<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: skuespil</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et skuespil</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 24 Jan 2012 02:01:47 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Stresset og nervøs</title>
            <link>http://www.jackienavarro.dk/alt-og-ingenting/stresset-og-nervos/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=stresset-og-nervos</link>
            <description>Jeg har følt mig en anelse stresset i dag, og jeg har nogen ting, som jeg skal have styr på inden jeg går i seng! Jeg skal til Audition imorgen i filmbyen.. Jeg skal for første gang skuespille rigtigt. Jeg har tidligere lavet Musicals, men det er slet ikke det samme..slet ikke&amp;#8230;.. Jeg var ellers [...]</description>
            <author>Jackie Navarro</author>
            <source url="http://www.jackienavarro.dk/feed/">Jackie Navarro</source>
            <pubDate>Mon, 23 Jan 2012 21:07:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skuespillerskolen viser hvad den kan</title>
            <link>http://overspring.dk/kultur/scene/skuespillerskolen-viser-hvad-de-kan/</link>
            <description> 
&amp;quot;De kommer gående&amp;quot; hedder stykket, der skal vise hvad de nyudklækkede skuespillere har lært
Skuespillerskolens afgangsforestilling bliver en blanding af &amp;#8220;Skramlende march, støjrock, skrig og skrål og glimt af humor&amp;#8221;, og alt dette kan du opleve fra d. 27. januar til d. 11. februar 2012.
&amp;#8220;De kommer gående&amp;#8221; er titlen på skuespillerskolens afgangsforestilling, som vises ved Granhøj Dans. Efter sigende er det et drømmespil om døden og alt det, der kommer før.
De skriver:
&amp;#8220;De kommer gående er en mosaik af skyggestemmer, monologer, bønner, sange, dialoger, digte og besværgelser fra Peer Hultbergs roman Requiem.
 
De kommer gående udspiller sig i et fysisk og visuelt ekspressivt univers, hvor tekst og krop mødes på en ny måde: i krydsfeltet mellem skuespil, dans og musik.&amp;#8221;
Køb billet til forestillingen her (psst, fredag d. 27. er allerede udsolgt, men der er stadig mange andre forstillinger tilbage)
Iscenesættelse: Eva Jørgensen
Koreografi: Kasper Ravnhøj
Scenografi/lysdesign: Kisser Rosenquist
Kostumier: Diana Strele
Lyddesign: James Brook
Skuespillere: SARGUN OSHANA, KRISTINE ELMEDAL, ULLA VEJBY KRISTENSEN, NICLAS VESSEL KØLPIN, STIG REGGELSEN SKJOLD, IZA MORTAG FREUND, KASPER ØRUM
</description>
            <author>Alexandra Balshøj</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Wed, 18 Jan 2012 16:11:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spontanitet?</title>
            <link>http://www.jackienavarro.dk/alt-og-ingenting/spontanitet/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=spontanitet</link>
            <description>Det startede med en middag og ideen om lidt hygge &amp;#8211; det endte med vin, cognac og en ny forretnings ide. Sådan gå det nogle gange, og det er tit de aftner, der er de bedste. Når der er plads til overraskelser! I dag vågnede jeg til gengæld med tømmermænd &amp;#8211; AV &amp;#8211; men ud [...]</description>
            <author>Jackie Navarro</author>
            <source url="http://www.jackienavarro.dk/feed/">Jackie Navarro</source>
            <pubDate>Sat, 14 Jan 2012 22:34:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rygestop og nye drømme!!!</title>
            <link>http://www.jackienavarro.dk/alt-og-ingenting/rygestop-og-nye-dromme/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=rygestop-og-nye-dromme</link>
            <description>Her til morgen stod den igen på træning og det kommer den til at gøre hver eneste dag mandag til fredag. Jeg regner med, jeg holder fri i weekenden for der vil jeg gerne bruge så meget tid jeg kan på min søn. Vil hellere være sammen med min søn end stå i træningscenteret. SLUT [...]</description>
            <author>Jackie Navarro</author>
            <source url="http://www.jackienavarro.dk/feed/">Jackie Navarro</source>
            <pubDate>Tue, 03 Jan 2012 11:47:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Q &amp; A: Forslag til sjov og sexet skuespil for en aften fest?</title>
            <link>http://www.aftenkjoler-dk.dk/q-a-forslag-til-sjov-og-sexet-skuespil-for-en-aften-fest/</link>
            <description>   Stillehavet  
Spørgsmål af   trixjack : tilbyder sjov og sexet briller for en aften fest 
Jeg besøger min svoger bryllup for et par måneder og ikke ønsker at ligne en komplet idiot i kjole og briller. Jeg er ikke i stand til, kontakter, på grund af kronisk tørre øjne slid og behov for at bære briller hele tiden. Forlader hjemmet er ikke en mulighed. I øjeblikket bidrager Plainedge wire briller og søger at måske en dristigere øje glas stilarter, de er i dag. Kan en kvinde ser stadig attraktiv med trendy briller eller fest kjole? Jeg er 33 og jeg forsøger at være elegant. . Jeg ønsker ikke som en bedstemor, om alle de yngre piger føler  Bedste Svar: 
Svar fra
 breetle   Kontakter 
 tilføje din egen reaktion på de bemærkninger: 
</description>
            <source url="http://www.aftenkjoler-dk.dk/feed/">Aften kjoler online blog i danmark</source>
            <pubDate>Fri, 16 Dec 2011 23:48:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et Dukkehjem</title>
            <link>http://litteraturland.mediajungle.dk/2011/12/12/et-dukkehjem/</link>
            <description>Der er en grund til, at Henrik Ibsens stykker bliver opført igen og igen. De er intet mindre end geniale i opbygning og indhold, og Et Dukkehjem fra 1879 er ingen undtagelse.
Et kontroversielt stykke
Da Et Dukkehjem havde urpremiere på Det Kongelige Teater i1879 vakte den opstandelse. Både publlikum og kritikere var i oprør over, at hovedpersonen Nora valgte at forlade sin mand og sine børn. På den tid var sådan en situation utænkelig: Kvindens plads var i hjemmet sammen med hendes familie.
Et Dukkehjem handler om ægteparret Nora og Torvald Helmer. De lever et tilsyneladende lykkeligt liv i et borgerligt hjem med tre små børn. Da Nora får besøg af sin gamle veninde Kirstine, betror hun hende, at hun har reddet Torvalds liv ved at låne penge i til at betale for et kurophold i Italien, da han engang var dødeligt syg.
For overhovedet at kunne låne pengene har Nora måtte bruge en falsk underskrift. Konklikten opstår, da sagfører Krogstad &amp;#8211; den mand, som Nora har lånt penge af &amp;#8211; truer med at afsløre alle disse ting over for Torvald, hvis ikke Nora skaffer ham et arbejde.
Et af de helt store temaer i Et Dukkehjem er ægteskabet og forholdet mellem kvinden og manden. I sidste ende er det alle disse ting Nora stiller spørgsmål ved. Hun indser at hun har levet et liv som Torvalds dukke, og at de har levet på en løgn. Han er ikke den mand, hun troede og omvendt.
Henrik Ibsens skrivekunst
Hvis man ser bort fra tematikkerne i Et Dukkehjem, så er der et andet vigtigt aspekt ved Henrik Ibsens klassiker, og det er hans skrivekunst. Den i sig selv er grund nok til at læse værket.
Som de fleste andre af Henrik Ibsens værker følger stykket en meget streng formel: Der er tre akter, stykket strækker sig over nøjagtig tre dage, og alle scener finder sted i det samme rum &amp;#8211; Nora og Torvalds dagligstue.
Derudover har Henrik Ibsen en fantasisk evne til ikke at spilde ét eneste ord. Enten bliver en sætning eller et ord brugt til at pege på noget, som kommer til at ske senere i stykket, eller også bliver de brugt til at karakterisere den talende figur.
En klassikers berettigelse
Det bliver ofte debateret om gamle teaterstykker, som f.eks. Et Dukkehjem, stadig er relevante i dag. Ligesom med alle andre bøger, så er Henrik Ibsens stykker et udtryk for den tid, de er skrevet i. Da de ofte er samfundskritiske, kan det godt virke som om, nogle af tematikkerne hører til en anden tid.
Personligt synes jeg, at Et Dukkehjem stadig har sin berettigelse. Det kan godt være, at vi ikke har så fasttømrede kønsroller som i 1800-tallet, men hvis en kvinde går fra mand og børn i dag, vil man stadig dømme hende hårdere end, hvis manden var gået sin vej.
Et Dukkehjem bør læses af alle på et eller andet tidspunkt
</description>
            <author>meretebs</author>
            <source url="http://litteraturland.mediajungle.dk/feed/">LITTERATURLAND</source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 16:05:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et Dukkehjem</title>
            <link>http://litteraturland.dk/2011/12/12/et-dukkehjem/</link>
            <description>Der er en grund til, at Henrik Ibsens stykker bliver opført igen og igen. De er intet mindre end geniale i opbygning og indhold, og Et Dukkehjem fra 1879 er ingen undtagelse.
Et kontroversielt stykke
Da Et Dukkehjem havde urpremiere på Det Kongelige Teater i1879 vakte den opstandelse. Både publlikum og kritikere var i oprør over, at hovedpersonen Nora valgte at forlade sin mand og sine børn. På den tid var sådan en situation utænkelig: Kvindens plads var i hjemmet sammen med hendes familie.
Et Dukkehjem handler om ægteparret Nora og Torvald Helmer. De lever et tilsyneladende lykkeligt liv i et borgerligt hjem med tre små børn. Da Nora får besøg af sin gamle veninde Kirstine, betror hun hende, at hun har reddet Torvalds liv ved at låne penge i til at betale for et kurophold i Italien, da han engang var dødeligt syg.
For overhovedet at kunne låne pengene har Nora måtte bruge en falsk underskrift. Konklikten opstår, da sagfører Krogstad &amp;#8211; den mand, som Nora har lånt penge af &amp;#8211; truer med at afsløre alle disse ting over for Torvald, hvis ikke Nora skaffer ham et arbejde.
Et af de helt store temaer i Et Dukkehjem er ægteskabet og forholdet mellem kvinden og manden. I sidste ende er det alle disse ting Nora stiller spørgsmål ved. Hun indser at hun har levet et liv som Torvalds dukke, og at de har levet på en løgn. Han er ikke den mand, hun troede og omvendt.
Henrik Ibsens skrivekunst
Hvis man ser bort fra tematikkerne i Et Dukkehjem, så er der et andet vigtigt aspekt ved Henrik Ibsens klassiker, og det er hans skrivekunst. Den i sig selv er grund nok til at læse værket.
Som de fleste andre af Henrik Ibsens værker følger stykket en meget streng formel: Der er tre akter, stykket strækker sig over nøjagtig tre dage, og alle scener finder sted i det samme rum &amp;#8211; Nora og Torvalds dagligstue.
Derudover har Henrik Ibsen en fantasisk evne til ikke at spilde ét eneste ord. Enten bliver en sætning eller et ord brugt til at pege på noget, som kommer til at ske senere i stykket, eller også bliver de brugt til at karakterisere den talende figur.
En klassikers berettigelse
Det bliver ofte debateret om gamle teaterstykker, som f.eks. Et Dukkehjem, stadig er relevante i dag. Ligesom med alle andre bøger, så er Henrik Ibsens stykker et udtryk for den tid, de er skrevet i. Da de ofte er samfundskritiske, kan det godt virke som om, nogle af tematikkerne hører til en anden tid.
Personligt synes jeg, at Et Dukkehjem stadig har sin berettigelse. Det kan godt være, at vi ikke har så fasttømrede kønsroller som i 1800-tallet, men hvis en kvinde går fra mand og børn i dag, vil man stadig dømme hende hårdere end, hvis manden var gået sin vej.
Et Dukkehjem bør læses af alle på et eller andet tidspunkt
</description>
            <author>meretebs</author>
            <source url="http://litteraturland.mediajungle.dk/feed/">LITTERATURLAND</source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 16:05:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mark Webber ...</title>
            <link>http://blog.tv2.dk/kennytime/entry413197.html</link>
            <description>
blev 3'er i F1-k&amp;oslash;rernes verdensmesterskab i &amp;aring;r. 
Sebastian Vettels bil fik pudsigt nok &quot;gearkasseproblemer&quot; midt i l&amp;oslash;bet, men kunne alligevel holde tempo nok til at sikre sig andenpladsen i &amp;aring;rets sidste l&amp;oslash;b.
&quot;Teamordrer&quot; blev tilladt i &amp;aring;r, men alligevel skulle publikum d&amp;oslash;je under et slet skjult: &quot;Sebastian; lad Mark vinde s&amp;aring; vi ogs&amp;aring; f&amp;aring;r trediepladsen&quot; ... 
1 s&amp;oslash;lle point skilte&amp;nbsp;Alonso og Mark&amp;nbsp;:0(
En latterligt let gennemskuelig forestilling fra Red Bull's side :0(</description>
            <author>bounce@tv2.dk (kennytime)</author>
            <source url="http://blog.tv2.dk/kennytime/rss.xml">Formel 1, Ferrari, Biler og SJOV</source>
            <pubDate>Sun, 27 Nov 2011 19:29:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Johannes Nymark fik Edith Allers Mindelegat</title>
            <link>http://www.havebackstage.dk/2011/11/14/johannes-nymark-fik-edith-allers-mindelegat/</link>
            <description>Skuespilleren og danseren Johannes Nymark modtog lørdag Edith Allers Mindelegat, som uddeles hvert år til et ungt talent. Især Nymarks præstation i Les Misérables imponerede juryen.

I begrundelsen for legatbestyrelsens valg af Johannes Nymark blev der især lagt vægt på Johannes Nymarks debut i rollen som Marius i Les Misérables på Det Ny Teater, en rolle han mestrede aldeles overbevisende. Legatet, der er på kr. 20.000, er indstiftet i 1994 af Merete Aller til minde om hendes mor, afdøde Edith Aller, og uddeles hvert år på Edith Allers fødselsdag den 5. november.
Johannes Nymark er uddannet på Broadway Dance Center i New York i 2006 og på Det Danske Musicalakademi i Fredericia 2006-09. Han medvirker i øjeblikket i Annie på Det Ny Teater og skal fra januar 2012 ligeledes på Det Ny Teater prøve kræfter med en af musicalrepertoirets største roller, Don Lockwood i Singin? In The Rain.
At give et så ungt og forholdsvist uprøvet talent en så stor udfordring kræver ud over mod også en klippefast tro fra teatrets side på, at netop Johannes kan løfte denne enorme opgave. Det Ny Teater har tidligere haft stor succes med succes med at lade unge talenter debutere i store bærende roller og derigennem medvirket til deres gennembrud, hvilket Maria Lucia, Charlotte Guldberg, Julie Steincke og Birgitte Hjort Sørensen er gode eksempler på.
</description>
            <author>Nicolai</author>
            <source url="http://www.havebackstage.dk/feed/">HAVE Backstage</source>
            <pubDate>Mon, 14 Nov 2011 15:19:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Midt i en Klynketid ? Thomas Wivel og Henrik Ipsen på mission for manden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/KulturPlakaten/~3/osrKE2d_ISo/</link>
            <description>Y-kromosomet skrumper. Mandekønnet styrer mod udryddelsens afgrund. Om 100.000 år er det måske slut. Hvis ikke nogen griber ind. Dette er en dokumentar til eftertiden&amp;#8230;om mænd. Hvem var de? Hvad kunne de? Bidrog de overhovedet med noget? Og hvorfor havde vi ikke længere bruge for dem? Midt i en klynketid er historien om superhelten Y-man,...

[[ Læs mere på www.kulturplakaten.dk ]]
 
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/KulturPlakaten">Kulturplakaten</source>
            <pubDate>Wed, 09 Nov 2011 14:59:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Midt i en Klynketid ? Thomas Wivel og Henrik Ipsen på mission for manden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/KulturPlakaten/~3/osrKE2d_ISo/</link>
            <description>Y-kromosomet skrumper. Mandekønnet styrer mod udryddelsens afgrund. Om 100.000 år er det måske slut. Hvis ikke nogen griber ind. Dette er en dokumentar til eftertiden&amp;#8230;om mænd. Hvem var de? Hvad kunne de? Bidrog de overhovedet med noget? Og hvorfor havde vi ikke længere bruge for dem? Midt i en klynketid er historien om superhelten Y-man,...

[[ Læs mere på www.kulturplakaten.dk ]]
 
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.kulturplakaten.dk/feed/">Kulturplakaten</source>
            <pubDate>Wed, 09 Nov 2011 14:59:12 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

