De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sociale ydelser http://www.overskrift.dk Tue, 20 Mar 2012 00:01:19 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://spare-grisen.dk/dagpengeret-hvordan-far-jeg-dagpengeret/ A-kasse-regler – ja, hvordan er det nu lige det er. Det bliver gennemgået i denne lille video, som er lavet af Krifa (kristelig a-kasse). Kravene er dog de samme uanset hvilken a-kasse, du er medlem af – så du kan sagtens rette dig efter den – også selvom du vælger et andet forbund. Så du ...Læs mere => Astrid M SPAREGRISEN Mon, 19 Mar 2012 21:39:16 +0100 http://beep.tv2.dk/guide/s%C3%A5dan-kommer-du-forrest-i-jobk%C3%B8en Det sociale web-netværk LinkedIn er i nogens øjne en smule overflødig, da man sjældent føler, at der kommer et konkret arbejde ud af det. Men alligevel har de fleste af os en profil, for vi ville jo nødig være uden for fællesskabet.  Men der er faktisk flere og flere, der benytter tjenesten til at finde ny arbejdskraft til firmaet, og det er jo aldrig en dum idé at tage sig godt ud på nettet for potentielle nye arbejdsgivere.  Men med over 150 millioner mennesker på tjenesten, så er der mange om fadet. Så det gælder om at komme forrest, så din næste potentielle arbejdsgiver kan få øjne op for dig. Derfor kan du med få lette midler hoppe foran køen. Se her hvordan: 1. Find dine nøgleord Det gælder om at afgrænse hvilken type arbejde du går efter, og hvem du gerne vil have henvender sig. Her skal du tænke i enkle ord, som arbejdsgiveren vil søge efter. Det er simpel søgeoptimering.  Eksempel: Jeg vil gerne gøre mig mere eftertragtet på tjenesten og vil gerne associeres med gadgets og ny teknologi. Så det er mine to nøgleord. Det kan også være bager, IT-vejleder eller andet. 2. Styrk din profil Gå ind på din egen profil og scroll ned på de nuværende og tidligere stillinger du har haft. Tryk ?Edit? ud for både ?Current? og ?Past?-stillinger. I beskrivelsesfeltet skal du så skrive lidt om dit nuværende og tidligere arbejde. Her kan det selvfølgelig kun hjælpe noget, hvis dit nuværende eller tidligere arbejde ligger inden for samme genre som du nu leder efter.  Eksempel: Ud for mit tidligere virke som freelance-journalist har jeg skrevet: ?Freelance-journalist for Foreningen for forbrugerelektroniks branchemagasin. Skrev om ny teknologi og gadgets?. Her får jeg naturligt indvævet mine to nøgleord ind i beskrivelsen. Det nytter ikke at skrive: ?Jeg skriver om gadgets, på gadgets, og ofte også ikke på gadgets. Men jeg elsker gadgets, så det bliver til mange gadgets på sådan en gadget dag.? Det virker forceret og vil have den modsatte effekt for arbejdsgiveren, når han/hun læser dine tidligere jobs.  3. Nemmere at finde Når du har trykket ?Gem? har du optimeret søgningen på dig selv. Det vil sige, når potentielle arbejdsgivere nu søger efter en IT-vejleder, bager eller lignende i søgefeltet, er der større chance for at dit navn kommer hurtigere frem på listen. Jeg selv gik fra at være helt væk fra listen til faktisk at komme frem som nummer 1, hvis man søger efter ?gadgets?. Det kan man da kalde søge-optimering? Hvis I har flere god ideer, bud eller lignende, så del dem endelig med os. Kilde: Amino ekspertblog dagu@tv2.dk TV 2 Beep - gadget nyheder, test og guides Mon, 19 Mar 2012 18:29:38 +0100 http://beep.tv2.dk/guide/s%C3%A5dan-kommer-du-forrest-i-jobk%C3%B8en Det sociale web-netværk LinkedIn er i nogens øjne en smule overflødig, da man sjældent føler, at der kommer et konkret arbejde ud af det. Men alligevel har de fleste af os en profil, for vi ville jo nødig være uden for fællesskabet.  Men der er faktisk flere og flere, der benytter tjenesten til at finde ny arbejdskraft til firmaet, og det er jo aldrig en dum idé at tage sig godt ud på nettet for potentielle nye arbejdsgivere.  Men med over 150 millioner mennesker på tjenesten, så er der mange om fadet. Så det gælder om at komme forrest, så din næste potentielle arbejdsgiver kan få øjne op for dig. Derfor kan du med få lette midler hoppe foran køen. Se her hvordan: 1. Find dine nøgleord Det gælder om at afgrænse hvilken type arbejde du går efter, og hvem du gerne vil have henvender sig. Her skal du tænke i enkle ord, som arbejdsgiveren vil søge efter. Det er simpel søgeoptimering.  Eksempel: Jeg vil gerne gøre mig mere eftertragtet på tjenesten og vil gerne associeres med gadgets og ny teknologi. Så det er mine to nøgleord. Det kan også være bager, IT-vejleder eller andet. 2. Styrk din profil Gå ind på din egen profil og scroll ned på de nuværende og tidligere stillinger du har haft. Tryk ?Edit? ud for både ?Current? og ?Past?-stillinger. I beskrivelsesfeltet skal du så skrive lidt om dit nuværende og tidligere arbejde. Her kan det selvfølgelig kun hjælpe noget, hvis dit nuværende eller tidligere arbejde ligger inden for samme genre som du nu leder efter.  Eksempel: Ud for mit tidligere virke som freelance-journalist har jeg skrevet: ?Freelance-journalist for Foreningen for forbrugerelektroniks branchemagasin. Skrev om ny teknologi og gadgets?. Her får jeg naturligt indvævet mine to nøgleord ind i beskrivelsen. Det nytter ikke at skrive: ?Jeg skriver om gadgets, på gadgets, og ofte også ikke på gadgets. Men jeg elsker gadgets, så det bliver til mange gadgets på sådan en gadget dag.? Det virker forceret og vil have den modsatte effekt for arbejdsgiveren, når han/hun læser dine tidligere jobs.  3. Nemmere at finde Når du har trykket ?Gem? har du optimeret søgningen på dig selv. Det vil sige, når potentielle arbejdsgivere nu søger efter en IT-vejleder, bager eller lignende i søgefeltet, er der større chance for at dit navn kommer hurtigere frem på listen. Jeg selv gik fra at være helt væk fra listen til faktisk at komme frem som nummer 1, hvis man søger efter ?gadgets?. Det kan man da kalde søge-optimering? Hvis I har flere god ideer, bud eller lignende, så del dem endelig med os. Kilde: Amino ekspertblog dagu@tv2.dk TV 2 Beep - gadget nyheder, test og guides Mon, 19 Mar 2012 16:09:46 +0100 http://digitalworks.dk/artikler/social-location-mobile Et af de helt store temaer ved årets SXSW konference var samspillet mellem sociale medier, lokationsbaserede tjenester og mobilen. Og selv om vi har talt om denne type tjenester længe allerede, var der dog et par emner, der blev ved med at gå igen. Af Charlotte Østergaard Jørgensen Lokationsbaserede tjenester som Foursquare har længe været [...] [Digital Works] Charlotte Digital Works Mon, 19 Mar 2012 11:46:38 +0100 http://atcore.dk/blog/sadan-undgar-du-negativ-omtale-pa-sociale-medier/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sadan-undgar-du-negativ-omtale-pa-sociale-medier Der findes mange gode grunde til, at virksomheder skal være på sociale medier. Muligheder for salg, skabe opmærksomhed omkring virksomhedens navn, og den bedste grund af alle: At optimere søgeord og skabe trafik til virksomhedens website, så der er større chance for at konvertere. En af de ting, der gør, at virksomheder får sved på panden, når vi taler om en tilstedeværelse på sociale medier, er dialog med brugerne. Særligt af den negative slags. Det er hårdt arbejde at have en tilstedeværelse på sociale medier. Det kræver engagement, monitorering og en vedblivende indsats. Det er aldrig sjovt, når folk bliver sure, har en dårlig oplevelse med din virksomhed og omtaler dig i hårde vendinger. Så hvordan undgår du negativ omtale? Det gør du ikke. For det kan du ikke. Du kan ikke bestemme eller undgå, at man på et eller andet tidspunkt får en dårlig oplevelse med din virksomhed. Det kan sagtens være noget, som slet ikke har noget med din virksomhed at gøre. Det kan sagtens bare være en samtale, to mennesker har på sociale medier. Det vigtigste, du skal huske, er, at du ikke kan undgå dårlig omtale og negativ dialog. Så derfor skal du ikke spørge: Hvordan undgår jeg det? Men i stedet: Hvordan kommer jeg det i møde? Vær i dialog Med det stigende antal af sociale medier og tilmed websites som TrustPilot, er der en klar platform for kunder at vurdere dine produkter og dine services. Sociale medier som Twitter og Facebook giver dig en mulighed for at være i dialog, slukke brænde og vise din virksomhed fra en rigtig god side. Du skal huske på, at grunden til, at din virksomhed bliver omtalt i et negativt lys til at starte med, er oftest, fordi at man blot gerne vil i kontakt med dig, men at man af en eller anden grund ikke kan. Så sørg for at: Du er til at komme i kontakt med Være tilstede, der hvor dine kunder er Hvis din målgruppe typisk anvender Twitter, skal du have en twitterprofil. Hvis de bruger Facebook, skal du være der. Husk at optimere dit eget website, så der altid er kontaktoplysninger om dig, og information om, hvem du er. Jo bedre muligheder for at folk kan komme i kontakt med dig, jo større er muligheden for, at du kan mindske den negative ild. Husk! De taler allerede om dig og din virksomhed – spørgsmålet er bare, om du er villig til at lytte og svare! Du bør gå ind i samtalen og adressere den kritik, som din virksomhed får. Selv hvis det eneste, du har at sige, er: ?Hej! Jeg læser, hvad du skriver, og jeg tager det til mig.? Med andre ord giver det dig en god indgangsvinkel til at sige: Hvordan kan jeg hjælpe? – og endda også gøre en vred kunde – til en tilfreds og glad kunde. Sådan holder du ilden nede Hold øje Nu du alligevel er på Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+,  skal du også holde øje. Det kan du gøre på forskellige måder. Det første er ved en generel tilstedeværelse. Alt afhængig af, hvor meget aktivitet, der er på din virksomheds Timeline, bør du jævnligt følge med i kommentarsporene, for at se, hvilken respons, der er på de indlæg, du kommer med og generelt, hvad folk taler om på din Timeline. Twitter På Twitter vil du som regel få en notifikation i din email, når der er nogen, der taler om dig, og bruger et mention. Det vil sige, at de sætter et @ foran dit navn. Det er nemt for mig at følge med på Atcore, fordi jeg får en mail, når folk nævner @atcore. Men hvad hvis de ikke bruger @? Den er lidt mere tricky. Der skal du selv aktivt holde øje. Tast dit virksomhedsnavn i søgefeltet og vent på svar.   LinkedIn På LinkedIn findes der en applikation, Company Buzz, du kan tilføje. Men der skal du være opmærksom på, at det kun er, hvis der nævnes det fulde virksomhedsnavn. Hvis din virksomhed også hedder A/S eller ApS på LinkedIn, opfanger Company Buzz det kun, hvis hele navnet nævnes. Tilføj Company Buzz, når du logger ind på din profil i nederste højre hjørne. Denne samler op på samtaler på alle de sociale medier, du vælger at connecte med. Google+ På Google+ kan du søge i dit virksomhedsnavn i feltet. Der vil både forekomme resultater, når der er folk, der har nævnt din virksomhed direkte på Google+, men du vil også få de nyeste resultater fra nettet.   Du har desuden også muligheder for at vælge, hvem og hvad du vil undersøge fra. Skal det kun være indenfor dine cirkler eller hele Google+? Generelt på Google På Google kan du søge på, om din virksomhed er blevet nævnt. Det smarte er, at du kan vælge tidsintervaller, såsom de seneste 24 timer, seneste uge eller måned. Men du kan også vælge et tidspasset interval. På dette screenshot kan du se, at Google altså opfanger blogindlæg, videoer, artikler mm. der nævner din virksomhed. Dette er en fordel for dig, når du også gerne vil holde øje med, om der er nogen, der nævner din virksomhed på eksempelvis blogs. Skriv artikler En måde, at du kan komme negativ omtale i møde, er at italesætte det. Det kan du for eksempel gøre i din virksomhedsblog. Jeg vil i et senere indlæg komme ind på, hvorfor det er en fordel at føre en virksomhedsblog. Hvis din virksomhed allerede har en blog, bør du overveje, hvordan du kan italesætte negativ omtale. Det kan både være ved problemer eller dilemmaer, du direkte har stødt på i pressen, men det kan også være typiske negative overvejelser, forbrugere spørger dig om, når de overvejer at købe et produkt. Prøv at skrive et par artikler, der er fokuseret på de negative ting, som oftest er forbundet med dit produkt. Her er et lidt banalt, men meget forklarende eksempel. Du sælger accesories, tørklæder og smykker. Nogle af de smykker, du sælger, er med similisten. Du har en virksomhedsblog, hvor du blogger om trends indenfor smykker og ideer til sammensætning af de accesories, du sælger. Tre ideer til “negative artikler” kunne være: Hvorfor falder similisten af, og hvordan kan jeg forhindre det? Hvad er fordele og ulemper ved similisten på smykker? De fem største klager over smykker med similisten At fokusere på det negative er ikke altid dårligt. Forbrugere vil søge på løsninger på problemer i søgemaskiner uanset, om du kan lide det eller ej. Og ved at søge på det ovenstående (og at du netop har skrevet en artikel med denne titel) finder de frem til dig. Ved at du italesætter problemet, sender du også et signal om, at du gerne vil i dialog, og det skaber troværdighed, fordi du tør sætte ord på det gode og det dårlige ved produktet. Og husk! Du skal ikke være bange for at lade din ekspertise og lidenskab for dit produkt skinne igennem. Undgå automatisering Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om automatisering. Hvis du overvejer at sammenføre konti og automatisere, er det en ide at læse mere om det. Automatisering kan være en hjælp i dit daglige arbejde. Ikke kun ved sammenføring af flere sociale medie konti, men også at du beder en ekstern server twitter eller skrive Facebook statusopdateringer for dig på et givent tidspunkt. Du behøver ikke at sidde ved computeren, det er smart i weekenden, og du kan koncentrere dig om andre ting. Men pas på!! Selvom du automatiserer fra en ekstern server, bør du stadig holde et vågent øje. Et særdeles uheldigt eksempel er en virksomhed, der sælger børnetøj, og som gik igennem en periode sidste år, hvor de ikke kunne følge med leverancerne. Resultatet af dette var, at deres fans på Facebook søgte en dialog på deres fanside. I stedet for at komme denne dialog i møde, blev automatiseringen ved med at poste tilbud og opdateringer ud – i harme til alle kunderne. For de havde ikke fået leveret det, de havde betalt for, og kunne ikke forstå, hvordan virksomheden havde tid til at poste tilbud ud på Timeline, men ikke at gå i dialog med folk og tage sig tid til rent faktisk at levere produktet. Uddeliger til den rette Overvej hvilken medarbejder, der skal være administrator på diverse sociale medier. Før du blindt giver din Twitterkonto eller Facebook-login videre til praktikanten, er der nogle ting, du bør overveje. Når du er engageret på sociale medier, ønsker du at sende bestemte signaler ud omkring din virksomhed og dit brand. Du kan sagtens give bolden videre til en praktikant – men har du sat vedkommende ind i, hvad du gerne vil med eksempelvis din twitterkonto? Har du fortalt, hvilken tone du ønsker at have overfor fans på Facebook? Har du gjort det klar, hvilke signaler du allerede HAR sendt ud, hvilken tone du ønsker at opretholde, og hvordan du ønsker, virksomheden skal opføre sig på mediet? Et uheldigt eksempel var en radiostation, der i efteråret gav deres Facebook administratorrettigheder til praktikanten. Da en lytter søgte dialog, fordi der var lidt problemer med en konkurrence, skrev vedkommende groft set tilbage at lytteren kunne brænde op i helvede. Hvorvidt praktikanten var i tvivl, om han svarede personligt, eller på vegne af radiostationen er uvist. Men der blev under alle omstændigheder svaret på vegne af radiostationen. Til stor frustation og harme fra fans’ene. Andre overvejelser du bør foretage Er du villig til at sætte tid af til at lære vedkommende at tilegne sig lingo på diverse sociale medier? At vedkommende lærer at navigere rundt på mediet? Hvis du ikke vil sætte tid af til dette, bør du overdrage ansvaret til en, som allerede er godt inde i mediet, og måske har været administrator af en Timeline før, eller har haft en personlig profil på Twitter, i længere tid og ved hvordan, det skal bruges. Hvis du ud fra mine eksempler føler, at det er et stort ansvar at være på sociale medier, har du helt ret. Det tager tid, ansvar, fornuft og et glimt i øjet. Men husk nu at markedsføring på sociale medier ikke er fejlfrit. Det er ok at lave smuttere en gang i mellem. Bare husk at indrømme, når du gør det. Martine Atcore Mon, 19 Mar 2012 10:00:32 +0100 http://www.ivaerk-tv.dk/lego-sadan-fik-vi-succes-med-de-sociale-medier/ Lars Silberbauer, som er Global Social Media Strategist hos LEGO Group samt hans bror Klaus Silberbauer, som er kreativ partner hos Think! Digital, fortæller her, hvordan de har skabt succes med Legos online-univers på de ... Redaktionen Iværk-TV.dk Sun, 18 Mar 2012 21:20:09 +0100 http://spare-grisen.dk/a-kasse-eller-kontanthjaelp/ Hvis du bliver arbejdsløs og ikke umiddelbart kan finde nyt job, er der overordnet 2 måder, du kan få  en indtægt på. Mange danskere er a-kasse-medlemmer og de vil så få understøttelse fra a-kassen, hvis de bliver arbejdsløse. Men andre er ikke forsikret mod arbejdsløshed – og for dem er det en ganske anden sag. ...Læs mere => Astrid M SPAREGRISEN Sun, 18 Mar 2012 20:50:54 +0100 http://chrisalban.tumblr.com/post/19510215063 Vil du have noget ud af din forretning, så gælder det om at være social dér, hvor dine kunder,... Chris Alban Hansen Sun, 18 Mar 2012 14:36:14 +0100 http://www.synnestved.com/sadan-formidler-du-dit-indhold-en-platform-guide/ E-mail Den allermest udbredte formidlingsform er stadigvæk e-mails. Den kommer i forskellige afskygninger, og med forskellige formål. Her giver kunden sit samtykke til, at du har direkte adgang til hans/hendes computer (e-mail), og bliver ved med at have det, så længe du gør det godt. Typisk bruges e-mail, som mediet der formidler et andet medie ? dvs. at e-mailen ikke nødvendigvis formidler dit indhold. Den fungerer som ringeklokke til kunden, og fortæller der er nyt spændende indhold, på en anden platform. Det du nemlig skal huske på er, at indhold helst skal ligge på nettet, for at det skaber værdi for andre end dem der er på en e-mail liste. BLOG Hvis du gerne vil ud til en virkelig stor kundegruppe, er det at blogge, stadigvæk den meste effektive måde. Blogging handler om at du skriver indlæg, om præcis det du mener er relevant for kunden – dog uden at blande det sammen med din hjemmesides professionelle kommunikation (altså dine salgstekster, “om dig” osv.). Med en blog behøver du ikke tænke lige så meget på, om det hele nu står læselækkert, i den rigtige rækkefølge osv. (selvom det selvfølgelig hjælper) ? her er det meget mere vigtigt HVAD du skriver og hvor værdifuldt det er for kunden. Hvorfor en blog er så effektiv? Fordi Google kun kigger efter én ting, og det er indhold. Jo mere indhold du har omkring dit “emne”, jo mere relevant er du for Google at henvise til. PDF Har du lavet en opskrift, eksklusiv strategi eller bare et normalt dokument i Word du gerne vil dele? Så er det en god idé at konvertere det til en PDF fil først. Det er det eneste format hvor du er sikker på at modtageren kan læse det. Digitale magasiner Nogle laver en samling eller serie af indhold, og udgiver det samlet. Disse kan også udgives som en helt almindelig PDF, eller lægges op på nettet i en af de meget funktionelle og brugbare “e-readere”, som gør læse oplevelsen god. Mange af disse er også søgemaskinevenlige, så alt det du udgiver, kommer ind i Googles database. E-bøger Har du skrevet en bog som er ved at være lidt rusten, eller er du i gang med at skrive en helt ny? E-bøger bliver mere og mere eftertragtet i Danmark, i takt med vi ændrer vores læsevaner. Jeg kan på det kraftigste (sjovt nok) anbefale dig at skrive dine bedste strategier eller tanker ned i en e-bog og dele den. Her kan du se mit indlæg om at udgive din egen e-bog Sørg dog for, hvis du virkelig vil imponere dine kunder, at få hjælp til opsætningen og det grafiske. Det er ærgerligt de mange timer du bruger på at skrive den, ikke giver dig den kredit du fortjener. Podcast/MP3 Hvis du er rigtig god til at formidle, eller hvis det du tilbyder, kræver at kunden får det ind via lyd, så kan du optage din stemme eller hvad der nu er tale om, og gøre det tilgængeligt for kunden. Det kan bruges til alt lige fra en 30 sekunders introduktion til din blog, til nogle kør-i-din-bil-og-bliv-inspireret lydfiler. Vigtigt! Her kan jeg ikke understrege nok hvor vigtigt det er at bruge en rigtig god mikrofon, og ikke den der er indbygget i din computer eller telefon! Hvis lyden bare er en lille smule rungende, knasende eller på anden måde irriterende, så slukker kunden med det samme. Trust me! Video Et absolut effektivt medie til at komme tæt på din kunde ? eller så kunden føler han kommer tæt på dig. At lave video er en del svære (for nogen) end at skrive et blog indlæg. Men undersøgelser viser, at video har det med at skabe mere trofaste kunder. Hvis du ikke egner dig til at stå foran et kamera, kan du måske sidde bag ved det. Du kan nemlig også lave det man kalder “skærmoptagelse”, hvor du eksempelvis sidder og optager en Power-Point præsentation, imens du kommer med dine input ? uden at være i rampelyset. Men husk! Ligesom med podcast, sørg for at lyden er i orden. Sjovt nok er lyden faktisk vigtigere end billedet, når vi taler video. Jesper Jesper Synnestved Sun, 18 Mar 2012 14:03:04 +0100 http://www.synnestved.com/22-ideer-til-at-skabe-indhold-ud-af-din-viden/ Jeg faldt lige over denne fantastisk fede grafik forleden, der på fantastisk vis, guider dig igennem en idé genereringsporoces! Hent flere content marketing tips fra Copyblogger. Jesper Jesper Synnestved Sat, 17 Mar 2012 21:18:54 +0100 http://techtjek.blogs.business.dk/2012/03/17/festival-i-texas-sociale-medier-er-modnet/ Det har ikke været svært at følge med i medieverdenens største begivenhed i den forgangne uge, selv om festivalen South By Southwest (SXSW) fandt sted i det fjerne Austin. Sociale netværk er flydt over med beretninger fra den suverænt cooleste by i Texas. SXSW er nemlig arnestedet for sociale medier. Det er her, de nyeste ideer og startups fører sig frem, og det er her, virksomheder som Twitter og Foursquare fik deres gennembrud. Her er mine indtryk, set fra cyberspace, men er det ikke her, det hele efterhånden foregår? Det er nemlig en af pointerne fra dette års festival, hvor AP kunne fortælle om et modtryk, hvor der udtrykkes bekymring over teknologiens omklamring. Sociale medier, apps og gadgets stjæler vores opmærksomhed, siger filmmanden Avi Zev Weider, og henviser til, at det bliver stadig mere almindeligt at se folk dybt begravet i skærmen. Det er i realiteten ikke nogen ny diskussion, jeg kan huske crackberries, hvor Blackberry-brugere opførte sig som afhængige af et stof (som crack). Men problemstillingen er selvfølgelig blev umådeligt skærpet i de senere år, hvor app og sociale medier er stormet frem.Teknologien (ind)drager brugerne i hidtil uset grad og lægger et stort beslag på opmærksomheden. Det gælder ikke mindst de mange tjenester, fra mail over Foursquare til Twitter, som konstant leverer opdateringer, man skal tjekke. Men alligevel rammer kritikken en del ved siden af. Det er jo stadig mig, brugeren, der er i kontrol; jeg må vælge, hvad jeg vil bruge min opmærksomhed på. I konkurrence med mange andre indtryk, som påvirker vores sanser. Det er dog en en vigtig diskussion, og at den fandt sted på SXSW er for mig at se et udtryk for en modenhed, som man også kunne mærke på andre fronter. Som en erfaren Gizmodo-skribent fortæller, så er eventen ikke længere kun for den digitale elite, men er blevet en langt mere folkelig begivenhed, ganske enkelt fordi langt flere mennesker giver sig af med sociale medier. Samtidig er han dog også utilfreds med kommcercialiseringen af begivenheden, men det er for mig at se en naturlig del af udviklingen. Branchens stadig større betydning har nemlig også betydet, at pengefolkene er begyndt at dukke op. Det gælder for eksempel reklameindustrien, der ville se de sidste nye ideer inden for sociale medier og samtidig teste egne påfund. Megabrands som Samsung og Chevrolet gennemførte diverse markedsføringsøvelser og kunne derefter undersøge effekten i de mange sociale netværk, der cirkulerede. Endelig var der jo selve eventens indhold, nyhederne, hvor jeg igen synes, der var modenhed at spore. Mange af ideerne virkede mere helstøbte, med en plan i ryggen, i forhold til tidigere års flyvske påfund. Årets gennembrud på SXSW kom fra Highlight, en kun få måneder gammel virksomhed, der har udviklet af app af samme navn. Highlight arbejder via Facebook og tjekker, hvilke kontakter, der også har installeret appen, befinder sig i fysisk nærhed. Det kan synes som en banal app, men perspektiverne er store. Highlight kalder det selv en sjette sans, hvor man nu er i stand til at se længere end til det første hushjørne. Ved hjælp af teknologien kan man orientere sig i et større lokalområde. I kølvandet på Highlight finder vi en række lignende services som Sonar og Glancee, der bygger på samme princip: Oplysninger fra etablerede sociale netværk som Facebook kombineres med lokationsdata. En sådan service kan forekomme unødigt invaderende i privatsfæren, men teknologien er stadig et valg og ikke en nødvendighed.   Sten Løck Tech tjek - teknologi til folket Sat, 17 Mar 2012 10:47:45 +0100 http://digitalkommunikation.net/post/Lille-fremgang-for-kommunerne-pa-Facebook.aspx For et lille års tid siden var der 18 kommuner repræsenteret på Facebook. En enkelt kommune er faldet fra (Stevns Kommune), men til gengæld er der kommet nye kommuner til; hvilket betyder, at der nu er 24 kommuner tilstede på Facebook. Det svarer til, at 24,5% af alle danske kommuner har fundet det interessant, at anvende danskernes foretrukne sociale medier, som en del af deres kommunikationsværktøjer. Det er måske ikke imponerende, men bedre end før. Til gengæld er det skuffende, at hele 74 kommuner glimrer ved deres fravær; og i særdeleshed, at store kommuner, som København, Århus og Odense, ikke synes det er værd at bruge tid på at skabe dialog med deres respektive borgere. Det kan ligefrem virke paradoksalt i en tid, hvor kommunerne synes at have svært ved at få borgerne til at benytte de digitale tilbud, som er til rådighed. I følge kommunernes egne tal, fra 2011, er det kun 2-6 % af alle borgerhenvendelser, der sker via selvbetjening. Det tal kunne måske forbedres dramatisk, hvis kommunikationen ikke kun gik en vej (Se eksempelvis Administrativ information: Digital borgerbetjening: Vi er godt på vej, men der er langt igen). De kommuner, som er på Facebook, har fået betragteligt flere followers. I starten af 2011 havde kommunerne således 4.807 followers, mens det tal i dag er på 13.748. Højdespringerne er Aalborg Kommune med 2549 followers og Kolding Kommune 2311 followers. Men Gladsaxe Kommune med 1397 followers, Frederiksberg Kommune med 1109 followers, Tønder Kommune med 1072 followers og Morsø Kommune med 935 followers viser fine takter. Et fælles træk for disse sider er, ser ud til at være, at man har investeret en smule tid på moderation og deltagelse, samt jævnlig opdatering af indholdet. En række sider er til gengæld plaget af en indifferens på grænsen til det nedladende. Ønsker kommunerne at kommunikere seriøst med deres borgere, også på Facebook, skal man vise at man er engageret. Værst ser det ud for Hillerød, som dårligt er kommet på førend projektet er gået i stå, og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der ikke er foretaget en opdatering siden 22. november 2011. Herunder er den aktuelle liste med kommunerne på Facebook. Albertslund Kommune www.facebook.com/pages/Albertslund-Kommune/134551146600666 Allerød Kommune www.facebook.com/alleroed Frederiksberg Kommune www.facebook.com/FrederiksbergKommune Gladsaxe Kommune www.facebook.com/gladsaxekommune Haderslev Kommune www.facebook.com/pages/Borgerservice-Haderslev-Kommune/318429153072 Hillerød Kommune www.facebook.com/pages/Hiller%C3%B8d-Kommune/88368931762 Hjørring Kommune www.facebook.com/pages/Hj%C3%B8rring-Kommune/118778034800786 Holstebro Kommunewww.facebook.com/HolstebroKommune Høje-Taastrup Kommunewww.facebook.com/htknu Jammerbugt Kommunewww.facebook.com/jammerbugtkommune Kolding Kommunewww.facebook.com/koldingkommune Lejre Kommunewww.facebook.com/lejrekommune Morsø Kommunewww.facebook.com/pages/Mors%C3%B8-Kommune/180768838604525 Næstved Kommune www.facebook.com/pages/N%C3%A6stved-Kommune/41213716077 Odder Kommunewww.facebook.com/odderkommune Ringkøbing-Skjern Kommunewww.facebook.com/RingkoebingSkjernKommune Roskilde Kommunewww.facebook.com/roskildekommune Sorø Kommunewww.facebook.com/soroekommune Svendborg Kommunewww.facebook.com/Svendborg Syddjurs Kommunewww.facebook.com/syddjurskommune Tønder Kommunewww.facebook.com/toenderkom Tårnby Kommunewww.facebook.com/taarnbykommune Aabenraa Kommunewww.facebook.com/aabenraakommune Aalborg Kommunewww.facebook.com/aalborgkommune  Troels Strægaard Runge digitalkommunikation.net Sat, 17 Mar 2012 09:39:00 +0100 http://marketingdebat.dk/yousee-abner-for-100-mbit-bredband-til-en-million-husstande/ TDC’s investering på kvart milliard kroner i kabeltv-nettet bærer voldsom frugt. Continued here: YouSee åbner for 100 Mbit bredbånd til en million husstande admin Marketingdebat Fri, 16 Mar 2012 14:10:00 +0100 http://annabrillj.wordpress.com/2012/03/16/a4-saetter-fokus-pa-kommunernes-indsats-pa-facebook/ Med jævne mellemrum sætter forskellige medier fokus på, hvordan og hvor meget landets kommuner er på Facebook. I denne uge har Ugebrevet A4 interviewet bl.a. undertegnede, samt Jesper Brieghel, chefkonsulent i KL (og min gamle kollega) og Sigge Winther Nielsen fra KU om vores vores vurderinger af kommunernes indsats. Vi hører også fra Ringkjøbing-Skjern Kommune, [...] Anna Brill Jørgensen /anna Fri, 16 Mar 2012 13:42:03 +0100 http://retailblog.dk/2012/03/16/pinterest-er-verdens-storste-interaktive-livsstilskatalog/ Den seneste nye dille inden for sociale medier hedder Pinterest. På rekordtid har siden fået flere end ti mio. unikke besøgende om måneden, og detailbranchen er så småt begyndt at få øjnene op for sidens muligheder i forhold til både branding og e-handel. Pinterest er en såkaldt social netværksside med fokus på billeder og interesser. Man skal inviteres til siden, før man kan oprette sig som bruger. Derefter kan man slå billeder, man finder på nettet, op på en af sine virtuelle opslagstavler, der er oprettet efter interesser. Pinterest minder om Twitter, fordi man vælger, hvilken bruger eller hvilke opslagstavler man vil følge. Men hvor Twitter næsten udelukkende handler om tekst, er billeder det bærende element på Pinterest. Ligesom på Twitter kan man også selv ?genbruge? andres opslag på Pinterest med et såkaldt ?Repin?. Men hvordan kan brands og virksomheder udnytte Pinterest til deres fordel? Som man kan læse på Kforum, kan Pinterest fungere som indgang til detailvirksomheders salgskanal med yderligere info om produktet og direkte køb: Når et vare-relateret pin er skabt, er det muligt at tilføje et såkaldt pricetag samt et direkte link til virksomhedens online-butik. Brugerne kan nu enten gå direkte til virksomhedens web shop. Eller de kan lægge varen på en ønskeliste, som andre kan se. Herunder kan du læse Mashables fem gode bud på, hvordan man kommer ind i kampen om de mange kvindelige brugere, som siden allerede har tiltrukket, og det stigende antal mænd, der finder vej til siden. Fem måder at bruge Pinterest på: 1. Konkurrencer Konkurrencer på Pinterest kan fx handle om at lave den bedste opslagstavle eller få sit opslag genopslået ? et såkaldt ?Repin? ? flest gange af andre brugere. Deltagerne kan også poste billeder af tøjsammensætning med dele fra det pågældende brands kollektion eller billeder af skulpturer, der er bygget med produkter fra en bestemt butik. 2. Feedback på nye produkter Med Pinterests kommentarfunktion kan siden bruges til at få brugernes umiddelbare vurdering af et nyt produkt, hvad enten det er en kjole, bordtilbehør eller en smartphone. Tænk på det som en virtuel fokusgruppe. 3. Showcase for personlighed For virksomheder, der ikke nødvendigvis har et eller flere produkter at vise frem, kan Pinterest fungere som en slags showcase for personlighed. Ved at vise brugerne, hvad man interesserer sig for, hvad man synes er god stil, eller hvor man finder inspiration, kan man vise brugerne sin bagvedliggende tankegang. 4. Fremvisning af forskellige afdelinger Større virksomheder kan bruge Pinterest til at organisere fokusområder og videregive dem til offentligheden. Eksempelvis kunne en PR-afdeling samle medieomtale på én opslagstavle, mens designafdelingen kunne fremvise firmaets visuelle linje, logoer osv. på en anden. 5. Kunden som ambassadør Kunder relaterer lettere til andre kunder. Det kunne en tøjkæde eksempelvis udnytte ved at slå et billede af en kunde op på opslagstavlen med teksten: ?Signe A. har her sat en blomstret kjole sammen med sorte strømpebånd og brune læderstøvler for at skabe det perfekte efterårslook.? Signe føler sig speciel, og kommende kunder føler sig involveret og taget seriøst. Pinterest er i en rivende udvikling, og nye brugere strømmer til hver eneste dag. Det har en række amerikanske detaillister også opdaget, hvorfor de allerede er hoppet med på vognen. Se eksempelvis, hvordan Gap, Nordstrom og Lowe?s bruger Pinterest. Martin Møller Aamand Retail Blog Fri, 16 Mar 2012 11:56:17 +0100 http://retailblog.dk/2012/03/16/pinterest-er-verdens-storste-interaktive-livsstilskatalog/ Den seneste nye dille inden for sociale medier hedder Pinterest. På rekordtid har siden fået flere end ti mio. unikke besøgende om måneden, og detailbranchen er så småt begyndt at få øjnene op for sidens muligheder i forhold til både branding og e-handel. Pinterest er en såkaldt social netværksside med fokus på billeder og interesser. Man skal inviteres til siden, før man kan oprette sig som bruger. Derefter kan man slå billeder, man finder på nettet, op på en af sine virtuelle opslagstavler, der er oprettet efter interesser. Pinterest minder om Twitter, fordi man vælger, hvilken bruger eller hvilke opslagstavler man vil følge. Men hvor Twitter næsten udelukkende handler om tekst, er billeder det bærende element på Pinterest. Ligesom på Twitter kan man også selv ?genbruge? andres opslag på Pinterest med et såkaldt ?Repin?. Men hvordan kan brands og virksomheder udnytte Pinterest til deres fordel? Som man kan læse på Kforum, kan Pinterest fungere som indgang til detailvirksomheders salgskanal med yderligere info om produktet og direkte køb: Når et vare-relateret pin er skabt, er det muligt at tilføje et såkaldt pricetag samt et direkte link til virksomhedens online-butik. Brugerne kan nu enten gå direkte til virksomhedens web shop. Eller de kan lægge varen på en ønskeliste, som andre kan se. Herunder kan du læse Mashables fem gode bud på, hvordan man kommer ind i kampen om de mange kvindelige brugere, som siden allerede har tiltrukket, og det stigende antal mænd, der finder vej til siden. Fem måder at bruge Pinterest på: 1. Konkurrencer Konkurrencer på Pinterest kan fx handle om at lave den bedste opslagstavle eller få sit opslag genopslået ? et såkaldt ?Repin? ? flest gange af andre brugere. Deltagerne kan også poste billeder af tøjsammensætning med dele fra det pågældende brands kollektion eller billeder af skulpturer, der er bygget med produkter fra en bestemt butik. 2. Feedback på nye produkter Med Pinterests kommentarfunktion kan siden bruges til at få brugernes umiddelbare vurdering af et nyt produkt, hvad enten det er en kjole, bordtilbehør eller en smartphone. Tænk på det som en virtuel fokusgruppe. 3. Showcase for personlighed For virksomheder, der ikke nødvendigvis har et eller flere produkter at vise frem, kan Pinterest fungere som en slags showcase for personlighed. Ved at vise brugerne, hvad man interesserer sig for, hvad man synes er god stil, eller hvor man finder inspiration, kan man vise brugerne sin bagvedliggende tankegang. 4. Fremvisning af forskellige afdelinger Større virksomheder kan bruge Pinterest til at organisere fokusområder og videregive dem til offentligheden. Eksempelvis kunne en PR-afdeling samle medieomtale på én opslagstavle, mens designafdelingen kunne fremvise firmaets visuelle linje, logoer osv. på en anden. 5. Kunden som ambassadør Kunder relaterer lettere til andre kunder. Det kunne en tøjkæde eksempelvis udnytte ved at slå et billede af en kunde op på opslagstavlen med teksten: ?Signe A. har her sat en blomstret kjole sammen med sorte strømpebånd og brune læderstøvler for at skabe det perfekte efterårslook.? Signe føler sig speciel, og kommende kunder føler sig involveret og taget seriøst. Pinterest er i en rivende udvikling, og nye brugere strømmer til hver eneste dag. Det har en række amerikanske detaillister også opdaget, hvorfor de allerede er hoppet med på vognen. Se eksempelvis, hvordan Gap, Nordstrom og Lowe?s bruger Pinterest. Martin Møller Aamand Retail Blog Fri, 16 Mar 2012 11:56:17 +0100 http://marketingdebat.dk/paypal-er-klar-til-mobile-betalinger/ PayPal går nu til angreb på Square med sin egen kortlæser til smartphones. See the original post: PayPal er klar til mobile betalinger admin Marketingdebat Fri, 16 Mar 2012 09:23:00 +0100 http://www.videndanmark.dk/wordpress/naar-virksomhedens-graenser-falder/ Onsdag i denne uge (den 14.3.2012) havde VidenDanmarks videngruppe om Sharepoint besøg af Jesper Lauridsen fra Lundbeck. Baggrunden var, at Jesper for Lundbeck har udviklet en connector mellem Mysite i Sharepoint og LinkedIn – det professionelle sociale medie, som vi alle kender og er tilstede i. Løsningen kaldes Lundbeck Profiles. Jesper fik for nogen tid siden...Læs resten af dette indlæg » Bent Schou VidenDanmark weblog Thu, 15 Mar 2012 15:13:42 +0100 http://blog.seosupport.dk/seo/google-plus-i-serps.html Det er første gang jeg ser Google plus resultater i søgeresultaterne fra Google. Logget ind i Google vises den, logget ud (anden browser) vises den ikke, men mon ikke det kommer. Google Plus skal tages alvorligt Alene dette viser at Google Plus er noget man skal regne med. Google Plus er en faktor vi skal tage alvorligt. Der er ikke tvivl om at Google i denne omgang har sat alle segl til for at Plus skal få succes. Jeg forudsagde dette tilbage i august 2011 på min SMM blog i artiklen Google +1 og Google SERPs. Kommentarer? Relaterede artiklerHar Google ændret princip med den seneste opdatering?Link building i praksisOptimering af interne links Peter SEO Support Blog Thu, 15 Mar 2012 13:17:49 +0100 http://astridmaria.dk/2012/03/nej-tak-til-kvalitetstempler-pa-nettet/ De seneste par dage er der dukket flere forslag op i USA, der i mere eller mindre grad vil værdisætte indhold på nettet. Det ene forslag skrev jeg om forleden og er en slags code of conduct for at anerkende dem, man finder links gennem. Og det andet handler om at oprette et etisk råd med tilhørende etiske guidelines for god stil i blogs. Sidstnævnte har ikke til hensigt at lave regler for blogs. De bloggere, som vælger at følge guidelines, kan få deres blog mærket med et badge. Forbilledet er redaktionelle regler, som redaktører for magasiner, der er med i klubben af American Society of Magazine Editors. Sikke en gammeldags tilgang til internettet! Skal internettet nu passe til udfordringerne for magasinbranchen?  Kvalitetsstempel til bloggere Lisbeth Knudsen stillede forslag om noget lignende en gang i efteråret. Bloggere skulle have et kvalitetsstempel. Hvorfor? For at nogle kan sige, at der er de rigtige bloggere og de forkerte? Dem med den rigtige uddannelse og dem med det rigtige mediehus i ryggen? Sikke noget pis! Disse forslag er del af en tendens om at få internettet  til at minde mere og mere om mediebranchen, hvor gamle hvide mænd bestemmer, hvordan alle vi andre skal opføre os. Internettet kan noget, som mediebranchen og de gamle hvide mænd ikke kan. Det kan skabe innovation. Kommer fra digitale pionerer Det paradoksale er, at de amerikanske forslag kommer fra folk, som ellers har været at betragte som digitale pionerer. Det er som om en hård virkelighed er gået op for dem. At internettet kan være et lortested, når folk stjæler dit indhold og tager æren for det. At alle menneskehedens grimme sider også findes i den teknologi, vi skaber. Og helt ærligt, Lisbeth Knudsen & company. Størstedelen af os kan godt finde ud af det alligevel. Hvis ikke man kan finde ud af at indgå i de sociale dynamikker, som hersker på nettet, får man det hurtigt at vide. Selvjustits er en af nettets spidskompetencer. En vigtig del af det at lære at færdes på nettet, handler om at lære at afkode. Det lærer folk bedst, hvis de selv får lov. Ligesom, at folk bedre lærer at tage sunde valg, ved at lære at læse varedeklarationen på grovtoast end ved at se efter nøglehulsmærket. David Carr (New York Times) Guidelines Proposed for Content Aggregation Online Hamilton Nolan (Gawker) We Don’t No Stinking Seal of Approval from the Blog Police   Astrid Maria Bigoni Astrid Maria Bigoni Wed, 14 Mar 2012 16:49:00 +0100 http://astridmaria.dk/2012/03/nej-tak-til-kvalitetstempler-pa-nettet/ De seneste par dage er der dukket flere forslag op i USA, der i mere eller mindre grad vil værdisætte indhold på nettet. Det ene forslag skrev jeg om forleden og er en slags code of conduct for at anerkende dem, man finder links gennem. Og det andet handler om at oprette et etisk råd med tilhørende etiske guidelines for god stil i blogs. Sidstnævnte har ikke til hensigt at lave regler for blogs. De bloggere, som vælger at følge guidelines, kan få deres blog mærket med et badge. Forbilledet er redaktionelle regler, som redaktører for magasiner, der er med i klubben af American Society of Magazine Editors. Sikke en gammeldags tilgang til internettet! Skal internettet nu passe til udfordringerne for magasinbranchen?  Kvalitetsstempel til bloggere Lisbeth Knudsen stillede forslag om noget lignende en gang i efteråret. Bloggere skulle have et kvalitetsstempel. Hvorfor? For at nogle kan sige, at der er de rigtige bloggere og de forkerte? Dem med den rigtige uddannelse og dem med det rigtige mediehus i ryggen? Sikke noget pis! Disse forslag er del af en tendens om at få internettet  til at minde mere og mere om mediebranchen, hvor gamle hvide mænd bestemmer, hvordan alle vi andre skal opføre os. Internettet kan noget, som mediebranchen og de gamle hvide mænd ikke kan. Det kan skabe innovation. Kommer fra digitale pionerer Det paradoksale er, at de amerikanske forslag kommer fra folk, som ellers har været at betragte som digitale pionerer. Det er som om en hård virkelighed er gået op for dem. At internettet kan være et lortested, når folk stjæler dit indhold og tager æren for det. At alle menneskehedens grimme sider også findes i den teknologi, vi skaber. Og helt ærligt, Lisbeth Knudsen & company. Størstedelen af os kan godt finde ud af det alligevel. Hvis ikke man kan finde ud af at indgå i de sociale dynamikker, som hersker på nettet, får man det hurtigt at vide. Selvjustits er en af nettets spidskompetencer. En vigtig del af det at lære at færdes på nettet, handler om at lære at afkode. Det lærer folk bedst, hvis de selv får lov. Ligesom, at folk bedre lærer at tage sunde valg, ved at lære at læse varedeklarationen på grovtoast end ved at se efter nøglehulsmærket. David Carr (New York Times) Guidelines Proposed for Content Aggregation Online Hamilton Nolan (Gawker) We Don’t No Stinking Seal of Approval from the Blog Police   Astrid Maria Bigoni Astrid Maria Bigoni Wed, 14 Mar 2012 16:49:00 +0100 http://techtjek.blogs.business.dk/2012/03/14/koks-i-kommentarerne-hvordan-far-vi-en-bedre-netdebat/ En af internettets åbenlyse styrker er muligheden for dialog i stedet envejskommunikationen, som vi kender det fra den analoge verden med eksempelvis aviser. Eller sådan burde det være. I stedet har vi i mange tilfælde fået en debatform med den laveste fællesnævner, hvor det myldrer frem med usaglige og giftige kommentarer. Og der er ingen bedring på vej. I hvert fald ikke ifølge Nick Denton, grundlæggeren af medieempiriet Gawker, der tæller en række onlineudgivelser og blogs. På den aktuelle SXSW konference i Austin var han mere eller mindre opgivende over for fænomenet. Det var en smuk tanke, at nettet skulle generere massernes intelligens og dermed løfte mediernes interaktion, men i dag er det nærmest til at grine ad, mener Denton. Han kigger slet ikke mere på kommentarfelterne, fordi der for hver en eller to indsigtsfulde kommentarer vil være otte, der enten rammer helt ved siden af eller blot er decideret agressive. Har han ret? Ja, selv om han taler i en primært amerikansk kontekst, er situationen den samme på disse digitale breddegrader. Al for ofte forgiftes internettets lovpriste interaktivitet af klaphatte, der i form eller indhold, ofte begge dele, forplumrer debatten med i bedste fald irrelevante kommentarer. Vi har her med to problemstillinger at gøre. Den første, og måske mest pirrende, er resultaterne af den menneskelige natur, når ytringsfriheden slippes løs. Antallet af afvigende kommentarer og dermed meninger er om ikke skræmmende, så i hvert fald desillusionerende. Dette er imidlertid ikke nogen blog om antropologi, hvorfor jeg kan begænse mig til at konstatere ovenstående triste tilstand for menneskehedens debatevner. Den anden, mere lavpraktiske og dermed måske mere relevante, problemstilling går på, hvad vi gør her og nu. Alt andet lige er kommentarer et plus ved onlineartikler og spørgsmålet er derfor, om vi kan gøre produktet bedre. Svaret har indtil videre været kontrol. Det er ikke et positivt ladet ord, i hvert fald ikke for mig, men et naturligt valg, hvis ytringsfriheden i cyberspace skal konverteres til noget brugbart. I første omgang har man forsøgt at gøre op med anonymiteten i håbet om, at det ville dæmpe gemytterne. Derfor har de fleste danske onlineaviser indført registrering af kommentatorer, typisk i form af navn, adresse og email-adresse. Det synes imidlertid ikke at have haft den ønskede effekt, i og med flere aviser på det seneste har introduceret strengere registreringskrav. Hos Politiken bliver oplysningerne krydstjekket med folkeregistret, og hos Jyllands-Posten skal man bruge sit Facebook-login. Jeg tror dog, at ovenstående i bedste fald kan tage toppen af uvæsnet. Dels vil der stadig være mulighed for anonymitet, og dels vil ophævelsen af anonymiteten ikke nødvendigvis være afskrækkende for de emsige kommentatorer. En anden mulighed, der imidlertid heller ikke kan stå alene, er at lade demokratiet råde ved at lade brugerne give kommentarerne points, herunder have muligheden for at stemme nogen ud. Endelig kan redaktionen blande sig. Ved at luge kraftigt ud i kommentarerne og i det hele taget have en stærk, kontrollerende tilstedeværelse i debatterne. Det er imidlertid urealistisk ud fra ressourcemæssige årsager, og desuden ville debattens frie form være forduftet. Det samme kan siges om den model, som Gawker lige nu arbejder på: Et begrænset antal forhåndsgodkendte kommentatorer. Jeg ser derfor ikke nogen oplagt løsning på kommentar-sumpen og -virvaret. Måske skal vi bare acceptere det som en del af nettet, og dermed også at cyberspace langt fra er fejlfri. Hvad synes du? Mener du også, at kommentarniveauet er for lavt, eller er vi andre for ømskindede? Kan kommentarer og dermed debatter gøres bedre, hvordan? Sten Løck Tech tjek - teknologi til folket Wed, 14 Mar 2012 14:26:19 +0100 http://marketingdebat.dk/spiludvikler-samler-18-millioner-kr-pa-kickstarter/ Den berømte spiludvikler Tim Schafer har slået alle rekorder på Kickstarter. Follow this link: Spiludvikler samler 18 millioner kr. på Kickstarter admin Marketingdebat Wed, 14 Mar 2012 12:16:00 +0100 http://dobbeltkonfekt.dk/2012/03/awsome-commercial-fra-the-guardian/ Her er The Guardians overbevisende kommentar på egen impact i mediebilledet… Flot produceret og et nice twistet narrativ ! The Guardian Comercial ONE TO WATCH /J jais Dobbeltkonfekt Wed, 14 Mar 2012 11:01:45 +0100 http://www.henrikisen.dk/2012/03/hvad-dit-firma-kan-gore-med-sociale-medier/ Eller hvordan jeg mødte GuldAdam på Twitter. Overvejer du om dit firma skal bruge tid på Facebook, Twitter osv.? I kan gøre mange ting på sociale medier og nogle kræver mere tid end andre. Start med at være til stede og … Læs resten → Henrik Isen Henrik Isen Tue, 13 Mar 2012 23:41:45 +0100