De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et rusland http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 19:01:16 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://superbial.dk/international-millionaire/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=international-millionaire Russisk livsstilsmagasin, når det er bedst. Mon ikke Abramovich abonnerer?   Phillip Monge SuperbialSuperbial | Superbial Wed, 23 May 2012 12:55:56 +0100 http://www.information.dk/301442 I nogle få øjeblikke på Oslo Freedom Forum var det muligt at tro, at Piotr Versjilov er verdens sejeste frihedshelt. Åndeløs og med daggamle skægstubbe ankom den unge performancekunstner til Oslo direkte fra gadeprotester i Moskva. Med den revolutionæres glød af begejstring redegjorde han for sine personlige og politiske grunde til at gå i clinch med Putins kleptokrati. Han havde været heldig nok til at overtale et medlem af Pussy Riot til at gifte sig med ham. Det meget feterede feministkollektiv var blevet indigneret over patriarken Kirills beredvillighed til at videreføre Den Russiske Ortodokse Kirkes underdanighed over for den hver tid siddende autokrat i Kreml. Nick Cohen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 21 May 2012 19:46:23 +0100 http://www.information.dk/301442 I nogle få øjeblikke på Oslo Freedom Forum var det muligt at tro, at Piotr Versjilov er verdens sejeste frihedshelt. Åndeløs og med daggamle skægstubbe ankom den unge performancekunstner til Oslo direkte fra gadeprotester i Moskva. Med den revolutionæres glød af begejstring redegjorde han for sine personlige og politiske grunde til at gå i clinch med Putins kleptokrati. Han havde været heldig nok til at overtale et medlem af Pussy Riot til at gifte sig med ham. Det meget feterede feministkollektiv var blevet indigneret over patriarken Kirills beredvillighed til at videreføre Den Russiske Ortodokse Kirkes underdanighed over for den hver tid siddende autokrat i Kreml. Nick Cohen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 21 May 2012 19:46:23 +0100 http://www.homotropolis.com/2012/05/artikler/47-procent-af-russere-medierne-kan-gore-dig-homoseksuel/ En ny undersøgelse udført blandt mere end 1,600 russere viser at 47 procent af befolkningen er af den overbevisning at medierne kan gøre dig homoseksuel. Det russiske analysebureau VTsIOM fortæller at godt halvdelen af de adspurgte mener at medier og propaganda spiller en afgørende faktor for udviklingen af en persons seksuelle orientering, skriver britiske PinkNews. Det statsejede bureau fortæller at analysens resultater også viser at 35 procent mener at venner påvirker seksuel orientering, 33 procent mener at forældrene har en indflydelse på en persons seksuelle præferencer og 16 procent mener at dårlige forhold til det modsatte køn kan være med til at forklare årsagen til en persons homoseksualitet. I Rusland er der afskillige regioner, der har indført love der forbyder alle former for homopropaganda i det offentlige rum; love der ifølge aktivister giver LGBT-miljøet mundkurv på. Sidste måned fortalte VtsIOM at blot 6 procent af befolkningen havde oplevet homopropaganda, men hele 86 procent støtter op omkring en lov mod propaganda af homoseksuelle og transkønnede. Læs også Skt. Petersborg stemte ja til homocensur og Slaget er tabt i Skt. Petersborg. Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com homotropolis Homotropolis Fri, 18 May 2012 17:16:28 +0100 http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&tx_ttnews%5Btt_news%5D=949&cHash=1bb1ca4cb99cab8674de41db0a86ae20 Man behøver ikke at have hørt meget om anden verdenskrig 1940-45 for at vide, at slaget om Stalingrad var et af krigens helt store og afgørende slag. I den britiske historikers Antony Beevors udgave får man fantastisk udbytte af historien om slaget til trods for, at der ikke er meget nyt at fortælle.  Ondt og fængslendeStalingrad indledes med, at Beevor, samtidigt med den tyske hærs fremrykning, i Sovjetunionen 1941, ret beset begiver sig ud i et sidespring i forhold til emnet ’Stalingrad’ og kritisk ser på hærens laden hånt om prøjsisk tradition og professionalisme, da den kaster sig ud i massive overtrædelser af konventionerne for krigsførelse. Indtrykket af en generel opbakning til en racistisk krig træder overbevisende frem.I opløbet til selve slaget tager historien fart og får mere fokus. I forlandet til og i  selve Stalingrad møder vi bl.a. sovjetiske fabrikskvinder, hoppet i de spritnye kampvogne de nylig har produceret, den vege stabsofficer Paulus - senere chef for 6. armé i Stalingrad – dødskongen fra Gumrak, og en lille myriade af kampens andre markante deltagere, hvis rystende og rørende historier er medtaget i så stort et omfang, at historien reelt fortælles af dem, kun knyttet sammen af Beevors fænomenale blik for de overordnede forhold.  Storslået tåbelighed Skiftevis befinder vi os på tyske officerers og meniges side, der følger Hitlers beslutninger, præget af realitetsfornægtelse og arrogance, og hos de sovjetiske menige og officerer på den anden side af fronten, hvor kompetente officerer modsat får større råderum af Stalin. Springene mellem frontsider og kommandoniveauer udføres elegant, og situationen indkredses på fascinerende vis ved beskrivelser af naturen – den uendelige græssteppe, den kvidrende fuglesang, det af tanks ophvirvlede støv – hvilket giver fortællingen en storslået, episk stemning. Og bestemt også et skær af tåbelig menneskelig tumlen rundt i naturens skønhed.    Det ophøjede står dog ikke i vejen for en indgående fortælling om selve byslaget, hvor Beevor giver et førsteklasses indtryk af både tro, tvivl og håb blandt soldaterne og officererne på begge frontsider, præget af mængder af død, sult og sygdomme, der ligeledes beskrives tæt. Dog uden at det truer med at vende maven ud på læseren. Vi følger von Richthofens fly pulverisere Stalingrad, hvorefter tropperne med møje og besvær kæmper sig ind i byen og fanges i intense kampe fra hus til hus og rum til rum i det centrale Stalingrad. Tjuikov, den hårdføre sovjetiske general i byen, installerer en morderisk disciplin blandt de ellers rystede sovjetiske soldater, mens von Paulus lydigt følger Hitlers instrukser til undergangen. Formidabelt værkDet fornemme overblik, den tætte menneskelige vinkel på de kæmpende soldater, og de stemningsfulde naturbeskrivelser betyder, at fortællingen er let tilgængelig og fængende, trods det tunge og omfangsrige emne. Stalingrad er et yderst kompetent, stemningsfuldt og meget levende indblik i det gigantiske maskineri, der, ført af storhedsvanvid, ledte millioner af mænd og kvinder til at kæmpe, lide og dø for en i grunden uvæsentlig by på grænsen af det europæiske Rusland. Seneste fra Magasinet rØST Fri, 18 May 2012 09:06:00 +0100 http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2012/05/14/det-baltiske-eventyr-godt-at-fa-forstand-af/ Blandt de otte nordisk-baltiske lande er der kun ét, som er fuldt integreret i internationalt samarbejde ? men min beskedenhed forbyder mig at sige hvilket! Sådan sagde Estlands præsident Toomas Ilves i denne weekend i forbindelse med den årlige ?Lennart Meri Konference? i Tallinn. Og Ilves er ellers ikke kendt for at være beskeden eller tilbageholdende ? snarere tvært imod?. Men han har heller ikke så meget at være beskeden af: Estland er det eneste af de otte nordiske og baltiske lande, som er med i EU og NATO uden forbehold eller undtagelser. Og Estland er tillige det eneste Euro-land, som i dag lever fuldt og helt op til alle forpligtelser i den forbindelse. Så der er ikke noget at sige til, at den lille nation bryster sig. Den årlige ?Lennart Meri Konference? holdes til minde om Estlands tidligere præsident, der førte landet ind i det internationale samarbejde ? og her samles hvert år venner af Estland fra hele verden for at diskutere det internationale samarbejde. Her kommer ledende russiske demokratiforkæmpere ? i år f.eks. oppositionslederne Kasparov, Nemtsov og Illarionov ? for forholdet til den store nabo er et fast punktpå dagsordenen. Men i år var hovedtemaet naturligt nok truslerne mod den demokratiske kapitalisme ? og her er Estlands og de to andre baltiske landes eksempel gode at få forstand af. Det er da også en fantastisk historie, når man tænker på, hvordan udsigterne tegnede sig for bare 25 år siden: Estland var låst inde som en del af Sovjetunionen, hvor landet var blevet tvunget ind mod befolkningens ønske i den brutale tid op til Anden Verdenskrig, hvor Hitler og Stalin delte Europa mellem sig. Sandheden om denne historiske forbrydelse var begyndt at blive spredt, men der blev slået hårdt ned på de nationale bevægelser, som var begyndt at røre sig i alle tre baltiske lande. I dag er først og fremmest Estland blevet en europæisk rollemodel ? og det lille land er sammen med Letland og Litauen, som blev ramt hårdere end næsten alle andre af den globale finanskrise, igen begyndt at have økonomisk vækst. Da krisen ramte, valgte de tre lande at slå ind på en benhård omstrukturering: De fastholdt deres valutaers kurs i stedet for at gå devalueringsvejen ? Estland gik endda målbevidst efter at blive en del af Euroen, og det lykkedes for snart halvandet år siden. I stedet for at devaluere, valgte man den hårde og vanskelige vej med ?interne devalueringer?: Konkurrenceevnen blev styrket ved omfattende offentlige besparelser og en nedgang i lønningerne, som for offentligt ansatte var omkring en fjerdedel. Det var en meget hård tid, med stor nød ? men nu er man ved at være ude på den anden side, og resultaterne er ved at vise sig. Der ligger naturligvis et budskab til de europæiske lande, som i dag slås med lignende problemer ? faldende konkurrenceevne og stor gæld. Men når man foreslår f.eks. grækere og franskmænd, at det er den vej, de skal slå ind på, rulles der med øjnene. Det laver sig ganske enkelt ikke gøre i et moderne demokratisk samfund, lyder det ? og når det lykkedes hos balterne, må det jo være fordi demokratiet og dets institutioner endnu ikke er groet så fast som i andre lande?. Det baltiske eksempel er værd at tænke på, når den nye franske præsident Hollande i morgen drager på besøg i Berlin ? samtidig med, at den græske tragedie fortsætter uden udsigt til en løsning. Både grækere og franskmænd skal acceptere nedgang i levestandard for at få tingene til at gå den rette vej, men det vil de ikke. Og dermed risikerer vi, at gælden fortsætter med at vokse ? samtidig med, at lande udenfor Europa løber med gevinsterne ved at lade de europæiske seddelpresser køre i forsøg på at skubbe en kunstig vækst i gang. Tyskerne er blevet beskyldt for manglende solidaritet, fordi de stiller skrappe krav til grækerne. Men man skal huske på, at det ikke var tyskerne, der ønskede Euroen. Den fælles valuta var Tysklands betaling til resten af Europa for den tyske forening, og den fælles valuta skulle dæmpe risikoen for et alt for dominerende Tyskland. Den daværende tyske forbundskansler Kohl tromlede Euroen igennem mod sin egen finansministers modstand ? og når man taler om ?afgivelse af suverænitet? i forbindelse med skabelsen af den fælles valuta, så glemmer man, at det først og fremmest var Tyskland, der afgav suverænitet. Det forstod man i Estland. Her har man haft flere forskellige valutaer i de sidste 100 år: Først var der Rublen, fordi de baltiske lande var en del af Rusland frem til Første Verdenskrigs afslutning. Så kom en kort selvstændighedsperiode, hvor Estland havde sin egen valuta ? Kroon ? men den blev aflyst igen af Rublen, da Estland blev tvunget ind i Sovjetunionen. Og i en kort periode under den tyske besættelse var valutaen Mark ? og efter selvstændigheden i 1991 vendte man hurtigst muligt tilbage til Kroon som et symbol på friheden. Men den estiske Kroon fik et kort liv ? endnu kortere end i den første periode af selvstændigheden ? for fra udgangen af 2010 var Estland med i Euroen. Og det opfattede esterne ikke som en afgivelse af suverænitet. Det var tvært imod et symbol på deres vilje til at være en del af det forpligtende samarbejde i EU, som er med til at underbygge landets selvstændighed. Det kan godt være, at de demokratiske institutioner endnu ikke er så underbyggede i de baltiske lande, som hos os andre. Men er det ikke, som om de har forstået noget, andre i deres forstokkethed vender ryggen til?   Uffe Ellemann Verden omkring Danmark Mon, 14 May 2012 17:37:06 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/08/video-srdja-trifkovic-om-hektisk-aktivitet-i-den-gronne-korridor/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 08 May 2012 19:47:25 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/putin-indsat-med-pomp-og-pragt/ Putin er nu indsat som præsident for Rusland. Men denne gang får han det svært. Han vil rulle demokrati og menneskerettigheder tilbage. Økonomien er i vanskeligheder. Middelklassen er ved at være godt trætte af Putin. Seks urolige år ligger forude. Læs mere ... Jan Jakob Floryan Den Korte Avis Tue, 08 May 2012 06:37:11 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/putin-indsat-med-pomp-og-pragt/ Putin er nu indsat som præsident for Rusland. Men denne gang får han det svært. Han vil rulle demokrati og menneskerettigheder tilbage. Økonomien er i vanskeligheder. Middelklassen er ved at være godt trætte af Putin. Seks urolige år ligger forude. Læs mere ... Jan Jakob Floryan Den Korte Avis Tue, 08 May 2012 06:37:11 +0100 http://www.udenriget.dk/?p=1797 Fra september 2010 til maj 2011 skrev jeg om de mange facetter i dansk udenrigspolitik for Magasinet Europa. Magasinet er nyligt genlanceret og ældre artikler er derfor lagt offline, men visse indlæg syntes jeg var værd at bevare. Disse genoptrykkes i løbet af maj 2012 på Udenriget.dk under tagget ?Europablog?. Nedenstående er nummer fem i rækken, oprindelig bragt hos Magasinet Europa 31. januar 2011. Er de østlige EU-lande ved at glide fra Europa? ?Det meste af Østeuropa er blevet demokratisk, men i nogle lande synes det at gå den forkerte vej. Den vestlige model er ikke så attraktiv som for 20 år siden.? Sådan skriver Michael Kuttner, Berlingskes øst- og centraleuropakorrespondent, i avisens netop lancerede magasin Politiko mandag den 31. januar. Set med vestlige briller har den seneste tids udvikling i de nye østeuropæiske EU-medlemslande været bekymrende. Sådan udtaler flere eksperter samt tidligere og nuværende diplomater i Kuttners artikel, som bærer overskriften ?Nye EU-lande sætter demokratiet på prøve?. Meget tyder således på, at Vesteuropas dage som et ‘lysende fyrtårn’ for de østeuropæiske befolkninger er ved at være ovre. Men er analysen korrekt? Og hvad kan vi i Vesteuropa i så fald gøre ved det? Kuttner beskriver kort og malende den europæiske udvikling efter jerntæppets fald: “Fra Østersøen til Sortehavet indledtes et kapløb om at komme med i NATO, den vestlige forsvarsalliance, og EU, der forenede de fleste demokratisindede lande i Europa. I dag ser det ud til, at operationen er lykkedes, men nogle af patienterne er alvorligt syge.” Især i de seneste uger har der med vestlige øjne været tegn på, at Europas tiltrækningskraft skranter, mener Kuttner. F.eks. noterer han sig en kommentar i britiske The Economist om, at ?hele ideen om at efterligne den vestlige model har fået et skud for boven.? Ifølge The Economist skyldes dette dels finanskrisen, dels ?Amerikas mindskede prestige?. Hvad er tegnene på denne svækkede tiltrækningskraft? Kuttner skærer det (med egne ord) ud i pap: “Ungarns medielov, som kritikere siger skal gøre aviser og TV-stationer til regeringens pudler, er ikke skåret over et vestligt mønster. Hvideruslands nylige valg og Ruslands kendteste retssager, tilsyneladende programmeret af premierminister Putin, er det endnu mindre.” Her har jeg allerede to kritikpunkter. Lad os tage dem i omvendt rækkefølge: 1) Hviderusland og Rusland? Hov, var emnet ikke problemer i ?nye EU-lande?, som overskriften hævder? En kategori, hverken Hviderusland og Rusland som bekendt hører under. Det, at Hviderusland og Rusland quote-unquote ?sætter demokratiet på prøve? kommer vel ikke som nogen chokerende nyhed. 2) Ungarn nævnes altså som første rigtige eksempel på et nyt EU-land, der med sin omstridte nye medielov er begyndt at følge en ikke-vestlig kurs. Men ifølge både Ungarns regerings svar på denne kritik og en dansk eksperts tolkning er problemet næsten nærmere, at landet følger en decideret vesteuropæisk kurs, som bare ? med hyklerisk henvisning til ?fælleseuropæiske værdier? ? ikke kan tolereres i et tidligere østland. (Ja, det er lidt sat på spidsen: En grundigere gennemgang kan findes her.) Blandt sit lineup af Østeuropa-skeptikere citerer Kuttner først Mark Medish, tidligere amerikansk vicefinansminister og rådgiver for Bill Clinton. Ifølge Medish er der ingen tvivl om, at den samlede vestlige model er blevet svækket de sidste fem-ti år. Det er blandt andet finanskrisens indhug i de vesteuropæiske økonomier og en utilfredshed med Bush-regeringens udenrigspolitik, der har ført til dette prestigetab, mener Medish. Laurids Mikaelsen, som netop er aftrådt som Danmarks ambassadør i Litauen, ser en lignende tendens: I Litauen er ?en stor del af politikerne i dag i tvivl om deres værdier,? fortæller den afgående ambassadør. ?De spørger: Hvad er vores orientering?? ?Den økonomiske krise har vækket spøgelser fra fortiden,? fortæller Ruslan Stefanov, direktør for fra Center for Demokratistudier i Sofia. ?Økonomiske problemer og usikkerhed udløser ønsker om en stærkere stat og længsel efter fortiden. Det kan skubbe den politiske debat hen mod mere protektionisme. Men jeg ser ikke politisk ustabilitet i horisonten, i hvert fald ikke af disse grunde.? Ungarns tidligere ambassadør i Washington, András Simonyi, mener dog ikke, at de vestlige værdier som sådan er blevet mindre tiltrækkende. Han fortæller i stedet Kuttner, at finanskrisen har ført til øst- og centraleuropæisk skuffelse over velfærdsniveauet, levestandarden og lønningerne. Michael Kuttner skal egentlig have ros for at citere Simonyi, hvis udsagn i bund og grund skaber tvivl om artiklens centrale tese. Hvad mener jeg med det? Jo, den ungarske diplomats analyse afslører i min læsning, at problemet slet ikke er, at der i de nye EU-lande eksisterer noget ønske om at sætte ?demokratiet på prøve?. Der findes derimod et ønske om forbedre de økonomiske og levemæssige vilkår. Det samme ønske kan man for så vidt også ane i Ruslan Stefanovs udtalelser. Ikke al politik er ?værdipolitik?, må vi nogle gange minde os selv om. Med andre ord: It?s (sometimes) the economy, stupid! En svaghed i Kuttners artikel er nemlig den måde, hvorpå den ligestiller den europæiske demokratiske model med en svækket økonomisk model, som endda igen ligestilles med sikkerhedspagten i NATO, bare for at gøre forvirringen total. På denne måde bliver argumentet kædet sådan sammen, at de nye EU-landes økonomiske problemer er lig med demokratiske problemer som igen er lig med en længsel efter en plads i den russiske sikkerhedssfære. Det holder bare ikke helt vand. Selvfølgelig kan autoritære tendenser (gen)opstå i de øst- og centraleupæiske lande. Men i stedet for at behandle Putins Rusland og Lukasjenkos Hviderusland som emblematiske på EU?s nyeste medlemslande, burde vi så ikke se på virkeligheden i de enkelte lande og tage eventuelle problemer som de kommer? Mark Medish afslutter Berlingskes artikel med en anderledes optimistisk tone end den, han begyndte med: “Hvad kritikerne misforstår, er styrken ved den vestlige model [som] hviler på evnen til at lære af fejl, hvilket kræver mere gennemsigtighed, stærkere retssamfund, mere demokrati og øget fleksibilitet. Den vestlige model frygter ikke kritik eller selvkritik og bygger på at blive bedre.” Hvis vi til slut skal tage de udenrigspolitiske briller på (hvilket jo egentlig er bloggens formål) kunne det være nærliggende at spørge, hvad vi i Danmark og Vesteuropa så kan gøre for at bevare vores ?bløde tiltrækningskraft? på østfronten. Jo, vi skal nok for det første fortsætte med at styrke selvsamme gennemsigtighed, retssikkerhed og hele den demokratiske pakke på hjemmefronten. Så længe de vestlige lommer er tomme vil det dog alligevel være svært for Vesteuropa at optræde som et uplettet og skinnende forbillede for de østeuropæiske befolkninger. Hvem gider trods alt se op til en fattigrøv? Kilde: Michael Kuttner, ?Nye EU-lande sætter demokratiet på prøve?, i Berlingske 3. sektion (Politiko), side 10-11, 31. januar 2011. Artiklen findes ikke online ved redaktionens afslutning. På vej til genoprejsning? Lenin-statue foran parlamentsbygningen i Tiraspol, Transnistrien. Foto: TetterooMedia (via Flickr) Søren Friis Udenriget.dk Sun, 06 May 2012 06:00:24 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/05/kan-man-fa-den-i-silvan/ Skjoldungen Hodjanernes Blog Sat, 05 May 2012 20:57:42 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/04/video-artikler-srdja-trifkovic/ Universalgeni Veritas Universalis Fri, 04 May 2012 19:59:47 +0100 http://www.homotropolis.com/2012/05/artikler/regnbueflag-sender-1-maj-demonstranter-i-faengsel/ Rusland: 17 lgbt-aktivister der deltog i en fredelig 1. maj-demonstration i Skt. Petersborg i dag er blevet anholdt for at bære regnbueflag. I forbindelse med markeringen af 1. maj i den russiske by Skt. Petersborg er 17 lgbt-aktivister blevet anholdt fordi de marcherede med regnbueflag i en fredelig demonstration. Det har byens lokale lgbt-organisation, Coming Out, netop oplyst. Aktivisterne udgjorde en lille del af en større demonstration, der i forvejen havde indhentet tilladelse til dagens march hvor adskillige demokratiske og samfundsorienterede grupper også var repræsenteret. Kun 5 minutter inde i demonstrationen beordrede det lokale politi at regnbueflagene blev fjernet, men da aktivisterne nægtede, foretog politiet øjeblikkeligt anholdelse af de 17 personer, der nu står tiltalt for at synliggøre homoseksualitet i det offentlige rum og for civil ulydighed. En af aktivisterne blev, ifølge Coming Out, arresteret for at holde et skilt med teksten “homofobi er ulovligt”. De 17 tilbageholdte aktivister inkluderer blandt andet Mikhail Belodedov fra Coming Out og forpersonen for det russiske LGBT-netværk, Igor Kochetkov. Se også artiklen “Skt. Petersborg stemte ja til homocensur“. Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com homotropolis Homotropolis Tue, 01 May 2012 15:58:28 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/01/millioner-fejrer-ikke-1-maj/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 01 May 2012 10:26:28 +0100 http://raeson.dk/2012/ukraine-hvad-nu-janukovitj/ Dommen og fængslingen af Julia Timosjenko har udløst international kritik i både øst og vest, mens utilfredsheden tager til i befolkningen. Kan præsident Janukovitj komme ud af kattepinen med æren i behold? De seneste bombeeksplosioner i Dnetropetrovsk kan være et desperat forsøg på det. KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør Alle er vrede: Tidligere premierminister [...] Lignende artikler:UKRAINE Hvorfor Janukovitj kan bygge bro mellem Rusland og EU Ukraine: Janukovitj strammer grebet om magten EU-UKRAINE: Skal vi tættere på Ukraine? EU tøver af frygt for at provokere Rusland Villads Andersen RÆSON Mon, 30 Apr 2012 08:48:55 +0100 http://www.information.dk/299637 Tjajkovskijs opera Spader Dame i Mikhajlovskij Teatret. En kvinde danser, synger og spiller mand. Hun (han) bejler til en smuk kvinde, som han (hun) ender med at kysse og omfavne. Det er faktisk forbudt i dagens Sankt Petersborg og snart i hele Rusland. For er det ikke at opfordre de mange børn, der sidder i den smukke tilskuersal, til homoseksualitet? Sådan kan det i hvert fald hurtigt udlægges af en krakilsk embedsmand eller betjent. En ny lov, som er vedtaget i Sankt Petersborg samt en række andre byer, og som også forventes vedtaget af Ruslands parlament i Moskva, forbyder nemlig »propaganda for homoseksualitet over for mindreårige«. Loven har ført til både national og international fordømmelse for overtrædelse af menneskerettighederne og overgreb imod mindretal. Per Dalgård Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 29 Apr 2012 21:39:31 +0100 http://www.information.dk/299637 Tjajkovskijs opera Spader Dame i Mikhajlovskij Teatret. En kvinde danser, synger og spiller mand. Hun (han) bejler til en smuk kvinde, som han (hun) ender med at kysse og omfavne. Det er faktisk forbudt i dagens Sankt Petersborg og snart i hele Rusland. For er det ikke at opfordre de mange børn, der sidder i den smukke tilskuersal, til homoseksualitet? Sådan kan det i hvert fald hurtigt udlægges af en krakilsk embedsmand eller betjent. En ny lov, som er vedtaget i Sankt Petersborg samt en række andre byer, og som også forventes vedtaget af Ruslands parlament i Moskva, forbyder nemlig »propaganda for homoseksualitet over for mindreårige«. Loven har ført til både national og international fordømmelse for overtrædelse af menneskerettighederne og overgreb imod mindretal. Per Dalgård Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 29 Apr 2012 21:39:31 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/27/interview-med-walter-laqueur/ Universalgeni Veritas Universalis Sat, 28 Apr 2012 00:59:31 +0100 http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&tx_ttnews%5Btt_news%5D=929&cHash=4e475e90696b1085e5b1a1ed147c72fc Det begyndte med to piger, der sammen sprang ud af vinduet i februar. Senere tog mindst seks unge livet af sig inden for samme døgn i april. Kirill Khoskov, der arbejder på værestedet Korsveje, udtalte sig til New York Times, at de unge i det moderne Rusland mangler et socialt sikkerhedsnet. I Sovjetunionen havde man bevægelserne ”pionererne” og ”KomSoMol” til at tage sig af de unge, inden det blev så galt, men nu står de unge uden hjælp. Det er sædvanligvis sociale problemer i samfundet, misbrug, alkoholisme, eller dårlige familieforhold, der får de unge til at begå selvmord. Der er intet system til at samle disse unge op, få dem i behandling eller i samtale. Således har Rusland kun en telefonlinje for selvmordstruede unge og i forhold til befolkningen kun ganske få centre som Korsveje, der kan vejlede og hjælpe de unge. Derfor er det ikke alle unge, der får mulighed for at få hjælp.New York Times 20/4 Seneste fra Magasinet rØST Fri, 27 Apr 2012 07:44:00 +0100 http://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/det-bruger-natalia-vodianova-ogsa/2012/04/ Vi bliver lige et kort øjeblik ved smukke russiske Natalia Vodianova, som fortæller om sit – tynde – hår i indlægget nedenfor (ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det). Hun er en af tidens mest omtalte modeller – blandt andet kan du finde hende som ansigt for Guerlains makeup og Calvin Kleins parfumer – både på grund af sin utrolige karriere og for sit privatliv, der for alvor ændrede sig, da hun blev spottet som 15-årig på et marked, hvor hun hjalp sin mor med at sælge frugt fra en bod. I dag har hun tre børn med arvingen Justin Trevor Berkeley Portman, som hun er blevet skilt fra efter mange års ægteskab, hun vier en stor del af sit liv til russisk velgørenhed og bliver kaldt den russiske prinsesse. Og skønhedsfavoritterne? De tæller Bumble and Bumbles hårprodukter, Chanel Rouge Noir neglelak, Armanis foundation og Elizabeth Arden Eight Hour Cream.  Foto: Elle France Charlotte Torpegaard I Love Beauty - Charlotte Torpegaard - Blog Thu, 26 Apr 2012 11:15:07 +0100 http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&tx_ttnews%5Btt_news%5D=928&cHash=2bd58fbde5c81664c3d9ab43cafed2c3 ANMELDELSE | Rikke Sofie Møller har talt med den russiske forfatter Lena Eltang om hendes forfatterskab, som endnu ikke er tilgængeligt på dansk. Lena Eltangs mails klingede mærkbart anderledes. Jeg lyttede derfor opmærksomt. Jeg blev inviteret indenfor, ind i den eftertænksomme verden hun befinder sig i. Derinde i den verden, synes der at være en oprigtig interesse for at undre sig, samtale, lytte og svare. Gennem tre uger skrev og talte vi om hendes tre romaner, Побег куманики (Pobeg Kumaniki) Каменные клёны, (Kamennye Kleny) og Другие барабаны (Drugi Barabani), som alle er skrevet på hendes modersmål russisk. Samtalerne blev dels til et radioprogram, som netop nu sendes på www.den2radio.dk, dels til denne artikel.NærværMåske er det fordi Lena er vant til at skrive og vant til at være i kontakt med det hun har på hjertet, at hun er så nærværende – også når hun svarer på e-mails. Interessen for at være tæt på følger hende. Når hun laver research til sine historier bosætter hun sig gerne dér hvor historierne foregår. I kortere eller længere tid. Hun vil se miljøet og mærke det. Hun vil dufte og smage på omgivelserne, for når hun kender den fysiske situation og miljøet, kan hun også sætte sig ind i sine hovedpersoners tanker. I sådanne omgivelser kan hun skabe sine historier og hovedpersoner. Her kan hun holde en dialog kørende med dem. De beskriver deres tanker og handlinger i breve og mails og på webblogs, som hun skriver for dem.SkrivSomme tider har hun lagt hovedpersonernes tanker ud i det virkelige cyberspace med det resultat, at virkelighedens læsere har responderet på det. Hovedpersonen Mo fra hendes første roman, Побег куманики (Pobeg Kumaniki), udviklede hun på denne måde. På web-bloggen udspillede der sig en dialog, ikke kun mellem Mo og Lena, men også mellem Mo og hans bloglæsere, som skrev tilbage med beundring og taknemlighed over de oplevelser og konfrontationer, han tog med sine indre dæmoner. Det var dét, Lena oprindeligt havde på hjertet: At skrive om hvor vigtigt det er at skrive. For ved at skrive, kan du overleve alt, understreger Lena. Har du blot blyant og papir, kan du få kontakt til dine egne indre dæmoner og lære at forstå dem og ikke mindst dig selv og hvem du er i denne verden.Surrealistisk eksistentialismeEltang skriver altså i et rum, hvor hverdagens filosofi ender og litteraturen begynder. Hun sætter af i en filosofisk retning, som er dybt præget af eksistentialisten Kierkegaard og den engelske empirist George Berkeley. På hver deres måde har de sat deres præg på Eltang. Berkeley var blandt andet optaget af at afdække problematikken med at forstå, og forholde sig til forandringer – især de forandringer, der foregår mens han ikke så dem. Han lavede et forsøg med sig selv, hvor han prøvede at vende sig om så hurtigt, at han kunne afsløre landskabet bag ham. Han var sikker på, at der foregik noget andet, når han ikke kiggede. Måske gjorde der? Men det lykkedes ham aldrig at få det afsløret. Overfor denne gåde anvender Eltang sin inspiration fra Kierkegaard, der i forlængelse af Berkeley og efter Lena Eltangs opfattelse, søgte efter en forståelse af forandringens væsen, eller punktet, hvor ud fra forandringen udgår. Han søgte at afdække bifurkationspunktet i livet. Bifurkationspunktet er et kompleks begreb taget fra matematikkens verden, der dækker den ændring, der forårsager forandringen i løsningen til en ligning.Indsigten man opnår når man stiller sig ansigt til ansigt med sig selvLøsningen er selvfølgelig ikke en absolut størrelse. Derfor foregår historierne også på mange niveauer og mange lag foldes ud. Karaktererne ønsker at forstå, hvad det er der forårsager de fatale forandringer, de ikke forstår, men tydeligvis oplever. Derfor forsøger de at finde ændringspunktet, som har bevirket at tingenes sammenhæng har ændret sig. Løsningerne peger i mange retninger og med indviklede beskrivelser af, hvor og hvordan forandringen i livet sker, forføres læseren ind i utrolige fortællinger. Løsningen forbliver tåget, relativ og gådefuld, for det er historier, som piller ved selve meningen med at færdes i disse moderne samfund, som er så fyldt af camouflage. Relationen mellem mennesker og samfundsinstitutionerne betvivles, og kampen med overhovedet at kunne leve i disse samfund beskrives. De forandringer, der foregår er eksempelvis forandringen af opfattelsen af hvad der er norm og ekstremitet. Det er også en af grundene til, at Eltangs næste roman tegner sig til at blive ret voldelig. For i disse voldelige miljøer, forstår hun at betragte denne form for forandringer: ”I just started book number four and it is extremely cruel and violent book with a lot of bad things going on and a lot blood pooring around. Not because I want to write a thriller ...but because I am trying to look at reality from another point of view. From another corner. And this is a challange. I am very fare away from thrillerbook my self. But i have to use this thriller concept to show how I see society today. So it even scares me... that this is needed” Rammen er sat indenfor krimigenren, men det er ikke så meget forbrydelserne, der er det interessante, som det er hovedpersonernes psykologiske udvikling. De gådefulde forbrydelser er som oftest blot et udgangspunkt for fortællingen, mens det der overtager plottets handling, er hovedpersonernes måde at bryde ud. Det handler om, at de møder sig selv og det samfund, de (ikke) forstår.Frihed, lykke og meningen med at gennemgå smerteHovedpersonerne går igennem smerte, fordi de er fremmedgjorte overfor dem selv. Hvis der er en mening med det, handler den om at acceptere livet og dets forpligtelser. Inden det kan ske, følger vi historierne om forskellige former for eskapisme som Eltang beskriver allegorisk set på tre forskellige måder i hver roman: En mand tager på mental flugt ud af en galeanstalt i Barcelona. En kvinde vælger at isolere sig fra et lille indspist landsbysamfund i Wales, og så er der Kostas, hovedpersonen i Eltangs tredje roman, som vælger at være fri ved at acceptere, at han holdes indespærret i et fængsel i Lissabon. De søger alle en form for frihed, men hvad er det, de søger at komme fri af? Og hvad betyder frihed for dem? “Doing nothing can be a method to manifest your personal freedom...but let us ask Kostas (the main character in my thirds novel) why he accepts the lack of freedom so submissively and even meekly? Did hidden power of the subconscious make him ready for isolation, indifference, an unjust and aggressive behavior of his warders? Why does he not fight, why doesn’t he hunger strike, why doesn’t he blaze with anger? Perhaps because the world he came from was surrounded by the same scaffolding and constructed by the same laws and these dirty regulations were clear and fully acceptable for him... He agrees to become a victim because for a person with his type of mind and battle experience such kind of relations between people – apathetic, brutal and unfair - is quite normal.” Friheden forekommer altså relativ og er hægtet op på måden, hvorpå samfundet er indrettet. Det er derimod ikke relativ, men gennemgående entydigt, at det der driver hovedpersonerne til at handle som de gør, er ønsket om at ville forstå. De er ikke modne nok til at beskæftige sig med at være lykkelige. Men man kan sige, at den fælles lykkeopfattelse blandt hovedpersonerne i Lena Eltangs romaner handler om at ønske sig tilgivet og om selv at blive i stand til at tilgive. Den camouflerede virkelighed, som holder dem fanget, forandres, fordi de selv forandrer sig. Mens hovedpersonerne skræller flere og flere lag af, er det historien om at komme tættere på sig selv, der kommer til syne. Lena Eltang skriver om at blive klogere og modigere og om forsøget på bedre at kunne forstå, hvad det er, der forandrer sig.FaktaLena Eltang blev født i 1964 i Skt. Petersborg, hvor hun senere uddannede sig som journalist og oversætter. Hun har udgivet to digtsamlinger - Стихи / Худож i 2003 og O чём пировать i 2007 og har desuden bidraget til en novellesamling, inden hun i 2006 fik sit roman-gennembrud med fortællingen, Побег куманики (Pobeg Kumaniki), som på dansk kan oversættes direkte til Brombærskud. Denne bog vandt stor opmærksomhed i Rusland og blev af anmeldere opsummeret som en: Tryllebindende debutroman, hvor skrivestilen både får tankerne hen på Umberto Eco og Dostojevskij. Debutromanen blev desuden omtalt som “den bedste russiske roman i nyere tid”. I 2008 udkom Lena Eltangs anden roman Каменные клёны (Kamennye Kleny). Det er denne roman, hun har modtaget litteraturprisen NOS for. NOS en en årlig russisk litteraturpris, der blev etableret af Mikhael Prokhorov Charitable Fonden - en fond, der søger at opdage og støtte tendenser indenfor ny russisk fiktion. Каменные клёны, som på engelsk bliver til “The Maple Stones” (navnet på den B&B i Wales, hvor historien udspiller sig), blev af anmeldere omtalt som et imponerende familiedrama fortalt med en præcision, der får tankerne hen på Nabokov, og som desuden er skrevet med en hypnotisk intensivitet, som får en til at tænke på James Joyce. I 2011 kom så hendes tredje roman Другие барабаны (Drugi Barabani). “De andre trommer”, som indtil nu også er blevet godt modtaget og er blevet nomineret til RUSKAJA PREMJA - en russisk litteraturpris i kategorien Prosa skrevet af russisksprogede forfattere, der bor udenfor Rusland. Men som hun siger, “jeg kan ikke lægge pennen ned” - så skriveriet fortsætter. Da jeg ringede Lena Eltang op, sad hun netop og var igang med at arbejde på sin fjerde roman. Til hver af Eltang romaner foreligger der foreløbigt kun engelske prøveoversættelser. De kan downloades på www.okno-gency.com. Hør programmet med Lena Eltang på Radio rØST Seneste fra Magasinet rØST Thu, 26 Apr 2012 07:00:00 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/25/video-julian-assange-interviewer-david-horowitz-hassan-nasrallah/ Universalgeni Veritas Universalis Wed, 25 Apr 2012 22:30:44 +0100 http://www.information.dk/299332 1.738 milliarder dollar eller knap 98.000 milliarder kroner. Så mange penge investerede verdens lande tilsammen i militærbudgetter i 2011. Tager man højde for inflation, ændringer i priser og så videre, så var beløbet i 2010 praktisk talt det samme. Den tendens er ikke set siden 1998, hvor det samlede budget år for år har været støt stigende. Det viser en ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI. Da NATO-landene er ude af Irak og også har det ene ben ude af Afghanistan, er det logisk, at der ikke længere bruges så meget på krudt og kugler. Men også finanskrisen har haft en stor indflydelse på mange landes forsvarsbudgetter, og konklusionen på rapporten kommer ikke som en overraskelse for forskerne bag. Søren Berggreen Toft Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 18:52:05 +0100 http://www.information.dk/299332 1.738 milliarder dollar eller knap 98.000 milliarder kroner. Så mange penge investerede verdens lande tilsammen i militærbudgetter i 2011. Tager man højde for inflation, ændringer i priser og så videre, så var beløbet i 2010 praktisk talt det samme. Den tendens er ikke set siden 1998, hvor det samlede budget år for år har været støt stigende. Det viser en ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI. Da NATO-landene er ude af Irak og også har det ene ben ude af Afghanistan, er det logisk, at der ikke længere bruges så meget på krudt og kugler. Men også finanskrisen har haft en stor indflydelse på mange landes forsvarsbudgetter, og konklusionen på rapporten kommer ikke som en overraskelse for forskerne bag. Søren Berggreen Toft Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 18:52:05 +0100 http://raeson.dk/2012/professor-kupchan-usas-magt-er-udfordret-af-nye-kapitalistiske-regimetyper/ Washington har længe troet på, at udbredelsen af kapitalisme ville medføre demokrati. I dag udfordres USA’s magt af lande, der ikke er demokratiske, men alligevel kapitalistiske. Og det må amerikanerne lære at leve med, mener professor i internationale relationer Charles A. Kupchan. INTERVIEW af Andreas Antoni Lund LÆS OGSÅ: - Eksperter: USA?s trusler om en [...] Lignende artikler:Portrætter: Hvem bliver Obamas udfordrer? Professor Ørstrøm Møller: USA bankerot i løbet af 10 år WikiLeaks: Organisationen der udfordrer Pentagon Villads Andersen RÆSON Wed, 25 Apr 2012 07:00:18 +0100