Overskrift.dk seneste indlæg for tag: roadtrip

Overskrift.dk seneste indlæg for tag: roadtrip De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et roadtrip http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 19:01:10 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif Overskrift.dk logo http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Plant New York City 2012 http://www.plantcph.dk/blog/2012/05/22/plant-new-york-city-2012/ We were in New York attending Internet Week in May 2012, learning new things and getting creative fuel for future projects. We created this responsive website where we were feeding all our Instagrams, Foursquare check-ins and Tweets to give a picture of what happened and what we were up to. Check it out! Jacob Larsen Plant Blog Tue, 22 May 2012 12:49:55 +0100 New Orleans ? indtryk og gumbo http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/HsSYGrkI8Mc/ Forgæves tjek ind på motel, New Orleans Superdome, French Quarter og gumbo med to søstre. Der var masser af kørsel denne dag men også en masse indtryk og oplevelser.New Orleans – indtryk og gumbo René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 20 May 2012 09:11:51 +0100 I envy me.. http://nanabech.com/2012/05/18/i-envy-me/ Tre fra sidste år. Jeg sidder og læser og skriver nu her – men for præcis et år siden (og jeg ved det, for jeg har dagbogs-blog derfra) lå jeg på stranden i Barcelona. I over 30 grader! Jeg havde … Læs resten → nanabech nanabech Fri, 18 May 2012 13:46:46 +0100 Detox weekend i Sønderjylland #1 http://charlisblog.com/2012/05/17/detox-weekend-i-s%c3%b8nderjylland-1/ Jeg har været på detox weekend med min veninde Michelle i Sønderjylland. Først synes jeg at det var latterlig langt at køre, men egentlig elsker jeg at cruise og få talt de især store, lidt tunge emner man som veninder sjældent kommer i dybden med, når der er så kort tid og ungerne flagrer om benene om een. Så jeg blev hentet på adressen fredag eftermiddag og vi var tanket op med Joe & Juice som ligger i min ejendom. Det er ikke økologisk, til min store fortrydelse, men dog sundt og nærende. Vi havde det nye udgave af Skøn, da jeg sjældent får læst mine egne modeartikler ( mon det lykkedes i denne weekend) og ellers en masse blade, bøger, træningstøj og vanvittigt højt humør. Afsted det gik mod Sdr. Houstrup. Vi havde pitstop på Fyn, hvor jeg ikke kunne undgå at se og høre en meget tatoveret pige, som talte i mobil. Hun nærmest råbte at hun sku da ikke vidste hvor hun var og om hvornår hun ville være i Jylland, hvordan fanden hun skulle vide det….men efter en kort pause mente hun dog at hun måtte være i Jylland, da hun vist nok var kørt over noget vand med en stor bro…..Ja, ja, gu fanden er jeg Jylland, råbte hun. Men understregede at det sgu er svært at vide for en Amagerpige. Tillykke, tænkte jeg…når hun møder Lillebæltsbroen er hun nok bange for at være på vej til Tyskland eller måske England. Nå, vi susede videre og var lykkelige for at være meget langt fra Amager lorteøen, som det hedder blandt københavnere. Vi ankom hen af eftermiddagen i det smukkeste solskin til Christie´s Sdr. Hostrup Kro, hvor vi havde planer om afslapning, vanvittig god Detox mad og slankende og udrensende Bioslimming behandlinger. Har du fået smag for en weekend i afslappende rolige omgivelser og gerne vil gå all-in på at få renset lidt ud i din krop, så har du muligheden for at gå til den i gruppe af mennesker med ophavskvinden til Detox begrevet i Danmark, Pernille Damore. Forsættelse følger: Charline Skovgaard Charlis Blog Thu, 17 May 2012 18:59:43 +0100 Hot Springs National Park http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/qZ1bK6dHLF8/ Hot Springs National Park er ikke som nationalparker er flest. Den byder på varmt vand, giftige bly-behandlinger og andet godt for kroppen. Noget bl.a. professionelle baseballhold og andre sportsfolk har benyttet sig af.Hot Springs National Park René Frederiksen Roadtrips i USA Thu, 17 May 2012 12:00:58 +0100 Præsident Bill Clinton i Little Rock http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/o_t5978yRHA/ {lang: 'da'}Ovenpå en hyggelig omgang øl på The Flying Saucer aftenen før (som heldigvis ikke affødte de store tømmermænd) startede jeg dagen nogenlunde tidligt med et besøg hos tidligere præsident Bill Clinton og hans bibliotek. Cill Clinton Presidential Library Tidligere præsident Bill Clinton var fra Little Rock, Arkansas (født i hope, AR) og traditionen tro så opføres der et bibliotek på deres hjemegn når de afgår som præsident. Det er ikke et bibliotek i den forstnad vi kender det, fyldt med bøger til udlån. Det er en samling af alskens ‘indhold’ fra tiden som præsident og fungerer som et museum. Der er pt. 43 af disse rundt om i USA og det 44. bliver Barack Obamas, som kommer til at ligge ved Chicago. Jeg har været tæt ved et af disse før. Det var Abraham Lincolns i Springfield, Illinois. Der var jeg dog ikke inde i selve Library, men kun i besøgscenteret og det hus han boede i. Moderne præsident i en moderne bygning. Min generation husker nok Bill Clinton som værende den første rigtige ‘moderne’ præsident, som var populær i et bredere segment (specielt udenfor USA) end hans forgængere. Med Geroge W. Bush blev tiden skruet lidt tilbage igen og så har Barack Obama så taget gevaldig revanche. The Presidential Library er med til at vedligeholde Bill Clinton’s eftermæle. Allerede ved ankomsten ser man at han ikke var som præsidenter var flest. Bygningen ligner mere et moderne kust museum end noget andet. Den ligger lidt alene ned til floden så virker ikke helt malplaceret, men en gammel jernbane bro over floden viser tydeligt kontrasten. Fra biblioteket er der et godt view ind mod Little Rock og området imellem de to er udlagt til park hvilket binder det mere moderne River Market District godt sammen med Bill Clinton og hans eftermæle. The Oval Office {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 06 May 2012 10:24:10 +0100 Stille .. http://troldeungen89.wordpress.com/2012/05/05/stille/ Troldeungen Sweet Moments <3 Sat, 05 May 2012 12:21:29 +0100 One of my best travels! http://tatsworld.wordpress.com/2012/04/26/one-of-my-best-travels/ Today it was grandma day. They told that they are going to USA. My parents are going to USA in August!! On a Roadtrip. Lucky them! I have been in USA two times. The first time was a roadtrip with my family (mom and dad) and girlfriend. We were in N.Y, Chicago, Death Valley, San [...] tatbsh29 Tatianasblog Thu, 26 Apr 2012 23:19:17 +0100 200 øl i Little Rock http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/INslQ3lAwi4/ {lang: 'da'}Jeg havde udset mig Little Rock som destination for natten. Valget af Little Rock hang sammen med de to ting jeg skulle dagen derpå, men denne aften skulle jeg på The Flying Saucer og smage på god, amerikansk øl. Downtown Little Rock Jeg havde booket et værelse på Hampton Inn & Suites i River Market kvarteret i Little Rock. Oprindeligt havde jeg blot sat GPSen til at finde downtown da adressen på hotellet ikke fandtes i GPS’en, men der hvor jeg endte var ikke særlig downtown og jeg var glad for der stadig var dagslys. Jeg kunne huske hotellet lå nede ved floden, så jeg kørte nordpå og kom nu op i det man ville forbinde med downtown. Jeg skulle lidt længere end det og ned til River Market District som, på trods af en flod og en interstate til at lukke det lidt inde, skulle vise sig at være et rigtig lækkert område i Little Rock. Hotellet var min første rigtige ‘lidt lækre’ overnatning på turen, men ikke skræmmende prismæssigt – og så lå det godt i forhold til min plan for aftenen og dagen derpå. The Flying Saucer Der er nogle fede barer i USA og selvom man ofte kun forbinder englændere med det, så har amerikanerne nogle gode drikkevaner. Meget kan tilskrives deres mange store sports besættelser (football, baseball, hockey etc.) som er en utrolig social ting i USA og nydes på tværs af hold, byer og stater på barer som ex. The Flying Saucer. Der var både Monday night football og Final Four denne aften, så der var godt fyldt, på trods af, at det var en mandag aften. Jeg havde fundet frem til The Flying Saucer ved et tilfælde. Da jeg kiggede på mulige overnatningsmuligheder i Little Rock, så havde jeg kigget på google maps fr at se hvad der lå i nærheden. Der, med et cocktail glas ved siden af sit navn, så jeg The Flying Saucer og googlede stedet. Det var der jeg blev bekendt med deres enormt store udvalg af øl, så der skulle det være. Jeg satte mig i baren og blev introduceret til menukortet og hvordan det fungerede – og blev så gjort opmærksom på, at der var 3 dollar pint night, så (næsten) alt hvad de havde i hanerne kostede den nette sum af 3 dollars (hvis man regner med 4 – en i drikkepenge, så er det kun godt tyve kroner for en halv fad – og det vel at mærke af god, amerikansk øl). 200 øl for en tallerken Når man kiggede rundt i baren kunne man ikke undgå at lægge mærke til de mange tallerkner som udgjorde udsmykningen. Når man kiggede nærmere, så havde nogle af dem navne på. Forklaringen på dette kunne bartenderen fortælle mere om. For at gøre sig fortjent til at få sit navn op på væggen, så skulle man drikke 200 forskellige øl. Dog ikke på en gang. Man skulle registrere sig og så kunne man, 3 øl om dagen, samle de 200 øl sammen. Man måtte gerne drikke mere end 3 øl om dagen, men kun tre talte i regnskabet (på den måde fik de ikke kritik for denne form for kundeloyalitetsklub). Amerikansk gæstfrihed Næsten med det samme i baren mødte jeg den utrolige gæstfrihed, som jeg nyder i USA. Bartenderne er superdygtige og, indrømmet, fordi de også lever af drikkepenge, så er de meget bedre end i DK (og mange andre steder), men der er bare en godservice. Jeg havde taget min iPad med i baren for at skrive et indlæg eller to, men det blev der næsten ikke tid til. En meget snakkesaglig (og lidt beruset) ung fyr synes det var vildt at møde en dansker i Little Rock. Han var selv flyttet til byen nogle uger forinden og så gik han ellers i gang med sin livshistorie og hvad han ellers havde på hjertet. Han var ikke vant til at betale så meget for øl. Han kom fra en lille by med 800 indbyggere hvor man betalte under en dollar. Godt nok kun PBR, Miller og Coors, men stadigvæk. Han kom fra en familie med pange, men var blevet gjort arveløs. Han havde dog lidt på kistebunden og et godt arbejde. Nogle af dem havde han investeret i fremtiden. Han havde nemlig et lidt negativt syn på hvad der ventede USA som land. Han var overbevist om, at det kun var et spørgsmål om få år, inden det var hver mand for ham selv, så han havde indrettet en mini ranch i Mississippi hvor han havde plads til familien og kunne dyrke frugt og grønt til at leve af (lus alt det konserves hav var ved at opkøbe). Hele stedet var så pakket godt ind i højt hegn og pigtråd og så kunne han sidde på verandaen med et jagtgevær og holde vagt. Betegnelsen survivalist passede vist meget godt på ham. ved ikke hvor meget var fuldemandssnak, men han kørte lidt i samme rille, for en kvinde på den anden side af mig i baren havde også fået historien. Da hun lærte jeg skulle ned til New Orleans havde hun nogle gode råd (pas på, pas på og pas på). Hun havde boet der og set hvordan mange ting var blevet værre de seneste år. Jeg var med til at lukke stedet (heldigvis lukker det meste kl. 02:00 i USA) og gik tilbage til mit hotel. Havde en aftale med USAs præsident den næste dag, men han gik ikke af vejen for en god cigar, så det gjorde vel ikke noget jeg lugtede lidt af øl. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Wed, 18 Apr 2012 19:41:21 +0100 Gibson guitar og Highway 61 http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/7LAGuE6_S8g/ {lang: 'da'}Dagens mål var Little Rock, AR, men inden jeg forlod Memphis besøgte jeg Gibson og fik en rundtur og ruten til Little Rock gik via Highway 61 Blues. Gibson guitars i Memphis Umiddelbart vil man nok tro, at der er en sammenhæng mellem en musik-by som Memphis og en af verdens største guitar producenter, men faktisk er det lidt tilfældigt at det er endt sådan. Gibson startede i Kalamazoo, MI og lavede oprindeligt mandoliner. Gibson hovedkvarter ligger i dag i Nashville og de har fabrikker rundt om i USA og verden og altså også en i Memphis. Gibson ligger downtown, så man kan ikke undgå at se fabrikken hvis man bevæger sig rundt omkring Beale Street og FedEx Forum. Rundtur på Gibson guitars Der er guidede ture rundt på fabrikken. De tager mellem en halv og en hel time. Man må ikke tage billeder mm. derinde. I Memphis laver de elektriske guitarer i de modeller som er hollow og semi-hollow. På trods af, at det er et elektronisk produkt, så er der en del gammeldags håndværk i processen. Bl.a. bliver nogle af delene limet fast og eneste måde at klemme tingene sammen på er med bomuldsstof som bliver viklet rundt om hele guitaren. Det bliver bundet med håndkraft og skal have en hel bestemt stramhed, ellers fungerer det ikke og de må starte forfra. Det tager 3-4 uger at lave en guitar og de producerer 30-40 om dagen. Al produktionen forgår på samme fabrik. Noget materiale ankommer i halvfabrikata, men resten laves i Memphis. Bl.a. males og lakeres alle guitarer i hånden. De personer som indsætter al elektronikken er, udover dygtige til elektronik, også allesammen musikere som ved siden af loddekolber mm. har en forstærker stående hvor alle guitarer afprøves og testes inden de bliver godkendt. Gibson guitars up close Man får lov at holde nogle modeller undervejs i produktionen for at kunne se hvad der bliver gjort ved dem, men vil man holde det færdige produkt i hånden, så er det ude i butikken. Her er et bredt udvalg af de guitarer der produceres i Memphis, men også andre af deres modeller. Rigtig mange mennesker kommer forbi i løbet af en dag og jammer. Highway 61 Jeg valgte ikke den mest direkte vej til Little Rock. I stedet for interstates kørte jeg af Highway 61 på østsiden af Mississippi floden ned mod Clarksdale. Clarksdale betegnes som ‘stedet hvor blues blev født’. Byen udgør toppen af The Mississippi Delta og blues fans valfarter til byen og Ground Zero Blues Club. Den er i dag ejet af Morgan Freeman (skuespilleren) og jeg havde da også udset mig at kigge forbi -dog kun til frokost. Desværre var det mandag, så stedet havde kun åbent henover frokost og jeg nåede derfor ikke ned forbi. I stedet krydsede jeg Mississippi kort forinden ved Helena, et stykke efter Tunica. I Tunica stoppede jeg ved byens visitor center. Til dato det sejeste visitor center jeg har besøgt. En gammel jernbane bygning er blevet flyttet til stedet og er derefter indrettet som visitor center. Der er sat højttalere op udenfor som spiller på livet løs, så man er ikke i tvivl om, at man er nået til Blues Country. Indenfor er bygningens rough look bibeholdt og nogle supermoderne fladskærme med touch og iPad styrede guide-skærme passer på en eller anden måde godt ind. Fra Tunica krydsede jeg Mississippi over til helena og kørte videre af The Winding Roads via DeWitt over til Little Rock. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 15 Apr 2012 11:14:53 +0100 BB King og Memphis http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/fTuXEBF3gIc/ {lang: 'da'}Med Memphis skiftede musikken fra Country til blues og rock’n'roll. Fra Dolly Parton til Elvis og BB King. Man kommer ikke uden om Elvis i Memphis, men rigtig mange andre store kunstnere har sat sit præg på byen gennem tiderne. En af de helt store er BB King. Han startede sin karriere som radiovært i West memphis (i Arkansas på den anden side af Mississippi floden). Derfra gik det slag i slag og han fik sig en utrolig karriere. BB King Blues Club ligger på Beale Street i Memphis (og 4 andre steder i USA, bl.a. Nashville) og tager man på rundtur i SUN Studio, så får man også info med omkring BB King. Fra at have haft en utrolig solo karrierer så har han, specielt i sine senere år, holdt sig aktuel ved at spille sammen med nye og aktuelle bands, bl.a. U2. Her er de to BB king numre som jeg har med på Roadtrip Musik listen. Better not look down (fra soundtracket til Thelma & louise). When love comes to town (indspillet i SUN Studio i Memphis – dog ikke denne version, som er Live koncert i Australien). {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 15 Apr 2012 09:31:24 +0100 Gus´s Fried Chicken og Memphis indtryk http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/xlp-ZeofR-k/ {lang: 'da'}Gus´s verdensberømte Fried Chicken, pimpede biler, akrobatik i gaderne og blues i parken. Memphis har en masse små oplevelser at byde på. Kokosvand med choko-smag For at samle appetit gik jeg fra hotellet ned til Mississippi floden som løber gennem Memphis. På vejen købte jeg lidt koldt at drikke og når muligheden byder sig, prøver jeg gerne noget nyt. Det blev til noget jeg havde set flere steder i forskellige udgaver: Zico Coconut Water. Jeg valgte en chokolade som smagte af en tynd kop Bounty. Sikkert meget sundt, men ikke noget jeg ville køre en omvej efter. Sporvogne og riverfront i Memphis Memphis gemmer på på en masse hyggelige steder og oplevelser. Man kan se noget af byen fra sporvogn og der er god mulighed for at stifte bekendtskab med den legendariske Mississippiflod. Memphis er tydeligvis præget af udfordringer som forfald og fattigdom. Der er dog steder som aldrig går af mode og blandt nogle af de nye, høje glashuse langs floden er der investeret penge i renovering af nogle af de gamle bygninger, som er lavet om til lejligheder. Gus´s Fried Chicken – World Famous Jeg gik dog ikke hvileløst denne dag. Jeg havde udset mig et andet af byens legendariske madsteder: Gus´s Fried Chicken. Det ligger lidt væk fra Beale Street i et, på denne dag, dødt kvarter. Stedet er ikke særlig stort, men uhyre populært. Denne gang kom jeg dog så tidligt, at der ikke var problemer med at få et bord, og da jeg frit kunne vælge, så satte jeg mig så jeg kunne kigge ud i køkkenet. Gus´s Fried Chicken er kendt for, ja, fried chicken, så det skulle jeg selvfølgelig have. Kortet har ikke så meget andet at byde på end friturestegte ting, så jeg valgte fried pickles til forret. Det var ikke værd at sætte tænderne i og næste gang er jeg tilbage til fried green tomatoes som jeg synes smager meget godt. Til hovedret valgte jeg 3 stk. white meat. Det serveres med slaw and beans. Det skulle vise sig at meget mere end jeg kunne spise. Der er godt med kød på og var alt for meget for en utrænet kyllingespiser. Smagen var til gengæld god. Og på trods af, at det var lyst kød, så var det saftigt kød og ikke en kedelig tør oplevelse. Stedet summede af liv og der var en konstant strøm af folk som kom forbi for at hente take-out. Jeg fik en snak med min tjener som kunne fortælle at stedet er populært hos lokalbefolkningen pga. den gode mad og lange tilknytning til byen. De havde dog oplevet en stigning i ´turistbesøg´ som mit efter de havde været featured i programmer som Man v. Food (hvor jeg havde set dem) og Diners, Drive-in and Dives m.fl. Vilde fælge og blues i parken Fra Gus´s Fried Chicken gik jeg tilbage ned i byen og så den an i dagslys. Beale Street var allerede begyndt at summe af liv og var spærret af for trafik. Det udnyttede endnu en flok unge til at give lidt opvisning i deres akrobatiske kunnen. En ting jeg begyndte at bemærke i Memphis, var trenden blandt unge og deres biler. Flere gange så jeg denne form for pimping af biler. Typisk kørt af unge mennesker med stereoen for fuld udblæsning. Det var søndag men der var godt gang i den. I en lille park ved Beale Street var der live musik og nogle garvede rotter stod på den lille scene og fyrede noget laid back blues af. Selvom det var først på aftenen, så var der allerede en som havde fået til både gården og gaden og han var ikke bleg for at give den gas oppe foran scenen. Solen begyndte at nærme sig horisonten mens jeg gik rundt og nød den stigende stemning i og omkring Beale Street. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Thu, 12 Apr 2012 20:15:54 +0100 SUN Studio i Memphis http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/LrwI6TLjv1c/ {lang: 'da'}Kongen var ikke den eneste legende jeg hang ud med denne dag. I SUN Studio var det The Million Dollar Quartet. SUN Studio Efter Graceland tog jeg ind til Sun Studio på Union Avenue til en tur tilbage i tiden. Ligesom RCA Victor Stuido B, så er SUN Studio stadig et aktivt studie. Det er svært at tro når man ser de slidte lokaler og falmende detaljer, men der er tydeligvis en speciel lyd disse steder som musikerne stadig eftersøger. SUN Studio rundvisning Rundvisningen hos SUN Studio starter med lidt historie omkring hvordan studiet blev til og rock´n´roll. Oprindeligt var SUN Studio ikke et pladeselskab. Det hed Memphis Recording Service og selvom ambitionen var at optage up and coming blues og rock musikere, så blev det til flest kirkekoncerter og bryllupper til at begynde med. SUN Studio Million Dollar Quartet Der kom dog gradvis gang i forretningen og SUN Studio blev etableret. En masse store navne kom til og en række tilfældigheder spillede ind for at skabe nogle af de store øjeblikke i musikhistorien. Bl.a. den måde Elvis endelig fik sit gennembrud på og hvordan en ulovlig optagelse af The Million Dollar Quartet tilbage i 1950´erne endelig kom lovligt i handelen i 2003. Johnny Cash slagtrick på guitar Guiden havde et godt kendskab til musikken, menneskerne og historien og gav en super rundtur. Som en lille gimmick viste hun et trick flere musikere ? nok med kendt fra Johnny Cash ? benyttede i rockens ungdom. På The Grand Ole Opry måtte man ikke benytte slagtøj tilbage i tiden. Det blev betragtet som djævelens værk. Derfor fandt musikerne ud af, at få deres guitar til at lyde som et slaginstrument. SUN Studio souvenirs SUN Studio har en lille café og souvenirbutik tilknyttet og så kan man også komme ind fra gaden og optage sin egen plade. Som nævnt bliver stedet stadig benyttet i dag og bl.a. U2 har optaget der. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Tue, 10 Apr 2012 08:13:55 +0100 Elvis Presley og Graceland i Memphis http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/ZP3Cl-sCuOs/ {lang: 'da'}Der er ingen vej uden om Elvis Presley i Memphis så jeg brugte det meste af dagen med et gensyn med Graceland (besøgte det første gang til Elvis Week tilbage i 2006). Elvis Presley Boulevard Uden tømmermænd at sloges med, kom jeg op i god tid og kørte ud til Graceland. Der var problemer med internettet på hotellet, så jeg fik ikke den præcise adresse, men vidste det lå på Elvis Presley Boulevard, så den fandt jeg begyndelsen af og kørte derud af med taget nede. Det var den første rigtige sommerdag med temp over 25 grader, selv fra morgenstunden. Jeg havde heldigvis husket forkert mht. åbningstiden, så da jeg ankom kl 9:30, var jeg blandt de første i køen til billetter. Jeg gik all in med et VIP pass som gav adgang til alt og sprang evt. køer over og var blandt de første som kom ind i Graceland denne morgen. Hvis man kun er lidt interesseret i Elvis, så kan mindre godt gøre det. Her skal du dog vøre opmærksom på, at der kan være noget ventetid. Heldigvis kan man købe billetter til bestemte tidspunkter, så man ikke skal stå og svede i varmen. Inde i Graceland Turen rundt i Graceland foregår på egen hånd med en audio tur. Det er en super måde at opleve stedet, historien og ikke mindst Elvis på. Man kan gå rundt i sit eget tempo og selv bestemme hvor megen info man gider lytte til. Man kommer rundt i store dele af huset, kontorer og garager i baghaven, fitnesslokalerne (som nu huser rigtig mange af hans guld og platin plader samt nogle kostumer) og ikke mindst gravstedet hvor familien ligger begravet. Elvis´ biler og fly Udover Graceland er der en række andre udstillinger så som Elvis biler og hans fly. Der er også en række mindre udstillinger som nok er for de mere hardcore Elvis fans. Det er udstillinger som går tæt på bl.a 68 comeback koncerten og en udstilling dedikeret til den dokumentar der blev lavet om Elvis returneren til live koncerter efter 13 år. Grædemuren ved Graceland En ting man ikke må glemme er at kigge nærmere på den mur som omkranser Graceland. Der er skrevet hundredetusindevis af hilsner på den gennem årene. Jeg skrev selv tilbage i 2006 til Elvis Week, men havde glemt noget at skrive med denne gang. Peanutbutter and banana sandwich Noget jeg huskede denne gang var, at spise en af Elvis´ livretter: Fried peanutbutter and banana sandwich. En kombination af høj varme og kvælende fugtughed (og måske lidt glemsomhed) gjorde at jeg ikke fik den smagt sidst jer var her. Det er på ingen måde en kulinarisk oplevelse og jeg spiste heller ikke op. Smage er ok men konsistensen er ikke noget jeg er vokset op med, så det overlader jeg til amerikanerne. Blot for at gå helt amok i kalorier bestilte jeg også en gang chili cheese fries. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 08 Apr 2012 14:14:39 +0100 Ribs og akrobater på Beale Street i Memphis http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/F2VN3IlgC8s/ {lang: 'da'}Jeg ankom til Memphis sidst på dagen. Havde booket et hotel til en fornuftig pris og som stadig lå i gå afstand til Beale Street og nogle world famous ribs. Bedste ribs i Memphis Jeg havde to aftener i Memphis, så jeg valgte at tage den lidt med ro og se tingene an – og der var rigeligt at se på. Men først besluttede jeg mig for at prøve nogle af de bedste Ribs man kan opdrive i Memphis på Charles Vergos’ Rendezvous (jep, de er fra Man v. Food). Restauranten ligger godt gemt i en baggyde og nede i en kælder og selvom jeg havde google mappet den, så ramte jeg den forkerte baggyde første gang – men kunne så bare følge duften af bbq og røg. Der var pænt mange mennesker som stod i kø da jeg kom. Heldigvis var jeg kun mig selv og var villig til at sidde i baren, så jeg kom til med det samme. Som så mange andre amerikanske restauranter, så har de en masse retter at byde på, men første gang man besøger stedet er der kun en ting man bør bestille: Full Order. Det er ni ribs med fixings (coleslaw og beans). De ribs man får på Rendevouz er dry rub, så de har ikke ligget i flydende marinade eller blevet penslet. Det gør dem ikke tørre eller kedelige og selvom der er to slags hot sauce på disken man kan prøve, så anbefaler tjeneren når han servere dem, at man skal prøve dem uden først. Jeg gjorde som tjeneren sagde og gik ombord i mine ribs både uden og med hot sauce (den milde). Namme-nam. Beale Street i Memphis Efter at have lagt en god bund gik jeg om på Beale Street. Lydsporet var nu skiftet til blues og rock og ganske som i Nashville, så var der bar efter bar med live musik og masser af mennesker i byen. Beale street er ikke lige så lang eller bred som Broadway i Nashville, så det here er lidt mere kompakt og intens. Det er nok også derfor gaden er spærret af så man kan gå rundt over det hele. Publikum havde ændret sig en smule fra Nashville. Folk virkede mere fulde og der var flere unge mennesker. Der var til gengæld også politi i massevis. Underholdning på Beale STreet i Memphis Det var ikke kun indenfor man kunne høre musik. Der var et lukket arrangement i en park hvor man kunne høre musikken fra og så var der gademusikanter som gav den gas (og måske håbede på at blive opdaget ved lejlighed). Der var ikke kun musik som underholdning. Gadeartister ser ud til at være det helt store i Memphis. Her er en flok meget talentfulde unge mennesker som brugte et stort stykke af Beale Street til at underholde (og tjene lidt penge). {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 08 Apr 2012 04:33:43 +0100 Put some gravel in my travel http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/EIqguz-omwI/ {lang: 'da'}Fra Nashville forlod jeg den koncentrerede country del af turen og bevægede mig over mod Memphis, Blues og Rock´n´Roll. Jeg havde, som skrevet, valgt en indirekte vej til Memphis for at slappe lidt af, komme ned i gear og rigtig begynde ferien. En af de countrystjerne som har illustreret netop dette i en sang er Rodney Atkins. Hans sang ´Take A Back Road´ handler om lige præcis det, at komme væk fra byens stress og jag. Selv delen med ´…put some gravel in my travel…´ nåede jet at opleve, da jeg kørte lidt af den gamle Natchez Trace Parkway. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Thu, 05 Apr 2012 14:19:13 +0100 BBQ frokost og Natchez Trace Parkway http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/O9S2jkNvjP4/ {lang: 'da'}Overraskende bbq frokost med live musik og idyllisk og afslappende tur ad Natchez Trace Parkway syd for Nashville. Farvel til Nashville Inden jeg lagde Nashville bag mig, fik jeg de sidste indtryk med i dagslys. Byen har nok af sjov til et par dage, men jeg skulle videre for at holde mit tiltænkte program. Væk fra interstates Lært af turen til Nashville, med al den kø, og fordi Interstates er kedelige (de fleste) så havde jeg udset mig at noget af strækningen overtil Memphis skulle gå via Natchez Trace Parkway. Jeg kørte derfor hurtigt fra Interstaten på vej ud af Nasville og sigtede mod Leipers Fork som begyndelse på Parkway. Historiske Leipers Fork Jeg ankom til Leipers Fork idt efter frokost, så jeg valgte af tage mig en frokost i den historiske del af byen (som stort set også er den eneste del af byen). Der var et sted på hver sin side af vejen. Først havde jeg stået og kigget ind af vinduerne på den ene, som var en diner med semi real look fra 50´erne. Det andet sted så jeg lidt an på afstand. Det lignede blot en købmandsbutik, men folk sad udenfor og spiste. Blandt dem en masse bikere. Det er som regel et godt tegn på et ordentligt måltid – og det fik jeg. BBQ i Leipers Fork Jeg blev noget forbavset da jeg trådte ind ad døren. Hvad jeg ikke havde kunne høre ude fra, var at der var live band på scenen. Derudover så var det et vaskeægte bbq sted med pulled pork, pølse og bbq chicken + all the fixings. Jeg valte en ´meat and two´som er kød plus to tilbehør. Pulled pork, hashbrowns og baked beans. Nammenam. Maden nød jeg mens bandet spillede løs af diverse covernumre. Mellem pauserne pushede de deres CDer til at financierer deres levebrød, som var missionering. De rejste rundt i verden og udbredte guds ord. Ikke overraskende på disse kanter (Nashville er hvad man populært kalder spændet i bibelbæltet). Jeg havde allerede købt en CD aftenen før på en aller ande bar i Nashville, så ikke mere af det til mig. Oftest lyder de optrædende bedst live. Natchez Trace Parkway Fra Leipers Fork drejede jeg ind på Natchez Trace Parkway. Det er næsten ved den nordlige start. Ruten strækker sig 444 miles syd på til byen Natchez i det sydlige Mississippi. Det er ikke en spetakulær rute, men en blødt svungen rute som bugter sig gennem skove og dale med noge udkigssteder hist og pist. Ruten er lukket for kommerciel trafik og det er langt fra den hurtigste vej fra a til b, så der er ikke megen trafik på den. Det gør det til en afslappende køretur og havde det ikke været for dårlige vejr som jeg på vej ned imod, så havde det været oplagt at køre med taget nede hele vejen. Jeg fik dog kørt lidt på den rigtige måde med min cabriolet. Specielt på noget af den gamle strækning, hvor man kan køre via en grusvej gennem skoven kommer en cabriolet til sin ret. Jeg mødte som sagt ikke så megen trafik, men det der er er selv kommet for at nyde køreturen og omgivelserne, hvilket denne dag var mange bikere (de holdt typisk til i klynger under broerne når det regnede), cyklister og ikke mindst en Corvette klub som var ude og nyde deres maskiner. Uvejr på vej mod Memphis Natchez Trace Parkway kører den rigtige retning mod Memphis et stykke af vejen, men man er nødt til at dreje af på et tidspunkt. Jeg valgte retning mod Waynesboro og videre mod Savannah og Memphis. Det var på den strækning jeg ramte det uvejr jeg skrev om forleden. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Thu, 05 Apr 2012 03:58:22 +0100 Varsel om kraftigt uvejr http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/ZabOMkQw7ts/ {lang: 'da'}Tidligere i dag ramte en tornado Dallas / Fort Worth. Bæltet af uvejr strækker sig helt op til hvor jeg er og der har jævnligt været advarsler på radioen i dag om tornadoer og haglbyger som kan lave skade. For tre dage siden ramte noget af dette uvejr min rute og det er lige en tand vildere end man er vant til fra DK. Jeg holdt ind da regnen var blevet så kraftig at jeg ikke længere forsvarligt kunne køre videre. Kort efter jeg holdt ind begyndte det at hagle. Ikke de små knappenålshoved størrelser man kender fra DK, men derimod hagl i størrelse op til en to-krone. Et par af dem var store nok til at lave bitte små buler i køleren på min bil og det var meget støjende at sidde i en bil med kludetag. Her kan du se et par videobidder fra uvejret. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Wed, 04 Apr 2012 05:05:33 +0100 Country Music Hall of Fame i Nashville http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/irVCigwcjSU/ {lang: 'da'}Jeg havde kun en nat i Nashville, så jeg skule begrænse mine tømmermænd en smule, for at få noget ud af dagen derpå. Country Music Hall of Fame and Museum Jeg valgte at bruge formiddagen på en oplevelse jeg havde fået før, nemlig Country Music Hall of Fame. Det meste var som jeg huskede det, men noget af udstillingen ændres periodisk, så der var nye input at få. Selvom country Music ikke står øverst på din iPod playliste, så kan det godt være et besøg værd. Museet er nemt overskueligt på tre etager og starter tilbage i tiden hvor country blev født og langsomt tilføjes personligheder som de fleste kender til. Personer som Johny Cash, Elvis, Dolly Parton, Taylor Swift, Shania Twain m.fl. Fokus er mest på country, men nogle af de ting man får at vide har haft lige så stor indflydelse på andre musikgenre og så er der i nyere tid flere kunstnere som favner flere genre og fanskare. Der er tre ting til oplevelsen på Country Music Hall of Fame and Museum. Først of fremmest museet, dernæst Hall of Fame. Hall of Fame Konceptet Hall of Fame er meget udbredt i USA og man finder et for rigtig mange ting. Har selv været i Rock´n´roll Hall of Fame i Cleveland, OH, men det begrænser sig ikke til musik. Det er også mange for sport. Besøgte Golf Hall of Fame i Florida for nogle år tilbage. Det i Country Music Hall of Fame er for, ta-daa, countrymusik artister. Der indlemmes kun en lille håndfuld hvert år, så der er ikke supermange på væggene. 2012 anderkendelserne er lige offentliggjort så der hang endnu ingen tavle for dem. Blandt 2012 er Garth Brooks. Den tredje oplevelse besøget byder på er muligheden for en rundtur i det berømte Studio B hos RCA Victor. RCA Victor studio B tour En af de ting som helt klart gør Country Music Hall of Fame et besøg værd, er muligheden for at komme på rundtur i RCA Victor Studio B. Sammen med Sun Studio i Memphis (kommer der et indlæg om senere) er det et af de mest historiske studier i verden, og guiderne er fænomenale. Man køres fra Country Music Hall of Fame til Music Row (hvor alle de store i branchen er repræsenteret – musikkens Hollywood). Men får lidt insights og sladder fra branchen og så får man den ultimative tur af Studio B. Vores guide fortalte om alt fra opførelse til nu og han havde en utrolig viden om rigtig mange kunstnere. Vi startede i et af de mindre studier hvor der hang billeder af nogle af de helt store rundt om på væggene. Havde man et spørgsmål eller ville høre noget af deres musik, trykkede han på en knap og startede på en lang tale om finurligheder med kunstnerne i studiet mm. Super informativt. Inden vi gik ind i det world famous studie B, havde guiden fundet en i gruppen som spillede klaver. Inde i det legendariske studie, hvor alle de store har indspillet, fortalte guiden specielt om Elvis og hvordan han havde indspillet et nummer i mørke. Han spillede det og fortalte undervejs hvad der var gået galt. Dengang var det ikke unormalt at man optog alle musikere på samme tid og i et take. Gik noget galt kunne man måske redde det ved at splejse sangen, men ellers måtte man starte forfra. Tourgæst på klaver i Studio B Til slut i rundvisningen blev Bonnie introduceret. Hun var en af gæsterne på turen som tilfældigvis spillede klaver og hun tog nu plads ved flygelet midt i studiet og spillede for alle os andre. For at være helt ærligt, så troede jeg det ville være en simpel sang hun ville spille eller i bedste valg noget klassisk, men til en glædelig overraskelse for os alle kunne hun en rythem & blues som hun gav den gas på. Må indrømme jeg fik gådehud af at stå i den historiske studie og høre en sang spillet på det samme flygel som Elvis, Cash, Jerry Lee Lewis m.fl. havde spillet på ? og hun fik en oplevelse for livet. Giftshop i Country Music Hall of Fame Kombinationen med Country Music Hall of Fame og Studio Touren er oplagt mulighed for at få et unikt indblik i musikbranchen på disse kanter. Det er ikke som andre steder og så alligevel meget af det samme. Møder man op ved museet kl 09:00 og tager turen til RCA kl 10:30 eller 11, så er der god tid til at opleve museet. Når du er færdig med studio Touren så er det tid til gift shoppen. Her kan du få fyldt diskoteket med en masse countrymusik og skulle du køre rundt i en gammel spand uden CD afspiller, så er der også råd for det. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Tue, 03 Apr 2012 17:19:23 +0100 Nashville by night http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/aUtgjKyG91g/ {lang: 'da'}Lower Broadway og 2nd Ave. i Nashville har alt det der skal til for en god aften i byen. Og det er lige meget hvilken dag du vælger, så vil du kunne finde en fest (ihvertfald i sæsonen som nu). Jeg startede min aften i Nashville med at se stederne an. Gik ned gennem 2nd Ave. som er en hyggelig gade med træer på begge sider og en del spisesteder (Hooters, Sbarro mm.) men også klassikere som Coyote Ugly Saloon. Lower Braodway er en bred gade med trafik, så jeg valgte den ene side og gik hen til 5th Ave. hvor koncentrationen af honky tonk barer ender, krydsede gaden og gik ind for at starte min tour af honky tonk barer og live countrymusik. Der var mange mennesker, men de fleste steder var det til at komme til. Der er dog nogle enkelte klassiker på Broadway som trækker rigtig mange. Et af de steder er Tootsies Orchid Lounge. Der var proppet første gang jeg kom forbi og næste gang var der lang kø ud på gaden. Det var første af en god håndfuld kolde øl og god countrymusik. Selvom jeg anstrenger mig for at drikke andet end Bud, Miller, Coors, PBR så er det nogen gange nemmere blot at bestille en Bud når musikken er høj og der er mange i baren. ved at holde mig til øl og drikke flere almindelig øl end normalt har nok været en god hjælp til ikke at have nævneværdige tømmermænd dagen derpå (og så var jeg nogenlunde tidligt i seng – omkring midnat). Jeg fik dog besøgt en del steder (som jeg ikke kan huske navnene på) og udover nogle billeder hist og pist købte jeg en CD fra et af de optrædende bands og fik en snak med en burlesque danser som var inde og høre nogle venner spille. Hun gav mig rabat til den klub hun normalt optræder på, men jeg orkede det ikke sidst på aftenen. Jeg sluttede aftenen af med et besøg på Coyote Ugly og en pizza slice med root beer på Sbarro. Med en god håndfuld øl i kroppen valgte jeg at springe den tyve minutters gåtur over og tog en taxa hjem. Efter et par timers søvn oplevede jeg en af ulemperne ved at bo billigt i en party by. Det gør alle college fest-aberne også så der var en time med masser af larm på værelserne omkring mig og på gangene udenfor mit værelse. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Tue, 03 Apr 2012 02:03:23 +0100 Ryk direkte i fængsel http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/K-kS8RWhIbY/ {lang: 'da'}Jeg ved ikke om det er fattigdommen eller fordi der er så mange fulde mennesker i Nashville, men har sjældent set så mange bail bonds firmaer samlet et sted. Jeg boede billigt på Knights Inn ved en motorvejsafkørsel i udkanten af downtown. Da der nok skulle smages på mere end en øl, lod jeg bilen stå og gik de 20 minutter det tog, ned i byen. Bail Bonds På vejen gik jeg gennem et lidt øde, slidt og forfalden kvarter. Et område hvor det åbenbart var in at have familien siddende på ladet af sin pick-up. Da jeg kom nærmere downtown dukkede der lidt stor fronts up, men det var ikke butikker som du og jeg typisk benytter sig af. Det var bonding offices (Bail Bonds – kautionshuse). Jeg skal nok have passeret 8-10 stykker inden det gik op for mig, hvorfor de alle lå lige der. Der lå nemlig en stor politistation og to gader længere oppe lå Nashville State Court. Tidligere Miss Tennesee som bail bond woman Der hvor 2nd Ave. for alvor begynder at blive interessant ligger Grumpys Bail Bonds. Fordi den ligger hvor den gør og hedder Grumpys, så kunne man godt fristes til at tro det måske var en restaurant/bar. Men det er det ikke. De har blot valgt en branding strategi der er lidt anderledes. Grumpys er en kæde af Bail Bonds kontorer som er familieejet med Leah Hulan i spidsen. Hun er høj, blond (farvet) og har fået corrective surgery (politisk korrekt for større bryster). Hun er tidligere Miss Tennesee og har arbejdet i US Army Intelligence. Hvem ville du ringe til hvis du havde brug for bail på disse kanter? Tag et kig på Grumpys hjemmeside. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Mon, 02 Apr 2012 16:11:45 +0100 Countrymusik og masser af kø mod Nashville http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/fD1yOp7z4Vg/ {lang: 'da'}Jeg ramte den værste trafik på vej til Nashville fra Atlanta. Det gav mig god tid til at lytte til musik og har fundet en kandidat til en ny nationalhymne for USA. Svinkærinder Atlanta er en storby og fredag var en ganske almindelig hverdag, så der var godt med trafik da jeg forlod centrum omkring kl 12:30 og begav mig nord på. Jeg skulle nå Nasville inden alt for sent, men først havde jeg et par stop som skulle overståes så jeg havde alt jeg behøvede, dels til de mange timers kørsel denne dag men også fremover. Ting som køletaske, vand, snacks mm. Det hele blev handlet i en Walmart i den nordlige udkant af Atlanta.. Kø På trods af at man kom udenfor byen, så var der tæt trafik fra Atlanta til Chattanooga. Der er tre spor på interstate hele vejen, men der er ikke en stille stund. Selv med en lille smule kø på vej ud af Atlanta lykkedes det mig at hente en halv time (i følge GPS´en) på de første 180 kilometer. Det vel at mærke uden at overskride hastighedsgrænser mm. Bedst som humøret var højest over at jeg kunne komme tidligere i byen i Nashville, så var der pludselig kø og med et holdt jeg stort set stille. Der havde været lidt tæt-trafik situationer på vejen indtil videre, så jeg regnede med det gik hurtigt over. Jeg to fejl. Den halve time jeg havde vundet på GPSén blev langsomt spist og lidt til. Da der endelig kom gang i køen igen, så var den halvetime tabt og yderligere ti minutter. Med knap 200 km tilbage af turen håbede jeg det blev muligt at vinde noget af tiden tilbage. Det gjorde det, men så ramte jeg endnu en kø. Denne gang oprydning efter et færdselsuheld (fandt aldrig ud af, hvad den første kæmpe kø skyldtes). Summasummarum blev at jeg nåede frem til mit motel præcis på det tidspunkt som GPSén allerførst havde foreslået på en parkeringsplads ved Walmart i Atlanta. Ny nationalhymne for USA Der var ikke meget at lave i bilen end at lytte til musik mens jeg ventede i køen. Havde desværre ikke Sirius Sat radio, så måtte nøjes med FM. Der er et bredt udvalg af musik og specielt religiøs musik (det er jo bibelbælte). Da det jo var Nashville jeg var på vej til, så var det på sin plads med noget Country Music. Et nummer som blev spillet en del på de forskellige country kanaler var Dierks Bentley´s ´Home´. En lidt slow-going country sang som hylder USA. Du kan høre den nedenfor. Skulle USA stå og mangle en ny nationalhymne en dag, så synes jeg Dierks har skrevet en tekst som favner bredt og har både beskrivelser af det store land og de lidt mere ´sukkersøde´ klicheer omkring det heartship landet har været igennem og de ar det har fået. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Mon, 02 Apr 2012 14:18:40 +0100 Coca-Cola og hundekunster i Atlanta http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/lr1zt7Dia3w/ {lang: 'da'}World of Coca-Cola var min anden planlagte aktivitet inden jeg ville køre mod Nasville, men der var et arrangement som indeholdt længdespringende hunde i Centennial Olympic Park som fangede min interesse lidt, så det gik der lidt tid med. Hovedspring i vand for hunde Fra CNN til World of Coca-Cola skulle jeg blot krydse Centennial Olympic Park. På vej hen til CNN havde jeg godt set de var ved at gøre klar til et arrangmenet med hunde som skulle konkurrere i hundekunster. Det var de gået i gang med da jeg kom tilbage og det var en af de mere populære konkurrencer de havde taget hul på, nemlig hvem der kunne springe længst. Med brug af et objekt (bold, tøjdyr mm.) skulle hundens ejer få hunden til at springe langt. Springet foregik med et lille tilløb og så spring ud i en svømmepøl, hvor længden så blev målt. Der var hunde i alle størrelser og forskellige måder at gribe tingene an på. Jeg kunne sagtens have blevet og kigget på hunde det næste lange stykke tid. På de omkringliggende plæner gik forskellige hundeejere rundt og øvede kast med frisbees, så der var lagt i ovnen til en underholdende dag med hunde som kunne nogle trick. Men sådan gik det ikke. World of Coca-Cola var næste stop. World of Coca-Cola Jeg besøgte også World of Coca-Cola tilbage i 2006, men siden da er det flyttet i helt nye lokaler og har fået opgraderet udstillingen så den er mere tidsvarende og kan håndstere flere besøgende. Sidstnævnte var aktuelt på denne dag, som nok var den værste overhovedet at besøge World of Coca-Cola på. Da jeg nåede hen til stedet så jeg til min skræk at der holdt rigtig mange skolebusser og flere hundrede elever havde allerede taget opstilling i køen. Da jeg så denne overvejede jeg et øjeblik om jeg ikke bare skulle droppe det og køre mod Nashville. Jeg havde købt en kombi billet hos CNN, så de penge ville være spildt. Heldigvis var der en seperat kø til de almindelige besøgende, så det gik smertefrit med at komme ind (der er sikkerhedstjek med metaldetektorer). Nu stod man så bare i en forhal med 50 børn i ti-års alderen og ventede på at komme videre og hvis man syntes der var lrm udenfor, så blev det ikke mindre af, at man nu stod i et lille lokale. Coca-Cola historie, gimmicks og lir Man kommer rundt i store dele af World of Coca-Cola i klumper og det fungerer meget fint (hvis ikke det var for en helvedes masse børn som snakkede løs). Jeg husker at der var mere historisk at se på i det gamle. Nu var det hele totalt strømlinet for at få flest mulige igennem hurtigst muligt (og ned i gift shoppen). En af de nye tilføjelser er The Valut. Her kan man se nogle af de gamle dokumenter og remedier som John Pemberton og sidenhen Asa Candler brugte i Coca-Colas spæde start. Man ser også et stort pengeskab i The Vault som guiden sider indeholder den hemmelige opskrift (as if). Soiden 2006 er der kommet flere digitale tiltag og video mm. vises på mange interessante måder. Der er også mere interaktion og en af dem er en boble-lificering af en selv, hvor man live opløses til bobler som i en sodavand. Fordi der var så mange børn sprang jeg lidt af udstillingen over. Men ikke det som rigtig mange kommer til World of Coca-Cola for, nemlig at smage mange af de forskellige sodavand Coca-Cola står bag på verdensplan. Smag en Cola, Fanta, Nestea Der er nogle og tres forskellige smage i hanerne i det store tasting rum. Her er der virkelig sket noget siden det gamle og selv om de mange børn holdt et højt lydniveau, så var de velopdragen og lod andre komme til, selvom de i den grad holdt sig til. Der er en seperat sektion til de omkring 20 forskellige sodavand Coca-Cola står bag i USA. Rundt om i rummet er der så en lang række forskellige smage som bl.a. Inca Kola, Fanta Strawberry og en grøntsagsdrik fra Japan. Jeg prøvede en række utraditionelle smage, men kendte mange af dem fra min oplevelse med Coca-Cola i Las Vegas i sommers. Som nævnt, så ender man i gift shoppen. Kæmpe stor (som den i Vegas) og lokkende med alskens cola skrammel. Jeg nøjedes med et par t-shirts som de ikke havde i min størrelse i Las Vegas. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Mon, 02 Apr 2012 05:09:41 +0100 Rundtur hos CNN i Atlanta http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/w_ZAeDrInGs/ {lang: 'da'}Traditionen tro var jeg tidligt oppe den første dag på roadtrippen (jet-lag). Derfor havde jeg booket tid hos CNN kl 09:00 til en rundtur. Fik også turen i 2006, men den er rigtig god og så er der kommet ny info med. Tidligt op og i gang Jeg vågner altid tidligt de første par dage på mine roadtrips. Når jeg nu ved at det er sådan, så planlægger jeg derefter. I Atlanta betød det, at jeg kunne tage første guidede tur hos CNN på en combi-billet og tage World of Coca-Cola lige bagefter og dermed komme hurtigt ud af byen (sidsnævnte gik dog ikke så godt, men mere om det i et senere indlæg). Jeg boede på samme Days Inn som i 2006, så jeg kendte området. Der er 15 minutters gang til CNN og siden 2011 ligger World of Coca-Cola nu et andet sted. For mig et mere optimalt sted, da det ligger tættere på mit motel end CNN. Centennial Olympic Park Atlanta fik en ansigtsløftning i forbindelse med de Olympiske Lege i 1996. Et af de synlige og mere populære tegn på det er Centennial Olympic Park. Den skulle jeg krydse for at komme op til CNN (Atlanta er en kuperet by, så man får god træning ved at gå rundt). Centennial Olympic Park er ikke særlig stor og indeholder ikke megen olympisk stads. Man kan se logoet med de fem ringe hist og pist og så er der nogle stensøjler, hvor alle medaljemodtagernes navne står på. Parken er dog vældig populær og med fornyelserne indenfor de siste 10 år i området, så formår den at binde de omkringliggende attraktioner sammen (CNN, World of Coca-Cola, Georgia Aquarium mm.) og så danner parken ramme om en lang række aktiviteter (bl.a. hunde-konkurrencer, som jeg kommer ind på i næste indlæg). CNN i et mall? Når man kommer ind i CNN Center, så føles det lidt som at komme ind i et mall. Der er offentlig adgang til bygningen som huser 3500 CNN medarbejdere og et hotel. Man kan dog kun gå rundt nede i bunden hvor der ligger en stor CNN Gift Shop og så ligger der en food court som sagtens kan måle sig med mange af dem man finder i malls. Guided tur af CNN CNN er en stor og verdensomspændende virksomhed, men hovedsædet ligger i Atlanta og de gør meget ud af, at man kan komme ind og se en hel del af, hvordan live broadcast foregår. Selvom man ikke ser CNN så tit (eller aldrig) så er turen et besøg værd. Man får et indblik i hvordan journalisterne arbejder, hvordan tv-produktionen foregår og hvordan tingene har ændret sig over tid. Man starter med et sikkerhedstjek (der er ret meget synlig sikkerhed i bygningen). Dernæst tager man verdens længste fritstående rulletrappe op på 8. etage. Første ´behind the scenes´man får er et indblik i hvordan producerne håndterer hundredevis af feeds på en gang. Da alt er live, så gælder det om at holde tungen lige i munden. Man får lov at lytte med når producerne snakker og skifter rundt. Mens vi så med, så var der et kamera som gik i stykker og drillende teknik sammen med det fact at det er live, så er der ikke to dage som er ens. Inden man kommer ned i studiet får man et indblik i teknikken som benyttes. Vores guide Andy (som var super dygtig og havde en masse viden proppet ind i hans hoved) viste hvordan en teleprompter fungerede, forklarede lidt om udfordringerne ved live (der er en årsag til at nyhedsoplæserne sidder med papirer i hånden selvom de aldrig kigger i dem) og gennemgik green screen teknologi og viste en af CNN´s frække touchscreens, som bl.a. vejrudsigten benytter. Man må tage billeder alle steder på turen på nær ind i studierne, så ingen billeder der fra. Vi så studie 7, som er CNN´s største studie. Her overraskes man over hvor lille det egentlig er og hvordan et medie som TV (og film, lærte jeg i sommers hos Warner Brothers) kan snyde så tingene ser meget større ud end de er. De af jer som ser CNN kender studie syv fra de fleste nyhedsudsendelser og ikke mindst når de laver de store dækninger af valget. Bygningen som CNN ligger i betalte de 10 mio dollars for i sin tid. Studie 7 har kostet mere end det at indrette og de skal hele tiden købe nyt udstyr. For st sikre sig mod uheld med lyden (det er jo live) så er den mikrofon som værter og gæster har på sådan indrettet, at den kun kan opfange lyd som er godt en fod væk. Det betyder man kan stå inde i studiet at snakke uden at det kommer med på TV. Nyhedsteamet hos CNN ALle de nyheder som bringes 24/7 skal jo komme et sted fra og det er her nogle af de 3500 medarbejdere kommer ind. CNN har flere kæmpestore newsroom. Det største har plads til henved 250 journalister. De arbejder i skiftehold da det jo er 24/7 så der er ikke proppet hele tiden, men ved store breaking news situationer, så er der knald på. CNN modtager omkring 1000 historier dagligt. Det er der langt fra plads til så der vælges fra og den endelige beslutning om hvad der skal i æteren, træffes redaktørerne som sidder gab den buede skranke øverst til venstre. Man kommer godt omkring CNN, dets funktion og historie på turen. CNN sender til 100 mio hustande. CNN International sender til 250 mio hustande. CNN har også en ren spansk nyhedsstation som sender til 25 mio hustande i sydamerika. CNN har en søsterkanal, HLN (Headline News) som er populær i USA. Derudover har de et stort online team hos cnn.com og så har de en lang række andre aktiviteter som du kan se mere om her. CNN er igen en del af Turner Network som står bag en masse kendte Brands som Cartoon Network, TNT, TCM (se alle her). Man ender meget bevidst i CNN git shoppen som udover CNN stuff også har lidt merchandise fra nogle af de andre kanaler og shows + en shop udelukkende med Cartoon Network stuff. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Sun, 01 Apr 2012 14:47:42 +0100 Indrejse i Atlanta og Ford Mustang Cabriolet http://feedproxy.google.com/~r/RenFrederiksen/~3/udrDsiTdOGs/ {lang: 'da'}Det var en smertefri tur til USA hvor tidsplanen blev holdt, benpladsen var god, indrejsen gik nemt og udlevering af udlejningsbil, Ford Mustang Cabriolet, gik super hurtigt. København-Bruxelles-Chicago-Atlanta Når man bestiller en flybillet til en tur i påsken og først beslutter sig en lille måned i forvejen, så må man nogen gange tage til takke med de mere inddirekte strækninger for at få det billigt. Jeg endte med en billet til 4600 kr. men synes jeg slap nogenlunde fra transit-halvedet. Med en effektiv rejsetid på knap 16 timer, så var det ikke så træls en dag som jeg ved andre har haft, hvis de ville have det billigt. Jeg startede ud fra København med 8:15 til Bruxelles. Den føste strækning blev fløjet af SAS – resten af United Airlines. De er begge en del af Star Alliance og har det der hedder ´code share´ men deres systemer er langt fra integreret, så man kunne ikke klare check-in online på forhånd eller ved terminalerne i afgangshallen, men SAS var flinke til at hjælpe (fik boardingkort til CPH-BRU og BRU-ORD) og der var ikke så mange i lufthavnen at det ødelagde tidsplanen. I København fik jeg at vide, at jeg fik udleveret mit sidste boardingkort der. Jeg har fløjet til Bruxelles en gang før (på min første tur til USA i 1999). Jeg kunne ikke huske hvordan lufthavnen var men var lidt naiv og tro, at man nemt kunne komme videre. Det var ikke tilfældet og ikke siden Charles De Gaulle sidste år ved samme tid har jeg travet så meget i en lufthavn for at komme fra A til B. Da jeg endelig nåede min gate, så var det sjove ikke forbi endnu. Med småt på skærmen ved gaten kunne man læse, at man skulle have en blå mærkat på sit pas. Hvis ikke kunne man få det ved gate 9. Mig derhen og stå i kø. Først kom der en sikkerhedsperson hen og spurgte om ´the ususal stuff´. Så gik de med mine papirer, satte en mærkat på og rykkede mig frem i køen. Så skulle damen i skranken kigge mine ting igennem og her gik det op for mig, hvor lidt code share der egentlig er. Mit, af SAS, udprintede boardingkort kiggede hun meget undrende på og spurgte om jeg ikke havde fået et boardingkort endnu? Jeg måtte forklare – hun tastede løs, så fortabt ud, spurgte en kollega til råd, spurgte til bagage og printede til sidst et nyt boardingkort. Så spurgte hun til mit sidste leg (ORD-ATL) og om jeg havde et boardingkort. Nope, og så printede hun et til mig. Med det overstået gik jeg tilbage til min gate og ventede. Endelig blev det economy-klassens tur til at boarde, men først endnu et sikkerhedstjek. Og så endelig en mand som rev boardingkortet i to. Med kombinationationen af EU´s hovedstad og amerikanernes små-paranoide tilgang til sikkerhed, så overrasker det ikke at det skulle foregå så bureaukratisk. Economy Plus til Chicago Uden ar være klar over det, så var jeg endt på en Economy Plus plads i flyet. Det betød ikke noget mht. service, men benpladsen var formidabel. Flyet var af ældre dato i en 2-3-2 konfiguration. Jeg havde sæde b ved gangen og kunne dermed brede mig mere end blot den ekstra benplads der var frem for. Underholdningen ombord benyttede jeg mig ikke af. Igen kunne man se det var et gammelt fly. Der var godt nok skærme i sæderne, men de var små og dårlige, så jeg holdt mig til min iPad. Immigration i Chicago Fordi jet sad på Economy Plus, så sad jet lidtlængere fremme end den belgiske skoleklasse som også var med flyet. Chicago er en OK lufthavn hvad angår immigration, men jeg tog ingen chancer og gik i rask tempo ned til immigration for at komme foran dem. Jeg skulle videre fra Chicago og blev derfor glædeligt overrasket over at se, at der var specielle immigration køer til de som var i transit. Og der var ikke særlig mange mennesker i kø allerede. Det gik dog ikke superhurtigt og efter 5 minutter i kø kiggede jeg mig tilbage og så det var en god ting jeg havde skyndt mig. Ikke mindre end to skoleklasser stod nu i transit køen og den var nu proppet. Mens jeg stod og ventede kiggede jeg lidt på de køer som US citizens skal gå igennem. Jeg ved ikke om det var et tilfælde, men rigtig mange af dem brugte lige så lang tid på at komme igennem immigration som os turister. Da det endelig blev min tur gik det relativt kvikt. Jeg blev spurgt om hensigt med rejse (vacation), skulle afgive fingeraftryk og så spurgte han hvad jeg arbejdede med i DK. Han stemplede så passet to gange og told-sedlen en gang, satte en krussedulle og sagde god tur. Jeg stod i kø i 15-20 minutter og brugte 2 minutter hos manden i skranken. Baggage, told, baggage, dobbeltkontrol, tog, sikkerhedskontrol, gå, gå, gå Kan godt være der var langt at gå i Bruxelles, men meget få slår Chicago mht. afstande (måske med undtagelse af Atlanta og der var jeg på vej ned). Efter immigration finder man sin baggage og går gennem tolden. Her aflevere man den custom blanket man har udfyldt på vejen i flyet. Skal man videre (i transit) så skal ens baggage tjekkes ind igen. Det er supernemt og man aflevere det blot igen inden man er kommet helt ud. Jeg tjekkede lige med United Airlines en sidste gang, inden jeg begav mig ud for at finde dagens sidste gate. Først skulle jeg med et tog fra Terminal 5 til Terminal 1. Dernæst skulle man igennem et sikkerhedstjek. Det foregik i en terminal som de var ved at bygge om, så det tog lidt tid. Dernæst skulle jeg finde gate C2 og jeg kunne se på kortet jeg stort set stod så langt fra den som man kunne komme til, så ingen anden udvej end at gå, gå, gå. jeg var dog i god tid og stod ved gaten med en time til afgang. Sidste stræk fra ORD til ATL var med et lille jet-fly, men her var jeg igen heldig at have fået et sæde på første række med god benplads. Turen var kun på 1.5 time, så jeg havde nok overlevet. Udlevering af udlejningsbil Sidst jeg var i Atlanta (2006) skulle man med shuttle-bus ud til den udlejer man nu engang skulle hente bilen hos. Nu er det blevet som i mange andre lufthavne, hvor alle bureauer er samlet et sted. For at komme derud skal man med et lille tog og når man kommer dertil, så viser skilte hvilken rulletrappe (elevator) man skal tage ned. Der var ingen kø hos Alamo og en dame kaldte mig frem. Hun smilte da jeg lagde voucher, pas, kørekort og kreditkort på skranken. ´All I need´ sagde hun med et smil. ´Not the first time´ var mit svar. Hun fik hjælp til at finde mit kørekortnummer og fødselsdato på på kørekortet. Konstaterede jeg havde alle de lovpligtige forsikringer. Tilbød mig udvidet roadside forsikring (nøgler, dæk mm.) som jeg takkede nej til. Bekræftede at det var en cabriolet jeg havde booket. Sagde det enten blev en Chrysler 200 eller Ford Mustang. Jeg satte mine initialer og skrev under og var nu på vej ud til bilerne. En ung fyr kom mig i møde, kiggede på mine papirer og sagde de havde nogle Mustanger (yes, please), pegede på en grå, jeg sagde ja. Han kørte den lidt frem og hjalp mig med bagagen, viste mig hvor man kørte taget ned (nænnede ikke at sige jeg godt vidste hvordan). Spurgte om det skulle blive nede (der var 25 grader . Jeg fandt min GPS og solbriller frem og kørte mod udgangen. Her viser man sine papirer og kørekort. Fik en kompliment på mit 18 år gamle foto med på vejen af pigerne ved udgangen og listede bilen ud i aftensolen. 5 minutter senere kørte jeg 55 mph på vej mod downtown Atlanta og mit motel. Indtjek på Days Inn Downtown og Barley´s Sports bar & lounge Jeg kender motellet jeg bor på (Days Inn Downtown) som jeg ogsåboede på i 2006. Det er billigt og så ligger det centralt. Specielt til de to ting jeg har på programmet inden jeg forlader Atlanta: CNN og World of Coca-Cola. På vejen hen til Days Inn spottede jeg en lille bæverding som kunne gøre det ud for aftenens pit-stop inden sengetid. Jeg kunne gå til den, så stillede bilen og gik. På vej derhen kunne jeg se at gaden indeholdt flere mad-drikke-hygge steder: Hard Rock, Hooters, Morton´s Steakhouse m.fl. Problemet var blot, at det var torsdag aften og klokken var 20. Det betød der var godt proppet og folk stod i kø. Jeg besluttede mig derfor for at se nærmere på Barley´s og det var et godt valg. Fandt en plads i baren, bestilte en lokal øl mens jeg kiggede på menuen. Lod mig friste af Shrimps & Grits. Det er southern style food. Smagte ok, men grits er lidt vel kedeligt og ensformigt til min smag, så det bestiller jeg nok ikke mere af på turen. Rejerne var derimod gode. Det blev skyllet ned med endnu en af de lokale øl. Stedet var rimeligt lokalt. Ingen turister (ud over mig). Det var en sports bar med mulighed for at følge med i en masse sport på tv rundt om i lokalet og så kunne man også spille pool (22 borde). Kl 21 gik der et live band på, men der var jeg på vej mod 24 timer i nogenlunde vågen tilstand, så der stoppede jeg, betalte og gik tilbage til motellet. {lang: 'da'} René Frederiksen Roadtrips i USA Fri, 30 Mar 2012 13:15:57 +0100