<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: stasi</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et stasi</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 09 May 2012 11:01:46 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Det ultimative forræderi</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/09/det-ultimative-forraederi/</link>
            <description>Knud elsker Vera. Vera elsker Knud. Knud spionerer imod hende for Stasi. Se, det er en rigtig kærlighedshistorie. Filed under: Boghandel, bogomtale, Danmark, Kærlighed, Stasi, svig, Tyskland</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 07:25:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Har regeringen noget at skjule i PET-sagen?</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/thorning-med-skaeg-og-bla-briller/</link>
            <description>Justitsminister Morten Bødskov og statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort sig ihærdige anstrengelser for at bremse en ordentlig undersøgelse af sagen om makulering af PET-dokumenter i 1990?erne. Dermed styrker de kun mistankerne. Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 05:53:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Har regeringen noget at skjule i PET-sagen?</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/thorning-med-skaeg-og-bla-briller/</link>
            <description>Justitsminister Morten Bødskov og statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort sig ihærdige anstrengelser for at bremse en ordentlig undersøgelse af sagen om makulering af PET-dokumenter i 1990?erne. Dermed styrker de kun mistankerne. Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 05:53:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er spionen socialdemokrat?</title>
            <link>http://blogs.jp.dk/Graenserforpolitik/2012/04/17/er-spionen-socialdemokrat/</link>
            <description>Historiker Thomas Wegener Friis er trådt frem for at fortælle, at en offentligt kendt dansk mand midt under kampen mellem de liberale demokratier i den frie verden og undertrykkende diktaturer i østblokken valgte at undergrave danske interesser ved at spionere for kommunisterne i DDR. Historikeren har nærmest fundet oplysningerne ved et tilfælde og beder nu de danske myndigheder om hjælp til at få dem bekræftet.
Alle med bare den mindste interesse for den kolde krig har travlt med gætte på, hvem spionen er. Det er åbenlyst, at sagen har offentlighedens interesse; også selv om sagen givetvis er forældet i dag strafferettelig.  Det er vigtigt at vide, hvem der begik forræderi mod fædrelandet. Hvorfor de gjorde det, og hvordan det kan undgås i fremtiden.
Regeringen har udvist en bemærkelsesværdig mangel på vilje til at få sandheden frem. Hvorfor vil justitsminister Morten Bødskov ikke kontakte de amerikanske myndigheder for at få Thomas Wegener Friis? oplysninger bekræftet? Amerikanerne ligger nemlig inde med det STASI-arkiv ? det såkaldte Rosenholz-arkiv, der ellers er destrueret. Man påstår fra regeringens side af, at Danmark fik den relevante del af arkivet udleveret i 1994 og historikerne ?bare? kan melde sig hos PET og få adgang til alle svarerne. Det er mildest talt en sandhed med modifikationer. Dels så er det materiale, vi fik udlevet i 1994 ifølge forskerne ufuldstændige afskrifter fra arkivet. Dels er arkivet siden 1994 blevet organiseret og udbygget. Dertil kommer, at regeringen netop har givet koldkrigsforsker Bent Jensen afslag på at offentliggøre store dele af sin forskning fra PET?s arkiv.  Tilbage står svaret ? hvad dækker Socialdemokraterne over?
Ifølge flere blogs gættes der på, at socialdemokraterne må dække over en af ?deres egne? - eksempelvis en tidligere minister. Er det bare en vild konspirationsteori? Nej - for socialdemokraterne har selv båret brænde til bålet. I Nyrups regeringstid blev sagsmapperne om Ole Sohn slettet. Den officielle forklaring lyder, at PET ikke vurderede, at det fortsat var nødvendigt at opbevare personfølsomme oplysninger. Men hvis dette var den sande baggrund - hvorfor slettede man så ikke sagsmapperne på journalisten Jørgen Dragsdahl? En sag, der i omfang var så begrænset, at det endda kan diskuteres om, hvorvidt der overhovedet var en sag. I alle tilfælde matchede den i hvert fald ikke Ole Sohns sagsmappe.
Det var den socialdemokratiske justitsminister Bjørn Westh, der havde ansvaret for PET på daværende tidspunkt. Han har overfor BT forklaret, at man kun slettede de oplysninger, som var indhentet på ulovlig vis. Jamen, hvis oplysningerne var indhentet ulovligt, så var det vel ikke en makulator men en politiundersøgelse, der var brug for?!
Efterfølgende blev der nedsat en PET-kommission, som efter mange års arbejde og millioner af offentlige kroner ikke rigtig kom frem til noget. For alt det interessante materiale var jo allerede makuleret med de socialdemokratiske justitsministres velsignelse.
Sket er sket - men fremadrettet bør socialdemokraterne sørge for, at sandheden bliver fortal og stå til  ansvar for egne handlinger under den kolde krig frem for, at man fortsætter 1990?ernes praksis med at dække over venstrefløjens brodne kar,
</description>
            <author>Karsten Lauritzen</author>
            <source url="http://blogs.jp.dk/Graenserforpolitik/feed/">Grænser for politik</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 10:39:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Enhedslisten solgte sig billigt til Bødskov</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/enhedslisten-har-solgt-sig-selv-billigt/</link>
            <description>Justitsminister Morten Bødskov har bøjet sig for Enhedslistens trusler om at lave et flertal uden om regeringen i PET-sagen. Men der kommer næppe det store ud af den undersøgelse, han foreslår. Spørgsmålet er nu: Hvorfor gik Enhedslisten med til Bødskovs model? Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 07:07:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Enhedslisten solgte sig billigt til Bødskov</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/enhedslisten-har-solgt-sig-selv-billigt/</link>
            <description>Justitsminister Morten Bødskov har bøjet sig for Enhedslistens trusler om at lave et flertal uden om regeringen i PET-sagen. Men der kommer næppe det store ud af den undersøgelse, han foreslår. Spørgsmålet er nu: Hvorfor gik Enhedslisten med til Bødskovs model? Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 07:07:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ostalgie: Arven fra en fjern, nær fortid</title>
            <link>http://magasineteuropa.dk/?p=1991</link>
            <description>16.04.2012 | OSTALGIE | Den tyske sammentrækning af ?øst? og ?nostalgi?, er et mundret ord for populariseringen af produkter, symboler og hverdagskultur fra det kommunistiske Østtyskland, der eksisterede fra 1949 til 1989. Begrebet Ostalgie er både brugt om en oprigtig længsel mod Bonde- og Arbejderstatens faste rammer og den mere ironiske retro-kultur, der er opstået omkring DDRs karakteristiske kulturprodukter.
Det vil dog være forkert at afskrive ostalgien og interessen i DDRs hverdagskultur som en form for regressiv ekstremisme eller et overfladisk modefænomen, rettet mod et historiens sidespor. At se hvordan DDR-tiden huskes og formidles er et interessant studie i, hvordan der formes en fælles fortid ud fra den anden virkelighed, der eksisterede i Europa for blot få år siden.
En særlig scene for nutidens ostalgie er de mange museer dedikeret til DDRs hverdag rundt i det østlige Tyskland fra Rügen i nord til Erzgebirge i syd. En folder oplister hele 32 museer og udstillingssteder. Der er typisk ikke tale om store og højt profilerede steder, men snarere en blanding af frivilligt baserede lokale centre, private initiativer og mere eller mindre excentriske specialsamlinger. Hermed repræsenterer de ikke en ensartet officiel historiekultur eller en standardiseret up-to-date udstillingsæstetik. Man får i stedet indtryk af, hvordan der er brug for at huske kollektivt, og hvordan dette foregår, når det historiske stofområde både kan være populært og problematisk.
Stalinstadt
Byen Eisenhüttenstadt ved den polske grænse øst for Berlin er i sin helhed nærmest ét stort DDR-museum. Omkring et kæmpe stålværk blev den fra 1950 anlagt som Stalinstadt på den bare jord, som en mønsterby i cirka samme arkitekturstil som Karl-Marx Allé i Berlin. Selve stålværket er stadig virksomt i dag, og dets højovne og skorstene tegner en markant silhuet over byen og kan ses for enden af byens brede paradegade.
Midt i DDR arkitekturens historiske bydel ligger museet Dokumentationszentrum Alltagskultur der DDR, der i 1993 blev etableret som ét af de allerførste museumstiltag omkring den just forgangne Folkerepublik. Ifølge museets leder Andreas Ludwig var det vigtigt at handle hurtigt, selvom der ikke var mange, der tænkte på at bevare noget fra DDR dengang.



Dokumentationszentrum Alltagskultur der DDR i Eisenhüttenstadt. (Foto: Pressefoto.)


?Folk smed jo alle DDR-tingene ud og erstattede dem med vestlige produkter. Vi så det som vigtigt at bevare dem, mens de var til at få fat i og erindringen om dem stadig var i live. Oftest skal ting jo smides ud i glemslen, før museerne begynder at interessere sig for dem. Hvorfor ikke undgå denne skraldespandsfase ??
Designets Galápagosøer
Tiden sætter nye krav til museet, der pt. er ved at nyindrette den faste udstilling. ?Hidtil har vi rettet os mod et publikum, der var kendt med tingene og deres funktion. Så begyndte jeg at se, hvordan unge i dag kiggede underligt på tingene og for eksempel spurgte, hvor printeren sættes til en skrivemaskine! Så nu prøver vi at lave en udstilling, der formidler stoffet, så en nyere generation også kan være med?, fortæller Andreas Ludwig.
Museet i Eisenhüttenstadt er baseret på hverdagens ting og deres betydning. Som særudstillingen Alltagsdinge. Formkultur in der DDR viser, var designhistorien sin helt egen i DDR. Design var yderst centralt styret, og det gjaldt om at finde den ideelle form, som så ikke blev ændret. Særligt da Erich Honecker kom til magten i 1972 blev nytænkning sat på standby, så DDR blev en ?designets Galápagosøer?, afskåret fra formgivningens evolution. Således var der stort set kun én type papirkurve i brug i DDR fra 1961 til 1991!
Museet udstiller denne specielle DDR-tingskultur i en seriøs montre-æstetik, hvor tingene fremvises enkeltvis med fokus på ideerne bag designet. Resultatet er en seriøs og dedikeret fremvisning, der både belyser tingene som industrielt design og hverdagskultur.
DDR i Lutherbyen
I den mere traditionelt idylliske Lutherstadt Wittenberg finder vi Haus der Geschichte, der hovedsageligt er dedikeret til at formidle DDR-tiden gennem daglig-interiører, cirka som Arbejdermuseet i dansk sammenhæng. Museet, der åbnede i år 2000, drives af en frivillig, lokalt baseret forening og er det største af denne type DDR-museer i Tyskland. Som en alternativ museumskultur grundlægges mange af disse uofficielle museer, hvor bevaringen og formidlingen af kulturarven er en folkelig opgave.
Dagligstue á la DDR. Fra Haus der Geschichtes udstilling. (Foto: Kristian Handberg.)
Besøget er en levende og personligt formidlet oplevelse. Man ledes gennem udstillingen af en af de frivillige, som viser rundt i museets tre etager med hverdagens rum, lige fra krigens knaphed og nød til 1970?ernes noget mere velstående og farverige interiører. Fokus er på, at træde ind i dagligdagens autentiske miljøer, ikke på de bagvedliggende strukturer og usynlige forhold. Vi får fortalt historier om tingene, og om hvad de betød: Fra den dyre og dårlige Moccafix kaffe og det store, brandfarlige sovjetiske Raduga farve-tv til pioneruniformer og det at fange vestlig musik på kassettebåndoptager.
Der er fokus på de populære og underholdende sider af dagliglivet som legetøj, ungdomskultur og indretning. Resultatet er en god del ?feel-good? og rørende nærvær, der næsten skygger for de ellers så presserende mørke sider af denne problematiske kulturarv. Museet giver dog en unik chance for at træde ind i de daglige interiører fra den anden side af Jerntæppet i en yderst nærværende og personligt formidlet museumsform.
Veje til DDR i Ostalgiens hovedstad
Svetlana Boym fremlægger i bogen The Future of Nostalgia (2001) to arketypiske former for nostalgi: En restorativ nostalgi, der oprigtigt vil genoprette en historisk sandhed, som den konspiratorisk mener, at en kompleks nutid har forstyrret. Og en refleksiv nostalgi, der er bevidst om tidens uoprettelige gang og derfor fokuserer på forandringerne i en refleksion både rettet mod fortiden og sin nutid.
Denne perspektivering af det ellers i historiekredse lettere uglesete begreb ?nostalgi? er beskrivende for, hvad der er foregået omkring begrebet Ostalgie og den kollektive erindring om hverdagen i DDR.
DDR-kultur som forlystelse: Trabi-safari i Berlin. (Foto: Kristian Handberg.)
Som enhver besøgende vel har bemærket er Berlin Ostalgiens ubestridte hovedstad. Her mødes den officielle historie og museumskultur med souvenirsælgerne, DDR-shops og Trabi-safari. Faktisk kan man sove i DDR-stil på et sted som Ostel &amp;#8211; Das DDR Design Hostel, spise i DDR-stil på flere restauranter og skylle ned med øl og vodka på diverse DDR-stiliserede barer. Så Berlin faldbyder i sandhed DDR for krop og sjæl, mens den historiske Bonde og Arbejderstat bliver et fjernere og fjernere minde.
Rør ved Historien
Mens der under stor bevågenhed er oprettet museale institutioner som Jüdisches Museum Berlin (2001) og Topographie des Terror (2010) og monumenter som Denkmal für die ermordeten Juden Europas (2005) har man endnu ikke lavet et officielt museum for DDR og det delte Tyskland i hovedstaden.
Til gengæld blev der i 2006 etableret et privat DDR Museum, der ligger i kælderplan ned til flodbredden ved Museumsinsel. Museets erklærede mission er at forvalte DDR-stoffet under mottoet ?Geschichte zum anfassen? (?rør ved historien?). Den første tekst i udstillingen lover også ?a hands-on experience?, der vil fortælle om uforglemmelige historier fra DDR, som det virkelig var. Og der er da visse ?hands-on? tiltag, såsom at kunne sætte sig ind i en Trabant og spille nogle elektroniske spil, men ellers består interaktiviteten mest i at kunne trække skuffer ud fra udstillingens montrer.
DDR Museet i Berlin tilbyder muligheder for at røre ved historien, såsom at sætte sig ind i en trabant. (Foto: Pressefoto/DDR Museum.)
Udstillingen gennemgår sådan set mange forskellige aspekter af DDR-historien og deler sol og vind lige mellem hverdagskulturens diskrete charme og statsapparatets diktatur og bizarre luner. Der mangler dog et klart sigte med udstillingen, ud over at man kan prøve de interaktive tiltag. Man kommer i tvivl, om den vil dokumentere DDR, som det var, formidle nye aspekter af stoffet eller give en nærværende oplevelse af, hvordan det var at leve der?
Udstillingens arkitektur fremstår anonym og lettere uhensigtsmæssig. På én gang er den for åben og for tæt pakket og har primært intet med DDR at gøre. Her skulle det være muligt enten at skabe bedre museumsrum eller noget, der spillede med på genstandsfeltets karakter.
Stasi på museum
Mens dette DDR-museum er et fritstillet, privat initiativ, må det Tyske Historiske Museum, Deutsches Historisches Museum, anses for at være repræsentant for den officielle tyske museums- og erindringskultur. I de omfattende og yderst kompetent tilrettelagte udstillinger er der også en afdeling omkring DDR, eller rettere, det delte Tyskland mellem 1949 og 1989. Fokus er således på hele Tyskland i denne periode og forholdet mellem DDR og BRD. I modsætning til de andre musealiseringer er der ikke tale om et øjebliksbillede af DDR, men DDR som en brik i den større historiske udvikling.
Ved siden af disse samlingsbaserede museer rummer Berlin også stedsspecifikke udstillinger, som er væsentlige dele af museumskulturen omkring DDR. I det tidligere Stasi-hovedkvarter i Normannenstrasse i Østberlin er der indrettet et Stasimuseum, der kan fremvise den berygtede Stasichef Erich Mielkes brune kontorer, foruden de parallelt groteske overvågningsværktøjer og æresbevisninger, sikkerhedstjenesten gjorde en dyd ud af.
Det tidligere Stasi-fængsel Berlin-Hohenschönhausen er ligeledes indrettet til museum og erindringssted, hvor blandt andet tidligere fanger omviser. Selvsagt er vi her langt fra den tilforladelige og retro-indbydende hverdagskultur fra de blomstrede dagligstuer.
Nostalgien som guide og blind passager
Sammenligningen af industribyens, den historiske kulturbys og hovedstadens DDR-museer viser, hvordan DDR-musealiseringen rækker ud over den nøgterne, historisk-faktuelle tilgang til fortiden. Her handler det om den personlige oplevelse af genkendelse og afstand til en fjern, nær fortid. Hermed må nostalgien komme med, både som guide og blind passager. Anderledes kan det ikke være, når det handler om at skabe en fælles fortid. Det er i hvert fald et interessant studie, at bevæge sig lidt længere ud i DDR-historiseringen end Trabi-safariens rute.
Kristian Handberg er Mag.art. i kunsthistorie og ph.d. ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet med projektet &amp;#8220;Retro som samtidsæstetik og erindringskultur&amp;#8221;. 
Foto i artiklens top: Postkort fra den nyopførte stålværksby Stalinstadt, ca. 1953.
Liste over DDR-museer:
http://www.ddr-suche.de/pages/Museen_und_Gedenkstaetten/
Links til de omtalte museer:
Dokumentationszentrum Alltagskultur der DDR, Eisenhüttenstadt: http://www.alltagskultur-ddr.de/
Haus der Geschichte, Lutherstadt Wittenberg: http://www.pflug-ev.de
DDR Museum, Berlin: http://www.ddr-museum.de/
Deutsches Historisches Museum, Berlin: http://www.dhm.de/
Stasi Museum (Forschnungs und Gedankstätte Normannenstrasse), Berlin: http://www.stasimuseum.de/
Stiftung Gedankstätte Berlin-Hochenshönhausen (tidl. Stasi-fængsel), Berlin: http://www.stiftung-hsh.de/
Øvrige DDR-relaterede web-sider:
http://www.ddr-suche.de
Generel portal for info om DDR, blandt andet med oversigt over museer.
http://www.alltagsspuren.de/index.php
Fotos af spor fra DDR i hverdagens omgivelser indsendt af brugere.
http://www.ddr-postkarten-museum.de/
Omfattende online-museum for postkort fra DDR.
 
</description>
            <author>Kristian Handberg</author>
            <source url="http://magasineteuropa.dk/?feed=rss2">Magasinet Europa</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 08:00:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>De tænker, så det knager, i Justitsministeriet</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/lead/pet-2/</link>
            <description>Det er ikke hver dag, at Venstre og Enhedslisten går sammen om et politisk initiativ. Men det sker i sagen om makulering af personoplysninger hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) i 1990?erne. Begge partier vil have en uvildig undersøgelse. &amp;#160; De kører også parløb i sagen om en mulig dansk Stasi-spion. Her kræver de, at regeringen hjælper [...]</description>
            <author>Ralf Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 17:05:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>De tænker, så det knager, i Justitsministeriet</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/lead/pet-2/</link>
            <description>Det er ikke hver dag, at Venstre og Enhedslisten går sammen om et politisk initiativ. Men det sker i sagen om makulering af personoplysninger hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) i 1990?erne. Begge partier vil have en uvildig undersøgelse. &amp;#160; De kører også parløb i sagen om en mulig dansk Stasi-spion. Her kræver de, at regeringen hjælper [...]</description>
            <author>Ralf Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 17:05:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PET-papirer og Stasi-spion giver bank til Bødskov</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/bodskov-ma-ud-af-busken/</link>
            <description>Politiets Efterretningstjeneste destruerede i 1990?erne oplysninger, selv om de var af historisk værdi. Justitsminister Morten Bødskov vil ikke diskutere denne sag og sagen om Stasi-spionen. Men det kan han blive tvunget til af et flertal uden om regeringen. (Collage: Asger Bonnevie) Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 16:41:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PET-papirer og Stasi-spion giver bank til Bødskov</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/bodskov-ma-ud-af-busken/</link>
            <description>Politiets Efterretningstjeneste destruerede i 1990?erne oplysninger, selv om de var af historisk værdi. Justitsminister Morten Bødskov vil ikke diskutere denne sag og sagen om Stasi-spionen. Men det kan han blive tvunget til af et flertal uden om regeringen. (Collage: Asger Bonnevie) Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 16:41:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>U.S. filmmaker repeatedly detained at border</title>
            <link>http://duerjournalist.wordpress.com/2012/04/12/u-s-filmmaker-repeatedly-detained-at-border/</link>
            <description>Af Glenn Greenwald. Søndag 8. april 2012. One of the more extreme government abuses of the post-9/11 era targets U.S. citizens re-entering their own country, and it has received far too little attention. With no oversight or legal framework whatsoever, the Department of Homeland Security routinely singles out individuals who are suspected of no crimes, [...]</description>
            <author>Du er Journalist</author>
            <source url="http://duerjournalist.wordpress.com/feed/">Du er Journalist</source>
            <pubDate>Thu, 12 Apr 2012 07:39:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thorning bremser jagten på mulig spion</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/spion/</link>
            <description>En historiker mener, at en kendt dansker arbejdede for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Men Helle Torning vil ikke hjælpe ham med at få sagen fuldt opklaret. Det vil et flertal i Folketinget til gengæld. Statsministeren står med et nyt problem.  Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 06:15:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thorning bremser jagten på mulig spion</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/spion/</link>
            <description>En historiker mener, at en kendt dansker arbejdede for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Men Helle Torning vil ikke hjælpe ham med at få sagen fuldt opklaret. Det vil et flertal i Folketinget til gengæld. Statsministeren står med et nyt problem.  Læs mere ...</description>
            <author>Jespersen &amp; Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 06:15:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Storbyferie: Berlin, dag 3???..</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/ZnJVX/~3/Y-O52JJNg8Y/storbyferie-berlin-dag-3.html</link>
            <description>Lørdag var vejret endnu værre end de 2 foregående dage, det blæste en hel pelikan og nedbøren kom i både regn, slud og hagl!! Vi prøvede at være ude så lidt som muligt, for pga. blæsten var det ekstremt koldt, men vi endte dog alligevel i en kæmpe haglbyge&amp;#8230;&amp;#8230;.
Vi startede dagen lidt tidligere, allerede ved 09-tiden var vi klar til at forlade hotellet. Vi tog bussen ned til museums-øen, for at tage på Pergamon. Vi købte billet til både Panorama og udstillingen. Panorama &amp;#8211; the Ancient City, er en ekstra udstilling som startede i september sidste år og slutter september i år (2012). Det er ligesom en stor silo de har bygget og indeni er der et 360 grader 3D billed af hverdagslivet i en Helleno-romersk by i antikken. Kunstneren hedder Yadegar Asisi. Når man kommer op af trapperne, åbenbarer der sig et helt fantastisk udsyn, som du ikke må snyde dig selv for hvis du er i Berlin inden 30. september 2012. Der er musik og lyset skifter hele tiden, som i en dagsrytme. Detaljerne på billedet er helt fantastisk og vi kunne have stået der i flere timer og bare suget til os.
Det er forbudt at tage billeder derinde, men jeg har fundet en video på You Tube, hvis I har lyst til at opleve lidt af det:
Panorama &amp;#8211; the Ancient City, Pergamon, Berlin.
Efter at have brugt en del tid i Panorama, gik vi ind og så udstillingen, som er ret imponerende, men efter en god times tid blev vi alligevel lidt trætte af at se på &amp;#8220;gamle sten&amp;#8221;  . Her følger nogle billeder inde fra museet:
Panorama &amp;#8211; the Ancient City, udenfor Pergamon Museum&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Noget af Pergamon Museet udefra&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..

Fra Pergamon fandt vi en sporvogn (sporvogn nr. 5 til Freienwalder Strasse), der kunne køre os ud til STASI-fængslet. Fængslet blev bygget i 1939 af tyskerne som et storkøkken. I 1945 overtog den sovjetiske besættelsesstyrke stedet og omdannede det opsamlings- og transitlejr. Senere overdrog russerne så stedet til STASI og det fungerede som fængsel fra de tidlige 1950&amp;#8242;ere til 1990.

Mens russerne havde stedet holdt de fangerne under usle kår i bunker-agtige celler, som var kolde og meget fugtige. Stedet blev kendt som &amp;#8220;Das U-Boot&amp;#8221; (Ubåden). Cellerne var ikke store og alligevel går der historier om at der var tilfælde hvor der var op til 20 fanger inde i sådan en celle. Inde i cellerne var der en hård træseng og en spand, som kunne bruges til at forrette sig nødtørft. Fangerne har berettet at de blev udsat for tortur af både fysisk og psykisk art. Lyset var tændt døgnet rundt, så fangerne ikke vidste om det var nat eller dag og fangerne blev blandt andet frataget søvn, spærret inde i celler hvor de blev udsat for kinesisk vandtortur eller de skulle stå oprejst i mange timer ad gangen &amp;#8211; på den måde blev de tvunget til at underskrive falske tilståelse. Fangerne var alt fra påståede nazister til sovjetiske officerer som blev mistænkt for forræderi.  Herunder kan I se nogle billeder fra de usle kår:
Celle til kinesisk vandtortur&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
En såkaldt &amp;#8220;gummicelle&amp;#8221;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
I 1951 overtog STASI så stedet og så blev stedet fyldt med alt lige fra folk fra Jehovas Vidner, forfattere, folk der prøvede på at flygte til Vesten (eller tænkte på at flygte til Vesten) til modstandere af den politiske diktatur. Sidst i 1950&amp;#8242;erne blev fangerne tvunget til at bygge en ny bygning, som rummer over 200 fængselsceller og forhørslokaler. Der blev ikke længere anvendt fysisk vold, men de brugte i høj grad psykisk tortur for at få nedbrudt fangernes modstandskraft. Fangerne blev aldrig fortalt hvorfor de var taget til fange. Frygt og uvidenhed var hele deres hverdag fra de blev taget til fange til de blev løsladt igen. Nogle gange anvendte STASI fangebiler hvorpå der stod en fiskehandlers navn eller andet, så dem der skulle tages til fange ikke anede uråd. De blev kørt direkte ind i en garage og det næste de så var en dør ind til noget som de ikke vidste hvad var. Her kunne de så sidde i flere måneder eller år og være totalt afskåret fra omverden og deres familie.
Det &amp;#8220;nye&amp;#8221; fængsel, som blev bygget sidst i 50&amp;#8242;erne. Til venstre (med de mørke vinduer) er fængselscellerne, til højre (med de hvide vinduer) forhørslokalerne&amp;#8230;&amp;#8230;.
Fangetransporten&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Sådan så cellerne nu ud&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
&amp;#8230;&amp;#8230;.og der var træk-og-slip i alle cellerne&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;.
De har kun guidede ture på stedet. Vi var med den engelske tour, som er onsdag og lørdag kl. 14.30. Der er stadig, i hvert fald en enkelt af de gamle fanger som viser rundt som guide, men det foregår kun på tysk. Touren tager små 2 timer.
Vi tog sporvognen tilbage til centrum. Vi gik lidt rundt ved Hackescher Markt, hvor der var et marked som vi gik og kiggede lidt på, mens vi spiste et stykke baklava og en kokosmakron. Vi havde kun fået en saltkringle til frokost, så vi var ved at være lidt sultne. Fra Hackescher Markt tog vi bussen et stykke op af Unter den Linden, fordi jeg igen havde for mange smerter til at gå alt for meget. Vi ville have været ind på Madame Tussauds, men der var kun en time til lukketid, så det opgav vi. I stedet for satte vi os ind og fik en kop kaffe, for vi hundefrøs og så begav vi os ud for at finde noget aftensmad. På vejen kom vi forbi Hotel Adlon &amp;#8211; det hvor alle der er noget bor, når de er i Berlin &amp;#8211; og det var tydeligt at der skulle til at ske noget. Der var masser af betjente og en eskorte af en art var ved at komme i stilling. I løbet af tiden i Berlin havde vi set flere korteger med tydeligvis vigtige mennesker. Vi stod og kiggede lidt, for det var alligevel lidt sjovt og vi fandt ud af at det var den mongolske præsident der var ved at skulle afsted.
Politi-kortege ved Hotel Adlon&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Alle venter&amp;#8230;&amp;#8230;
Vi blev nu ret trætte af at stå og vente, fordi han tydeligvis ikke er verdens hurtigste mand &amp;#8211; eller havde travlt &amp;#8211; og da vi var isnende kolde så gik vi videre   Vi ville om til Alt Berliner Wirtshaus, som vi opdagede sidste gang vi var i Berlin og som vi bare måtte tilbage til. Maden er god, portionerne store, det er billigt og så er stemningen hyggelig og lidt speciel&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Kæresten bestilte svinemedaljoner, stegte kartofler og bønner&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Jeg fik en tallerken med en &amp;#8220;frikadelle&amp;#8221; med champignonsauce, et stykke svinekød, en lille steak, stegte kartofler, salat og et stykke tykt bacon sat på et spyd&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Vi blev så rigeligt mætte og kunne faktisk slet ikke spise op og prisen for det hele (mad, 1 øl og 2 mineralvand) til godt EUR 26,-. Efter maden satte vi kursen mod hotellet, klokken var blevet 21.00, så vi havde igen formået at være væk fra vores hotel i 12 timer&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Du kan læse om Berlin, dag 2 HER.
Du kan læse om Berlin, dag 1, HER.
</description>
            <author>Newyorkerbyheart</author>
            <source url="http://www.newyorkerbyheart.com/feed/">Newyorkerbyheart</source>
            <pubDate>Thu, 05 Apr 2012 15:00:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Storbyferie: Berlin, dag 2???.</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/ZnJVX/~3/ntgH-_xfhaY/storbyferie-berlin-dag-2.html</link>
            <description>Vi vågnede op til endnu en dag med gråvejr. Morgenmaden er inkluderet i prisen hos Skanrejser og det er en virkelig fin morgenbuffet vi fik på Mercure Am Alexanderplatz hver morgen. Der var røræg, kogte pølser, stegte pølser, frikadeller, bacon, blød kogte æg, forskellige pølser, patéer, pålæg, tomat i skiver, agurk, syltede aguker, oliven, frisk mozzarella, røget laks, forskellige oste i skiver, forskellige flødeoste, brie, blåskimmelost, forskellige marmelader, honning, Nutella, franskbrød, rugbrød, knækbrød, flutes, grovboller, forskellige yoghurter, müsli, cornflakes, vand, forskellige juicer og ikke mindst en lækker kaffemaskine, som lavede vores Caffé Macchiato hver morgen. Alt i alt en flere trin bedre end den havregryn med mælk som jeg spiser hver eneste morgen, stort set året rundt  
Alligevel kunne jeg høre (danskere) der brokkede sig hver morgen over at det var det samme dag efter dag. Jeg tænker bare: de må godt nok være godt vant derhjemme  
Nå, men efter morgenmaden (ved 10.30-tiden) drog vi ud i storbyen. Vi startede med Stasi Museet (U-Bahn til Magdalenenstrasse), som tidligere var Stasi&amp;#8217;s hovedkvarter i årene fra 1950 til 1989. Det er et kæmpe kompleks af bygninger, som strækker sig over 22 hektar. Det er kun hovedbygningen der i dag er museum og alt er i store træk som det var dengang. Vi så Erich Mielke&amp;#8217;s kontor, han var chef for Ministerium für Staatssicherheit og Erich Honecker&amp;#8217;s højre hånd. Der var et stort konferencerum og så var der udstillet forskellige ting hvori der var gemt kameraer og mikrofoner til at spionere borgerne. Den daværende kantine er nu blevet til museumscafé. Det var ok, men jeg vil foreslå at I besøger den lille Stasi udstilling i stedet for, som jeg syntes var mere spændende. Den ligger på Zimmerstrasse 90-91 (Mitte) og den er lidt svær at finde, men det er en fin lille udstilling, som jeg faktisk syntes var mere interessant. Vi besøgte den på vores første tur til Berlin. Her følger lidt billeder fra museet:
Model af Stasi&amp;#8217;s hovedkvarter&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;.
Kantinen, som den også var dengang, er i dag museumscafé&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Kamera gemt inde i en træstub&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Efter Stasi Museet måtte vi atter ud i elementernes rasen og inden den næste ting på dagens program, spiste vi lidt frokost. Jeg fik et brød med falafler og salat, kæresten valgte en döner kebab og så købte vi en flaske vand til. Vi kom af med den fyrstelige sum af EUR 7,50&amp;#8230;&amp;#8230;..
Brød med falafler og salat&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Det næste på programmet var Berlin Unterwelten (U-Bahn Grsundbrunnen). De arrangerer forskellig ture under Berlin. Jeg tror at de har 4 guidede ture eller noget i den stil. Vi valgte tur nr. 1, som omhandlede luftangreb og bunker fra 2. verdenskrig. De fleste ture er på tysk &amp;#8211; det var sådan en vi var på &amp;#8211; men der findes også ture på engelsk. Der må ikke tages billeder på turene. I og med at vi kom for sent til den engelske tur, måtte vi tage den tyske og det fik jeg ikke helt så meget ud af. Altså jeg kan forstå tysk, men ikke i den hastighed og med de udtryk, som der var. Jeg ville have fået en del mere ud af turen på engelsk, så det var lidt ærgeligt. Det kan dog klart anbefales, det er ret spændende synes jeg og flere af de andre ture kunne vi også sagtens fristes til at prøve en anden gang.
Vi sluttede af med at tage i KaDeWe. Det er faktisk lykkedes os at være i Berlin 2 gange tidligere, uden at have været forbi stormagasinet, men denne gang skulle det være. På turen gjorde vi lige et stop i LEGO butikken, som ligger lige ved KaDeWe, kæresten skulle lige ind og se om han havde lavet nogle af tingene  
Fin lille folkevognsrugbrød udstillet i LEGO butikkens vindue&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Billedet taler vist for sig selv&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
I KaDeWe tog vi straks elevatoren op på 6. etage, hvor madafdelingen er, vi var ved at være trætte og var ikke rigtig interesseret i noget andet. Da vi kom ud på 6. etage åbnede der sig en helt fantastisk verden for os. Alskens lækkerier er tilgængelige her og der er masser af små spisesteder, hvor der er mulighed for at smage på noget af maden. Jeg var igen ved at være godt træt og havde ret mange smerter, så vi så ikke alt, men vi så en stor del af etagen.
Kager i massevis&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Kogte hummere&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Og hele, kogte hummere&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Mine indkøb i KaDeWe&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;
Jeg købte faktisk ikke ret meget i KaDeWe. Jeg bliver nogle gange lidt overvældet når udvalget er for stort og så får jeg ikke rigtig besluttet mig for hvad jeg skal købe, kender I det?? Men jeg købte en dåse hummersuppe med en særskilt dåse med hummerkød, den glæder jeg mig til at smage. Så fandt jeg Tabasco med chipotle, den måtte jeg bare eje og det sidste er Walkers shortbread, som er stærkt vanedannende. Jeg skulle have købt en meget større æske med de kager, men det altid så nemt at være bagklog.
Vi brugte en times tid inde i KaDeWe og tog så bussen til Potsdammer Platz, men det var simpelthen for koldt til at gå mere rundt &amp;#8211; og så havde jeg altså og for stærke smerter &amp;#8211; på dette tidspunkt gik jeg og småhaltede og min lænd gav mig igen problemer og mange smerter, så vi satte os i endnu en bus for at finde noget at spise. Vi ville prøvede at komme ind på en restaurant, som vi fandt sidste gang vi var i Berlin, men der kunne vi ikke få et bord så vi måtte finde et andet sted. Lige overfor ligger lå der en Blockhouse restaurant, som er en steak-kæde-restaurant med flere steder i Berlin. Vi har får valgt dem fra, fordi vi var nervøse for at kvaliteten ville ligne Jensens Bøfhus for meget, men det gør vi ikke mere. Vi fik nogle virkelig LÆKRE steaks med masse af smag og som var møre og lækre.
Vi fik først en lækker salat med dressing. Det var blandede salatblade &amp;#8211; sprøde og lækre &amp;#8211; peberfrugt, champignon, agurk, tomater og rødløg&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;.
Bagt kartoffel med creme fraiche, hvidløgsbrød og rumpsteak (beklager billedets kvalitet)&amp;#8230;&amp;#8230;&amp;#8230;..
Kæresten fik en stor weissbeer og jeg fik en cola og noget vand. I alt kom vi af med EUR 65,-. Ikke helt billig aftensmad, men vi betalte gladeligt den pris for den lækre bøf med tilbehør.
Efter aftensmaden gik turen hjemad mod vores hotel, klokken var nu også blevet 21.30 og dermed havde vi været væk fra vores hotel i ca. 11 timer&amp;#8230;&amp;#8230;.
</description>
            <author>Newyorkerbyheart</author>
            <source url="http://www.newyorkerbyheart.com/feed/">Newyorkerbyheart</source>
            <pubDate>Wed, 04 Apr 2012 12:00:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gauck: En ny stærk præsident</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/en-ny-staerk-praesident/</link>
            <description>Joachim Gauck er ikke valgt endnu; det sker først den 18. marts, men han er på alles læber af to grunde: Hans person­lighed og præsidentembedets forfald.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Barn under kommunismen
For at forstå hans konsekvent demokratiske holdning kan man gribe til hans barndom. Som niårig oplevede han sin far ? en kaptajn i Rostock &amp;#8211; blive an­holdt af den sovjetiske sikkerhedstjeneste og sendt til Sibi­rien. ?Jeg var antikommunist fra barnsben af? har han udtalt.
&amp;nbsp;
Som studium valgte han teologi, som også havde den fordel, at den lå længst væk fra socialismen.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
1989 et vendepunkt
Året 1989 blev et vendepunkt for Gauck. I Sovjetunionen: Grobatjovs perestrojka og glasnost. I Polen: Østblokkens første demo­kratisk valgte regering. I Ungarn: ungarerne lavede et kæm­­­­pe hul i det hegn, som spærrede befolkningerne inde, så østtysk­er­ne i titusindtal valfartede til Ungarn for at spadsere over grænsen til Østrig og videre til Vesttyskland.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Han åbnede Stasi-arkivet
Gauck kom ved det første og eneste demokratiske valg i Østtyskland ind i Folkekam­meret i 1990. I det samlede Tyskland stod hans stjer­ne højt som et af de få mo­ralske fyrtårne under det socialist­iske re­gime. Han blev udnævnt til kommitteret for Behörde für die Unter­lagen des Staatssicherheitsdienstes, kort sagt Stasi-arkivet.
&amp;nbsp;
Det var en svær og ansvarsfuld opgave, da den berørte hund­red­tusinder menneskers liv. Der blev adgang til at se egne sags­mapper, og af dem kunne folk læse, hvem i deres nærmeste om­gangskreds på arbejde eller privat var Informeller Mitarbeiter dvs. agent og stikker.
&amp;nbsp;
Gauck stod i spidsen for denne myn­dig­hed i ti år og blev så populær og respekteret, at den kom til slet og ret at hedde Gauck-Behörde.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Nej til politisk karriere
En politisk karriere lå ikke lige for. Således er Gauck ikke med­lem af noget parti, hvad der i tyskernes øjne er et stort fortrin.
&amp;nbsp;
Han har flere gange sagt nej til store til­budt politiske poster. I 2010 lod han sig dog føre frem som kan­didat til præsidentposten af Socialdemokratiet og De Grønne. Der var imod kansler Angela Mer­kels kandidat, Christian Wulff.
&amp;nbsp;
Wulff er nu gået af og præsidentembedet har tabt anseelse i befolkningen.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
En stærk præsident
Ser man på rækken af tyske præsidenter i efterkrigstiden, er kun få af dem personligheder af format. I modsætning til kansler­ne, hvor navne som Konrad Adenauer, Willy Brandt, Helmuth Schmidt og Helmuth Kohl rager højt op.
&amp;nbsp;
Det er kun Richard von Weizsäcker, som går ind historien som præsident blandt andet på grund af modige udtalelser mod Hitlers Tyskland.
&amp;nbsp;
Mere af den slags kan også komme fra Gauck. Han kan ventes at læg­ge sig ud med alle partierne, forudser Der Spiegel Online. Det bliver en åbenmundet præsident, der står ved sine syns­pun­­kter, Tyskland får.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Næsten alle står bag Gauck
Ikke desto mindre står alle partierne (med undtagelse af kom­mu­nisterne) bag hans kandidatur. Nu også Angela Merkel.
&amp;nbsp;
Gauck vil være driftssikker. Det gælder også udlandet. Skønt den tyske præsident har begrænset magt, da udenrigspolitik føres af kansleren, vil han vide at begå sig ret de vanskelige steder: Warszawa, Tel Aviv, Paris og Moskva, hvor historien vejer tungt. Forventningen er, at Gauck vil ?genoprette præsidentembedets anseelse? og sørge for ?en fornyelse af demokratiet?.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Jan Jakob Floryan</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Thu, 23 Feb 2012 07:16:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gauck: En ny stærk præsident</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/en-ny-staerk-praesident/</link>
            <description>Joachim Gauck er ikke valgt endnu; det sker først den 18. marts, men han er på alles læber af to grunde: Hans person­lighed og præsidentembedets forfald.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Barn under kommunismen
For at forstå hans konsekvent demokratiske holdning kan man gribe til hans barndom. Som niårig oplevede han sin far ? en kaptajn i Rostock &amp;#8211; blive an­holdt af den sovjetiske sikkerhedstjeneste og sendt til Sibi­rien. ?Jeg var antikommunist fra barnsben af? har han udtalt.
&amp;nbsp;
Som studium valgte han teologi, som også havde den fordel, at den lå længst væk fra socialismen.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
1989 et vendepunkt
Året 1989 blev et vendepunkt for Gauck. I Sovjetunionen: Grobatjovs perestrojka og glasnost. I Polen: Østblokkens første demo­kratisk valgte regering. I Ungarn: ungarerne lavede et kæm­­­­pe hul i det hegn, som spærrede befolkningerne inde, så østtysk­er­ne i titusindtal valfartede til Ungarn for at spadsere over grænsen til Østrig og videre til Vesttyskland.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Han åbnede Stasi-arkivet
Gauck kom ved det første og eneste demokratiske valg i Østtyskland ind i Folkekam­meret i 1990. I det samlede Tyskland stod hans stjer­ne højt som et af de få mo­ralske fyrtårne under det socialist­iske re­gime. Han blev udnævnt til kommitteret for Behörde für die Unter­lagen des Staatssicherheitsdienstes, kort sagt Stasi-arkivet.
&amp;nbsp;
Det var en svær og ansvarsfuld opgave, da den berørte hund­red­tusinder menneskers liv. Der blev adgang til at se egne sags­mapper, og af dem kunne folk læse, hvem i deres nærmeste om­gangskreds på arbejde eller privat var Informeller Mitarbeiter dvs. agent og stikker.
&amp;nbsp;
Gauck stod i spidsen for denne myn­dig­hed i ti år og blev så populær og respekteret, at den kom til slet og ret at hedde Gauck-Behörde.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Nej til politisk karriere
En politisk karriere lå ikke lige for. Således er Gauck ikke med­lem af noget parti, hvad der i tyskernes øjne er et stort fortrin.
&amp;nbsp;
Han har flere gange sagt nej til store til­budt politiske poster. I 2010 lod han sig dog føre frem som kan­didat til præsidentposten af Socialdemokratiet og De Grønne. Der var imod kansler Angela Mer­kels kandidat, Christian Wulff.
&amp;nbsp;
Wulff er nu gået af og præsidentembedet har tabt anseelse i befolkningen.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
En stærk præsident
Ser man på rækken af tyske præsidenter i efterkrigstiden, er kun få af dem personligheder af format. I modsætning til kansler­ne, hvor navne som Konrad Adenauer, Willy Brandt, Helmuth Schmidt og Helmuth Kohl rager højt op.
&amp;nbsp;
Det er kun Richard von Weizsäcker, som går ind historien som præsident blandt andet på grund af modige udtalelser mod Hitlers Tyskland.
&amp;nbsp;
Mere af den slags kan også komme fra Gauck. Han kan ventes at læg­ge sig ud med alle partierne, forudser Der Spiegel Online. Det bliver en åbenmundet præsident, der står ved sine syns­pun­­kter, Tyskland får.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Næsten alle står bag Gauck
Ikke desto mindre står alle partierne (med undtagelse af kom­mu­nisterne) bag hans kandidatur. Nu også Angela Merkel.
&amp;nbsp;
Gauck vil være driftssikker. Det gælder også udlandet. Skønt den tyske præsident har begrænset magt, da udenrigspolitik føres af kansleren, vil han vide at begå sig ret de vanskelige steder: Warszawa, Tel Aviv, Paris og Moskva, hvor historien vejer tungt. Forventningen er, at Gauck vil ?genoprette præsidentembedets anseelse? og sørge for ?en fornyelse af demokratiet?.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Jan Jakob Floryan</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Thu, 23 Feb 2012 07:16:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Andersen, Henrik -  Beskyttelseszonen</title>
            <link>http://www.litteratursiden.dk/analyser/andersen-henrik-beskyttelseszonen</link>
            <description>analyse

  Analyseret: man, 13/02/2012 - 08:42

  
    
            
                    Beskyttelseszonen        
        


    
            
                    Henrik Andersen        
        


      Forfatterportræt:&amp;nbsp;
    
            
                    Ikke en klassikerguide        
        


    
            
                    Ikke Dansk        
        

I Beskyttelseszonen tager Henrik Andersen to oversete emner i skønlitteraturen op: DDR, stasi og fodbold, men også emner som død, hemmeligheder og drømme for familien er i fokus.


  Analysen handler om:
Beskyttelseszonen
læs mere</description>
            <author>Mette Francke</author>
            <source url="http://www.litteratursiden.dk/rss.xml">Litteratursiden</source>
            <pubDate>Mon, 13 Feb 2012 08:42:39 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

