De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sociale begivenheder http://www.overskrift.dk Mon, 09 Apr 2012 17:01:52 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://heidi-l.dk/?p=6096 For *biiip* i *biiip* hvor jeg synes det er en ulige kamp jeg er ude i. Jeg kæmper og kæmper for at komme ovenpå, at få noget glæde ind i hverdagen, være lidt aktiv, se nogle mennesker og så kaster kroppen mig lige direkte tilbage i hullet igen. Ok, ok, jeg indrømmer, jeg har ikke brugt det skema min psykolog har bedt mig om og måske har jeg været for ivrig, men for filan da også… hvorfor brokker kroppen sig? Måske forsøger jeg bare for meget, som en har skrevet til mig på Facebook flere gange. Men hvis jeg ikke forsøger, er det så ikke også galt? Jeg kan jo for filan ikke bare ligge her og ligge… det har kroppen jo heller ikke godt af…. eller hovedet for den sags skyld. Indrømmet, jeg er virkelig virkelig frustreret, ked af det og seriøst bange. Bange fordi min krop reagerer så voldsomt. Jeg har kun haft 2 korte aftaler her i påskeugen, alligevel er jeg kørt totalt i sænk igen. Ja, jeg var i forvejen plaget af smerter i det åndssvage dumme venstre knæ, men altså… jeg synes selv jeg har taget det stille og roligt og ikke lavet tons af aftaler i påsken. Jeg fik en forskrækkelse der ville noget i torsdags. Jeg skulle bare ud og spise brunch med en veninde, ikke andet. Det skulle bare være stille og roligt, alligevel kørte mig helt i sænk faktisk før jeg var kommet af sted. Jeg kunne simpelthen næsten ikke gå. Jeg var nær aldrig kommet ned ad trappen fra min 1. sals lejlighed og ud til bussen. Det foregik seriøst i slowmotion og jeg gik virkelig som en gammel dame… også fra bussen og ned til den café hvor vi skulle mødes. Ok, der var måske også lige langt nok at gå for mig (ca. 600 meter) når jeg har så dum en krop, men helt ærligt… jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Turen fra caféen og til bussen tog næsten helt død på mig og jeg havde så stærke smerter til sidst, at jeg troede jeg skulle besvime og aldrig komme hjem. To dage med ekstreme smerter i især mine ben, min ryg og min nakke… og så lige de sædvanlige stærke kropssmerter og ekstreme udmattethed. Det kostede den lille brunch tur mig. Og vi var ikke engang sammen i to timer! Jeg var væk hjemme fra i ca. 3. Oveni “straffen” for min brunch tur skulle maven så også lige brokke sig, så jeg har virkelig haft nogle dage i helvede…. og jeg er stadig ikke bare nogenlunde mig selv. Kæmper stadig med smerter, med maven og med udmattethed, men det er ikke så slemt som de første to dage (fredag og lørdag), der nærmest sov jeg hele tiden. Måske skal jeg bare lade være med at kæmpe så meget og så bare være… Hvilket i sig selv er skide svært når man som mig føler omverdenen gerne vil at man gør noget.. bare et eller andet. Jeg kan godt mærke, at bare det at snakke med min mor frustrerer mig og gør jo ikke sagen bedre. Jeg kan mærke jeg skubber flere og flere fra mig, fordi jeg er bange for de stiller krav jeg ikke kan opfylde, fordi jeg er bange for jeg er nødt til at sige nej til mange ting fordi jeg ikke kan. Jeg er usikker, ked af det og seriøst skide bange… og jeg har så svært ved at rumme det…. og jeg er så bange for at sætte ord på… og det skræmmer mig også. For det er absolut ikke sundt for mig at gå rundt med tingene selv. Nu har jeg fået kopieret det skema min psykolog gav mig og har lagt det så jeg kan se det… så er der ingen undskyldninger for ikke at bruge det. Det kunne jo være det kunne hjælpe bare lidt på hovedet så jeg ikke bliver helt så frustreret og ked af det… og måske det kan være med til at jeg ikke bliver kastet ti skridt tilbage hver gang jeg tager to frem, men måske kun 5 skridt. Jeg skal fremad, det ved jeg, at jeg skal. Jeg er vist bare nødt til at indstille mig på, at det bliver ikke i det tempo jeg før har gjort det i… men hvis bare jeg kommer frem er det så ikke ligegyldigt hvornår… eller hvordan? P.s. Beklager det rodede indlæg, mit hoved er også totalt tåget igen i dag, så jeg tænker ikke helt sammenhængende… det her lille indlæg har faktisk taget mig næsten 2 timer at skrive…. Forresten, det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 09 Apr 2012 12:38:07 +0100 http://mojokommunikation.dk/er-du-til-kvinder/ Markedsføring målrettet kvinder: Brug Facebook Er dine kunder kvinder? Er du i tvivl om, hvordan du får kvinders opmærksomhed? Kvinder er vilde med sociale medier som Facebook. Vi bruger meget tid på Facebook. Her lurer vi, hvad veninderne synes godt om, og vi holder øje med, hvad der er hipt … vi har venindesnak uden at gå uden for en dør. Faktisk bruger kvinder ifølge en ny undersøgelse 81 minutter dagligt på Facebook. Mænd bruger i omegnen af en time. Det er nyttig viden, hvis du sælger og markedsfører konsulentydelser og produkter målrettet kvinder. For dig vil det give ekstra god mening at udnytte mulighederne på Facebook. Undersøgelsen er fra Göteborg Universitet, men den er omtalt i BT Så meget tid bruger vi på Facebook. Kvinder bruger sociale medier til at pleje eksisterende venskaber. I en undersøgelse fra Porter Novelli, som hedder  Mænd er fra Foursquare og kvinder er fra Facebook er det vist, at 94 procent af de adspurgte kvinder læser de opdateringer, deres venner skriver. Og 88 procent af kvinderne bruger tid på at kommentere på vennernes opdateringer. Kvinder er effektive til at bringe dit budskab videre på Facebook. Hvis du vinder en kvindes opmærksomhed på Facebook, har du vundet opmærksomheden fra stort set alle hendes veninder også.   Og så vil jeg da afslutningsvist lige gøre opmærksom på, at kvinder tager omkring 80 procent af de indkøbsbeslutninger, der er ude i de danske hjem. Vil du vide mere om markedsføring og PR målrettet kvinder? Kontakt mig for en snak om dine muligheder. Du kan fange mig på telefon 61609585. Monica Jørgensen PR- og kommunikationsrådgivning Mon, 09 Apr 2012 09:17:52 +0100 http://overspring.dk/livsstil/teknologi/spring-ud-2012-danske-webchicks-inviterer-til-bloggernetv%c3%a6rk/ 'Spring Ud 2012' er arrangeret af Danske Webchicks Bloggere sidder som regel foran skærmen og dyrker deres skrivepassion. Det vil Danske Webchicks gøre noget ved, og de inviterer derfor til deres årlige event ‘Spring Ud’ d. 21. april. Danske Webchicks er en non profit side drevet af frivillige danske kvindebloggere. Siden har til formål at samle relevant information om on- og offline events for kvinder der blogger for deres egen fornøjelses skyld. De skriver: “Det er et event, hvor vi inviterer læserne af vores blog, til en dag fuld af inspiration, hvor vi opfordrer dem til at springe ud fra bag skærmen og møde de andre bloggere. Det er et event, hvor der er plads til 30 deltagere.” Til ‘Spring Ud’ har bloggere mulighed for at netværke med andre bloggere, udveksle erfaringer osv. Desuden afholdes der tre oplæg, så de fremmødte får værktøjer og viden med hjem, som de kan bruge på deres egen blog. I løbet af dagen vil du kunne opleve følgende oplæg: Foredragsholder: Nikolaj Astrup Madsen – Emne: At blogge og bruge de sociale medier. Foredragsholder: Karen Klarbæk – Emne: Hvordan går man fra blog til salg? Foredragsholder: Bitten Tordrup – Emne: Bloggen som ny scene for identitetsdannelse Alexandra Balshøj Overspring Sun, 08 Apr 2012 21:21:04 +0100 http://www.ivaerk-tv.dk/google-reality-briller-vil-optimere-dit-liv/ Google har lanceret en video under navnet “Project Glass”. Her er tale om nogle briller, som kan forenkle din hverdag på mange måder. Mere information om Project Glass: I mange måneder har der floreret rygter om, at ... Redaktionen Iværk-TV.dk Sun, 08 Apr 2012 10:46:17 +0100 http://beep.tv2.dk/nyheder/nyt-socialt-netv%C3%A6rk-vokser-med-raketfart Pinterest var med 104 millioner besøg det 3. mest besøgte sociale netværk i USA i marts, kun overhalet af Twitter med 182 millioner besøg og - naturligvis - Facebook med ikke mindre end syv milliarder besøg.Og det er mildest talt imponerende for et socialt netværk, der endnu ikke er åbent for alle, men som kræver at man bliver inviteret eller skriver sig op på siden. Det bliver ikke mindre imponerende af, at Pinterest er den hjemmeside, der hurtigst har opnået mere end ti millioner unikke besøgende om måneden. Disse besøgstal indregner ikke besøg fra mobiltelefoner og tablets.De høje månedlige besøgstal betyder også, at Pinterest har overhalet sværvægtere som LinkedIn og Google+, som har henholdsvis 86 og 61 millioner besøg om måneden.Pinterest går i al sin simpelthed ud på, at folk kan dele billeder af ting, de godt kan lide på en simpel og overskuelig måde - det er lidt som Twitter bare med billeder. Du kan læse vores gennemgang af Pinterest her.Kilde: Mashable jame@tv2.dk TV 2 Beep - gadget nyheder, test og guides Sun, 08 Apr 2012 01:11:03 +0100 http://autismespektrum.wordpress.com/2012/04/07/laereren-i-oret/ Det seneste halve år har vi grublet over hvorvidt vi skulle sende Lennox i specialskole eller søge alm. Folkeskole med støtte. Med opbakning fra ppr besluttede vi os for at søge folkeskole med støtte, i teorien kan det ikke lade sig gøre men i praksis søger man specialskole men noterer at man gerne vil have [...] autismespektrum autismespektrum Sun, 08 Apr 2012 00:34:56 +0100 http://beep.tv2.dk/nyheder/nyt-socialt-netv%C3%A6rk-vokser-med-raketfart Pinterest var med 104 millioner besøg det 3. mest besøgte sociale netværk i USA i marts, kun overhalet af Twitter med 182 millioner besøg og - naturligvis - Facebook med ikke mindre end syv milliarder besøg.Og det er mildest talt imponerende for et socialt netværk, der endnu ikke er åbent for alle, men som kræver at man bliver inviteret eller skriver sig op på siden. Det bliver ikke mindre imponerende af, at Pinterest er den hjemmeside, der hurtigst har opnået mere end ti millioner unikke besøgende om måneden. Disse besøgstal indregner ikke besøg fra mobiltelefoner og tablets.De høje månedlige besøgstal betyder også, at Pinterest har overhalet sværvægtere som LinkedIn og Google+, som har henholdsvis 86 og 61 millioner besøg om måneden.Pinterest går i al sin simpelthed ud på, at folk kan dele billeder af ting, de godt kan lide på en simpel og overskuelig måde - det er lidt som Twitter bare med billeder. Du kan læse vores gennemgang af Pinterest her.Kilde: Mashable jame@tv2.dk TV 2 Beep - gadget nyheder, test og guides Sat, 07 Apr 2012 18:42:37 +0100 http://soren-knudsen.dk/wp1/2012/den-store-talerstol/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=den-store-talerstol Hvis du inviterer 5000 mennesker, hvoraf du i bedste fald personligt kun kender de 100, til et foredrag – kan du så i ramme alvor påstå, at det er et lukket møde, hvor offentligheden ikke har adgang? Nej ? vel.  … Continue reading → Søren Knudsen soren-knudsen.dk Thu, 05 Apr 2012 22:39:56 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Dseneste/~3/kHI8edkpesw/ Ingeniørdrevne virksomheder – med Google, Facebook og Twitter som tidens mest markante eksempler – er blevet væsentlige nyhedsformidlere og i færd med at overtage opgaven fra journalisterne. Ingeniører er mere innovative og bedre til at indsamle, filtrere og distribuere information, og de kan – modsat journalisterne – tjene penge på det. Journalisterne kan kæmpe en næsten umulig kamp for at bevare nyhedsformidlingen eller finde en ny rolle. En nyhed skal i denne sammenhæng forstås som en hændelse; et vulkanudbrud, et afsporet tog, et folkeligt oprør. Og der er stort set altid mennesker til stede, som fortæller om hændelsen. De kan fortælle det til journalister, for eksempel via Tip Ekstra Bladet eller TV2 1234, men de kan også fortælle det til ingeniørerne ved at skrive på Twitter eller Facebook og lægge videoer på YouTube, og det gør stadig flere. Rapporteringen kan også være ubevidst. Når mange mennesker i et bestemt område søger oplysninger om symptomer på influenza, kan Google Influenzatrends regne ud, at en influenzaepedemi er på vej. I gamle dage gik folk til lægen, som så rapporterede om stigende antal influenzatilfælde til sundshedsmyndighederne, som udsendte en pressemeddelelse. Nu går man til Google, før man går til lægen, og ingeniørerne hos Google henter data direkte fra kilden, mens journalisterne sidder og venter på en pressemeddelelse fra sundhedsmyndighederne. En nyhed kan også være en planlagt hændelse som en sportskamp eller en produktlancering. Der er altid journalister til stede, når hændelsen indtræffer, sjældent ingeniører. Det koster journalistiske ressourcer, men journalistens tilstedeværelse er ofte overflødig og bidrager ikke nødvendigvis med noget væsentligt. Journalisterne kan i stigende omfang undværes helt. Ingeniørerne eksperimenterer med computergenererede artikler, og virksomheder som Narrative Science lader computere skrive artikler baseret på struktureret data. Det kan for eksempel være en fodboldkamp; man har data som antallet af mål, frispark og udvisninger. Man hved, hvem der scorede og hvornår. Ud fra disse data om kampen kan en computer på få sekunder skrive et referat af kampen, og man kan tilpasse sprogbrug og stilart en bestemt målgruppe. Teknikken vinder også udbredelse inden for erhvervsjournalistik. Når en virksomhed offentliggør sit regnskab, omsætter computeren de mange tal til en læsevenlig artikel, og da computeren på få sekunder kan sammenligne med tidligere regnskaber, konkurrerende virksomheders regnskaber, branchen som helhed og konjunkturerne, kan den hurtigt afgøre, hvilke tal i regnskabet, der er væsentlige. Journalister bruger ofte deres ressourcer forkert. For eksempel er der her i landet hvert år finanslovsforhandlinger. Statsministeren, Finansministeren og lederne af oppositionspartierne møder op i Finansministeriet og forhandler i dagevis, ofte langt ud på aftenen og weekenden igennem. I Finansministeriets gange spankulerer en snes journalister frem og tilbage klar til at kaste sig over forhandlerne, når de træder ud af forhandlingslokalet. Der bliver brugt temmelig mange journalistiske daglønninger og overarbejdstimer på den øvelse – ikke en eneste ingeniør – og det ville sjældent gøre den store forskel, hvis journalisterne blev hjemme og først tog fat, når statsministeren i en statusmeddelelse på Twitter skrev, at nu var finansloven i hus. Derefter kunne de læse finansloven, forberede interviews og levere den uddybning og perspektivering, som virkelig har værdi. Innovation mod stagnation I stedet for at skrive referater af fodboldkampe og hænge ud i Finansministeriet bruger ingeniørerne tiden på at udvikle deres tjenester. Da Facebook kom til verden i 2004, var det “An online directory” – et katalog over studerende på Harvard University. I de forløbne otte år har Facebook udviklet sig radikalt og er nu noget helt andet – blandt andet musiktjeneste, spillehal og nyhedskanal. Facebook 2004. Ingen kalder i dag Facebook et katalog. Jyllands-Posten, den første danske avis med et websted, åbnede i 1995 under navnet “Internetavisen Jyllands-Posten”, og efter 18 år er der stort set ikke sket noget. Det er stadig en avis på en skærm, og nyhedsformidlingen foregår stort set på samme måde – det gælder alle journalistiske tjenester, ikke bare Jyllands-Posten. Internetavisen Jyllands-Posten 1998. Ingeniørdrevne tjenester udvikler sig meget hurtigt, mens journalistiske nærmest står stille. Forklaringen er den store kulturforskel mellem de to fag. Ingeniører er optaget af det nye – de vil finde nye veje og smartere løsninger. Det er de uddannet til, og det er deres passion. For ingeniører er der mest prestige i at beskæftige sig med det nye, og det er lidt pinligt at nulre med teknologier, der er 10 eller 20 år gamle. For journalister forholder det sig omvendt. Det journalistiske urprodukt, papiravisen, er den mest prestigefulde arbejdsplads. Når man spørger studerende på journalistuddannelserne, hvor de ønsker at arbejde, svarer et flertal avisen, derefter kommer radio og tv og til sidst internet. Jo ældre medieform, desto mere prestige. Man ser lidt nedladende og med skepsis på det nye – det gjaldt radioen, da den kom frem, det gjaldt tv, og det gælder internet. Denne forskel i kulturen betyder, at internet tiltrækker de dygtigste ingeniører, mens de dygtigste journalister søger væk. Kampen om nyheder på nettet står mellem den stærkeste holdopstilling mod den svageste. Ingeniørnyheder ved et tilfælde Ingeniørerne havde ikke planer om nyhedstjenester – de er kommet efterhånden, fordi journalisterne har efterladt et hul ved ikke at udvikle tjenester til nettet men bare kopiere papiravisen. Det første markante forsøg kom fra Google den 11. september 2001 – dagen for terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon i USA. Behovet for information var så stort, at de traditionelle nyhedstjenester som cnn.com brød sammen under presset, og Google, som havde langt større kapacitet, publicerede nyhedsopdateringer på søgemaskinen for at aflaste nyhedstjenesterne og holde den amerikanske befolkning informeret. Det var første skridt til tjenesten Google News, som ikke har egne nyheder men indsamler – eller aggregerer – fra mange kilder. Journalister har lige siden ytret utilfredshed med tjenesten og lignende tjenester, men de har aldrig udviklet noget tilsvarende eller bedre. I stedet mener de, at Google skal betale dem, og i Tyskland har forbundsregeringen bebudet et lovforslag, Leistungsschutzrecht, der pålægger ingeniørerne afgifter til journalisterne. Det er næppe en farbar vej og et meget klart signal om, at ingeniørerne har vundet. Journalisterne tror, at ingeniørernes nyhedstjenester er afhængige af journalisternes arbejde, men det er ikke tilfældet. Ingeniørernes tjenester er baseret på data – masser af data – ikke journalistik. Ingeniører kan tjene penge på nyheder Ingeniørerne formår at tjene penge på deres tjenester, hvad der ikke går så godt for journalisterne. Ingeniørerne har vist sig langt dygtigere til at udvikle effektive annoncesystemer, der udvælger annoncer baseret på data om læseren og sidens indhold. Journalisternes ineffektive annoncesystemer er baseret på gamle traditioner fra aviserne, hvor samme annonce vises for alle og ikke har nogen forbindelse med indholdet. Mens ingeniørerne udvikler og effektiviserer annoncesystemerne hele tiden, forlader journalisterne sig på en gammelkendt og ikke særlig effektiv model, der er overført uændret fra avisen og baseret på en dyd om at holde redaktion og annonceafdeling skarpt adskildt. Ingeniørerne har udviklet gode nyhedstjenester med en sund forretningsmodel på halvdelen af den tid, journalisterne har haft til samme opgave uden at komme nogen vejne. Customization afløser den redaktionelle udvælgelse Da Apple i 2010 introducerede iPad glædede Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, sig over den nye dims og udtalte, at “Det er et gennembrud for en ny, attraktiv måde at vise aviser på” og “det bliver en blanding mellem den trykte avis og så indholdet på nettet”: Lisbeth Knudsen: “Berlingske på iPad til sommer”. Det viste sig, at kun meget få ønsker at se aviser på en ny måde, men der skulle gå et år, før erkendelsens time oprindede: Tavlernes indtog erstatter ikke avisen skrev Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus. I mellemtiden har ingeniørerne forfinet dataindsamlingen – især data om, hvem vi er og hvad vi interesserer os for. Disse data benyttes til at udvikle stadig mere personlige tjenester – customization – med fokus på den enkeltes interesser. Denne tilgang ligger meget langt fra den journalistiske, hvor redaktørens rolle er at prioritere nyhederne for os og servere et standardiseret produkt – en model, de ville videreføre på iPad. Det standardiserede produkt er et levn fra industrialderen, og stort set alle brancher har i de senere år bevæget sig mod individuelle, unikke produkter. Nyhedsformidling på nettet, iPad og telefoner er som skabt til denne individualisering, og den er kommet fra ingeniører, ikke journalister, hvoraf mange stadig mener, at den redaktionelle prioritering er bedre. De er begyndt at eksperimentere med individualisering, men de har langt fra de mængder data, som Google og Facebook råder over, og de har ingen erfaring med at bruge disse data. Det bliver meget svært at indhente ti års efterslæb. Den nye rollefordeling Journalisterne må efter snart 20 års løb på stedet og en meget innovativ konkurrence erkende, at de ikke tegner fremtidens nyhedsbillede. De har kun én mulighed for at komme tilbage i kampen: Ansæt ingeniørerne og giv dem ansvaret og pengene til at udvikle nyhedsformidling – de vil gøre det under alle omstændigheder, men de kan gøre det for medierne, hvis de får lov. Det sker dog næppe. Journalisterne har ikke meget tilovers for ingeniørerne, som de holder i afsidesliggende it-afdelinger og kun lukker ud, når en journalist skal have skiftet batteri i sin trådløse mus. Ingeniørerne sidder ikke med ved bordet, når fremtiden planlægges i mediehusene. Der går formodentlig nogen tid, før journalisterne erkender deres nederlag og indretter sig på, at de har mistet et vigtigt domæne. Det bliver et hårdt slag for deres selvforståelse, men det kan vise sig at være en fordel. Den evige jagt for at være først med det sidste, giver ikke god journalistik, og kræfterne bør i stedet bruges på at skabe perspektiv og overblik. Når journalister ikke længere er de første, kan de fokusere på at være de bedste. Foto: LaMenta3 . Dette indlæg er fra dSeneste.dk. Write a quick comment Søren Storm Hansen dSeneste på nettet Thu, 05 Apr 2012 20:11:16 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Dseneste/~3/kHI8edkpesw/ Ingeniørdrevne virksomheder – med Google, Facebook og Twitter som tidens mest markante eksempler – er blevet væsentlige nyhedsformidlere og i færd med at overtage opgaven fra journalisterne. Ingeniører er mere innovative og bedre til at indsamle, filtrere og distribuere information, og de kan – modsat journalisterne – tjene penge på det. Journalisterne kan kæmpe en næsten umulig kamp for at bevare nyhedsformidlingen eller finde en ny rolle. En nyhed skal i denne sammenhæng forstås som en hændelse; et vulkanudbrud, et afsporet tog, et folkeligt oprør. Og der er stort set altid mennesker til stede, som fortæller om hændelsen. De kan fortælle det til journalister, for eksempel via Tip Ekstra Bladet eller TV2 1234, men de kan også fortælle det til ingeniørerne ved at skrive på Twitter eller Facebook og lægge videoer på YouTube, og det gør stadig flere. Rapporteringen kan også være ubevidst. Når mange mennesker i et bestemt område søger oplysninger om symptomer på influenza, kan Google Influenzatrends regne ud, at en influenzaepedemi er på vej. I gamle dage gik folk til lægen, som så rapporterede om stigende antal influenzatilfælde til sundhedsmyndighederne, som udsendte en pressemeddelelse. Nu går man til Google, før man går til lægen, og ingeniørerne hos Google henter data direkte fra kilden, mens journalisterne sidder og venter på en pressemeddelelse fra sundhedsmyndighederne. En nyhed kan også være en planlagt hændelse som en sportskamp eller en produktlancering. Der er altid journalister til stede, når hændelsen indtræffer, sjældent ingeniører. Det koster journalistiske ressourcer, men journalistens tilstedeværelse er ofte overflødig og bidrager ikke nødvendigvis med noget væsentligt. Journalisterne kan i stigende omfang undværes helt. Ingeniørerne eksperimenterer med computergenererede artikler, og virksomheder som Narrative Science lader computere skrive artikler baseret på struktureret data. Det kan for eksempel være en fodboldkamp; man har data som antallet af mål, frispark og udvisninger. Man ved, hvem der scorede og hvornår. Ud fra disse data om kampen kan en computer på få sekunder skrive et referat af kampen, og man kan tilpasse sprogbrug og stilart en bestemt målgruppe. Teknikken vinder også udbredelse inden for erhvervsjournalistik. Når en virksomhed offentliggør sit regnskab, omsætter computeren de mange tal til en læsevenlig artikel, og da computeren på få sekunder kan sammenligne med tidligere regnskaber, konkurrerende virksomheders regnskaber, branchen som helhed og konjunkturerne, kan den hurtigt afgøre, hvilke tal i regnskabet, der er væsentlige. Journalister bruger ofte deres ressourcer forkert. For eksempel er der her i landet hvert år finanslovsforhandlinger. Statsministeren, Finansministeren og lederne af oppositionspartierne møder op i Finansministeriet og forhandler i dagevis, ofte langt ud på aftenen og weekenden igennem. I Finansministeriets gange spankulerer en snes journalister frem og tilbage klar til at kaste sig over forhandlerne, når de træder ud af forhandlingslokalet. Der bliver brugt temmelig mange journalistiske daglønninger og overarbejdstimer på den øvelse – ikke en eneste ingeniør – og det ville sjældent gøre den store forskel, hvis journalisterne blev hjemme og først tog fat, når statsministeren i en statusmeddelelse på Twitter skrev, at nu var finansloven i hus. Derefter kunne de læse finansloven, forberede interviews og levere den uddybning og perspektivering, som virkelig har værdi. Innovation mod stagnation I stedet for at skrive referater af fodboldkampe og hænge ud i Finansministeriet bruger ingeniørerne tiden på at udvikle deres tjenester. Da Facebook kom til verden i 2004, var det “An online directory” – et katalog over studerende på Harvard University. I de forløbne otte år har Facebook udviklet sig radikalt og er nu noget helt andet – blandt andet musiktjeneste, spillehal og nyhedskanal. Facebook 2004. Ingen kalder i dag Facebook et katalog. Jyllands-Posten, den første danske avis med et websted, åbnede i 1995 under navnet “Internetavisen Jyllands-Posten”, og efter 18 år er der stort set ikke sket noget. Det er stadig en avis på en skærm, og nyhedsformidlingen foregår stort set på samme måde – det gælder alle journalistiske tjenester, ikke bare Jyllands-Posten. Internetavisen Jyllands-Posten 1998. Ingeniørdrevne tjenester udvikler sig meget hurtigt, mens journalistiske nærmest står stille. Forklaringen er den store kulturforskel mellem de to fag. Ingeniører er optaget af det nye – de vil finde nye veje og smartere løsninger. Det er de uddannet til, og det er deres passion. For ingeniører er der mest prestige i at beskæftige sig med det nye, og det er lidt pinligt at nulre med teknologier, der er 10 eller 20 år gamle. For journalister forholder det sig omvendt. Det journalistiske urprodukt, papiravisen, er den mest prestigefulde arbejdsplads. Når man spørger studerende på journalistuddannelserne, hvor de ønsker at arbejde, svarer et flertal avisen, derefter kommer radio og tv og til sidst internet. Jo ældre medieform, desto mere prestige. Man ser lidt nedladende og med skepsis på det nye – det gjaldt radioen, da den kom frem, det gjaldt tv, og det gælder internet. Denne forskel i kulturen betyder, at internet tiltrækker de dygtigste ingeniører, mens de dygtigste journalister søger væk. Kampen om nyheder på nettet står mellem den stærkeste holdopstilling mod den svageste. Ingeniørnyheder ved et tilfælde Ingeniørerne havde ikke planer om nyhedstjenester – de er kommet efterhånden, fordi journalisterne har efterladt et hul ved ikke at udvikle tjenester til nettet men bare kopiere papiravisen. Det første markante forsøg kom fra Google den 11. september 2001 – dagen for terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon i USA. Behovet for information var så stort, at de traditionelle nyhedstjenester som cnn.com brød sammen under presset, og Google, som havde langt større kapacitet, publicerede nyhedsopdateringer på søgemaskinen for at aflaste nyhedstjenesterne og holde den amerikanske befolkning informeret. Det var første skridt til tjenesten Google News, som ikke har egne nyheder men indsamler – eller aggregerer – fra mange kilder. Journalister har lige siden ytret utilfredshed med tjenesten og lignende tjenester, men de har aldrig udviklet noget tilsvarende eller bedre. I stedet mener de, at Google skal betale dem, og i Tyskland har forbundsregeringen bebudet et lovforslag, Leistungsschutzrecht, der pålægger ingeniørerne afgifter til journalisterne. Det er næppe en farbar vej og et meget klart signal om, at ingeniørerne har vundet. Journalisterne tror, at ingeniørernes nyhedstjenester er afhængige af journalisternes arbejde, men det er ikke tilfældet. Ingeniørernes tjenester er baseret på data – masser af data – ikke journalistik. Ingeniører kan tjene penge på nyheder Ingeniørerne formår at tjene penge på deres tjenester, hvad der ikke går så godt for journalisterne. Ingeniørerne har vist sig langt dygtigere til at udvikle effektive annoncesystemer, der udvælger annoncer baseret på data om læseren og sidens indhold. Journalisternes ineffektive annoncesystemer er baseret på gamle traditioner fra aviserne, hvor samme annonce vises for alle og ikke har nogen forbindelse med indholdet. Mens ingeniørerne udvikler og effektiviserer annoncesystemerne hele tiden, forlader journalisterne sig på en gammelkendt og ikke særlig effektiv model, der er overført uændret fra avisen og baseret på en dyd om at holde redaktion og annonceafdeling skarpt adskildt. Ingeniørerne har udviklet gode nyhedstjenester med en sund forretningsmodel på halvdelen af den tid, journalisterne har haft til samme opgave uden at komme nogen vejne. Customization afløser den redaktionelle udvælgelse Da Apple i 2010 introducerede iPad glædede Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, sig over den nye dims og udtalte, at “Det er et gennembrud for en ny, attraktiv måde at vise aviser på” og “det bliver en blanding mellem den trykte avis og så indholdet på nettet”: Lisbeth Knudsen: “Berlingske på iPad til sommer”. Det viste sig, at kun meget få ønsker at se aviser på en ny måde, men der skulle gå et år, før erkendelsens time oprindede: Tavlernes indtog erstatter ikke avisen skrev Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus. I mellemtiden har ingeniørerne forfinet dataindsamlingen – især data om, hvem vi er og hvad vi interesserer os for. Disse data benyttes til at udvikle stadig mere personlige tjenester – customization – med fokus på den enkeltes interesser. Denne tilgang ligger meget langt fra den journalistiske, hvor redaktørens rolle er at prioritere nyhederne for os og servere et standardiseret produkt – en model, de ville videreføre på iPad. Det standardiserede produkt er et levn fra industrialderen, og stort set alle brancher har i de senere år bevæget sig mod individuelle, unikke produkter. Nyhedsformidling på nettet, iPad og telefoner er som skabt til denne individualisering, og den er kommet fra ingeniører, ikke journalister, hvoraf mange stadig mener, at den redaktionelle prioritering er bedre. De er begyndt at eksperimentere med individualisering, men de har langt fra de mængder data, som Google og Facebook råder over, og de har ingen erfaring med at bruge disse data. Det bliver meget svært at indhente ti års efterslæb. Den nye rollefordeling Journalisterne må efter snart 20 års løb på stedet og en meget innovativ konkurrence erkende, at de ikke tegner fremtidens nyhedsbillede. De har kun én mulighed for at komme tilbage i kampen: Ansæt ingeniørerne og giv dem ansvaret og pengene til at udvikle nyhedsformidling – de vil gøre det under alle omstændigheder, men de kan gøre det for medierne, hvis de får lov. Det sker dog næppe. Journalisterne har ikke meget tilovers for ingeniørerne, som de holder i afsidesliggende it-afdelinger og kun lukker ud, når en journalist skal have skiftet batteri i sin trådløse mus. Ingeniørerne sidder ikke med ved bordet, når fremtiden planlægges i mediehusene. Der går formodentlig nogen tid, før journalisterne erkender deres nederlag og indretter sig på, at de har mistet et vigtigt domæne. Det bliver et hårdt slag for deres selvforståelse, men det kan vise sig at være en fordel. Den evige jagt for at være først med det sidste giver ikke god journalistik, og kræfterne bør i stedet bruges på at skabe perspektiv og overblik. Når journalister ikke længere er de første, kan de fokusere på at være de bedste. Foto: LaMenta3 . Dette indlæg er fra dSeneste.dk. Write a quick comment Søren Storm Hansen dSeneste på nettet Thu, 05 Apr 2012 20:11:16 +0100 http://www.ivaerk-tv.dk/er-det-fremtidens-musikvideo-format/ Mode-webshoppen Ssense står bag den første musikvideo, som giver dig mulighed for at købe det tøj, som florerer i videoen direkte online. Mere information om musikvideoen: Ssense har lanceret denne musikvideo med rapperen Iggy Azalea og hiphop-duoen ... Redaktionen Iværk-TV.dk Thu, 05 Apr 2012 14:38:31 +0100 http://medier.prngo.dk/2012/04/trends-laes-og-deltag/ Interesserer du dig for sociale medier, ny teknologi og hvordan det anvendes globalt, fx. i forbindelse med citizen journalism og aktivisme, kommer her et par aktuelle links til læseværdige artikler og interessante begivenheder: Global Voices afholder den 2.-3. juli 2o12 deres ‘årsmøde’ i Nairobi – Global Voices Summit – for ‘bloggers, activists and technologists for public discussions and workshops about the rise of online citizen media movements worldwide’. Se mere her. En af personerne bag Global Voices, Ethan Zuckermann, fortæller her i artiklen “Media Is More Than Business” om betydningen af at have en platform for nyheder fra steder på kloden, hvor medierne generelt møder modstand. Ethan fortæller bl.a. om hvor han henter sine nyheder, om det interessante i at følge nyhedsstrømme fra verdener, der ellers ikke er tilgængelige pga. sprog, og så taler han om ‘bridge persons’ – personer, der via sociale medier (ofte blogs) kan guide dig ind i nye kulturer og nyhedsstrømme. I samme magazin blev også Srdja Popovic interviewet. Srjda er kendt fra den serbiske modstandsbevægelse, og er i dag konsulent for lignende initiativer verden rundt. Han har altid interessante vinkler, og gør sig her tanker om aktivisme, mobilisering og medier. Til sidst, torsdag den 12. april, er DANIDA vært for en konference om Informations- og Kommunikationsteknologi syd for Sahara. Læs mere her.     Pernille Bærendtsen Nye medier, aktivisme & Afrika Thu, 05 Apr 2012 08:41:18 +0100 http://henningjust.wordpress.com/2012/04/04/tomhed/ Tumblr er et farligt sted at begive sig ud, men “Screenshots of Despair” minder mig om ideen om at være på flere sociale netværk end man har venner. Arkiveret under:Kommunikation Tagged: sociale netværk, tumblr Henning Michael Møller Just Hennings blog Wed, 04 Apr 2012 19:45:32 +0100 http://marketingdebat.dk/havetraktor-til-chokpris-hjemsoger-de-danske-webbutikker/ En grotesk afgørelse i Forbrugerankenævnet har skabt forkert præcedens og panik i branchen, mener webshop-ejer. See the original article here: Havetraktor til chokpris hjemsøger de danske webbutikker admin Marketingdebat Wed, 04 Apr 2012 15:24:00 +0100 http://marketingdebat.dk/her-er-intels-naeste-processor-generation/ Intels nye Ivy Bridge-processor til desktop-computere kommer i den sidste april-uge. Her er, hvad du kan forvente. Read the original post: Her er Intels næste processor-generation admin Marketingdebat Wed, 04 Apr 2012 10:22:00 +0100 http://www.xplay.dk/konkurrencer/film-konkurrencer/biografbilletter/vind-biografbilletter-til-iron-sky/ Filmen Iron Sky er en science fiction-komedie om nazister fra månen. Da Anden Verdenskrig slutter i 1945, lykkedes det en flok nazister at slippe helskindet fra Tyskland, og flygte til Månen, hvor de bygger en base. Her oplærer de deres børn i nazistiske ideologier og opruster til den dag, de igen vil forsøge at overtage verdensherredømmet. Lasse Xplay.dk Wed, 04 Apr 2012 10:19:39 +0100 http://www.xplay.dk/konkurrencer/film-konkurrencer/biografbilletter/vind-biografbilletter-til-iron-sky/ Filmen Iron Sky er en science fiction-komedie om nazister fra månen. Da Anden Verdenskrig slutter i 1945, lykkedes det en flok nazister at slippe helskindet fra Tyskland, og flygte til Månen, hvor de bygger en base. Her oplærer de deres børn i nazistiske ideologier og opruster til den dag, de igen vil forsøge at overtage verdensherredømmet. Lasse Xplay.dk Wed, 04 Apr 2012 10:19:39 +0100 http://www.xplay.dk/konkurrencer/film-konkurrencer/biografbilletter/vind-biografbilletter-til-iron-sky/ Filmen Iron Sky er en science fiction-komedie om nazister fra månen. Da Anden Verdenskrig slutter i 1945, lykkedes det en flok nazister at slippe helskindet fra Tyskland, og flygte til Månen, hvor de bygger en base. Her oplærer de deres børn i nazistiske ideologier og opruster til den dag, de igen vil forsøge at overtage verdensherredømmet. Lasse Xplay.dk Wed, 04 Apr 2012 10:19:39 +0100 http://gadgetzonen.dk/2012/04/instagram-klar-til-android/ Den længe ventede Android-verison af Instagram er nu frigivet. Den populære foto-app kræver Android 2.2 eller nyere og understøttelse af OpenGL ES 2, samt naturligvis at enheden har et kamera. App’en har de samme funktioner som til iOS, dvs. deling via Facebook, Twitter, Tumblr, og Foursquare (Flickr tilføjes snart) samt et væld af filtre og rammer, [...] Redaktionen GadgetZonen Wed, 04 Apr 2012 10:19:36 +0100 http://gadgetzonen.dk/2012/04/instagram-klar-til-android/ Den længe ventede Android-verison af Instagram er nu frigivet. Den populære foto-app kræver Android 2.2 eller nyere og understøttelse af OpenGL ES 2, samt naturligvis at enheden har et kamera. App’en har de samme funktioner som til iOS, dvs. deling via Facebook, Twitter, Tumblr, og Foursquare (Flickr tilføjes snart) samt et væld af filtre og rammer, [...] Redaktionen GadgetZonen Wed, 04 Apr 2012 10:19:36 +0100 http://marketingdebat.dk/nu-vil-pastebin-rydde-op/ Internet-platformen Pastebin er kendt som talerør for Anonymous og andre hackere. View original post here: Nu vil Pastebin rydde op admin Marketingdebat Wed, 04 Apr 2012 07:07:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/ContMarkDK/~3/WyhTn6-8cws/ I fredags rullede Facebook Timeline for pages ud på samtlige sider. Det nye design på alle kommercielle sider betyder i korte træk, at du mister nogle muligheder for selv at styre indholdet på din Facebook side. I stedet bliver alle tidligere opdatering gjort synlige og den gode historie kommer i fokus. Under research til et blogindlæg om Facebook på Trustpilot?s blog gik det op for mig, at Facebook er i gang med at understøtte hele content marketing bølgen. Det nye Facebook Timeline for pages, som allerede er beskrevet grundigt mange andre steder på nettet, gør det sværere for virksomheder at basere tilstedeværelsen på Facebook på kommercielle budskaber. I stedet er den gode historie i fokus. Den kan endda skabe grundlaget for fremtidig annoncering på verdens største sociale netværk. Facebook tillader ikke kommercielt indhold Danmark er blandt de lande i verden hvor Facebook er mest udbredt. Hvis vi ekskluderer Færøerne, Grønland og Søens Folk var der per Februar 2012 over 2,8 millioner Facebook brugere i Danmark. Så i runde tal er halvdelen af danskerne på Facebook, og kvaliteten af indholdet som danske virksomheder deler på Facebook er også støt stigende. Men med det nye timeline design skal marketingfolket i endnu højere grad skrue ned for versalerne og selvpromoveringen. Måske har du set filmen The Social Network, der fortæller om Facebook?s opstart? I filmen bliver stifter og CEO Mark Zuckerberg skildret som hader af al reklame på Facebook. Virkelighedens verden er noget mere nuanceret, men Facebook har tidligere reageret, når brugen af sitet er blevet for kommercielt, og det nye Facebook Timeline er ingen undtagelse. Har du en Facebook side har du nu ikke længere mulighed for at opsætte en landing page, og de nye cover photos på Facebook siderne inkluderer stramme regler for virksomheder, der eksempelvis ikke må bruge pladsen til at fortælle om tilbud eller placere et Call-to-action. Fortæl din virksomheds historie på Facebook I stedet kommer din virksomheds historie i fokus. Timelinen fokuserer på din virksomheds historik, som du selv kan påvirke ved blandt andet at tilføje milepæle og fremhæve gamle nyheder. Du har ? i bedste Pinterest-stil ? også mulighed for at ?pinne? en vigtig historie i op til en uge, så det springer mere i øjnene når fans besøger din side. Og historier er netop nøgleordet her. Tidligere aktiviteter på din page bliver fremhævet, og brugere kan lynhurtigt scrolle ned og læse tidligere nyheder og posts fra fans. Hyppige og relevante opdateringer med fængende billeder eller video er med til at gøre oplevelsen mere spændende og gemme de mindre heldige oplevelser længere ned på siden. Agnes Cupcakes er et godt eksempel ? de mange indlæg fra deres PR-katastrofe i december er stadig kun et klik væk, når du kommer ind på siden, men du skal scrolle langt ned for at finde dem. Annoncer bliver til historier ?Ads should be better?. Så kontant er budskabet, hvis du klikker frem for at få mere information om annonceringsmulighederne. Facebook er fortalere for målrettet reklame frem for broadcasting, hvilket kommer til udtryk i deres ?sponsored stories? format. Hvis du eksempelvis får en ny fan på din side, kan du betale for at få vist den aktivitet blandt denne fans venner, hvilket giver annoncen et personligt pift. Ved at introducere timeline til sider og gør det sværere at lave traditionel reklame på Facebook, fremhæver verdens største sociale netværk den gode historie. Det store plus er, at marketingfolket ikke har glemt kreativiten med Facebook page. De tilpasser sig de nye vilkår og laver fedt indhold. Se eksempelvis Spotify?s side, der skildrer musikhistorien 1000 år tilbage, eller New York Times, der meget detaljeret fortæller om deres indflydelse siden 1851. Har du set virksomheder, der bringer Facebook Timeline til nye højder? Drop et link i kommentaren. Joakim Ditlev Content Marketing Wed, 04 Apr 2012 01:17:52 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/ContMarkDK/~3/WyhTn6-8cws/ I fredags rullede Facebook Timeline for pages ud på samtlige sider. Det nye design på alle kommercielle sider betyder i korte træk, at du mister nogle muligheder for selv at styre indholdet på din Facebook side. I stedet bliver alle tidligere opdatering gjort synlige og den gode historie kommer i fokus. Under research til et blogindlæg om Facebook på Trustpilot?s blog gik det op for mig, at Facebook er i gang med at understøtte hele content marketing bølgen. Det nye Facebook Timeline for pages, som allerede er beskrevet grundigt mange andre steder på nettet, gør det sværere for virksomheder at basere tilstedeværelsen på Facebook på kommercielle budskaber. I stedet er den gode historie i fokus. Den kan endda skabe grundlaget for fremtidig annoncering på verdens største sociale netværk. Facebook tillader ikke kommercielt indhold Danmark er blandt de lande i verden hvor Facebook er mest udbredt. Hvis vi ekskluderer Færøerne, Grønland og Søens Folk var der per Februar 2012 over 2,8 millioner Facebook brugere i Danmark. Så i runde tal er halvdelen af danskerne på Facebook, og kvaliteten af indholdet som danske virksomheder deler på Facebook er også støt stigende. Men med det nye timeline design skal marketingfolket i endnu højere grad skrue ned for versalerne og selvpromoveringen. Måske har du set filmen The Social Network, der fortæller om Facebook?s opstart? I filmen bliver stifter og CEO Mark Zuckerberg skildret som hader af al reklame på Facebook. Virkelighedens verden er noget mere nuanceret, men Facebook har tidligere reageret, når brugen af sitet er blevet for kommercielt, og det nye Facebook Timeline er ingen undtagelse. Har du en Facebook side har du nu ikke længere mulighed for at opsætte en landing page, og de nye cover photos på Facebook siderne inkluderer stramme regler for virksomheder, der eksempelvis ikke må bruge pladsen til at fortælle om tilbud eller placere et Call-to-action. Fortæl din virksomheds historie på Facebook I stedet kommer din virksomheds historie i fokus. Timelinen fokuserer på din virksomheds historik, som du selv kan påvirke ved blandt andet at tilføje milepæle og fremhæve gamle nyheder. Du har ? i bedste Pinterest-stil ? også mulighed for at ?pinne? en vigtig historie i op til en uge, så det springer mere i øjnene når fans besøger din side. Og historier er netop nøgleordet her. Tidligere aktiviteter på din page bliver fremhævet, og brugere kan lynhurtigt scrolle ned og læse tidligere nyheder og posts fra fans. Hyppige og relevante opdateringer med fængende billeder eller video er med til at gøre oplevelsen mere spændende og gemme de mindre heldige oplevelser længere ned på siden. Agnes Cupcakes er et godt eksempel ? de mange indlæg fra deres PR-katastrofe i december er stadig kun et klik væk, når du kommer ind på siden, men du skal scrolle langt ned for at finde dem. Annoncer bliver til historier ?Ads should be better?. Så kontant er budskabet, hvis du klikker frem for at få mere information om annonceringsmulighederne. Facebook er fortalere for målrettet reklame frem for broadcasting, hvilket kommer til udtryk i deres ?sponsored stories? format. Hvis du eksempelvis får en ny fan på din side, kan du betale for at få vist den aktivitet blandt denne fans venner, hvilket giver annoncen et personligt pift. Ved at introducere timeline til sider og gør det sværere at lave traditionel reklame på Facebook, fremhæver verdens største sociale netværk den gode historie. Det store plus er, at marketingfolket ikke har glemt kreativiten med Facebook page. De tilpasser sig de nye vilkår og laver fedt indhold. Se eksempelvis Spotify?s side, der skildrer musikhistorien 1000 år tilbage, eller New York Times, der meget detaljeret fortæller om deres indflydelse siden 1851. Har du set virksomheder, der bringer Facebook Timeline til nye højder? Drop et link i kommentaren. Joakim Ditlev Content Marketing Wed, 04 Apr 2012 01:17:52 +0100 http://soren-knudsen.dk/wp1/2012/ikke-godt-nok/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=ikke-godt-nok De fleste medier i Danmark er på Facebook. De fleste før noget, men det er desværre de færreste, der ved de gør og ikke mindst hvorfor de gør det. Ved månedsskiftet gik Facebook over til et radikalt anderledes design på … Continue reading → Søren Knudsen soren-knudsen.dk Tue, 03 Apr 2012 21:24:11 +0100 http://dortemm.wordpress.com/2012/04/03/social-business-hvor-skal-ansvaret-placeres/ For at få succes med brugen af Sociale Medier og opnå Social Business er det væsentligt at virksomhederne spørger sig selv: Hvor skal ansvaret placeres? og er det kun primært forbeholdt visse afdelinger i virksomheden? Definition af Social Business jeg er stødt på via www.business.dk: - den langsigtede plan for, hvordan sociale medier skal indpasses både [...] Dorte MM Dortes Livsnoter Tue, 03 Apr 2012 16:04:48 +0100