<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: sorg</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sorg</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Mon, 21 May 2012 13:01:26 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Hvorfor kalde nogle skilsmisser for lykkelige?</title>
            <link>http://mettehaulund.com/2012/05/21/hvorfor-kalde-nogle-skilsmisser-for-lykkelige/</link>
            <description>Alle der indgår ægteskab har et ønske om leve sammen i et kærlighedsfyldt parforhold resten af livet. Alligevel ender 40 % af alle indgåede ægteskaber med skilsmisse og mere end 1 mio. voksne danskere lever alene. Lige netop fordi bedste &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>mettehaulund</author>
            <source url="http://mettehaulund.com/feed/">Mette Haulund</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 08:21:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>omsorgssvigt - Skribent: xcem</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/76-tab-og-sorg/2569231-omsorgssvigt/2569231?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Jeg er 22-årig pige. Der aldrig har haft et nemt liv. Et liv fuld med psygisk vold, tyrani og fordømmelse. Fra da jeg var helt lille indtil nu, fik jeg aldrig omsorg, kærlighed eller støtte fra mine forældre. eller søskende. Mine forældre sagde altid, jeg intet var værd, ikke duede til noget, aldrig ku finde ud af noget. at andres børn altid var bedre og klogere. De sagde tilmed jeg var syg. Når jeg intet havde gjort. jeg var jo kun et lille barn. Jeg forstod aldrig deres vrede og had mod mig.
hvad havde jeg gjort galt som de ikke kunne lide? mine forældre begyndte med råbe ad mig og hade mig fordi jeg sad og så tv for mig selv, men istedet ku de jo vise det med kærlighed. Jeg var uønsket, uelsket.
Hver gang jeg kom i konflikt med mine søskende, lyttede de aldrig. Mine søskende havde ret ligemeget hvad. De ku jo idetmindste lytte. Jeg opgav efter mange år. Der var alligevel ingen som troede mig, ingen som ville se hvor helvedes til jeg havde det.
Mine søskende udnyttede dette groft. ydmygelser foran venner, rakken ned. fryset ude af fælleskabet.
Alt dette har gjort at jeg blev drillet i skolen, også uden støtte fra forældre, de mente at jeg selv var uden om det, at en flok piger bagtalte mig, slog mig, holdt mig ude fordi de synes jeg var for stille... jeg fik lavt selvværd siden, tør ikke få venskaber, eller kærester. jeg tror konstant jeg er anderledes, jeg ikke er som andre.
når nogen kritisere mig udviser jeg voldsom reaktion. med tiden blev jeg voldelig, uenergisk og egentlig hadet verden. Jeg glemmer det aldrig. gid jeg havde haft bare 1 dag uden sorg. den dag idag har jeg svært ved at tilgive de grusomme mennesker som gjorde de ting ved mig, det gør simpelthen så ondt at vide at nogen som burde stå dig nær ikke stod dig nær. ville i tilgive dem hvis det var jer? og hvad bør jeg gøre?</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 23:43:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Drilleren ser på mindegrupper</title>
            <link>http://drilleren.wordpress.com/2012/05/18/drilleren-ser-pa-mindegrupper/</link>
            <description>
</description>
            <author>drilleren</author>
            <source url="http://drilleren.wordpress.com/feed/">©Drilleren's Blog her skånes INGEN for verbale overfusninger</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 11:20:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>OmSorg</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=4619&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=omsorg</link>
            <description>Er blevet introduceret for Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, som &amp;#8211; ud over alderstilpassede publikationer &amp;#8211; tilbyder foredrag og sorggrupper til, hvordan man som voksen kan støtte børn i sorg. &amp;#8220;Projektets mål er at sikre, at ingen børn er alene med deres sorg. Børn i sorg har brug for hjælp fra voksne til at komme igennem [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 20:20:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sorgens mange ansigter</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=4523&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sorgens-mange-ansigter</link>
            <description>Vi er mennesker i krise, os med de kræftramte børn. Ingen tvivl om det. Men hvor går grænsen så for, hvordan vi kan tillade os at opføre os over for hinanden? Er i dag blevet voldsomt overfuset af en gal mor. En mor til et barn i behandling for kræft. Har jeg mon selv under [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 17:55:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Man lär sig att det ordnar sig..</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/10/man-lar-sig-att-det-ordnar-sig/</link>
            <description>&amp;#160; Innan himlen klarnar måste allt nog först bli mörkare Jag klarar mig på så lite ljus Jag lever mitt liv utanför Man lär sig att det ordnar sig Man lär sig att man klarar sig på nästan ingenting till slut &amp;#160; &amp;#160; Filed under: Kassedame, Kent, Musik jeg lytter til nu, Opslagstavlen, Roller, Skrøbelighed, Socializing, Sorg, Vrede Tagged: Beredd [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 15:55:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Giv plads til at bearbejde din sorg Mindfulness terapi MindfulSolutions </title>
            <link>http://mindfulness.links-media.dk/da/Giv_plads_til_at_bearbejde_din_sorg_Mindfulness_terapi_MindfulSolutions.asp</link>
            <description> Køb din   nu Giv plads til at bearbejde din sorg Mindfulness terapi MindfulSolutions  Giv plads til at bearbejde din sorg Mindfulness terapi MindfulSolutions  Giv plads til at bearbejde din sorg Mindfulness terapi MindfulSolutions Skab små pauser i dagligdagen Det gør en forskel Mindfulsolutions Lyst til udvikling Få nye input og redskaber Giv plads til at bearbejde din sorg Mindfulness terapi MindfulSolutions  </description>
            <author>webmaster@mindfulness.links-media.dk</author>
            <source url="http://mindfulness.links-media.dk/rss.xml">Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching  Mindfulsolutions  -  Se mulighederne i nuet Mindfulness coaching  Mindfulsolutions  </source>
            <pubDate>Fri, 04 May 2012 08:50:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvis Theres noget jeg kan gøre: Hvordan til at hjælpe nogen Cope med sorg</title>
            <link>http://missgaga.dk/2012/05/hvis-theres-noget-jeg-kan-gore-hvordan-til-at-hjaelpe-nogen-cope-med-sorg/</link>
            <description> Tjek disse begravelser produkter: 
 om der er noget jeg kan gøre: Hvordan til at hjælpe nogen Cope med sorg 
Dens Awful Når nogen You Love Goes Through The Pain Of Dødsfald Men Theres ingen grund til at hjælpeløs over af sorg. Denne bog er fuld af små måder (og Big måder) Du kan hjælpe nogen du holder af Cope med sorg det lidt bedre.
 om der er noget jeg kan gøre: Hvordan til at hjælpe nogen Cope med sorg 
</description>
            <author>WPEkspert</author>
            <source url="http://missgaga.dk/feed/">Miss Gaga</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 09:52:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Folk i smerte har ondt i røven</title>
            <link>http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2012/04/29/folk-i-smerte-har-ondt-i-roven/</link>
            <description>Folk i smerte har ondt i røven. Smerten kender vi alle. Den er en uundgåelig del af livet&amp;#8230;. Nogle mennesker ynder dog at dyrke smerten. Ved at fastholde sig selv i et liv i smerte. Din succes og glæde gør ondt på dem. De gør hvad de kan for at trække dig ned, for at [...]</description>
            <author>Rebecca Bonde</author>
            <source url="http://rebeccabondesblog.wordpress.com/feed/">Rebecca Bondes blog</source>
            <pubDate>Sun, 29 Apr 2012 16:04:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvorfor skriver alle forfattere om Døden?</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/04/29/hvorfor-skriver-alle-forfattere-om-doden/</link>
            <description>Til daglig, er jeg så heldigt et menneske. Jeg kommer i kontakt med en masse mennesker via mit job. Som kassedame i en boghandel, får man ofte mange interessante spørgsmål. I går, var ingen undtagelse: - Hej, hvad kan jeg hjælpe med? - Davs. Jeg skal købe en bog til et sygt menneske. Den må [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Sun, 29 Apr 2012 09:13:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vil du fortælle din historie om at miste? - Skribent: santorin</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/76-tab-og-sorg/2560448-vil-du-fortaelle-din-historie-om-at-miste/2560448?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Daniel Hansen er ved at starte en hjemmeside omkring ?det at miste? op. Daniel mistede selv sin bror til en lungesygdom i januar 2012 og oplevede derfor, hvor besværlig og tung en proces, det er at miste ? både følelsesmæssigt og rent praktisk.

Derfor starter Daniel om en måneds tid en hjemmeside op, hvis formål det er at lette processen. Hjemmesiden vil indeholde praktiske og juridiske oplysninger og personlige beretninger om det at miste. Daniel er pt. ved at indsamle disse personlige beretninger.

Har du lyst til at skrive din historie ? eller er der måske nogen i din forening, der har ? så kontakt i første omgang Maria Christensen fra Sjældne Diagnosers sekretariat (
 
 
 
 
 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 
 
 ) og hør nærmere.</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 19:51:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Helt utrolig selvstændig</title>
            <link>http://amritmariapal.com/2012/04/26/helt-utrolig-selvstaendig/</link>
            <description>Tit er det rart at være to selvstændige under samme tag. Uffe og jeg forstår hinandens lyst til at arbejde, forstår hvor tilfredsstillende det er, når arbejdet lykkes. Når en ordre går hjem, et salg går igennem. Men lige så tit kæmper vi om at komme til at arbejde, diskuterer hvis tur det er til [...]</description>
            <author>Amrit Maria Pal</author>
            <source url="http://amritmariapal.com/feed/">Amrit Maria Pal</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 06:30:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>John Banville: Havet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/On6wrLWF9e8/john-banville-havet.html</link>
            <description>?Havet? er et tilbageblik på Max Mordens liv. Max er kunsthistoriker, men er nu vendt tilbage til en lille badeby ved havet, det sted hvor barndommens ferier blev tilbragt. Han leder efter et sted, som giver mening for ham at være midt i den dybe sorg over tabet af hustruen Anna, der er død efter at have været kræftsyg i et år. Max søger tilflugt i huset ?Cedars? ved den irske kyst, et pensionat som bestyres af en omsorgsfuld værtinde, miss Vavasour og med en enkelt gæst, den pensionerede oberst Blunden.
Her i den lille badeby tænker han tilbage på barndommens skæbnesvangre møde med familien Grace: den fascinerende Chloe, hendes stumme tvillingbror Myles og deres forældre og guvernante. Den gang var det familien Grace, som boede i huset ?Cedars?, og mens Max tilbringer dagene med at gå rundt i området, hvirvler erindringer fra den sommer rundt i hans hoved og blander sig med minderne fra tiden med Anna.
John Banville er en mesterlig fortæller og bliver kaldt en stilist i verdensklasse af anmelderne. Han er vel, hvad man vil kalde en intellektuel forfatter. Ikke fordi han bruger mange fremmedord, men han har et fortættet sprog med mange billeder, som kræver en koncentreret læser. Og holder du ved, bliver du belønnet med, at historien får en logisk og dog overraskende drejning på de allersidste sider. I 2005 modtog han Man Booker-prisen for ?Havet?, som altså nu er oversat til dansk og udkommet på et lille bemærkelsesværdigt forlag ?Bechs Forlag ? Viatone?, der holder til i Egebjerg og egentlig er startet som et lydbogsforlag, men nu også udgiver trykte bøger af høj kvalitet.
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Karin Hviid</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Bogtips">Bogtips</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 15:15:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>John Banville: Havet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/On6wrLWF9e8/john-banville-havet.html</link>
            <description>?Havet? er et tilbageblik på Max Mordens liv. Max er kunsthistoriker, men er nu vendt tilbage til en lille badeby ved havet, det sted hvor barndommens ferier blev tilbragt. Han leder efter et sted, som giver mening for ham at være midt i den dybe sorg over tabet af hustruen Anna, der er død efter at have været kræftsyg i et år. Max søger tilflugt i huset ?Cedars? ved den irske kyst, et pensionat som bestyres af en omsorgsfuld værtinde, miss Vavasour og med en enkelt gæst, den pensionerede oberst Blunden.
Her i den lille badeby tænker han tilbage på barndommens skæbnesvangre møde med familien Grace: den fascinerende Chloe, hendes stumme tvillingbror Myles og deres forældre og guvernante. Den gang var det familien Grace, som boede i huset ?Cedars?, og mens Max tilbringer dagene med at gå rundt i området, hvirvler erindringer fra den sommer rundt i hans hoved og blander sig med minderne fra tiden med Anna.
John Banville er en mesterlig fortæller og bliver kaldt en stilist i verdensklasse af anmelderne. Han er vel, hvad man vil kalde en intellektuel forfatter. Ikke fordi han bruger mange fremmedord, men han har et fortættet sprog med mange billeder, som kræver en koncentreret læser. Og holder du ved, bliver du belønnet med, at historien får en logisk og dog overraskende drejning på de allersidste sider. I 2005 modtog han Man Booker-prisen for ?Havet?, som altså nu er oversat til dansk og udkommet på et lille bemærkelsesværdigt forlag ?Bechs Forlag ? Viatone?, der holder til i Egebjerg og egentlig er startet som et lydbogsforlag, men nu også udgiver trykte bøger af høj kvalitet.
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Karin Hviid</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/bogtips/feed">Bogtips</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 15:15:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En milepæl</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=4306&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=milepael</link>
            <description>Har i dag nået en milepæl i mit liv: Mens jeg sorterede aflagt børnetøj på stuegulvet, gik det pludselig op for mig, at småbørnsfasen i vores familie definitivt er forbi. Drømmen om et tredje barn er røget i vasken til fordel for beslutningen om at leve i nuet og glædes over dem, jeg allerede har. [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Sun, 22 Apr 2012 18:18:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Datter i sorg:  Vores far svigtede aldrig</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/04/16/datter-i-sorg-vores-far-svigtede-aldrig/</link>
            <description>Mærsk Mc-Kinney Møllers datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla udtrykker dyb sorg over faderens død.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 10:06:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>F?!!!</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=4073&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=f</link>
            <description>Øh! Har lige fået at vide, at indehaveren af forlaget sgu&amp;#8217; lige pludselig har stillet træskoene her blot en måneds tid før udgivelse af Kemoland. Og oven i købet under mistænkelige omstændigheder(!), udtalte politiet til lokalavisen i formiddags. Stresset ihjel over alle sidste-øjebliks-rettelserne, jeg vil have foretaget i bogen? Snigmyrdet af et par regions-politikere i [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 16:57:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Muren rives ned!</title>
            <link>http://marielouisewadum.wordpress.com/2012/04/08/muren-rives-ned/</link>
            <description>Denne prædiken er holdt i Mariehøj Kirke påskedag 8. april 2012. Den er skrevet med inspiration fra Svend Bjerg i hans prædikensamling Sakrale prædikener. &amp;#160; Maria Magdelena og Maria kommer løbende imod os, de sveder og ser både frygtsomme og lykkelige ud. Vi begynder at undre os over, hvad der dog er sket. Hvorfor dette [...]</description>
            <author>marielouisewadum</author>
            <source url="http://marielouisewadum.wordpress.com/feed/">Marie-Louise Lieberoth Wadum</source>
            <pubDate>Sun, 08 Apr 2012 13:55:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En helt ny situation</title>
            <link>http://www.lykketyven.dk/en-helt-ny-situation</link>
            <description>Jeg tør næsten ikke sige det følgende højt i frygt for, det stopper med at være sandt. Nu skriver jeg det her, for det skal ud. Jeg har det virkelig godt. Jeg har det faktisk bedre nu end nogensinde før i mit liv. 
Det er jo på alle måder helt vildt, og det påvirker blandt andet mit liv på disse måder:
Jeg tænker ikke så meget på (manio)depression mere. Der kan faktisk gå hele dage, hvor jeg ikke tænker på min sygdom. Ingen vrede over de begrænsninger sygdommen har på mit liv (på trods af, at jeg stadig læser deltid, tager medicin og alle de sædvanlige ting) og ingen sorg over de år, der blev brugt på at have det elendigt i stedet for det modsatte.
Jeg får fortsat mere tro på et stabilt liv &amp;#8211; både for mig, men også for andre. Man kan ikke tvinge det frem, men jeg har et mere lyst syn på livet. Jeg værdsætter, når solen skinner! 
Jeg kan udvikle mig på punkter, som ikke har med depression at gøre. Der er &amp;#8211; indrømmet &amp;#8211; ting ved mig, som jeg godt kunne arbejde med. Det kan være min frygt for at åbne mig for nye mennesker og tillade mig selv at have følelser. Det er noget af en kliché, men ikke desto mindre et problem, som er der, fordi der har været andre og større ting at arbejde med. 
Det gør så alt sammen, at jeg ikke skriver så ofte på min blog. Det håber jeg, I har forståelse for. Jeg tænker stadig på jer, der ikke har det som mig lige nu. 
</description>
            <author>Sara</author>
            <source url="http://www.lykketyven.dk/feed">Depression er en lykketyv - et foredrag &amp; blog om depression og komme ud på den anden side</source>
            <pubDate>Sat, 07 Apr 2012 22:33:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>R.I.P. Piper</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=3969&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=r-i-p-piper</link>
            <description>&amp;#8220;We continue to wait. Feeling Piper and her soft self, so unlike the girl in the past and yet still fabulously alive. I find myself sitting with her and crying while smiling. Praising while pleading. Lovingly letting my daughter loose into the arms of the only One who can possibly love her more than I [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Wed, 04 Apr 2012 09:04:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Ikke engang et jordbær? af Marnelle Tokio</title>
            <link>http://kulturforunge.dk/2012/04/03/ikke-engang-et-jordbaer-af-marnelle-tokio/</link>
            <description>


&amp;#8216;Spiseforstyrrelser&amp;#8217;: Tør du lægge alle dine forsvarsmekanismer, der normalt beskytter dig, og er du modig nok til at turde rumme Marty&amp;#8217;s historie, mens du skiftevis griner og tårerne løber ned ad kinder på dig, ja, så bliver du også vel belønnet i &amp;#8216;Ikke engang et jordbær&amp;#8217; af Marnelle Tokio. Du kommer et stort skridt nærmere dig selv &amp;#8211; ikke den, du vil være eller tror du bør være, men den du virkelig er. Det er meget store ord, men &amp;#8216;Ikke engang et jordbær&amp;#8217; er også en meget stor bog om det allervigtigste her i livet! 

 Af Peter Henrichsen



Titel:
&amp;#8216;Ikke engang et jordbær&amp;#8217;
Forfatter:
Marnelle Tokio
Oversat af:
Jan Dahl Jeppesen
Originaltitel:
&amp;#8216;More than you can chew&amp;#8217;
Sider:
220
Udkom:
Første gang i 2004
Genudgivet 31. marts 2012
Forlag:
Arvids
Følelses-barometer:











17-årige Marty forsøger at leve et normalt teenageliv i San Diego i Californien. Hendes far gik fra hende og hendes mor, da Marty var lille. Hendes mor har et voldsomt alkoholproblem. Men Marty har trods alt en dejlig kæreste, Zack. Tror hun. For da Zack vil have sex med hende første gang, går han fuldstændig amok fordi Marty fortæller ham, at han ikke er den første. Hun er ikke jomfru. Zack kalder hende alt muligt grimt og vil ikke have mere med hende at gøre. Martys bedste veninde, Cherri, kan hun heller ikke snakke med, fordi hun har haft et sidespring med Cherris kæreste. Alt brænder sammen. Og så holder Marty op med at spise.
Nippere og nappere
Martys historie foregår på en hospitalsafdeling for anorektikere og bulimikere &amp;#8211; nippere og nappere, som Marty selv så morbidt kalder det, for så er scenen ligesom sat. Marty er nemlig jeg-fortæller og vi følger hendes liv, nogle få dagbogsnotater og næsten alle hendes tanker igennem et lille år. 
Marty&amp;#8217;s sorte humor fik mig virkelig til at grine højlydt undervejs, men hvis man tror, at humoren blot er brugt som underholdning for at få en tung historie ned, tager man voldsomt fejl. For humoren er den samme, som også visse sygeplejersker, falck-folk og politibetjente besidder. Det er en ventil og en overlevelsesmekanisme, der lukker det svære og sørgelig ud, fordi man ganske simpelt ikke kan tage det hele på sine skuldre uden at gå psykisk ned. Så Martys sorte humor, selvironi og grove kommentarer til personalet giver også én som læser den tiltrængte ventil; samtidig finder man hurtigt ud af, at alt &amp;#8220;det sjove&amp;#8221; kommer fra en overset, ensom pige, der allerhelst bare vil knuses, krammes og holdes af, og så begynder den at gøre rigtig ondt.
Overlevelseshumor
Fordi Marty besidder denne overlevelsehumor, identificerede jeg mig også med hende lige med det samme. Netop den sorte, morbide humor er kendt hos en del anorektikere, og det er virkelig et genialt træk af Marnelle Tokio, at præsentere universet den vej igennem, da det havde været næsten umuligt at identificere sig med en dybt depressiv hovedperson, der slet ikke havde svar på tiltale. Dertil havde distancen været for stor.


Uddrag af &amp;#8216;Ikke engang et jordbær&amp;#8217;
Jeg er ikke helt færdig, da der bankes bestemt på døren.
Det er Jackit. Hun er her for at hente mig. Den eneste lyd nu er klagelydene fra min stol. Det er for tidligt. Eller måske er min far kommet for tidligt. Det ville så være første gang.
&amp;#8220;Marty?&amp;#8221; kalder Jackie, som jeg allerede har rejst mig fra stolen.
Vi følges hen til elevatoren og venter en evighed.
&amp;#8220;Nå, Jackie. Ikke noget med et sidste måltid eller en bøn?&amp;#8221;
&amp;#8220;Eftersom du er anorektiker og ateist, tænkte jeg, at vi ville springe det over.&amp;#8221;
&amp;#8220;Gudskelov, at du har sans for humor, Jackie, for det får du brug for, når du møder min far.&amp;#8221;

245 dage med Marty
Kapitlerne er navngivet efter antallet af dage, som Marty har været på hospitalsafdelingen; for for Marty og de andre piger, handler det nemlig kun om at komme ud til det virkelig liv, væk fra hospitalet, så de igen kan tage kontrol over deres fødeindtag, kaste op, når de vil, skaffe diætpiller og skære sig, for at holde den virkelige psykiske smerte på afstand.
Selv om det måske ikke lyder hyggeligt, bliver det varmt og rart at være på afdelingen, fordi sygeplejerskerne og nattevagterne har så stærke personligheder og er så forskellige, at man kommer til at holde lige så meget af dem, som af Marty og pigerne. Vi følger med ved madlavningen og indkøbene, som pigerne selv skal stå for, og vi er en flue på væggen i gruppeterapi-rummet, hvor pigerne skulle fortælle om deres følelser, men oftest sidder og tæller sekunder for at kunne slippe ud igen.
Midt i al håbløsheden &amp;#8211; som man som læser lægger mærke til, men pigerne ikke selv skænker så mange tanker &amp;#8211; udviser pigerne også en stor omsorg for hinanden, når det virkelig gælder. Marty kaster sin kærlighed på kun 8-årige Lily, der også kommer ind som anoreksi-patient, og det søsterlige forhold er så rørende, at jeg også fældede en del tårer i de kapitler.
Der hvor man begynder at forstå
Undervejs bliver man selvfølgelig nysgerrig på, hvilke årsager der har været til at  Marty får det så dårligt. Selvfølgelig er det slemt nok, at hendes far rejste da hun var lille og at hendes mor drikker, men man vil også bare rigtig gerne have nogle specifikke eksempler på hvordan de har opført sig overfor Marty, så man bedre kan forstå. Det får man i den grad også, fordi både Marty&amp;#8217;s mor og far jo er forpligtet til at ringe og besøge deres datter. Af og til er telefonsamtalerne så hårde, at man selv får lyst til at skrige, mens Marty holder smerten og frustrationen inde i sig selv &amp;#8211; dér begynder man rigtigt at forstå.
Når rygsækken bliver for tung
Man kan heller ikke lade være med at sammenligne historie med sit eget liv. Essensen er nemlig, at alle de ting pigerne kæmper med, er sociale problemer i livet, som vi alle sammen i mere eller mindre grad kommer ud for, så det handler ikke om at pigernes problemer er helt specielle, men at de er blevet sat i nogle situationer i deres sociale liv, hvor de ikke får mulighed for eller kan løse dem. På et tidspunkt bliver rygsækken ganske simpelt for tung.
Det kan ske for alle
Netop det betyder, at man som læser kan forholde sig til næsten alle de situationer Marty står i. Det havde været nemt, men også meget overfladisk, hvis man bare kunne sidde og sige &amp;#8216;det kunne aldrig ske for mig&amp;#8217;. Men man finder hurtigt ud af, at det kan ske for én selv &amp;#8211; det er derfor man lever sig ind i det hele; ikke kan lade være med at suge følelserne og oplevelser til sig; ikke kan lade være med at blive rørt, såret, frustreret og ked af det. Men hvor er det også en kæmpe mulighed og en stor gave, at få lov til at få den store indsigt, at nærmest være i praktik på Martys afdeling og være én af pigerne, uden selv at være syg.
En vigtig lille livsforsikring
Bagsideteksten &amp;#8211; dét, som man også kalder &amp;#8216;blurb&amp;#8217;, rummer på sin vis en kæmpe spoiler. Vi får nemlig at vide, at Marty er vej frem, når bogen slutter. Først synes jeg det var en utilgivelig information at give, inden man gik i gang med læsningen, men set i bakspejlet forstår jeg det. Hvis man skal turde lægge alle sine forsvarsmekanismer fra sig &amp;#8211; dem, der gør at man normalt ikke tager sygdom og død på fjernsynet så alvorlig, ja, så er man faktisk også nødt til at vide, at Marty ikke dør til sidst. Ellers ville der ganske simpelt være mulighed for, at man skulle sidde og græde i flere dage bagefter, og det er nok de færreste, der har lyst til at involvere sig så dybt. Derfor er det godt, at der står, som der står. Det ødelægger intet i historien, men det giver én et lille bitte sikkerhedsreb, når det er aller sværest, og det har man ganske simpelt brug for, for at turde give sig hen i alle de andre svære følelser.
En historie man bærer med sig resten af livet
Undervejs, når Marty&amp;#8217;s forældre er aller værst, får man lyst til at diskutere bogen med nogle gode venner eller veninder, der også har læst den. Det pudsige var blot, at da jeg kom til slutningen opstod der en ærefrygt i mig over, at Marty har delt alle sine tanker med mig. Så meget af det jeg gerne ville diskutere med andre, fik pludselig en dejlig ro og faldt på plads, og jeg følte at hemmelighederne skulle bevares alene mellem mig og Marty. Det er virkelig noget helt specielt, når en piges historie bliver fortalt så godt, at man får lyst til at lægge alle minderne &amp;#8211; de sjove og de sørgelig &amp;#8211; ind i et hemmeligt rum i sit hjerte, og bære dem med sig resten af livet.


</description>
            <author>Peter Henrichsen</author>
            <source url="http://kulturforunge.dk/feed/">Kultur For Unge</source>
            <pubDate>Tue, 03 Apr 2012 11:47:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny snakkebog om sorg</title>
            <link>http://www.kemoland.dk/?p=3907&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=ny-snakkebog-om-sorg</link>
            <description>Har lige været et smut forbi Helene her i Roskilde, som &amp;#8211; sammen med syv andre &amp;#8211; har forfattet en lille børnebog om et stort emne: At miste en, man holder af. I bogen stilles spørgsmål som - gør det ondt at dø? - hvad er en sjæl? - kan man komme ud af en [...]</description>
            <author>Dorte</author>
            <source url="http://www.kemoland.dk/?feed=rss2">Kemoland</source>
            <pubDate>Fri, 30 Mar 2012 21:34:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Henrik Andersen: Beskyttelseszonen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/OdLWPiLq12Q/henrik-andersen-beskyttelseszonen.html</link>
            <description> Poul, en dygtig og ambitiøs dansk ingeniør, forelsker sig i Ingrid på en messe i Leipzig i 1965. Ingrid arbejder som smukt blikfang for Wartburg-bilerne, men er samtidig i &amp;#8220;kløerne&amp;#8221; på en stasi-agent.  Ingrid bliver gravid, og det unge par vil gerne bosætte sig i Danmark.
Muren er svær at komme forbi, og de omkostninger det unge dansk-tyske par må betale for et almindeligt liv i vesten er store og livsvarige.  Som familie lever de et ufrit liv i vesten, og Pouls lovende karriere som ingeniør bliver sat på stand by. De flytter ofte og det skaber en rodløs tilværelse for parret to drenge Martin og Kristian. Parrets første barn, Martin, vokser op og viser et usædvaligt talent for fodbold. Hans internationale fodboldkarriere bringer ham i kontakt med Ingrids dunkle fortid i DDR, og langsomt går familiehemmelighederne op for Martin.
Beskyttelseszonen er en roman om den politiske virkelighed i 60&amp;#8242;erne og frem til tiden efter murens fald, en vaskeægte fodboldroman og en roman om sorg og familietragedier. Ingen kan være uberørt efter end læsning, selv om fortællingen er nøgternt fortalt. Under læsningen var jeg ind imellem ret forvirret over de forskellige fortællestemmer- og synsvinkler, men det tog alligevel ikke den gode og helt usædvanlige læseoplevelse fra mig.  Romanen vil i høj grad kunne interessere mandlige læsere, tror jeg. 
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Nina Wegner</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Bogtips">Bogtips</source>
            <pubDate>Thu, 29 Mar 2012 14:38:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Henrik Andersen: Beskyttelseszonen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/OdLWPiLq12Q/henrik-andersen-beskyttelseszonen.html</link>
            <description> Poul, en dygtig og ambitiøs dansk ingeniør, forelsker sig i Ingrid på en messe i Leipzig i 1965. Ingrid arbejder som smukt blikfang for Wartburg-bilerne, men er samtidig i &amp;#8220;kløerne&amp;#8221; på en stasi-agent.  Ingrid bliver gravid, og det unge par vil gerne bosætte sig i Danmark.
Muren er svær at komme forbi, og de omkostninger det unge dansk-tyske par må betale for et almindeligt liv i vesten er store og livsvarige.  Som familie lever de et ufrit liv i vesten, og Pouls lovende karriere som ingeniør bliver sat på stand by. De flytter ofte og det skaber en rodløs tilværelse for parret to drenge Martin og Kristian. Parrets første barn, Martin, vokser op og viser et usædvaligt talent for fodbold. Hans internationale fodboldkarriere bringer ham i kontakt med Ingrids dunkle fortid i DDR, og langsomt går familiehemmelighederne op for Martin.
Beskyttelseszonen er en roman om den politiske virkelighed i 60&amp;#8242;erne og frem til tiden efter murens fald, en vaskeægte fodboldroman og en roman om sorg og familietragedier. Ingen kan være uberørt efter end læsning, selv om fortællingen er nøgternt fortalt. Under læsningen var jeg ind imellem ret forvirret over de forskellige fortællestemmer- og synsvinkler, men det tog alligevel ikke den gode og helt usædvanlige læseoplevelse fra mig.  Romanen vil i høj grad kunne interessere mandlige læsere, tror jeg. 
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Nina Wegner</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/bogtips/feed">Bogtips</source>
            <pubDate>Thu, 29 Mar 2012 14:38:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Altså nogen gange?..</title>
            <link>http://www.tinetholander.dk/?p=1182</link>
            <description>&amp;#8230;.bør man (læs: mig) helt sikkert holde sin kæft. Egentlig er jeg ikke en hovedløs snakker. Tværtimod har jeg måske nærmere en tendens til at gå og ruge lige lovlig længe over den helt korrekte måde at præsentere den nøjagtige dosis af saglige argumenter under den rette konstellation af himmellegemer. MEN, for sådan ét, må der nødvendigvis være, jeg er bange for stilhed. Og når folk har svært, vælter ordene simpelthen ud af munden på mig i sætningskonstruktioner, verden aldrig før har set. Eller hørt.
Måske er det fordi, jeg personligt ved, at folk siger ufattelig mange lamme ting, når man står der med tårer i øjenkrogene og verdens vægt på de små pigeskuldre, at jeg bare så gerne vil sige noget rigtigt. Og ud kommer: lort.
Jeg nævner følgende absolut tilfældige eksempel:
Jeg er stadig meget ked af det.
Mig: Det er ok.
Det er ok??? Flot, Tine. Selvudnævnt kedafdethedsminister. Heldigt, hun fik lov til at være ked af det. Det er der ikke mange, der får.
Eller hvad med latterlige afskedshilsner som &amp;#8216;Op med næbbet&amp;#8217;. (Please shoot me)
Og så er der førnævnte stilhed. Jeg arbejder ikke så godt med det. Det der øjeblik, hvor man har talt om det frygtelige og ved, at der sådan set ikke er mere at sige. Stilhed! www.ikkesånemt.dk. Hvordan fanden følger man op med et bare tilnærmelsesvis passende emne. Vejret, vi overvejer at købe en hund, eller hvad med en sjov lille anekdote om barnet?
Og der går jeg så i panik og siger virklig sære ting.
Jeg har i øvrigt samme tendens, når jeg møder folk, jeg ikke kender så godt, på gaden. Det nanosekund samtale truer med at dø ud, er jeg den der er skredet. Altså mest bare for at spare verden for at høre mig sige: Så deet&amp;#8230;&amp;#8230;.
Tror, for fremtiden bare jeg holder mig til at lægge hovedet på skrå og sende et sympatisk nik.
</description>
            <author>tinetholander</author>
            <source url="http://www.tinetholander.dk/?feed=rss2">Ikke et ord om baby</source>
            <pubDate>Tue, 27 Mar 2012 11:14:09 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

