<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: sociale tjenester</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sociale tjenester</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 26 May 2012 21:01:06 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Ledige uddeler Smileys til kurser og aktiveringsforløb</title>
            <link>http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/26/ledige-uddeler-smileys-til-kurser-og-aktiveringsforlob/</link>
            <description>Efter at Lau Aaen skrev www.dagpengeland.dk, der både blev til en bog, til teater og som nævnes som forlæg for tv-serien, A-klassen, er det gået op for de fleste, at mange aktiveringsforløb og kurser for ledige er helt igennem ubrugelige og spild af tid. 
Samtidig ved de fleste formodentlig også godt, at der findes gode anvendelige kurser, hvor man som arbejdsløs faktisk får ideer, netværk og måske sågar et nyt job. 
Men hvordan finder man ud af, hvilke aktører der er tragikomiske ala Dagpengelands Integro og hvilke der er seriøse?
Nu har en gruppe ledige sat sig for at lade ledige tildele smileys til kurser, projekter, udbydere mm. for at give et overblik. 
Siden er lige startet og har fået navnet ledigeuddelersmiley.dk. Foreløbig er der ikke ret mange anmeldelser, men jeg synes ideen er god &amp;#8211; også fordi bagmændene unerstreger at personangreb ikke vil blive tolereret &amp;#8211; det handler ikke om at hænge nogen ud, men om at hjælpe hinanden med at finde rundt i kursusudbud, der tilsyneladende er en jungle.

Jeg regner med at se Lau Aaens navn derinde meget snart, han har jo allerede skrevet en meget lang anmeldelse af sine kursusoplevelser :-)  
</description>
            <author>Trine-Maria</author>
            <source url="http://www.hovedetpaabloggen.dk/feed/">hovedetpaabloggen.dk</source>
            <pubDate>Sat, 26 May 2012 16:30:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvorfor skal man bruge kræfter på rekruttering via sociale medier?</title>
            <link>http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/26/hvorfor-skal-man-bruge-kraefter-pa-rekruttering-via-sociale-medier/</link>
            <description>Jeg har holdt foredrag for Vandcenter Syd i går og som mange andre organisationer overvejer de fordele og ulemper ved traditionelle rekrutteringmetoder og ved at bruge sociale netværk.
Min primære pointe til dem og andre der vil rekruttere via sociale medier er at det er netværks-rekruttering &amp;#8211; og det betyder at man skal have et netværk før det virker. At forsøge at dele links til jobopslag via LinkedIn eller via Facebook, hvis man ikke har kontakter eller followers nogle af stederne &amp;#8211; og hvis man ikke ellers ser bare en anelse aktiv ud &amp;#8211; giver ganske enkelt ikke mening.
Man kan selvfølgelig stadig slå sine jobs op på LinkedIn &amp;#8211; det koster penge og jeg mangler data på, hvor effektivt det er i DK, hvor andre jobdatabaser jo er meget populære (hvis du har erfaringer du vil dele om at bruge LinkedIn i jobsøgning er jeg meget interesseret i mere viden) &amp;#8211; og man kan også sagtens lave rekrutterings-kampagner med annoncer på Facebook, men også her er antallet der klikker på web-annoncer typisk ret begrænset.
Min pointe er, at hvis man vil bruge sociale medier som rekrutteringsplatforme, så handler det om at få medarbejdernes sociale netværk i spil &amp;#8211; og det vil mange steder sige at man må starte med at give medarbejderne lov og måske endda lære dem, hvordan de kan bruge sociale medier. 
Hvis flere medarbejdere har opdaterede profiler på LinkedIn og selv bruger tjenesten aktivt for eksempel ved at deltage i nogle af de 1,3 mio åbne grupper om alle mulige faglige emner &amp;#8211; eller ved selv at danne grupper med erfa-netværk eller andet, så har virksomheden også et andet afsæt når en ny stilling skal besættes fordi aktive medarbejdere med flere kontakter, kan nå flere potentielle kandidater ved at dele et link &amp;#8211; eller sende en besked til særligt relevante personer i netværket.
Hovedpointen er her, som når jeg taler om sociale medier og marketing &amp;#8211; at sociale medier først for alvor er interessante, hvis man opfatter dem som sociale rum, hvor det handler om de langsigtede relationer &amp;#8211; hvis man derimod tror sociale medier er kampagnemotorer, der kan bruges til 3 ugers rekruttering eller reklame risikerer man at blive skuffet. 
Rekrutteringskampagner eller andre reklamekampagner skal virkelig være godt tænkt for at vi deler dem i vores sociale netværk &amp;#8211; vi deler kun det vi selv synes er spændende eller relevant og som måske kan styrke vores selvfremstilling &amp;#8211; og styrken i de sociale medier er vel præcis det &amp;#8211; at vores venner ikke deler kedelige links eller irrelevant sludder, men gør sig umage.
Har du erfaringer eller meninger om, at bruge sociale medier til rekruttering og vil du dele dine erfaringer, så er kommentarfeltet åbent:
</description>
            <author>Trine-Maria</author>
            <source url="http://www.hovedetpaabloggen.dk/feed/">hovedetpaabloggen.dk</source>
            <pubDate>Sat, 26 May 2012 16:03:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anders Lunde: Sådan arbejder Hummel med de sociale medier</title>
            <link>http://www.ivaerk-tv.dk/anders-lunde-sadan-arbejder-hummel-med-de-sociale-medier/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=anders-lunde-sadan-arbejder-hummel-med-de-sociale-medier</link>
            <description>Online &amp;#038; PR Manager hos Hummel, Anders Lunde, fortæller, hvordan de arbejder med de sociale medier. De har bl.a. nogle skærme på kontoret, så de hele tiden kan følge brugernes interaktion på Hummels sociale platforme.

Se ...</description>
            <author>Redaktionen</author>
            <source url="http://www.ivaerk-tv.dk/feed/">Iværk-TV.dk</source>
            <pubDate>Sat, 26 May 2012 10:00:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En til weekenden ? lad Ray Ban hjælpe dig med at finde solen</title>
            <link>http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/25/en-til-weekenden-lad-ray-ban-hjaelpe-dig-med-at-finde-solen/</link>
            <description>Ray Bans App &amp;#8211; Bright Light, hjælper dig med at få det meste ud af solen, og dermed dine solbriller. Det kan være virkelig svært at finde det helt rette solsted &amp;#8211; især i byen. Bright Light hjælper dig med at finde &amp;#8220;sun spots&amp;#8221; i byen &amp;#8211; på trods af de høje huse. App&amp;#8217;en kan identificere [...]</description>
            <author>SigneHedemannMikkelsen</author>
            <source url="http://mediacominsight.wordpress.com/feed/">MediaCom Insight</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 15:41:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ved du hvorfor dine besøgende farer vild på din hjemmeside?</title>
            <link>http://marketingdebat.dk/ved-du-hvorfor-dine-besogende-farer-vild-pa-din-hjemmeside/</link>
            <description>Din 404-side skal være intelligent &amp;#8211; ellers er den kun til pynt.
See original article:
Ved du hvorfor dine besøgende farer vild på din hjemmeside?
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.marketingdebat.dk/?feed=rss2">Marketingdebat</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 15:26:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>50.000 danskere har Krak på iPad?en</title>
            <link>http://fushi.dk/da/content/50000-danskere-har-krak-pa-ipad%E2%80%99en</link>
            <description>
</description>
            <author>fushi</author>
            <source url="http://fushi.dk/forside.xml">Nyheder, Sport, Links m.m.</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 07:59:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Praktikanten.</title>
            <link>http://camillaswartz.wordpress.com/2012/05/24/praktikanten/</link>
            <description>Jeg føler mig lidt som den travle bi for tiden, der sværmer rundt og laver ting hist og her. Men på den gode måde. Så folkens, det gamle ordsprog &amp;#8220;Intet nyt, er godt nyt&amp;#8221; er lige så sandt som det &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>camillaswartz</author>
            <source url="http://camillaswartz.wordpress.com/feed/">A London Experience</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 21:57:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Social Business ? hvad betyder social egentlig?</title>
            <link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/social-business-hvad-betyder-social-egentlig/</link>
            <description>I dag torsdag den 24. maj havde jeg fornøjelsen af at deltage i et IBM seminar: SocialBusiness2012. I bløde sæder og med dæmpet belysning i Dagmar-teatret i København hørte vi tre spændende oplæg, af Jakob Bøtter (Weemind), af Christian Carlson (IBM) og af Pelle Ehn (Malmø Høgskola). Seminarets hjemmeside er www.becomesocial.dk.
IBM har om nogen taget...L&amp;#230;s resten af dette indl&amp;#230;g &amp;#187;</description>
            <author>Bent Schou</author>
            <source url="http://www.videndanmark.dk/wordpress/?feed=rss2">VidenDanmark weblog</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 15:00:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Koster Facebook jeres webshop penge?</title>
            <link>http://blog.iihnordic.dk/facebook-webshops/</link>
            <description>Undgå de digitale faldgruber på det sociale netværk. &amp;#160; Rigtig mange webshops forsøger at udnytte Facebooks markedsføringspotentiale, og der er mange muligheder med kanalen, hvis den udnyttes rigtigt. Men hvis det sker uden omtanke, kan det koste kunder og kroner på bundlinjen, og det er desværre en tendens vi ser rigtig mange steder. For kundens [...]Koster Facebook jeres webshop penge? is a post from: IIH Blog - Om online markedsføring, optimering, SEO &amp;amp; målrettet effektmåling



Relaterede poster:En hjemmeside med langsom loadhastighed koster kassen
</description>
            <author>Niels Tybjerg</author>
            <source url="http://blog.iihnordic.dk/feed/">IIH Blog - Om online markedsføring, optimering, SEO &amp; målrettet effektmåling</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 13:32:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvad er So.cl?</title>
            <link>http://atcore.dk/blog/hvad-er-so-cl/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=hvad-er-so-cl</link>
            <description>
So.cl er et nyt socialt medie, som Microsoft har lanceret. Det er ment til at være et værktøj for studerende, hvor der kan søges efter materiale, og man kan blive inspireret af hinanden. Men efterhånden har Microsoft åbnet platformen op for den brede befolkning.  So.cl skal ikke ses som en konkurrent til hverken Facebook, Twitter eller Pinterest, men kan godt opfattes som Microsofts modsvar til Google+.
Her er de første små betragtninger, jeg har gjort mig, efter at have været lukket ind og sluppet løs i et par timer:
So.cl fungerer som et crowdsurfing værktøj, med stort fokus på søgning og deling. Du kan søge på web, billeder, samtaler, interesser, dem du følger, status og aktiviteter.  Dette fungerer således, at der er en navigation ude til venstre, hvor du kan veksle mellem de forskellige kategorier. Derudover er der også en So.cl. bogmærkeknap, ligesom &amp;#8220;pin it&amp;#8221; knappen er på Pinterest, hvilket gør, at du kan tilføje knappen til bogmærkelinjen og dele et website på So.cl. når du finder noget interessant &amp;#8211; uden at have So.cl. åben.
So.cl fungerer således, at du ikke har venner &amp;#8211; som vi kender det på Facebook &amp;#8211; men folk du følger, og som følger dig. Og det er et koncept, der er genkendeligt fra Twitter og Pinterest. Følgeskabet bliver ikke kategoriseret ligesom på Google+, hvor du inddeler folk i cirkler. Derudover er alle aktiviteter synliggjort som en post. Det betyder, at hvis jeg søger på &amp;#8220;Atcore&amp;#8221; og på video, bliver de videoer jeg falder over og ser, synlige som på en opdatering, som andre kan gå ind og &amp;#8220;like&amp;#8221; (synes godt om).
Microsofts ejerskab af det sociale medie skinner igennem ved, at det er Bings søgeresultater, der er synlige. Derudover er de tydeligvis bevidste om, at de ikke er en konkurrent til Facebook, hvilket gør, at det er muligt at oprette en konto ved simpelthen bare at bruge sin Facebook konto. Hvis man ikke er på Facebook kan man bruge sin Windows Live konto. Hvis man har ingen af delene, kan man ikke komme på So.cl (hvilket i sig selv også sætter en begrænsning for virksomheder).
Søgefeltet på So.cl er lidt anderledes, end vi kender det fra andre sociale medier. Her er søgning og statusopdatering integreret i eet.  Integreringen gør, at  de søgeresultater man interagerer med, automatisk bliver tilføjet som en statusopdatering. Det vil sige, at når jeg søger eksempelvis på &amp;#8220;Atcore video&amp;#8221; kommer der en række videoresultater op. Hvis jeg trykker på play på en af dem, bliver det automatisk til en statusopdatering. Det samme gælder andre søgeresultater, der er links. Derudover kan du også skrive helt normale statusopdateringer, som du kender det fra Facebook.

Du kan også kategorisere din statusopdatering. I ovenstående billede har jeg postet et blogindlæg om Twitter og &amp;#8220;tagget&amp;#8221; det med Twitter. Dette betyder, at denne opdatering automatisk også bliver kategoriseret under emnet Twitter, og dette vil blive synligt på selve emnesiden &amp;#8220;Twitter&amp;#8221;.
So.cl er ikke et sted, du skal nedskrive dine tanker om naboen eller ekskæresten, da intet er privat. Og du skal også passe på med, hvad du søger på, hvis du ikke vil have det offentliggjort. Det er dog en oplagt platform for virksomheder og stor mulighed for at markedsføre via en viral effekt, da aktiviteter og søgninger med virksomheder er synliggjorte. Jeg kan dog ikke helt gennemskue, om Microsoft vil forsøge at nedtone dette, hvis platformen er beregnet til inspiration og forskning.
Indtil videre er So.cl lidt tomt, og på Atcore afventer vi med spænding på, hvad mediet kan og vil byde på, eller om det går i sig selv igen. Er du på So.cl vil jeg meget gerne høre om dine indtryk i kommentarboksen nedenfor. Hvis du er lidt desorienteret over det nye medie, og hvad du skal med det, kan jeg kun nikke genkendende til din følelse. Alle nye sociale medier kræver lidt tid til at forstå navigationen og hvilke muligheder der er, og hvad det har at tilbyde, som andre sociale medier ikke har.
Har du lyst til at afprøve mediet for at se om, det kunne være noget for dig og din virksomhed, men problemer med at komme derind, er du velkommen til at sende mig en mail på mg@atcore.dk, og så vil jeg invitere dig indenfor. 

</description>
            <author>Martine</author>
            <source url="http://atcore.dk/feed/">Atcore</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 10:05:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Filtre er vigtige for fællesonanien</title>
            <link>http://www.denfri.dk/2012/05/filtre-er-vigtige-for-faellesonanien/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=filtre-er-vigtige-for-faellesonanien</link>
            <description>Knud Romer er sur ? sur på internetynglet Facebook. Ud over hans åbenlyse uvidenhed om Facebook er hans synspunkt alligevel interessant. Han hævder, at Facebook er en kraftsvulst, som er i gang med at fordærve det ideal, som internettet var tænkt som.
Knud Romer ved nemlig noget. Han ved, hvorfor internettet kom til verden ? for at revolutionere den borgerlige offentlighed og fremme ytringsfriheden. Altså internettet er tiltænkt en positiv påvirkning af vores demokratiske idealer. Vi er næppe lodret uenige herom. Som Knud Romer rigtigt nok siger, så handler det om idealer ? et offentlig rum uden filtre ? alle skal høres uanset mening og baggrund. Knud Romers påstand er, at Facebook blot er et stort filter, hvor vi kan bestemme styrken og formen på den diskurs, vi ynder at deltage i. Har han ret?
Inden vi bevæger os videre skal vi lige cleare en sædvanlig misforståelse: Facebook er et medie, eller en medieplatform om man vil. Det offentlige rum er en sfære, hvor mennesker forbindes og udveksler holdninger mm. (ofte igennem medier som replikkens formidlingsredskab). Facebook fungerer hovedsageligt indenfor denne sfære, som vi betegner ?det offentlige rum?. Derfor er Facebook blot én af de utallige indgangsvinkler til den sociale udveksling. På samme måde som et borgermøde i et forsamlingshus eller en festlig sammenkomst i Tisvildeleje. 
Der er en relevant pointe i Knud Romers kritik, at Facebook blot er et stort filter og samtidig en indskrænkning af din adgang til det offentlige rum. Som han så nydeligt siger:
?På Facebook bliver du lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv. Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv.?
Udover det paradoks, at jeg ikke deler hans holdning, men alligevel og mærkeligt nok fandt hans artikel på Facebook, så er der noget om snakken. Vi finder i høj grad vores holdningsmæssige ligemænd og spejlbilleder på Facebook. Spørgsmålet er dog, om det ikke altid har været sådan, at vi altid kun har diskuteret med holdningsmæssige jævninge. Derfor skal vi rettere spørge om Facebook giver os indsnævring eller åbninger af de påvirkninger, vi får fra det offentlige rum.
Det offentlige rum udvider sig
Det offentlige rum har igennem historien oplevet mange strukturelle forandringer. Tendensen til de første store påvirkninger af den borgerlige offentlighed startede formentlig i 1800-tallets England, hvor trykte medier for alvor begyndte at fylde gaderne med aviser.
Dette var et kæmpe indhug i klassesamfundet. Nu var det ikke længere kun forbeholdt borgerskabet at debattere ud fra særligt omdelte polemikker og ugeaviser. Alle samfundsklasser kunne nu deltage i de offentlige diskurser ved køb af masseproducerede aviser. Holdninger blev offentliggjort og eksponeret overfor menigmand.
Senere har massemedierne fortumlet den offentlige sfære i endnu større grad ? og herunder hører internettet og de sociale medier såsom Facebook, MySpace, Twitter, etc. Det er formentlig indiskutabelt, at det offentlige rum har oplevet en voksende åbenhed de sidste 150 år. En positiv bevægelse som har styrket vores demokratiske knudepunkter.
Filtrene er vigtige
Det er sandt hvis man påstår, som Knud Romer, at Facebook på mange måder er et filter. Vi deler holdninger med venner og bekendte og folk vi ikke kender, eksponeres sjældent for vores ytringer. Derudover (og mere problematisk) er der altid en nødbremse, hvis diskursen bliver for fremmed og upassende: ?Unsubscribe from x? status updates.?
Men kæreste Knud Romer ? sådan har det nok altid været, og sådan vil det muligvis forblive i mange år endnu. Selv i det virkelige liv kan vi trække i nødbremsen. Og er det ikke en vigtig brik i ytringsfriheden?
Hvis vi påtvinges at deltage i alle diskurser, så bortgår en vigtig del af grundstammen bag det offentlige rum ? nemlig frivilligheden (dvs. valgfriheden). Diversitet i et samfund kommer sig af valgfrihed ? hvis man strømliner, kommer ensartetheden prompte, som den endelige dialektiske finale. Lekture kan gøre hvert bæst tam, siges det.  
Det er engang blevet sagt, at bøger blot er tykkere breve blandt venner. Breve, og Facebook-opdateringer, deler vi med venner. På samme måde distribuerer forfatteren sine bøger til særligt udvalgte venner. Vi læser kun med, hvis det har interesse. Anders Fogh læste nok ikke Das Kapital med lige så stor fornøjelse, som når han læste værker af Locke eller Rand. Ligeledes må vi formode at Anker Jørgensen fik leveret Aktuelt ind ad døren, og ikke Berlingske Tidende. Pointen er, at alle dine valg er en afspejling af dig selv, tv-programmer, venner, aviser, tøjstil, politik, etc. Dette fænomen har et meget normativt begreb; interesser. 
Fællesonanien har skabt Facebook ? ikke omvendt
Interesser er noget reelt og virkeligt. Vores holdninger og selvforhold er en syntese af de interesser, vi har. Vi erhverver os nye interesser gennem hele livet, og med nye interesser sker der ændringer i selvforholdet og vice versa. Alle dine interesser er derfor per automatik indlemmet i det Knud Romer kalder for ?fællesonani? ? gennem vores fælles interesser bliver vi klappet på ryggen og undgår derfor den fremmede diskurs? ubehagelige voldtægt af vores selvforhold.
Rigtig nok udstilles denne fællesonani til åbenlyst skue på Facebook, og af samme grund er det så nemt at falde ned i den gruppe af venner, som erklærer Facebook for subtilt, narcissistisk og uoplysende. Sagen er jo netop, at Facebook kan være subtilt ? men det kan også være det modsatte. Dette er pointen og målet ved at have et offentlig forum, med diversitet medfølger alle sider af sagen ? surt som sødt. Facebook skaber ikke vores interesser, tværtimod ? vores interesser skaber Facebook. Det er her Knud Romer og hans ligemænd træder forkert.
Det handler ikke om Facebook eller ikke-Facebook
Kan vi undvære Facebook? Ja, selvfølgelig kan vi det. Men med dette spørgsmål misforstår man pointen. Vi kan ikke tillade os at påstå, at Facebook ikke er en positiv og progressiv forbedring af dynamikken i det offentlige rum. Det ville være at skyde fatalt forbi målet. Facebook er åbenlyst med til at grundlægge det ideal, som Knud Romer beskriver ? et engageret og pluralistisk offentligt rum. 
Facebook grundlægger ikke idealet, men er blot én af de mange kanaler vi benytter til at fremme de demokratiske idealer. Det er nemlig stadig muligt på naturlig, gammeldags manér at møde sine venner på den lokale beverding i Hjørring. Derudover er det også muligt at chatte med en gammel klassekammerat, som man mødte på udveksling i Austin, Texas. Se, det er netop et af internettets tiltænkte banebrydende grundtræk: Internettet giver os frihed ? og af den grund er dets kræftsvulster (Facebook bl.a.) blot et produkt af ytringsfriheden, et billede af vores præferencer og interesser. Dette kan og skal ikke tolkes bagvendt.
</description>
            <author>Rasmus Rosenberg Larsen</author>
            <source url="http://www.denfri.dk/feed">DENFRI</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 10:02:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Filtre er vigtige for fællesonanien</title>
            <link>http://www.denfri.dk/2012/05/filtre-er-vigtige-for-faellesonanien/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=filtre-er-vigtige-for-faellesonanien</link>
            <description>Knud Romer er sur ? sur på internetynglet Facebook. Ud over hans åbenlyse uvidenhed om Facebook er hans synspunkt alligevel interessant. Han hævder, at Facebook er en kraftsvulst, som er i gang med at fordærve det ideal, som internettet var tænkt som.
Knud Romer ved nemlig noget. Han ved, hvorfor internettet kom til verden ? for at revolutionere den borgerlige offentlighed og fremme ytringsfriheden. Altså internettet er tiltænkt en positiv påvirkning af vores demokratiske idealer. Vi er næppe lodret uenige herom. Som Knud Romer rigtigt nok siger, så handler det om idealer ? et offentlig rum uden filtre ? alle skal høres uanset mening og baggrund. Knud Romers påstand er, at Facebook blot er et stort filter, hvor vi kan bestemme styrken og formen på den diskurs, vi ynder at deltage i. Har han ret?
Inden vi bevæger os videre skal vi lige cleare en sædvanlig misforståelse: Facebook er et medie, eller en medieplatform om man vil. Det offentlige rum er en sfære, hvor mennesker forbindes og udveksler holdninger mm. (ofte igennem medier som replikkens formidlingsredskab). Facebook fungerer hovedsageligt indenfor denne sfære, som vi betegner ?det offentlige rum?. Derfor er Facebook blot én af de utallige indgangsvinkler til den sociale udveksling. På samme måde som et borgermøde i et forsamlingshus eller en festlig sammenkomst i Tisvildeleje. 
Der er en relevant pointe i Knud Romers kritik, at Facebook blot er et stort filter og samtidig en indskrænkning af din adgang til det offentlige rum. Som han så nydeligt siger:
?På Facebook bliver du lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv. Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv.?
Udover det paradoks, at jeg ikke deler hans holdning, men alligevel og mærkeligt nok fandt hans artikel på Facebook, så er der noget om snakken. Vi finder i høj grad vores holdningsmæssige ligemænd og spejlbilleder på Facebook. Spørgsmålet er dog, om det ikke altid har været sådan, at vi altid kun har diskuteret med holdningsmæssige jævninge. Derfor skal vi rettere spørge om Facebook giver os indsnævring eller åbninger af de påvirkninger, vi får fra det offentlige rum.
Det offentlige rum udvider sig
Det offentlige rum har igennem historien oplevet mange strukturelle forandringer. Tendensen til de første store påvirkninger af den borgerlige offentlighed startede formentlig i 1800-tallets England, hvor trykte medier for alvor begyndte at fylde gaderne med aviser.
Dette var et kæmpe indhug i klassesamfundet. Nu var det ikke længere kun forbeholdt borgerskabet at debattere ud fra særligt omdelte polemikker og ugeaviser. Alle samfundsklasser kunne nu deltage i de offentlige diskurser ved køb af masseproducerede aviser. Holdninger blev offentliggjort og eksponeret overfor menigmand.
Senere har massemedierne fortumlet den offentlige sfære i endnu større grad ? og herunder hører internettet og de sociale medier såsom Facebook, MySpace, Twitter, etc. Det er formentlig indiskutabelt, at det offentlige rum har oplevet en voksende åbenhed de sidste 150 år. En positiv bevægelse som har styrket vores demokratiske knudepunkter.
Filtrene er vigtige
Det er sandt hvis man påstår, som Knud Romer, at Facebook på mange måder er et filter. Vi deler holdninger med venner og bekendte og folk vi ikke kender, eksponeres sjældent for vores ytringer. Derudover (og mere problematisk) er der altid en nødbremse, hvis diskursen bliver for fremmed og upassende: ?Unsubscribe from x? status updates.?
Men kæreste Knud Romer ? sådan har det nok altid været, og sådan vil det muligvis forblive i mange år endnu. Selv i det virkelige liv kan vi trække i nødbremsen. Og er det ikke en vigtig brik i ytringsfriheden?
Hvis vi påtvinges at deltage i alle diskurser, så bortgår en vigtig del af grundstammen bag det offentlige rum ? nemlig frivilligheden (dvs. valgfriheden). Diversitet i et samfund kommer sig af valgfrihed ? hvis man strømliner, kommer ensartetheden prompte, som den endelige dialektiske finale. Lekture kan gøre hvert bæst tam, siges det.  
Det er engang blevet sagt, at bøger blot er tykkere breve blandt venner. Breve, og Facebook-opdateringer, deler vi med venner. På samme måde distribuerer forfatteren sine bøger til særligt udvalgte venner. Vi læser kun med, hvis det har interesse. Anders Fogh læste nok ikke Das Kapital med lige så stor fornøjelse, som når han læste værker af Locke eller Rand. Ligeledes må vi formode at Anker Jørgensen fik leveret Aktuelt ind ad døren, og ikke Berlingske Tidende. Pointen er, at alle dine valg er en afspejling af dig selv, tv-programmer, venner, aviser, tøjstil, politik, etc. Dette fænomen har et meget normativt begreb; interesser. 
Fællesonanien har skabt Facebook ? ikke omvendt
Interesser er noget reelt og virkeligt. Vores holdninger og selvforhold er en syntese af de interesser, vi har. Vi erhverver os nye interesser gennem hele livet, og med nye interesser sker der ændringer i selvforholdet og vice versa. Alle dine interesser er derfor per automatik indlemmet i det Knud Romer kalder for ?fællesonani? ? gennem vores fælles interesser bliver vi klappet på ryggen og undgår derfor den fremmede diskurs? ubehagelige voldtægt af vores selvforhold.
Rigtig nok udstilles denne fællesonani til åbenlyst skue på Facebook, og af samme grund er det så nemt at falde ned i den gruppe af venner, som erklærer Facebook for subtilt, narcissistisk og uoplysende. Sagen er jo netop, at Facebook kan være subtilt ? men det kan også være det modsatte. Dette er pointen og målet ved at have et offentlig forum, med diversitet medfølger alle sider af sagen ? surt som sødt. Facebook skaber ikke vores interesser, tværtimod ? vores interesser skaber Facebook. Det er her Knud Romer og hans ligemænd træder forkert.
Det handler ikke om Facebook eller ikke-Facebook
Kan vi undvære Facebook? Ja, selvfølgelig kan vi det. Men med dette spørgsmål misforstår man pointen. Vi kan ikke tillade os at påstå, at Facebook ikke er en positiv og progressiv forbedring af dynamikken i det offentlige rum. Det ville være at skyde fatalt forbi målet. Facebook er åbenlyst med til at grundlægge det ideal, som Knud Romer beskriver ? et engageret og pluralistisk offentligt rum. 
Facebook grundlægger ikke idealet, men er blot én af de mange kanaler vi benytter til at fremme de demokratiske idealer. Det er nemlig stadig muligt på naturlig, gammeldags manér at møde sine venner på den lokale beverding i Hjørring. Derudover er det også muligt at chatte med en gammel klassekammerat, som man mødte på udveksling i Austin, Texas. Se, det er netop et af internettets tiltænkte banebrydende grundtræk: Internettet giver os frihed ? og af den grund er dets kræftsvulster (Facebook bl.a.) blot et produkt af ytringsfriheden, et billede af vores præferencer og interesser. Dette kan og skal ikke tolkes bagvendt.
</description>
            <author>Rasmus Rosenberg Larsen</author>
            <source url="http://denfri.dk/feed">DENFRI</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 10:02:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sociale medier skaber ikke synlig værdi</title>
            <link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/sociale-medier-skaber-ikke-synlig-v%c3%a6rdi/</link>
            <description>Sociale medieværktøjer som Yammer og Jive implementeres i flere og flere virksomheder. Problemet er, at de sjældent bliver en integreret del af forretningen. De ender som virtuelle vandkølere hvor folk mødes til løs snak, men de indfrier ikke deres potentiale til at styrke videndelingen og virksomhedens konkurrenceevne.
Mange har talt om vandkøleren eller kaffemaskinen som en...L&amp;#230;s resten af dette indl&amp;#230;g &amp;#187;</description>
            <author>Søren Pommer</author>
            <source url="http://www.videndanmark.dk/wordpress/?feed=rss2">VidenDanmark weblog</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 06:57:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kræftbylden</title>
            <link>http://bo-k.dk/weblog/2012/05/23/kraeftbylden/</link>
            <description>Forfatteren Knud Romer sammenligner i et interview i Politiken Facebook med en kræftsvulst på internettet. citat: &amp;#8220;Det er et stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden. Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, [...]</description>
            <author>Bo</author>
            <source url="http://www.bo-k.dk/weblog/wp-rss2.php">Weblog at bo-k dot dk</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 17:28:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan skaber du salg på Amino!</title>
            <link>http://www.mogens-moeller.dk/sadan-skaber-du-salg-pa-amino/</link>
            <description>I dag får du et gæsteblogindlæg af strømpe-pusheren Casper Schneidereit der driver bl.a. webshoppen Shops With Socks. Casper er god til at tænke &amp;#8220;ud af boksen&amp;#8221; og komme på utraditionelle ideer &amp;#8211; både på hans webshop og hans forretning generelt. &amp;#8230; Læs mere &amp;#8594;</description>
            <author>Mogens</author>
            <source url="http://www.mogens-moeller.dk/feed/">Mogens Møller's personlige blog</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 12:11:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PITZNER på de sociale medier</title>
            <link>http://www.adelhou.dk/2012/05/pitzner-pa-de-sociale-medier/</link>
            <description>ADELHOU har fået udlejnings-virksomheden PITZNER i gang med de sociale medier. PITZNER havde brug for hjælp til at komme på de sociale medier, så ADELHOU har oprettet og layoutet en Facebook-, Twitter og LinkedIn-side til dem.</description>
            <author>casaadelhou</author>
            <source url="http://www.adelhou.dk/feed/">ADELHOU Design &amp; Communication</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:56:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet</title>
            <link>http://medieblogger.dk/2012/05/23/knud-romer-facebook-er-en-kraeftsvulst-pa-internettet/</link>
            <description>
Forfatter Knud Romer er godt træt af Facebook og kalder det en kræftsvulst på internettet.
Her er et par uddrag fra artiklen:
»Det [Facebook] er et stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden. Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, før vi fik internettet, nemlig i din lille, rådne, sociale klub af venner, der alle er enige med dig. For mig er Facebook enden på internettet«.
[...]
»Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv. Det hele er en fuldstændig selvidentisk reproduktion i en evig gentagelse af det samme. Det, som var hele meningen med internettet, nemlig de andre, de nye ideer og de andre synsvinkler, forsvinder til fordel for en fuldstændig forblændet identifikatorisk tilgang til virkeligheden. Der er ikke længere nogen, der kan vende din verden på hovedet eller ruinere din livsopfattelse, så du udvikler dig«.
[...]
»Facebook er blevet en social psykose. Mennesket er et flokdyr, og hele vores selvoplevelse, vores adfærd og viden om, hvad der er rigtigt og forkert, er socialt kommunikeret. Facebook driver dette ønske om at blive korrigeret af omgivelserne ad absurdum. Du kan hvert fucking sekund i døgnet blive bekræftet i, om du er sindssyg eller normalt«.
Jeg er &amp;#8211; for en gang skyld &amp;#8211; enig med manden. Omend er jeg mindre bombastisk.
Læs artiklen og bliv bekræftet, provokeret eller noget tredje.

Relaterede:
CNN lancerer Facebook Connect-understøttelse
Facebook overvejer at tage penge for fremhævede opdateringer
Facebook Connect nu tilgængelig på 64 sprog
</description>
            <author>Lars K Jensen</author>
            <source url="http://medieblogger.dk/feed/">Medieblogger</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:15:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En ekstra dimension til tilskueroplevelsen</title>
            <link>http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/23/en-ekstra-dimension-til-tilskueroplevelsen/</link>
            <description>I søndags løb Københavns Maraton af stablen for 32. gang. Siden løbet startede i 1980, er antallet af deltagere vokset eksponentielt ? bare siden 2005 er deltagertallet over fordoblet. Løbet afspejler dermed den generelle tendens ? danskerne løber mere end nogen sinde. Det var dog ikke kun løberne, der var mange af ? også tilskuerne [...]</description>
            <author>fenjalyng</author>
            <source url="http://mediacominsight.wordpress.com/feed/">MediaCom Insight</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 09:25:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor social er din virksomhed?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/ContMarkDK/~3/uru4RQ0PsVw/</link>
            <description>Giver det mening at tale om sociale medier? De rigtig vellykkede internationale cases går dybere og taler om at hele forretningen er drevet socialt. Frisk fra Community Conference 2012 kommer her et indlæg om, hvordan social tilstedeværelse er en rejse som kan gradbøjes. Hvor social er din virksomhed?
Jeg var med på Community Conference 2012 ? en gennemført konference, hvor danske og internationale talere tog pulsen på communities, brugergenereret indhold og den forretningsmæssige del af sociale medier. Hov, der var den igen. Sociale medier! Det ord er fællesnævneren, når samtalen falder på blogs, Facebook, Pinterest eller lignende. Men ordet udtrykker også, at den sociale del af forretningen ikke er så veludviklet som andre steder af verdenen. Første keynote speaker, Peter Kim fra Dachis Group meldte tidligt ud:
Vi taler ikke længere om sociale medier, men om social business. Den teknologiske forudsætning er først kommet de seneste år, så vi kigger på ?social? som en faktor til at skabe konkurrencemæssige fordele og målbare resultater.
Social modenhed i virksomheder kan gradbøjes
En anden amerikaner, Jake McKee fra Ant?s Eye?s View gjorde det klart at den sociale modenhed kan gradbøjes. I deres konsulentvirksomhed arbejder de med en model i 5 trin:

Traditional. Nøgleord: fuld kontrol og envejskommunikation.
Experimental. Virksomheden skraber i overfladen og afprøver de sociale muligheder.
Operational. Det sociale engagement bliver indlejret i virksomheden.
Measurable. Social indflydelse bliver en faktor for forretningen og resultaterne er målbare.
Fully engaged. Det sociale engagement er en del af virksomhedens DNA og kundens oplevelse.

Virksomhedens sociale selvforståelse
Ofte vil en virksomhed være mere socialt omstillet i kommunikation og marketing, mens andre afdelinger halter efter. Her kan man vurdere om alle afdelinger har betydning. Det væsentlige er dog, at sådan en model gavner virksomhedens selvforståelse og sætter realistiske mål for den sociale rejse: Hvor lang vej er der igen før den sociale indsats flytter noget på bundlinjen?
Og ligesom en virksomhed kan rejse et trin opad i modellen, kan man bestemt også rykke tilbage. Her nævner Jake, Dell som et eksempel på en virksomhed der tidligt formåede at gøre dele af deres forretning social, men som i dag er faldet agterud ? primært på grund af mistede nøglemedarbejdere.
Er danske virksomheders forretning social?
Muligvis et spinkelt grundlag at konkludere ud fra, men der er en pointe i, at vi taler om ?sociale medier? mens amerikanerne bruger ?social business?. Ordet ?medie? vidner om, at det sociale kun tænkes ind i markedsføringen, mens resten af virksomheden har svært ved at se værdien i det. Og så når man ikke meget længere end på det eksperimenterende stadie i følge McKee?s model.
Hvad mener du? Er danske virksomheder mindre parate til at omstille forretningen i en mere social retning, eller griber vi det bare anderledes an end amerikanerne?
</description>
            <author>Joakim Ditlev</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/ContMarkDK">Content Marketing</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 01:03:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor social er din virksomhed?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/ContMarkDK/~3/uru4RQ0PsVw/</link>
            <description>Giver det mening at tale om sociale medier? De rigtig vellykkede internationale cases går dybere og taler om at hele forretningen er drevet socialt. Frisk fra Community Conference 2012 kommer her et indlæg om, hvordan social tilstedeværelse er en rejse som kan gradbøjes. Hvor social er din virksomhed?
Jeg var med på Community Conference 2012 ? en gennemført konference, hvor danske og internationale talere tog pulsen på communities, brugergenereret indhold og den forretningsmæssige del af sociale medier. Hov, der var den igen. Sociale medier! Det ord er fællesnævneren, når samtalen falder på blogs, Facebook, Pinterest eller lignende. Men ordet udtrykker også, at den sociale del af forretningen ikke er så veludviklet som andre steder af verdenen. Første keynote speaker, Peter Kim fra Dachis Group meldte tidligt ud:
Vi taler ikke længere om sociale medier, men om social business. Den teknologiske forudsætning er først kommet de seneste år, så vi kigger på ?social? som en faktor til at skabe konkurrencemæssige fordele og målbare resultater.
Social modenhed i virksomheder kan gradbøjes
En anden amerikaner, Jake McKee fra Ant?s Eye?s View gjorde det klart at den sociale modenhed kan gradbøjes. I deres konsulentvirksomhed arbejder de med en model i 5 trin:

Traditional. Nøgleord: fuld kontrol og envejskommunikation.
Experimental. Virksomheden skraber i overfladen og afprøver de sociale muligheder.
Operational. Det sociale engagement bliver indlejret i virksomheden.
Measurable. Social indflydelse bliver en faktor for forretningen og resultaterne er målbare.
Fully engaged. Det sociale engagement er en del af virksomhedens DNA og kundens oplevelse.

Virksomhedens sociale selvforståelse
Ofte vil en virksomhed være mere socialt omstillet i kommunikation og marketing, mens andre afdelinger halter efter. Her kan man vurdere om alle afdelinger har betydning. Det væsentlige er dog, at sådan en model gavner virksomhedens selvforståelse og sætter realistiske mål for den sociale rejse: Hvor lang vej er der igen før den sociale indsats flytter noget på bundlinjen?
Og ligesom en virksomhed kan rejse et trin opad i modellen, kan man bestemt også rykke tilbage. Her nævner Jake, Dell som et eksempel på en virksomhed der tidligt formåede at gøre dele af deres forretning social, men som i dag er faldet agterud ? primært på grund af mistede nøglemedarbejdere.
Er danske virksomheders forretning social?
Muligvis et spinkelt grundlag at konkludere ud fra, men der er en pointe i, at vi taler om ?sociale medier? mens amerikanerne bruger ?social business?. Ordet ?medie? vidner om, at det sociale kun tænkes ind i markedsføringen, mens resten af virksomheden har svært ved at se værdien i det. Og så når man ikke meget længere end på det eksperimenterende stadie i følge McKee?s model.
Hvad mener du? Er danske virksomheder mindre parate til at omstille forretningen i en mere social retning, eller griber vi det bare anderledes an end amerikanerne?
</description>
            <author>Joakim Ditlev</author>
            <source url="http://www.contentmarketing.dk/feed/">Content Marketing</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 01:03:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>How to make magic with strangers</title>
            <link>http://bloggingpr.wordpress.com/2012/05/22/how-to-make-magic-with-strangers/</link>
            <description>The final keynote of this year?s community conference was Lila King, self appointed Participation Director at CNN ? the world?s largest channel for news. Lila King told us about making collaborate news &amp;#8211; or magic with strangers &amp;#8211; at the online and user driven community iReport, which started in 2005. iReport is a platform for participating in [...]</description>
            <author>Brit Møller Jensen</author>
            <source url="http://bloggingpr.wordpress.com/feed/">BloggingPR</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 17:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The journey to social engagement</title>
            <link>http://bloggingpr.wordpress.com/2012/05/22/the-journey-to-social-engagement/</link>
            <description>After a great lunch in the sunny yard, the Community Conference proceeds with the speaker Jake McKee, who is one of the co-founders of Ant&amp;#8217;s Eye View; one of the leading social media consulting bureaus in the world. Jake McKee compares the journey  for social engagement with a quote from an old ad created by [...]</description>
            <author>Brit Møller Jensen</author>
            <source url="http://bloggingpr.wordpress.com/feed/">BloggingPR</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 14:16:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Let the communities talk</title>
            <link>http://bloggingpr.wordpress.com/2012/05/22/let-the-communities-talk/</link>
            <description>Next speaker in line on the Community Conference in Copenhagen is Uffe Kjems, Community Manager at TC Electronics. The company has one of Denmarks most popular Facebook pages with 235,000 fans and 13,000 followers on Twitter. His key advice to engaging with users on social platforms is: Give them something to talk about &amp;#8211; and let them [...]</description>
            <author>Brit Møller Jensen</author>
            <source url="http://bloggingpr.wordpress.com/feed/">BloggingPR</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 12:13:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tilmeld dig teambuilding!</title>
            <link>http://jciwonderful.dk/tilmeld-dig-teambuilding/</link>
            <description>Det er tid til den store teambuildingdag!
Årets tema er: København i flammer.
Programmet er stadig hemmeligt, men vi lover, at det bliver brandhyggeligt!
Først skal du reservere den 23. juni &amp;#8211; herefter skal du læse nedenstående og om lidt&amp;#8230; Købe din billet til denne fantastiske dag!
Dagen starter kl. 10.00 på Webersgade 3, 2100 København Ø. Her serverer vi en lækker morgenmad, inden turen går ud i verden. Efter morgenmaden tager vi i Botanisk Have, og fortsætter de kulinariske fornøjelser ved 13-tiden i Kongens Have.
Kl. 16.00 mødes vi ? ikke i en have ? men på Spejdercenter Holmen, Arsenalvej 10, 1436 København K, hvor vi fortsætter med teambuilding og en super lækker middag tilberedt af dygtige kokke.
Efter middagen vil der være Sankt Hans fest med alt hvad dertil hører.

Praktiske oplysninger: Priser
Early Bird indtil den 1. juni: 250 kr.
Late Bird efter den 1. juni: 295 kr.
(Inkluderer mad og drikke fra tidlig morgen til sen nat)
Tilmeldings- og betalingsfrist er den 15. juni 2012 ? som sædvanlig via billetto: www.billetto.dk/da/events/wonderfulteambuilding
Ses vi?! Dét kan du brænde på!
De aller varmeste hilsener
Teambuildingkomitéen
</description>
            <author>karina</author>
            <source url="http://jciwonderful.dk/feed/">JCI Wonderful Copenhagen</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:55:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dansk erhvervsliv og sociale medier</title>
            <link>http://komment.dk/dansk-erhvervsliv-og-sociale-medier/</link>
            <description>SocialSemantic, et projekt hvis mission er at gøre danske virksomheder blandt verdens bedste til at anvende sociale medier, har netop lanceret Networked Business Factbook 2012 - den hidtil største undersøgelse af danske organisationers brug af sociale medier, mobile/apps og cloud. Flere måneders arbejde med dataindsamling og databearbejdning har resulteret i rapporten, som nu er klar til download.

Rapporten er baseret på 2433 respondenters svar og giver derfor et ret godt indblik i dansk erhvervslivs brug af sociale medier, mobile/apps og cloud. Bl.a. er de kommet frem til, at 82% arbejder med sociale medier, og at størstedelen af dem, der endnu ikke bruger sociale medier, enten er i gang med planlægningen eller ganske enkelt ikke kender nok til det.
Rapporten giver ikke kun en enorm indsigt i dansk erhvervslivs brug af de forskellige tjenester, den giver også gode råd til, hvad man skal være opmærksom på.
Download rapporten, hvis du har lyst til at vide mere.
</description>
            <author>KOMMID</author>
            <source url="http://komment.dk/feed/">KOMMENT.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:52:22 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

