De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et roman http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 15:01:03 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/26/jeg-vaelger-mig-aesel/ Dette er ikke en kritik af Kristina Stolz’s nye erotiker ‘Et kød’, som udkom forleden dag. Det er et simpelt valg. Jeg er ikke et erotisk menneske og vil for alt i verden heller ikke læse om erotik. Jeg er til gengæld stædig som et æsel og meget opsat på at samle op på de [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Sat, 26 May 2012 07:01:29 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2852 Den evige nat Roman af Guillermo Del Toro og Chuck Hogan Hr. Ferdinand 2012, 414 sider. Den evige nat er sidste bind i Del Toro og Hogans Strain-triologi. Jorden er blevet indhyllet i et næsten uendeligt mørke. Dette er sket da den vampyr der kaldes Herren dræbte de resterende seks af de ældste vampyrer, ved at sørge for atomeksplosioner på deres fødesteder. Dette har fjernet hans mægtigste fjender og deres afkom og har også indhyllet jorden i et næsten uendeligt mærke. Det er nu kun er få timer hver dag at solens stråler er kraftige nok til at trænge igennem asken i atmosfæren. Dette har givet Herren og hans vampyr hær let mulighed for at overtage magten og undertvinge sig mennesket. Der er gået to år siden hændelserne i bind 2. Det er ikke en krig Herren har indledt, han har simpelthen overtaget den. Som i mange andre magtovertagelser så har han starte med at likviderede de tidligere lovgivere, ledere, intellektuelle og populære personer. Han omdannede derefter et nøje udvalgt antal til vampyrer og gjorde ellers de resterende mennesker til slaver. De fleste mennesker lever stadig i byerne for at sørge for at en form for samfund stadig virker, mens andre blev sendt i arbejdslejre, hvori de også tappes for at sørge for føde til vampyrerne. Herren har således opbygget et rige hvori han har kontrol og sikres at der opretholdes en balance imellem vampyrer og ?føde?. Eph og hans lille oprørsgruppe kæmper stadig imod herren. De er klar over at på mange måder er kampen tabt, for samfundet vil aldrig blive det samme, men de opgiver ikke at få vampyrerne fjernet. Det er lykkedes dem at skaffe en mindre atombombe, men skal have skaffet en detonator, og de ved heller ikke hvor Herrens oprindelsessted er, og ved derved ikke hvor den skal sprænges. De har dog bogen Occido Lumen hvori alt om vampyrernes historie står, men den er svær at læse, og selvom de får hjælp af den vampyr der omtales som Den Fødte, så er det ikke muligt for dem at identificerer stedet. Herren ser ikke oprørsgruppen som en direkte trussel, men vil dem selvfølgeligt gerne til livs, og ikke mindst vil han have fat i Occido Lumen som er den sidste trussel imod ham. Han kan dog godt lidt at lege med sine ofre inden han dræber dem, og han vil gerne lade gruppen lide. Han har således bortført Ephs nu 13-årige søn og har brugt de sidste to år på at overtage faderrollen for barnet. Dette er for at pine Eph, men også for at forberede sønnens krop på at kunne blive den næste krop som Herren vil tage bolig i. Strain-triologien er et vampyrunivers hvor vampyrerne ikke glimter i sollys og forelsker sig i teenagerpiger. Her er vampyrerne væsner der ikke går op i de menneskelige værdier, og deres fremtoning er da også monstrøs, og de bliver mindre og mindre menneskelige i udseende. Herrens vampyr hær ?strigoierne? er skånselsløse marionetter der lyder deres herrers mindste bud og som han kan ?fjernstyre? og derved kan være til stede flere steder på en gang. Den evige nat er mørk og dyster, det er en ulige kamp som oprørerne har indledt. Gruppen er også splitte indadtil, og forræderi er hele tiden en faktor der skal tages højde for. Bind tre er den bedste bog i serien, men trilogien skal ses som et samlet værk, og den kan på alle måder anbefales til alle der er trætte af sødsuppe vampyrerne fra Twillight, True Blood, Vampire Diaries og de utallige andre føllelseladede vampyr historier der for tiden præger bog og ikke mindste tv-scenen. I Strain-trilogien er vampyrerne kyniske udspekulerede og ikke mindst er de monstre. Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Sat, 26 May 2012 07:00:08 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2848 Pectus? Sten Roman af Lise Bidstrup Forlaget Carlsen 2011 Den unge Laus opsøges af nogle sære, gamle mænd. De forsøger at lokke ham til at tage alene til et hotel i Amsterdam for at deltage i ?en konkurrence?. Laus vælger ikke at melde dem til politiet, men i stedet at ignorere dem og de lyserøde breve de sender til ham. Jeg ved ikke om det var tilsigtet fra Bidstrups side, men jeg fik nogle helt andre associationer end den unge helt der skal redde verden, men i starten har svært ved at blive overtalt. Overtalt bliver han til sidst, og han får da til opgave at finde Pectus? Sten. (Her må anmelderen indflette en protest over at man bruger ejefald med apostrof i en titel. Det virker umiddelbart klodset, uden at være mærkeligt på den gode måde. Men okay, det er ikke noget stort problem). Pectus, om hvem vi ikke rigtig får noget at vide, har en sten som både skal findes og bruges i et meget vigtigt ritual, som skal udføres med flere hundrede års mellemrum. Laus er den ene af de udvalgte, som skal finde stenen, den anden er en pige fra England, Isabell. De to udsættes herefter for en række opgaver og udfordringer, på deres vej rundt i hele verden for at redde verden. Men naturligvis ingen fantasy-bog uden en skurk. Skurkene her er to magiske væsener, i starten forklædt som mennesker, som gennem det mest af bogen forsøger at få fat i Pectus? Sten og få ram på de to ?udvalgte? børn. Børnene får til gengæld hjælp i form at en magisk dims, som redder dem ud af mange farer, og nogle mere godmodige væsener. De tre gamle mænd laver tilsyneladende ikke andet end at følge lidt med i hvad der sker, da først de har sat begivenhederne i gang. Plotmæssigt hænger historien udmærket sammen det meste af bogen, men til sidst virker det som om der er planlagt at lave en fortsættelse. Der er nogle ting som ikke bliver ordentlig afklaret og specielt en persons adfærd, som virker meget underlig og aldrig bliver forklaret. Væsenerne og personerne svinger fra de lidt for kedelige og velkendte til nogle mere interessante og originale. Blandt andet nogle havvæsener og nogle luftvæsener, synes jeg virkede ret interessante, men de bliver desværre ikke brugt særligt meget. Problemet med Pectus? Sten er at den ikke rigtig ved hvad den vil: Fortælle en udviklingshistorie om de to børn, som er det der er lagt op til, ved at den følger en velprøvet eventyr-skabelon? Fortælle om en verden som ligner vores på overfladen, men i virkeligheden er styret af andre regler og indeholder et mylder af forskellige magiske væsener? I forhold til førstnævnte får vi aldrig en god forklaring på hvorfor netop de to er blevet udvalgt, og det er begrænset hvor meget de udvikler sig og får afklaret de personlige problemer de har i starten af bogen. I forhold til sidstnævnte får vi blot nogle glimt af den magiske verden, men ikke nok til at den bliver rigtig levende og sammenhængende. Som jeg skrev om en anden børne/ungdoms-bog, som jeg anmeldte for nogle år siden, og hvor jeg stadig fortryder en del af det jeg skrev, så er jeg ikke i målgruppen for bogen her. I modsætning til dengang, vil jeg ikke automatisk konkludere at bogen er dårlig, fordi jeg ikke fik den helt store læseoplevelse ud af den. Dem der er i målgruppen, vil formentlig føle sig udmærket underholdt af bogens to meget forskellige hovedpersoner, de onde magter som jager dem og det høje tempo handlingen har det meste af tiden. Bogen er letlæst og velskrevet og den har en udmærket sammensætning af de ingredienser der indgår i en fantasy-roman. Med ovennævnte forbehold. Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Fri, 25 May 2012 07:00:38 +0100 http://stylekatblog.com/2012/05/22/skaev-reklame-fra-prada-af-roman-polanski-med-helena-bonham-carter/ Jeg må lige ha’ denne lille film perle med. Den blev frigivet idag, og jeg synes den er værd at …Continue reading » katrinelystrup Stylekat Tue, 22 May 2012 19:27:06 +0100 http://www.neworleanssaints.dk/2012/05/22/video-sa-starter-otas/ Assistant head coach Joe Vitt, safety Roman Harper og defensive end Will Smith taler om de holdets kommende OTAs. Ulrik Gorm Jensen NewOrleansSaints.dk Tue, 22 May 2012 14:57:48 +0100 http://www.kirstenahlburg.dk/romanen-forandringer-tager-form/ Så er min roman “Forandringer” for kvinder 40+ ved at tage form. Jeg er færdig med at redigere, og den er nu ved at blive sat op af forlaget. Herligt! Til de af jer, der ikke er forfattere, kan jeg bare fortælle, at der er lang vej fra et færdigt manus, til der ligger en bog på bordet. [...]Post from: Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Tue, 22 May 2012 10:11:28 +0100 http://www.kirstenahlburg.dk/romanen-forandringer-tager-form/ Så er min roman “Forandringer” for kvinder 40+ ved at tage form. Jeg er færdig med at redigere, og den er nu ved at blive sat op af forlaget. Herligt! Til de af jer, der ikke er forfattere, kan jeg bare fortælle, at der er lang vej fra et færdigt manus, til der ligger en bog på bordet. [...]Post from: Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Tue, 22 May 2012 10:11:28 +0100 http://www.flotrum.dk/arne-jacobsen-ure-vaegure-med-historisk-patina Arne Jacobsen er kendt for sine mange unikke, smukke og dekorative designs. AJ lamper af Arne Jacobsen er kendt i hele verden og det er ikke uden grund. Arne Jacobsen Ure er mindst ligeså fantastisk og bør opleves. Arne Jacobsen Ure. Patina der ikke kan ses. Arne Jacobsen Ure er en sand designskat, som er blevet genskabt på mest behørig vis. Hvad enten du vælger Arne Jacobsen uret ROMAN, CITY HALL eller BANKERS, vil du få et originalt produkt, der knap nok kan skelnes fra det ur, som Arne Jacobsen i sin tid tegnede ? på nær den ?synlige? patina. Arne Jacobsen Ure er dermed indbegrebet af værende et vægur, med en historisk patina ? som ikke kan ses med det blotte øje. Arne Jacobsen Ure er designet med udgangspunkt i 3 danske markante bygninger i Danmark. ROMAN til Aarhus Rådhus i 1942, CITY HALL til Rødovre Rådhus i 1956 og BANKERS til Danmarks Nationalbank i 1971. Arne Jacobsen Ure. Designeren bag. Den danske og international anerkendte arkitekt Arne Jacobsen mestrede til fulde totaldesignet. Alle discipliner indgik i skabelsen af de store projekter fra arkitektur til interiører, møbeldesign og grafik. Helheden blev synlig i detaljen, som detaljen i helheden. Sagt med andre ord overlod Arne Jacobsen intet til tilfældighederne i sine berømte designs. Arne Jacobsens arkitektur og design vakte opsigt overalt. Det magiske er, at det stadig forholder sig sådan. Godt design er karakteriseret ved at fascinere hen over tiden. Vægurene er nu blevet genskabt af designfirmaet Rosendahl fuldstændig tro mod Arne Jacobsens originaltegninger. Arne Jacobsen Ure. Du bestemmer størrelse og stil. Arne Jacobsen urene kom i 3 forskellige varianter ROMAN, CITY HALL og BANKERS. Alle 3 ure af Arne Jacobsen fås med en diameter på hhv. 16 cm, 21 cm, 29 cm og 48 cm. Arne Jacobsen ROMAN. Uret er designet til Århus Rådhus i 1942. En tydelig ung Arne Jacobsen, der mestrer klassisk grafik. ROMAN betager alle med sin overlegne elegance. Arne Jacobsen CITY HALL. Uret er designet til Rødovre Rådhus i 1956. Tidstypisk, stramt og usentimentalt design ? nærmest institutionelt. Lydløst og smuk i private hjem. Arne Jacobsen BANKERS. Uret er designet til Danmarks Nationalbank i 1971. Simpelt og stilet. Perfekt til en bank. Arne Jacobsen Ure har en vejl. pris fra 1.295,00 kr. til 3.676,00 kr. Christoffer FlotRum.dk Tue, 22 May 2012 08:10:56 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2835 Among Others Roman af Jo Walton Tor, 2011, 302 sider. En roman om en teenagepige, som bliver sendt væk fra sin psykisk syge mor hen til en fin kostskole, samtidig med at hun forsøger at komme sig over sin tvillingesøsters død, lyder måske umiddelbart ikke som noget for Himmelskibets læsere. Men faktisk er det svært at komme i tanker om en bog, som kan siges at være mere egnet end Jo Waltons Among Others, der tilmed er nomineret til en Nebula. For selv om bogen langt hen ad vejen kan læses som en mainstream-roman, er der elementer i historien, som placerer den i den fantastiske genre. Ikke alene kan hovedpersonen og fortælleren Morwenna se små væsener, som hun kalder for feer, men det præger i endnu højere grad handlingen, at hun er en ivrig læser af science fiction og fantasy. 15-årige Mori er fra dag ét en outsider på sin nye skole. Hun er ene waliser blandt snobbede engelske piger, og hun halter slemt som følge af den ulykke, der kostede hendes søster livet. Samtidig skal hun forsøge at få et forhold til sin far, som har været fraværende hele hendes liv, men nu har overtaget forældremyndigheden efter moderens indlæggelse. Heldigvis viser det sig, at han også er science fiction-fan, og det giver dem et sted at starte fra. I det hele taget bliver bøgerne Moris redning. Det er dem, hun søger tilflugt i, når hun skal håndtere sin nye tilværelse på skolen, og et af højdepunkterne i Among Others er, da hun opdager, at der findes en science fiction-læsegruppe på det lokale bibliotek og pludselig møder en masse ligesindede – deriblandt unge på hendes egen alder, som ikke ser skævt til hendes interesse. Romanen foregår over cirka et halvt år fra efteråret 1979 til foråret 1980 og er skrevet som Moris dagbog. I løbet af den periode når hun at sluge et uvirkeligt antal bøger (ofte et par om dagen), og Among Others giver derfor også et billede af, hvordan science fiction- og fantasy-verdenen så ud på det tidspunkt. For eksempel opdager Mori undervejs, at James Tiptree, Jr. er en kvinde, og hun jubler højlydt, da hun i en boghandel ser en ny roman af Robert A. Heinlein, The Number of the Beast (som hun dog ikke er så vild med). Among Others virker stærkt selvbiografisk i sin beskrivelse af livet som ung SF-nørd, og kendere af Jo Waltons indlæg på Tor.com vil genkende stilen – ikke mindst fra hendes serie “Revisiting the Hugos”, hvor hun gennemgik samtlige Hugo-vindere og nominerede værker fra 1953 frem til 2000. Så på trods af at handlingen på overfladen er en typisk bildungsroman – ung pige finder sin plads i livet med hjælp fra sine venner og et par hjælpsomme voksne (her i skikkelse af de lokale bibliotekarer) – er det i høj grad et værk, som vil vække genklang hos læsere af Himmelskibet og fantastisk litteratur. Vi kan vel alle huske, hvordan det pludselig var at møde andre, som delte vores “sære” interesser… Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Tue, 22 May 2012 07:00:56 +0100 http://lapplandblog.wordpress.com/2012/05/21/pladeselskab-hardly-art/ Sub-Pop lillesøsteren Hardly Art har en række nye spændende udgivelser de kommende uger og måneder. Få en smagsprøve på nyt med Fergus & Geronimo, Broken Water og koncertaktuelle Hunx.         _______________ Fergus & Geronimo er en del … Læs resten → lapplandblog LAPPLAND Mon, 21 May 2012 18:39:15 +0100 http://lapplandblog.wordpress.com/2012/05/21/pladeselskab-hardly-art/ Sub-Pop lillesøsteren Hardly Art har en række nye spændende udgivelser de kommende uger og måneder. Få en smagsprøve på nyt med Fergus & Geronimo, Broken Water og koncertaktuelle Hunx.         _______________ Fergus & Geronimo er en del … Læs resten → lapplandblog LAPPLAND Mon, 21 May 2012 18:39:15 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2831 Bødlen Roman af Patrick Leis Forlaget Kandor 2012, 88 sider Bødlen er en kortroman udgivet af Kandor og skrevet af Patrick Leis. Det er en fortælling, der placerer sig solidt i science fiction-genren med tidsrejser og paradokser nok til at fylde en eftermiddag eller to (eller måske den samme). Historien tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at forhindre en ulykke, hvor mange mennesker kan man ofre for at redde andre. Her er det helt bogstaveligt sat op, hvis man i Israel kunne rejse tilbage i tiden og slå Hitler ihjel inden Holocaust, skulle man så gøre det? Leis har her sammenbrygget en elementært spændende fortælling om, hvad der kunne ske, hvis den israelske regering havde midlerne og besluttede sig for at forsøge at snigmyrde Adolf, og historien har de i tidsrejsehistorier obligatoriske twists i slutningen. Jeg skal ikke referere for meget af handlingen. Det er en hæsblæsende historie med focus på action og på at beskrive konsekvenserne af forsøget på at skaffe verden af med diktatoren, og man lader sig nemt rive med af fortællingens tempo. Udover selve historien er der en introduktion ved Leis om det etiske spørgsmål, som historien skal besvare og et par appendikser med en oversigt over Israels og de europæsiske jøders historie, Adoldf Hitler, teleportering mv. Jeg synes, det er en fortrinlig idé med ekstramaterialet, men kunne måske have ønsket mig noget mere fylde end tidslinjer og meget korte noter. Måske et par essays om Hitler eller Holocaust til at bruge i undervisningen, måske tidslinjer fra flere forskellige synsvinker, eksempelvis er der ikke i Zionisme/Israel-oversigten en be­skrivelse af de zionistisketerrororganisationer, der angiveligt opererede i Palæstinaområdet før Israel blev selvstændigt, og diskussionen om antisemitismen (eller Hitler) omfatter slet ikke den omfattende antisemitisme, der har eksisteret i Europa siden Middelalderen, eller at eugenik mv. blev praktiseret i eksempelvis Danmark i stor stil. Specielt fordi, der er så stor kontrovers om Israel og antisemitisme stadigvæk, kunne det være oplagt med et indspark om vinkler og kildekritik på historien om Israel, og det er meget svært, for ikke sige umuligt at finde gode kilder på internettet, der ikke på den ene eller anden måde, er bigotte partsindlæg. I introduktionen stiller Leis spørgsmålet: ?Vil du dræbe en mand for at forhindre, at han myrder 1000??, og han viser os mulige konsekvenser af denne handling, men lader selve det etiske spørgsmål stå ubesvaret. Det svar jeg læser, er at det ikke er muligt at forudse konsekvensen af vores handlinger, og at det snildt kan gå værre end vi havde tænkt os, men det etiske grundspørgsmål bliver højst indirekte behandlet, hvilket jeg synes er synd, når forordet lægger op til, at det er det vi skal have besvaret. Selve fortællingen er actionpræget og med en række skiftende figurer som ankerpunkt, men disse er ikke nogen, der har sat sig fast, desværre, for historien er som sagt velskrevet, og den fremtidsverden, der er tænkt, er spændende, men der mangler (for mig i hvert fald) nogle karakterer, man fatter sympati for og hvis valg og problemer synes væsentlige. Det kunne have være afhjulpet, hvis Leis havde dvælet mere ved de enkelte personer, og selvom bogen så var blevet længere, så havde det ikke været noget problem, tværtimod. Alt i alt en bog, der har mange kvaliteter, og som er et godt stop på vejen til at tænke over verdenshistorien og mulighederne for at ændre på den. Anmeldt af Jesper Rugård Jensen i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Mon, 21 May 2012 07:00:37 +0100 http://streetlights.dk/aabningsmonolog/ Det er sandsynligvis forfærdelig unødvendigt at konstatere, at det er svært at skrive en bog. De fleste ved det, uanset om de har kastet sig ud i et lignende projekt eller ej, men det er de færreste, der gider bruge deres lørdag aften på at sammensætte en hjælpsom guide til anonyme, ordkyndige kombattanter landet over. Om de følgende afsnit egentlig kan betegnes som en reel guide, vil jeg lade være op til dig, og jeg garanterer ikke, at du 1.417 ord fra nu er i stand til at skrive en banebrydende fortælling på sort og hvidt, men du vil i høj grad være afklaret med, hvilke ting du givetvis skal forsøge at undgå. Lad mig indlede min erindring med at understrege, hvor indviklet og kompliceret det er overhovedet at begynde på et skriftligt projekt, hvis konkrete målsætninger, tilhørende indsats og endelige resultat til evig tid vil variere fra person til person. Mange faktorer skal medregnes, og et hav af spørgsmål skal besvares, inden du kan tillade dig at klaske løs på dit tastatur, hvilket kan resultere i indiskutabel frygt og sågår kolde fødder for adskillige aspirerende forfattere. For mit vedkommende har hele forløbet indtil videre udformet sig som intet mindre end et marathonløb, og min grundlæggende træning har været under opsejling i flere år. To gange tidligere har jeg slået røven i min skrivebordsstol og nedstirret min computerskærm, men begge forsøg blev aflivet efter intet mere end to sider fulde af ord, og jeg smed hastigt håndklæddet i ringen. Jeg vidste godt, hvad jeg ville skrive om, og jeg havde også en klar idé om, hvordan sætningerne skulle lyde, men jeg havde ganske enkelt ikke tilstrækkelige, sproglige kundskaber til at konstruere en produktiv og interessant, sammenhængende tekst. Jeg var aldrig overbevist om, at mine formuleringer var en bog værdig, og mine fremtidsdrømme var både urealistiske og arrogante. Gang på gang kastede jeg mig ud i en længere brainstorm, som i virkeligheden nok mest af alt lignede et decideret regnskab, og det bar aldrig frugt, fordi ligningen ikke havde nogen konkret løsning. Tanker om bogforlag, salg og filmrettigheder strejfede mit sind flere gange, end jeg er stolt af at indrømme, og faktum er, at jeg et utal af gange i større eller mindre forstand selv stak en kæp i hjulet. Nedsatte forventninger og en realistisk tankegang Da jeg mere end to år efter det seneste forsøg vendte tilbage til jordens overflade, var min tilgang mere afslappet og virkelighedstro, og det har vist sig at være en ekstremt positiv indflydelse. Tidligere antog jeg, at jeg skrev sætninger til gavn for hele verden, men mine egentlige intentioner er denne gang langt mere banale. Bogens handlingsforløb er autentisk op til dags dato, og jeg skriver den til ære for en problematisk fortid med op- og nedture, som jeg aldrig har været særlig dygtig til at give slip på. Mange af emnerne har vist sig at være vanskelige at debatere, fordi jeg sjældent var omringet af ligesindede individer, og skræmmende store dele af mine negative erfaringer har hjemsøgt mig lige siden. Ofte har jeg set tilbage på forløbet som intet andet end pis og lort, men det er på ingen måde i nærheden af sandheden, og nu er det min tur til at erkende, at jeg engang for fem år siden faktisk havde et ret fedt liv, og at minderne er værd at holde fast i, selvom de ikke alle sammen er direkte positive. Streetlights er en bog, der skrives, fordi at jeg, som forfatteren bag, har en historie at fortælle. Ikke fordi, at jeg har en bog, jeg vil sælge. Det stod på dagsordenen tidligere, og det viste sig at være en betydelig forhindring, men jeg har formået at skille mig af med den kæde, jeg havde om anklen, og det har også fået konsekvenser for mine sproglige egenskaber. Jeg smider min taske over skulderen og bevæger mig som en flue på væggen gennem mindernes land, og du er inviteret til at tage plads på væggen ved min side. Jeg gennemlever fortiden, som jeg husker den, og jeg beskriver mit liv ordret som det var, og til dels stadig er. Nogle vendinger vil være kontante, chokerende og direkte fornærmende, men det hænger sammen med, at jeg ønsker på realistisk facon at portrættere konkrete samtaleemner, som ofte romantiseres af uvirkelige eventyr, offentlige figurer og medier verden over. Virkeligheden er barsk, og der er i langt de fleste tilfælde ikke nogen kære mor, når lortet brænder på. Kompetencegivende arbejdserfaringer og planlægning De seneste ti måneder har jeg brugt på at arbejde som tekstforfatter på freelance-basis for diverse hjemmesider, og jeg har skrevet tekster af varierende længder om alle tænkelige emner på både dansk og engelsk. Det har alt sammen været med til at udvikle mine formuleringsevner, og jeg er blevet langt mere bevidst omkring, hvilke ord, jeg anvender hvornår, men størstedelen af de mange fabrikerede tekster havde i sidste ende øget salg som det centrale mål, hvilket jeg nu fuldstændig vælger at se bort fra. Ironisk nok har jeg aldrig nogensinde sat mig ned og frivilligt læst en bog, og det kunne sikkert have udvidet min horisont markant, men jeg har selvbevidst valgt at kaste mig ud i projektet med den værktøjskasse, jeg har brugt de seneste par år på at sammensætte. Jeg vil ikke have nogle fordele, der gør mit værk mere favorabelt end andres, og jeg har heller ingen interesse i at modtage håndsrækninger fra andre, uanset om de gældende personer har hjertet på rette plads eller ej. Projektet, som kort er beskrevet under fanebladet ideen bag, er igangsat af en gennemsnitslig dansker, og jeg er interesseret i at opdage, hvor meget omtale det er muligt at skabe, når man ikke har en forhøjet status, et velkendt omdømme eller en betydelig finans i ryggen. Derfor er hovedparten af forløbets planlægning også tilegnet den periode, der indledes, når bogens sidste punktum er sat, og derfor er mine råd til din planlægning også ganske simple, selvom du måske forventede en mere udførlig gennemgang. Spring ud i det, for helvede da. To gange tidligere forsøgte jeg at opstille samtlige mulige scenarier, og jeg tænkte alle faktorer så grundigt igennem, at jeg aldrig kom i gang med selve skriveprocessen. Denne gang tænker jeg tilbage på en tid, der engang var, og skriver mine erindringer ned, som jeg husker dem, og jeg har intet minimum eller maximum for antal ord om dagen. Det kan der både være fordele og ulemper ved, men det er vigtigere, at du tager dig god tid og får skabt noget, du er tilfreds med, frem for, at du forhastet smækker det ene ord i røven på det andet. Konstruktiv kritik og manglende motiveringsevner Jeg har læst mine ord igennem en milliard gange, og jeg vil gøre det en milliard gange mere, men det er højst usandsynligt, at jeg er i stand til at opdage mine egne fejl. Mangler der et tegn, har jeg bøjet et ord forkert, eller har jeg lavet en helt tredje bummert, vil jeg instiktivt indsætte rettelser i min underbevidsthed, når mine øjne bevæger sig ned over de mange sider, og derfor har jeg valgt at henvende mig hos en række forskellige personer, som alle i større eller mindre grad kan tilbyde kritiske synspunkter, jeg kan drage nytte af. Nogle er blevet bedt om at tage del i projektets opstartende fase for at sikre, at mine sætninger betragtes som interessante for andre end mig selv, og nogle er kommet om bord for at læse korrektur. Min målgruppe vil unægteligt hovedsageligt bestå af piger, drenge, kvinder og mænd i alderen 16 til 25 år, og derfor er langt de fleste af de personer, jeg frivilligt har valgt at involvere, også at finde i den aldersgruppe. Deres konstruktive kritik hjælper mig på utallige måder, fordi det første og fremmest resulterer i en bedre bog, men også især fordi, at deres positive udmeldinger er med til at motivere mig yderligere. Skriveprocessen er lang og til tider alvorligt tør, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at motivere dig selv, hvis du ikke har en ved din side, som lykkeligt sparker dig i gang. Personligt havde jeg røven fuld af talent for kunsten for et par år siden, men det er adskillige kilometer fra at gøre sig gældende den dag i dag, og jeg er i ny og næ nødt til at henvende mig hos de involverede parter med nye sætninger, uddrag eller hele kapitler, for at sikre, at tanken om at smide håndklæddet i ringen aldrig præsenterer sig. Løbet er indledt, og ruten vil være hård, men jeg har kigget på kortet længe nok til at vide, hvor målstregen befinder sig. Hvornår jeg passerer den, er endnu uvist, og der er heller ingen på jorden, der ved, hvad jeg vil møde på den anden side, men det er i allerhøjeste grad nogle ukendte territorier, jeg for alvor glæder mig til at udforske, og jeg vil undervejs give dig mulighed for at følge med i det hele, lige her på Streetlights.dk. Dan STREETLIGHTS Sun, 20 May 2012 02:59:13 +0100 http://streetlights.dk/aabningsmonolog/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=aabningsmonolog Det er sandsynligvis forfærdelig unødvendigt at konstatere, at det er svært at skrive en bog. De fleste ved det, uanset om de har kastet sig ud i et lignende projekt eller ej, men det er de færreste, der gider bruge deres lørdag aften på at sammensætte en hjælpsom guide til anonyme, ordkyndige kombattanter landet over. Om de følgende afsnit egentlig kan betegnes som en reel guide, vil jeg lade være op til dig, og jeg garanterer ikke, at du 1.417 ord fra nu er i stand til at skrive en banebrydende fortælling på sort og hvidt, men du vil i høj grad være afklaret med, hvilke ting du givetvis skal forsøge at undgå. Lad mig indlede min erindring med at understrege, hvor indviklet og kompliceret det er overhovedet at begynde på et skriftligt projekt, hvis konkrete målsætninger, tilhørende indsats og endelige resultat til evig tid vil variere fra person til person. Mange faktorer skal medregnes, og et hav af spørgsmål skal besvares, inden du kan tillade dig at klaske løs på dit tastatur, hvilket kan resultere i indiskutabel frygt og sågår kolde fødder for adskillige aspirerende forfattere. For mit vedkommende har hele forløbet indtil videre udformet sig som intet mindre end et marathonløb, og min grundlæggende træning har været under opsejling i flere år. To gange tidligere har jeg slået røven i min skrivebordsstol og nedstirret min computerskærm, men begge forsøg blev aflivet efter intet mere end to sider fulde af ord, og jeg smed hastigt håndklæddet i ringen. Jeg vidste godt, hvad jeg ville skrive om, og jeg havde også en klar idé om, hvordan sætningerne skulle lyde, men jeg havde ganske enkelt ikke tilstrækkelige, sproglige kundskaber til at konstruere en produktiv og interessant, sammenhængende tekst. Jeg var aldrig overbevist om, at mine formuleringer var en bog værdig, og mine fremtidsdrømme var både urealistiske og arrogante. Gang på gang kastede jeg mig ud i en længere brainstorm, som i virkeligheden nok mest af alt lignede et decideret regnskab, og det bar aldrig frugt, fordi ligningen ikke havde nogen konkret løsning. Tanker om bogforlag, salg og filmrettigheder strejfede mit sind flere gange, end jeg er stolt af at indrømme, og faktum er, at jeg et utal af gange i større eller mindre forstand selv stak en kæp i hjulet. Nedsatte forventninger og en realistisk tankegang Da jeg mere end to år efter det seneste forsøg vendte tilbage til jordens overflade, var min tilgang mere afslappet og virkelighedstro, og det har vist sig at være en ekstremt positiv indflydelse. Tidligere antog jeg, at jeg skrev sætninger til gavn for hele verden, men mine egentlige intentioner er denne gang langt mere banale. Bogens handlingsforløb er autentisk op til dags dato, og jeg skriver den til ære for en problematisk fortid med op- og nedture, som jeg aldrig har været særlig dygtig til at give slip på. Mange af emnerne har vist sig at være vanskelige at debatere, fordi jeg sjældent var omringet af ligesindede individer, og skræmmende store dele af mine negative erfaringer har hjemsøgt mig lige siden. Ofte har jeg set tilbage på forløbet som intet andet end pis og lort, men det er på ingen måde i nærheden af sandheden, og nu er det min tur til at erkende, at jeg engang for fem år siden faktisk havde et ret fedt liv, og at minderne er værd at holde fast i, selvom de ikke alle sammen er direkte positive. Streetlights er en bog, der skrives, fordi at jeg, som forfatteren bag, har en historie at fortælle. Ikke fordi, at jeg har en bog, jeg vil sælge. Det stod på dagsordenen tidligere, og det viste sig at være en betydelig forhindring, men jeg har formået at skille mig af med den kæde, jeg havde om anklen, og det har også fået konsekvenser for mine sproglige egenskaber. Jeg smider min taske over skulderen og bevæger mig som en flue på væggen gennem mindernes land, og du er inviteret til at tage plads på væggen ved min side. Jeg gennemlever fortiden, som jeg husker den, og jeg beskriver mit liv ordret som det var, og til dels stadig er. Nogle vendinger vil være kontante, chokerende og direkte fornærmende, men det hænger sammen med, at jeg ønsker på realistisk facon at portrættere konkrete samtaleemner, som ofte romantiseres af uvirkelige eventyr, offentlige figurer og medier verden over. Virkeligheden er barsk, og der er i langt de fleste tilfælde ikke nogen kære mor, når lortet brænder på. Kompetencegivende arbejdserfaringer og planlægning De seneste ti måneder har jeg brugt på at arbejde som tekstforfatter på freelance-basis for diverse hjemmesider, og jeg har skrevet tekster af varierende længder om alle tænkelige emner på både dansk og engelsk. Det har alt sammen været med til at udvikle mine formuleringsevner, og jeg er blevet langt mere bevidst omkring, hvilke ord, jeg anvender hvornår, men størstedelen af de mange fabrikerede tekster havde i sidste ende øget salg som det centrale mål, hvilket jeg nu fuldstændig vælger at se bort fra. Ironisk nok har jeg aldrig nogensinde sat mig ned og frivilligt læst en bog, og det kunne sikkert have udvidet min horisont markant, men jeg har selvbevidst valgt at kaste mig ud i projektet med den værktøjskasse, jeg har brugt de seneste par år på at sammensætte. Jeg vil ikke have nogle fordele, der gør mit værk mere favorabelt end andres, og jeg har heller ingen interesse i at modtage håndsrækninger fra andre, uanset om de gældende personer har hjertet på rette plads eller ej. Projektet, som kort er beskrevet under fanebladet ideen bag, er igangsat af en gennemsnitslig dansker, og jeg er interesseret i at opdage, hvor meget omtale det er muligt at skabe, når man ikke har en forhøjet status, et velkendt omdømme eller en betydelig finans i ryggen. Derfor er hovedparten af forløbets planlægning også tilegnet den periode, der indledes, når bogens sidste punktum er sat, og derfor er mine råd til din planlægning også ganske simple, selvom du måske forventede en mere udførlig gennemgang. Spring ud i det, for helvede da. To gange tidligere forsøgte jeg at opstille samtlige mulige scenarier, og jeg tænkte alle faktorer så grundigt igennem, at jeg aldrig kom i gang med selve skriveprocessen. Denne gang tænker jeg tilbage på en tid, der engang var, og skriver mine erindringer ned, som jeg husker dem, og jeg har intet minimum eller maximum for antal ord om dagen. Det kan der både være fordele og ulemper ved, men det er vigtigere, at du tager dig god tid og får skabt noget, du er tilfreds med, frem for, at du forhastet smækker det ene ord i røven på det andet. Konstruktiv kritik og manglende motiveringsevner Jeg har læst mine ord igennem en milliard gange, og jeg vil gøre det en milliard gange mere, men det er højst usandsynligt, at jeg er i stand til at opdage mine egne fejl. Mangler der et tegn, har jeg bøjet et ord forkert, eller har jeg lavet en helt tredje bummert, vil jeg instiktivt indsætte rettelser i min underbevidsthed, når mine øjne bevæger sig ned over de mange sider, og derfor har jeg valgt at henvende mig hos en række forskellige personer, som alle i større eller mindre grad kan tilbyde kritiske synspunkter, jeg kan drage nytte af. Nogle er blevet bedt om at tage del i projektets opstartende fase for at sikre, at mine sætninger betragtes som interessante for andre end mig selv, og nogle er kommet om bord for at læse korrektur. Min målgruppe vil unægteligt hovedsageligt bestå af piger, drenge, kvinder og mænd i alderen 16 til 25 år, og derfor er langt de fleste af de personer, jeg frivilligt har valgt at involvere, også at finde i den aldersgruppe. Deres konstruktive kritik hjælper mig på utallige måder, fordi det første og fremmest resulterer i en bedre bog, men også især fordi, at deres positive udmeldinger er med til at motivere mig yderligere. Skriveprocessen er lang og til tider alvorligt tør, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at motivere dig selv, hvis du ikke har en ved din side, som lykkeligt sparker dig i gang. Personligt havde jeg røven fuld af talent for kunsten for et par år siden, men det er adskillige kilometer fra at gøre sig gældende den dag i dag, og jeg er i ny og næ nødt til at henvende mig hos de involverede parter med nye sætninger, uddrag eller hele kapitler, for at sikre, at tanken om at smide håndklæddet i ringen aldrig præsenterer sig. Løbet er indledt, og ruten vil være hård, men jeg har kigget på kortet længe nok til at vide, hvor målstregen befinder sig. Hvornår jeg passerer den, er endnu uvist, og der er heller ingen på jorden, der ved, hvad jeg vil møde på den anden side, men det er i allerhøjeste grad nogle ukendte territorier, jeg for alvor glæder mig til at udforske, og jeg vil undervejs give dig mulighed for at følge med i det hele, lige her på Streetlights.dk. Dan STREETLIGHTS Sun, 20 May 2012 02:59:13 +0100 http://sarahengell.dk/blog/den-store-roman.html I denne måned er det skønne, skønne Kaspar Colling Nielsen, der sidder bag mikrofonen i Den Store Roman på Radio24syv. Den bog han skriver på, hørte jeg ham sjovt nok læse et uddrag fra en aften på litteraturhaus for snart lææænge siden. Ikke for at træde i det. Det der med at den svære toer faktisk kan være rigtig svær.   Du kan stadig nå at høre med her: Den Store Roman     Sarah Sarahengell.dk Thu, 17 May 2012 14:19:19 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2804 Johan og det knuste hjerte Roman af Jan K Kandor 2012, 340 sider Johan har siden barndommen set folks hjerter svæve over deres hoveder. I starten troede han det var helt normalt at kunne se dette, men efterhånden som han fandt ud af at dette var helt specielt, holdt han denne viden for sig selv. Via denne viden kan han se hvordan folk har det, og han kan således se at hans mor svinder hen i sorg over Johans fars død. En dag efter skole hjælper Johan klassekammeraten Amalie, da nogle drenge er efter hende. Dette gør dog at disse bøller nu også er efter ham, og en dag jager de Johan og Amalie for at give dem tæsk. Lige i det bøllerne finder Johan og Amalie, forsvinder de to børn ind i en anden verden. Den nye verden er Carolo, en middelalder-fantasy-verden der ruster sig til krig, og her skal de to børn nu prøve at finde sammen igen, men også forsøge at finde den lim der binder alting sammen, som vil kunne bruges til at reparere Johans mors hjerte igen, og ikke mindst skal de finde tilbage til vores verden igen. Bogen bygger på samme opskrift som mange andre danske ungdoms fantasy-bøger, hvor unge fra vores verden havner i en fantasy-verden hvor de skal løse en opgave og finde tilbage til vores verden igen. Det originale i denne bog er Johans evne til at se folks hjerter og derved se hvordan de har det dybest nede. Desværre er dette ikke en evne han har over for beboerne i Carolo, så evnen spiller ikke så stor en rolle i bogen som forventet. Den genbrugte skabelon skal dog ikke ødelægge helhedsindtrykket af at dette er en god debutungdomsroman. Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Tue, 15 May 2012 07:00:27 +0100 http://denelektriskekanin.dk/omtale/dennis-jurgensen-sagen-om-det-galoperende-maleri/ DE FIRE SCOOBY-DOO’S. “Sagen om det galoperende maleri” er det fjerde bind i serien om Spøgelseslinien. Efter Absalon, Tanja, Patricia  og Casper har deltaget i et realityshow og har vundet en bunke penge, har de oprettet et detektiv-bureau der efterforsker påståede parapsykologiske fænomener under navnet Spøgelseslinien. Og det er der vi finder dem i dette fjerde bind. En navnkunding, men pensioneret, filminstruktør hjemsøges af en greve i sort, og Spøgelseslinien bliver bedt om at tage affære. Inden længe befinder de sig i en lille by i det Nordsjællandske, hvor der lurer mange underlige forklaringer, mystiske fænomener og pudsige mærkværdigheder. Men det bliver også til en smule teenage-romantik midt i opklaringen af den mystiske sag. Historien er ligetil. Selvom det er en krimiinspireret horror-roman (eller måske en horrorinspireret krimi), er der ikke så mange finurligheder at det ikke er til at gennemskue. Faktisk ligner historien meget de klassiske Scooby-Doo tegnefilm. En gruppe unge mennesker bliver bedt om at efterforske det, der i første omgang ligner noget overnaturligt, men som i sidste ende viser sig at… nåh ja, læs det selv. Det korte af det lange er, at der i virkeligheden ikke er så meget nyt under solen. Jürgensen skriver upåklageligt – stilen er umiskendelig, men hans “touch” med de unge mennesker der ved at være passé. Og så er Jürgensens opfattelse af teknologi underlig forældet. Et godt eksempel er, da han skriver “Den transportable computer” – det virker underligt gammeldags. Derudover er de fire hovedpersoner også nogle ualmindeligt velopdragne størrelser – der er meget få bandeord eller slangudtryk. Til gengæld er karakterene let genkendelige, og de fungerer godt som den fire-bande de nu engang er. Det er langt fra Jürgensens bedste bog, men det er god underholdning, og den egner sig godt til højtlæsning. Den er nok for det lidt yngre publikum, men det kan skam også være helt spændende for de lidt ældre. Bogen – og serien som helhed, vil nok egne sig fremragende til sommerferielæsning for den mysteriehungrende læsehest! Jakob Emiliussen Den elektriske kanin Mon, 14 May 2012 16:03:51 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2799 Ildfugl Skeletter i skabet 3 Roman af Nicole Boyle Rødtnes Facet 2012, 420 sider Davie har været i lære som skeletinspektør og kloakpasser. Begge dele har ledt til katastrofer og bragt ham i fare. I dette tredje bind i Boyle Rødtnes? serie, hvor hver familie har et skelet der holder styr på hele familiens hemmeligheder og dårligdomme, er tiderne blevet mørkere. Der er et komplot i gang der skal lede en af byens vigtigste familier til magten over de tre bystater. Davie er kommet i klemme i dette komplot og er en af de få der ved at det er via trusler og mord at politikeren Adamo forsøger at tilrane sig magten. Davie må dog gå stille med sin viden for ikke at bringe sig selv, sine venner og familie i farer. Faren kommer dog konstant til ham, ikke mindst da han kommer i praktik som flammetæmmer. I dette job skal han hjælpe med at tæmme flammer fanget fra øgler, således at flammerne kan blive stabile husflammer. Alle flammer har en personlighed, og det er ikke alle der gerne vil tæmmes, og nogle har ambitioner om at udvikle sig til ildfugle, noget der dog kræver meget af såvel flammen som flammetæmmeren. I dette bind kommer Davie også til de to andre bystater, og det er tydeligt at der er et oprør på vej imod Davies hjemby Zantora, da de andre byer er trætte af at Zantora sidder på størstedelen af magten. Der er bl.a. ikke tilladt for de andre byer at indfange øgler og derved selv tæmme flammer; de er nødt til at vente på at Zantora sender tæmmede flammer til dem. Det virker til at alle som Davie har drøftet sin viden med, dør, og at den der udfører mordene er Davies dødsbarne fætter Davon, som stadig er på fri fod. Davon er farligere ed nogensinde og benytter sig i høj grad af at han kan dræbe ved berøring. Med bind tre er Skeletter i skabet-universet blevet endnu mere helstøbt, fantasifuldt og spændende. Nicole har udviklet sig meget som fortæller og formår virkeligt at indfange læseren i sin fortælling. Bind tre er heldigvis ikke slutningen på historien; dette bind har blot bygget konflikterne og problemerne endnu mere op for Davie, og det skal blive spændene at følge historiens fortsatte udvikling. Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Mon, 14 May 2012 07:00:51 +0100 http://ordtryk.wordpress.com/2012/05/13/sofi-oksanen-baby-jane/ En del anmeldere er blevet skuffede over Baby Jane, men jeg kunne nu ganske godt lide den! Den er meget simpel og lukket om sig selv i forhold til Sofi Oksanens andre bøger, men ikke dårligere, bare helt anderledes. Baby Jane foregår i en lejlighed i Helsinki. Her har pigen Piki isoleret sig og forfører [...] ordtryk Ordtryk Sun, 13 May 2012 17:06:04 +0100 http://beldenak.wordpress.com/2012/05/13/trisse-gejl-skjul/ Fanny er i midt i livet og midt i sit livs største kriser. Efter en politianmeldelse for et forhold til en af sine elever er det slut med at være gymnasielærer, så nu sidder hun i moderens gamle husmandssted uden for Fjerritslev og prøver at lægge sit livs puslespil. Jeg læste første gang Trisse Gejl [...] beldenak Mest om bøger Sun, 13 May 2012 12:38:56 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2795 Sort vand Roman af Patrick Leis Facet 2012, 230 sider På havet gled en formløs skygge gennem vandet som en undersøisk tåge? Den svømmede uden mål eller bevidsthed, men ganske langsomt nærmede det sorte vand sig Barsø? De tre teenagere Mike, Adrian og Laura er på den lille ø Barsø og har besluttet sig for at indlede deres ferie med en svømmetur i havet. Barsø er en lille ø i Lillebælt, en ø med kun én asfalteret vej og få huse. De tre unge vælger dog at sejle til en endnu mindre ø for at bade. Det skulle egentligt bare være en hyggelig dag for tre barndomsvenner, og umiddelbart er den største forstyrrelse at de to drenge skal til at begynde at vænne sig til at synet af deres barndoms veninde iklædt badedragt, hvilket sætter helt andre tanker i spil hos dem end sidste sommer, da hun i mellemtiden har fået kvindelige former. Selv om noget sådan fylder meget i hovedet på en teenage­dreng, så bliver alt fokus hurtigt rettet imod det sorte vand som er dukket op ved den lille badeø. Det sorte i vandet virker meget fortryllende, men det går det hurtigt op for dem at det er yderst farligt og dræbende. I starten lader de til at være i sikkerhed så længe de er på land, men da en kraftig regn sætter ind, begynder det sorte vand at krybe ind over øen. De lykkedes dog de tre at komme ind til hovedøen, men nu har det sorte vand retning også retning imod Barsø, og selvom der kun er få beboere, så udgør de en glimrende fødekilde for det sorte vand som hele tiden udvikler sig og bliver mere og mere mål­søgende Det sorte vand er resultatet af et forsøg på at fremstille en bakteriekultur som vil kunne bruges til at rense olietanke på skibe, men under en af forsøgene sker et uheld, som koster en arbejdsmand livet og forårsager et lille udslip, men da bakteriekulturen vokser efterhånden som den indtager organisk materiale, har det sorte vand fået en betydelig størrelse da det når Barsø. Beboerne står over for en formløs trussel, der konstant sniger sig ind på dem, uden de har mulighed for at stoppe det, og deres flugtmuligheder bliver hele tiden mindre og mindre, samtidig med at truslen bliver mere og mere sulten. Efterhånden som truslen fortærer sig frem, virker den også til at blive mere intelligent og udspekuleret, selvom den stadig er drevet af det ene formål at fortære for at formerer sig Hele bogen er en lang flugt fra det sorte vand, hvilket gør at den holder et højt og spændende tempo, og der er meget få af bogens personer som vi når at følge særligt længe, inden de bliver indhentet af det sorte vand. I samme stil som flere af Leis? andre bøger, kan man ikke vide sig sikker på hvem man skal satse sine penge på overlever, for et altopslugende væsen er ligeglad med om det mad der er foran det er voksent, teenager eller et barn. Der er også hele tiden det foruroligende, at en ting er om bogens personer slipper væk fra øen, men hvordan sikrer man sig at det sorte vand ikke slipper væk? Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Sun, 13 May 2012 07:00:22 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/10/der-er-sa-mange-konsonanter-i-det-navn/ - Goddag, jeg vil gerne købe en bog med den finske forfatterinde .. Altså ikke hende den anden med ‘Renselse‘, men den nye. - Ikke Sofia Oksanen nej. Du tænker på Riikka Pulkkinen! - Ja! Præcis! Jeg kan ikke stave til navnet. Men jeg kan huske, at der er mange konsonanter lige efter hinanden. - [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Thu, 10 May 2012 18:36:26 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/10/hej-hvordan-gik-blodproven/   - Hej hvordan gik blodprøven? - Fint, hun stak til det blødte! - Nice. Hvad sagde Ekg’et? - Det ved jeg først senere i dag, men laboranten bad mig hele tiden om at slappe af! Er det et godt tegn? - Det er da ellers ikke slemt, at få taget et Ekg? - Nej, [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Thu, 10 May 2012 07:06:05 +0100 http://apokalyptisk.wordpress.com/2012/05/08/the-walking-dead-the-road-to-woodbury-udgives-til-oktober/ Det virker nærmest som en ond joke når man læser udgivelsesdatoen på den næste roman basseret på The Walking Dead universet. Ikke nok medt vi skal vente efteråret før vi igen får Rick og Co. at se på tv-skærmen, så kan man nu også forudbestille den næste roman basseret på den døde verden skabt af [...] Jakob, Apokalyptisk Apokalyptisk Tue, 08 May 2012 10:59:57 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2763 Blue Remembered Earth Roman af Alastair Reynolds Gollancz 2012, 505 s. £18.99. Englands tredjebedst-sælgende science fiction-forfatter (efter Peter F. Hamilton og Iain M. Banks) hedder Alastair Reynolds, og vi er så heldige at han er æresgæst på dette års Fantasticon d. 1.-3. juni. I denne anledning besluttede jeg at købe og læse hans nyeste roman, Blue Remembered Earth, som er den første bog i Poseidon’s Children trilogien. Fra Reynolds’ hånd har jeg tidligere kun læst Revelation Space (den første bog i serien af samme navn), og selvom den havde nogle gode elementer, syntes jeg ikke tilstrækkelig godt om den til at fortsætte med de næste bøger. Men nu skulle manden altså have en chance mere. Hvor Reynolds ofte vælger at fokusere på de mere negative sider af menneskets natur, er han med Blue Remembered Earth gået over i den modsatte grøft, hvilket var en væsentlig grund til at jeg fattede interesse for denne bog. Vi er 150 år ude i fremtiden, og samfundet er en socialdemokratisk utopi. Der er stadig kapitalisme, men ikke længere krig, vold, sult, sygdom eller kriminalitet. Livet på Jorden er overvåget af The Mechanism, som essentielt udfylder samme rolle som Gort i den klassiske SF-film The Day The Earth Stood Still (1951): den forhindrer (næsten) al vold, både i stor og lille skala. The Mechanism spiller dog kun en meget lille rolle i historien, som fokuserer på søskendeparret Geoffrey og Sunday Akinya. Afrikansk civilisation er kommet i opblomstring i det 22. århundrede, og Akinya-klanen har været banebrydende i denne udvikling. Deres enorme famileforetagende, Akinya Space, er bl.a. et rumrederi (Mærsk er faktisk henkastet nævnt, og skal helt sikkert forestille en af deres konkurrenter), styret af grundlæggeren og matriarken Eunice Akinya ? bedstemor til Geoffrey og Sunday. Geoffrey er zoolog og arbejder med elefanter, mens Sunday er kunstner og fritænker og bor i den Christiania-lignende Descrutinized Zone på Månen. De to søskende anses for familiens sorte (hvide?) får, da de ikke kan udstå virksomhedslivet og har vendt hele foretagendet ryggen. Det betyder også at de ikke får del i firmaets rigdomme, men selv må tjene deres egne penge. Da matriarken Eunice pludselig dør (i en alder af 130 år) begynder der at ske ting og sager. Eunice havde nemlig gang i en lang række hemmelige planer, som hendes efterkommere nu må prøve at finde hoved og hale på. Det bliver Geoffrey og Sunday som hver for sig må rejse rundt i solsystemet for at finde de spor som Eunice har efterladt. Hvad det hele drejer sig om, bliver først forklaret til sidst, omend læseren på dét tidspunkt har gættet sig til hovedparten. Det meste science fiction i bogform handler typisk om to ting: fremtidens samfundsform og/eller fremtidens teknologi. Samfundet er kun nødtørftigt beskrevet i denne roman, bl.a. fordi en stor del af den foregår i rummet (inkl. på Månen og Mars, som har deres egne samfund), men teknologien er alfa og omega. Rumrejser foregår stadig ret langsomt; det tager adskillige måneder at rejse gennem vores eget solsystem. At finde en måde at rejse hurtigere på, viser sig at være en vigtig del af plottet. Det mest interessante i bogen er dog beskrivelsen af den dagligdagsteknologi som personerne benytter sig af. Det er nemlig muligt at bruge andre kroppe end éns egen, til når man har brug for at være to steder samtidig, hvadenten det er fordi man skal udføre en farlig opgave, eller blot fordi éns tilstedeværelse er påkrævet et sted langt væk. Man kan fjernstyre enten en robotkrop (en såkaldt ?proxy?) eller en (villig) menneskekrop, så perfekt så éns bevidsthed opleves som værende i den anden krop. Hvis man ikke kan fjernstyre kroppen i real-time (hvis man f.eks. er på Jorden og også skal være på Mars), så kan der laves en autonom AI-simulering af éns bevidsthed, som kan handle og interagere på éns vegne. Det er virkelig godt beskrevet og virker som en enormt realistisk fremskrivning af vor tids kommunikations-teknologi. Bogen er skrevet i et poleret, men imponerende velflydende sprog, som dog sine steder bliver en smule monotont og udramatisk. Historien udvikler sig lige lovlig langsomt; udover mysteriet om Eunice’s planer er der ikke rigtig nogen overordnet konflikt, men i stedet en del mindre konflikter og spændingsmomenter i de enkelte scener eller kapitler. Bogen er tydeligt idé-drevet, men der er efter min mening alligevel ikke helt nok (eller tilstrækkelig gode) idéer til at historien kommer helt op og ringe. Indenfor sin genre er den dog anstændig og et godt stykke håndværk. Ligesom med nogle af Larry Nivens senere værker (jeg tænker f.eks. på den udmærkede og undervurderede Saturn’s Race) er den et fint eksempel på den type roman som vi ville have mange flere af hvis science fiction var en mainstream-genre som var fuldt accepteret af det brede publikum. Altså en roman hvor det lykkes forfatteren at beskrive en SF-verden i så selvfølgelige og hverdagsagtige termer at man straks accepterer og føler sig hjemme i det pågældende handlingsmiljø. Det er der mange gode ting ved, men hvis forfatteren ikke passer meget på, kan det let få den effekt at læseren ikke finder spændingsniveauet tilstrækkelig højt til at bogen skiller sig ud fra det middelmådige, eftersom en stor del af det eksplicit forunderlige ved at sidestille den virkelige verden med bogens fiktive verden nemt kan gå tabt. Reynolds klarer dog frisag i kraft af sine visioner for fremtidens dagligdagsteknologi, som hovedsageligt er dét der gør bogen til en positiv og mindeværdig oplevelse. Karakter: 7 stjerner ud af 10. Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Mon, 07 May 2012 07:00:01 +0100