De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sprog http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 15:01:03 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/gain-train-retain/ Hold på talenterne med en efteruddannelse fra Probana. Talent er en af de vigtigste ressourcer i det 21. århundrede. Uden systematisk udvikling af flere og dygtigere talenter, vil Danmark højst sandsynligt opleve faldende konkurrencekraft. Hurtigt voksende økonomier som Singapore, Sydkorea og Kina har allerede lanceret nationale talentstrategier i erkendelsen af at fremtidens talenter er afgørende for landenes langsigtede vækstpotentiale. Landene har allerede høje vækstrater, men uden en ny og bred generation af talenter og veluddannede vidensmedarbejdere vil de ikke kunne fastholde den velstandsfremgang i fremtiden. De virksomheder, der har de stærkeste virksomhedsbrands og kan tilbyde attraktive talentudviklingsprogrammer, har lettere ved at rekruttere lige præcis de nye medarbejdere, der kan hjælpe virksomheden til at øge vækst og konkurrenceevne. Probana præsenterer stolt sin uddannelse Masterclass i Human Ressource Management, MCH. Uddannelsen klæder dig på til de strategiske udfordringer HR vil møde på fremtidens arbejdsmarked. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med landets absolut dygtigste undervisere og eksperter, bl.a. fra Handelshøjskolen og en række af landets kendte, store virksomheder. På nuværende tidspunkt har HR-konsulenter, HR-partnere og personaleansvarlige fra både den offentlige og private sektor allerede sikret sig deltagelse på uddannelsen, hvor din evne som strategisk sparringspartner for ledelsen bliver udfordret og udviklet. Det kunne være spændende også at have jer med. Uddannelsen er baseret på e-learning, hvilket giver dig mulighed for at læse, når du vil og kan, og desuden kræver det kun en internet-adgang, før du har adgang til hele uddannelsesplatformen med pensum, cases samt netværket Karrriereforum. E-learningen kombineres med fysiske kursusdage, hvor professionelle og erfarne undervisere sørger for at koble teorien til praksis og sikrer en forankring af uddannelsen i den enkelte deltagers hverdag. Læs mere og tilmeld dig nu – www.probana.com Læs mere her admin Uddannelse Sat, 26 May 2012 06:30:53 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/ikke-helt-sprognord-maske-bare-nord/ Jeg er en sprogspasser! Da jeg havde fransk i gymnasiet, troede min lærer at jeg enten var meget dum eller var ordblind. Til eksamen bestod jeg knap og nap, og det var bestemt ikke fransk jeg talte til eksamen, da jeg bare jeg fyrede et eller andet af, og håbede på det bedste. Censor rådede mig til at bo et år i Frankrig, kækt svarede jeg : “Yeah…hvis du betaler”.  Jeg er en sprogspasser, også når det kommer til mit modersmål – somali. Af Ayan Mouhoumed Mødet med andre somaliere forgår altid ved at jeg hakker mig igennem ordene med blod, sved og tåre. Tit får jeg sætningen: “Nåh..jo..du er jo født i Danmark”, jeg kigger lettet og siger “Øh…ja”. Og det er hermed min undskyldning for, at jeg hakker mig igennem ordene og at mine landsmænd ikke helt kan forstå mig. Jeg er så dårlig til somali, at jeg seriøst burde have min egen tolk, de sjældne gange jeg færdes i somali-kredse. Det burde næsten være ulovligt for mig at færdes uden en tolk blandt mine folk, gad vide om ikke jeg kunne søge én via kommunen? Somali for dummies Igennem de fattige 80′ere og 90′ere mixede hoyo (mor) somali og dansk, når hun talte til os. Jeg tror bare det var ubevidst, men dansk var altså det dominerende sprog derhjemme. Det var ikke fordi somali var et fremmed sprog, men det virkede som om at somali gik ind i det ene øre og ud af det andet. Det var der bare, og ikke noget der lige satte sig fast.  Måske var det derfor at mine forældre sendte os til somali-undervisning i weekenden. I en lille forfaldet københavnerskole skulle vi hver weekend lære vores modersmål, og vi skulle lære det gennem frygt. Sammenpresset sad somali-unger i alle aldre i klasselokaler, og of course var mine søskende og jeg på  “somali for dummies”-holdet. Somali-lærene (ofte en fyr med en lang bambuspind), gik i mellem os og spredte rædsel. Der var ikke et tidspunkt, hvor man skulle lege klassens klovn, for hvis han bare hørte et lille unødvendigt pip ville det have konsekvenser. Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde fik en over fingrene, men jeg kan stadig huske frygten. Jeg kan huske frygten over at sige noget forkert, eller hvis min mave knurrede, eller hvis jeg nyste, hvad ville han så gøre? Dengang var det åbenbart okay at slå børn, og mine forældre tog det heller ikke så tungt, det var jo til vores eget bedste. Somali-venner søges Mine forældre opfordrede os til at have venner, der også havde somali-baggrund, også selvom vi intet havde tilfælles udover at være somalier. De tænkte bare “hvis de hænger med andre somali-unger, så kan de lære lidt om kulturen og sproget og ikke glemme at de er somali”. Bare fordi man speeddater ti unger, og smider dem ind i et lokale for at hænge ud sammen, betyder det ikke at det resulterer  i somali-poesi, eller at vi kan nationalsangen uden af. I stedet legede vi med Barbie, GI Joe, havde Troldspejlet kørende i baggrunden og talte dansk på fuld drøn. Hvad vores forældre ikke forstod var, at vi var mere danskere end somalier, og det var ikke noget der kunne ændres over night. Vi var brune danskere, take it or leave it baby. Somali sommerfester….wiiii Da jeg var i start 20′erne undrede jeg mig et minut eller to, og min søster og jeg stillede os selv dette spørgsmål “Hvorfor kender vi INGEN eller kun meget få unge somalier”? Vi havde ikke svaret, men vi besluttede at gøre noget ved det. Vi besluttede derfor at crashe en masse somali-bryllupper, og brugte en hel sommerferie på at tage til den ene somali-koncert efter den anden. Det er ikke fordi vi kendte bruden eller brudgommen, når vi crashede bryllupperne, eller specielt var interesseret i musikken til koncerterne, vi havde bare lyst til at være til stede og sige ” Hello bitches we are here, come and get us”. Som om det var en slags debutantfest, hvor vi skulle springe ud som de voksne lækre kvinde vi var (og stadig er). Hjalp det så? Hell no…for vi kom i grupper, sad i grupper og gik igen i grupper. Hvis en fyr skulle komme i kontakt med bare én af os, skulle han igennem en mur af sure kællinger, så det blev minimalt med kontakt med det modsatte køn. Misson find-somali- venner/veninder mislykkes bigtime! Nogle gange eller meget tit føler jeg mig total som en fremmed, når jeg er i blandet “mit folk”. Det kan være at jeg walk’er som en somalier, men jeg talk’er bestemt ikke som en. Det er faktisk noget jeg tit tænker over, og måske burde jeg bare springe ud i det, for jeg er jo en nørd (på den der cool måde), og så kan jeg ligeså godt være en sprognørd. Så næste gang du måske ser mig i downtown Kbh., så hænger jeg på hovedbiblioteket, hvor jeg er ved at låne cd’en “How to learn somali in 30 days”. ayan Index Thu, 24 May 2012 23:44:34 +0100 http://www.information.dk/301739 Tue Andersen Nexø sprog | information.dk Thu, 24 May 2012 19:11:00 +0100 http://www.information.dk/301731 Der sker ikke så meget nyt i Selskabet gør op, det tredje bind i Christina Hesselholdts serie af prosabøger om veninderne Camilla og Alma, deres eksmænd og venner. Eller: det nye sker i sproget, i Hesselholdts elektriske, udkoksede, stadigt mere fantastiske prosa. For hun kredser stadig om det samme, om begær og knas i forholdene ? denne gang især Camillas skilsmisse fra dén Charles, hun i den første bog elskede så højt ? om hverdagen og fortiden, om velbjærgede, snart midaldrende liv, der på en gang er ordentlige og rodede. Tue Andersen Nexø Kultur | information.dk Thu, 24 May 2012 18:43:17 +0100 http://www.information.dk/301731 Der sker ikke så meget nyt i Selskabet gør op, det tredje bind i Christina Hesselholdts serie af prosabøger om veninderne Camilla og Alma, deres eksmænd og venner. Eller: det nye sker i sproget, i Hesselholdts elektriske, udkoksede, stadigt mere fantastiske prosa. For hun kredser stadig om det samme, om begær og knas i forholdene ? denne gang især Camillas skilsmisse fra dén Charles, hun i den første bog elskede så højt ? om hverdagen og fortiden, om velbjærgede, snart midaldrende liv, der på en gang er ordentlige og rodede. Tue Andersen Nexø Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 24 May 2012 18:43:17 +0100 http://www.information.dk/301731 Der sker ikke så meget nyt i Selskabet gør op, det tredje bind i Christina Hesselholdts serie af prosabøger om veninderne Camilla og Alma, deres eksmænd og venner. Eller: det nye sker i sproget, i Hesselholdts elektriske, udkoksede, stadigt mere fantastiske prosa. For hun kredser stadig om det samme, om begær og knas i forholdene ? denne gang især Camillas skilsmisse fra dén Charles, hun i den første bog elskede så højt ? om hverdagen og fortiden, om velbjærgede, snart midaldrende liv, der på en gang er ordentlige og rodede. Tue Andersen Nexø Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 24 May 2012 18:43:17 +0100 http://www.information.dk/301731 Tue Andersen Nexø sprog | information.dk Thu, 24 May 2012 18:43:17 +0100 http://www.baby.dk/debat/175412pi1/barnets-sprog/daarlig-hoersel.aspx Vi var i går til samtale i vuggestuen omkring vores lille søn på 2,5 år. Han siger meget få ord - sjældent i sammenhæng - og har vel ca 3-4 ord han udtaler korrekt. Han snakker en del babbelsprog, ... Baby.dk debatten Wed, 23 May 2012 22:05:32 +0100 http://www.gucca.dk/boeger/danska_209952.html Danska lægger vægt på indførelsen i elementær dansk grammatik og udtale og henvender sig først og fremmest til studerende der læser grundkursus i dansk ved svenske universiteter. Til støtte for den studerendes arbejde med dansk giver bogen opgaver og efterfølgende opgavesvar. I arbejdet med dansk udtale anvendes Dania lydskrift der har vist sig mere hensigtsmæssig og populær for de studerende.Danska indeholder også en beskrivelse af Danmark her og nu med kapitler om landets geografi og histor...Læs den fulde beskrivelse på gucca.dkPris: 349.95 Udgivelsesdato:23-05-2012 kundeservice@gucca.dk (Kundeservice) GUCCA.DK - Seneste 50 Bøger Wed, 23 May 2012 16:02:44 +0100 http://overhoert.dk/?p=2173&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=jeg-er-ikke-kok-men-gaet-hvad Ung restaurantindehaver af mellemøstlig herkomst diskuterer med dansk ven #1: “Jeg er ikke-dansk født, og jeg taler bedre dansk end dig!” Dansk ven #1: (fryser midt i en bevægelse) ”…” Danske venner #2 og #3: (kigger på hinanden og griner) ”… Oooh!!” — Kafé Karma, Herning. Overhørt af: PH admin Overhørt i Danmark Wed, 23 May 2012 14:14:49 +0100 http://itifagene.dk/boernehavleklasse/forfattere-til-www-itifagene-dk/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=forfattere-til-www-itifagene-dk Hej Dette site er jo i høj grad jeres og derfor vil vi meget gerne – altså det kunne være fedt –  hvis I havde lyst til at være forfattere på sitet. Det ville betyde,  at I kunne skrive indlæg og vise jeres gode undervisningsforløb til hele Helsingør. Mulighederne for at få respons på dem er der også og ligeledes kunne I debattere med andre lærere. Hvis I har lyst til at være en af dem som deler jeres erfaringer med andre lærere eller SFO ansatte i kommunen, så skriv gerne til mig Så skal jeg nok sørge for at det bliver sat op! Morten, konsulent for dansk, it og medier mail: mov12@helsingor.dk     Morten Ovesen itifagene Wed, 23 May 2012 11:25:31 +0100 http://www.denfri.dk/2012/05/em-preview-danmark/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=em-preview-danmark Dette er ikke historien om at den grimme ælling bliver til en smuk svane. Ællingen bliver en gøg. Vi har vitterligt altid haft det svært med det danske landshold. Det er et endegyldigt faktum. Ivan Nielsens skovsnegl og Frankie på en mikrofon er ikke nok. Det danske landshold er vitterligt den rødhårede, grimme, bebumsede, småtbegavede, tykke dreng i klassen, man egentlig gerne vil holde op med at mobbe. Men vores virtue, vores automatismer, gør, at vi ikke kan lade være. Det er til gengæld mere eller mindre umuligt at vide, hvor man skal starte, når det drejer sig om enten DBU eller det danske landshold. Men er det landsholdets skyld, at DBU kvajer sig? Nej, men man mobber også børn med deres forældre. Vittighederne om DBU, Generalsekretær Jim Stjerne Hansen og Nordkorea er lige så forudsigelige som Preben Kristensen med damehat på. Grunden til denne folkelige forkastelse af hvad der foregår i betonpenissen ude i Brøndby skyldtes mere eller mindre en inkompetence, som de fleste danskere forstår: Den grimme, tykke dreng kvajer sig. Okay, det sker. Hans forældre siger, at vi ikke må mobbe ham. Enter boomerang-effekt. Den grimme tykke dreng bliver mobbet én gang til. Automatismer. Vi bliver mere kreative. Polyvante løsninger. Den grimme, tykke dreng må ikke lege, han skal blive indendøre, han risikerer at blive syg, blive beskidt. Den grimme, tykke dreng mobbes endnu en gang. Twitter-gate, John Helt-gate, Bendtners nattetisseri, Lars Berendt og hans kat, Nik og Jays taberhymne, Danske Banks umulige heppe-platform, tanker om Martin Jørgensen i EM-truppen og Morten Olsen i al almindelighed – hvor skal man starte? DBU står tilbage som en organisme som er drevet ligeså godt som Damernes Magasin, både Damernes Magasin og DBU skal være glade for, at de ikke vil deltage i den virkelige verden. Danmark vil gerne spille touperet fodbold efter hollandsk model. Det vil sige ud over fløjene og en immobil 9?er, der til gengæld hugger den ind 9 ud af 10 gange. Dette har endnu ikke været en sportslig succes udover enkeltpræstationer i diverse kvalifikationskampe. Ergo total status quo og resultatmæssigt post-1995. Om det er SMUKKERE fodbold er også tvivlsomt, om Dennis Rommedahl løber den udover baglinjen, eller om Jacob Laursen spiller den tilbage til Peter Boleslaw, er i vores øjne mere eller mindre hip som hap. Det er som alt andet her i livet form fremfor resultat. Vi har gennem årene været MEGET ONDE imod Morten Olsen. Vitterligt. I år slipper han. Herman var heller ikke med i alle afsnittene af TAXA. På mål har Danmark det sikre drop, Thomas Sørensen. Mange ufarlige Liverpool-angribere plejer at score mål imod Thomas Sørensen, og derfor kan spil på Dirk Kuyt-mål anbefales. Som reserve er det meget sikre drop Stephan Andersen fra Evian udtaget. Som tredjemålmand er der i skrivende stund flere muligheder. Der er Anders Lindegaard fra Manchester United, der har lidt svært ved at gribe chancer og bevare fithed. Derudover er der Kasper Boleslaw, der har gjort det pænt i mindre engelsk klubber, bl.a. Leicester hvor de heldigvis godt kan skelne imellem ham og Casino-Jimmy. Tredje mulighed er det meget, meget, sikre drop Jesper Hansen fra Ølstykke. Når man så meget som overvejer Jesper Hansen, så kan det undre, at man ikke bare spurgte Michael Tørnes eller hev Palle Plankeværk ud af pension. Det danske forsvar er af lidt tvivlsom kvalitet. Lars Jacobsen har i år bevist, at han ikke er nogen Zdenek Poshpech. Dog en anelse bedre end Johnny Thomsen. Mega-polyvante og CR7-dræber Michael Silberbauer er på mange måder den spiller, der burde stå først på Morten Olsens blok, når truppen skulle udtages. Det har dog ikke altid været sikkert, og vi mindes alle hjerneblødningen ved VM ?10, hvor Daniel Jensen, Martin Jørgensen og Sophus Krølben blev udtaget før Silberbauer, Michael Krohn-Dehli og Mads Junker. Spillere der har stor erfaring med hollændere. Det har venstre back-reserven Simon B. Poulsen også, desværre har han ikke stor erfaring med tacklinger og er blandt EM?s allersvageste på sin position. Daniel Wass fra Evian skal agere reserve for Lars Jacobsen. Han er et stort spørgsmålstegn og ligner mest af alt en der hører til på teknisk skole ude i Ishøj. Daniel Agger, der er bygget af taget på Ballerup Superarena, skal spille en ekstremt god turnering, hvis Danmark skal have point. Ved siden af Daniel Agger er der to muligheder. Det første alternativ er meget kedelige og meget langsomme Andreas Bjelland, hvis hoved er omtrent lige så stort som Mark Vidukas. Det andet alternativ er meget narcissistiske og meget overvurderede Simon Kjær, hvis spindoktor Lars Hendel, vi forventer med på turen. Enten på twitter eller så til at holde Simon i hånden, når han hører rygter om, at Felix Magath er i Ukraine. Morten Olsen mangler endnu at udtage en sidste forsvarer. Det kunne godt blive Jores Okore der ligeledes er stærkt overvurderet. En lille skosål af en muskel, der for os bare minder om et stykke gennemstegt kalvelever. Ad. Okore er below average på bold, og har en højde der ikke ligefrem inviterer til centerforsvar på et plan, der er meget højere end Superligaen. Tænk John Mensah. Vi gyser ved tanken om, at Okore skal dække Mario Gomez op. Der gisnes om Hoffenheims Jannick Vestergaard, men det er meget tvivlsomt, da Olsen?sk stædighed kommer før kvalitet. Det lille pindsvin William Kvist har udviklet sig det sikreste kort på den danske midtbane. Ved sin side er der flere alternativer i Freddy Mercury-gebisset Jakob Poulsen, Niki Zimling og så Christian Poulsen, der har en tendens til at lave visse former for graverende fejl. Hvem det bliver er relativt underordnet, men vi forventer at se den Olsen?ske genistreg med omvendt trekant minimum to gange under turneringen. En anden genistreg er at fløjene bytter side efter 20 minutter. Her er hans uopdragne søn Dennis Rommedahl naturligvis selvskreven. I den anden side bliver det formentlig Michael Krohn-Dehli. Fælles for begge er, at de er Karsten Nonbo på klubholdet og Søren Pind på landsholdet. Reserverne er den kommende Ajax-reserve Lasse Schøne og Thomas Kahlenberg, hvis navn vi næsten havde glemt. Så er der naturligvis alle FCN-yndlingene hvor Tobias Mikkelsen er den eneste der er udtaget (i skrivende stund). Mikkel Bechmann har meldt afbud, så det er op til ?falske Xavi? og ?falske Messi? at slås om den sidste plads. De er dog næppe meget værd, når de har mødt undersiden af Sami Khediras støvle. Danmarks næstvigtigste spiller er Christian Eriksen, hvis landsholdskarriere er minimum ligeså dårlig som Michael Laudrups post-1992. Hvis Danmark skal have points, så skal Eriksen have bolden 80% af tiden og så bare tyre på mål (og ikke spille Dennis Rommedahl i fødderne). Så er der Danmarks eneste angriber, den ene tredjedel af dansk fodbolds bermudatrekant, Nicklas Bendtner. Han kan ikke køre bil. Han kan ikke beholde bukserne på. Han kan godt lide sig selv (måske). Der er skrevet meget om Bendtner og hans problemer, men hans største problem er, at han spiller sit eget spil, hvilket er årsagen til at han har det med at falde ud af kampene eller være ude af position. Det er frygteligt irriterende at se på. Da både Bendtner selv og hans omverden har erklæret denne sommer som hans karrieres vigtigste kan det faktisk være tiden, hvor vi ser hans reelle kvalitet og niveau. For motivationen har vel næppe været større end nu. Falder han igennem, er han en død sild. Alternativerne til Bendtner er ufarlige Nicklas Pedersen og monsteret Simon Makienok. Vi får gåsehud på pungen af at tænke på match-up?et mellem Makienok og Pepe. Yderligere alternativer er kortspilleren Mads Junker, Aabs Nicklas Helenius og som altid Søren Larsen, der næppe kan tælle til 90. Gruppe B er naturligvis svær, og Danmark er tæt på chanceløse. Hver eneste gang man tænker kollektiv styrke, tænker man også Robin van Persie. I takt med at de danske spillere er blevet dummere og mere selvglade, er vi egentlig kommet i tvivl om, om Danmark overhovedet har et kollektiv, der er betydeligt større end de øvrige landes. Faktisk er vi i tvivl om Danmark overhovedet kan tilbyde andet end den reneste middelmådighed og jubeloptimisme. Det er den gamle sure ørn og hans gøgeunger. Holdets nestor Christian Poulsen. 3.0 på Nestor-skalaen En ægte Holbæk-tosse. Men vi kan godt lide ham, så meget at vi har fundet vores gamle Christian Poulsen-vittighed frem: ?Christian Poulsen kan vi kun regne med et kort øjeblik, da der kun vil gå minutter før han har givet Nigel de Jong en mavepumper, der normalt kun ses på diskoteker i det mørkeste Jylland? Holdets Conte Lars Berendt. 8.4 på Conte-skalaen Lars Berendt. Manden der arbejder med kommunikation. Man ved bare at han er god til sit job, når vi små 20 år efter stadigvæk er i tvivl om, hvordan man staver til hans navn. Danmark ? 8.0 på Conte-skalaen Conte-Nestor DENFRI Tue, 22 May 2012 23:01:53 +0100 http://www.denfri.dk/2012/05/em-preview-danmark/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=em-preview-danmark Dette er ikke historien om at den grimme ælling bliver til en smuk svane. Ællingen bliver en gøg. Vi har vitterligt altid haft det svært med det danske landshold. Det er et endegyldigt faktum. Ivan Nielsens skovsnegl og Frankie på en mikrofon er ikke nok. Det danske landshold er vitterligt den rødhårede, grimme, bebumsede, småtbegavede, tykke dreng i klassen, man egentlig gerne vil holde op med at mobbe. Men vores virtue, vores automatismer, gør, at vi ikke kan lade være. Det er til gengæld mere eller mindre umuligt at vide, hvor man skal starte, når det drejer sig om enten DBU eller det danske landshold. Men er det landsholdets skyld, at DBU kvajer sig? Nej, men man mobber også børn med deres forældre. Vittighederne om DBU, Generalsekretær Jim Stjerne Hansen og Nordkorea er lige så forudsigelige som Preben Kristensen med damehat på. Grunden til denne folkelige forkastelse af hvad der foregår i betonpenissen ude i Brøndby skyldtes mere eller mindre en inkompetence, som de fleste danskere forstår: Den grimme, tykke dreng kvajer sig. Okay, det sker. Hans forældre siger, at vi ikke må mobbe ham. Enter boomerang-effekt. Den grimme tykke dreng bliver mobbet én gang til. Automatismer. Vi bliver mere kreative. Polyvante løsninger. Den grimme, tykke dreng må ikke lege, han skal blive indendøre, han risikerer at blive syg, blive beskidt. Den grimme, tykke dreng mobbes endnu en gang. Twitter-gate, John Helt-gate, Bendtners nattetisseri, Lars Berendt og hans kat, Nik og Jays taberhymne, Danske Banks umulige heppe-platform, tanker om Martin Jørgensen i EM-truppen og Morten Olsen i al almindelighed – hvor skal man starte? DBU står tilbage som en organisme som er drevet ligeså godt som Damernes Magasin, både Damernes Magasin og DBU skal være glade for, at de ikke vil deltage i den virkelige verden. Danmark vil gerne spille touperet fodbold efter hollandsk model. Det vil sige ud over fløjene og en immobil 9?er, der til gengæld hugger den ind 9 ud af 10 gange. Dette har endnu ikke været en sportslig succes udover enkeltpræstationer i diverse kvalifikationskampe. Ergo total status quo og resultatmæssigt post-1995. Om det er SMUKKERE fodbold er også tvivlsomt, om Dennis Rommedahl løber den udover baglinjen, eller om Jacob Laursen spiller den tilbage til Peter Boleslaw, er i vores øjne mere eller mindre hip som hap. Det er som alt andet her i livet form fremfor resultat. Vi har gennem årene været MEGET ONDE imod Morten Olsen. Vitterligt. I år slipper han. Herman var heller ikke med i alle afsnittene af TAXA. På mål har Danmark det sikre drop, Thomas Sørensen. Mange ufarlige Liverpool-angribere plejer at score mål imod Thomas Sørensen, og derfor kan spil på Dirk Kuyt-mål anbefales. Som reserve er det meget sikre drop Stephan Andersen fra Evian udtaget. Som tredjemålmand er der i skrivende stund flere muligheder. Der er Anders Lindegaard fra Manchester United, der har lidt svært ved at gribe chancer og bevare fithed. Derudover er der Kasper Boleslaw, der har gjort det pænt i mindre engelsk klubber, bl.a. Leicester hvor de heldigvis godt kan skelne imellem ham og Casino-Jimmy. Tredje mulighed er det meget, meget, sikre drop Jesper Hansen fra Ølstykke. Når man så meget som overvejer Jesper Hansen, så kan det undre, at man ikke bare spurgte Michael Tørnes eller hev Palle Plankeværk ud af pension. Det danske forsvar er af lidt tvivlsom kvalitet. Lars Jacobsen har i år bevist, at han ikke er nogen Zdenek Poshpech. Dog en anelse bedre end Johnny Thomsen. Mega-polyvante og CR7-dræber Michael Silberbauer er på mange måder den spiller, der burde stå først på Morten Olsens blok, når truppen skulle udtages. Det har dog ikke altid været sikkert, og vi mindes alle hjerneblødningen ved VM ?10, hvor Daniel Jensen, Martin Jørgensen og Sophus Krølben blev udtaget før Silberbauer, Michael Krohn-Dehli og Mads Junker. Spillere der har stor erfaring med hollændere. Det har venstre back-reserven Simon B. Poulsen også, desværre har han ikke stor erfaring med tacklinger og er blandt EM?s allersvageste på sin position. Daniel Wass fra Evian skal agere reserve for Lars Jacobsen. Han er et stort spørgsmålstegn og ligner mest af alt en der hører til på teknisk skole ude i Ishøj. Daniel Agger, der er bygget af taget på Ballerup Superarena, skal spille en ekstremt god turnering, hvis Danmark skal have point. Ved siden af Daniel Agger er der to muligheder. Det første alternativ er meget kedelige og meget langsomme Andreas Bjelland, hvis hoved er omtrent lige så stort som Mark Vidukas. Det andet alternativ er meget narcissistiske og meget overvurderede Simon Kjær, hvis spindoktor Lars Hendel, vi forventer med på turen. Enten på twitter eller så til at holde Simon i hånden, når han hører rygter om, at Felix Magath er i Ukraine. Morten Olsen mangler endnu at udtage en sidste forsvarer. Det kunne godt blive Jores Okore der ligeledes er stærkt overvurderet. En lille skosål af en muskel, der for os bare minder om et stykke gennemstegt kalvelever. Ad. Okore er below average på bold, og har en højde der ikke ligefrem inviterer til centerforsvar på et plan, der er meget højere end Superligaen. Tænk John Mensah. Vi gyser ved tanken om, at Okore skal dække Mario Gomez op. Der gisnes om Hoffenheims Jannick Vestergaard, men det er meget tvivlsomt, da Olsen?sk stædighed kommer før kvalitet. Det lille pindsvin William Kvist har udviklet sig det sikreste kort på den danske midtbane. Ved sin side er der flere alternativer i Freddy Mercury-gebisset Jakob Poulsen, Niki Zimling og så Christian Poulsen, der har en tendens til at lave visse former for graverende fejl. Hvem det bliver er relativt underordnet, men vi forventer at se den Olsen?ske genistreg med omvendt trekant minimum to gange under turneringen. En anden genistreg er at fløjene bytter side efter 20 minutter. Her er hans uopdragne søn Dennis Rommedahl naturligvis selvskreven. I den anden side bliver det formentlig Michael Krohn-Dehli. Fælles for begge er, at de er Karsten Nonbo på klubholdet og Søren Pind på landsholdet. Reserverne er den kommende Ajax-reserve Lasse Schøne og Thomas Kahlenberg, hvis navn vi næsten havde glemt. Så er der naturligvis alle FCN-yndlingene hvor Tobias Mikkelsen er den eneste der er udtaget (i skrivende stund). Mikkel Bechmann har meldt afbud, så det er op til ?falske Xavi? og ?falske Messi? at slås om den sidste plads. De er dog næppe meget værd, når de har mødt undersiden af Sami Khediras støvle. Danmarks næstvigtigste spiller er Christian Eriksen, hvis landsholdskarriere er minimum ligeså dårlig som Michael Laudrups post-1992. Hvis Danmark skal have points, så skal Eriksen have bolden 80% af tiden og så bare tyre på mål (og ikke spille Dennis Rommedahl i fødderne). Så er der Danmarks eneste angriber, den ene tredjedel af dansk fodbolds bermudatrekant, Nicklas Bendtner. Han kan ikke køre bil. Han kan ikke beholde bukserne på. Han kan godt lide sig selv (måske). Der er skrevet meget om Bendtner og hans problemer, men hans største problem er, at han spiller sit eget spil, hvilket er årsagen til at han har det med at falde ud af kampene eller være ude af position. Det er frygteligt irriterende at se på. Da både Bendtner selv og hans omverden har erklæret denne sommer som hans karrieres vigtigste kan det faktisk være tiden, hvor vi ser hans reelle kvalitet og niveau. For motivationen har vel næppe været større end nu. Falder han igennem, er han en død sild. Alternativerne til Bendtner er ufarlige Nicklas Pedersen og monsteret Simon Makienok. Vi får gåsehud på pungen af at tænke på match-up?et mellem Makienok og Pepe. Yderligere alternativer er kortspilleren Mads Junker, Aabs Nicklas Helenius og som altid Søren Larsen, der næppe kan tælle til 90. Gruppe B er naturligvis svær, og Danmark er tæt på chanceløse. Hver eneste gang man tænker kollektiv styrke, tænker man også Robin van Persie. I takt med at de danske spillere er blevet dummere og mere selvglade, er vi egentlig kommet i tvivl om, om Danmark overhovedet har et kollektiv, der er betydeligt større end de øvrige landes. Faktisk er vi i tvivl om Danmark overhovedet kan tilbyde andet end den reneste middelmådighed og jubeloptimisme. Det er den gamle sure ørn og hans gøgeunger. Holdets nestor Christian Poulsen. 3.0 på Nestor-skalaen En ægte Holbæk-tosse. Men vi kan godt lide ham, så meget at vi har fundet vores gamle Christian Poulsen-vittighed frem: ?Christian Poulsen kan vi kun regne med et kort øjeblik, da der kun vil gå minutter før han har givet Nigel de Jong en mavepumper, der normalt kun ses på diskoteker i det mørkeste Jylland? Holdets Conte Lars Berendt. 8.4 på Conte-skalaen Lars Berendt. Manden der arbejder med kommunikation. Man ved bare at han er god til sit job, når vi små 20 år efter stadigvæk er i tvivl om, hvordan man staver til hans navn. Danmark ? 8.0 på Conte-skalaen Conte-Nestor DENFRI Tue, 22 May 2012 23:01:53 +0100 http://videnskab.dk/videnskabdk/ny-blogger-taender-pa-kunstig-intelligens Erik David Johnson er netop færdiguddannet fra IT-Universitetet. hvor han har fået et dybt indblik i alle facetter af forskningen inden for kunstig intelligens. Den viden deler han ud af her på bloggen. Sprogfilosofi, kognitiv semantik og kunstig intelligens. Denne cocktail af spændende forskningsemner har Videnskab.dk's nye blogger Erik David Johnson kastet sig ud i at skrive om, og der er rigeligt stof at gribe fat i og give en tur gennem vridemaskinen. læs mere sh@videnskab.dk Mon, 21 May 2012 12:43:00 +0100 http://videnskab.dk/videnskabdk/ny-blogger-taender-pa-kunstig-intelligens Erik David Johnson er netop færdiguddannet fra IT-Universitetet. hvor han har fået et dybt indblik i alle facetter af forskningen inden for kunstig intelligens. Den viden deler han ud af her på bloggen. Sprogfilosofi, kognitiv semantik og kunstig intelligens. Denne cocktail af spændende forskningsemner har Videnskab.dk's nye blogger Erik David Johnson kastet sig ud i at skrive om, og der er rigeligt stof at gribe fat i og give en tur gennem vridemaskinen. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Sprog Mon, 21 May 2012 12:43:00 +0100 http://www.medmindre.dk/sprog.html Sproglig minimalisme Også når det kommer til sproget, giver det mening at tænke minimalistisk. Jeg brænder for sprog, litteratur og formidling, og sproget skal efter min mening leve og blomstre og udnyttes på det groveste, men jeg ønsker samtidig at udtrykke mig korrekt og koncist i de fleste sammenhænge. På det sproglige område skal der altså efter min mening ikke mangle noget, men det betyder ikke, at der ikke også her kan være en masse overflødigt, som det giver mening at rydde op i. Jeg kunne nævne overflødige småord og redundans generelt, men her er det imidlertid en nyere ?sproglig? udvikling, det skal handle om, nemlig brugen af smilies. Jeg vil ikke fremstå kold, men smilies forurener Smilies er blevet en fast bestandel af vores hverdag, hvis vi færdes bare lidt på de sociale medier og/eller diverse internetfora. Når jeg ikke bruger (ret mange) smilies, opfatter mange på f.eks. de sociale medier og i mails min sprogbrug som kold eller i hvert fald unødigt kontant. Vi har i en sådan grad vænnet os til de små smilende ansigter alle steder, at fraværet af dem kan få en tekst til at fremstå og blive opfattet anderledes, end samme tekst ville være blevet for ikke så mange år siden. Ikke smilies i sig selv, men forventningen om dem Der er således i mange sammenhænge og måske særligt hos knapt så bevidste sprogbrugere opstået en forventning om smilies, der smitter af på manges opfattelse af det skrevne sprog. Det gælder nok endnu kun i begrænset grad for eksempelvis bøger og avisartikler, men en sms eller en besked på Facebook uden en smiley kan skabe stor forvirring. Særligt hvis man svarer på noget, hvori der indgår en smiley, men ikke gengælder den, kan man risikere, at den anden part antager, at man er sur eller tager afstand. Ikke på grund af noget, man har skrevet, men alene på grund af fraværet af en smiley. Der er ikke i sig selv noget galt med at bruge en smiley, men jeg har en stærk fornemmelse af, at mange er begyndt at bruge dem, mere end de selv er klar over. Hos nogle sprogbrugere har smilies nærmest erstattet tegnsætning. Jeg har som redaktør i diverse sammenhænge modtaget tekster med smilies i, og de bliver altså fjernet med hård hånd, for jeg synes ikke, de hører til i en seriøs og udgivet formidling. Smilies ser jeg som en lang og farlig glidebane. De kan være fine i visse sammenhænge, men hvis brugen af dem i nogle sammenhænge får fraværet af dem i andre sammenhænge til at give nogle en fornemmelse af teksten som kold, er det problematisk. Sproget kan klare sig selv som altid En smiley bruges ofte for at understrege noget, som sproget udmærket kan udtrykke selv. Men på grund af den massive brug af smilies, har sproget fået sværere ved at trænge igennem uden. Smilies bruges til at udtrykke venlighed og forbehold, og de ting kan man selvfølgelig sagtens udtrykke uden smilies, men det kræver en del ekstra ord, som ikke havde været nødvendige før smiley-æraen. Meget af det samme kan siges om virtuelle kram og hjerter, som også præger skriftsproget, særligt i internetbaserede dialoger, men lad det her blot handle om smilies. Jeg bruger også smilies, men jeg arbejder på at øge min bevidsthed om dem Jeg kan som sagt godt selv finde på at bruge en smiley i ny og næ, men jeg kan mærke, at jeg er blevet mere nærig med dem, efterhånden som jeg er blevet mere og mere bevidst om, hvordan de forurener sproget. Som sagt ikke i hvert enkeltstående tilfælde, men fordi de griber mere og mere om sig og erstatter ord og tegnsætning. Når jeg har brug for at træffe bevidste valg om min brug af smilies, skyldes det ? set med de minimalistiske briller ? særligt at jeg ikke har lyst til at skulle bekymre mig om, hvorvidt en modtager af en sms eller en chatbesked fra mig mon forventer en smiley eller ej.  Det ville kræve unødige mentale ressourcer af mig, når jeg hellere vil arbejde for at højne den sproglige standard. Jeg ønsker en høj grad af sproglig bevidsthed generelt, og i små daglige dialoger gør jeg meget ud af at skrive høfligt og venligt, men jeg nægter at lade mig tyrannisere af folks eventuelle forventninger om smilies eller gengældelse af samme.     Share Linda Framke Med mindre Mon, 21 May 2012 10:00:53 +0100 http://silhuet.wordpress.com/2012/05/19/gravitation/ Jeg hæver tyngdekraften op og ud af dit felt; som et insekt, der slipper gennem et vindue. Det blafrer et øjeblik (det samme gør du), og finder så vej tilbage til dét sted, hvor lysets krumning slår ring om sig selv. Arkiveret under:skrift og sprog silhuet Silhuet Sat, 19 May 2012 20:41:34 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/18/det-ar-sa-jag-sager-det/ I dag kan jag läsa i Politiken att man i Norge och Sverige tycker att det är mycket svårt att förstå danska, men att man i Norge inte har samma problem med svenska (och vice versa). Danska är helt enkelt för komplicerad. I Danmark tycker man att norska og svenska är omöjliga att förstå. Man har börjat prata engelska i stället. Jag tycker att det er otroligt trist at man nu har börjat lita på engelska som det gemensamma språket inom de nordiska länderna. Kanske tror ni att jag inte tycker om engelska, men så är det inte. Inte alls. Jag har skrivit en bok på engelska och jag har två systrar från Storbritannien (vi pratar engelska tillsammans ). Men norska och svenska betyder noget annat för mig. Jag är inte svenskätling (det är min fru och pr transivitet vår dotter) och har aldrig lärt mig svenska (eller norska) men även då kan jag skriva på en sorts svenska (som jag gör just nu). Jag har upptäckt norska oh svenska genom att exponerats på nordisk kultur – musik och barnlitteratur från Tjorbjørn Egner og Astrid Lindgren via Cornelis Vreeswijk till Olle Ljungström, Håkan Hellström och Kent. Förhoppningvis kommer det också att vara så på framtiden, fast jag vet inte hur det skal lyckas. Det är t.ex. mycket dyrare att köpa böcker från Norge och Sverige end att köpa engelskspråkiga böcker via Amazon. Jag ville gärna läse Knausgård på bokmål men det är så fruktansvard dyrt at köpe hans böcker i Norge via norska e-bokhandlare. Varför är det så? Hans hanshuttel.dk Fri, 18 May 2012 15:38:41 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/18/det-ar-sa-jag-sager-det/ I dag kan jag läsa i Politiken att man i Norge och Sverige tycker att det är mycket svårt att förstå danska, men att man i Norge inte har samma problem med svenska (och vice versa). Danska är helt enkelt för komplicerad. I Danmark tycker man att norska og svenska är omöjliga att förstå. Man har börjat prata engelska i stället. Jag tycker att det er otroligt trist at man nu har börjat lita på engelska som det gemensamma språket inom de nordiska länderna. Kanske tror ni att jag inte tycker om engelska, men så är det inte. Inte alls. Jag har skrivit en bok på engelska och jag har två systrar från Storbritannien (vi pratar engelska tillsammans ). Men norska och svenska betyder noget annat för mig. Jag är inte svenskätling (det är min fru och pr transivitet vår dotter) och har aldrig lärt mig svenska (eller norska) men även då kan jag skriva på en sorts svenska (som jag gör just nu). Jag har upptäckt norska oh svenska genom att exponerats på nordisk kultur – musik och barnlitteratur från Thorbjørn Egner og Astrid Lindgren via Cornelis Vreeswijk till Olle Ljungström, Håkan Hellström och Kent. Förhoppningvis kommer det också att vara så på framtiden, fast jag vet inte hur det skal lyckas. Det är t.ex. mycket dyrare att köpa böcker från Norge och Sverige end att köpa engelskspråkiga böcker via Amazon. Jag ville gärna läsa Knausgård på bokmål men det är så fruktansvard dyrt at köpa hans böcker i Norge via norska e-bokhandlare. Varför är det så? Hans hanshuttel.dk Fri, 18 May 2012 15:38:41 +0100 http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/I_Argentinsk_tango_udveksler_de_dansende_et_hemmeligt_sprog_imellem_hinanden.asp Gode tilbud på I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden I Tigre kan du vælge selv at tage udfordringen i kajak på flod deltaet ned igennem det smukke landskab I National parken R I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid - Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid Thu, 17 May 2012 20:46:32 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/17/det-er-ikke-det-du-siger-det-er-mere-sproget-i-sig-selv/ En mulig ulempe ved at maskinoversætte skilte fra kinesisk til engelsk. BBC News skriver, at man på Politecnico di Milano fra 2014 vil gå over til at afholde al undervisning på engelsk. På Aalborg Universitet har vi nu så mange ikke-dansktalende medarbejdere, at vi på mit institut er begyndt at lave en oversættelse til engelsk af nogle mødereferater (dansk er forvaltningssproget i den danske stat). Der er et ikke altid lige subtilt skift til engelsk på vej i en del sammenhænge. Hvordan påvirker sproget vores  adfærd, og her specielt vores måde at træffe beslutninger på? Boaz Keysar, Sayuri L. Hayakawa og Sun Gyu Anfra The University of Chicago beskriver i en artikel, der blev publiceret i Psychological Science i april i år, deres undersøgelse af hvordan de beslutninger, vi træffer, når vi skal træffe et svært valg, afhænger af hvilket sprog, problemet er formuleret på. De stillede tre grupper af mennesker over for bestemte valg: Den første gruppe var amerikanske studerende, der havde engelsk som modersmål og havde japansk som fremmedsprog Den anden gruppe var sydkoreanske studerende, der havde koreansk som modersmål og engelsk som fremmedsprog Den tredje gruppe var studerende, der havde engelsk som modersmål og lærte fransk i Frankrig Undersøgelsens eksperimenter handlede alle om at træffe valg, der var forbundet med en risiko. I ét af eksperimenterne blev alle tre grupper blev stillet over for et velkendt dilemma i to forskellige formuleringer og på enten deres modersmål eller på deres fremmedsprog. Her er den ene formulering, udgave 1: Recently, a dangerous new disease has been going around. Without medicine, 600,000 people will die from it. In order to save these people, two types of medicine are being made. If you choose Medicine A, 200,000 people will be saved. If you choose Medicine B, there is a 33.3% chance that 600,000 people will be saved and a 66.6% chance that no one will be saved. Which medicine do you choose? I den anden formulering, udgave 2, er formuleringerne ændret, så “200,000 people will be saved”  er erstattet med “400,000 people will die” og tilsvarende er “600,000 people will be saved” erstattet med “no-one will die”, mens “no one will be saved” er erstattet med “600,000 people will die”. Denne ændring i formulering er et klassisk eksempel på det, sociolingvister kalder for framing: valget af ord giver en subtil værdiladning af det, der bliver sagt. Når man bliver præsenteret for udgave 1 på sit modersmål er der en høj sandsynlighed for at vælge mulighed A, mens man, hvis man bliver præsenteret for udgave 2 på sit modersmål, er signifikant mindre tilbøjelig til at vælge mulighed A. Undersøgelsens resultater ser ud til at indikere, at denne forskel forsvinder, når de to udgaver bliver præsenteret på fremmedsproget. Hvorfor er det mon sådan? Forfatterne overvejer dette og skriver: The foreign-language effect on decision making is most likely determined by multiple factors that increase psychological distance and promote deliberation. Perhaps the most important mechanism for our effect is the reduction in emotional resonance that is associated with using a foreign language. Her er konklusionen fra artiklen: More generally, given that more and more people use a foreign language on a daily basis, our discovery could have far-reaching implications for individuals and for society. For instance, people who routinely make decisions in a foreign language rather than their native tongue might be less biased in their savings, investment, and retirement decisions, as a result of reduced myopic loss aversion. Over a long time horizon, this might very well be beneficial. Inden nogen begynder at bruge dette som et argument for at vi alle skal tale engelsk, så vi ikke vil blive så følelsesmæssigt påvirkede i vores valg, vil jeg bemærke to forhold: For det første er det ikke altid nødvendigvis en fordel, at der er en større følelsesmæssig distance, når beslutninger skal tages. Hvis valgmulighederne skal diskuteres med andre, inden beslutningerne skal træffes, bør man også kunne have et nuanceret sprog at diskutere i. Og for det andet kan der være tale om et tveægget sværd i situationer, hvor ét sprog er dominerende. Der er som bekendt en hel del mennesker, der har engelsk som deres første og eneste sprog. Hvis undersøgelsens resultater er af generel gyldighed, vil det betyde, at briter, amerikanere m.fl. træffer beslutninger på et andet grundlag i en engelsksproget kontekst end tilfældet er for dem, der ikke har engelsk som modersmål. Man kan endda forestille sig, at nogle beslutningstagere vil udnytte denne forskel. Hans hanshuttel.dk Thu, 17 May 2012 14:14:33 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/17/det-er-ikke-det-du-siger-det-er-mere-sproget-i-sig-selv/ En mulig ulempe ved at maskinoversætte skilte fra kinesisk til engelsk. BBC News skriver, at man på Politecnico di Milano fra 2014 vil gå over til at afholde al undervisning på engelsk. På Aalborg Universitet har vi nu så mange ikke-dansktalende medarbejdere, at vi på mit institut er begyndt at lave en oversættelse til engelsk af nogle mødereferater (dansk er forvaltningssproget i den danske stat). Der er et ikke altid lige subtilt skift til engelsk på vej i en del sammenhænge. Hvordan påvirker sproget vores  adfærd, og her specielt vores måde at træffe beslutninger på? Boaz Keysar, Sayuri L. Hayakawa og Sun Gyu Anfra The University of Chicago beskriver i en artikel, der blev publiceret i Psychological Science i april i år, deres undersøgelse af hvordan de beslutninger, vi træffer, når vi skal træffe et svært valg, afhænger af hvilket sprog, problemet er formuleret på. De stillede tre grupper af mennesker over for bestemte valg: Den første gruppe var amerikanske studerende, der havde engelsk som modersmål og havde japansk som fremmedsprog Den anden gruppe var sydkoreanske studerende, der havde koreansk som modersmål og engelsk som fremmedsprog Den tredje gruppe var studerende, der havde engelsk som modersmål og lærte fransk i Frankrig Undersøgelsens eksperimenter handlede alle om at træffe valg, der var forbundet med en risiko. I ét af eksperimenterne blev alle tre grupper blev stillet over for et velkendt dilemma i to forskellige formuleringer og på enten deres modersmål eller på deres fremmedsprog. Her er den ene formulering, udgave 1: Recently, a dangerous new disease has been going around. Without medicine, 600,000 people will die from it. In order to save these people, two types of medicine are being made. If you choose Medicine A, 200,000 people will be saved. If you choose Medicine B, there is a 33.3% chance that 600,000 people will be saved and a 66.6% chance that no one will be saved. Which medicine do you choose? I den anden formulering, udgave 2, er formuleringerne ændret, så “200,000 people will be saved”  er erstattet med “400,000 people will die” og tilsvarende er “600,000 people will be saved” erstattet med “no-one will die”, mens “no one will be saved” er erstattet med “600,000 people will die”. Denne ændring i formulering er et klassisk eksempel på det, sociolingvister kalder for framing: valget af ord giver en subtil værdiladning af det, der bliver sagt. Når man bliver præsenteret for udgave 1 på sit modersmål er der en høj sandsynlighed for at vælge mulighed A, mens man, hvis man bliver præsenteret for udgave 2 på sit modersmål, er signifikant mindre tilbøjelig til at vælge mulighed A. Undersøgelsens resultater ser ud til at indikere, at denne forskel forsvinder, når de to udgaver bliver præsenteret på fremmedsproget. Hvorfor er det mon sådan? Forfatterne overvejer dette og skriver: The foreign-language effect on decision making is most likely determined by multiple factors that increase psychological distance and promote deliberation. Perhaps the most important mechanism for our effect is the reduction in emotional resonance that is associated with using a foreign language. Her er konklusionen fra artiklen: More generally, given that more and more people use a foreign language on a daily basis, our discovery could have far-reaching implications for individuals and for society. For instance, people who routinely make decisions in a foreign language rather than their native tongue might be less biased in their savings, investment, and retirement decisions, as a result of reduced myopic loss aversion. Over a long time horizon, this might very well be beneficial. Inden nogen begynder at bruge dette som et argument for at vi alle skal tale engelsk, så vi ikke vil blive så følelsesmæssigt påvirkede i vores valg, vil jeg bemærke to forhold: For det første er det ikke altid nødvendigvis en fordel, at der er en større følelsesmæssig distance, når beslutninger skal tages. Hvis valgmulighederne skal diskuteres med andre, inden beslutningerne skal træffes, bør man også kunne have et nuanceret sprog at diskutere i. Og for det andet kan der være tale om et tveægget sværd i situationer, hvor ét sprog er dominerende. Der er som bekendt en hel del mennesker, der har engelsk som deres første og eneste sprog. Hvis undersøgelsens resultater er af generel gyldighed, vil det betyde, at briter, amerikanere m.fl. træffer beslutninger på et andet grundlag i en engelsksproget kontekst end tilfældet er for dem, der ikke har engelsk som modersmål. Man kan endda forestille sig, at nogle beslutningstagere vil udnytte denne forskel. Hans hanshuttel.dk Thu, 17 May 2012 14:14:33 +0100 http://mommer.wordpress.com/2012/05/16/vi-taler-jo-alle-flydende-nglis/ "I absolutely agree on that, only I have a great but(t)", sagde den danske politiker i Bruxelles (det var vist ikke engang wee Villy). Og så var der sportsjournalisten, der påstod, at "in Denmark we are used to play with balls". Hvorfor vil danskere dog så gerne tale engelsk, når de ikke kan? Én, der [...] Ellen Hos Mommer Wed, 16 May 2012 15:56:46 +0100 http://latinamerika.hojskolendk.com/da/I_Argentinsk_tango_udveksler_de_dansende_et_hemmeligt_sprog_imellem_hinanden.asp oversigt på I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden Du udtrykker dig meget mre igennem dit kropssprog end du er klar over Grøn Grønnere Costa Rica Argentinsk ta I Argentinsk tango udveksler de dansende et hemmeligt sprog imellem hinanden webmaster@latinamerika.hojskolendk.com Lago Atitlan er omringet af de tre vulkaner Toliman San Pedro og Atitlan - Lago Atitlan er omringet af de tre vulkaner Toliman San Pedro og Atitlan Wed, 16 May 2012 12:43:43 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturalisme Vi mennesker kan kun forstå verden omkring os, fordi vi bliver hjulpet af en masse strukturer ? blandt andet sproget. Det mener strukturalisterne. Syv unge mænd i fodboldtøj tumler rundt efter bolden på en fodboldbane. Himlen er blå, og på deres grønne t-shirts står der ’Carlsberg’. Der bliver scoret et mål. De kåde ungersvende kaster sig over hinanden i en stor bunke. »Har vi glemt glæden ved at spille med en læderbold?« spørger en af mændene i reklamen, mens han ser ind i kameraet. læs mere ne@videnskab.dk Wed, 16 May 2012 03:54:00 +0100