super godt lavet, og dejlig billigt.I morgen er det farvel til San Francisco for denne gang, og pilen peger nu på Highway 1 de næste par dage. Vi har ingen planer, eller hotel-reservationer ud over, at retningen er Los Angeles.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Sat, 26 May 2012 09:46:01 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/erslev/nordamerika/Canada/start Søndag den 27. majSå er dagen endelig kommet, hvor vi tager hul på den vildeste kør-selv ferie nogen af os nogensinde har været på. Forude venter 13.000 km rundt på det nordamerikanske kontinent plus det løse.Den planlagte rute ser således ud:http://goo.gl/maps/Lg3R ... erslev Travellog | erslev Sat, 26 May 2012 06:14:13 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/sarahiuganda/jjogsarah2012/Uganda/første-arbejdsuge-i-koboko Vi er nu blevet kastet ud i arbejdet for fuld kraft. Fire dage på hospitalet og vi er allerede velbevandrede i infektionssygdomme, børnesygdomme og alle de mange forhindringer det ugandiske sundhedsvæsen byder os.Dr. Musa som er ansvarlig (og eneste) læge på stedet var med os den første dag, men mente at vi sagtens selv kunne gå stuegang selv dagen efter. Og siden har vi egentlig ikke set meget til ham. Enten er han til møde, endnu ikke mødt eller på vej videre. I går var han nogenlunde til at få fat i, i dag har vi stort set været overladt til os selv. Så der løbes stærkt og hjernerne arbejder på højtryk. Heldigvis kan vi slå os sammen og diskutere patienterne med hinanden.Der har været både op og nedture; dag 2 var virkelig frustrerende fordi alle de fine planer der var blevet lagt for patienterne dagen før overhovedet ikke var blevet ført ud i livet. Spild af tid både for os, men i særdeleshed for de patienter der måtte vente 24 timer ekstra på behandling - ingen tvivl om at den forsinkelse koster liv hernede. Dag 3 var vi klar med et nyt princip som vi forsøger at holde os til: når der gås stuegang udføres behandlingen med det samme - på denne måde bliver ingen glemt og vi undgår forhåbentlig fatale forsinkelser. Desuden fik vi set alle indlagte patienter - noget der ikke var sket i længere tid så det ud til. Flere patienter havde i hvert fald journaler hvori der ikke var tilføjet et eneste ord siden indlæggelsen en uge før. De fleste af disse var dog friske og glædede sig bare til at komme hjem, så værre var det selvfølgelig ikke, men de fyldte nu godt i afdelingen der ikke ligefrem byder på oceaner af råderum i forvejen.Men vi fik ryddet op og i dag føltes det egentlig som om vi var rimeligt godt med - der var overblik over alle patienter. Ved nærmere optælling fandt vi også ud af at sygeplejerskernes estimat på 70 patienter nok ikke rigtig holdt. Dejligt for os, der pludselig så vores belægning skrumpet ind til, mere overkommeligt, omkring 35 patienter.For at give et indtryk af hvad vi konkret laver, får I lige et par patienthistorier fra det virkelige liv i Uganda.Farida, 1 år og 7 måneder: En lille bitte, underernæret baby på kun 5 kg trods sin alder med flere indlæggelser bag sig. Nu indlagt med malaria og en eller anden ukendt infektion, muligvis i hjernen. Pga. den dårlig tilstand blev Farida testet for HIV i går. Det kom ikke som en overraskelse at testen var positiv. Trods barnets elendige tilstand blev behandlingen forsinket 24 timer som beskrevet ovenfor. I dag er det endelig lykkedes at få alt behandling (malariamedicin, antibiotika og væske) gennemført og selv HIV-behandlingen ser ud til at komme i gang. Desværre er det nok for sent. Farida er virkelig dårlig med høj feber og ligger mest med lukkede øjne og gisper. Desværre kan vi ikke gøre andet lige nu end at vente, behandlingen tager jo den tid den tager, men der er nok ingen tvivl om at den er kommet i gang mange måneder for sent. Vi har ikke de store forhåbninger, men hvis hun er væk i morgen ved vi at vi i hvert fald har gjort alt hvad der var muligt for hende.Kenyi, 8 år: Indlagt med meningitis som hernede behandles med antibiotika én gang i døgnet. Det har den fordel at vi kan sikre os at han får behandling hver dag, hvilket bestemt ikke er en selvfølge. Desværre er han nok blevet opstartet i behandling så sent at han ikke kommer i gennem uden væsentlige følger. Han er blevet døv og muligvis også stum, men har i dag dog kunne stå på benene. Så vi er ikke sikre på hvor det ender og hvor stor en del af følgerne der er permanente.Aita, 3 år: For to uger siden var hans mor var ved at koge bønner, han leger ved siden af og kommer til at gå baglæns ind i gryden hvorved han får et stort brandsår på numsen, ned af begge lår og op over lænden. Han kan kun lægge på maven, men sårene heler pænt og bliver renset hver dag. Hans far var dog noget utilfreds på vores første dag; der havde de været indlagt en uge uden nogen form for behandling bortset fra på den første dag.Robert, 1 år: Indlægges med lungebetændelse, men sættes ikke i intravenøs behandling på trods af at han er ret dårlig. Moderen køber selv noget flydende antibiotika af en art, men det er uklart om hun giver ham den rigtige dosis. Vi ændrer hans behandling til intravenøs antibiotika og det går egentlig lidt bedre. Pludselig samles der en masse mennesker omkring hans seng, hvor hans bedstemor sidder med ham i armene. Ingen siger noget eller henter hjælp, men det bliver hurtigt klart at der er noget helt galt. Han er slap og trækker ikke vejret - efter forsøg på genoplivning giver vi op og familien pakker ham nænsomt ind og tager ham med hjem for at begrave ham i landsbyen.  Indtil nu har jeg mest været på børneafdelingen, derfor flest historier herfra. Mads og Jens Jacob er godt i gang på kvinde- og mandeafdelingen og stifter bekendtskab med HIV, tuberkulose, abdominale tumorer og en nedfalden livmoder i ny og næ. Om eftermiddagen er der dog brug for dem på børneafdelingen, for her indlægges en god portion børn hver eneste dag. De fleste har malaria og kan efter få døgn, men de skal jo modtages, have lagt venflon og sættes i behandling. Det er svært når køen bare vokser og vokser og man knap nok er færdig med at kigge til de allerede indlagte. Vi er meget spændte på hvordan afdelingen ser ud mandag morgen efter en weekend uden stuegang og en fredag der sluttede med at flere børn måtte deles om samme seng.   I vores fritid holder vi til på vores hotel, en lille oase med hver vores lille hus og dejlige udendørs arealer. Her spilles masser af kort, læses bøger og laves egen mad på vores indkøbte gasblus. De lokale synes vi er vældig sjove når vi køber ind på markedet og spørger ofte om hvorvidt vi kan lave mad. Når vi svarer ja, griner de bare højlydt og tror øjensynligt overhovedet ikke på os. Alligevel er vi blevet kendte ansigter her i byen hvor der ikke bor andre hvide (fraset en meget mærkelig, gammel englænder der pt. er indlagt på hospitalet med malaria og får den vildeste særbehandling. Selveste den øverste chef for sundhedssystemet i Koboko District går stuegang på ham og absolut intet er overladt til tilfældighederne), folk genkender os når vi går rundt i byen og vi har været på meget fint besøg på rådhuset hvor borgmesteren fra sin tronstols-lignende kontorstol bød os velkommen.Så vi er blevet rigtig godt modtaget og føler at vores arbejde gør en forskel for de patienter der indlægges på hospitalet for tiden. Vores ambition er at vi måske kan implementere et system der mindsker hyppigheden af forsinket behandling. Det er klart et af de største problemer hernede og måske noget der med lidt organisatorisk snilde kan løses. Vi har weekenden til at gennemtænke det, inden det går løs på mandag igen. Selvom der vist er lagt op til et par timers arbejde i morgen - bare lige for at være på den sikre side i forhold til nogle af vores patienter.   ... sarahiuganda Travellog | sarahiuganda Fri, 25 May 2012 21:27:42 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/indianerpigens-bryster-og-en-nedern-gåtur-dag-15 Bettina er ansvarlig for vores færd i San Francisco, hvilket stod krystalklart fra morgenstunden. Der blev sovet længe, og vi kom helt i strid med turens tidligere morgener sént afsted fra hotellet. Det havde vi nok også behov for. Første mål var de to bakker Twin Peaks, også kaldet indianerpigens bryster af spanierne, hvorfra man har en fænomenal udsigt over hele San Francisco, bugten og de mange broer. Med hjælp fra diverse venlige sjæle lykkedes det os, at komme frem til målet via, metro, bus og gåben. Vi var heldige med vejret, og kunne se hele ?pakken?. Vi blev dog ikke hængende så længe. For godt nok skinnede solen, men det blæste en pelikan, og med vores lidt forkerte tøjvalg, var det faktisk hundekoldt. Vi var ikke helt forberedt på "sølle" 20 grader og blæst ift. de temperaturer vi har været vant til. Vi har jo alle set film fra San Francisco, og godt nok set at der er lidt bakket, men tænkt mere over det har man jo som sådan ikke. Det gør vi efterfølgende. Vi skulle en anden vej videre fra Twin Peaks, og her ville det nok have været en fordel, hvis vi havde studeret kortet mere indgående før vi begyndte at gå. Vi skulle videre til Chinatown, men vi gik helt forkert. Og det er altså skidt i en ultra bakket by. Jeg lagde mærke til, at der et sted var et skilt, hvor gadens hældning blev sat til 17% -det er altså stejlt. Stemningen var nogenlunde i starten, men udviklede sig i samme takt som gadernes hældning. Magnus synes på et tidspunkt, at det var den mest nedern gåtur han nogensinde havde prøvet. Jeg var helt enig. Pludselig stod vi i bydelen Castro. Det var ikke umiddelbart et sted vi ville have valgt at se, men nu var vi her midt i bøssernes højborg. Det kunne man bestemt også godt se, og ikke alt var for børn, så vi fandt hurtigt en sporvogn, som kørte os til Fisherman?s Wharf. Det ville vi have set i morgen, hvor vi alligevel skal til for at nå en færge, men det blev så i dag. Fisherman?s Wharf er et must see i San Francisco. Det er et havneområde, som er ét stort gøglermarked fyldt med alskens butikker og dyre restauranter. Èn af de store attraktioner er søløverne på Pier 39. Det var ret underholdende, at følge deres forsøg på at sove, mens de kravlede hen over hinanden. Nu var vi sultne, og i dag gik vi efter pizza, og det fik vi. En kæmpefejl ikke at tjekke priserne først. De fire pizzaer med drikkevarer kostede 100 USD, hvilket var vores dyreste madoplevelse indtil videre på denne ferie. Vi fik en doggy-bag til resterne afvores pizza?er, for smides ud skulle de ikke til den pris. Doggy-bag?en landede senere i hænderne på et hjemløst par, som blev ovenud lykkelige for al den mad.Vi havde gået meget i dag, men vi synes alligevel, at vi lige kunne smutte igennem Chinatown på vej hjem. Det gjorde vi så, og med holdt i en del butikker med masser af plastic-ting, for vi frøs helt vildt i vores shorts og tynde overtøj, og havde brug for lidt varme. Chinatown er jo en sjov bydel bl.a. med mange forskellige butikker. Især deres madvaner er noget anerledes end vi er vant til, hvilket tydeligt kan ses i deres fødevare-butikker ? ting som tørrede gekko-firben, kan vi i hvert fald ikke købe hos slagteren i Frederiksværk. Bettina havde en lille speciel fabrik på programmet - en lykkekagefabrik. Den nåede vi lige inden lukketid. Vi fandt den i en superskummel gyde, hvor vi så, hvordan to gamle damer bagte kager på nogle maskiner,der sikkert var lige så gamle som dem selv. Lokalet var meget småt, men det lykkes de to damer at fremstille 20.000 kager om dagen! For 1 USD fik vi lov til at tage to billeder, så det gjorde vi. En sjov lille oplevelse. Og nu gik det så hjem. For vi var totalt gennemkolde, og trætte af at have gået rigtig mange kilometer i et bakket terræn. I morgen skal vi besøge fængsels-øen Alcatraz, og så må vi se, hvad Bettina så har fundet på.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Fri, 25 May 2012 10:22:45 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/napa-valley-og-kø-i-san-francisco-dag-14 Vi forlod nu de bugtede veje, bjergene, og ikke mindst varmen. Turens næste punkt gik ud mod kysten, og imod lavere temperaturer. På vores vej til San Francisco ville vi tage en times omvej igennem USA?s vinland nr. 1 ? Napa Valley. Utallige besøg i franske vinområderhar nok taget toppen af begejstringen over synet af vinmarker. Men hvor heldig kan man være. Napa bød sørme også på en outlet.Nogle timer senere, og favnen fuld af poser gik turen videre til vores hotel i San Francisco. En estimeret tur på en times kørsel. Altså når man har vejene for sig selv. Det havde vi ikke. Myldretid. Hold op hvor kan de placere mange biler på den samme motorvej. Kø så langt øjet rakte. De har en super god ordning der hedder Fasttrack ? et spor på motorvejen, der udelukkende er dedikeret biler med minimum 3 passagerer. Så vi drønede forbi kilometerlange køer i de 5 andre motorvejsspor indtil vi kom tættere på storbyen, hvor køens klamme hånd lagde sig om os ved et betalingsanlæg. Mange timer efter vi havde forladt Napa indfandt vi os på vores hotel.Vi havde lyst til italiensk aftensmad, og fik anbefalet en god én af slagsen (Rocco) i receptionen. Således tyngede af god italiensk mad kaldte sengen inden morgendagens strabadser.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Thu, 24 May 2012 20:58:22 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/guldgraverne-og-sheriffen-fra-mariposa-dag-13 Efter snart 2 ugers hårdt program med et bombardement af mange daglige indtryk, oplevede jeg her til morgen en hvis oprørsstemning. 3 af deltagerne på vores ekspedition havde et voldsomt ønske om pool fremfor mødet med én af verdens mest berømte nationalparker ?Yosemite National Park.Det var selvfølgelig ok med mig, men kedeligt at skulle tage til parken alene. Det endte dog med 4 deltagere på dagens ekspedition, men med ønsket (nærmere krav) om en forkortet udgave af mit program. Ærgerligt at skulle skære i programmet, da Yosemite trods alt ikke er en hvilken som helst nationalpark. Jeg måtte dog bøje mig for flertallet.Vi boede en times kørsel fra Yosemite Village, som er udgangspunktet for de fleste ture i området. Optimalt set ville jeg meget gerne have haft to hele dage i parken, hvor den ene skulle være gået til en af de længere vandreture i området ? ca. 21 km. Efter beskrivelsen ville man komme ud for virkelig mange naturoplevelser. Den anden dag ville jeg dedikere en god gang river rafting, som der er eminente vilkår for, men det blev altså ikke denne gang. Som nævnt havde vi en times kørsel, så af sted med os. Omdrejningspunktet for vores besøg i parken blev vand. Vi kørte længe langs en vild flod (Merced River), hvor river rafting blev udøvet flittigt, men i dag gik vi efter det vand der kommer højere oppe fra ?vandfald. Dem er der flere af i området, og de er altså ? igen - imponerende. Yosemite har en helt anden fauna end vi hidtil har set. Der er virkelig pang på de grønne farver, og kameraet blev igen brugt flittigt ? vi runder snart 1.000 billeder. Godt at man kan sortere i billederne.Første stop blev ved vandfaldet Bridalveil Fall. På afstand fik vi taget nogle gode billeder, men vi ville tættere på. Det kom vi også, men det var umuligt at tage gode billeder. Det var ligesom at stå i regnvejr, så vi listede af igen.Næste stop blev impulsivt, men overraskende spændende. Der var et skilt, hvor der stod Sentinel Beach, og vejen førte ind i en skov. Vi listede bilen ind i skoven, og kom frem til en ensom flodbred med en god sandbanke, hvor vi slog os ned. Vi gik ud i vandet, og fik pludselig den følelse som de gamle guldgravere må have fået. For overalt glinsede det af bitte små gule flager i sandbunden. Guldfeberen greb os, som den gjorde for mange før os for 150-60 år siden i samme område. Om det er rigtigt guld finder vi ud af, når vi kommer hjem, men om ikke andet fik vi hurtigt tiden til at gå med at grave efter lidt større klumper end de små flager. For dem skal man godt nok have mange af, før de får en hvis vægt. Måske er det også årsagen til, at de får lov til at ligge overalt i den flod. Vi har nogle bittesmå klumper med hjem. Er de ægte, dækker de næppe prisen på en lille is, men det var under alle omstændigheder en sjov oplevelse.Modvilligt tog vi videre mod parkens visitor center for at få nogle informationer om Yosemite. Her så vi bl.a. en kort film om parkens fødsel, og fik indtryk af, hvordan de første mennesker har levet i området for snart 8.000 år siden.Fra centeret gik vi et parkilometer hen til Yosemite Fall. Vandfaldet er med et fald på 739 m til dalen (Lower Yosemite Fall), hvor vi gik hen, det tredjehøjeste vandfald i verden. Det var bare et fantastisk syn. Vildt fascinerende. Magnus og jeg kravlede over stok og glatte sten, for at komme så tæt på som muligt. Og drivvåde fik vi taget nogle gode nærbilleder.Så var det slut med programmet. Vi fik lidt at spise, og vendte næsen hjem til hotellet. Kort før vi nåede hotellet, blev jeg belært af den lokale sherif fra Mariposa i, hvordan man forholder sig til fuld stop skilte, også når der ikke er en bil i nærheden. Jeg synes, det var lidt ligesom at stå og vente på, at det bliver grønt ved fodgængerfeltet på den jyske hede klokken tre om natten, hvor der ikke er en bil i miles omkreds.Nå, regler er selvfølgelig regler, men forbeholdt et dansk kørekort orkede han ikke at gøre mere ved det, og jeg slap for videre tiltale. Blot til almindelig info kunne Magnus fortælle, at vægten på verdens tykkeste mand i 1929, pånær 5 kg., svarer til nutidens gennemsnitsvægt på en amerikansk politibetjent.Poolen var derefter klar tilvores invasion.I morgen er destinationen så San Francisco. Jeg glæder mig til flad lige vej igen. For de sidste mange dages vildt snoede veje i bjerge, hænger mig efterhånden lidt ud af halsen.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Thu, 24 May 2012 20:09:06 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/mødet-med-general-sherman-dag-12 Ingen netforbindelse i Yosemite og dårlig forbindelse i San Francisco gav en forsinkelse på denne beretning.Kl. 10.00 forlod vi Comfort Inn & Suites, og vinkede farvel til den lille pool. Et kort men godt ophold.Vi skulle nu ud og se på verdens største træer. Kæmpe enorme træer og monstergamle. Og mon ikke. Parken var fyldt med gigantiske træer (redwood træer), som man på forhånd ikke kan forestille sig. Det var et godt tidspunkt, hvor der ikke var mange andre turister, men det har vi faktisk heller ikke rigtig været ude for andre steder endnu. Okay, der var en lille hindring ? vejarbejde, hvor der kun var mulighed for at komme igennem én gang i timen. Vi ventede i 20 min. Første stop i parken var ved Moro Rock. 400 trappetrin op ad en meeget smal sti hugget i klippen, for til sidst at stå oppe på toppen af en giga granitklippe, med et 360 graders synsfelt over Sierra Nevada bjergene. Mille og undertegnede synes, at der var lidt for langt ned, så vi havde det helt tilpas da vi stod nede ved bilen igen. Men vi måtte indrømme, at det trods rystende ben var en fantastisk udsigt, som man fik på toppen. Lige inden Moro Rock var vi kørt under/igennem et redwood træ der var væltet i 1937, og hvor man havde skåret en tunnel igennem træet. Den attraktion har fået det geniale navn ? Tunnel Log.Det er vist feset ind, at træerne er store og gamle, men lad mig understrege det med nogle data.I 1950 fældede man et 2200 år gammelt redwood-træ fordi det hældede lidt for meget. Man mener at et bestemt træ i Giant Forest måske er verdens største målt på volumen. Træet hedder General Sherman og er pt. 2100 år gammelt. Livvidden er 31 m, tykkelsen 11 m, men er ?kun? 84 m højt. General Sherman består af 1500 kubikmeter træ med en samlet vægt på ca. 1250 tons. Det er i øvrigt noget skidt at få en gren i hovedet ? i toppen har grenene en diameter på 2 m. Det er vel unødvendigt at nævne, at vi var en anelse overvældede af den gamle general, og parken som helhed.Efter denne store oplevelse var det så ud på landevejen igen. 3 ½ time senere, og et besøg i Wallmart og McD, landede vi på vores hotel i Yosemite ?igen med pool ? yes!Men intet internet ? æv.I morgen skal vi besøge den sidste af denne turs nationalparker ? Yosemite Nationalpark.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Thu, 24 May 2012 19:31:17 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/emilies/blueacademycyp/Tyrkiet/1-måned-som-guide-i-kusadasi-5-uge-væk-hjemmefra Tiden flyver afsted når man oplever nye steder, møder nye mennesker og er på arbejde!Ovenstående er bestemt også hvad jeg har tilbragt de sidste 5 ugers tid med.Det første 10 dage tilbragte jeg på Blue Academy på solskinsøen Cypern. Hér mødte jeg omkring 40 skønne mennesker, som alle havde drømmen om at blive rejseguider. Vi kom heldigvis også alle sammen ud på den anden side med et fint diplom, hvorpå der stod, at vi havde bestået BA, og nu var klar til at blive sendt ud i verden.Dagene gik med forberedelse til velkomstmøder, bustransfer, udflugter, undervisningstimer, lidt solbadning og lidt fest i Agai Napas gader. Sidste aften blev der afholdt "Goodbye party" hvilket næsten endte op med at jeg ikke nåede mit fly.Heldigvis havde jeg to søde skytsengle (Annika og Kent), som fik mig hevet ud af sengen og fik hjulpet mig med at lukke min 33 kg tunge kuffert samt skubbet den ned af utallige trappetrin, så jeg alligevel nåede bussen, på et hængende hår!Jeg er dem evigt taknemmelige! <3Efter en ca. 12 timers lang flyvetur (inkl. stop i Athen OG Istanbul) endte vi i Izmir lufthavn, hvor vores søde svenske Destination Manager tog godt imod os.De første par dage boede vi i hendes lejlighed, da vores egne lejligheder endnu ikke var klar til at flytte ind i.Jeg endte med at skulle bo sammen med den finske guide, Jasmin, i den "gamle" lejlighed, mens Luise og Kamilla trak de længste strå og skulle bo sammen med den svenske guide Johanna, i en nyrenoveret penthouse lejlighed. (Man kan jo ikke være lige heldig hver gang) Nu har jeg dog så småt vændet(?) mig til min lejlighed, eftersom jeg har fået gjort lidt rent i skabe og skuffer. Lugten af gammel menneske sidder dog stadigvæk i møblerne!Normalt har man som guide bare 1 uges oplæringstid, hvor man skal få styr på ALT, inden de første gæster ankommer med det første fly.Vi var så privilligerede at vores første gæster først ankom efter 2 uger, så vi har haft god tid til at lære byen, og alle vores hoteller at kende. Desuden har vi også haft mulighed for at afprøve alle vores udflugter, så vi er i stand til at rekommendere dem til vores gæster.  Idag er det onsdag, jeg har fridag, dog har jeg spenderet hele dagen på at læse op på, samt skrive noter til udflugten Efesos, som jeg for første gang skal køre på Søndag. Jeg er meget skræmt ved tanken, da jeg endnu ikke har 100 % styr på hvordan det kommer til at forløbe, eller hvor mange gæster jeg kommer til at have i ryggen. Det bliver utroligt spændende og udfordrende!Ugen igennem har jeg haft mine første transfere fra Izmir lufthavn til Kusadasi (3 i alt), derudover har jeg haft min første byvandring (velkomstmøde), så har jeg haft mine første service timer rundt omkring på hotellerne, og så har jeg siddet guide-online på kontoret. Alle faktorer i jobbet er spritnye for mig, så jeg er halvnervøs hver eneste gang jeg begiver mig på job. Dog prøver jeg at køre den prof. stil, så ingen bemærker at jeg er nybegynder med stort N!Jeg glæder mig ufatteligt meget til at jeg får styr på mit shit, og ikke skal rende rundt og spørge og gøre hele tiden! Men al begyndelse er svær, og Rom blev ikke bygget på en dag, eller jeg skulle måske hele sige Efesos!!!  Vi har fornylig ønsket feriedage, og min første ferie skal forhåbentlig tilbringes i mit 3. hjem Side, hvor jeg skal besøge Maja, som jeg arbejde sammen med sidste år. Det glæder jeg mig helt vildt til.Min anden uges ferie skal enten tilbringes i Kusadasi, med 7-kløvan eller min familie, alt afhængig hvad der passer. Det bliver forhåbentlig 2. uge i august.  Lige nu savner jeg meget alle dem der er langt væk! Især min mor.....Det er ikke altid let at være så langt hjemmefra! //Emilie ... emilies Travellog | emilies Wed, 23 May 2012 17:23:27 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/kasperpia/filippinerne/Filippinene/boracay-og-malapascue Så kom vi til Boracay efter 10 timers sejlads. På båden dertil blev vi hilst velkommen af al personalet og vi fik velkomst drinks, med andre ord blev vi behandlet som en konge og dronning. Jeg blev sku helt usikker og gik og grinede, gad vide om de troede vi var kendte:) Det viste sig bare, at vi skulle feteres, fordi vi havde bestilt luksussuiten til  skide 300 kr:):) Hold nu kæft en griner!!!!På Boracay fandt vi et hotel (Alice in wonderland) som lå på stranden, en 4 km lang, hvid, flormelis, pudder, ren strand. Den er kåret for 3 gang på 10 år som  en af verdens 10 flottest strande, bestemt ikke uden grund.. Vi var der i 21 dage, fik dykket LIDT og ellers bare slappet af. Om aften var der total gang i den. Fede barer,  chillout steder, super restauranter ( Her kunne jeg lide maden:):),der var også lækkere bagerier. Den ø mangler ikke noget.( Hold kæft der er uvejr lige nu) Nå men øen er super til 14 dages getaway, og romance. Hver aften var der bryllup på stranden, virkelig romantisk. Vi mødte også et par fra schweitz som vi hang ud med om aften. En dag endte det med at  de, Monique,Kevin og Kasper blev tatoveret:). Det så ud som om det gjorde ondt, så jeg sprang over:)Øen er super turistet især af coreanere. men det virker alligevel som om der er plads til os alle. Tænker dog at øen måtte have været helt outstanding for 20 år siden med knap så mange!!! Der er mange strand/gade sælgere, man bliver spurgt ca hver 5-10 sek om du vil købe,have bådtur,jetski eller alt muligt andet crap. Her er det perfekt med musik i ørene fra sin Iphone:):)Vi har desværre ikke snakket meget med de indfødte, for de prøver ALLE (ja jeg generalisere)at snyde dig, det er et helt forfærdeligt folkefærd. De fedter sig ind for senere at spørge om penge. Alt hvad de gør,er der en bagtanke med. Det samme gælder deres børn, de tigger og er pisse beregnede. De ligner børn, men jeg personligt er færdig med at behandle dem så sådanne. Jeg ved ikke om de kun er sådan på turist stederne, men det er der vi er mest pga dykningen. De er ikke blege for at bede dig om 130 kr. efter de har slæbt din kuffert 10 meter HALLO! og de var 3 om at trille den så det må jo så blive 390 kr. Jeg er glad for Kasper ordner alt med de indfødte for min toldmodighed er brugt. Jeg ender med at hidse mig op. Jeg nægter at tro på at vi er sådan over for vores turister back home!Nok om dem! Lige nu er vi rejst 10 timer for at komme til Malapascue. Det er en LILLE ø 3-4 timers kørsel nordpå fra Cebu. Først bil, så færge, så bus, dernest fly, så bil og tilsidst båd igen.GAB!! Især med 100 kg bagage! Denne gang havde vi fået et dykkercenter til at sørger for transporten, så vi slap for al bøvlet med de indfødte. Super! Sådan gør vi fremover, så vi slipper for skuffelserne.Øen her er såååååå stille og der er intet andet at lave end at dykke. Stedet er helt fantastisk en lille perle:). Vi har købt 10 dyk og skal være her en lille uge. Vi tog herop fordi stedet er kendt for sine thresher sharks. Vi stod op kl 04.30 man skal være tidligt ude for at se dem. Vi så dem:):):). De cirklede omkring os i 50 min smukt. Imorgen tager vi videokameret med og håber at få noget film af dem. De holder sig ca 5-10 fra os! Om natten har de været nede for at jage på 230 meter. Vi fanger dem på 22 meter når de kommer op fra dybet og skal på rensestation. De bliver dagligt renset for snask af små fisk på lave dybder:))Vi dykker, sover og spiser thats it!!Indtil videre har vi kun været på øer langt fra civilationen. Stederne er turistet og det giver ikke et indtryk af hvordan befolkningen også kan leve. Inden vi rejser til Bali den 11. juni snupper vi lige et par dage i Manila. Jeg trænger til fast grund under fødderne, kikke på butikker, skyskrabere og komme i biffen:) Jeg savner kinopalæet og popcorn i Lyngby:)::):) 4. mdr uden en ny film er sku hårdt.Mega afvænning eftersom jeg plejede at gå i biffen 2 gange om ugen. Jeg savner også vores mad. Jeg er ikke fan af deres. Maden ligger ude og de blander maden samme i en pærevælling. De spiser alt på koen, kyllingen og fiskene. Jeg er simpelthen for kræsen til det!!!!! desværre. Men de har is, orios, kartoffelmos,og gode kager super næring til kroppen:):):)Kasper derimod er ALT ædende heldigt for ham:). Han har også fået en kæmpe tattoo på hans højre arm,den er super flot. men det gjorde lidt nas:):)HEHE man må lide for skønheden;)Vejret her er fantastisk. Solopgangen og solnedgangen er flotte, fredfyldte, og super skønne. Vandet er blik stille, vi svæver henover det:) Om after hver dag er der lyn og torden omkring øerne men ingen regn. Det regner kun om natten!  Vandet er lige nu ca 30 grader, hvilket betyder at jeg ingen våddragt behøver, jeg er kun hoppet i en shorty for at beskytte mig lidt mod usynlige stikkende, brændnede jellyfisk og udspyttet firekoral. Under vandet er der fredfyldt og stille, det er så dejligt. I aften når solen er gået ned skal vi på natdyk. Det er helt andre dyr der kommer frem på det tidspunkt. Jeg syntes natdyk er lidt uhyggelige, vandet er bare sort og sigtbarheden logisk nok meget lille, men alligevel er jeg for nysgerrig til at lade være:):).Jeg er glad for at være ude og rejse, men jeg ved allerede nu at jeg glæder mig til at komme hjem til dk igen, for der hører jeg til. :) Vi har det simpelthen for godt!!Vi forlader øen den 27. maj og rejser til puerto princess for at tage til Tuppertaha på en uges liveeaboard  inden Manila og Bali. Vi ses hygge og hav det godt. Glæder mig til Basse,Tp og Berit kommer på besøg på Bali i august:):)Luv Pia ... kasperpia Travellog | kasperpia Wed, 23 May 2012 09:27:15 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/nelson Vi har brugt et par dage i Nelson, med masser af hygge og solskin. Vi har bl.a. været på Nelson Market, nydt vejret ved Tahunanui Beach, og lørdag aften spiste vi med Ians datter og hendes kæreste.  ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Tue, 22 May 2012 10:14:29 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/maruia-springs Vi er kørt videre via Lewis Pass, og har brugt eftermiddagen ved Maruia Springs, et lille sted med et par små varme svovlbade, fra naturlige kilder, lige ved floden, og med udsigt til sneklædte bjerge. Det var meget smukt.. Og vi havde badene fuldstændigt for os selv.. Det har sine fordele at rejse rundt i vinterhalvåret.. ;-) ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Tue, 22 May 2012 10:02:28 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/jepperogloui/malaysiaognewzealand/New Zealand/akaroa Vi er kommet godt afsted på vores roadtrip, og har brugt de første par dage ved Akaroa og resten af Banks Peninsula. Her har vi set den lille, hyggelige by Akaroa, som er en tidligere fransk koloni, derfor mange franske specialiteter, gadenavne osv. Vi har også set det meste af resten af halvøen, det indebar en masse smukke udsigter, flotte strande og bugter.. ... jepperogloui Travellog | jepperogloui Tue, 22 May 2012 09:58:29 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/swimmingpool-i-sequoia-national-park-dag-11 Efter en god nattesøvn ovenpå en varm og hård omgang i Dødens dal, var denne dag blot sat af til transport og afslapning. Foran os lå en biltur på 4 1/2 time, som under normale omstændigheder er "a walk in the park". Men flere dage med for lidt søvn og et hårdt dagsprogram ramte mig som et kølleslag. Jeg var bare træt, og vi måtte gøre flere stop undervejs end vi egentlig havde regnet med. Men ok, vi skulle heller ikke nå noget.Bortset fra det, var turen igen fyldt med et goldt og varieret landskab. Vi kørte forbi store sandområder med store sanddynger der mindede om Sahara, og tænkte på de stakler der i tidernes morgen har kæmpet sig igennem her, før der var noget der hed veje. Vi kunne herefter ane en ændring i landskabet til noget mere grønt. Vi kom forbi store plantager med oliven, appelsin/mandarin, og områder hvor landskabet var fyldt med olie og gas pumper.Det vi dog så allermest frem til var hotellets pool, som vi håbede var fyldt op. Det var den ! Det var båre dejligt :-) Efter lidt afkøling i poolen måtte jeg hanke op i min dårlige samvittighed og nappe en 1/2 time på hotellets løbebånd, mens tøserne plaskede videre i poolen, og Magnus, ja han slog sig løs foran sin uundværlige computer. Dagen sluttede vi af med et virkelig godt restaurantbesøg (Sequoia Cider Mill Restaurant), med super grillmad, lavet over et bål.I morgen kører vi længere ind i nationalparken for at se på store træer, og måske er vi heldige også at se nogle bjørne. Det var der et par af gæsterne på restauranten der fortalte, at de havde set.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Mon, 21 May 2012 09:31:25 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/cecilieogchristian_on_tour/driving_across_america/USA/sol-disney-og-dødens-dal Hej igen... Sidst vi skrev var vi kommet ind i centrum af LA efter vi havde været i Universal Studios. Dagen efter bestemte vi os for at tage det med ro og slappe af på stranden ud for LA. Vi tog ud til stranden midt på formiddagen, og solen stod højt på himlen. Men på vejen var vi lige en smut forbi Beverly Hills og se der hvor de rige bor. :) Nede ved stranden var det lidt blæsende så det føltes ikke så varmt. Senere på eftermiddagen vendte vi så snuden mod Disneyland, hvor vi fandt et fint motel i gå afstand fra forlystelsesparken. Om aftenen opdagede jeg(Christian) så at selvom det ikke føles så varmt ved stranden så bager solen og man skal have solcreme på. :) Det har så resulteret i at jeg på badsiden har uaftagelige hvide underbukser på. :) og det har jeg stadig :) Lørdag var vi så i Disneyland, og her var der mange mennesker. RIGTIG mange mennesker. Dagens højdepunkter var paraden af alle disneyfigurerne og selvfølgelig da Sille var oppe og få en krammer og billede med Fedtmule. :) Om aftenen vendte vi snuden mod Las Vegas og overnattede et par timer fra LA i en lille flække. Her fik vi ægte amerikansk mad på en Diner som så ud præcis som de gør på film. Vi bestilte en tallerken for 2 med en masse forskelligt kød, ris og beans. Det var rigtig godt, men i Danmark ville det ikke have været for 2 men 4 personer. Vi spiste ikke tæt på halvdelen, så vi fik en del med hjem i en doggybag. :)I dag søndag var planen egentlig at køre til Las Vegas, men vi valgte at tage en lille omvej ud i ørkenen, Death Valley. Det var et meget meget anderledes landskab end det vi ellers har stødt på i Californien, og her var MEGET MEGET varmt. Vi var oppe på 107 grader Fahrenheit (42 grader celsius). Efter turen igenne Death Valley var det midt på eftermiddagen og vi gjorde stop i byen Beatty. Her har vi så nydt varmen ved poolen og været ude og spise på byens eneste restaurant. :) Nu ser vi så filmen "Tømmermænd i Vegas" og gør os klar til imorgne hvor vi skal til VEGAS BABY!! :) Ses om nogle dagen. Kærlig HilsenCecilie og Christian ... cecilieogchristian_on_tour Travellog | cecilieogchristian_on_tour Mon, 21 May 2012 06:37:29 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/metmogoglene/usa_2012/USA/søndag-den-20-maj-2012 Søndag den 20 maj 2012Vi spiste morgenmad ved søbredden i dejligt solskin, og havde god tid til at slappe af og handle ind til lidt frokost i campingshoppen, samt til at tage vores morgenbad. Vi har jo brusebad i vognen, men har hidtil ikke benyttet det, fordi det var så nemt at bruge campingpladsernes faciliteter. Imidlertid ligger badefaciliteterne på den plads hvor vi bor nu, ret langt væk i forhold til vores RV - og så skal der mønter i (som vi aldrig har) for at få et varmt bad. Det fungerer egentligt ganske fint at bade i vognen.Vi smurte et par sandwiches, lidt mandler og æbler, og vand, så var vi klar til afgang med limousinen kl. 11:20. Første tog til Boston er 11:45 om søndagenVi stod af i Rugless, et par stationer før South St, og tog 3-4 stationer tilbage med den gule linie (subway) til endestationen; Forest Hill.Her skulle vi besøge en stor park (Arnold Aboretum) som oprindeligt var givet til Havard Universitetet i tidernes morgen, men da det jo er et universitet uden midler til at drive og holde så stor en park, med så mange forskellige træer fra hele verden, gav Havard de mere end 100 acre park til byen Boston, som i dag står for al vedligeholdelse af parken. Boston har så leaset parken til Havard for 1 dollar pr år, de næste 1000 år.Der var en gratis guidet tur kl. 13, som vi fulgte, og rundviseren var virkeligt vidende om alle de forskellige interessante træer vi så. Bl.a. så vi en Bonsai-samling, hvor den ældste bonsai var plantet i 1787 - utroligt, men det var også en minikopi af et kæmpetræ. Søndagen forinden, på Mors dag, havde der været et stort arrangement i parken, for at fejre de 100 forskellige sorter af syrener, som også er i parken, så vi havde troet at vi stadig kunne se og dufte de skønne træer. Desværre har det været et usædvanligt varmt forår i Boston, så de fleste af syren-træerne var allerede afblomstrede. Det må også være nu, at syrenerne blomstrer i Danmark.Vi tog subwayen til bydelen Cambridge, hvorfra vi skulle med båd og se Boston fra vandsiden. Nu kunne vi for første gang se skylinen - flot flankeret af de "små" engelske byhuse i forgrunden, ud til vandet. Vi kunne også tydeligt se alle de historiske bygninger vi havde set i går, da vi var på rundtur i bymidten. En flot sejltur i et dejligt solskinsvejr. Nu var klokken ved at være 18, og vi havde bestilt bord på en afgansk restaurant i nærheden. Den havde min kollega anbefalet, og det var bestemt ikke en vi ville have fundet af os selv. Restauranten hedder Helmand og er ejet af den afganske premierminster. Sikke en oplevelse, maden smagte himmelsk og betjeningen var fremragende og hurtigt. Boston er jo en universitetsby, så ved bordet ved siden af os fejrede man en ung pige, som åbenbart var blevet færdig med sine studier. I hvert fald bar hun en sort kappe, og jeg syntes der var noget Harry Potter over situationen. Men det er vel bare en tradition, ligesom når vi i Danmark ser unge mennesker med studenterhuer (det må vel snart være tid).Efter en god tyrkisk kaffe til dessert, skulle vi retur til Mansfield, og vi havde denne gang booket en taxi, som holdt og ventede, da vi kom ind med toget. Derfor var vi allerede på campingpladsen 21:35, hvor vi lige nu sidder og nyder aftenkaffen til frøerners kvækken.  ... metmogoglene Travellog | metmogoglene Mon, 21 May 2012 05:15:03 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/dødens-dal-dag-10 For pokker vi var trætte her til morgen, men the show must go on.Ud i bilen og afsted til det varme helvede - Death Valley, og et gensyn med Californien.Herfra skal lyde en stor tak til opfinderen af air-condition til biler. Jeg ved godt, at det er skidt for klimaet, men det gjorde vores tur i dag noget mere behagelig. De stakler der i gamle dage kom til Death Valley må have været gjort af noget specielt. Mange bukkede da også under for varmen, og det er fuldt forståeligt. Nu var det ikke super varmt i dag i forhold til de helt varme dage, hvor der i området Bad Water, som er det laveste punkt i USA -ca. 85 meter under havets overflade- er målt temperaturer på op til 58 grader, hvilket er det varmeste målt udenfor Afrika. Vi måtte i dag nøjes med 40 grader.Dagens tur understregede den mangfoldighed af naturlandskaber som USA rummer. Vi kørte fra det ene flotte udsigtspunkt til det andet -til stor glæde for Magnus og Mille. Dantes View, Badwater, Devils Golf Course (nej det er ikke en golfbane) og Zabriskie Point. Så var vi altså også mættede af udsigter for denne omgang.Det var varmt, så vi så frem til hotellets pool med stor glæde. Men ak og ve, den var ved at blive malet, så vandstanden var temmelig lav, ligesom vores humør. Øv. Humøret kom tilbage efter besøg på en kombi-restaurant af kinesisk og amerikansk mad . Det bedste mad vi har fået på hele turen. Merry Go-Round i Lone Pine -plus til den.Imorgen har vi en transport-dag, dvs. en køretur på ca. 4 1/2 time Sequoia Nationalpark, hvor der skal ses på træer.- Flemming  ... dyring Travellog | dyring Sun, 20 May 2012 10:40:09 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/familieturtilusa2012/usa2012/USA/billund-amsterdam-new-york ... familieturtilusa2012 Travellog | familieturtilusa2012 Sat, 19 May 2012 17:13:42 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/markogmia/californien/USA/ankomst-til-los-angeles-lufthavn-kl-0007 Vi ankommer til Los Angeles Lufthavn og skal finde ind til vores hotel. ... markogmia Travellog | markogmia Sat, 19 May 2012 14:27:51 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/markogmia/californien/Danmark/afgang-fra-kastrup-lufthavn-kl-0905 Turen går fra Kastrup Lufthavn mod Los Angeles. Vi tager dog lige et stop i Newark, New York inden. Her er der ventetid på 8 timer. ... markogmia Travellog | markogmia Sat, 19 May 2012 14:21:13 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/janusogline/rundrejse/Nepal/trekking Siden sidst har vi soerme vaeret et smut i New Delhi i Indien - dog kun i lufthavnen, men det var nu meget oplevelsesrigt alligevel. Line blev fx security tjekket i en lukket boks - hvorfor fandt vi aldrig ud af :)Herefter ankom vi til Nepal, hvor vi blev hentet af en meget flink mand i lufthavnen, som gav os velkomst toerklaeder paa rundt om halsen. Derefter blev vi koert igennem kaoset i form af koer, menneskemylder, cykler, biler osv. frem til hotellet i Thamel Kathmandu. Vi har oplevet den sande kultur af tiggere - en aften da vi var paa vej ud af supermarkedet, saa blev Janus naermest overfaldet af en tiggende mand, som ikke ville lade os komme ud - ikke saa behageligt, men vi overlevede det og fandt ud af, hvorfor der staar vagter i doerene i supermarkedet! I Thamel har vi vaeret oppe at se Swayambhu Monkey Tempel - som navnet maaske udtrykker, saa var der mange aber der (og tiggere). Men det var virkelig flot og stort for enden af en masse trapper stejlt opad :)Herefter er vi taget til Pokhara, som er en lille hyggelig by beliggende taet paa Himalaya bjergene. Herfra blev vi koert til trekking startpointet ved Nayapul beliggende i 1070 meters hoejde, hvorfra vi startede vores trekking i Annapurna omraadet i Himalaya bjergene. Vi havde en meget haard foerste dag, da ca. 90% af turen var stejlt opad af ikke saerlig vellagte stentrapper! Vi sluttede dagen i byen Bhan Thanti ca. syv en halv timers trekking, hvor vi var naaet en hoejde paa 2210 meter! Her oplevede vi det vaerste bjerguvejr om aftenen - taget rystede, vaegene rystede, bygningen rystede, vinduerne klappede, det blaeste, regnede, lynede og tordnede - vi var lidt bange! Naeste dag var lidt kortere pga. taage, saa vi sluttede dagen i byen Ghorepani i 2860 meters hoejde. Her moedte vi 3 canadiere, som introducerede os for udtrykket "pay it forward". Vi fulgtes med dem naeste morgen meget meget tidligt op til viewpointet Poon Hill i 3210 meters hoejde - nok den mest fantastiske udsigt over solopgangen og bjergene! Da vi fandt ud af, at vi ikke havde nok penge med til vores planlagte trek, saa maatte vi laegge turen om, og turen gik herefter nedad i stedet for videre op :) Vi havde dog stadig nogle helt fantastiske dage: fantastiske solopgange, udsigt, andre trekkere, aesler, koer, store lorte og nogle til sidst meget oemme foedder og ben efter 5 dages trekking da vi igen naaede Nayapul. Det hoejeste punkt vi naaede var 3277 meter over havets overflade, og vi er selv ret stolte af at kunne sige, at vi har vandret rundt i Himalaya bjergene!!! Pga, strejke i Nepal var vi lidt bekymrede for, om vi kunne komme tilbage til Pokhara - men vi var dog saa heldige, at der ankom en turisttaxa da vi naaede slutpunktet, saa vi fik mast os sammen med tre andre og kom godt tilbage til guesthouset i Pokhara :)I dag har vi oplevet noget vildt! Vi har vaeret ude at paraglide! :) Vi fik hver vores pilot, og havde den smukkeste udsigt over Pokhara by, soe og bjergene i baggrunden - virkelig god oplevelse! Og Line fik proevet at lave luft akrobatik! Janus fik det desvaerre daarligt, saa den oplevelse maatte han vaere foruden - stakkels ham! Efter Pokhara regner vi med, at turen gaar tilbage til Kathmandu igen - hvis altsaa vi kan komme til det for strejken :) Namaste!! ... janusogline Travellog | janusogline Sat, 19 May 2012 14:01:55 +0100 http://www.travelmarket.dk/travellog/dyring/californien/USA/las-vegas Klokken er blevet for mange til dagens beretning. Casinoet tog lidt for meget tid, så det bliver i morgen -hvis der er netforbindelse.- Flemming ... dyring Travellog | dyring Sat, 19 May 2012 12:00:37 +0100