<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: samfundsdebat</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et samfundsdebat</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 18 May 2012 05:01:23 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>AA ? ikke kun for alkoholikere</title>
            <link>http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/2012/05/18/aa-ikke-kun-for-alkoholikere/</link>
            <description>
</description>
            <author>lmn74</author>
            <source url="http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/feed/">Ledigidanmark.dk</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 01:19:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Inkluderende pædagogik</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/inkluderende-paedagogik/</link>
            <description>Begreberne inklusion og eksklusion fylder en del, både på samfundsplan og i dagligdagen. En del professionelle er interesseret i at få indsigt i begreberne og skriver om det. Jeg har holdt oplæg om inkluderende pædagogik for flere pædagogiske institutioner. I mine oplæg forsøger jeg at arbejde med det primære mål, som er at inkludere børn og unge, der enten er ved at blive eller er blevet ekskluderet i fx deres skoler eller pædagogiske institutioner. I mit oplæg forholder jeg mig til, hvad du/I forventer, og forsøger at give mit bud på, hvad jeg forstår ved ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 21:46:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skal vi nu også være dumme?</title>
            <link>http://aarhusstift.dk/2012/05/skal-vi-nu-ogsa-vaere-dumme/</link>
            <description>Af Kjeld Holm, Biskop, Aarhus
Når hysteriet over en ny ægteskabslov, der tillader lesbiske og bøsser at gifte sig i kirken, og den maniske optagethed af spørgsmålet om en kirkeforfatning begge har lagt sig, vil man måske med bevarelse af sin proportionssans indse, at det i en kulturkamp er betydeligt mere alvorligt, at vi er i færd med at få en ny læreruddannelseslov, der afskaffer dannelsesfaget kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab som obligatorisk fag på landets seminarier. Det har ikke fået den store opmærksomhed, fraset dog Kristeligt Dagblad, der både har beskrevet, hvad der er ved at ske og på lederplads har undsagt lovforslaget. Med god ret og nødvendighed. For naturligvis handler det om, at kommende lærere nu ikke længere behøver at vide noget om, hvad der mere end noget andet har formet vores kultur og samfund, nemlig kristendommen. Men mere end det, for faget beskæftiger sig med religion som sådan, og ikke mindre med etik, også som denne udfolder sig eksempelvis i menneskerettighederne.
Den begavede pædagogiske filosof, Alexander von Oettingen har i sin bog om almen pædagogik beskæftiget sig med, hvad dannelse er i en moderne sammenhæng. Den har ? ifølge ham ? et såvel politisk, etisk som religiøst perspektiv. Vi skal dannes til at kunne tænke og handle i det offentlige rum som myndige personer i et demokrati. Vi skal dannes til evnen til at tænke og handle moralsk. I samvær med og afhængighed af andre, kritisk forholde os til vor forpligtethed overfor et fællesskab. Og vi skal erhverve os en religiøs dannelse, der er identisk med evnen til at stille det fundamentale spørgsmål om tilværelsens mening.
Da jeg i en årrække havde tillidsposter indenfor uddannelsesområdet, først som formand for Seminarierådet, senere som bestyrelsesformand for det nu hedengangne Danmarks Pædagogiske Universitet kunne jeg iagttage, hvordan et dannelsesbegreb var under pres. Det vigtigste for en uddannelse skulle være, at den var ?evidensbaseret?, hvilket betyder, at man på uddannelsen tydelig kunne se, hvad den skulle bruges til. Tanken om skolen for livet blev erstattet af skolen for erhvervslivet ? groft sagt! Test- og evalueringskulturen var et symptom på dette paradigmeskift. Og presset mod den almene dannelse fortsætter åbenbart.
Der er ingen tvivl om, at læreruddannelsen trænger til en opkvalificering. At det faglige niveau på mange måder har været for lavt. Det er derfor virkelig sympatisk, at uddannelsesminister, Morten Østergaard tager initiativer til, at læreruddannelsen skal blive bedre, og dermed også skolen, at vore børn lærer grundigt, hvad der skal til for, at de kan fungerer i den moderne barske verden. Vi skal drøfte seriøst, hvordan vi bliver dygtigere i vore jobs, men vi skal ikke glemme, at det er nødvendigt med en fundamental klangbund, der drejer sig om, hvad der er godt og ondt, hvad livsmening er, og at det gode liv er andet og mere end indtjening og forbrug.
Nu påstås det, at det planlagt udraderede fælles dannelsesfag skal leve videre i de pædagogiske fag, men i hvert fald hvad angår kristendommen er det svært at tro på denne ambition.
Er det her skrevne nu et emne for ?kirkeligt set?? Ikke direkte, og slet ikke ud fra en udbredt opfattelse og erfaring af kirken som en institution, der udelukkende får tiden til at gå med at tale om sig selv. Men hvis kristendommen også anskues som en dannelse, som et bud på, hvad vi som enkeltmennesker og fællesskab er og skal, at livsmod ikke alene er et spørgsmål om en faglig vitalitet, men også handler om det, vi ikke med nok så megen faglig dygtighed kan frembringe, men kun få skænket, så er en ny læreruddannelse så vist også et kirkeligt anliggende.
Endelig er den udbredte historieløshed, det kollektive hukommelstab et såvel folkeligt som kirkeligt problem. Og hvordan skal en lærer kunne formidle erfaringen af, at vi ikke er de første mennesker på jorden, og ikke skal finde på alt selv, hvis læreren selv intet ved om historie og tradition? Man kan sagtens blive klogere og klogere på en hel række områder, vide så at sige alt, hvad et samfund har brug for og dog være dum på spørgsmålet om, hvad et menneske er og skal.
I den første fjerdel af det 19. århundrede var Danmark ilde stedt. København var hærget af bombardement og brande, landet var bankerot, fattigdom og sygdom hærgede samfundet fra top til bund. Finansminister Schimmelmann var med rette bekymret, og der skulle spares, også på kultur og dannelse. Han opsøgte kronprinsen, den senere Christian VIII, der deprimeret udbrød: ?Fattige og elendige er vi. Skal vi nu også være dumme, da kan vi ophøre med at være en stat?.
Så vidt kommer det ikke. Men dummere kan vi meget vel risikere at blive.
</description>
            <author>Bo</author>
            <source url="http://aarhusstift.dk/feed/">Århus Stift</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 08:01:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vold er ikke en løsning</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/vold-er-ikke-en-losning/</link>
            <description>Af Gül Öztürk ? Socialrådgiverstuderende, København Vold er ikke en løsning. Nej! Det er blot en handling man udfører i vrede, og dette kan bl.a. føre til fysiske, psykiske, materielle, seksuelle, samt økonomiske følger for både voldsudøveren og voldsofferet i eksempelvis et parforhold. Voldsudøveren kan blive straffet efter straffelovens § 244, som siger følgende: ?§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.? Især i parforhold, hvor den ene partner udsættes for partnervold, kan det være svært for offeret at komme ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 09:34:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bedre vilkår for børns sprogtilegnelse og sociale integration!</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/bedre-vilkar-for-borns-sprogtilegnelse-og-sociale-integration/</link>
            <description>Jeg har læst kommentarerne til mit indlæg, ikke mindst jeres interne diskussion om børns sprogtilegnelse og andre emner der relaterer til børns sprogtilegnelse eller sociale integration. Jeg har stor respekt for hver enkelt af jer, der har afset tid til at læse og kommentere. For mig viser jeres kommentarer, at I helt klart er engagerede venner, som har holdninger til børns sprogtilegnelse og til social integration af etniske minoriteter. For mig er det en berigelse, at vi har forskellige holdninger til sociale, kulturelle og samfundsmæssige emner. Jeg mener, at vi mennesker udvikler os ved at ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:18:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kæmp for børns tilegnelse af det danske sprog!</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/kaemp-for-borns-tilegnelse-af-det-danske-sprog/</link>
            <description>Sprog er nøglen til menneskelivet, uanset i hvilke lande mennesker lever. Men siden indvandrere fra ikkevestlige lande er kommet til Danmark, har sprog og integration været på den politiske dagsorden. Jeg blev kontaktet af TV 2, fordi aviserne vil bringe en tankevækkende nyhed. Som jeg forstår det, har en journalist fra Syddansk Universitet lavet en undersøgelse blandt indvandrere fra ikkevestlige lande. Ifølge undersøgelsen kan 60 % af børnene ikke dansk, når de begynder i danske skoler. &amp;#160; Jeg har ikke selv nået at læse undersøgelsen, men jeg synes, resultatet er tankevækkende. Det får mig til at ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 07:49:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hjemløse har behov!</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/hjemlose-har-behov/</link>
            <description>Jeg er stolt af både de lønnede og de frivillige medarbejdere, der i Stengade i København kæmper for at skabe et menneskeværdigt sted for hjemløse. Jeg var til reception i deres nyrenoverede lokaler, og på vej ind mødte jeg glade hjemløse. Nogen sad på gulvet, men de udstrålede glæde over deres nyrenoverede lokaler. Jeg oplevede, at en stor del af de hjemløse på forskellig måde udtrykte deres tilfredshed over stedet, som de ville fortælle videre om. Jeg har med interesse fulgt de hjemløse i medierne, og især i kolde vintre giver mange politikere og humanister ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 10:14:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Relevante spørgsmål ikke afklaret før forhandling om førtidspensionsreform</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/kNgjfwup30Q/2012-16-relevante-sporgsmal-ikke-afklaret-forhandling-om-fortidspensionsreform</link>
            <description>L&amp;aelig;serbrev af J&amp;oslash;rn Loftager i Information:
Der er overv&amp;aelig;ldende politisk opbakning til den kommende f&amp;oslash;rtidspensionsreform. Men den er alene blevet til p&amp;aring; baggrund af stribevis af brud p&amp;aring; de danske demokratiske traditioner.
Et overordnet problem er, at der tilsyneladende ikke er gennemf&amp;oslash;rt analyser af, hvorfor den seneste reform fra 2002 ikke virkede efter hensigten.
(...)
læs mere


  
</description>
            <author>FlemmingLeer</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/DenmarkOnline">Denmarkonline.dk - blognyheder om politik</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 10:19:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Relevante spørgsmål ikke afklaret før forhandling om førtidspensionsreform</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/kNgjfwup30Q/2012-16-relevante-sporgsmal-ikke-afklaret-forhandling-om-fortidspensionsreform</link>
            <description>L&amp;aelig;serbrev af J&amp;oslash;rn Loftager i Information:
Der er overv&amp;aelig;ldende politisk opbakning til den kommende f&amp;oslash;rtidspensionsreform. Men den er alene blevet til p&amp;aring; baggrund af stribevis af brud p&amp;aring; de danske demokratiske traditioner.
Et overordnet problem er, at der tilsyneladende ikke er gennemf&amp;oslash;rt analyser af, hvorfor den seneste reform fra 2002 ikke virkede efter hensigten.
(...)
læs mere


  
</description>
            <author>FlemmingLeer</author>
            <source url="http://www.denmarkonline.dk/atom/feed">Denmarkonline.dk - blognyheder om politik</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 10:19:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Relevante spørgsmål ikke afklaret før forhandling om førtidspensionsreform</title>
            <link>http://www.denmarkonline.dk/1/2012-16-relevante-sporgsmal-ikke-afklaret-forhandling-om-fortidspensionsreform</link>
            <description>L&amp;aelig;serbrev af J&amp;oslash;rn Loftager i Information:
Der er overv&amp;aelig;ldende politisk opbakning til den kommende f&amp;oslash;rtidspensionsreform. Men den er alene blevet til p&amp;aring; baggrund af stribevis af brud p&amp;aring; de danske demokratiske traditioner.
Et overordnet problem er, at der tilsyneladende ikke er gennemf&amp;oslash;rt analyser af, hvorfor den seneste reform fra 2002 ikke virkede efter hensigten.
(...)
læs mere</description>
            <author>FlemmingLeer</author>
            <source url="http://www.denmarkonline.dk/node/feed">Denmarkonline.dk - blognyheder om politik</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 10:19:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Udsatte børn og unge har brug for anstændig behandling!</title>
            <link>http://www.ahmetdemir.dk/udsatte-born-og-unge-har-brug-for-anstaendig-behandling/</link>
            <description>På det sidste har jeg i medierne hørt en del om børn og unge, der er blevet anbragt i fx plejefamilier eller på socialpædagogiske opholdssteder, hvor de er blevet udsat for grov behandling. Onsdag den 11.4.2012 fortalte Radioavisen også noget omkring manglende tilsyn af disse anbringelsessteder. Da jeg hørte om de udsatte børns og unges situation disse steder, fik det mig til at tænke på det tyrkiske/kurdiske udtryk ?at løbe fra regnvejr og blive fanget af haglvejr?. Dette udtryk illustrerer for mig de udsatte børns og unges situation. Jeg har i mere end 25 år ...Læs mere &amp;#62;</description>
            <author>Ahmet Demir</author>
            <source url="http://www.ahmetdemir.dk/feed/">Socialkonsulent Ahmet Demir</source>
            <pubDate>Thu, 12 Apr 2012 10:22:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Den dumme tidsånd</title>
            <link>http://aarhusstift.dk/2012/04/den-dumme-tidsand/</link>
            <description>Af Kjeld Holm, Biskop, Århus Stift.
Når man op i den alder, jeg har nu, har man nok også en tendens til at se tilbage og sige til sig selv og andre, ?det var bedre i de såkaldt gode gamle dage?. Falder man for fristelsen til at tænke og sige sådan, skal man være på vagt. Det bliver let patetisk, og det bliver også let usandt, for de gamle dage var ikke bedre end dem, vi lever i nu. På mange måder var de ringere. De sociale skel var større, og den sociale nød udtalt i højere grad end i dag. Hjemme og i skolen blev børn slået, det sker ikke længere i skolen og heldigvis også sjældent i hjemmene. Den almene sundhedstilstand var langt ringere, end den er i dag. Det var bestemt ikke sjovt at ligge på sygehus eller gå til tandlæge. Det er det måske stadig ikke, men alligevel, i de fleste tilfælde nytter det, tænderne holder længere, og som oftest bliver man også rask igen efter et hospitalsophold. Ikke altid, men som oftest! Så nostalgien kan på de fleste områder godt pakke sammen. Verden er ikke så ringe endda.
Når alt det er sagt, er det også vigtigt at fremhæve, at man ikke skal suspendere sin kritiske fornuft i forhold til nutiden. Man kan godt være loyal overfor sin nutid, og dog være kritisk. For der er fremdeles meget at kritisere.
Et fænomen skal man altid være på vagt overfor, det man kan kalde tidsånden. Den ytrer sig i alt det, man selvfølgeligt vedtager eller tilslutter sig. Eksemplerne er mange. En nærved religiøs sundhedsoptagethed, en rabiat selvdyrkelse, hvor det hedder mig selv, mig selv, og endnu engang mig selv. En kolossal kollektiv rethaveriskhed. En forfladigende popkultur. En omsiggribende test- og kontrolkultur. Man evalueres eller testes fra vugge til grav. Skolen først og fremmest har været et offer for testdillen. Lærerne skal næsten anvende mere tid til at teste eleverne end til at undervise dem. For det har de kloge fundet ud af, fordi ? efter sigende ? danske børn sakker agterud i forhold til børnene i Finland og Singapore. Det forklares ud fra bunkevis af rapporter, man betragter som hellige skrifter, for de anfægtes ikke, endskønt der kunne være al mulig grund til det.
Og to forhold fra de gamle dage kunne man godt genoplive og give meget mere vægt, end man gør, nemlig begreberne respekt og dannelse. Det er ikke nødvendigt at udarbejde etiske retningslinjer på den enkelte skole, der skal udstikke, hvordan børnene skal omgås lærerne og hinanden. Det er sådan set såre elementært og burde være selvfølgelig for alle. Vi ved det godt, det drejer sig simpelthen om, at man skal behandle hinanden ordentligt, tale pænt om og til hinanden. Tie stille, når læreren taler, lave sit hjemmearbejde og hjælpe den svage. Jeg går varmt ind for den inkluderende og mangfoldige skole, men præmissen for denne må altid være respekt og ordentlig opførsel.
Tidsånden er, at det handler om den enkeltes uanfægtede selvudfoldelse og rettigheder, og i den sammenhæng er tidsånden altid den dummeste, som det canadiske klavergeni, Glenn Gould, engang formulerede det.
</description>
            <author>Bo</author>
            <source url="http://aarhusstift.dk/feed/">Århus Stift</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 11:13:27 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

