De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et selverkendelse http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 13:03:59 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://heidi-l.dk/?p=6131 Kan lige så godt advare med det samme, det er et rigtig “ih hvor har jeg ondt af mig selv”-indlæg. Så læs ikke videre, hvis du ikke gider “høre” på det. Det gik jo som jeg forventede – eller nok nærmere frygtede – hos min læge i mandags. Vægten viste overhovedet ikke tegn på vægttab, den stod på samme tal som for en måned siden. Ikke at det overrasker mig, men det er fandeme træls alligevel. Jeg havde nok håbet på bare at kunne fremvise 1-2 kg vægttab på den måned, men jeg er også godt klar over at der er et hav af faktorer der spiller ind. Godt nok har jeg ændret min kost fra virkelig slem til det bedre, men i og med jeg ingen motion får,  min søvn er totalt fucked up (læs her) og min krop bare generelt hele tiden går med en følelse af sygdom og fremviser det ene mærkelige symptom efter det andet, så er det nok ikke så underligt, at der ikke er sket en skid. Men frustrerende er det da, oveni alt det andet. Det sætter jo nogle tanker i gang i hovedet omkring mit liv og mit helbred og nej, det er ikke af den gode slags. Det er ikke sjovt at få at vide, at ens kolesteroltal er så højt at det ikke vil være godt for mig ikke at få det behandlet, men det er heller ikke skide sjovt at rende rundt med bivirkninger af det forbandede kolesterolmedicin. Ikke at det med mine ben måske udelukkende kun skyldes kolesterolpillerne – jeg har haft så lidt bedring på en måned af pillerne, at min læge gerne vil have jeg tager en pause på tre måneder for at se om der er bedring – men alle de andre trælse bivirkninger jeg får af dem. På den anden side, så har jeg heller ikke lyst til at blive ved med at være en omvandrende bombe hvor ens levetid er betydeligt nedsat. Jeg må indrømme, at jeg er så forbandet træt af det hele. Træt af at være syg, træt af ikke føle jeg når nogle vegne og at jeg bare ikke får det bedre uanset hvad jeg gør. Jeg er træt af, at  jeg er træt og ikke kan sove og jeg er især træt af, at mit liv mere og mere føles som et fængsel. Alle de store drømme er efterhånden totalt udslukt og degraderet til dumme tanker der giver anledning til mange tårer. Nu er det de små ting og bittesmå ting jeg drømmer om at kunne overkomme for at få bare lidt succeshistorier i mit liv og selv det lykkes ikke altid. Ja, jeg har efterhånden opgivet, det må jeg nok erkende, men jeg kan simpelthen ikke se mere hvor jeg skal finde gnisten henne når så mange ting bare spænder ben hele tiden. Selv når jeg prøver at være tro mod mig selv og stå fast på det jeg føler er godt for mig, får jeg også gok oveni nøden. Hvorfor så blive ved med at forsøge? Jeg er sågar nået så langt, at jeg tænker, hvorfor i alverden køber jeg nyt tøj, går til kosmetolog og frisør når jeg nu de fleste dage i måneden alligevel bare er hjemme hos mig selv fordi jeg ikke har kræfterne til at gå ud i verden. Det er sgu da ufatteligt demotiverende at tænke sådan. Jeg ved godt jeg ikke bliver rask af at få endnu en diagnose, men jeg håber virkelig mit besøg hos speciallæge d. 5. juni i det mindste bare kan sætte noget håb i gang i mig… få det til at spire igen. For håbet er altså ved at være helt væk. Jeg ved også godt at der ikke er nogen kur mod det jeg fejler, men kan jeg bare få det bedre, så vil jeg være så evigt taknemmelig. Det kan godt være jeg tager nogle ryk på det psykiske plan, er kommet et godt stykke vej og får ros af min psykolg, men det hjælper ikke på mit arbejde med psyken at fysikken spænder så meget ben og bliver ved med det. Så går det på et tidspunkt ud over psyken, noget min psykolog og jeg også har talt en del om. Man kan altså kun tænke positivt psykisk i begrænset omfang når man bliver ved med at møde modstand. Jeg ved godt det er så fucking moderne med positiv psykologi, men det preller altså af på mig når der er så meget lort i ens liv man er oppe i mod. Lige nu er jeg her bare, jeg trækker vejret ja, men jeg lever ikke. Og jeg er træt af ikke at leve. Orker ikke at tænke på, at jeg bliver 40 og skal leve sådan her til jeg bliver gammel og dør. Så gider jeg sgu ikke blive gammel. Det er det ikke værd. Der er ikke meget ved hele tiden at være syg, have et helbred som en på 70+ og at selv små ændringer  – som jeg kan overkomme – ikke gør en skid forskel. Jeg synes ikke det er meget jeg beder om, men måske er det det alligevel? Jeg ved godt, at jeg har ufatteligt ondt af mig selv, men er det ikke meget normalt at man har det bare en gang i mellem når ens liv er mere lort end lagkage? P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 23 May 2012 09:18:58 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6124 Jeg har været ved psykolog i dag og jeg er helt høj efter den omgang. Det var bare så gennempositivt for en gangs skyld. For det første lykkedes det mig for første gang at nævne de positive ting (og ting der var blevet bedre) der var sket siden sidst først. Det har jeg ikke kunnet i rigtig lang tid. Nævnte altid det negative først og at der ikke var sket noget positivt eller at noget var blevet bedre… ikke før jeg pludselig kom i tanke om det. Fik så sidste gang til opgave, at jeg skulle dele mine oplevelser op i positive, neutrale og negative og så fokusere på de positive ting og forandringer når jeg skulle fortælle… og det lykkedes mig, hvilket jeg er umådeligt stolt over. Der er stadig meget der kokser i mit liv pga. sygdom osv., men jeg synes jeg langsomt er ved at blive bedre til at prøve at fokusere på noget positivt, også selvom jeg måske har en virkelig dårlig dag. Mit søvnmønster er stadig lige fucked up, men selvom det er der, så har jeg fundet nogle ting som hjælper mig til at slappe af. Havde fået til opgave at prøve mindfulness af, bl.a. både til at falde til ro på om aftenen inden jeg skulle sove og så som smertelindring i løbet af dagen. Det har jeg bare ikke kunne få til at fungere overhovedet. Til gengæld har jeg fundet ud af, at jeg har stort udbytte af at ligge og lytte til musik når jeg går i seng. Max en time og så lægge det fra mig og så prøve at sove. Det kan faktisk få mig til at geare rigtig meget ned. Så jeg har nu Wimp (er telenor-kunde) installeret på både mobil og pc og bruger det flittigt. Prøvede ellers først Spotify, men ikke om jeg vil betale 99 kr om måneden for at have det både på mobil og pc når jeg kan få Wimp til 49 kr og stort set det samme musik. Så indtil videre er det Wimp jeg kører med og som jeg ligger og lytter til i min seng hver aften. Fik ros af min psykolog for at have afprøvet mindfulness og for at have fundet min egen måde med musik. Vi snakkede frem og tilbage om, at jeg har lange perioder hvor jeg sover ekstremt dårligt, men jeg fik generelt ros for, at jeg arbejder på at tage mit søvnmønster som det er og ikke stresse over det. At jeg lytter til kroppen og ikke prøver at gennemtvinge at jeg skal partout sove når jeg ikke kan, for det vil bare stresse mig endnu mere. Vi snakkede også om at prøve nogle søvnteknikker senere… når de håndværkerne der arbejder nede i gården ved det byggeri han har klinik i er færdige med at larme og forstyrre. Det er ret svært at gengive præcis alt det vi talte om, men jeg fik også ros for, at jeg er stoppet med min kolesterolmedicin og at jeg har omlagt min kost, at jeg bestræber mig på at lave sund aftensmad hver dag uanset hvordan jeg har det og at jeg  har droppet alt slik og junk (har så spist en enkelt chokolademuffin da jeg var på Baresso i fredags, men det er også alt). Han roste mig også for, at jeg stod fast overfor min læge og ikke ville tælle kalorier eller gå på vægtvogterne, men at jeg i stedet lytter til min krop. Som jeg forklarede ham, så kunne jeg ikke se logikken i at stresse min stressede krop endnu mere ved at gå på regulær slankekur. Det må da være mere fornuftigt at spise noget ordentligt og sund mad og så lade kroppen klare tingene i det tempo den kan… og da især nu hvor jeg ikke kan motionere og er dårlig hver og hver anden dag. Så jeg er virkelig glad for, at han bakker mig op i min beslutning. Selvfølgelig er det ikke sundt at veje 130 kg, det ved jeg godt, men det kan heller ikke være sundt at jage med kroppen for at opnå et hurtigt vægttab. Så de ti kg min læge synes jeg skal tabe i første omgang skal nok ryge af med tiden… det bliver så bare ikke lige på 2-3 måneder. Ellers talte vi om min fremtid, om hvad jeg skal prøve at fokusere på. Det er dog lidt svært når min konsultation hos speciallæge er om en måned og jeg først da har nogenlunde styr på hvad jeg fejler og har af diagnoser. Det er så også noget min psykolog er enig med mig i, at det vil blive nemmere at få noget fokus når jeg ved hvad jeg har at rette mig efter. Men han synes nu alligevel jeg skal tænke noget mere over hvad jeg gerne vil med min fremtid og især tænke over hvad for kreative evner der skal bruges energi på – fx som at skrive og fotografere, to ting jeg længe gerne har villet. Det vil være godt for mig at prøve at visualisere og det vil også være med til at hjælpe mig med at få fokus lidt væk fra sygdom og dårligdom osv. Lige nu handler mit liv jo mest om at overleve, så jeg skal prøve at visualisere at få noget livskvalitet ind i livet trods sygdom. Jeg gik fra min psykolog i dag med en god portion ro indvendigt og med en stor forvisning om, at jeg er virkelig på rette vej med flere ting, at jeg tackler nogle ting helt rigtigt i forhold til hvem jeg er og hvordan jeg er skruet sammen. At jeg tager nogle beslutninger som er gode for mig og ikke baseret på hvad andre mener jeg skal osv. At jeg tager ansvar og passer på mig selv og min krop… og især lytter mere til min krop. Bevares, jeg er ikke verdensmester endnu, er du tosset, jeg har stadig dage hvor alting er noget helvedes lort og jeg er dybt ked af det og i tvivl om alting, men alt i alt, så går det altså den rigtige vej og det er så rart at blive bekræftet i det. Så ja, jeg er nok lidt selvfed i dag… men helt ærligt, det skal man sgu have lov til at være en gang i mellem. P.s. En hurtig opdate omkring mine ben og kolesterolmedicinen, jeg har nu været af Crestor i 14 dage og den eneste forskel jeg kan mærke er, at jeg ikke har så stærke smerter i mine ben om natten mere, jeg kan stadig mærke dem, de er stadig ømme og urolige, men det er slet ikke så slemt som før. Det er så i sig selv rigtig positivt, men ud over det kan jeg ingen ændringer mærke. Jeg har stadig de samme problemer som før jeg stoppede med kolesterolmedicinen og jeg får stadig lige ondt, trapper er stadig ved at tage livet af mig og jeg kan stadig ikke gå ret meget eller ret langt osv. osv. Men jeg håber at det kan bedre sig endnu mere, har lovet mig selv at give det tid indtil jeg skal til Isager, har det ikke bedret sig mere da, så må jeg finde ud af hvad jeg så gør, evt. søge hjælp til hjælpemidler. Men som sagt, jeg håber stadig på bedring. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 08 May 2012 21:04:59 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6120 …. men jeg forsøger at hænge i med min sunde livsstil og spise sundt. Det er ikke let når jeg igen igen er røget ind i en rigtig dårlig periode og konstant er skide dårlig og ikke sover om natten. Jeg har dog skippet alt mit junk og slik helt og aldeles. Har ikke rørt det siden i mandag i sidste uge og jeg savner det faktisk ikke. Det eneste jeg savner, når jeg ikke har det i huset, er min laktosefri kakaomælk. Den er altså svær at leve uden når man har en sød tand. Fik en anden kakaomælk hjem i dag – Mathildes – som også har et lavt laktoseindhold, men puha… den smager bare ikke godt. Om det lige er den jeg har fået hjem eller om den har ændret smag, ved jeg ikke, men føj den smager skidt. Jeg har ellers drukket den ret meget før, men den skal jeg bare ikke have mere af. Så hellere undvære de to krus varm kakao om dagen indtil jeg kan få fat i et par liter fra Thiese! Det kan ikke ses på vægten overhovedet, at jeg har spist fornuftigt i 1½ uges tid, den står troligt på det samme som sidst. Lidt demoraliserende, men på den anden side, så overrasker det mig ikke at kroppen stritter i mod. Ikke at jeg forventede et gigantisk vægttab, men et halvt kilo havde da været fint. Jeg har så kun vejet mig en gang siden jeg startede og det var så i går, og ja… egentlig skal jeg bare være fucking ligeglad med den vægt. Det kan godt være jeg har lovet min læge at forsøge at tabe ti kg, men altså.. jeg kan jo ikke gøre mere end jeg gør nu jeg ikke kan motionere og bevæge mig som jeg kunne før. Det eneste jeg kan ændre på er kosten og det har jeg gjort, og så kan jeg håbe på at min krop efterhånden synes det er dejligt at få noget mere sund mad end især alt det slik jeg har spist før. Jeg kæmper indædt for at lave sund aftensmad hver dag, det har lige glippet et par aftner fordi jeg er så dårlig, men jeg bestræber mig virkelig på at få noget ordentligt at spise hver gang jeg spiser noget og jeg har virkelig skruet op for grøntsagerne. Frugt ligger stadig på samme niveau med 1-3 stykker om dagen, mest æbler… og jordbær når jeg får varer hjem. Jeg kan ikke mærke en dyt bedring i mine ben og mine knæ, de gør stadig pissehamrende ondt, men jeg fastholder at jeg ikke skal tage mine kolesterolpiller mere. Jeg tør simpelthen ikke begynde igen og ja, så kan det sgu godt være mit kolesteroltal stiger, men jeg skal altså også kunne leve nu og her. Jeg tror fuldt og fast på, at jeg nok skal få det bedre i mine ben og jeg spiser trofast mine Q10 og min fiskeolie hver dag og sammen med sund kost og at jeg passer på hvad jeg laver af fysisk aktivitet, men alligevel ikke sidder helt stille 24-7, kan gøre at jeg får det bare lidt bedre. Er som sagt inde i en rigtig dårlig periode igen. Det har stået på siden lørdag og ja, det er så pissetræls, men jeg prøver at få det bedste ud af det og sove når jeg kan… selvom det så ikke lige er om natten. Men puha, det er altså trættende når dagen ikke hænger sammen og man konstant er totalt udmattet og ekstremt dårlig… og oveni lige har smerter. Det kan tage pippet og det positive fra de fleste gode folk og det der nok ærgrer mig allermest er nok, at jeg har slet ikke kunnet nyde det gode vejr vi har. Ja, solen skinner, men mere ved jeg så heller ikke… ikke engang hvor varmt det er. Men det bliver vel bedre igen.. og jeg kan få bare et par dage hvor jeg ikke er så ekstremt dårlig hele tiden. Indtil da hænger jeg i, selvom det absolut ikke er nemt, men jeg kæmper for min mad og især mine sunde aftensmåltider. Så gør jeg da noget godt for mig selv og det er slet ikke så dårligt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 02 May 2012 20:09:01 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6113 Det spørgsmål blev jeg stillet, da jeg for en uge siden var ved min læge og søgte hjælpe til mine smerteproblemer og mine problemer med at gå. Spørgsmålet kom helt bag på mig og jeg anede faktisk ikke hvad jeg skulle svare, for hvad får jeg egentlig tiden til at gå med nu jeg ikke kan så meget mere og ikke er så aktiv? Egentlig er det ikke så svært at forklare og faktisk er det ikke noget jeg skal være flov over, selvom jeg i mandags blev virkelig pinligt berørt. Som alle andre syge, så går meget min tid med at hvile. Det er nok noget af det absolut vigtigste. At jeg får hvilet når kroppen siger den vil det. Derfor tager de ting jeg får lavet her i jordhulen også længere tid end normalt, for jeg er nødt til at holde mange pauser ind i mellem og selvom jeg gør det, så får jeg alligevel ikke lavet ret meget. Det normale raske mennesker kan være en time om at få gjort, kan jeg være 4-5 timer om. Det kan så også ses på hjemmet, noget som jeg har svært ved at vænne mig til, men jeg er blevet en smule bedre til det og i stedet være glad når jeg en dag får lavet bare lidt mere end de andre dage. Jeg bruger også meget tid foran tv’et og computeren, det er min kvalitetstid og nej… det er ikke helt det samme som at hvile sig. Når jeg skal hvile mig, er jeg nødt til at lukke pc’en, slukke for musik og tv og så ligge mig ned under min dyne i min seng. Ellers får jeg ikke ro i hovedet eller i kroppen. Før i tiden var det at hvile sig og slappe af det samme som at stene tv eller stene Facebook, det er det ikke mere, dog bruger jeg det som pause når jeg laver noget, så sidder jeg måske lige en halv time inden jeg går i gang igen. Facebook er min livline, det er min sociale kontakt nu jeg ikke kommer så meget ud, men det koster også kræfter hvis jeg sidder for lang tid af gangen, så tåger hovedet og jeg bliver udmattet. Så det må jeg nogle dage også hvile mig fra. Jeg har fået lært mig selv, at jeg skal gå offline når jeg lægger mig, det at være på hele tiden kan også stresse. Jeg bruger lang tid om morgenen på at vågne og få kroppen og hovedet i gang, få min morgenmad og overleve den værste morgensløjhed. Det kan der snildt gå et par timer eller tre med. Så klokken kan ofte være omkring 11-11.30 inden jeg overhovedet så meget som tænker på at der skal tømmes opvaskemaskine, renses kattebakke eller hvad det nu lige er der skal gøres. Det er også derfor jeg er så forbandet dårlig til aftaler om formiddagen, jeg skal helst ikke have aftaler før tidligst kl. 11 ellers kan jeg slet ikke fungere. De nætter hvor jeg ikke kan sove – dem har jeg desværre alt for mange af – står jeg som regel op sent om formiddagen og så kan hele dagen godt være mere eller mindre afsat til at sumpe. Nogle dage er jeg nødt til at sove om eftermiddagen, ofte 1-2 timer. Jeg kan aldrig sige hvornår det rammer mig, nogle uger er det hver dag jeg har behov for at sove, andre uger er det måske kun 3 gange . Det kommer meget an på hvor aktiv jeg har været i løbet af formiddagen, hvordan jeg har sovet, hvor aktiv jeg har været dagen før, om jeg har en dårlig dag eller en rigtig dårlig dag. Nogle dage kan jeg nøjes med bare at hvile, andre dage sover jeg stort set hele dagen væk. Der er nogle faste ting jeg fastholder mig i at jeg skal hver dag, nemlig fodre katte, rense kattebakke, sætte i opvaskeren og tømme den og lave noget ordentlig mad. Det er ikke altid jeg får gjort andet end at fodre katte og ordne deres bakke, men jeg bestræber mig på  – uanset hvor dårlig jeg er den dag – at få gjort de ting. Det lyder ikke af meget, men det er meget for mig, for alene det at tømme opvaskemaskinen kan koste mig enorme kræfter. Vasketøj, besøg, ture ud af huset og selv et bad skal planlægges, for det er også noget der koster på kræfterne. Jeg skal kalkulere med, at det kan gøre jeg ligger syg et par dage bagefter, et bad er dog ikke helt så slemt, men det kan godt trække tænder ud og jeg skal virkelig tænke mig om hvis jeg går i bad samme dag som jeg skal ud af huset fx. Så skal jeg indregne minimum en times pause efter badet før jeg skal ud af huset… og nogle dage kan selv det ikke være nok og jeg går totalt omkuld når jeg kommer hjem. Det har taget enormt meget af presset at jeg nu får leveret mine varer fra osuma.dk, de kræfter jeg før brugte på at handle ind 2-3-4 gange om ugen kan jeg nu bruge på noget andet og den sidste uge har jeg brugt mange kræfter på at lave ordentlig aftensmad, noget som jeg faktisk er rigtig stolt over og som jeg kæmper for at holde fast i. Jeg har nogle småprojekter jeg har gang i her hjemme, mit soveværelset jeg er ved at rydde op i og gøre rent  – det har jeg været i gang med i 14 dage – et spisebord der skal ryddes og hvor der skal skiftes dug, en altan der skal ryddes op på og gøres forårsklar. Sidstnævnte kommer nok også til at tage mig en måneds tid med det tempo og de kræfter jeg har, men jeg forsøger at tage bare lidt ad gangen. Og nåh ja, så skal badeværelset jo også lige have en overhaling bare en gang i mellem og der skal også støvsuges fra tid til anden… det kan også tage sin tid at få det gjort. Jeg vil ikke lade mig presse og knokle på, for der er andre ting der er vigtigere jeg har energi til, mine katte, min madlavning og min personlige pleje – som nogle dage godt kan lide under jeg har smerter og er udmattet.  Jeg er kun mig til at gøre tingene, så de ting jeg ikke har energi til, de må bare vente. Det er vigtigere at jeg har det bare nogenlunde hver dag (og slipper for at maven går amok og slipper for at nakken og skulderen begynder at skabe sig) og kan komme ud når jeg desperat for brug for det og veninderne vil ses med mig eller når jeg har en tid hos lægen, psykologen, tandlægen, kosmetologen eller frisøren. Så hvad får jeg tiden til at gå med? Alt og intet, som I nok kan se. Hovedsageligt får jeg tiden til at gå med bare at være og have en nogenlunde dag uden for mange smerter og for megen udmattethed. De dage hvor jeg har det rigtig rigtig dårligt handler det bare om at overleve. Og så bruger jeg rigtig meget tid på at ikke køre på så jeg bliver straffet flere dage efter. Det lyder nok som et afsindigt kedeligt og ensformigt liv, det er det også. Det ER kedeligt og ensformigt at være syg, især når man ikke engang kan finde energi til sine interesser. Men når man har presset sig selv så mange gange at man bare er blevet mere syg af det, så lærer man altså på den hårde måde at sætte sin krops behov først. Ja, det er skide svært når hovedet gerne vil noget andet, når man trænger til selskab, savner en shoppetur, savner at være sammen med veninderne og sågar savner noget så basalt som at gå en lang tur. Men når kroppen ikke vil være med til det, så er den bare ikke længere. Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har mange dage hvor jeg synes det hele er røv og nøgler, hvor jeg savner at se folk, savner at være noget mere aktiv, savner at kunne tingene selv og de dage er rædselsfulde. For det går så hårdt ud over humøret og jeg kan blive voldsomt ked af det liv jeg har. Men når jeg så endelig har en dag hvor jeg har knapt så mange smerter og er knapt så udmattet, så er jeg alligevel glad for, at jeg ikke bare har kørt på, men har taget tingene med ro og lyttet til min krop… og at jeg på de mindre dårlige dage ikke bare knokler løs. Selvfølgelig kommer jeg stadig til at overgøre tingene, det gør jeg nemt når jeg ikke aner hvad kroppen kan klare en given dag, men jeg synes selv jeg er blevet lidt bedre til det… jeg skal så bare lige lære også at lytte mere til min egen indre stemme og ikke til andres når det kommer til resten af mit liv, hvad jeg skal gøre for min krop osv osv. Det kniber det nemlig gevaldigt med. Så ja, det er det jeg får min tid til at gå med… alt efter hvad dag det så lige er… om det er en dårlig dag eller en rigtig dårlig dag. Gode dage er der yderst sjældent, hvis gode dage er uden udmattethed, energiløshed og smerter. Men forhåbentlig kommer der gode dage igen.. kan jo håbe det at jeg er stoppet med min kolesterolmedicin og spiser sundt kan hjælpe bare lidt på smerterne i benene og mine knæ og jeg så kan få gode dage på den konto. P.s. ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 30 Apr 2012 18:44:41 +0100 http://kongmor.dk/2012/04/en-aegte-wannabe/ Det må være mig. Når jeg går ind i de dersens ting-butikker, får jeg nemlig flere akutte behov for fornyelse i mit hus. Det sker også sommetider når jeg læser blade. I ved, de der livsstilsblade fulde af reportager om de rigtige mennesker foran råhvide vægge, med malerier på gulvet og en økologisk gyngehest i et dekorativt ? men yderst upraktisk – hjørne. Det hænder dog indimellem, selvom det er sjældent, at selv jeg føler at jeg måske kunne få noget tilfælles med disse rigtige mennesker. Nemlig deres måde at møblere deres hjem på. Det sker når de viser noget med farver, midt i alt det råhvide. Så gribes jeg af mange, og ofte temmelig højtravende, ideer om projekter som skal få min, lad mig straks indrømme det, yderst almindelige og relativt kedelige indretning til pludselig at fremstå som spændende og beundringsværdig. Så jeg prøver virkelig at kigge dybt i bladene for at aflure deres fif. Det er tit meget nemt, idet de bagerst i bladet generøst deler ud af forskellige adresser, på hvilke man kan erhverve sig fuldstændigt unødvendige, men pæne ting, formedelst mindre formuer. Formidlet på så lumsk en måde, at man føler sig helt Joakim von Andsk hvis man tillader sig at mene priserne er ublu. Jeg mener, jeg har før set ubetydelige dimser til flere tusind kroner. Den slags kommer nok aldrig i betragtning i mine flyvske planer. Jeg noterer mig også nysgerrigt fine detaljer når jeg er på besøg hos forskellige mennesker der bor pænt, ja, jeg vender naturligvis ikke bunden i vejret på en tallerken for at se hvor den er fra, ej heller tjekker jeg puder for etiketter og sådan, i hvert fald ikke når de ser på det. Sluttelig, hvis jeg vover mig ind i en tingbutik. Hvad der sker uforholdsmæssigt tit. Der er nemlig en del af den slags heromkring. Det er der faktisk også hjemme på øen, men der kan man jo få det samme som alle de andre, og så vidt jeg lige har forstået, er idéen med disse boligpræsentationer, at man skal ligne alle de andre, alt imens man har udsmykket sit hjem med de der helt unikke arvestykker og så nogle loppefund. Nu har jeg været på loppemarked indtil flere gange og det er ved Gud begrænset hvor mange fund vi alle sammen kan gøre der. Det er lidt ligesom når man læser rejsebeskrivelser som omtaler ?ugenerte og uspolerede steder uden turister? Og vupti er stedet overrendt af trampende, højtråbende affaldssmidende turister som nyder at være alene, sammen med alle de andre, som også er helt alene på disse øde steder. Nå, det var et sidespring. I hvert fald tror jeg ikke at der er Madonnastatuer eller krystalskåle nok til os alle, på loppemarkederne. Det er noget helt andet hvis man hellere vil være den lykkelige ejer af en Amagerhylde for eksempel. Dem er der sjovt nok rigeligt af, men det er nok bare indtil et eller andet toneangivende livsstilsblad maler dem hvide og dermed kaster folkets kærlighed over dem. Måske ville det derfor være en fornuftig investering at indkøbe et par Amagerhylder, for det tilfælde at de kom på mode en dag. Men det jeg ville sige var, at uanset hvor meget jeg prøver, uanset hvor mange farvestrålende kagedåser jeg køber, eller spændende loppefund jeg får fingre i, så ser mit hjem stadig ganske almindeligt ud. Ikke ret meget livsstil over mit hjemlige look. Det hjemlige look vil nok heller ikke ændre sig væsentligt efter indkøbet af to cupcakekrukker. Desværre. Gad vide om det ikke er et tegn på at jeg hellere burde få fat i nogle flere? Related posts: Wannabe madblogger kongmor Kong Mor Mon, 23 Apr 2012 06:16:27 +0100 http://sexandtheisland.dk/2012/04/19/jo-mere-du-afviser-mig-jo-mere-vil-jeg-ha-dig/ Det er blevet tid til lidt evaluering her, tid til at sætte et punktum. Der er nye flammer der venter på mig derude, så det er bare at komme afsted!   Det er i mine svagheder jeg finder mine styrker. Hvor er det dog godt jeg har min blog. For selvom det tit tager lang [...] Maria Sex and the Island Thu, 19 Apr 2012 10:13:45 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6106 Jeg føler virkelig efterhånden, at alt hvad der kommer ud af min mund er en stor klagesang. At selv når jeg skal forklare hvordan det går, så lyder det som en historie fra de varme lande med enormt meget overdrivelse lagt oveni, for der er sgu da ikke nogen der kan have det så dårligt og så stadig stå oprejst. Jeg har lige været til kontrol af blodtryk, det var så hos sygeplejerske og ikke hos min læge (som jeg faktisk troede), men ja… det var også i orden. Hun spurgte til hvordan det går, sådan som man jo altid gør og ja, jeg var ærlig og sagde det gik skidt. I selv samme sekund fortrød jeg, at jeg havde sagt sådan, for nu kom klagesangen. Jeg fik så sagt ganske lidt, forsøgte at holde det på et minimum, men jeg sad faktisk og begyndte at blive lettere panisk og angst… og sådan er jeg virkelig begyndt at få det når jeg skal forklare hvordan jeg har det. Det er så skide svært at finde en balance i  hvor meget man skal fortælle når folk spørger og endda spørger ind. Jeg har så svært ved at finde ud af hvornår det lyder af for meget piv og brok. Ikke at jeg vil pive og brokke mig, men det føles bare sådan når det meste af det der sker i ens liv rent faktisk er sygdom og forværring. Jeg fik bestilt en tid til min læge til på mandag, da jeg har en del jeg skal have snakket med ham om… især om forværring, mine bensmerter, det at jeg ikke kan gå mere osv, men puha… jeg må sgu indrømme, at jeg allerede nu er ved at blive panisk. For hvordan får jeg lige sagt alle de ting der er vigtige uden at lyde som en syg med syg på? En som bare vil være syg og have opmærksomhed? Hvordan får jeg det lige bedre med mig selv og med at sige tingene som de rent faktisk er… og ikke skamme mig over det og ikke tænke over hvad andre tænker? Jeg tror det handler om min egen selvaccept, at jeg indser og accepterer, at tingene er sådan som de er lige nu, at det er lort med lort på, men at det nødvendigvis ikke behøver at være sådan altid og i fremtiden. Ja, jeg er pissebange for fremtiden, ja jeg er pissebange for at jeg aldrig får overskud til sjov og kærlighed i mit liv. Jeg er i det hele taget pissebange for at leve efterhånden og jeg er virkelig bange for at tingene aldrig bliver bedre. Ja, det er en negativ spiral, jeg ved det, men det er skide svært at opretholde den positive tankegang når det så længe bare er gået ned ad bakke selvom jeg har prøvet at være positiv og gøre noget godt for mig selv, holde mig selv og min krop i gang. Så det kan da godt være, at det er alt det der smitter af når jeg siger noget og forklarer noget.. når jeg prøver at fortælle hvor galt det rent faktisk står til. Selvfølgelig sker der også lidt positive ting i mit liv, fx når jeg endelig ser veninderne og får nogle gode input… måske skal jeg starte med det for efter tiden? Sige de positive ting først og så de negative? Vil det mon få mig til at føle mig mere troværdig? Jeg vil bare så gerne slippe af med følelsen af at lyde som en klagesang. Nu har jeg jo fået hul på mine følelser, også udadtil… nu mangler jeg bare at føle mig ok med at sige hvorfor der er gået hul når folk spørger… P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. Indlægget er mere ment som spørgsmål til mig selv. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 17 Apr 2012 15:49:17 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6099 Jeg savner min indre diva. Jeg savner at føle velvære i min egen krop. Jeg savner at føle mig bare lidt lækker og ikke som en udslidt, gammel, træt og fed øgle der bare prøver på at overleve. Ja, jeg går til kosmetolog ca. hver 6 uge og jeg skal også af sted i morgen, men i stedet for at glæde mig, så har jeg i flere dage nu tænkt på hvordan fanden jeg kommer op på briksen med den dumme krop og de smertende ben jeg har. De sidste gange har jeg brugt en stol for at komme op og ned (hun har skiftet briks, den er ikke automatisk mere, og den er så høj at jeg med mine lave ben ikke kan komme op på den på normal vis), men ja.. jeg bekymrer mig allerede nu over hvilke smerter det skal give mig af ren erfaring fra de sidste gange jeg har været af sted. Jeg er træt af at alt handler om smerter og at undgå dem, at alt bare handler om at overleve. Jeg er træt af, at jeg føler mig uendeligt træt, udslidt, opbrugt og at det kan ses på mig. Jeg er træt af, at jeg endnu ikke har fundet overskud til at gå til frisør, at jeg ikke har overskud til gøre noget ved mit udseende, gøre noget ved min vægt. Jeg føler mig gammel og grim, at jeg er ved at være fyrre, fed og færdig. At jeg bare har ladet stå til og at det bare fortsætter nedad bakke. Jeg er ked af, at jeg føler livet er ved at være forbi fordi det mere end nogensinde før smuldrer igennem fingrene på mig. Jeg er ked af, at jeg føler jeg går glip af en masse og jeg er ked af, at jeg endnu mere end før har endnu mindre mod til at gå efter det jeg vil have. Det her sygdom, alle de her smerter og kamp for at overleve hjælper absolut ikke til et bedre kropsbillede og et bedre selvværd i egen krop. Jeg føler mig sgu som en 90-årig og at jeg efterhånden også ligner en. Jeg ønsker inderligt at finde overskud til at finde noget balance i mit liv så det hele ikke bare handler om at overleve fra dag til dag og overleve smerter, udmattethed, sygdom og hvad jeg nu lige kan klare af aktiviteter. Jeg vil også have kærlighed i mit liv, føle mig godt tilpas i min egen krop, være sikker på mig selv, ikke kun være syg, men også Heidi – ven, veninde, datter, søster…. og ikke mindst elsker. Jeg savner at føle mig fri, fjollet, diva-agtig…. og især levende og interessant. Jeg håber virkelig at det at få en diagnose og noget at gå ud fra kan give mig noget ro, så jeg kan finde ud af at stole på mig selv og min egen fornemmelse… og ikke mindst lytte til det min krop vil have. At jeg kan lære ikke at lytte til hvad alle andre mener jeg skal gøre med min krop. Jeg ved godt, at en diagnose ikke kurerer mig, men det giver forhåbentlig noget ro og noget konkret jeg kan sige til omverdenen, at det altså er derfor jeg hele tiden er syg, at det er derfor jeg næsten ingenting kan mere… og ikke mindst jeg kan sige til mig selv, at nu ved jeg hvad det er, nu kan jeg handle ud fra det og forhåbentlig komme videre og ikke bare famle rundt i blinde som jeg har gjort så længe og jeg har brugt så fandens mange kræfter på, kræfter jeg bare ikke har. Måske det kan så kan give plads til at jeg kan dyrke min indre diva noget mere. Så jeg kan føle mig bare lidt bedre tilpas i mig selv og ikke føle jeg er mere sygdom end Heidi, at jeg er ikke attraktiv, at jeg ikke har noget at tilbyde verden eller et andet menneske. Det er så uendelig trist bare at være uden rigtig at leve… og det er sådan jeg føler det er. Jeg vil også være glad, føle mig godt tilpas med mit udseende selvom jeg er overvægtig, smile til verden, vise jeg er forelsket… også selvom jeg er syg. Jeg vil også kunne tro på, at et andet menneske kan elske mig selvom jeg er syg, men lige nu er det bare ikke sådan… jeg føler mig så forbandet langt væk fra det. Jeg er bange for at gå efter det jeg vil have, fordi jeg føler jeg ikke selv har noget at give. Jeg tør ikke tage chancerne og jeg er efterhånden bange for at leve. Jeg tror på, at det kan blive meget lettere at leve med det her sygdom hvis bare jeg finder ud af at være tilfreds med mig selv uanset hvad… og der mangler jeg altså min indre diva som bare fanden! Hun tør nemlig meget mere af det jeg ikke selv tør… hun er nemlig den der styrer min selvtillid og mit selvværd. P.s. Beklager det er rodet og usammenhængende. Håber I forstår meningen alligevel. Det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Fri, 13 Apr 2012 13:42:13 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6074 Det gør stadig ondt, rigtig meget ondt indeni. Er ked af det og græder så snart jeg er alene. Men jeg forsøger at være der for andre, forsøger at glædes over andres glæde osv., men for fanden hvor er det svært når alting bare gør ondt inde i en selv. Var på barselsbesøg i går eftermiddags. Måske ikke det smarteste når jeg har det så skidt, men min veninde ville så gerne vise lille Liam frem og jeg vil gerne glæde min veninde. Tænkte, at det måske også ville være godt for mig at se min angst for mine følelser i øjnene. Jeg havde fundet den perfekte lille gave, synes jeg selv, en engel der skulle være den lille families skytsengel, passe på dem alle tre. Jeg er ikke religiøs overhovedet, men jeg tror på skytsengle, og tænkte, at det kunne en lille ny familie godt bruge. De blev også glade for gaven og kortet, min veninde og hendes kæreste. Lille Liam var bedårende. Han stjal mit hjerte med det samme, men samtidig var det enormt hårdt for mig. Især da jeg fik ham i armene og sad og gav ham flaske. Det var et skønt øjeblik og alligevel gjorde det så ondt, at jeg havde lyst til at dø. Jeg håber virkelig jeg fik skjult min sorg og kun fik vist glæde, for det var sateme svært… især i de minutter hvor jeg sad alene med ham i stuen. Tænk at sådan en glædelig begivenhed kan gøre så ondt indeni, tænkt at det kan rode op i så meget og gøre mig så meget i tvivl om mig selv og mit liv. Det er ganske forfærdeligt. Det værste er, at jeg er totalt i mine følelsers vold. Al fornuft og alle rationelle tanker preller totalt af på mig og gør mig nærmeste mere ked af det og frustreret, fordi jeg ikke kan få dem til at “virke”. Alt det andre siger og skriver omkring at det ikke kun er lykken at have familie og børn, at jeg er heldig at jeg ikke også har en familie at skal tage mig af nu jeg er syg  osv osv osv… jeg ved godt folk siger det i en god mening for at trøste mig, men det gør mig bare mere ked af det. Al verdens fornuft ændrer ikke på det faktum, at det er et fundamental behov at få lov at elske, at jeg i mange mange år har vidst at jeg vil have børn og at det er en kæmpe sorg, at jeg aldrig har fået min egen familie at give al den kærlighed jeg har. Så kan det godt være at jeg skal bruge mit liv og min kærlighed på noget andet, lige nu kan jeg bare ikke se det. Det gør bare ondt og selvom jeg troede jeg var afklaret omkring at jeg nok aldrig fik børn, så beviser det her jo bare, at det er jeg slet ikke afklaret omkring. At ønsket og håbet stadig er der. Ja, jeg kan så kaste min kærlighed på andres børn, men det ændrer jo ikke på mine følelser og den sorg jeg har lige nu. Jeg er virkelig ramlet i et stort sort hul. Der er blevet rodet godt og grundigt rundt i alle mine følelser, mine tanker og min opfattelse af mig selv… og ikke til det gode. Om to dage skal jeg heldigvis til psykolog, så kan jeg måske få talt ud om nogle ting, for jeg kan godt mærke, at jeg kan snart ikke holde til at gå rundt med tingene alene mere. Så jeg håber det kan hjælpe bare lidt på det, så jeg igen kan glædes over andres liv og ikke trække folk med ned og gøre dem ked af det fordi jeg siger eller gør et eller andet dumt. Og så håber jeg, at jeg kan glædes over andres glæde igen uden at sidde og være så ked af at alting bare gør ondt hos mig. P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 26 Mar 2012 10:43:10 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6049 Av! Av av av av! Har pisseondt i alle ender og kanter, min nakke brokker sig og jeg har smerte- og nervepåvirkning helt ud i fingrene på højre arm. Noget jeg får, når jeg belaster alt for meget. Jeg har vasket sengetøj, rullemadras og dyne i dag. Det som jeg ligger med inde i stuen. Det trængte bare så meget til det, så nu skulle det altså være. Men det er noget af et arbejde og noget der vejer til at slæbe frem og tilbage, så min krop har virkelig sagt stop nu… så meget at jeg taber hvad jeg har i højre hånd. Det er så lige gået ud over mit elskede smørkar (ja, det er kun en ting, men pisseærgerligt alligevel, det var ret specielt, et jeg havde fået i gave), det røg på gulvet og i tusind stykker. Da det var sket, blev jeg også enig med mig selv om, at det er sgu ikke lige i dag jeg skal tømme opvaskemaskine og rydde op i køkkenet, jeg ender jo med at smadre halvdelen. Nej, det får lov at vente til i morgen. Men nu er det da gjort, altså det at få vasket dyne og sengetøj… og lagt på igen. Det har virkelig været et irritationsmoment i flere uger, så det er rart det nu endelig er overstået. Så kan jeg med god samvittighed igen putte mig i sofa-sengen her i stuen og bare slappe af og hvile mig. I morgen skal jeg så heller ikke ret meget andet end at rydde op i køkkenet, osuma kommer med et læs varer til en hel uge. Det burde jeg kunne holde til. Ellers er tingene som de plejer p.t., humøret er stadig i bund, jeg er ked af det, irriteret over en masse ting, har ikke lyst til at snakke om hvad det er osv. Lidt træls, for det ville måske nok hjælpe at snakke lidt om det, jeg er bare i tvivl om hvor jeg skal læsse af. Jeg håber sgu jeg kan få hul på bylden og snakke rent ud af posen hvad det er der trykker mig, gør mig så ked af det og har bragt mig så meget ud af fatning… hvis ikke overfor en ven/veninde, så måske på bloggen… eller i hvert fald min psykolog på onsdag. Det er bare længe at gå og vente og jeg kan næsten ikke overskue at skal gå alene en hel weekend…. eller… det skal jeg så ikke helt, jeg skal på barselsbesøg på søndag, noget jeg frygter en hel del. Det er måske ikke smart jeg har sagt ja tak, men jeg vil heller ikke svigte og såre min veninde. Hun er så glad og lykkelig, vil så gerne vise sin lille søn frem til “moster” (som hun kalder mig når hun skriver til mig) og det er jo ikke hendes skyld at jeg er ramlet i et kæmpe hul. Så selvom det nok bliver pissesvært for mig, så vil jeg godt gøre min veninde glad. Og det er jo ikke fordi jeg er ligeglad, sådan kan det jo godt tolkes hvis jeg siger nej tak og ikke ser ham før han er flere måneder gammel. Nåh, måske skal jeg bare lade være med at tænke så fandens meget og have så fandens ondt af mig selv… og tænke på at der er andre her i verden end lige mig…. selvom jeg nogle gange godt nok føler mig mutters alene… men sådan er det jo, når jeg selv vælger at holde min kæft. Ja, det står ikke for godt til, men i det mindste får jeg da lavet bare lidt fornuftigt… også selvom det koster bagefter i form af udmattethed og smerter. Men nu er det gjort… endelig har jeg fået vasket det sengetøj… og det er faktisk ret rart… trods alt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 22 Mar 2012 18:05:57 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6037 I går gik det nogenlunde, der var jeg optaget af at lave noget og så sove bagefter, at jeg ikke tænkte og følte så meget. Kun lige da jeg talte i telefon med min mor, gik der lidt hul på bylden, men det var ikke meget der kom ud, for jeg holdt så meget tilbage. Jeg har heller ikke ytret mig på Facebook, faktisk holder jeg pause derfra (i første omgang bare for weekenden), for jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal sætte ord på og få mig selv endsige andre til at forstå hvorfor jeg er så forbandet ked af det. Jeg har heller ikke lyst til at ytre mig… er bange for at blive misforstået og at misforstå det andre siger/skriver… såre andre fordi jeg er så over-sensitiv. Derfor er det nok bedst bare at holde kæft. I nat har jeg stort set ikke sovet og de timer jeg trods alt har fået har været fyldt med den ene underlige og skræmmende drøm efter den anden. Siden jeg stod op her for et par timer siden, har jeg bare tudet i et væk og jeg kan slet ikke holde op igen eller sige hvorfor jeg tuder så meget. Jeg er bare ked af det og jeg er ked af mange ting. Følelserne roder rundt og jeg kan slet ikke få hold på tankerne. Det er en stor pærevælling af sorg, skam, dårlige følelser, tanker om fortiden og fremtiden… alt. Jeg er så skide bange for at sige noget højt, at fremstå som om jeg har sat mig selv godt og grundigt i offerrollen og at jeg hænger fast. Jeg prøver jo desperat på at komme videre, men det er åbenbart ikke nok. Måske arbejder jeg ikke hårdt nok. Jeg er kommet så meget i tvivl om stort set alle aspekter af mit liv, at jeg gør alting ting forkert, at jeg ikke vil lytte til andre, at det er min egen skyld at min krop er som den er, at jeg er dum, naiv og ikke særlig voksen af min alder. Alle de mest negative ting man kan komme på, dem roder jeg rundt i… og det er jo lige lukt vejen til offerrollen. Jeg kan ikke sige hvad der præcis har væltet mig, det med min venindes fødsel er kun en del af det, men ok, den var nok den sidste dråbe. Det er lige så meget min egen usikkerhed der er blevet udløst af forskellige ting. Lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg kommer ud af det her sorte hul igen, men jeg må vel for filan løbe tør for tårer på et tidspunkt og blive så træt af at græde, at jeg lader være. Og så må der vel blive plads til at der kommer bare en fornuftig og positiv tanke tilbage i hovedet på mig. Måske skal jeg også bare give mig selv lov til at være ked af det, selvom det er meget ensomt. Måske skal jeg bare prøve at tage den her kamp alene, selvom det er skidesvært og jeg faktisk mest af alt har lyst til at snakke med nogen om det…. også selvom jeg har så skide svært ved at sætte ord på hvad det er jeg er så ked af. Men jeg er også bange for at slide på folk, for det er jo ikke første gang jeg tager sådan en tur her. Jeg har først en aftale hos min psykolog d. 28. marts, så indtil da må jeg jo prøve at holde hovedet oven vande selv. Det skal nok også lykkes… det plejer det jo. Jeg må mobilisere alle de kræfter jeg har og klatre og klamre mig til håbet det bedste jeg har lært… og så sige til mig selv, at det er helt ok at være ked af det, jeg skal bare ikke blive hængende. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 18 Mar 2012 11:40:08 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6033 Min 9 år yngre veninde blev mor for første gang i går, til en lille velskabt dreng. Jeg er så lykkelig på hendes vegne og jeg er lettet over at det er gået godt, men samtidig gør det afsindigt ondt indvendigt. Jeg vidste godt, at jeg ville reagere, men jeg er overrasket over, at jeg reagerer så voldsomt og at jeg i går aftes og selv her til morgen har måtte kæmpe enormt meget med mig selv for ikke at bryde helt sammen. For selvom jeg er glad for på hende og hendes kærestes vegne, så er jeg ked af det på mine egne og der er blevet rippet op i en masse ting hos mig selv. Det er selvfølgelig ikke hendes skyld, hun skal heller ikke have noget at vide, men for satan hvor er det frustrerende når noget der er så glædeligt gør så ondt. Jeg har haft mange måneder til at vænne mig til tanken (fik det at vide da hun var 10 uger henne) og alligevel reagerer jeg så voldsomt, det er ret skræmmende. Og jeg er skræmt over, at at det kan gøre mig så ked af det, at jeg kan føle så stor sorg og have så ondt af mig selv. Jeg har jo været enormt stolt af hende hele vejen igennem hendes graviditet og jeg synes faktisk selv jeg har tacklet det ret godt… og så kommer den her reaktion. Ja, jeg kan jo kaste min kærlighed på den lille ny, men fjerner jo ikke den sorg jeg har over at jeg aldrig selv har fået børn, at jeg nok aldrig får nogen… og at hele mit liv ikke er blevet som jeg har drømt om. Det er som om hele mit “lorte” liv bliver trævlet op foran mig og jeg sidder her og er ked af de få chancer jeg trods alt har haft, men aldrig turde tage… og at hele mit liv er spildt på ingenting. Jeg ved godt, at det her slet ikke handler om min veninde og hendes lille ny, det er bare det der udløser det. Men jeg er sgu ked af, at jeg har det så svært med det og jeg er så bange for, at jeg ikke kan skjule det for hende og kæresten. Men jeg håber at jeg glemmer mig selv når jeg først ser lille Liam Tristan (det skal han hedde) og kan få afløb for min kærlighed til børn på den gode måde. Lige nu er det dog helt andre følelser jeg kæmper med… og tårerne, ja de har sgu fundet vej alligevel, selvom jeg kæmper bravt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Fri, 16 Mar 2012 10:51:52 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6031 Underlig dag i dag. Underlig på flere måder. Kroppen har en off-dag, hovedet lige så og humøret er ikke for godt. Alt i alt en ikke særlig god kombination som gør, at jeg reagerer voldsommere end ellers, er übersensitiv og sågar kommer til at gøre og sige noget som ikke kun gør mig selv ked af det, men også rammer andre mennesker. Jeg har fået en del at tænke over i dag, ting jeg lige skal fordøje og finde ud af hvordan jeg vil handle på det. Samtidig er der blevet rodet op i en masse omkring min kommende 40 års fødselsdag (selvom der er lang tid til, det er først lige før jul) og alle de tanker jeg har om min fremtid, om det jeg ikke har nået, det jeg drømmer om, det jeg aldrig får osv. Helt min egen skyld, kunne bare lade være med at skrive nogle ting på Facebook, men ja, blev mindet om min fødselsdag forleden dag og det satte nogle tanker i gang i hovedet på mig… som jeg så lige har tænkt lidt højt. I det hele taget er der blevet rodet godt og grundigt op i en masse følelser og tanker de sidste dage, og det kombineret med min krop der ikke er til at forstå og som bare er dum i dag, gør bare, at mit humør er faldet og jeg er forvirret og tåget i hovedet, ked af det, har ondt af mig selv og er pisseulidelig. Jeg burde ellers glæde mig helt vildt – det gør jeg så også – min veninde er blevet indlagt her i formiddag og kan føde når som helst. En begivenhed jeg både har set frem til og frygtet, men jeg glæder mig til at møde den lille fyr når han er kommet til verden (de ved det bliver en dreng).  Jeg får jo nok aldrig børn selv, så her må jeg se om jeg kan få afløb for min yngelpleje og komme af med al den kærlighed jeg har til børn…. uden at blive for utålelig. Men mærkelig dag, håber det bliver bedre i morgen og i hvert fald humøret er bedre. Det hjælper nemlig straks på det hele. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 15 Mar 2012 17:39:54 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6028 I dag har jeg været trodsig og nu betaler jeg også prisen. Lige nu er det så det værd, men spørg mig i morgen om jeg stadig synes det. Jeg har været ude i dag, ude og gå lidt rundt i byen, været på biblioteket, været på torvet og hente en ny portion tulipaner, fotograferet en sjov eventyrfigur i Lotzes Have, siddet på Flakhaven og slikket solskin, snust lidt rundt i butikker i gågaden og handlet ind i Superbrugsen. Kort sagt, jeg har gjort det jeg gjorde så tit før min møgsygdom brød ud for alvor og hold da kæft hvor har jeg bare nydt det. Ok, turen i Superbrugsen, til bussen og hjem, den var lige streng nok, for der var ben og krop begyndt at sige godt fra, men resten, resten var bare dejligt. Det var jo også et helt vidunderligt vejr at tulle rundt på torvet i, solen har jo allerede magt. Til trods for jeg holdt rigtig mange siddepauser rundt omkring i byen, så var det åbenbart mere end min dumme krop lige kunne klare. Den havde det ellers nogenlunde da jeg tog af sted, ja ok, jeg havde smerter og var øm som jeg plejer, men den lille tur skulle den så nok kunne klare… hvilket oprindeligt var en tur på biblioteket og så på torvet. Men jeg blev så opslugt af det gode vejr, at jeg trodsigt valgte at overhøre de sædvanlige advarsler om at kroppen altså siger fra på et tidspunkt og så gik jeg troligt videre. Tænkte, at det klarede en nok hvis bare den fik en masse hvilepauser. Jeg er død nu, totalt død. Måtte tage mig 1½ times hvil på sofaen her sidst på eftermiddagen (og jeg kunne godt være blevet liggende), midt i tre spil WF. Kroppen ville bare ikke mere, så var det tid til straf. Stærke smerter og udmattethed. Gudskelov er pigerne jeg spiller med så vant til at jeg har det med at fordufte om eftermiddagen, at der trækker en morfar altså i mig, men træls er det da alligevel. Lige nu er jeg ikke så ked af at jeg bliver straffet, tager det med oprejst pande. Jeg har nemlig udsigt til en smuk buket tulipaner der står på mit sofabord og der er handlet mad hjem til de næste dage. Men hvis kroppen i morgen straffer videre for at den fik lidt motion og solskin i dag, så kan det godt være jeg bliver lidt knotten. Så er det ikke sikkert psyken tager det helt så fint…. eller hvis jeg skal straffes med elendig nattesøvn… eller at højre møgknæ igen skal skabe sig i 14 dage. Er man trodsig bliver man straffet… ja, det skal jeg lige love for. Men nogle gange er man nødt til at være det for at få nogle ting, og så er det bare spørgsmålet om straffen er det værd… og helt ærligt, er solskin og blomster for det meste ikke det? TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 14 Mar 2012 18:17:56 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6021 I dag er et fremragende eksempel på hvor utilregnelig min krop kan være. Har ikke sovet så godt i nat. Var godt nok rigtig træt da jeg gik i seng, men for meget uro i krop og hoved gør, at jeg så ikke får sovet ordentligt og sammenhængende, men vågner op rigtig mange gange og sover uroligt. Men selvom min nattesøvn var dårlig, så havde jeg det faktisk alligevel ok da jeg så endelig stod op omkring kl. 08.30. Spiste morgenmad og slap for en gangs skyld for den ubehag og kvalme jeg ofte har om morgenen/formiddagen. Spillede mine sædvanlige par spil WF med to veninder og hyggede mig. Jeg synes faktisk jeg havde det helt ok, godt træt og øm i kroppen som altid, men humøret var helt fint og solen skinnede jo. Trods det er hviledag i dag bestemte jeg mig sidst på formiddagen for, at jeg da godt kunne nusse lidt rundt her i jordhulen, bare lave sådan lidt. Fik vasket mig og kom i tøjet, fik skiftet vand på min buket tulipaner, sat i og startet opvaskemaskinen, tømt skraldepose og ja, jeg kom sågar i affaldsrummet med en stor papkasse og en masse tomme cd-covers og fik ændret min vasketid fra i morgen til på lørdag. Men da jeg så kom op i lejligheden igen og ville rense kattegrus og bagefter støvsuge, så kunne jeg godt mærke, at kroppen begyndte at protestere. Ikke bare lidt, men meget. Jeg fik renset kattegruset, men kom aldrig i gang med at støvsuge, i stedet måtte jeg sætte mig ned. Jeg blev simpelthen så skidt tilpas, hjertebanken, åndenød og smerterne over alt blev forværret og kom prompte. Også  kom udmattetheden bare skyllende ind over mig. Det er ikke første gang min krop laver det nummer. Og det er ikke første gang den laver det ved selv den mindste aktivitet. Det er dybt frustrerende, for jeg aner aldrig hvor meget jeg kan lave eller hvor lidt. Ja, det er godt nok hviledag, men jeg følte jo jeg havde det nogenlunde, så meget at jeg godt kunne lave bare en smule. Det var jo ikke fordi jeg ville gå i gang med det helt store, bare gøre lidt. Det er lden der falske energi jeg snakker om, jeg lader mig lokke af at det går sgu da egentlig meget godt alligevel, så jeg kan godt lave noget. Det er især slemt når hovedet og psyken er på højkant, så vil jeg jo så gerne at kroppen også er det. Jeg fik spist lidt frokost og da klokken var lidt over 12 var jeg simpelthen nødt til at lægge mig under dynen og hvile mig. Jeg var helt færdig. Totalt udmattet og jeg ville bare sove. Desværre blev det ikke til megen søvn, for kroppen og hovedet er stadig uroligt, men jeg fik da hvilet mig en smule i de små to timer jeg lå der. Men jeg er smadret, totalt smadret og udmattet, og hovedet er så tåget nu. Endnu et tegn på at kroppen siger fra. Det er dybt dybt frustrerende, men det i dag viser virkelig hvor utilregnelig min krop er. Jeg ved aldrig hvad den vil. Nogle dage kan jeg sagtens lave lidt, andre dage vil den bare ikke være med til det. Det er især frustrerende på de dage hvor jeg har aftaler eller skal handle ind eller vasketøj, altså ting som i forvejen koster kræfter. Der kan kroppen finde på at straffe mig endnu hårdere. Jeg er spændt på hvad der sker senere. Nu vil jeg hvile mig til jeg skal ud og lave aftensmad og tømme opvaskemaskine og det kan kun to veje. Kroppen ikke får det værre eller den straffer mig med forværrede smerter og intensiverede influenza-symptomer som fx feber og ondt i halsen. Det føles mange gange som at spille i lotteriet  og præmien er om man bliver udmattet eller ej. Det er sgu da ikke en gevinst der er værd at vinde! TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 13 Mar 2012 15:41:24 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6016 Det er de små glæder jeg lever af. De der bitte små ting som normalt fungerende og raske mennesker måske ikke lige lægger mærke til i forbifarten. At solen skinner, at fuglenes forårsfløjten er begyndt, at ens kæledyr har fået forårskuller osv osv. I dag har jeg fået nogle af de der små glæder. Og det varmer helt vildt indeni. Mine katte er totalt forårskåde og det til trods for de begge er steriliserede. Men der skal bare ske noget, så de fiser og farer rundt. Fuglene udenfor er rigtig i forårshumør nu og det smitter af. Jeg har overvundet en grænse i dag, nemlig at ringe. Blev sparket lidt kærligt i røven rent verbalt i går af en veninde og da jeg i dag havde en tid hos min læge hængende over hovedet, fik jeg endelig samlet mod til at ringe til den speciallæge i Nyborg jeg før har skrevet om. Ja, jeg sendte ham et brev for snart 3 uger siden, men har intet hørt og alle der kender mig, ved jo hvor svært jeg har det med ikke at have kontrol. Jeg vidste også, at min læge ville spørge i dag om jeg havde fået en tid, så ja… i dag skete det. Med hamrende hjerte, hakken og stammen og skælvende stemme. Men jeg kom igennem det. Han var faktisk meget sød og forstående den gamle speciallæge. Og jeg fik mig en tid d. 5. juni kl. 11.00. Jeg har også fundet ud af noget om mig selv i dag, noget jeg faktisk er meget glad for. Selvom jeg er syg, så er jeg stadig en varmblodig kvinde der kan få hjertebanken og blussende kinder. For helvede hvor er det fantastisk at få det bekræftet! Så er man sgu da ikke en helt død sild der har fortabt sig i sygdom! Jeg kan stadig flirte, jeg kan stadig føle tiltrækning og jeg har stadig svært ved at holde fingrene for mig selv. Hurra!!! Det er jo dejligt at finde ud af det på sådan en dejlig solskinsdag hvor alle mennesker omkring en i bybilledet åbenbart  er blevet god og grundigt smittet med forårs-buggen. Håber den smitter lidt af på mig. Så ja, det er de små glæder jeg glædes over. Også det at komme hjem igen, godt nok totalt smadret og med smerter i hele kroppen, og så bare se den skønne buket tulipaner jeg forærede mig selv forleden dag stadig står og lyser op i hele stuen… eller opdage at Daisy har indviet foråret og ligger og snorker ude i en af diva-stolene på altanen. Så er det altså dejligt at komme hjem til jordhulen og så føles det ikke så trist at sætte sig ned og hvile sig og passe på sin dumme, ømme krop. Sad i eftermiddag efter jeg var kommet hjem (og efter at have chattet på Facebook og opdateret mig på alt hvad der var sket i de par timer jeg var væk, var der nogen der sagde afhængig) og drak et stort krus te i min lænestol og filosoferede over tingene… og ja, jeg kom faktisk til, at i dag er jeg glad helt indeni. Det er sgu længe siden jeg har været det. Helt spontant har jeg også danset lidt rundt på stuegulvet og skrålet i vilden sky. Satte et gammelt album med tv-2 på anlægget og fyrede op, så meget at Wilma forduftede fra stuen. Hun kan ikke fordrage når jeg synger… hvorfor mon? De par sange jeg orkede at jogge lidt rundt på gulvet var dejligt befriende og jeg gør det bare ikke ofte nok. Men hvor var det dejligt befriende at tage en sang og en dans… og bare give los. Jeg ville ønske jeg kunne putte den her glæde over de små ting på dåse og gemme den til gråvejrsdage hvor mit humør ikke er så godt. Det er nemlig der jeg har allermest brug for de små glæder! TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 12 Mar 2012 18:51:38 +0100 http://kongmorsverden.wordpress.com/2012/03/11/sondagskage-rock-nroll/ Ja ? det findes skam også! Den slags kager er der bare så meget gang i! Man skal dog passe lidt på, da man godt kan ende med jitterbug på spisebordet.. Det er nemlig en Tutti Frutti. Og den smager helt igennem himmelsk! Men da den feder afsindigt, nøjedes jeg bare med at kigge på [...] Kong Mor Kong Mor Sun, 11 Mar 2012 13:32:11 +0100 http://kongmorsverden.wordpress.com/2012/03/04/come-on-light-my-fire/ Jeg havde ingen intentioner om at lave en Morrison, men pludselig lugtede der altså brændt. Jeg råbte ud i huset for at få et svar og svaret kom til mig i form af Gårdmand Bjørn som venligt oplyste at han bare havde slukket et lys. Men da det lugtede en anelse mere brændt end det, [...] Kong Mor Kong Mor Sun, 04 Mar 2012 06:25:03 +0100