De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et socialdemokratiet http://www.overskrift.dk Sun, 20 May 2012 21:01:38 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/05/20/gustne-politikere/ Ofte tillægges politikere gustne og taktiske motiver, men ikke så sjældent siger de rent faktisk, hvad de mener, i et ærligt ønske om at tjene almenvellet. Lad os da derfor begynde med idealisterne, inden mørket sænker sig over alle aktører: Da statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med sin K-partner Lene Espersen i 2010 skrev regeringsgrundlag, stod der, at regeringen ville ændre styreformen i de fire store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, så det blev almindeligt flertalsstyre som i landets øvrige kommuner. De fire storbyer styres i uskønne variationer af magistratstyre, hvor rådmænd og borgmesterposter til oppositionen giver overadministration og uklart politisk ansvar. Udspillet var ligeså rigtigt, som det var overraskende. I alle fire byer sad og sidder Socialdemokratiet og venstrefløjen solidt på magten. En ændring af styreformen ville derfor kun koste borgerlige borgmester- og rådmandsposter. Ingen havde presset Løkke til at ændre styreformen. Han var tilsyneladende båret af et ønske om at gøre det rigtige. Men hårdt presset af det kommunale bagland i de fire byer droppede Venstre og De Konservative senere enhver tanke om en ændring for blot at se den nye Thorning-regering skrive det samme i sit regeringsgrundlag. Siden er det gået mere end langsomt, og nu har SF så meddelt, at der højest bliver en halv pølse af skindet: Man er nok med på at gå over til flertalsstyre (ud med borgerlige rådmænd og borgerlige borgmestre), men partiet vil fastholde selvstændige administrationer for de enkelte borgmestre (ud med en større trecifret millionbesparelse). Men står det til Venstre og Konservative bliver det hele slet ikke til noget. Nu er de to partier lodret imod det, de tidligere ønskede. Og dermed er det helt slut med idealismen. Flertalsstyre og central administration i de fire storbykommuner - som det er tilfældet i de andre 94 kommuner - ville gøre det tydeligt, hvem der har magten, og hvem der er oppostion. Og det ville spare rigtig, rigtig mange djøf-kroner. Med sekretariatsmidler til en rigtig opposition, er det den saglige løsning. Det ved alle, som vil vide det. Hvorfor så ikke? Lad os tage de gustne politiske hensyn, aktør for aktør: Socialdemokratiet er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har borgmesterposterne i alle fire storbyer, og vil formentlig fortsat have det. En reform vil give dem større magt i enhver henseende. Frank Jensen, Anker Boye, Jacob Bundsgaard og Henning G. Jensen vil med et enkelt slag blive rigtige bykonger. Ikke mindst Frank Jensen kunne (brændende)godt tænke sig en reform. SF har netop meddelt, at det kun går ind for flertalsstyre og ikke fællesadministration: Det tror da pokker. Partiet konstituerer sig med Socialdemokraterne, får ekstra borgmester- og rådmandsposter på bekostning af de borgerlige og beholder egen millionadministration i deres private hertugdømmer. Ingen idealisme her. Kun holdninger specialdesignet til egen fordel. De Radikale er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har ingen nævneværdig basis i de fire storbyer. Også på dette område er det stort set en gratis omgang for Margrethe Vestager at mene det rigtige. Venstre og De Konservative er nu imod det hele: Det tror da pokker. Tidligere drømmerier om at indtage København (Søren Pind), Odense (afdøde Jan Boye) og Aarhus (Louise Gade) var enten fantasterier eller undtagelser, som ikke kommer igen. De fire byer er Socialdemokratiske højborge, bata! Eneste mulighed for lidt magt og gode ben er det nuværende mudder. Og så er vi tilbage ved mistænkeliggørelsen af politikere som nogle, der kun tænker på egen magt, blottet for idealisme og fornemmelse for de rigtige løsninger. Ofte er det en urimelig beskyldning. Tit er politikere båret af et ægte ønske om at gøre samfundet bedre. Men lige her blæser alle aktørerne på det rigtige, medmindre det lige præcis gavner dem selv. Derfor får et misfoster af et styresystem i de fire storbyer lov til at humpe videre. Den politiske magt bliver fortsat svær at identificere, og en dobbelt-, tredobbelt og firedobbelt administration får lov at cykle videre til en merpris på – forsigtigt skønnet – mindst en kvart milliard om året. Tjahh. Niels Krause-Kjær Politik og spin Sun, 20 May 2012 16:33:46 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37046 Socialisterne løber altid tør for andre folks penge, sagde Thatcher i et tv-interview for 36 år siden, og det tror da pokker. Fra BT – Ankers eks-sekretær dømt for bestikkelse. “Den socialdemokratiske politiker Aase Stegmann… blev i går idømt et halvt års betinget fængsel for at have modtaget godt en mio. kr. i bestikkelse. I samme sag blev hendes mand idømt halvandet års betinget fængsel og samfundstjeneste for at have lavet groft mandatsvig mod det psykiatriske hospital Skt. Hans for flere millioner kr. ved som indkøbsdirektør for hospitalet at have købt og leaset kopimaskiner og printere til langt over markedsprisen af en ven. … Printerne blev købt og leaset for fem til ti gange butiksprisen af firmaet Business Partner København, der var ejet af parrets ven Kenneth Roy Hansen, der også blev dømt i sagen, mod at han overførte 1.037.500 kr. til Aase Stegmanns firma. En HP-laserprinter til 39.000 kr. kostede eksempelvis hospitalet 383.993,75 kr. … Indtil marts 2012 år var Aase Stegmann lokalformand for Socialdemokraterne i Ringsted… og har tidligere siddet i byrådet for Socialdemokraterne i Greve.” Kim Møller Uriasposten Sat, 19 May 2012 11:58:23 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/37024 Med Søllerødgade som en mulig undtagelse, er de to eneste politiske drab herhjemme begået af kommunister. Jeg har tidligere blogget om den 20-årige DSU’er Werner Nielsen, der døde den 8. november 1932, efter at være blevet overfaldet af kommunister under plakatopsætning. Den anden er Johannes Eltermann, der var en del af det estiske kommunistpartis eksil-ledelse i København, der den 24. februar 1936 blev likvideret i et kolonihavehus på Amager af tre fra partiets centralkomité på grund af mistanke om forræderi – det der der i DKP’s Arbejderbladet blev omtalt således: “Han tilhører de estniske Fascister, er Sadist og Homoseksuel”. Den ene gerningsmand, Karl Säre, vendte tilbage da Rusland i 1939 besatte Estland, og var en af hovedmændene bag ‘valget’ i 1940, der gjorde Estland til en del af Sovjetunionen. Fra Berlingske Tidende – DKP-afhopper med to pistoler var USAs kilde “Med grundlag i nye amerikanske kilder kan historikeren Peer Henrik Hansen berette, at amerikanerne i de spændte måneder i 1948, hvor Sovjetunionen spillede med musklerne overalt i Europa, frygtede en kommunistisk aggression i Danmark. En af deres hovedkilder var en afhopper fra Danmarks Kommunistiske Parti, der af frygt for at blive likvideret af danske kommunister, altid gik rundt med to pistoler på sig. Hans identitet er endnu ikke blevet afsløret.” Kommunisme i citat. “I Virumaa-valgkredsen blev en kandidat udelukket fordi han på sit program havde presse- og ytringsfrihed. Den slags frihed kunne misbruges af folkets fjender, fastslog valgkomiteen!” (Erik Nørgaard, Mændene fra Estland, 1990. S. 158) Kim Møller Uriasposten Fri, 18 May 2012 06:20:12 +0100 http://blognyt.com/sf-vil-lette-topskattegraensen-for-de-rige/ SF meldte ud at topskattegrænsen skal op Men regeringspartierne har øjensynligt ikke afstemt udmeldingen med befolkningen. En klar overvægt af danskere foretrækker nemlig, at skatten lettes i bunden. Hele 47 procent mener, at skattereformen skal sænke bundskatten eller øge beskæftigelsesfradraget, mens kun 20 procent vil sætte topskattegrænsen op. Dertil kommer 11 procent, som mener, at topskattesatsen på 15 procent skal sættes ned. via Danskerne vil lette skatten i bunden. Blogger BLOG NYT Wed, 16 May 2012 11:01:51 +0100 http://anderslundkvist.net/2012/05/nedskaeringspolitikkens-storhed-og-mulige-fald/ Netop nu, da det er gået op for franskmænd, græker og mange andre i Europa, at den hidtidige politik har gjort ondt værre, har S-SF-RV regeringen valgt at omfavne den. Dårlig timing. Måtte protesterne fra baglandet brede sig og tvinge S og SF til endnu engang at foretage en 180 graders ændring i politikken. Erfaringen vise at noget sådant er muligt for fleksible partier. Læs resten → Anders Lundkvist Kapitalisme eller Demokrati? Tue, 15 May 2012 14:03:29 +0100 http://denkorteavis.dk/lead/den-rode-roses-korte-blomstring/ Siden krisen slog igennem, er alle valg i Europa endt med et nederlag for den siddende regering.   I Danmark og nu også Frankrig har det betydet, at partierne til venstre har erobret magten efter lang tids ørkenvandring.   I Tyskland led forbundskansler Angela Merkels CDU et kæmpe nederlag til Socialdemokratiet ved søndagens valg i [...] Ralf Pittelkow Den Korte Avis Mon, 14 May 2012 17:47:57 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/10/journalistisk-venstreparti-en-realitet/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 10 May 2012 23:08:38 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KritiskSyn/~3/UrHsKmZDfqY/2020-anden-omgang-fra-regeringen Nu fik regeringen lanceret deres nye 2020 plan. Efter en tid hvor stort set alt fra deres ?Fair Løsning? er blevet sløjfet så er det tid til nye løfter og mere eller mindre vage udtalelser. Nogle af grundpillerne i den nye aftale som vi har fået oplyst via medierne er at der skal bruges flere penge på uddannelse, hvilket jo generelt er en god ting, der skal skabes nye jobs blandt unge, også en god ting, der skal lukkes huller i den offentlige økonomi og der skal bruges penge på en vækstpakke. Alt dette lyder jo godt nok, men det lyder nu også som gentaget retorik fra før, under og efter valget. Der er nemlig ikke rigtig nævnt noget ? til os, almindelige borgere ? om hvordan. Hvordan skal der skabes nye job? De skal jo nok komme fra ?vækstpakken? ? men det er jo ikke første gang vi hører ordet vækstpakke; en ?kickstart? af dansk økonomi. Og ved at uddanne flere unge, så skabes der bedre grobund for jobs i Danmark; er sikkert også et af argumenterne. Hønen og ægget argumentation. Kommer jobbene efter uddannelse, eller er der først råd til uddannelse efter jobbene er skabt? Men hvor skal pengene til disse mere eller mindre definerede initiativer så kommer fra? Jo, fra hvad vi har fået af vide så skal de komme fra blandt andet reformer af skat, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Nu er det så måske kun mig, men når jeg hører ordet reformer af ?skat? så tænker jeg straks på eksempelvis de nye skatter og afgifter der allerede er blevet introduceret som kun har gjort det dyre at være dansker. Jeg tænker på boligskatten som kommer i spil når ?løftet? fra regeringen om ikke at rører ved boligskatten udløber. Så kan det godt være at skatten på arbejde måske ?sænkes? som en del af reformen, men hvis skatterne så blot bliver forøget kontinuerligt på eksempelvis forbrug eller bolig så er det jo en fuldstændig ligegyldig ændring. Alt andet lige ? skal der flere penge i kassen; så skal folk betale mere. Reformer af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp ? som skal give penge ? det lyder også som et kodeord for besparelse og nedskæring, blot spinnet ind i positive ord istedet for. Andre penge skal findes ved at beskære forsvaret ?. igen. Sjovt nok, i en tid hvor det Danske Forsvar generelt er presset fordi der er mange internationale opgaver der skal løses; og som skiftende regeringer gerne vil løse ? så kan der åbenbart altid findes penge til nedskæringer i forsvaret. Det er måske også muligt, men den pengetank tømmes også på et tidspunkt. Den offentlige sektors vækst skal holdes på 0.8% for at dette går godt. Det lyder som en god ide, men det er samtidigt også mindre vækst end i mange, mange år under skiftende regeringer ? ja også under VK regeringen. Det lyder næsten ikke muligt under en SRSF regering med støtte fra Enhedslisten. Det lyder mere som en indbydelse til ?blå blok? om forhandling om 2020 planen, mere end et reelt mål. Det mest humoristiske i dette er også at det er mindre end hvad S og SF gik til valg på ? så endnu en gang bakker de ud af hvad de blev stemt ind på. Slutteligt skal der findes milliarder i en ?omprioriterings pulje? som skal effektiviserer i den offentlige sektor. Et af de punkter der er oplyst er højre grad af digitalisering. Så er det jo man tænker tilbage på eksempelvis Polsag der lige har kostet politiet mange millioner og ikke kunne gennemføres. Mange andre tilsvarende store fejlslåede IT projekter i det offentlige kan findes. Hvis det var så nemt at finde milliarder ved at ?effektiviserer? ? så var det nok sket allerede. Der er nok meget bureaukrati der kan fjernes, men om fjernelsen af dette kan give de milliarder der skal til? Alt i alt så virker denne 2020 plan som hvad vi så før valget fra den fløj ? det er ukonkret og det ser ikke ud til at hænge sammen. Jeg stiller mig meget tvivlende over for dette og umiddelbart ser resultatet ud til at blive at det bliver endnu dyre at være dansker når denne ?skattereform? skal forhandles på plads. Flere skatte stigninger og flere afgifter er ikke hvad landet har brug for, for at kunne få ?kickstartet? dansk økonomi og skabt vækst der gør vi har råd til velfærd. ASH Kritisk Syn Wed, 09 May 2012 07:46:07 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KritiskSyn/~3/UrHsKmZDfqY/2020-anden-omgang-fra-regeringen Nu fik regeringen lanceret deres nye 2020 plan. Efter en tid hvor stort set alt fra deres ?Fair Løsning? er blevet sløjfet så er det tid til nye løfter og mere eller mindre vage udtalelser. Nogle af grundpillerne i den nye aftale som vi har fået oplyst via medierne er at der skal bruges flere penge på uddannelse, hvilket jo generelt er en god ting, der skal skabes nye jobs blandt unge, også en god ting, der skal lukkes huller i den offentlige økonomi og der skal bruges penge på en vækstpakke. Alt dette lyder jo godt nok, men det lyder nu også som gentaget retorik fra før, under og efter valget. Der er nemlig ikke rigtig nævnt noget ? til os, almindelige borgere ? om hvordan. Hvordan skal der skabes nye job? De skal jo nok komme fra ?vækstpakken? ? men det er jo ikke første gang vi hører ordet vækstpakke; en ?kickstart? af dansk økonomi. Og ved at uddanne flere unge, så skabes der bedre grobund for jobs i Danmark; er sikkert også et af argumenterne. Hønen og ægget argumentation. Kommer jobbene efter uddannelse, eller er der først råd til uddannelse efter jobbene er skabt? Men hvor skal pengene til disse mere eller mindre definerede initiativer så kommer fra? Jo, fra hvad vi har fået af vide så skal de komme fra blandt andet reformer af skat, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Nu er det så måske kun mig, men når jeg hører ordet reformer af ?skat? så tænker jeg straks på eksempelvis de nye skatter og afgifter der allerede er blevet introduceret som kun har gjort det dyre at være dansker. Jeg tænker på boligskatten som kommer i spil når ?løftet? fra regeringen om ikke at rører ved boligskatten udløber. Så kan det godt være at skatten på arbejde måske ?sænkes? som en del af reformen, men hvis skatterne så blot bliver forøget kontinuerligt på eksempelvis forbrug eller bolig så er det jo en fuldstændig ligegyldig ændring. Alt andet lige ? skal der flere penge i kassen; så skal folk betale mere. Reformer af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp ? som skal give penge ? det lyder også som et kodeord for besparelse og nedskæring, blot spinnet ind i positive ord istedet for. Andre penge skal findes ved at beskære forsvaret ?. igen. Sjovt nok, i en tid hvor det Danske Forsvar generelt er presset fordi der er mange internationale opgaver der skal løses; og som skiftende regeringer gerne vil løse ? så kan der åbenbart altid findes penge til nedskæringer i forsvaret. Det er måske også muligt, men den pengetank tømmes også på et tidspunkt. Den offentlige sektors vækst skal holdes på 0.8% for at dette går godt. Det lyder som en god ide, men det er samtidigt også mindre vækst end i mange, mange år under skiftende regeringer ? ja også under VK regeringen. Det lyder næsten ikke muligt under en SRSF regering med støtte fra Enhedslisten. Det lyder mere som en indbydelse til ?blå blok? om forhandling om 2020 planen, mere end et reelt mål. Det mest humoristiske i dette er også at det er mindre end hvad S og SF gik til valg på ? så endnu en gang bakker de ud af hvad de blev stemt ind på. Slutteligt skal der findes milliarder i en ?omprioriterings pulje? som skal effektiviserer i den offentlige sektor. Et af de punkter der er oplyst er højre grad af digitalisering. Så er det jo man tænker tilbage på eksempelvis Polsag der lige har kostet politiet mange millioner og ikke kunne gennemføres. Mange andre tilsvarende store fejlslåede IT projekter i det offentlige kan findes. Hvis det var så nemt at finde milliarder ved at ?effektiviserer? ? så var det nok sket allerede. Der er nok meget bureaukrati der kan fjernes, men om fjernelsen af dette kan give de milliarder der skal til? Alt i alt så virker denne 2020 plan som hvad vi så før valget fra den fløj ? det er ukonkret og det ser ikke ud til at hænge sammen. Jeg stiller mig meget tvivlende over for dette og umiddelbart ser resultatet ud til at blive at det bliver endnu dyre at være dansker når denne ?skattereform? skal forhandles på plads. Flere skatte stigninger og flere afgifter er ikke hvad landet har brug for, for at kunne få ?kickstartet? dansk økonomi og skabt vækst der gør vi har råd til velfærd. ASH Kritisk Syn Wed, 09 May 2012 07:46:07 +0100 http://www.kritisksyn.dk/2020-anden-omgang-fra-regeringen Nu fik regeringen lanceret deres nye 2020 plan. Efter en tid hvor stort set alt fra deres ?Fair Løsning? er blevet sløjfet så er det tid til nye løfter og mere eller mindre vage udtalelser. Nogle af grundpillerne i den nye aftale som vi har fået oplyst via medierne er at der skal bruges flere penge på uddannelse, hvilket jo generelt er en god ting, der skal skabes nye jobs blandt unge, også en god ting, der skal lukkes huller i den offentlige økonomi og der skal bruges penge på en vækstpakke. Alt dette lyder jo godt nok, men det lyder nu også som gentaget retorik fra før, under og efter valget. Der er nemlig ikke rigtig nævnt noget ? til os, almindelige borgere ? om hvordan. Hvordan skal der skabes nye job? De skal jo nok komme fra ?vækstpakken? ? men det er jo ikke første gang vi hører ordet vækstpakke; en ?kickstart? af dansk økonomi. Og ved at uddanne flere unge, så skabes der bedre grobund for jobs i Danmark; er sikkert også et af argumenterne. Hønen og ægget argumentation. Kommer jobbene efter uddannelse, eller er der først råd til uddannelse efter jobbene er skabt? Men hvor skal pengene til disse mere eller mindre definerede initiativer så kommer fra? Jo, fra hvad vi har fået af vide så skal de komme fra blandt andet reformer af skat, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Nu er det så måske kun mig, men når jeg hører ordet reformer af ?skat? så tænker jeg straks på eksempelvis de nye skatter og afgifter der allerede er blevet introduceret som kun har gjort det dyre at være dansker. Jeg tænker på boligskatten som kommer i spil når ?løftet? fra regeringen om ikke at rører ved boligskatten udløber. Så kan det godt være at skatten på arbejde måske ?sænkes? som en del af reformen, men hvis skatterne så blot bliver forøget kontinuerligt på eksempelvis forbrug eller bolig så er det jo en fuldstændig ligegyldig ændring. Alt andet lige ? skal der flere penge i kassen; så skal folk betale mere. Reformer af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp ? som skal give penge ? det lyder også som et kodeord for besparelse og nedskæring, blot spinnet ind i positive ord istedet for. Andre penge skal findes ved at beskære forsvaret ?. igen. Sjovt nok, i en tid hvor det Danske Forsvar generelt er presset fordi der er mange internationale opgaver der skal løses; og som skiftende regeringer gerne vil løse ? så kan der åbenbart altid findes penge til nedskæringer i forsvaret. Det er måske også muligt, men den pengetank tømmes også på et tidspunkt. Den offentlige sektors vækst skal holdes på 0.8% for at dette går godt. Det lyder som en god ide, men det er samtidigt også mindre vækst end i mange, mange år under skiftende regeringer ? ja også under VK regeringen. Det lyder næsten ikke muligt under en SRSF regering med støtte fra Enhedslisten. Det lyder mere som en indbydelse til ?blå blok? om forhandling om 2020 planen, mere end et reelt mål. Det mest humoristiske i dette er også at det er mindre end hvad S og SF gik til valg på ? så endnu en gang bakker de ud af hvad de blev stemt ind på. Slutteligt skal der findes milliarder i en ?omprioriterings pulje? som skal effektiviserer i den offentlige sektor. Et af de punkter der er oplyst er højre grad af digitalisering. Så er det jo man tænker tilbage på eksempelvis Polsag der lige har kostet politiet mange millioner og ikke kunne gennemføres. Mange andre tilsvarende store fejlslåede IT projekter i det offentlige kan findes. Hvis det var så nemt at finde milliarder ved at ?effektiviserer? ? så var det nok sket allerede. Der er nok meget bureaukrati der kan fjernes, men om fjernelsen af dette kan give de milliarder der skal til? Alt i alt så virker denne 2020 plan som hvad vi så før valget fra den fløj ? det er ukonkret og det ser ikke ud til at hænge sammen. Jeg stiller mig meget tvivlende over for dette og umiddelbart ser resultatet ud til at blive at det bliver endnu dyre at være dansker når denne ?skattereform? skal forhandles på plads. Flere skatte stigninger og flere afgifter er ikke hvad landet har brug for, for at kunne få ?kickstartet? dansk økonomi og skabt vækst der gør vi har råd til velfærd. ASH Kritisk Syn Wed, 09 May 2012 07:46:07 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/01/millioner-fejrer-ikke-1-maj/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 01 May 2012 10:26:28 +0100 http://soldaternyt.dk/2012/04/26/vaernepligten-saettes-maaske-paa-pause/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=vaernepligten-saettes-maaske-paa-pause Mens forsvarets arbejdsudvalg for den kommende sparerunde arbejder, så snakkes der i krogene på Christiansborg om at sætte værnepligten på pause. Det erfarer SoldaterNyt hos flere kilder, som dog også giver vidt forskellige tidshorisonter. Men heller ikke alle er enige om at suspendere værnepligten. Budgettet på forsvaret skal på skrump. I alt skal der spares i nærheden af tre milliarder kroner, svarende til omkring 10 % af forsvarsbudgettet. Derfor har der længe været en kommission i gang, for at undersøge hvordan pengene skal findes i det militære system. Der er endnu ikke kommet nogen endelig udmelding om resultatet, og det har bl.a. fået fagforening HOD til at kritisere det langsommelige arbejde. Kritikken går især på at hverken medarbejdere, personaleforeninger eller medier er blevet hørt i forbindelse med undersøgelsen. Men én ting er fyringer og lukning af kaserner, noget helt andet er selve rekrutteringssystemet som forsvaret benytter sig af. Værnepligten står for skud I dag er Danmark et af de få lande, som stadig håndhæver værnepligten. Grundloven i Danmark siger at "enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver," og kan derfor ikke, som flere ellers har forsøgt sig, bruges til at unddrage sig værnepligten. Men da den nuværende regering indtog Christiansborg, understregede de at man ønskede at suspendere værnepligten her og nu. Den udtalelse faldt i oktober 2011, men alligevel er der ikke sket noget endnu. I regeringsgrundlaget konstaterer de tre regeringspartier, at de er bundet af en aftale med de borgerlige partier om forsvaret. I forsvarsforliget er det kun aftalt at værnepligten skal undersøges, og indtil forsvarsforliget udløber ved udgangen af 2014 er det derfor op til forhandling, hvis værnepligten skal suspenderes straks. Venstre siger nej Troels Lund Poulsen, som er forsvarsordfører hos partiet Venstre, siger til SoldaterNyt: [quote]Værnepligten medvirker til integration af indvandrere og flygtninge i det danske forsvar og dermed også i det danske samfund. Venstre vil kæmpe for at bevare værnepligten[/quote] Et af partiets argumenter er også, at man undgår at forsvaret udvikler sig til en stat i staten; "Værnepligten giver et godt rekrutteringsgrundlag til forsvarets faste stillinger, således at forsvaret forbliver et spejlbillede af befolkningen," hedder det i Venstres partiprogram. Ligeledes har både Dansk Folkeparti og De Konservative flere gange erklæret sin støtte til det nuværende værnepligtssystem. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har dog tidligere slået fast, at de glæder sig over, at værnepligten kan være på vej i [caption id="attachment_2628" align="alignright" width="300" caption="Værnepligten er måske på vej væk. Højtstående officerer, regeringen og forsvarsministeren håber at den forsvinder."][/caption] graven. "Det har vi i mange år ønsket, fordi tiden er løbet fra værnepligten," lød det fra foreningens formand, Flemming Vinther, tilbage i september 2011. Højtstående officerer taler for Men ude i det militære system, er meningerne også delte. SoldaterNyt har talt med flere højstående officerer, som begge håber at man vil tage et alvorligt blik på, hvad de kalder et gammeltdags system. Senest var omkring 96 procent af de indkaldte alligevel frivillige, og derfor mener mange at det er en dyr rekrutteringsform. Ingen tør dog spå om, hvad rekrutteringen kommer til at koste, hvis værnepligtssystemet suspenderes. Forsvarsminister Nick Hækkerup udtalte da også sidste år, at tvang ikke var vejen frem. Der er, ifølge ministeren, ingen grund til at frygte, at forsvaret bliver for bestemte samfundsgrupper. ?Jeg synes, at det er vanskeligt at sige, at vi udvikler vores samfund ved at tvinge folk. I stedet for at tvinge folk skal vi motivere folk. Og det giver sig selv, at vi skal motivere folk fra alle samfundslag,? siger Nick Hækkerup.   Kenneth Jensen SoldaterNyt Thu, 26 Apr 2012 18:03:44 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/har-du-glemt-de-praktiske-fag-antorini/ Metalværkstedet på Baunebakke Skolen har givet mange bogligt svage elever succes på arbejdsmarkedet. Det er der skrevet en hel forskningsrapport om. Den må og skal undervisningsminister Christine Antorini læse, skriver Arne Sloth Kristoffersen. Han er bange for, at hun er ved at løbe fra løftet om at styrke de praktiske fag. Læs mere ... Arne Sloth Kristoffersen Den Korte Avis Tue, 24 Apr 2012 13:08:53 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/har-du-glemt-de-praktiske-fag-antorini/ Metalværkstedet på Baunebakke Skolen har givet mange bogligt svage elever succes på arbejdsmarkedet. Det er der skrevet en hel forskningsrapport om. Den må og skal undervisningsminister Christine Antorini læse, skriver Arne Sloth Kristoffersen. Han er bange for, at hun er ved at løbe fra løftet om at styrke de praktiske fag. Læs mere ... Arne Sloth Kristoffersen Den Korte Avis Tue, 24 Apr 2012 13:08:53 +0100 http://denkorteavis.dk/lead/ralfs-kommentar-4/ Av! Det er snart 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Og så viser en ny analyse, at det efterhånden er småt med arbejdere i Socialdemokraternes vælgerskare.   Analysen konkluderer, at hver fjerde af partiets arbejdervælgere har forladt det siden valget. Faktisk har Socialdemokraternes tilbagegang blandt arbejderne været mere end dobbelt så stor som i andre grupper. [...] Ralf Pittelkow Den Korte Avis Tue, 24 Apr 2012 07:33:31 +0100 http://denkorteavis.dk/lead/ralfs-kommentar-4/ Av! Det er snart 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Og så viser en ny analyse, at det efterhånden er småt med arbejdere i Socialdemokraternes vælgerskare.   Analysen konkluderer, at hver fjerde af partiets arbejdervælgere har forladt det siden valget. Faktisk har Socialdemokraternes tilbagegang blandt arbejderne været mere end dobbelt så stor som i andre grupper. [...] Ralf Pittelkow Den Korte Avis Tue, 24 Apr 2012 07:33:31 +0100 http://blogrevsbaek.dk/2012/04/23/fornuften-har-sejret-slut-med-kvindekvoter/ Man må sige, at det at være kommet i regering har haft en noget dæmpende effekt på de socialdemokratiske valgløfter. Millionærskatten røg ud, betalingsringen er røget ud og nu er kvindekvoter i bestyrelser også røget ud. Tænk, at det ikke er mere end et par år siden at daværende MF Julie Rademacher i ramme alvor mente, at store danske selskaber skulle tvinges væk fra børsen, hvis der ikke var 40% kvinder i bestyrelsen. Mageløst. S-folkene har i øvrigt selv har haft vanskeligheder med at opfylde de ønskede kvoter, f.eks. i Arbejdernes Landsbank, der vel må betegnes som fagbevægelsens førende virksomhed. Kun een kvinde har fagbosserne selv kunnet finde at pege på. De øvrige to i bankbestyrelsen er valgt af medarbejderne. Men, nu er det slut med lovgivningstrusler og det er fornuftigt. Dels fordi det er aktionærerne som skal bestemme sammensætningen af bestyrelsen, ikke Staten. Dels fordi kvoter sjældent opnår noget fornuftigt formål, udover en masse arbejde for at undgå dem. Og ikke mindst fordi bestyrelsesposter bør besættes efter kompetence, ikke efter køn. Nå ja, SF mener vel stadig at der skal være kvindekvoter, men nok ikke så meget  at det rent faktisk bliver til noget. revsbaek Søren Revsbæk Mon, 23 Apr 2012 08:00:10 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36276 I et interview med Jyllands-Posten fortæller tidligere skatteminister Mogens Lykketoft, om hans forhold til Mærsk M. Møller i ‘de 30 år’, han har været en del af dansk politik. Lykketofts politiske engagement går nu længere tilbage, og mange vil nok huske hans indsamling til Vietcong tilbage i 1968. Her citeret fra en tidligere post, der gengiver lidt fra en artikel af Hans Davidsen-Nielsen om Lykketofts militante fortid. “Den ulovlige indsamling fandt sted på Strøget i København for præcis 34 år siden. Midt i juletravlheden myldrede det pludselig frem med unge mennesker fra diverse politiske grupperinger på venstrefløjen ? kommunister, trotskister, venstresocialister, revolutionære socialister og andre knap så radikale islæt fra ungdomsopgørets tid. Nogle måneder forinden havde myndighederne lukket indsamlingskomiteens Giro 1616. Det skete, efter at den yderliggående del af Vietnam-bevægelsen gennem to år konsekvent havde ignoreret et totalforbud mod at samle penge ind til Nordvietnam og befrielsesfronten i Sydvietnam, Vietcong . Folkene bag Giro 1616-initiativet var ifølge deres eget medlemsblad, Vietnam-solidaritet, en organiseret udenomsparlamentarisk bevægelse uden partipolitisk tilhørsforhold. Frivillige danske bidrag for 50.000 kroner i dag svarende til godt 300.000 kroner var i Paris afleveret betingelsesløst til en repræsentant for Nordvietnam. Han oplyste, at omkring halvdelen af pengene ville blive brugt på våben til at udkæmpe krigen mod imperialisternes USA, der bombede det sydøstasiatiske land… Ved 17-tiden ankom politiets salatfade og anholdt 15 af de politiske aktivister? De anholdte blev ført til politistationerne i Antonigade og Nyropsgade, hvor der blev afsunget revolutionære sange som Brødre lad våbene lyne… Godt ti måneder senere, den 1. oktober 1969, faldt dommen i Københavns Byrets 21. afdeling. 11 gik fri, mens de fire mest engagerede blev idømt bøder? Den hårdeste straf tilfaldt Vietnam-komiteens sekretær Otto Sand, der gennem en årrække fungerede som agent for den østtyske statsssikkerhedstjeneste Stasi. Som leder af indsamlingen blev han idømt en bøde på 1000 kroner… De dømte var Christen Amby, Vietnam-komiteens kasserer Ingela Kyrre samt en ung 23-årig stud.polit. ved navn Mogens Lykketoft . Han var dengang formand for den socialdemokratiske studenterbevægelse Frit Forum, der sammen med Kommunistisk Forbund og Revolutionær Aktion havde tilsluttet sig Otto Sands Vietnam-indsamling.” Kim Møller Uriasposten Fri, 20 Apr 2012 13:40:46 +0100 http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/04/19/bettina-post-og-sandheden/ Socialrådgivernes formand Bettina Post mener ikke længere, at kontanthjælpen for unge mellem 25 og 30 år skal være på SU-niveau. Udspillet fra den modige formand holdt et døgn, inden hun blev banket på plads af et flertal i sin egen hovedbestyrelse, som erklærer sig ‘fagligt uenige’ med hende og  lover en diskussion om det på næste hovedbestyrelsesmøde. Bettina Post var, siger hun nu i en rundkørsel af et interview på sit eget forbunds hjemmeside, “for hurtig på aftrækkeren”. Det var sådan set ikke fordi, hun manglede allierede i det døgn, hun mente det.  Arbejdsmarkedskommissionen har anbefalet det. Arbejderbevæglesens Erhvervsråd har netop lavet en analyse, som hælder mod samme konklusion. Nyrup gjorde noget lignende i 90erne med stor succes. De borgerlige har sagt det længe – i alt fald siden Anders Fogh Rasmussen blev Nato-generalsekretær. Og selv om Socialdemokratiet for tre måneder siden mente det stik modsatte, så lykkedes det egenhændigt Bettina Post at overbevise det ledende regeringsparti næsten inden Jyllands-Postens artikel onsdag var kommet ud af trykpressen. Og i et bemærkelsesværdigt interview onsdag aften i DR2 Deadline forklarede partiets politiske ordfører Magnus Heunicke således, at når partiet nu var tilhænger af en halvering af kontanthjælpen for 25-30 årige tre måneder efter, at partiet var imod og fire måneder efter, at partiet afskaffede fattigdomsydelsen, så skyldtes det netop…Bettina Post. Men hvad så nu? Når partiet tilsyneladende har deponeret dele af sin kontanthjælpspolitik hos socialrådgivernes formand, så må partiet vel være imod en halvering igen? Spændende at høre Magnus Heunicke næste gang. Lidt synd (igen) for SF, der onsdag morgen lod sin ordfører være imod (som man altid har været) indtil den politiske ordfører og arbejderrist Jesper Petersen to timer senere erklærede sig som fordomsfri tilhænger af alle gode idéer. Hvad siger han så nu? Bettina Posts hurtige aftrækker er ikke historien om en fagforeningsformand, der trækker i land. Herregud, det er et internt anliggende for socialrådgiverne. Det er misbruget af hende som politisk løftestang, det er værd at ofre lidt opmærksomhed.  For skal vi ikke gætte på, at en masse socialdemokrater og også en pæn flok SF’ere har haft denne holdning længe, men ikke har turdet lufte den overfor vælgerne? Ganske som politikere i årevis ikke turde sige, hvad de mente om efterlønnen. Ganske som Venstres næstformand Kristian Jensen i to timer i sidste uge mente, at den offentlige sektor ikke skal vokse, inden han blev banket på plads at en (anden) Venstre-ledelse, der forsøger at tilrettelægge en visnepolitik. Ganske som forsvarsminister Søren Gade angiveligt ifølge en ny bog, nægtede at lukke Armadillo i Afghanistan af frygt for offentlighedens reaktion, selv om basen ikke havde nogen militær betydning. Fem danske soldater blev dræbt i mellemtiden. Frygten for vælgerne antager nogle gange de mærkeligste politiske reaktioner. Men spørgsmålet er, om frygten er velbegrundet. Partierne bag den faktiske afskaffelse af efterlønnen så vælgerne i øjnene og gik frem ved valget i 2011. Villy Søvndals såkaldte ‘folkeafstemning om efterlønnen’ blev ikke bare en fuser. Den viste også, at danske vælgere er langt klogere, end mange politikere i det daglige går rundt og bilder sig ind. Og danske politikere er i virkeligheden også langt klogere, end vælgerne tror. De fleste ved godt, hvad der skal til. Bare de turde sige, hvad de mener. Med eller uden Post. Niels Krause-Kjær Politik og spin Thu, 19 Apr 2012 17:58:55 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/17/tys/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 17 Apr 2012 22:22:52 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36013 God baggrundsartikel i Weekendavisen, der fortæller ikke som så lidt om den danske borgerlighed, dengang som nu. Klaus Wivel om HT-chaufføren Per Brandt, der i 1984 nægtede at melde sig ind i socialdemokratiserede SID – »Skammens dag for dansk parlamentarisme«. “I foråret 1984 lod borgerlige politikere HT-chaufføren Per Brandt køre forrest i deres opgør med Socialdemokratiet og fagforeningernes tyranni. Ville de også hjælpe ham? … Hvor stod de borgerlige ? Per Brandt havde trods alt annonceret, at han var meldt ind i Venstre? De rejste den ene triumfbue efter den anden i Brandts ære. Firkløverregeringen havde overtaget magten blot halvandet år forinden og derved afsluttet over 50 års næsten uafbrudt socialdemokratisk styre. Årtiers ideologiske ydmygelser skulle revancheres. HT-chaufføren fik lov at rulle forrest. På Grundlovsdag 1984 i Ølstykke drog finansminister Henning Christophersen, V, en parallel til intet mindre end de allieredes invasion i Normandiet 6. juni 1944, fordi den ? i Frederiksborg Amts Avis’ referat ? »også var en kamp for beskyttelsen af friheden og demokratiet«. … I B.T. skrev en 20-årig Peter Skaarup, Langdalsvej 25, Brabrand, at det i stedet for de otte Frederikssund-chauffører burde være de ulovligt aktionerende HT-aktivister, der fik sparket.»Reagans løsning: Fyring af 12.000 strejkende flyveledere var enestående hård, men nødvendig,« skrev Skaarup. … Den 29. maj 1984 sagde Thatcher i en tale, hun siden er blevet berømt for, at »hvad vi ser, er et forsøg på at erstatte lovens ord med gadens parlament, og det må ikke lykkes«. Lovens ord ville Hovedstadsrådets borgerlige falanks også genoprette med politiets hjælp. … Fik lovens lange arm sat gadens parlament ud af kraft? … Tirsdag den 22. maj frøs en storkonflikt store dele af Sjælland. Aarhuus Stiftstidende sammenfattede bataljen i stikord: »Portører, skraldemænd, havnearbejdere, telefonfolk, tv-arbejdere, SAS-personale og mange andre strejker i sympati ? Skraldet stinker i baggårdene, tv-skærmen blev sort, og fly-trafik til ind- og udlandet forsinkes.« … Land og Folk, kommunisternes avis, der i modsætning til Politiken og Berlingske fik lov at udkomme, var så befippede af glæde, at lederskribenten stort set kun kunne fremstamme et ord: »Sådan!« [...] Kort før midnat den 23. maj fyrede Hovedstads-rådet ham og hans syv kolleger fra Frederikssund. … Med hvilken ret blev de otte fyret? Greb flertallet i Hovedstadsrådet virkelig til nødretsargumentet? Kristeligt Dagblads lederskribent havde dagen forinden ellers advaret rådet mod denne form for lovløshed: »Hvis folkevalgte politikere påkalder sig nødretten for at lade sig afpresse, hvad loven og det demokratiske flertal ikke giver ret til, er det signal til, at folkestyre og demokrati er til fals for enhver gruppe, der er hensynsløs nok til at tage en befolkningsgruppe som gidsler for deres krav. Det er værre end anarki. Det er diktatur.« … Kort efter skrev Politiken, at det var fagbevægelsens yderste venstrefløj, SFere, VSere, DKPere, der styrede de enorme aktioner. … Jørgen Thorgaard, forfatteren og tv-værten med den læspende stemme i programmet Eksistens, indfangede stemningen i Berlingske: »De fagforeninger, som skulle skabe frie forhold til arbejdsgiverne, har nu skabt slaver af dem selv! Et sikkert kendetegn på politisk totaltænkning (fascisme eller kommunisme) er verbalt misbrug ? Når Anker, Jørgen Jensen (DKPs formand, red.), Gert Petersen (SFs formand, red.) og mange, mange andre i den senere tid har sagt ‘solidaritet’, har ordets realindhold været ‘tyranni’.« Statsminister Poul Schlüter lod også sin forargelse flyde over: »Det, der er sket i dag, hvor en gruppe aktionerende for eksempel har stoppet S-togsdriften, er den rene og skære terrorisme.« Men han mente så heller ikke, at det var statens bord, terrorismen. [...] I dag siger Kaalund, at nok havde Per Brandt loven på sin side, »men man kan også dø af at have ret, eksempelvis kan man blive kørt ned af en lastbil, selv om man på cykel kører over for grønt lys«.” Kim Møller Uriasposten Tue, 10 Apr 2012 14:36:45 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/09/soren-pind-kraever-storspion-frem-i-lyset/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 09 Apr 2012 22:10:30 +0100 http://www.svendborgsnetavis.dk/sa-er-det-afgjort-curt-sorensen-er-borgmester-kandidat/ Curt Sørensen – spidskandidat.Nu er det afgjort. 26 dage før den generalforsamling i Socialdemokraternes Fællesledelse, der formelt skal afgøre, hvem der skal stå øverst på partiets kandidatliste ved kommunalvalget i november næste år, er kandidaten klar. Borgmesterkandidat bliver den nuværende borgmester Curt Sørensen. For i går, 1. april – nej, det er ingen aprilsnar ? var sidste chance for at opstille andre kandidater.I Svendborg er der to socialdemokratiske partiforeninger, Svendborg Partiforening og Svendborg Omegns Socialdemokrater. Begge har holdt generalforsamling. Og begge har indstillet Curt Sørensen til pladsen øverst på den socialdemokratiske kandidatliste. Det vil sige som borgmester-kandidat.DET BLIVER EN KÅRINGSelve beslutningen skal imidlertid først træffes på generalforsamlingen i de to partiforeningers fællesforum, den socialdemokratiske fællesledelse, den 26. april. Men den dag bliver der tale om kåring. For der er ingen modkandidat, fremgår det af en pressemeddelelse, som den socialdemokratiske fællesledelses formand, Bjarne Elnegaard, udsendte mandag aften. Den lyder sådan?Curt Sørensen er socialdemokraternes spidskandidat ved kommunalvalget i 2013.De 2 socialdemokratiske partiforeninger i Svendborg kommune har på deres generalforsamlinger indstillet Curt Sørensen som spidskandidat i 2013.Der har samtidig været mulighed for, jævnfør vedtægterne, at medlemmer kunne opstille en anden kandidat, hvis man kom med 25 stillere. Tidsfristen for dette udløb den 1. april og der er ikke indkommet andre emner.På fællesledelsens generalforsamling den 26. april vil der være officiel indstilling/opstilling af spidskandidaten.?KUP-LIGNENDE SEJRDet bliver dermed anden gang, Curt Sørensen er borgmesterkandidat for Socialdemokraterne. Han blev borgmester den 1. januar 2010 som et resultat af kommunalvalget i november 2009, hvor de røde partier – Socialdemokratiet, SF, Tværsocialisterne og Enhedslisten – fik 15 ud af byrådets 29 pladser.Curt Sørensen kom ind i byrådet 1. januar 2006 ? det første byråd efter kommunesammenlægningen med Gudme og Egebjerg. Det valg vandt de borgerlige, og Svendborg fik sin første Venstre-borgmester nogensinde.Ved kommunalvalget kom Curt Sørensen ind på det yderste socialdemokratiske mandat. Kun 195 personlige stemmer fik han. Det var første gang, han opstillede.Midt i valgperioden rottede den socialdemokratiske byrådsgruppe sig sammen mod den hidtidige spidskandidat, Flemming Madsen, som ikke havde formået at genvinde magten til Socialdemokraterne. Ved et kuplignende initiativ? efter sigende iscenesat af ikke mindst det tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem Grete Schødts – blev Curt Sørensen gjort til spidskandidat. Ved kommunalvalget november 2009 fik han 2.444 personlige stemmer ? kun en smule flere, end Flemming Madsen havde fået ved det foregående valg.Siden er Curt Sørensens popularitet raslet ned. Det samme er Socialdemokratiets. Ved en måling, foretaget af Gallup for Fyns Amts Avis i december sidste år, var der kun 15 procent af de adspurgte, der erklærede sig tilfredse med Curt Sørensen som borgmester.Og Socialdemokratiet røg ved samme måling ned på en vælgertilslutning på 21 procent ? mod 30,5 ved valget november 2009.Kritiske socialdemokrater har forsøgt at finde en modkandidat til Curt Sørensen til posten som spidskandidat. Men det er ikke lykkedes. Efter hvad Svendborgs NetAvis fordi de mulige kandidat-emner frygter, at partiet ved næste kommunalvalg lider et stort nederlag. Derfor vil de lade Curt Sørensen tage det forventede valgnederlag på sin kappe. Og så vil de forsge på at blive spidskandidat ved valget fire år senere ? i november 2017. Frede Jakobsen Svendborgs NetAvisSvendborgs NetAvis | Svendborgs NetAvis Mon, 02 Apr 2012 19:17:04 +0100 http://thomasfrederiksen.urbanblog.dk/2012/03/31/de-90-mandaters-retorik/ Man foregøgler vælgerne ét, men gør noget andet. At politikere søger magten er helt naturligt. Hos Socialdemokratiet har man historik for at søge og besidde regeringsmagten. At besidde regeringsmagten i mindretalsregeringer kræver kompromisets kunst. Faren opstår, når man ønsker magten for magtens skyld. Når man søger den rigtige mening for at opnå magten frem for omvendt. I en socialdemokratisk kontekst er ” at tælle til 90″ blevet gentaget uge efter uge siden valget. I udgangspunktet har de ret. Intet kan gennemføres uden 90 mandater. To elementer gør sig dog gældende: 1) Hvis en regering ikke føler, at den kan gennemføre tilstrækkeligt meget af sin politik, behøver den ikke at blive siddende. 2) Ingen socialdemokrater talte før valget om de 90 nødvendige mandater. Disse basale grundvilkår er på hver sin måde håndteret problematisk og handler begge om fortielser. Det første forties, fordi det ikke er aktuelt for Socialdemokraterne. De politiske sejre handler ikke om at få gennemført sin politik. I egen overbevisning har de vundet, thi det er dem, der nu sidder i ministerbilerne. Samme fejlkonklusion gjorde De Konservative sig skyldige i fra 2001 til 2011 og betaler nu prisen. I forhold til fortielsen af de 90 mandaters nødvendighed handlede det om at sælge et rent rødt flertal, som på ingen måde var muligt. På ét punkt valgte Socialdemokraterne dog en mere virkelighedsorienteret retorik. I forbindelse med forringelsen af efterlønnen. Her formåede man at gøre det helt klart, at kun med et rent rødt flertal ville efterlønnen bestå i sin daværende form. De Radikale havde som bekendt indgået et forlig med VKO. På andre områder stod det også klart, at De Radikale ikke ville være med, eksempelvis millionærskatten. Alligevel valgte man ikke de 90 mandaters retorik, men fremlagde forslaget som ” hvis vi får en socialdemokratisk ledet regering, er det sikkert, millionærskatten kommer”! Det gjorde den så ikke, og når det skal forklares, så er vi tilbage ved de 90 mandaters retorik. Med til historien hører også underfinansieringen af ” Fair Løsning” med minimum 22 mia.som erkendt af Bjarne Corydon ( S) efter valget, men benægtet hårdnakket før valget. Grundlæggende skal den manglende ærlighed i forhold til de faktiske økonomiske og parlamentariske forhold ses som et middel mod magten, ikke som et ønske om at gennemføre sin politik. Hvilket minder om tegneseriefiguren, der for enhver pris ville være kejser i stedet for kejseren. Demokratiet er den mindst ringe styreform, der findes. Muligheden for et demokratisk kup, hvor man foregøgler vælgerne ét, men gør noget andet, er en af svaghederne ved demokratiet, som langt de fleste danskere, inklusiv mig selv bekender sig til. Hvad kan man så gøre ved det? Vi kan ikke lovgive os ud af det. En del af demokratiets dna består i, at man udelukkende står til ansvar over for sine vælgere. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vælgerne ikke har glemt løftebruddene ved næste valg; spørg bare på Sydfyn. Samtidig kræver demokratiet også en vis moral af aktørerne, og når nu moralen tilsyneladende er noget flosset hos S-ledelsen, så kunne andre aktører passende tage kampen op, og dette helst fra egne rækker. Man kunne forestille sig, at de, som (endnu) ikke har gjort politik til en karriere vej og derfor ikke frygter et job i den virkelige verden, ville sige fra over for løftebruddene. I den forbindelse kunne man forestille sig lokale folketingskandidater, som troede på den fremlagte politik, og derfor nu ville nægte at begå løftebrud over for deres vælgere. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Fra de fynske socialdemokratiske kandidater var der fuld opbakning til partilinjen, både ” Fair Løsning” bogstav for bogstav samt retorisk. Ligesom blandt de ” professionelle” socialdemokrater i medierne var der også blandt de lokale kandidater bud efter bankdirektørerne og de ” rige”. Egenhændigt havde de tilsyneladende skabt krisen og måtte nu betale, eksempelvis via millionærskatten og bankskatten. Bolighjælpepakke, billigere offentlig transport, en 12 minutter længere arbejdsdag, betalingsring, og på Sydfyn husker folk den skriftlige garanti på en akutfunktion i Svendborg. Entusiasmen var høj, og man kunne få indtrykket af kandidater, der fremførte den politik, de troede på. Fra dem, som blev valgt, har vi dog intet hørt i den sammenhæng. Medierne har ikke den samme fokus på dem, og derfor har de kunnet putte sig samtidig med, at deres ledere modtog helt retfærdige hug. De gør sig dog skyldig i samme forseelse. Også de har opnået deres position ved at lyve for deres vælgere. Samtidig har de kapitaliseret på de mere etablerede socialdemokraters løftebrud. Eksempelvis på Fyn, hvor Carsten Hansen var en af de helt store stemmeslugere. Hans skriftlige løftebrud tiltrak givet vis flere vælgere til gavn for ham og de mere ukendte kandidater. Sorteper er efterladt hos de sydfynske vælgere, der havde tillid til Socialdemokratiet. Tilbage står billedet af socialdemokratiske kandidater, der for enhver pris ville have et sæde på tinge. Iøjnefaldende har det været, hvordan Socialdemokratiet i eget perspektiv ikke kan tabe. Regeringen er kommet fantastisk fra start. Senest i forbindelse med betalingsringens nedlæggelse, som af Helle Thorning blev solgt som endnu en sejr. Samme retorik bruges af de valgte fynske folketingskandidater, der er stolte over Danmarks nye regering. Lørdag den 25. februar var de lokale folketingskandidater således til stede ved Tarup Center for at briefe lokalbefolkningen om regeringens succes, og i den forbindelse skrev Trine Bramsen (MF for S) på Facebook: ” Her til formiddag kan du møde de lokale socialdemokrater foran Tarup Center. Vi sætter fokus på alle de gode ting, vi allerede har ændret i dansk politik, og som vi er meget stolte over”. Præcis som med Helle Thorning er budskabet, at her går det godt. Faktum er dog, at hvis de mente, hvad de sagde under valgkampen, ja så går det mildest talt mindre godt. Man fortsætter altså den manipulerende tone, og socialdemokratiske vælgere sidder tilbage med sorteper. Jeg er overbevist om, at vælgerne ønsker politikere, der fremlægger deres politik. Tildeles de magten af samme vælgere, bør man forvente, at de holder ord. For vi afholder ikke valg for at fremme Helle Thornings, Carsten Hansens eller øvrige socialdemokratiske kandidaters personlige ambitioner. (Som bragt i Fyens Stiftstidende den. 24.03.2012) thomasfrederiksen Thomas Frederiksen Sat, 31 Mar 2012 14:34:02 +0100 http://ledrakenoir.wordpress.com/2012/03/29/aprilsnar/ ledrakenoir ledrakenoir Thu, 29 Mar 2012 15:13:41 +0100