De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et samtale http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 11:01:22 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://egokat.wordpress.com/2012/05/22/andrig-telefonsamtale/ Engang imellem når jeg taler i telefon med Papfar, skal hans kat Picto blande sig. Og det skal Ronja også. Så får de lov til at puste hinanden ind i ørerne. Af gode grunde aner jeg ikke hvad de to fruer taler om, men et godt gæt kunne være følgende: Picto: Nå, du. Hvordan går [...] egokat egokat Tue, 22 May 2012 05:02:14 +0100 http://itsport.dk/onsdagens-engelske-rygter-4/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=onsdagens-engelske-rygter-4 Robin van Persie kan ende med at se på ude fra det sidste år af sin kontrakt, hvis han ikke vælger at forlænge sin kontrakt med Arsenal. (The Sun) Robin van Persies agent skulle eftersigende have holdt samtaler med Juventus om en fire-årig kontrakt til en værdi af ca. 55 mio. kr. pr. sæson. Samme [...] Erik Holflod Jeppesen ItSport.dk - Mere end sport! Wed, 16 May 2012 12:21:53 +0100 http://egokat.wordpress.com/2012/05/13/ronjas-dilemma/ Ronja røg ud i lidt af et dilemma. Hun sad i vinduet og skuede ud over sit univers. Bagved hende ude på et lille hegn sad en solsort og pippede – men det gjorde der også foran hende. Hendes dilemma var tydeligt – hvilke en af disse solsorte skulle hun vie hele sin gnækkende opmærksomhed [...] egokat egokat Sun, 13 May 2012 11:22:46 +0100 http://stegemueller.dk/blog/2012/05/07/til-jobsamtale/ JubiiiJeg er blevet ringet op af SKAT København om, at jeg skal til jobsamtale på den løntilskudsstilling, jeg har søgt hos dem. Det er på onsdag kl. 13:45, så vær søde at krydse fingre for mig. Jeg har pastet selve ansøgningen ind nederst i denne post.Jeg håber selvfølgelig, at jeg får stillingen, for det vil se pokkers godt ud på CVet for 2012. Jeg tror nok, at det er sådan, at man stadig skal sende de obligatoriske to ansøgninger pr. uge, for formelt er man jo stadig ledig, men det gør heller ikke noget. I det hele taget har jeg det sådan med hele A-kassesystemet og ‘anden aktør’ og Jobcenteret at jeg tager i mod det hele med kyshånd, og jeg udsender signaler om, at jeg vil gøre hvad som helst for at få et job. Mange ledige opfatter det hele som et kontrolhelvede, hvad det dybest set også er, men jeg har bare valgt den tilgang at prøve at få det bedste ud af det. Hvis der er nogen, der kan hjælpe mig med at få et job, er jeg bare glad.Der hvor kontrolhelvedet er mest synligt er hos jobcenteret, hvor man en gang pr. uge skal gå ind på en hjemmeside og klikke på en knap for at dokumentere, at man stadig er ledig. Og det er så smart lavet, at man ikke kan trykke på knappen fra en udenlandsk IP-adresse. På mig virker det fuldkommen vanvittigt. Glemmer man at trykke på knappen, mister man sin dagpengeret. Man kan dog i systemet angive, at man gerne vil have en reminder på SMS og/eller e-mail. Jeg har tillige lagt det ind i min kalender, så jeg alt i alt bliver mindet om det tre gange, og indtil videre har jeg også kun glemt det én gang.Ansøgningen til SKAT kommer her:Løntilskudsjob i inddrivelsen – hos SKAT København Det er med stor glæde og interesse, jeg sætter mig til at skrive denne ansøgning, da jobbet ser utrolig spændende og udviklende ud. Jeg vil gerne være med til at løfte porteføljen af inddrivelsessager hos SKAT København.Jeg har været ledig siden den 1. januar 2012 og brænder virkelig for snarest at komme i arbejde. Oprindeligt er jeg uddannet cand. jur., men har i mange år beskæftiget mig med resultat- og økonomistyring i staten. Det vil sige, at jeg er vant til at arbejde med både tal og jura. Jeg har let ved at sætte mig ind i nye arbejdsopgaver og ser jobbet som en god udfordring og en god vej til en fast stilling – også selv om det ikke kan blive hos SKAT.Jeg har stor erfaring som projektmedarbejder og projektleder, idet jeg har stået for en række større statslige udviklingsprojekter. Jeg ser projektarbejdsformen som den ideelle vej til at skabe nye arbejdsgange og vil gerne bidrage med energi og nytænkning til at udvikle og optimere arbejdsgangene i SKAT København.Personlig profil Som menneske er jeg analytisk og kvalitetsbevidst inden for de givne økonomiske rammer ? og så har jeg begge ben på jorden. Jeg har det godt i store organisationer med tværfagligt samarbejde og lægger vægt på opgaver med et udviklingsperspektiv (både menneskeligt og teknisk). Jeg er god til at få tingene til at glide; samtidig har jeg gennemslagskraft og står fast, når det er nødvendigt.For en gennemgang af blandt andet uddannelsesretning, kompetenceudvikling og tidligere stillinger ? og deres indhold – tillader jeg mig at henvise til det vedlagte curriculum vitae.Jeg håber denne korte ansøgning har vakt jeres interesse og jeg ser frem til at uddybe ansøgningen ved en personlig samtale.Venlig hilsen Hanne B. Stegemüller Stegemüller Stegemüllers vindue mod verden Mon, 07 May 2012 17:37:03 +0100 http://eventyrliv.wordpress.com/2012/05/07/giro-dkonfirmazione/ In case you didn’t know - Giro d’Italia came to town. Harvist nævnt før, at jeg har boet i PinkCity et godt stykke tid, og selvom farven mindede om ja, en spanket landracegrynter, så har det nu været en fantastisk fornemmelse at være Ægte indfødt Herningenser (!) i denne weekend! Og: Weekenden startede jo allerede torsdag! [...] Eventyrliv Eventyrliv Mon, 07 May 2012 13:56:32 +0100 http://egokat.wordpress.com/2012/05/04/plakater/ Jeg har en gammel Zoologisk Have plakat hængende ved spisebordet. Den forestiller en panter på en træstamme. Egentligt meget banalt. Men denne plakat har Ronja kastet sin kærlighed på. Selvportræt? Hun kan sidde på spisebordet og bare stirre på plakaten. Tit og ofte fører hun også en lang samtale med den. Jeg tænker om hun [...] egokat egokat Fri, 04 May 2012 05:00:18 +0100 http://ledrakenoir.wordpress.com/2012/04/18/cafe-a-la-1962/ ledrakenoir ledrakenoir Wed, 18 Apr 2012 02:00:01 +0100 http://www.netlitteratur.dk/?p=522 af Dorthe Larsen / 13.10.11 og 15.3.2012   Torsdag d. 13. oktober 2011, LitteraturStedet på Åby Bibliotek: Svend Åge Madsen og Henrik Skov Nielsen er kommet til LitteraturStedet på Åby Bibliotek i forbindelse med bibliotekernes litteraturtema Læselys i efteråret 2011, der også udfoldes i en større udstilling i LitteraturStedet. Udstillingen fungerer fint som ramme for arrangementet. [...] Christina Andersen Litteraturen finder sted Thu, 12 Apr 2012 20:50:58 +0100 http://www.officetips.dk/tips-tricks/ryd-op-i-samtalen/ Oftest ligner Indbakken en slagmark, hvis du har været deltager i et par mailkorrespondancer med mange indlæg fra de enkelte deltagere. Men du kan tynde gevaldigt ud i mængden af mails i en sådan samtale med Ryd op i samtale-funktionen i Outlook. Lange mailkonversationer har det med at blive meget uoverskuelige, selv med den særlige samtalevisning i Outlook. Desuden bidrager de dramatisk til postkassens størrelse, fordi hver eneste mail, ud over det nye den enkelte mail bidrager med i samtalen, også indeholder alle tidligere mails i samtalen. For de fleste klikker på Besvar alle-knappen, skriver det de vil sige og sender mailen. Ved hjælp af Ryd op i samtale-funktionen kan du få Outlook til at luse gevaldigt ud i mængden af mails i samtalen. Det gør funktionen ved at sammenligne hver eneste mail i samtalen. Hvis en given mail indeholder alle tidligere indlæg i samtalen, beholder Outlook denne og sletter alle tidligere mails. Derved sparer du både plads i din indbakke og beholder overblikket over konversationen. Mails med vedhæftede filer, slettes dog ikke. Sådan rydder du op i samtalen Du rydder op i en samtale ved at markere den i meddelelseslisten og derefter vælge Startside-fanen | Ryd op-knappen i Slet-gruppen og vælge Ryd op i samtale. Så åbnes Ryd op i samtale-dialogboksen. Klik på Ryd op-knappen for at starte oprydningen. Et lille øjeblik efter har du kun de mails tilbage i samtalen, der indeholder alle tidligere mails, hvilket betyder, at de fleste samtaler reduceres til kun at indeholde den seneste mail i konversationen. Alle andre flyttes over i Slettet post-mappen, hvorfra du kan gendanne dem, hvis du fortryder. Tilpas indstillingerne for oprydning Du kan tilpasse indstillingerne for oprydningsfunktionen. Det gør du ved at klikke på Indstillinger-knappen i Ryd op i samtale-dialogboksen eller ved at vælge Filer-knappen | Indstillinger og klikke på Post i navigationsruden. Du finder indstillingerne i Oprydning af samtale-gruppen. Ud over at bestemme hvilke mailtyper funktionen må fjerne, kan du vælge at flytte de slettede mails over i en særlig mappe. Så er der bedre styr på, hvilke mails der er blevet slettet fra samtalen. Ryd op i samtalen stammer fra: Officetips.dk Copyright (C) 2010: Skills Creator Læs også: Hvornår skal du ikke sende en mail? Mails er gode til mange ting, men nogle gang giver det enten ikke mening at sende en mail, eller også... Opret regel-dialogboksen I Opret regel-dialogoksen vælger du øverst, hvilke mails der skal trigge en regel og nederst, hvad der skal ske med... Hvordan prioriterer jeg mine opgaver med farvede kategorier? Du kan få meget bedre overblik over dine opgaver ved at anvende de farvede kategorier til at ABC-prioritere dine mails... Benny Christen Grandahl Officetips.dk Wed, 04 Apr 2012 05:00:15 +0100 http://nordahlcoaching.dk/det-fik-jeg-med-fra-mentoruddannelsen-813/ Integrationskoordinator Maria Højfeldt Hansen fra Holbæk Boligselskab fortæller her om sine oplevelser omkring deltagelsen på mentoruddannelsen og hvordan hun har kunne bruge værktøjerne i hverdagen. mette Nordahl Coaching Wed, 28 Mar 2012 20:47:24 +0100 http://superskaffer.wordpress.com/2012/03/25/samtalesalon-pa-mellemrummet/ Jeg har lavet dette indslag om Samtalesaloner. Det er et initiativ arrangeret af folkene bag Borgerlyst og går i alt sin enkelthed ud på at få folk til at snakke sammen. Folk som ikke kender hinanden i forvejen og som ikke kender emnet. For mere info om BORGERLYST Eller kom til næste samtale sidste onsdag [...] SUPERSKAFFER Superskaffer Sun, 25 Mar 2012 10:24:34 +0100 http://www.turmedenfremmed.dk/naar-smerten-fylder-i-livet.html Der  var noget alfeagtigt over gåturen i dag. Og jeg tror ikke kun det var den tunge tåge. Eller den intense fuglekvidder. Men måske var det minutterne med stilhed. Og fårene på ruten, der stirrede nysgerrigt på os. Og de friskfangede fisk på havnen. Og solen der pludseligt og endelig bragede igennem tågen. Dagens tur var anderledes end alle andre. Måske fordi stilheden fik en stemme. Der var rum til ikke at sige noget. For en stund lade ordene vige pladsen for fuglekvidder og lyden af græsset der gror. Jeg føler i de grader, at foråret vandt indpas i dag. I mit hjerte fordi jeg var nærværende nok til at opfange lyden af græsset der gror. Mange ellers gængse samtaleemner som børneopdragelse, karrierevalg og ?overvejelser og parforholdsproblematikker blev aldrig aktuelle fordi ?min fremmede? og jeg på rigtig mange områder ikke har fælles referenceramme. Så måske netop derfor gik vi direkte til eksistentielle overvejelser omkring død, smerte og lykke. Hvad fylder i dit liv ? eller hvad fylder du dit liv med? Jeg er meget tilhænger af ideen om, at vi selv er ansvarlige for, hvad vi fylder vores liv med. Men den tanke fik et for mig interessant nyt perspektiv, fordi vi kom til at tale om smerte. En tandpine hos min vandre-ven har den sidste tid fyldt rigtig meget. Og smerte har det med at fylde. Smerte påkalder sig opmærksomhed og trænger alt andet bort. Jeg havde selv tandpine for en måned siden og nikker genkendende til den altoverskyggende og opmærksomhedskrævende smerte. Så smerten ? psykisk eller fysisk – kan fylde så meget, at det at passe et arbejde eksempelvis føles invaliderende. Det er ikke nyt for mig, at det kræver overskud at skabe sin egen lykke. Men i dag stod det skærende klart for mig, at hvis smerten fylder det hele, må det kræve mange gange mere overskud at fylde sit liv med noget, som kan opveje smerten. Jeg bøjer mig i dyb respekt for alle de mennesker omkring mig, som kæmper med fysiske og psykiske smerter og som stadig står op! Og jeg føler dyb taknemmelighed for fravær af smerte, solen der stråler, den friskfangede fisk på mit køkkenbord og mødet med en fremmed, som var med til at gøre tre timer på en fredag eftermiddag mere magiske end de ellers ville have været. Sille Tur med en fremmed Fri, 23 Mar 2012 17:30:21 +0100 http://www.ma-nyt.dk/mere-fremadrettede-og-fleksible-samtaler-med-ledige.html I MA mener vi, at størst mulig selvbestemmelse og indflydelse på egen situation giver de bedste resultater. Der er stor forskel på behovet for vejledning, når man som nyuddannet skal ud og finde sit første job, og når man er blevet ledig efter mange år på arbejdsmarkedet. Af Hilde van Arkens, konsulent i MA MA har igennem de seneste år arbejdet med en mere fleksibel form for rådighedsmøder. Som ledig har man selv kunnet bestemme arten og omfanget af den vejledning, man ønskede, og der har været tilbud om forskellige workshops i forbindelse med rådighedsmødet. Modellen er blevet taget godt imod af medlemmerne og har givet en høj tilfredshed blandt deltagerne. Andre a-kasser har efterfølgende ladet sig inspirere af vores model, og nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsat et forsøg under navnet Den Gode Samtale. MA er en af de syv a-kasser, der er udvalgt til at deltage. Skræddersy din egen rådgivning I løbet af marts 2012 forsvinder de almindelige rådighedsmøder. Fremover kan man som ledig i stedet booke sig til en række workshops, temadage og individuelle samtaler i MA. Det kan fx handle om at blive bedre til at skrive ansøgninger, om at bruge aktiveringen aktivt i sin jobsøgning, om hvordan man får job i gymnasieskolen eller om kursusmuligheder under seks ugers selvvalgt uddannelse. Alle tilbud er frivillige, og man bestemmer selv, hvad man har behov for lige her og nu. Rådighedstjek hver tredje måned Som minimum skal man dog have et rådighedstjek hver tredje måned. Kravene til jobsøgning og rådighed er der ikke ændret på. Men rådighedstjekket kan fremover klares over nettet/telefonen eller i forbindelse med, at man deltager i en aktivitet i MA. Under forudsætning af, at rådigheden er i orden, vil fokus ligge på den enkeltes fremadrettede behov for støtte og rådgivning på vejen mod job. Evaluering af forsøget Forsøget løber det næste år. Fordi det er et forsøg, vil deltagerne løbende via sms blive opfordret til at evaluere ordningen, så Arbejdsmarkedsstyrelsen kan indsamle erfaringer, inden man beslutter, om forsøgsordningen skal gøres permanent. >>> Tidligere artikel: Væk med kontrol og mistillid admin MA-Nyt.dk Thu, 15 Mar 2012 11:35:24 +0100 http://www.denup.dk/laeringsguide10-2.asp At pædagogen er opmærksom på børnene ? og tør tale med dem ? er det allervigtigste. Også i forhold til det tværfaglige samarbejde har samtalerne væsentlig betydning. Vi vil her beskrive, hvordan vi i hverdagen skaber mulighed for, at det bliver tydeligt for enkelte barn, hvem af de voksne der er særligt inde i det pågældende barns og dets families problemer. Vi vil her give eksempel på hvilke problemer et barn kan tumle med, og hvordan man som voksen kan hjælpe barnet barnet til at få orden kaostiske følelser i en aktiv dialog. Historien er skrevet i Jeg form dette for at gøre den mere aktiv, og det er lettere at danne et indre billede i jeg form end i vi form I det følgende vil jeg give eksempler på samtaler, jeg har haft med en 5-årig dreng. Eksemplerne er fra sidste år, hvor han gik på institutionen, inden han skulle starte i skole. For at skabe mening i samtalen med barnet, skal man kende familiens historie Familien består af mor, der er psykisk syg, og hendes to drenge og i perioder morens kæreste. Institutionen har kendt familien i fire år, og i den periode har børnene været anbragt på observationshjem i ca. tre måneder, og opholdt sig i deres aflastningsfamilie i en måned. Begge gange, fordi mor var indlagt. Jeg har i de fire år haft mange samtaler med mor og har etableret et tillidsfuldt forhold til hende. I perioder, hvor hun har haft det særlig dårligt, har hun altid valgt at kontakte mig, når hun ikke har kunnet magte at have børnene hjemme. Jeg har så taget ansvar for at kontakte sagsbehandler efter aftale med moren. Drengen på 5 år er den yngste af de to brødre. Mor er ikke så god til at høre? Det mest hyppige var, at han i løbet af dagen bare kom ind og småsnakkede. Efterhånden fik han nogle små opgaver som at stemple kuverter, makulere papir m.m.. Jeg havde også indrettet en skuffe med papir, farver, lim og bøger til ham. En dag, da han havde siddet og tegnet lidt, sagde han: Mor er ikke så god til at høre, hvad jeg siger. Hvad er det, du gerne vil sige til hende? Jeg bliver bange, når jeg ser de film. Hvad er det for nogle film, du bliver bange for? Det er sådan nogle film, hvor de skærer hinanden over. Min storebror siger, at det er sejt at se de film, og at han godt kan lide at se dem. Tror du det er rigtigt, hvad han siger? Nej, for når vi skal sove, bliver vi begge to meget bange. Kalder I så på jeres mor? Nej, for du ved godt, at hun nogle gange ikke hører, hvad vi siger. Vil du snakke med hende om det? Ja, det kan du tro, jeg gerne vil. Jeg kontaktede drengens mor om eftermiddagen, da han blev hentet. Mens han selv var til stede fortalte jeg, at drengen ikke brød sig om at se den slags film, og at han blev bange. Jeg forsøgte at gøre hende forståeligt, at den slags film måtte hun og hendes kæreste se, når børnene var kommet i seng og faldet i søvn. Bange for mørket De sidste syv måneder, hvor drengen var på institutionen, var begge børn anbragt på et opholdssted. De blev kørt i taxa frem og tilbage hver dag. Da de havde været på opholdsstedet i et par måneder, sad han en dag inde hos mig: Har du godt set, at jeg er meget træt? Ja, det har jeg godt lagt mærke til. Hvordan kan det være? Det er fordi, jeg ikke kan falde i søvn. Så står jeg op og kigger ud af vinduet. Har du fortalt de voksne, at du har svært ved at falde i søvn? Nej, jeg kan ikke så godt lide nattevagterne, så jeg går bare lige så stille hen og kigger ud af vinduet. Det gør jeg, fordi der er nogle lys derude, som jeg kan kigge på. Jeg kan ikke falde i søvn, fordi jeg bliver bange for mørket, men det er ret smart, at jeg så bare kan gå hen og kigge ud på lyset, så er jeg ikke bange. Jeg snakkede med drengen om, at man godt kan være bange for mørket, men at det er en god ide at sige det til de voksne, så de kan passe på en. Drengen sagde så: Tror du godt, de vil det? Ja, der er jeg helt sikker på, at de vil. Jeg foreslog, at vi sammen ringede til hans kontakt og fortalte det. Det ville drengen meget gerne have. Jeg ringede igen nogle dage efter og fik bekræftet, at personalet nu kiggede oftere ind på hans værelse i løbet af natten. Efter en uge ringede kontaktpersonen tilbage og fortalte, at det var rigtigt, at drengen vågnede hver nat, et par timer efter at han var faldet i søvn. Han fortalte, at han drømte om nogle uhyrer. På den måde forsøgte jeg at tydeliggøre for drengen, at det er godt at snakke med de voksne på opholdsstedet, og at de godt kan hjælpe med at passe på ham. Eksemplerne understreger, hvor vigtigt det er, at pædagogen er opmærksom på børnene og ?vigtigst af alt ? tør tale med dem. Samtalerne er også vigtige i forhold til det tværfaglige arbejde. Noter fra samtalerne udgør en væsentlig dokumentation, som kan indgå i tværfaglige møder, hvor der skal besluttes eventuelle yderligere foranstaltninger for at hjælpe drengen. Claush Denup - Den Usynlige Pensel Mon, 12 Mar 2012 15:41:20 +0100 http://www.denup.dk/laeringsguide11.asp At pædagogen er opmærksom på børnene ? og tør tale med dem ? er det allervigtigste. Også i forhold til det tværfaglige samarbejde har samtalerne væsentlig betydning. Vi vil her beskrive, hvordan vi i hverdagen skaber mulighed for, at det bliver tydeligt for enkelte barn, hvem af de voksne der er særligt inde i det pågældende barns og dets families problemer. Vi vil her give eksempel på hvilke problemer et barn kan tumle med, og hvordan man som voksen kan hjælpe barnet barnet til at få orden kaostiske følelser i en aktiv dialog. Historien er skrevet i Jeg form dette for at gøre den mere aktiv, og det er lettere at danne et indre billede i jeg form end i vi form I det følgende vil jeg give eksempler på samtaler, jeg har haft med en 5-årig dreng. Eksemplerne er fra sidste år, hvor han gik på institutionen, inden han skulle starte i skole. For at skabe mening i samtalen med barnet, skal man kende familiens historie Familien består af mor, der er psykisk syg, og hendes to drenge og i perioder morens kæreste. Institutionen har kendt familien i fire år, og i den periode har børnene været anbragt på observationshjem i ca. tre måneder, og opholdt sig i deres aflastningsfamilie i en måned. Begge gange, fordi mor var indlagt. Jeg har i de fire år haft mange samtaler med mor og har etableret et tillidsfuldt forhold til hende. I perioder, hvor hun har haft det særlig dårligt, har hun altid valgt at kontakte mig, når hun ikke har kunnet magte at have børnene hjemme. Jeg har så taget ansvar for at kontakte sagsbehandler efter aftale med moren. Drengen på 5 år er den yngste af de to brødre. Mor er ikke så god til at høre? Det mest hyppige var, at han i løbet af dagen bare kom ind og småsnakkede. Efterhånden fik han nogle små opgaver som at stemple kuverter, makulere papir m.m.. Jeg havde også indrettet en skuffe med papir, farver, lim og bøger til ham. En dag, da han havde siddet og tegnet lidt, sagde han: Mor er ikke så god til at høre, hvad jeg siger. Hvad er det, du gerne vil sige til hende? Jeg bliver bange, når jeg ser de film. Hvad er det for nogle film, du bliver bange for? Det er sådan nogle film, hvor de skærer hinanden over. Min storebror siger, at det er sejt at se de film, og at han godt kan lide at se dem. Tror du det er rigtigt, hvad han siger? Nej, for når vi skal sove, bliver vi begge to meget bange. Kalder I så på jeres mor? Nej, for du ved godt, at hun nogle gange ikke hører, hvad vi siger. Vil du snakke med hende om det? Ja, det kan du tro, jeg gerne vil. Jeg kontaktede drengens mor om eftermiddagen, da han blev hentet. Mens han selv var til stede fortalte jeg, at drengen ikke brød sig om at se den slags film, og at han blev bange. Jeg forsøgte at gøre hende forståeligt, at den slags film måtte hun og hendes kæreste se, når børnene var kommet i seng og faldet i søvn. Bange for mørket De sidste syv måneder, hvor drengen var på institutionen, var begge børn anbragt på et opholdssted. De blev kørt i taxa frem og tilbage hver dag. Da de havde været på opholdsstedet i et par måneder, sad han en dag inde hos mig: Har du godt set, at jeg er meget træt? Ja, det har jeg godt lagt mærke til. Hvordan kan det være? Det er fordi, jeg ikke kan falde i søvn. Så står jeg op og kigger ud af vinduet. Har du fortalt de voksne, at du har svært ved at falde i søvn? Nej, jeg kan ikke så godt lide nattevagterne, så jeg går bare lige så stille hen og kigger ud af vinduet. Det gør jeg, fordi der er nogle lys derude, som jeg kan kigge på. Jeg kan ikke falde i søvn, fordi jeg bliver bange for mørket, men det er ret smart, at jeg så bare kan gå hen og kigge ud på lyset, så er jeg ikke bange. Jeg snakkede med drengen om, at man godt kan være bange for mørket, men at det er en god ide at sige det til de voksne, så de kan passe på en. Drengen sagde så: Tror du godt, de vil det? Ja, der er jeg helt sikker på, at de vil. Jeg foreslog, at vi sammen ringede til hans kontakt og fortalte det. Det ville drengen meget gerne have. Jeg ringede igen nogle dage efter og fik bekræftet, at personalet nu kiggede oftere ind på hans værelse i løbet af natten. Efter en uge ringede kontaktpersonen tilbage og fortalte, at det var rigtigt, at drengen vågnede hver nat, et par timer efter at han var faldet i søvn. Han fortalte, at han drømte om nogle uhyrer. På den måde forsøgte jeg at tydeliggøre for drengen, at det er godt at snakke med de voksne på opholdsstedet, og at de godt kan hjælpe med at passe på ham. Eksemplerne understreger, hvor vigtigt det er, at pædagogen er opmærksom på børnene og ?vigtigst af alt ? tør tale med dem. Samtalerne er også vigtige i forhold til det tværfaglige arbejde. Noter fra samtalerne udgør en væsentlig dokumentation, som kan indgå i tværfaglige møder, hvor der skal besluttes eventuelle yderligere foranstaltninger for at hjælpe drengen. Claush Denup - Den Usynlige Pensel Mon, 12 Mar 2012 15:41:20 +0100 http://katinkafrederikke.wordpress.com/2012/03/08/08-03-12/ Var til en lille samtale i lufthavnen, og da jeg “ved en fejl” kom 35 minutter for tidligt måtte det fejres med en iceblend halløj med mocha på starbucks, namenam! Men hvordan dælen blev jeg til annika?? Katinka – Annika, … Læs resten → katinkabrandt Katinka Frederikke Thu, 08 Mar 2012 08:42:10 +0100 http://www.peary.dk/deres-perfekte-ydre-mit-kaotiske-indre/ Jeg var for et stykke tid siden til et møde med 5 personer, hvor jeg ? som sædvanligt ? både skulle præsentere mig selv, og komme med et foreløbigt forslag til løsning af den udfordring, de sad med. Deres tilsyneladende … Continue reading → dortepeary Dorte Peary Tue, 28 Feb 2012 18:02:56 +0100