<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: socialisme</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et socialisme</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 25 May 2012 01:01:25 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>SOCIALISMENS STORE PROBLEM BYGGER PÅ FEJL INFORMATION</title>
            <link>http://blognyt.com/socialismens-store-problem-bygger-pa-fejl-information/</link>
            <description>Derfor tager socialister fejl
Det virker måske mærkeligt, at lige præcis alle verdens højreorienterede partier ? næsten ubemærket ? kan finde ud af at påvirke vælgernes politiske holdninger, imens socialister ikke kan. Men forklaringen er meget enkel:

Venstreorienterede politikere tror, at menneskets fornuft bliver påvirket af gode, intellektuelle argumenter. Og det gør den ikke. Det viser George Lakoffs analyser af, hvordan vi forstår verden ved hjælp af sproglige metaforer, følelser og empati.
Højreorienterede lader derimod til at vide, at vi mennesker har en fornuft, der i meget stort omfang bliver påvirket af følelser og empati. Og det udnytter de i deres kommunikation med vælgerne.

Der findes altså to meget forskellige måder at forestille sig den menneskelige fornuft på:

Venstreorienterede politikere syn på fornuft bygger på den tradition, som vi kender fra oplysningstiden i 1700-1800-tallet. Den går ud fra, at fornuft og følelser er to meget forskellige elementer. Oplysnings-politikere mener, at de taler til menneskers fornuft ved at bruge sammenhængende argumenter og fremlægge gennemarbejdede analyser. Den type fornuft bliver dyrket på universitetsstudier som statskundskab og jura.
Højreorienterede politikeres opfattelse af fornuft erkender, at mennesker ikke kan opfatte verden, uden at de gør brug af deres følelser og empati. Den opfattelse af fornuft har reklamefolk for længst fundet ud af, er den rigtige. Det er i hvert fald den, der kan sælge vaskepulver og cola. Hvis en reklame skal give os lyst til at købe en cola, skal den tale til vores følelser ? og måske endda lokke underbevidste budskaber ind i vores hoveder.

»Når højreorienterede vælger at studere et fag på universitetet, ender de tit med business ? hvor man også lærer om marketing.«
»Når venstreorienterede politikere vælger fag, er det derimod tit statskundskab. På den måde bliver de vestreorienterede opdraget i den ?forkerte? opfattelse af, hvordan menneskets fornuft fungerer. Og de ved det ikke engang selv. Derfor tager de fejl igen og igen,« siger George Lakoff.
via George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft | Videnskab.dk.
</description>
            <author>Blogger</author>
            <source url="http://blognyt.com/feed/">BLOG NYT</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 20:48:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>1984 i 2012</title>
            <link>http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/05/23/1984-i-2012/</link>
            <description>En af pointerne i dystopier som George Orwells &amp;#8220;1984&amp;#8243; og Kafkas &amp;#8220;Processen&amp;#8221; var, at alle borgerne som udgangspunkt kunne være skyldige og ovenikøbet skulle bevise deres uskyld, snarere end at det var myndighedernes opgave at påvise borgernes skyld.  Som sådan vendte forfatterne bevidst hele den tradition om retssikkerhed og magtdeling, der har kendetegnet Vesten siden 1700-tallet, på hovedet.
Noget lignende sker i disse dage herhjemme&amp;#8211;og tilmed med støtte fra Det Radikale Venstre, der ellers gerne præsenterer sig selv som et (social-)liberalt parti, der står vagt om retssikkerheden.  Således har skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) taget initiativ til, at man som borger skal kunne idømmes en bøde, hvis f.eks. den håndværker, man har benyttet, snyder i skat&amp;#8211;selv hvis man har handlet i god tro og har en kvittering.  Det er, med andre ord, den ikke-kriminelle, der skal straffes for de gerninger, som den kriminelle har begået uden den ikke-kriminelles viden.  Som der står i skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg vedr. forslaget om ændring af ligningsloven:

&amp;#8220;Ja &amp;#8211; hvis fakturaen er over 10.000 kr. og leverandøren ikke har taget fakturaen med i
sit regnskab, risikerer borgeren at hæfte for leverandørens manglende angivelse af skat og
moms.&amp;#8221;

Her indfører man i virkeligheden en type &amp;#8220;retfærdighed&amp;#8221;, der kendes bedst fra skønlitteraturen og fra autoritære og totalitære regimer i den virkelige verden.  Et menneske uden viden, motiv eller lejlighed bliver holdt ansvarlig.  En uskyldig bliver gjort skyldig.
I politiske debatter advarer man ofte mod en &amp;#8220;glidebane&amp;#8221;: At gennemførelsen af  politik X på område A logisk også vil medføre, at man på et senere tidspunkt vil skulle forholde sig til politik X på områderne B, C, o.s.v.  At et lille skridt ét sted vil kunne føre til store spring andre steder&amp;#8211;også selvom disse er nogle, man ikke drøfter i første omgang.   At man gradvist glider ned af banen, til et sted man ikke havde ønsket at ende.
Glidebane-argumenter kan ofte misbruges, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er relevante, og hvis de nogensinde har været relevante, må det være her.  Man behøver ihvertfald ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor vidtgående indgreb i borgernes liv, frihed og retssikkerhed, at dette princip om, at man skal kunne straffe uskyldige for andres gerninger, vil kunne medføre.
Hvor er det Danske Center for Menneskerettigheder, når man har brug for det? (Svar: Travlt optaget af at præmiere &amp;#8220;magfoldighed&amp;#8221;, lave konference om &amp;#8220;ligeløn&amp;#8221; og rose politisk indblanding i virksomheders regnskaber.)
</description>
            <author>Peter Kurrild-Klitgaard</author>
            <source url="http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/feed/">Magt og Marked</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 12:12:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Private mundslikkere</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/YYoGSoxShQo/private-mundslikkere.html</link>
            <description>Der er én skinbarlig sandhed i denne verden: Idioti vokser ligefrem proportionalt med antallet af mennesker. Eller måske vokser den eksponentielt. Uanset hvad, er idiotien en af de mest grundlæggende årsager til, at jeg så ofte dagdrømmer mig væk...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/blogspot/denbitre">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:17:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Private mundslikkere</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/YYoGSoxShQo/private-mundslikkere.html</link>
            <description>Der er én skinbarlig sandhed i denne verden: Idioti vokser ligefrem proportionalt med antallet af mennesker. Eller måske vokser den eksponentielt. Uanset hvad, er idiotien en af de mest grundlæggende årsager til, at jeg så ofte dagdrømmer mig væk...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://denbitre.blogspot.com/feeds/posts/default">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:17:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Private mundslikkere</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/YYoGSoxShQo/private-mundslikkere.html</link>
            <description>Der er én skinbarlig sandhed i denne verden: Idioti vokser ligefrem proportionalt med antallet af mennesker. Eller måske vokser den eksponentielt. Uanset hvad, er idiotien en af de mest grundlæggende årsager til, at jeg så ofte dagdrømmer mig væk...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://www.bitterblog.dk/feeds/posts/default?alt=rss">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:17:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Private mundslikkere</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/YYoGSoxShQo/private-mundslikkere.html</link>
            <description>Der er én skinbarlig sandhed i denne verden: Idioti vokser ligefrem proportionalt med antallet af mennesker. Eller måske vokser den eksponentielt. Uanset hvad, er idiotien en af de mest grundlæggende årsager til, at jeg så ofte dagdrømmer mig væk...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://www.bitterblog.dk/feeds/posts/default">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 11:17:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Wollt ihr die totale Demokratie?</title>
            <link>http://hammersmeden.wordpress.com/2012/05/20/wollt-ihr-die-totale-demokratie/</link>
            <description>
</description>
            <author>hammersmeden</author>
            <source url="http://hammersmeden.wordpress.com/feed/">Hammersmedens blog</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 23:11:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anti-anti-revolutionær historieskrivning: ?Modstandsbevægelser kræver idealer.. ...</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/37052</link>
            <description>For nogle år siden rettede historiker Kristian Hvidt et skarpt angreb på &amp;#8216;borgerlige lænkehunde&amp;#8217; som Bent Jensen, der gjorde det svært at skrive nuanceret om Lenins bedrifter. Der var ingen grænser for hvad der blev trykt af historiske værker i 1970&amp;#8242;erne, og mange vil huske Kristian Hvidt for hans Krig &amp;#8211; Fred. Et signalement af politik og samfund, udgivet i 1972 under redaktion af Piet van Deurs. Antikvariaterne er fyldt med lignende udgivelser, andre er gemt væk i pulterkamre og sommerhuse.
I sådanne værker fortælles der nuanceret om venstrefløjens ikoner, alt imens der er ubetinget fordømmelse til alt der kan associeres med borgerlighed, og det Kristian Hvidt et sted i det omtalte værk betegner som &amp;#8216;anti-revolutionære&amp;#8217;. På side 50-51 fortælles der om frihedsbevægelser, om kamp for &amp;#8216;fædrelandets frelse&amp;#8217; &amp;#8211; og i den forbindelse associeres danske modstandskæmpere med den stalinistiske massemorder Che Guevara&amp;#8230;
&amp;#8220;Modstandsbevægelser kræver idealer og bannerførere &amp;#8211; her Che Guevara, berømt sydamerikansk frihedshelt.&amp;#8221;


Om nationalisme.
&amp;#8220;Nationalismen &amp;#8211; et farligt våben.&amp;#8220; (s. 13)
&amp;#8220;Overdimensioneret nationalisme. Fire præsidenter i kæmpeformat. Black Hills, Syd Dakota. Udført af den danske billedhugger Borglum.&amp;#8221; (s. 38)
&amp;#8220;Nationalfølelsen har en stærkere magt over sindene end nogen politisk ideologi. Men der skal vel at mærke være en trussel til stede mod fædrelandet for at følelsesstormen kan rejse sig. Lever et folkeslag i fordragelighed med nabofolkene dør nationalfølelsen bort.&amp;#8221; (s. 51)
Om kommunisme.
&amp;#8220;I modsætning til liberalisterne lagde Karl Marx mere vægt på ligheden mellem mennesker end på den individuelle frihed. Han ønskede først og fremmest at reformere den samfundsform, hvor få har for meget og mange for lidt.&amp;#8221; (s. 18)
&amp;#8220;Det, der bl.a. helt fascinerede samtiden ved Marx&amp;#8217; ideer var hans &amp;#8216;videnskabelige&amp;#8217; påvisning&amp;#8217; af, at kapitalismen så at sige ville undergrave sig selv og ligesom ved en naturlov give plads for et arbejderstyre. Utvivlsomt har alene denne veldokumenterede forudsigelse&amp;#8230; Når præsidenter i De forenede Stater på samme tid ført en forbitret kamp mod monopolisme ved anti-trust-lovgivning, var de sikkert ikke upåvirkede af den internationale socialist-skræk&amp;#8230;&amp;#8221; (s. 19)
&amp;#8220;Det blev Lenins opgave at omsætte Karl Marx&amp;#8217; teorier til praksis, og han havde gode forudsætninger, stor teoretisk viden og en klar målbevidsthed. Det er ikke utænkeligt, at Sovjet var kommet ind i en mere rimelig udvikling efter revolutionen, hvis Lenin havde fået lov til at leve længere og haft tid til at realisere mere af sit program. Men han døde kun 54 år gammel i 1924, og magten erobret af den hensynsløse kyniker Stalin for hvem marxistisk teori intet betød imod personligt magtbegær.&amp;#8221; (s. 22)
&amp;#8220;Skrækken for den verdensrevolution, som allerede Karl Marx havde varslet, var særdeles stor, ikke mindst i Tyskland&amp;#8230; Ved at kommmunistskrækken stadig blev holdt i live, var der mange retsindige borgere i Tyskland, der tilsluttede sig nazismen&amp;#8230; Det var netop med henblik på at optage denne del af vælgerne, at nazi-partiet kaldte sig Det national-socialistiske tyske arbejderparti, (DNSAP), skønt der aldeles ikke var noget socialistisk ved partiets program.&amp;#8221; (s. 62)
&amp;#8220;Folkeopstande kender vi ikke til i Danmark&amp;#8230; Mere ublodig, men ikke mindre sørgeligt (set med vestlige øjne), var Sovjets indmarch i Tjekkoslovakiet i 1968&amp;#8230;&amp;#8221; (s. 66)
Diverse.
&amp;#8220;I gamle dage, dvs før ca. 1850, forekom der med visse mellemrum økonomiske kriser&amp;#8230; Men med industrialiseringen blev pengevæsenet en særdeles kompliceret samfundsfunktion. Etableringen af storproduktion krævede kapital, der måtte lånes af banker, og med liberalismens gennembrud blev balancen mellem udbud og efterspørgsel en dans på et knivsæg &amp;#8211; meget lidt skulle til for at skabe økonomiske kriser&amp;#8230;&amp;#8221; (s. 73)
&amp;#8220;Det er et forbløffende faktum, at racediskrimination har fundet sine stærkeste fortalere blandt de hvide mennesker, der ellers har &amp;#8216;opfundet&amp;#8217; og udbasuneret regler for menneskerettigheder og humanisme&amp;#8230;&amp;#8221; (s. 74)
&amp;#8220;Korstog &amp;#8211; den anden vej. Tyrkiske muhamedanere foranstaltede massedrab på armenske kristne. Det rystede hele den kristne verden omkring århundredeskiftet.&amp;#8221; (s. 77)

(Che Guevara-forherligende kunst til salg i Bilka; via Hodjanerne)
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 00:42:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Andre folks penge: ?En HP-laserprinter til 39.000 kr. kostede eksempelvis hospitalet 383.993,75 kr.?</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/37046</link>
            <description>Socialisterne løber altid tør for andre folks penge, sagde Thatcher i et tv-interview for 36 år siden, og det tror da pokker. Fra BT &amp;#8211; Ankers eks-sekretær dømt for bestikkelse.
&amp;#8220;Den socialdemokratiske politiker Aase Stegmann&amp;#8230; blev i går idømt et halvt års betinget fængsel for at have modtaget godt en mio. kr. i bestikkelse.
I samme sag blev hendes mand idømt halvandet års betinget fængsel og samfundstjeneste for at have lavet groft mandatsvig mod det psykiatriske hospital Skt. Hans for flere millioner kr. ved som indkøbsdirektør for hospitalet at have købt og leaset kopimaskiner og printere til langt over markedsprisen af en ven. &amp;#8230;
Printerne blev købt og leaset for fem til ti gange butiksprisen af firmaet Business Partner København, der var ejet af parrets ven Kenneth Roy Hansen, der også blev dømt i sagen, mod at han overførte 1.037.500 kr. til Aase Stegmanns firma.
En HP-laserprinter til 39.000 kr. kostede eksempelvis hospitalet 383.993,75 kr. &amp;#8230;
Indtil marts 2012 år var Aase Stegmann lokalformand for Socialdemokraterne i Ringsted&amp;#8230; og har tidligere siddet i byrådet for Socialdemokraterne i Greve.&amp;#8221;
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 11:58:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Muslimer stemmer rødt, men en rød bykonge er ikke populær i islamiseret bydel: ?Det här är min ...</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36993</link>
            <description>I sidste uge kunne Le Figaro fortælle, at op imod 93 procent af franske muslimer stemte på socialisten Hollande ved præsidentvalgets 2. runde. Lignende procentsatser ses i flere vestlige lande, herunder Sverige. 
Forleden var Malmø-borgmester Ilmar Reepalu en tur i multikulturelle Seved (hvor en bevæbnet Peter Mangs yndede at rekognoscere), og hvis han havde forventet at blive godt modtaget af sine kernevælgere, så blev det en skuffelse. For den arabiske gade var han stadig en liljehvid, der var kørt forkert: &amp;#8220;Det här är min gata!&amp;#8221;
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 10:16:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)  ? flere nuancer af rød?</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36959</link>
            <description>Forleden kunne BT afsløre, at fem markante medlemmer af Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU) havde lagt detaljerede planer for hvordan de ville tage magten i Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS). Det er selvfølgelig problematisk at et politisk parti forsøger at kuppe en interesseorganisation, men havde de have haft held til det, så ville det i demokratisk henseende, pudsigt nok, være et skridt i den rigtige retning.
Langt op i 70-80&amp;#8242;erne var DGS domineret af politiske ekstremister på den yderste venstrefløj, herunder de fleste tilknyttet Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Blandt DKU&amp;#8217;erne kan nævnes DR&amp;#8217;s tidligere nyhedsvært Reimer Bo Chistiansen (næstformand 1971-72) og TV-avisens nuværende chef Naja Nielsen (formand 1986-88). 
Kommunisterne forsvandt dog ikke med Murens fald, og to revolutionære fra foreningen har i dag sæde i Folketinget &amp;#8211; Johanne Schmidt-Nielsen (næstformand 2002-03) og Rosa Lund (formand 2006-07). Nævnes må også Johannes efterfølger på næstformandsposten &amp;#8211; Julie Malling Laursen, der også varetog hvervet som &amp;#8216;levevilkårssekretær&amp;#8217;. Den dag i dag er hun aktiv i Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD). 
Socialistisk Folkeparti er måske nok et eks-kommunistisk parti, men alternativet er endnu ringere.

&amp;#8220;Kommunisme er fremtiden! Altså, jeg tror på, at kommunisme er eneste vej ud af den krise vi er vidne til lige nu.&amp;#8221; (Julie Malling Laursen, 2011)
&amp;#8220;&amp;#8230;når der tale om en kommunistisk utopi, er det i forståelsen af et samfund, hvor man ikke tjener penge på andre menneskers arbejdskraft, og hvor rigdommen fordeles ligeligt. Det er en smuk fremtidsvision, synes jeg.&amp;#8221; Johanne Schmidt-Nielsen, 2011)
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 06:57:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Læserne spørger: Jacob Mchangama</title>
            <link>http://www.information.dk/300650</link>
            <description>? Er det ikke inkonsistent med den ene hånd at kritisere statsbureaukrati og regulerede markedsvilkår, mens man som liberalist samtidig konsekvent ser bort fra den autoritære virksomhedsstruktur og dens kontrolmekanismer?</description>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 19:42:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Læserne spørger: Jacob Mchangama</title>
            <link>http://www.information.dk/300650</link>
            <description>? Er det ikke inkonsistent med den ene hånd at kritisere statsbureaukrati og regulerede markedsvilkår, mens man som liberalist samtidig konsekvent ser bort fra den autoritære virksomhedsstruktur og dens kontrolmekanismer?</description>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 19:42:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>11.05.12 ? Det eneste *helt* hvide parti. 0,5kg/dag? Hvad skreg hun for? Race 2012 ? we?ll see?</title>
            <link>http://dagensfix.dk/2012/05/11/11-05-12/</link>
            <description>
</description>
            <author>Jesper Schultz</author>
            <source url="http://dagensfix.dk/feed/">dagensfix.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 06:18:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Den totalitære stat</title>
            <link>http://roedblog.sfdebat.dk/2012/05/den-totalitaere-stat/</link>
            <description>SF opstod som et opgør med totalitarismen. Både i den sovjetkommunistiske og den kapitalistiske aftapning. En udvidelse af frihedsrettighederne og plads til alternativer (frisind) ? så længe det ikke skader andre eller fællesskabets grundlæggende interesser &amp;#8211; har været en gennemgående rød tråd i SFs politik. Det er nemt nok af få øje på totalitarismen i [...]</description>
            <author>Per Henriksen</author>
            <source url="http://roedblog.sfdebat.dk/feed/">Rød Blog</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 07:43:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Champagnesocialister i alle lande - foren jer</title>
            <link>http://www.information.dk/300169</link>
            <description>I den amerikanske hovedstad vrimler det med ?liberals?, hvilket i USA betyder venstreorienteret. ?Socialists? a la dem, der sidste tirsdag stod med fanerne 1. maj i Fælledparken, er der få af, så dem lader vi ligge.
Men i den amerikanske hovedstad og det velpolstrede Maryland ? nabostat til DC ? kan man fodre smågrise med liberale, og statistikkerne fortæller, at disse godhjertede mennesker i vidt omfang er rige.</description>
            <author>Annegrethe Rasmussen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 19:59:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Champagnesocialister i alle lande - foren jer</title>
            <link>http://www.information.dk/300169</link>
            <description>I den amerikanske hovedstad vrimler det med ?liberals?, hvilket i USA betyder venstreorienteret. ?Socialists? a la dem, der sidste tirsdag stod med fanerne 1. maj i Fælledparken, er der få af, så dem lader vi ligge.
Men i den amerikanske hovedstad og det velpolstrede Maryland ? nabostat til DC ? kan man fodre smågrise med liberale, og statistikkerne fortæller, at disse godhjertede mennesker i vidt omfang er rige.</description>
            <author>Annegrethe Rasmussen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 19:59:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Åh nej ikke igen?</title>
            <link>http://eticha.dk/news/ah-nej-ikke-igen/</link>
            <description>Den humorforladte venstre, antifacistiske, antinazistiske, Che Guevara &amp;#8220;befrielsesbevægelse&amp;#8221; slår til igen!  &amp;#160; Dansk Folkepartis Byrådsmedlem i Svendborg, Tina Petersen er blevet meldt til politiet for racisme? Hvorfor det? Jo, for at have kommenteret et foto på hendes Facebook side. Anmelderen Lars nexø er en stor beundrer af de gamle helte [...]</description>
            <author>Hans Erling Jensen</author>
            <source url="http://eticha.dk/news/feed/">Eticha.dk</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 12:32:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Festen i Fælledparken har fået en lidt anden farve</title>
            <link>http://www.information.dk/299878</link>
            <description>Ærlig talt: Jeg kunne slet ikke genkende 1. maj i Fælledparken. Der var musik og taler i skrattende højttalere, boder med chili, thaimad og churros, og øl kunne man også købe. Men noget var ikke, som Deres Udsendte husker det fra dengang, der var rigtige arbejdere til. Sandt at sige er det mange år siden, jeg var der sidst, for det var, som om hele projektet på et tidspunkt punkterede, da Poul Schlüter blev statsminister, og venstrefløjen blev sprængt til atomer i indbyrdes stridigheder. Indtil da var det rigtig 1. maj med Anker Jørgensen, der talte solide arbejderord til forsamlingen, mens sømandsbossen Preben Møller Hansens revsende røst lod sig høre, og Mogens Glistrup frækt stillede sig op i et hjørne, men blev mødt af æggekast.</description>
            <author>Kristen Bjørnkjær</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 20:01:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Festen i Fælledparken har fået en lidt anden farve</title>
            <link>http://www.information.dk/299878</link>
            <description>Ærlig talt: Jeg kunne slet ikke genkende 1. maj i Fælledparken. Der var musik og taler i skrattende højttalere, boder med chili, thaimad og churros, og øl kunne man også købe. Men noget var ikke, som Deres Udsendte husker det fra dengang, der var rigtige arbejdere til. Sandt at sige er det mange år siden, jeg var der sidst, for det var, som om hele projektet på et tidspunkt punkterede, da Poul Schlüter blev statsminister, og venstrefløjen blev sprængt til atomer i indbyrdes stridigheder. Indtil da var det rigtig 1. maj med Anker Jørgensen, der talte solide arbejderord til forsamlingen, mens sømandsbossen Preben Møller Hansens revsende røst lod sig høre, og Mogens Glistrup frækt stillede sig op i et hjørne, men blev mødt af æggekast.</description>
            <author>Kristen Bjørnkjær</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 20:01:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Alle rammes af en formueskat</title>
            <link>http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/05/02/alle-rammes-af-en-formueskat/</link>
            <description>Der går næsten ikke en uge, hvor regeringen ikke barsler med en ny skat.  I denne uge med den rituelle 1. maj-fejring er det så igen med et forsøg på at give kunstigt åndedræt til jantelov og klassekamp gennem en genindførelse af en såkaldt &amp;#8220;formueskat&amp;#8221;, d.v.s., en beskatning af den formue, som skatteborgerne allerede blev beskattet af, da de tjente de penge, der udgør formuen.
Hvis man vil have en hurtig indikation af, hvorfor en formueskat formodentlig er en ualmindeligt dårlig idé, behøver man kun at vide to ting:

Stort set alle lande, der har haft en formueskat, har i de seneste årtier afskaffet den.  I Danmark i 1996, gennemført af en Socialdemokratisk-ledet regering.  Denne argumenterede ved den lejlighed: &amp;#8220;[Formueskatten] har været en belastning for en række små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk til betaling af formueskatten, &amp;#8211; udtræk der har været væsentlig højere end formueskatten, idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af beskattede midler. Bortfaldet af formueskatten kan forventes at fremme virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.&amp;#8221;
Selv den socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd synes i dag, at det er en dårlig idé: &amp;#8220;For det er blevet meget nemmere at flytte formuer til udlandet, end det var før. Derfor er en formueskat ikke nogen specielt god idé.&amp;#8221;

En formueskat sælges typisk som en slags misundelsesskat: Den rammer dem, der har samlet &amp;#8220;mange&amp;#8221; penge sammen.  Men der er et par gode argumenter for, at det er en rigtigt dårlig idé, både samfundsøkonomisk og ud fra et retfærdighedshensyn:
1) Formueskat gør det mindre attraktivt at spare op og investere.  Dét er den sikreste vej til lavere velstand.
2) Formuer er nu til dags lette at flytte. I gamle dage skulle man sælge og fysisk flytte kapital.  I dag kan meget gøres på papir og ved en PC.  Hvis det bliver dyrere at have formue i Danmark, og hvis formuen er let at flytte, skal politikerne ikke blive overraskede, hvis &amp;#8230; formuerne flytter.  Det vil sende skatteindtægter ud af landet&amp;#8212;og ofte tage jobs med.
3) Pengene er allerede beskattet flere gange.  Alle betaler indkomstskat af de indtægter, der spares op af&amp;#8211;og hvis pengene kommer gennem en virksomhed, er der som regel også betalt selskabsskat.  Der er noget intuitivt uretfærdigt ved, at de samme penge skal beskattes flere gange.
Hvis verden var et &amp;#8220;nulsums-spil&amp;#8221;, hvor den enes tab var den andens gevinst, kunne der være bare lidt logik i en formueskat.  En pervers jantelovs-logik men dog en logik.  Men en formueskat er selve opskriften på at forvandle et samfund fra et &amp;#8220;plussums-spil&amp;#8221; (hvor man samarbejder til gensidig fordel) til et &amp;#8220;minussums-spil&amp;#8221; (hvor vi alle bliver fattigere).
Derfor er vælgerne da også imod en formueskat.  Da meningsmålingsinstituttet Catinet for knap tre år siden spurgte danskerne om deres syn på et Socialdemokratisk forslag om at genindføre formueskatten, mente 2/3, at det var en dårlig idé.
Hvis regeringen mener, at tingene kører derudaf for den&amp;#8211;at man har ideologisk rygvind og energimæssigt overskud&amp;#8211;at der er råderum til at skære noget af samfundets velstand, o.s.v., ja, så kan man godt forstå, at den vil kæmpe for at indføre en af de mest skadelige skattestyper, der findes.
</description>
            <author>Peter Kurrild-Klitgaard</author>
            <source url="http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/feed/">Magt og Marked</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 11:42:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rødrabiate til klassekamp i Fælledparken: ?Share your country?, ?Rigtige børn sparker racister ...</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36615</link>
            <description>Demos&amp;#8217; kommunistiske basis fornægtede sig ikke ved deres stand i Fælledparken, tidligere i dag. Her kunne man købe t-shirts med ideologiske budskaber om åbne grænser, klassekamp og politisk vold: &amp;#8216;Share your country&amp;#8217;, &amp;#8216;That Calls for a Classwar&amp;#8217; og &amp;#8216;Rigtige børn sparker racister af cyklen&amp;#8217;. På disken sås blandt andet støttemateriale for den venstreradikale frontorganisation Kirkeasyl.




&amp;#8220;Tallene viser, at Venstre er det suverænt største arbejderparti med 31,8 procent af stemmerne blandt faglærte og ufaglærte. Sammen med Dansk Folkeparti, der får 20,9 procent, vil de to partier alene kunne danne en flertalsregering, hvis det stod til arbejderne.&amp;#8221; (Kristeligt Dagblad, 1. maj 2012: Danske arbejdere stemmer borgerligt)
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 17:39:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>1. maj: Arbejdernes internationale kampdag</title>
            <link>http://overspring.dk/artikler/1-maj-arbejdernes-internationale-kampdag/</link>
            <description>1. maj er arbejdernes internationale kamp(og fest)dag. Dagen blev første gang fejret i 1890, men selve traditionen kan spores længere tilbage. På dagen fejrer man arbejderne, holder taler og glæder sig over, at alle de rettigheder, som arbejderne i sin tid ikke havde, i dag er helt basale arbejdsforhold.
 
8 timers arbejdsdag
I dag er det normalt at have 8 timers arbejdsdag, men i sin tid var dette noget, man måtte kæmpe for. Kampen for dette påbegyndte i Australien, hvor engelske immigranter, ved den så småt organiserede fagbevægelses hjælp, fik indført bedre vilkår og 8 timers arbejdsdag.
Danmark og 1. maj
I Danmark fungerer 1. Maj med fest i parker rundt om i landet. I fælledparken i København er der hvert år et tæt program af politiske taler samt musik fra den store scene. Her indrammer talerne vigtigheden af solidaritet, sociale vilkår og ikke mindst de påtrængende problemer i landet set fra et socialistisk perspektiv. 2012?s program kan findes her.
Mere information
Der er skrevet flere bøger om 1. Maj, hvor traditionens historie gennemgås detaljeret. Der findes ligeledes bøger, hvis indhold er 1. maj taler gennem tiden. De gamle taler bærer præg af, at der på daværende tidspunkt virkelig var ringe vilkår for arbejderklassen. Michael Christian Lyngsie, fagforeningsformand og senere folketingsmedlem, holdt i 1925 et brag af en tale, hvor han bl.a. proklamerede, at overklassen burde tænke sig om. Han måtte kæmpe mod aviserne, overklassen og risikoen for at blive fyret fra sit arbejdsplads.
Først og fremmest festdag
I dag er dagen dog forbeholdt fest og hygge. Talerne er ikke længere kun forbeholdt ?arbejderklassen?, men målretter sig til alle, hvis stemme er rød. De talende skal ikke længere frygte at blive fyret, når de stille sig op og holder en tale. Heldigvis!
Mere information her.
Skrevet af Katrine Marie Klitgaard
</description>
            <author>Katrine Klitgaard</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 13:23:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>05.01.12 ? 1te maj: I think not? PC-hysteri og tangatrusser. Pakistan no-news. Sur dogge</title>
            <link>http://dagensfix.dk/2012/05/01/05-01-12/</link>
            <description>
</description>
            <author>Jesper Schultz</author>
            <source url="http://dagensfix.dk/feed/">dagensfix.dk</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 06:35:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>S, SF og socialismen</title>
            <link>http://www.information.dk/299706</link>
            <description>I 1991 kæmpede Holger K. Nielsen og Steen Gade om formandsposten i SF. I sin motivation for at stille op indledte førstnævnte sin tale med en konstatering af, »at ordene ?socialisme? og ?marxisme? ikke længere har den samme gennemslagskraft som tidligere«.
»Hverken tidsånden eller sammenbrudene i Østeuropa« fik ham til at ændre sit synspunkt om, at »hovedessensen i socialismen i dag ? som det altid har været ? er den demokratiske samtale i videste forstand«.
Men er det den måde, begrebet socialisme opfattes på af en grundigt borgerligt indoktrineret befolkning som den danske? Det er det som bekendt ikke, og det var det heller ikke i 1991, som Holger K. mere end antydede.</description>
            <author>Henning Tjørnehøj</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 19:23:09 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

