De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et selvtillid http://www.overskrift.dk Thu, 24 May 2012 23:01:15 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://twitter.com/spaaske/status/205387031952621569 For sevan! Havde helt glemt - Mark Strudal er dansk mester. Tillykke, Mark! Hvis nogen har fortjent det, så er det dig. #karisma #selvtillid Twitter / spaaske Wed, 23 May 2012 21:57:38 +0100 http://www.levlykkeligt.dk/forum/rosendahl_coaching/elsk_dig_selv_som_din_n%C3%A6ste   læs mere » Rosendahl Coaching Levlykkeligt.dk blogs Wed, 23 May 2012 12:59:06 +0100 http://levlykkeligt.dk/forum/rosendahl_coaching/elsk_dig_selv_som_din_n%C3%A6ste "Du skal elske din næste som dig selv”. læs mere » Rosendahl Coaching Levlykkeligt.dk blogs Wed, 23 May 2012 12:59:06 +0100 http://blogs.jp.dk/potentialefabrikken/2012/05/23/impostor-syndrome-er-du-ogsa-bange-for-at-blive-afsl%c3%b8ret/ Er du også en af dem der frygter at blive afsløret, selv om - eller netop når - du har succes? En af dem, der bagatelliserer dine resultater, beskedent nedvurderer dine kompetencer og ikke mener, at det du kan eller har opnået er noget særligt? Og påstår at din succes udelukkende skyldes held, tilfældigheder og andres indsats - i hvert fald ikke dine egne evner og præstationer. En succes, du i øvrigt er inderligt bange for, at du ikke kan gentage, så du får præstationsangst og skriveblokering. Går du og frygter, at det før eller siden må komme for en dag, at du ingenting kan, at du har snydt eller det var en fejl, at du overhovedet kom ind på studiet/blev ansat/blev forfremmet? Er du afhængig af andres feedback, selv om du lider svært og længe, hvis du får kritik. Så lider du af svindlersyndromet. Siden de to kvindelige, amerikanske forskere, Clance og Imes, identificerede Impostor Syndrome - svindlersyndromet - hos kvindelige studerende i 1978, har man konstateret, at det også florerer uden for det akademiske miljø, hvor det især rammer mange mandlige erhvervsledere - i USA og herhjemme. Kurt Larsen, tidligere direktør for DSV, indrømmer således i Rasmus Andersens bog “Leder DNA” følgende: “I dag er jeg direktør for en meget stor og meget succesfuld virksomhed, men i princippet har jeg jo aldrig lært en skid. Nogle gange siger jeg til min kone, at jeg bare går og venter på at blive afsløret.” Da jeg fordybede mig i de interessante artikler og forskning omkring emnet, slog det mig, at man syntes at overse en for mig åbenlys fællesnævner og sammenhæng: talent og intelligens. Fordi de begavede og talentfulde oplever, at der er noget, de - i andres øjne - er relativt gode til og opnår flotte resultater med, uden at de selv har oplevelsen af at skulle anstrenge sig. Så deres konklusion bliver, at de har nok snydt, og at deres succes er ufortjent. De er ifølge Dunning og Krugers forskning yderst kompetente og derfor tilbøjelige til at tro, at alle andre også kan det samme som dem eller ligefrem er bedre til det. De er med et populært læringsudtryk fra 90′erne ubevidst kompetente. Og deres selvtillid (=tillid til sig selv og egne evner) er derfor heller ikke proportionel med deres kompetenceniveau, så de som konsekvens heraf får en urealistisk selvopfattelse. Begavelse kan som bekendt komme til udtryk på mange måder jævnfør Gardners 7 (nu 10) intelligenser, så du er måske højt begavet motorisk eller musikalsk, mens du kløjs gevaldigt i diverse intelligenstests, som udelukkende måler din logiske eller sproglige intelligens. Begavede - statistisk set de øverste 3-10 % - og højt begavede - de øverste 2 % - oplever ofte i deres skoletid at have ekstraordinært nemt ved at lære - når de vel at mærke er motiverede for det og bliver udfordret tilpas. Så er det ligefrem sjovt! Til gengæld slår deres manglende evner inden for andre områder desto hårdere, fordi de ikke - som deres normaltbegavede klassekammerater - er vant til at skulle prøve sig frem eller være flittig for at lære noget. Derfor konkluderer de nemt “Jeg er dum, fordi jeg ikke forstår matematik!” hvorefter de helt opgiver faget og tror, at de ikke er begavede. Højt begavede behøver sjældent at lave lektier. I stedet springer de dovent over, hvor gærdet er lavest, hvormed de ikke får den tilstrækkeligt disciplinerede arbejdsmoral, som er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Mange af dem møder allerede muren på gymnasiet, hvor de - hvis de ikke vedvarende bliver holdt til ilden af deres forældre og lærere - kommer faretruende bagud med især de skriftlige opgaver og/eller forfalder til at pjække så meget, at de måske ender med at skulle op i fuldt pensum, bliver smidt ud eller skal gå en klasse om. Når de højt begavede bliver intelligenstestet med en bred test, kan der i øvrigt være opgaver, de ikke løser helt så godt, fordi opgaverne virker alt for lette, så de undervejs konkluderer: “Der må være noget galt med testen” eller “der må være noget, jeg har overset (=jeg har snydt!)” De begavede derimod har en lidt bedre arbejdsmoral og har været vant til at skulle slide lidt mere i det end de højt begavede. De flittigste af dem ligger i den øvre ende af klassen og består med glans alle de uddannelser, de kaster sig over. Alligevel går de rundt og bilder sig selv ind, at det da ikke var noget særligt, at de bare var heldige med de fag og emner, de kom op i - og de andre nemt kunne have klaret sig lige så godt, hvis de havde været lige så heldige eller flittige. De har med andre ord et højt kompetenceniveau, der ikke matches af deres lave selvtillid, hvormed de undervurderer deres egne evner og overvurderer andres. Det er min erfaring, at især begavede kvinder er stærkt tilbøjelige til at undervurdere sig selv og deres intelligens: “Jeg ligger bare lidt over middel.” “Jeg er nok alligevel ikke så klog. Hvad nu vis jeg bliver testet (=afsløret!), og det viser sig, at jeg ikke scorer ret højt?!” Til jer vil jeg sige: “Hvad nu, hvis du hele dit liv har svindlet med din intelligens ved at underspille dig selv og ikke har udnyttet dit potentiale?!” Så til alle jer, der går rundt og frygter at blive afsløret, vil jeg sige: “Slap af! Nyd det du gør. Bliv testet og få fakta på bordet. Tro på alle dem, der roser dig. Sig tak og tag det til dig, så du kan styrke sin svindlende lave selvtillid!” PS. Jeg følte mig overhovedet ikke truffet af svindlersyndromet. Først for nylig, da jeg talte med en ven, der længe forgæves havde forsøgt at blive erhvervsblogger, gik det op for mig, at det måske ikke bare var, fordi jeg havde været heldig, og at alle dem, der syntes, at det var “Godt gået!” måske havde lidt ret… Ann C. Schødt Potentialefabrikken Wed, 23 May 2012 11:11:00 +0100 http://frejablog.wordpress.com/2012/05/21/mit-naevnte-vaegttab/ frejasl frejasl Mon, 21 May 2012 17:42:30 +0100 http://kulturforunge.dk/2012/05/15/igennem-morket-af-lina-strandberg/ ‘Spiseforstyrrelser og selvskade’ : Vi har fundet endnu en svensk selvbiografi om anoreksi. Lina Strandbergs beretning er mere opbygget som en kronologisk sygdomshistorie end det er en roman. Hovedpunkterne er Linas tegneterapi og sidste del af bogen, hvor hun modigt giver ordet til alle sine pårørende, så vi ser sygdommen fra mange forskellige vinkler. Af Peter Henrichsen Titel: ‘Igennem mørket’ Forfatter: Lina Strandberg Oversat af: Torben Poulsen Originaltitel: ‘När mörkret kom’ Sider: 143 Udkom: 9. september 2003 Forlag: Moskito Følelses-barometer: En snart 10 år gammel personlig beretning om anoreksi, er svenske Lina Strandbergs ‘Igennem mørket’. Da Lina er 14 år skal hun igennem en svær rygoperation, der får hende til at tabe adskillige kilo. Rygoperationen får også Lina til at fremstå rankere, og hun lægger mærke til, at hun får flere komplimenter for sin nye fremtoning. Samtidig bliver Lina og hendes klassekammerater i husgerning lært, at fedt er noget man for enhver pris skal undgå, og som pige i klassen bliver det pludselig mere anerkendt, hvis man trækker ud i sine hudfolder på maven og kalder dem bildæk eller siger, man er blevet fed. Så begynder Lina for alvor at skrue ned for mængden af mad. Det giver hende direkte angstanfald at tage på, for hun forestiller sig, hvor afvist hun vil blive, når hun – som hun selv tænker det – bliver stor og fed. En sygdomshistorie ‘Igennem mørket’ er en selvbiografi, der ikke er redigeret kompositorisk, så den fremstår mere spændende. Det er kort sagt det, den giver sig ud for: en sygdomshistorie fortalt i kronologisk orden med alle detaljer om vægttab, nederlag og små succeser. Da jeg lige har læst Sofia Åkermans ‘Zebrapigen’, der praktisk taget er strikket sammen som en spændende roman, selv om den primært er en biografi, blev jeg ikke lige så opslugt af Lina Strandbergs beretning. Jeg tror primært det skyldes, at Lina har så hård en tid, at det meste hun oplever, er forvirring og sort i sort. Og uden nogle trygge holdepunkter, nogle positive ting, kan det være svært at forholde sig til oplevelsen, når man ikke selv har en spiseforstyrrelse. Den rummer kort sagt ikke så mange forskellige følelser. Helt anderledes end ‘Zebrapigen’ Modsat kan man helt bestemt vende det til noget positivt, for hvor man i Sofia Åkermans ‘Zebrapigen’ kommer til at holde rigtig meget af Sofia lige fra begyndelsen, ja, så kommer man også ubevidst til at romantisere historien og sygdommen en lille bitte smule, fordi man netop identificerer sig så meget med hovedpersonen. Og at romantisere anoreksien og dét, at komme nogenlunde godt ud af det til sidst, kan også virke hårdt at læse om, hvis man selv står midt i en spiseforstyrrelse eller man er pårørende til en spiseforstyrret, hvor succeserne på nuværende tidspunkt måske er meget små, eller det måske ligefrem går den forkerte vej. I den situation kan man godt føle frustration over bøger, hvor det hele så at sige ‘ender godt’, når man selv står midt i et helvede, der har varet mange år. Mere jordnær Set ud fra den vinkel er ‘Igennem mørket’ på mange måder mere jordnær, for det er en hård og håbløs kamp Lina kæmper, og den styrende del af anoreksien, som hun selv døber ‘Træls’, bliver på ingen måde skildret som ‘det gode onde’; noget hårdt man bare skal igennem, for at komme bedre ud på den anden side. Tværtimod fortæller Linas efterskrift, at ‘Træls’ stadig ligger på lur i hende selv mange år efter, hun betegner sig selv som rask. ‘Træls’ ligger – som Holger Danske’ i Kronborgs kasamatter – altid på lur og er klar til kamp. Linas tegninger Det som jeg faldt specielt for i Linas beretning, er tegneterapien. Det kan måske lyde som noget hokuspokus for uindviede, men det handler i bund og grund om, at det gælder om at benytte alle udtryksmidler for at få følelserne ud, og ofte kan man tegne mange af de ting, man ikke lige kan formulere med ord. Linas tegninger er fotograferet og indsat som bogens midtersider, og samtidig med at man få forelagt opgavebeskrivelserne, var det faktisk Linas tegninger, der gav mig det største indtryk af hende. Det er også godt at huske på, at mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse ofte er utrolig sensitive og derfor ofte ret dygtige til at udtrykke sig igennem kunst og kreativitet. For eksempel bed jeg også mærke i, at Lina spiller cello og endvidere skriver digte, hvor hun beskriver nogle af sine følelser som en “cellokoncert i es-mol”. Uddrag af ‘Igennem mørket’ Birgitta var pragtfuld og tog sig virkelig af mig. Hver gang jeg krøb ind over dørtærsklen til det lille hus, hvor hun havde sin terapi, fik jeg en stor, varm krammer, og sådan var det også, når jeg skulle gå. Hos Birgitta behøvede jeg ikke sige, at jeg ikke ville. Jeg kunne få lov til at sidde stille og male, nedfælde følelserne og tankerne på papir i stedet for at skulle tale om dem. Der var ikke nogen krav om at billederne skulle være smukke eller kunstneriske. Det vigtigste var, at jeg malede ud fra mig selv. Jeg trivedes med det. Som regel syntes jeg, der var svært at udtrykke mig konkret i ord, men ved hjælp af billederne kunne jeg tit fortælle, hvordan jeg følte. Birgitta og jeg fik ud fra dem, kiggede på dem og diskuterede hvorfor de så ud, som de gjorde. På den måde kom ordene til mig, og med ét vidste jeg, hvad det var, jeg mente eller følte. De pårørende kommer til orde En anden speciel og givende ting i ‘Igennen mørket’ er, at Lina både lader sin mor og far, sin veninde, sin ven, sin tegneterapilærer og sin hypnotisør komme til orde til sidst i bogen. Det kommer specielt alle de pårørende læsere til gode, for ofte kan man genkende alle Linas symptomer og adfærd i sin egen datter eller veninde, men derfor bliver det vigtigste som læser også, hvad Linas mor, far og veninde tænkte undervejs. Heller ikke her er der nogen ‘happy end’ – heldigvis – for de er meget ærlige i deres beretninger om hvor svært det også var at være pårørende, og hvor meget dårlig samvittighed de havde for ikke at besøge Lina “nok”. Utrolig lærerigt. (Ganske skræmt blev jeg dog, da jeg læste Linas far udlægning af det hele. Hans meget videnskabelige, vrede og distancerede syn på forløbet, gav mig et godt prej om hvor Linas svære forhold til hendes egne følelser kom fra.) Et sørgeligt hæfte Oversættelsen af ‘Igennem mørker’ fra svensk til dansk er ok, selv om der er en del ord, der ikke er oversat, fordi de staves ens på dansk og svensk. Selve bogens udformning kunne til gengæld ikke være ringere. Det er første “bog”, jeg er stødt på, som er hæftet i en form, som var det en Anders And Jumbobog. Forsiden er lavet af det tyndeste pap, som får æselører af bare en enkelt tur i rygsækken. Den ligner sådan set mere et hæfte end en bog, og det er altså et trist syn for bogelskere. Min anmelderudgave ser allerede laset ud, og forsidefarven er ved at gå af i kanterne, fordi pappet er helt ubehandlet. Man behøver ikke binde alle bøger ind i hardback, men når der findes så mange fine hæftninger med plasticbehandlede forsider, bør man som forlag minimum lægge de ekstra kroner for det; specielt når læserne stadig skal give små 200 kroner for den. En brik i det store personlige puslespil Når man læser biografier om anoreksi og spiseforstyrrelser i almenhed, må man aldrig forvente at beretningen kan knække koden; at den giver én netop dén aha-oplevelse, hvormed man pludselig forstår alt. Linas beretning er netop så speciel og det samme er måden, hvorpå hun – jeg vil ikke sige bliver rask – men får det bedre. Til gengæld vil der altid være nogle tanker eller nogle situationer undervejs i beretningerne, som man genkender, og de lyspunkter skal man helt sikkert tage til sige og arbejde videre med, hvis man selv har en spiseforstyrrelse eller er pårørende til en med spiseforstyrrelse. Så hvis man ikke tager biografierne for mere end de er: blot én enkelt og specifik personlig beretning, tror jeg man kan komme langt med dem. Hver enkelt biografi kan nemlig give nogle få brikker til det samlede og kæmpestore puslespil, som er vidt forskellig fra person til person. Det kan derfor også være noget af et sidespor man kommer ud på, hvis man kigger for meget efter sidemanden og forsøger at lave hendes billede af et hjerte, når man selv har brikkerne til en solopgang. Peter Henrichsen Kultur For Unge Tue, 15 May 2012 12:36:26 +0100 http://kulturforunge.dk/2012/05/13/zebrapigen-af-sofia-akerman/ ‘Spiseforstyrrelser og selvskade’ : I vores tema om spiseforstyrrelser og selvskade, er vi nu kommet til én af de vigtigste bøger overhovedet. Sofia Åkermans beretning om anoreksien er nemlig en biografi — hendes egen historie og beretning. I og med den foregår lige over sundet, er den også utrolig tæt på de danske forhold, modsat mange af de amerikanske romaner om spiseforstyrrelser. Der er fuld plade – 6 stjerner – til en vanvittig vigtig og modig beretning; den hårdeste jeg har læst i hele mit liv, men også én, jeg aldrig nogen sinde vil glemme eller have været foruden. Et stort ‘must read’ for alle, der gerne vil forstå, hvad der foregår i pigers sind og følelser – syge som raske. Når man har læst ‘Zebrapigen’, elsker man Sofia for altid. Af Peter Henrichsen Titel: ‘Zebrapigen’ Forfatter: Sofia Åkerman Oversat af: Torben Poulsen Originaltitel: ‘Zebraflickan’ Sider: 263 Udkom: 30. maj 2008 Forlag: Moskito Følelses-barometer: Svenske Sofia Åkermans selvbiografi om anoreksi begynder langt hårdere end andre bøger i samme genre. I første kapitel har Sofia nemlig taget en voldsom overdosis af smertestillende medicin indeholdende paracetamol. Det er en selvmordsmetode som specielt mange unge piger vælger, fordi den virker knapt så makaber, som de voldsomme metoder drengene ofte vælger. Det virkelig uhyggelige ved forgiftningen er dog, at selv om man bliver reddet, kan kroppen nå at have optaget så meget gift, at leveren beskadiges for evigt. Også så meget at man efterfølgende dør af det, eller får et kortere liv med kroniske og livsfarlige leverproblemer. Så langt tænker Sofia ikke, da hun tager pillerne. Hun ringer selv efter en ambulance, men alt for sent. På hospitalet tror hun ikke rigtig på lægens beretning om, at hun har skadet sin lever så meget, at hun måske ikke overlever. Lægen vil gerne vide, om hun oprigtigt har tænkt sig at kæmpe for livet og mod anoreksien, inden han indstiller hende til en levertransplantation. Langsomt begynder virkeligheden at gå op for Sofia. De tidligere gange hun har råbt om hjælp på denne måde, har lægerne trods alt smilet til hende, fordi hun overlevede. Nu smiler de pludselig ikke længere. Endnu værre bliver det, da Sofia erfarer, at anoreksiramte piger, der selv har forvoldt skade på deres lever, ikke ligefrem er dem, der står først i transplantationskøen. Hun har leget med døden mange gange, men denne gang er legen blevet dødsens alvorlig, og hun ser ud til at tabe. Noget af det stærkeste jeg har læst i mit liv Alle bøger om spiseforstyrrelser og specielt anoreksi har døden lurende i baggrunden på et eller andet tidspunkt, og handlingen bliver derfor ofte lidt det samme: noget med at skulle igennem det svære og komme ud på den anden side igen — men alligevel uden at manden med leen får lov at nærme sig vores hovedperson. I ‘Zebrapigen’ har døden så at sige allerede hentet Sofia, og lige i begyndelsen, kom jeg på underlig vis til at identificere mig med lægerne og sygeplejerskerne på afdelingen, fordi Sofia beskriver virkeligheden skrevet i deres øjne så klart. Samtidig vidste jeg jo også, at det her er en virkelig historie, at Sofia virkelig har været det her igennem og lægerne og sygeplejerskerne har stået og kigget på denne vidunderlige pige, der havde underskrevet sin egen dødsdom. Og det er noget af det stærkeste, jeg nogensinde har læst i mit liv. Tårerne flød med det samme ned i bogen, og jeg måtte flere gange holde pause og stirre tomt ud i luften, mens tankerne susede rundt i hovedet, som om jeg selv befandt mig på hospitalet med Sofia. Det er ingen spoiler at fortælle, at Sofias krop på mirakuløs vis kæmper hårdere, end lægerne havde troet den kunne. Sofia får lov til at fortsætte sit liv, og vi følger hendes svære tanker, der nu kredser om hvordan hun nu skal vinde over Lucifer – som hun kalder anoreksiens mørke side – når hun kun har én chance tilbage. Svær kronologi Selve kronologien i fortællingen var lidt svær for mig at få overblik over, for Sofia fortæller fremefter, altså alt det, der sker efter den alvorlige forgiftning, men der er også utrolig mange og lange tilbageblik fra begyndelsen, hvor hun blev indlagt de første gange. Ofte blev jeg i tvivl om, hvor i tiden vi befandt os. På den anden side betyder det ikke så meget, at man ikke ved præcis, hvilken alder hun har hvornår, for det føles meget som at sidde overfor en rigtig person, der fortæller — og i det virkelig liv kommer man også tit i tanke om nogle vigtige detaljer, man lige har glemt. Det gør faktisk bogen endnu mere virkelighedsnær og autentisk — som om Sofia sidder og fortæller det til én. Præcise følelsesbeskrivelser der går lige i sjælen Sofia er så branddygtig til at vise læserne sine følelser; ikke ved at fortælle om dem, men ved at vise dem i sine handlinger. Eksempelvis når hun efter mange år uden rigtige venner endelig bliver inviteret til en pigefødselsdag, og simpelthen laver så mange forberedelser og alligevel holder igen, for ikke at blive alt for skuffet, hvis nu de skulle finde på at ringe og sige, at hun ikke må komme alligevel. Det var en scene, jeg græd mig igennem, og selv når jeg skriver om det her, sidder jeg med tårer i øjnene. Man får sådan lyst til at knuse og holde om den raske del af Sofia og samtidig give Lucifer og hans destruktive tanker et ordentlig los i røven, men det kan man jo ikke som læser, og den frustration trækker virkelig tårer. Bogen er desuden fyldt med nogle af de smukkeste, rørende og mest præcise digte, der får videreformidlet de sidste, vigtige følelser om de hjerteskærende situationer, som epikken ikke kan nå. De gik rent ind i min sjæl, og jeg kan ikke komme det nærmere med ord; du er ganske simpelt selv nødt til at opleve det. Uddrag af ‘Zebrapigen’ Klokken var over syv. For hvert sekund der gik, gjaldede Lucifers grin i mine tanker: - De har taget fusen på dig, Sofia! De vil ikke have dig, de har bare fundet på en tid til dig! Du er den lille lort i verden der er nemmest at narre! Gå nu hjem og skam dig, for det er det eneste du er rigtig god til! Trist, skuffet, men samtidig lettet, tog jeg et lille hop ned fra rækværket og skulle lige til at gå tilbage til bussen da en cykel kom farende. En lyshåret pige i jeansjakke sprang af på den der fikse, sidelæns måde. - Skal du til det der musicalhalløj? tog jeg mod til mig og spurgte da jeg så at hun havde dansesko og træningsbukser på. - Ja, sagde hun. – Kan du ikke komme ind? - Jeg kan ikke dørkoden, svarede jeg og følte mig ret så dum. - Det kan jeg heller ikke, sagde pigen, stillede cyklen fra sig og kom hen til mig. – Men man kan ringe på klokken. Hun trykkede på den hvide knap som jeg totalt havde overset, og jeg følte mig endnu dummere end jeg havde gjort før. - Begynder det ikke klokken syv? spurgte jeg. - Joeh, det gør det vist, men vi plejer at begynde kvart over. De klassiske svensk-danske misforståelser Torben Poulsen, der har valgt at oversætte Sofias bog på sit eget forlag Moskito, har min dybeste respekt for at have realiseret så vigtigt et projekt; netop fordi bøger om spiseforstyrrelser sjældent er kommercielle nok til de store danske forlag. Selve oversættelsen fra svensk til dansk er ok og kører for det meste godt, men da jeg selv har boet i Sverige, må jeg dog konstatere, at det er glippet med en hel del af de ord, som staves ens på svensk og dansk, men som har en anden betydning på dansk. For eksempel får man ikke en indsprøjtning i ‘skinken’, men i ‘ballen’, som det hedder på dansk. ‘Skallen’ er et ‘kranie/hoved’, ‘ogräs’ er ‘ukrudt’ på dansk og ikke ‘ugræs’, ‘hvad gör du’ betyder ‘hvad laver du’ og ikke ‘hvad gør du’, kalas er fest, og en ‘gammal tant’ er en ‘gammel dame’ og ikke en ‘gammel tante’ og så videre. Det gav anledning til mange smil undervejs, men det ødelægger på ingen måde Sofias fantastiske historie eller romanens helhed. Det minder os blot om de sædvanlige sjove misforståelser, vi altid vikler os ind i, i vores broderland. Meget man selv skal tænke igennem Måler man efter hvor spændende og interessant ‘Zebrapigen’ er, kunne man sagtens sluge den på 3-4 timer, for man bliver fuldstændig grebet af søde Sofia og de vidunderlige veninder hun har i teaterforeningen ‘Teaterkisten’. Jeg holdt dog mange pauser undervejs, fordi jeg havde brug for at gennemtænke Sofias vigtige tanker og følelser undervejs. Selvom Lucifer er virkelig grov, er det jo ikke syge tanker som sådan, at Sofia har. Det er faktisk utroligt naturlige tanker omkring usikkerhed og selvværd, som alle har i teenageårerne. De er bare forstærket så mange gange hos Sofia, at hun bliver syg af dem, og de tager over. At tankerne ikke er psykotiske, gør netop også at man så nemt identificerer sig med Sofia og sagtens kan forestille sig, at det hendes historie kunne være sket for én selv. Sidst i bogen er Sofia dog også rigtig god til at perspektivere Lucifer mod det sunde liv, så beretningen bliver på ingen måde pro-ana (en forkortelse, man bruger om tankegange, der hylder anoreksien. Hjemmesider/blogs skrevet af anorektikere, der fortæller hvordan man kan snyde plejepersonale, forældre m.m., så de tror man spiser, er pro-ana). Mit hjerte er vokset til dobbelt størrelse Jeg ville på ingen måde have undværet ‘Zebrapigen’ i mit liv. Den fik mit hjerte til at vokse til dobbelt størrelse, og jeg har lært 100 gange mere om anoreksien end en fagbog eller en læge nogen sinde vil kunne fortælle mig — for jeg har forstået alle følelserne bag. Jeg forstår virkelig godt, at ‘Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade’ (LMS) i Danmark anbefaler denne bog på deres www.sofiaakerman.com. Sofia har også en blog som opdateres meget flittigt med kunst og indlæg om alle problematikkerne omkring unge og psykisk sygdom. Virkelig et besøg værd: Peter Henrichsen Kultur For Unge Sun, 13 May 2012 10:02:35 +0100 http://voresvirkelighed.dk/?p=1344 Det kræver tid. Og tid koster penge. Men pædagogik er også en livslang investering. For målet er menneskelig udvikling!  I eftermiddag har børnehavebørnene trænet såvel krop og tålmodighed som lattermuskler og køkultur ved gentagne gange at tilbagelægge en længere forhindringsbane i fællesrummet. Børnenes fødder synes at lette fra gulvet, som køen skrider frem. Særligt spændte på at mærke suset, når de en efter en tager den på numsen eller maven ned af rumdeleren, som i dagens anledning tjener som rutsjebane. Midt i scenariet står jeg som pædagogisk spilfordeler. Jeg guider behørigt børnene gennem banen, opfordrer til at vise hensyn, tage ? og give plads samt passe på ikke at mase for meget, om end et kærligt skub nok lige præcis er, hvad Peter har brug for. Et er nemlig, at jeg er deltagende der på banen som færdselsbetjent uden fløjte. Et andet er, at selvom jeg   fremstår som rigeligt optaget, så har jeg også en reflekterende del af min bevidsthed længst væk i hjørnet af fællesrummet. Her gemmer Peter sig i sin hule. Og vore blikke mødes flere gange. Peter holder lige så meget øje med os, som han holder sig på afstand. Som jeg kender Peter, må hans ønske bestemt være et andet. Derfor forstyrrer jeg hans projekt som eneboer. På min opfordring lister Peter nødtvunget efter mig med mundvigene nedad og tunge skridt.  Han siger: “Jeg vil ikke være med. Bare være i fred”  Peter bevæger sig bestemt også meget usikkert gennem banen, og jeg må have en hånd på ham hele tiden. Jeg fortæller ham, hvad jeg ser, han gør. Ligesom jeg fortæller, hvad jeg synes, han skal gøre, når han ikke kender sine råd. Den næste omgang går lidt bedre. Men jeg skal stadig tilbyde min hånd. Tredje runde er jeg ved siden af ham. Hele tiden. Men rører ham ikke. Det fortæller jeg ham. Han smiler og tager siden mange ture uden min hjælp. På hans helt egen forsigtige måde, formår han både at klatre, kravle, trille, løbe, rutsje, balancere og springe. Og han gør det sammen med de andre børn. Peter har fået varmen og er derfor kun iført underbukser, da han bliver hentet. Han går tæt forbi mig på vej mod hoveddøren og takker for i dag. Præcis som han plejer. Og dog! Han kigger så anderledes. Mit blik udstråler måske min tanke: var der noget du ville? I hvert fald står han foran mig, da han forsigtigt siger:  ?…Tak fordi du hjalp mig??  Skal børn i Danmark udtrykke taknemmelighed, når pædagoger udfører pædagogisk arbejde, som de er uddannet til, og som barnet i det pædagogiske dagtilbud vel dybest set har krav på? Eller skal barnet opleve den pædagogiske vare som noget helt naturligt ved netop at være en del af et læringsmiljø, hvor uddannede pædagoger er en selvfølge? Charlotte Caspersen Fri, 11 May 2012 21:10:15 +0100 http://bjarnehallstroem.wordpress.com/2012/04/28/8-gode-rad-om-assertiv-kommunikation/ I modsætning til huspriserne stiger kravene til vores personlige kommunikationsevner mod himlen. Arbejdsformen er mere projektorienteret, og vi er blevet mere selvledende. Det betyder, at vi skal være bedre til at løse konflikter og være tydeligere. Og det er en udfordring for både ledere og medarbejdere, mener forfatter, underviser og kommunikationsekspert Birgitte Sally. Heldigvis er [...] bjarnehallstroem Gør en stor positiv forskel Sat, 28 Apr 2012 22:00:44 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Faa_mere_selvtillid_Mindfulness_life_coaching_Liselotte_Ellegaard.asp Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Find ro gør noget ved det nu Mindfulness lifecoaching Elsk det som er i nuet Mindfulness life coaching Mi Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard webmaster@mindfulness.links-media.dk Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions - Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions Sat, 28 Apr 2012 07:54:51 +0100 http://www.levlykkeligt.dk/forum/emilie_krogh_coaching/jeg_l%C3%A6rte_jeg_var_dum Matematik i gymnasiet var virkelig noget af en dræber for mig. Sinus, tangens, pi og alle deres fætre og kusiner er jeg aldrig blevet gode venner med. Det var simpelthen ren voilapyk for mig. læs mere » Emilie Krogh Coaching Levlykkeligt.dk blogs Mon, 23 Apr 2012 09:28:05 +0100 http://weblog.emu.dk/roller/gymelever/entry/selvtillid_i_gruppearbejde Hvornår er en gruppe bedre end end en enkeltperson? Grupper besvarer bedst spørgsmål, som kan besvares ud fra alment kendt viden. Enkeltpersoner besvarer bedst spørgsmål, som skal gennemtænkes nærmere f.eks. fordi svaret ikke er umiddelbart logisk eller velkendt. Ifølge psykologiprofessor Asher Koriat fra Haifa Universitet er årsagen: En gruppes svar afspejler ofte holdningen hos den dominerende person i gruppen. Og i tricky spørgsmål vil personer med lav selvtillid ofte holde korrekte svar tilbage. Sære svar bliver også ofte kasseret i gruppebeslutninger. (Ifølge Science, citeret i Weekendavisen 20/4 2012). Så boost din selvtillid! Hanne Heimbürger Blog (kom glad med dine kommentarer)! Sat, 21 Apr 2012 09:36:06 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Mindre-stress-mere-nærvær-mere-selvtillid-Mindfulness-lifecoaching.asp Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Skal du nå mere på kortere tid Presset Kom ud af det nu Lær mindfulness Få mere gejst og initiativ Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching webmaster@mindfulness.links-media.dk Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions - Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions Wed, 21 Mar 2012 00:14:43 +0100 http://camillamoerk.wordpress.com/2012/03/13/hvis-jeg-ikke-praesterer-hvem-er-jeg-sa/ camillamoerk Gi'r det mening? Tue, 13 Mar 2012 07:33:50 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Få-mere-selvtillid-Mindfulness-life-coaching-Liselotte-Ellegaard.asp Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Bliv rask kom ud af depressionen Mindfulness Mindfulsolutions Bliv bedre til at være sammen med andre mennesker socialfobi Mindfulness Mindfulnes Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard webmaster@mindfulness.links-media.dk Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions - Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions Sun, 11 Mar 2012 02:53:12 +0100 http://signateur.wordpress.com/2012/03/09/det-er-rart/ Jeg vil altså anbefale alle at have en succesfuld jobsøgningsproces. Det er virkelig godt for ens ego og faglige selvtillid. I forbindelse med min ansættelse, de flere samtaler og kompetenceprofil er der simpelthen sagt så mange søde ting om mig. Det har også fået mig til at tænke lidt. Især da jeg havde én ting [...] signateur signateur Fri, 09 Mar 2012 10:09:40 +0100 http://bjarnehallstroem.wordpress.com/2012/03/07/ledere-skal-have-selvindsigt/   Leder kan mene lige så meget de vil om deres egen ledelsesstil. Det er medarbejdernes vurdering som afgør, om ledere lykkes med at engagere deres ansatte til fremragende præstationer. Ledere som ønsker sig engagerede medarbejdere, må gå foran som troværdige rollemodeller. Hun eller han kan motivere og inspirere gennem visioner og sørge for at [...] bjarnehallstroem Gør en stor positiv forskel Wed, 07 Mar 2012 21:45:21 +0100 http://www.rosendahlcoaching.dk/kursus-pa-bornholm-i-juni/ Kursus på Bornholm i juni. Kursus: Så få det dog sagt! Sig din mening, og hav det godt med det Sig til og fra på “den gode måde” Respekter dig selv Mærk dine behov, og giv udtryk for dem Håndter besværlige personer Oplever du i dit privat- eller arbejdsliv, at du bliver misforstået, eller slet ikke bliver hørt eller forstået? At du sommetider brænder inde med noget? Bliver du mundlam når nogen konfronterer dig og ved ofte bagefter hvad du skulle have sagt? Eller skælder du dig ud og hidser du dig sommetider op, og ville ønske at du bare kunne sige det roligt og velovervejet? Du vil lære at det ikke er så svært, at turde sige din ærlige mening, og samtidig have det godt med det. Du vil blive trænet i at sætte dig i respekt, blive hørt og forstået.  Sted: Komunikationscenteret, Sveasvej 8 3700 Rønne Tid: 9 og 10 juni 2012. Kl.  Kl. 9.00 – 15.30 begge dage Pris: Kr. 750,00 Der er max. plads til 20 deltagere, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. For tilmelding klik her     Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt mig her. Helene Rosendahl Coaching Sun, 04 Mar 2012 17:05:22 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Mindre-stress-mere-nærvær-mere-selvtillid-Mindfulness-lifecoaching.php Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching Elsk at være til stede Nyd dine børn Kom ud af det mentale fængsel Mindfulness Glæden ved de små ting Mindfulness life coaching Mindre stress mere nærvær mere selvtillid Mindfulness lifecoaching webmaster@mindfulness.links-media.dk Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions - Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions Sat, 03 Mar 2012 07:15:32 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Få-mere-selvtillid-Mindfulness-life-coaching-Liselotte-Ellegaard.php Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Balance i arbejdslivet og privatlivet er alfa og omega for et godt liv Lær mindfulness Mindfulness for leder Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard webmaster@mindfulness.links-media.dk Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions - Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching Mindfulsolutions Thu, 01 Mar 2012 17:54:00 +0100 http://www.patrickzenius.dk/arkiv/hypnose/mindre-genert-med-hypnose/ Hvis du lider af generthed, kan hypnose være et middel til at ændre på tingene. Hvad er generthed? Men hvad vil generthed egentlig sige? Du kan opleve genertheden på mange forskellige måder, og årsagerne kan findes i manglende selvværd, selvtillid eller andre ting. Hvordan hjælper hypnose? Hypnose er ikke et mirakelmiddel, men en metode til at integrere mentale og følelsesmæssige forandringer dybere i underbevidstheden. Jeg bruger hypnose til at hjælpe dig i kontakt med dybe ressourcer og skabe positiv adfærd i forhold til en rolig, selvsikker og stærk adfærd. Læs mere Hypnose Generthed Kontakt mig for hypnose mod generthed. Konsultation i København K: Patrick Zenius Hypnose/NLP-terapeut Patrick Zenius Agergaard Thu, 01 Mar 2012 07:00:28 +0100