<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: stemmer</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et stemmer</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 25 May 2012 13:01:01 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Fjern din eksamensangst ? gratis!</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/fjern-din-eksamensangst-gratis/</link>
            <description> 


En virksomhed som før har tjent gode penge på bl. a. at rådgive om eksamensangst, giver nu al deres viden væk kvit og frit. Over 6000 ord er blevet skrevet, fyldt med øvelser, taktikker og viden der kan hjælpe de unge.
Alt viden om eksamensangsten kan ses på linket her: http://www.godekarakterer.dk/eksamensangst-find-losningen-her/ .
 Vi har oplevet en stigende interesse for at få hjælp til sin eksamensangst siden 2010, hvor vi åbnede dørene for vores forretning første gang. Stigningen har været så overvældende at det har været svært for os at følge med efterspørgslen og derfor har vi valgt at give vores viden væk ganske gratis, så alle studerende har gode muligheder for at klare sig godt til eksamenerne og få de ønskede karakterer  udtaler Mai Smidt der er medstifter af GodeKarakterer.dk, som er et website der hjælper de unge med alt fra eksamensangst, uddannelsesvalg og samtlige fag i skolen.
I disse dage er der mange studerende som sidder og sveder over eksamensopgaverne. For nogle er det en god oplevelse mens der er andre der går helt kold og har svært ved at bevare overblikket. Det overblik der ellers skulle sikre dem de flotte karakterer på eksamensbeviset. Eksamensbeviset der er nøglen til deres videre karrierer.Gennem de sidste par år er det blevet mere acceptabelt i samfundet at lide af eksamensangst hvilket har skabt den øgede interesse for at få bugt med eksamensangsten en gang for alle.
- Læg dig godt til rette under dynerne selvom lærebøgerne skriger på dig -Man skulle næsten ikke tro sine egne øjne når man læser denne overskrift men den er god nok. En af de vigtigste ting de studerende kan gøre for at forbedre deres præstationsevne og hukommelse er ved at huske en god nats søvn. Meget forskning viser at unge nøjes med at sove 6-7 timer, hvilket er i underkanten af hvad de har behov for. Særligt i en tid hvor de skal performe godt.Den manglende søvn kan bl. a. være en medårsag til det stigende medicin forbrug af antidepressiv medicin, betablokkere og angstmedicin op mod eksamensperioden. Medicinforbruget er så alarmerende at rektorer, studievejledere og undervisere ligefrem advarer mod en epidemi.
AU (Aarhus Universitet) lavede sidste år en studiemiljøundersøgelse der viste sandhedens grimme ansigt sort på hvidt. Af alle studerende på AU oplever 11 % af dem stressrelaterede symptomer som hukommelsestab, koncentrationsbesvær, smerter, hovedpine, søvnløshed og lavt selvværd. 
I eksamensperioden ligger tallet ikke stille på 11 %. Faktisk stiger det til hele 33 % af de studerende der oplever voldsomme gener hvilket betyder de kan have svært ved at gennemføre deres eksamener. Værre står det til hos KU (Københavns Universitet) hvor 33 % af de studerende oplever gener i løbet af deres studietid. I eksamensperioden stiger tallet til 75 %. 
- Vi er nødt til at sætte ind overfor dette -I Danmark lever vi af vores viden og det betyder at samfundets unge er nød til at lære også at performe når det virkeligt gælder. En eksamen er ikke noget man går til, selvom mange tror det. Det er noget man træner til. Alle kan lærer at håndterer deres nerver så det ikke længere sidder udenpå tøjet til stor frustration hos den unge.
Rystende hænder, svedige rygge og skingre stemmer behøver ikke at være hverdagskost ved det grønne bord i disse tider.
På hjemmesiden www.GodeKarakterer.dk kan studerende kvit og frit gå ind og læse det ene brugbare råd efter det andet, hvor de lærer om at se eksamen på en ny måde, finde ud af hvad er meningen med eksamen for dem og meget andet.
Alt viden om eksamensangsten kan ses på linket her: http://www.godekarakterer.dk/eksamensangst-find-losningen-her/ .
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 04:31:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Karriere i Markedsføring</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/karriere-i-markedsforing/</link>
            <description>Nu er vinderne af den nordiske finale i den verdensomspændende markedsføringskonkurrence L Oréal Brandstorm på vej til den internationale finale i Paris, hvor de skal dyste mod teams fra 41 lande.
L Oréal Brandstorm er et innovativt og strategisk rekrutteringsværktøj til at spotte de bedste marketingtalenter, hvor business studerende i teams à 3 arbejder på at lancere et innovativt produkt. Det er et tilbud til unge talenter verden over om at prøve at være International Brand Manager i verdens førende kosmetikvirksomhed. 
Tema for konkurrence 2012 er det ikoniske mærke The Body Shop. Deltagerne har arbejdet med udvikling og lancering af et nyt subbrand eller en produktserie i The Body Shop, der bevarer mærkets stærke værdier. Værdierne har kendetegnet mærket igennem 35 år: Imod dyreforsøg, Støtte til Fair Trade, For øget selvværd, forsvar af menneskerettigheder og beskyttelse af vores planet. De studerende har fået lejlighed til at samarbejde med reklamebureauet  Konceptbureauet , der har bistået med råd og vejledning, samt med L Oréals marketing.
Christelle Pasquini, HR Director Nordic hos L Oréal siger:  For L Oréal er Brandstorm en enestående mulighed for at se de unge talenter  i arbejde . Og vi ved, L Oréal opfattes som en god marketingskole, så det er et  perfect match . Og vi kan sagtens forestille os at ansætte nogle af deltagerne, ligesom det er sket i vid udstrækning verden over i de lande, hvor Brandstorm findes . 
Marianne Gulløv, External Communications Manager The Body Shop Danmark siger:  Vinderne af konkurrencen har først og fremmest lavet en rigtig skarp og præcis analyse af kosmetikmarkedet i deres land. Og så har de forstået at skabe nogle produkter, som virkelig afspejler The Body Shops stærke værdier. Og de har fundet en helt speciel niche på markedet med en kommunikation, der er lige i øjet. Hvis vi skulle lancere produkterne, er jeg sikker på, de ville blive en succes. Og vi håber, vores nordiske team vil klare sig rigtig godt i Paris i juni .
I Norden deltog 8 teams i finalen. Vinderne er et team fra Uppsala Universitet: Annie Lindmark, Anna Rydegran og Linnea Söderström. De vandt også prisen for bedste kommunikation af ideen og bedste brief til reklamebureauet, Konceptbureauet.
Vinderne kan se frem til nogle spændende dage i Paris, hvor de skal dyste mod teams fra 41 lande ved den internationale finale og møde topledelsen i The Body Shop og L Oréal. Og forhåbentlig løbe af med førstepræmien, som er en rejse til en værdi af  10 000 til en destination, de selv bestemmer.
Fra 28. maj kan du gå ind og stemme på det team, du synes skal have  The People s Choice Award på Facebook.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 04:53:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Unge arabiske stemmer</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/11/unge-arabiske-stemmer/</link>
            <description>En litteraturkonkurrence, udskrevet af Det Danske Institut i Damaskus, satte i efteråret, 2011, gang i den unge, arabisksprogede generation. Alle deltagere skulle være under 30: Så de unge kommer til orde. De skulle skrive om &amp;#8216;Det arabiske forår&amp;#8217;. Det er blevet til en interessant og vigtig bog, som tematisk set, kommer vidt omkring. Bogen er [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 07:31:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Poul Schlüter og hans tid</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/KXyc7fMFXDQ/</link>
            <description>Poul Schlüter er Danmarks eneste konservative statsminister siden stiftelsen af Det Konservative Folkeparti i 1915. Det er derfor ikke så underligt, at han inden for partiet er blevet en nærmest mytologisk skikkelse, som på mange områder har overtaget den rolles som John Christmas Møller tidligere havde. Senere konservative partiledere har alle målt sig i forhold til ham, og ikke mindst har andre målt dem i forhold til ham &amp;#8211; oftest med et resultat, der ikke har været gunstig for efterfølgerne. Men skiftende konservative ledelser har også villet gøre gældende, at de videreførte Poul Schlüters pragmatiske socialkonservatisme, hvor man ikke var &amp;#8220;så konservativ så det gjorde noget&amp;#8221;, og altid forlod en forhandling med et forlig under armen. I denne artikel rejser historikeren Anders Orris to spørgsmål, der rykker ved billedet af Poul Schlüter. For det første var Poul Schlüter virkelig et eksempel på en blød midterorienteret konservativ og var den denne ideologiske linje, der genrejste partiet fra han trådte til i 1976? For det andet, hvad var egentligt resultaterne af Schlüters periode som statsminister?

Angående det første påviser Orris, at Schlüter i udgangspunktet identificerede sig med partiets højrefløj, der med landsretssagfører Kristian Mogensens 11 teser havde lanceret en liberalt influeret reformkonservatisme:
Den kurs, Kristian Mogensen udstak, tog udgangspunkt i en oppositionel stillingtagen til velfærdsstat og skattetryk, og en refokusering på klassisk konservativt tankegods som skepsis over for forhastede samfundsforandringer, et klart og præcist forsvar for retsstaten og endelig et forsvar for selvforsørgelse, flid og iværksætteri. I praksis indebar den stillingtagen, at Schlüter bekendte dels kulør i forhold til, hvilken fraktion der kunne se frem til at nyde fremme, dels kulør i forhold til, hvilken rådgiverkreds han søgte.
Denne udprægede ideologisk konservative linje, knyttede Schlüter imidlertid til et ønske om altid at opnå konkrete resultater, derfor fik han fra starten ry af at være pragmatiker. Først relativt sent i sin embedsperiode kaste han sit lod i venstrefløjens vægtskål, hvilket i følge forfatteren var en af årsagerne til, at en bedømmelse af Schlüters tid snarest må falde negativt ud, som et eksempel på, at man ikke var i stand til at gøre, hvad der skulle til for at skabe et mere konservativt samfund:

I Poul Schlüters statsministertid vedblev de offentlige udgifter med at stige. Tre, fire og fem procent på årsbasis ? trods den økonomiske krise. Schlüter gennemførte generøse overenskomster, der gav stærkt fordyrende lønfremgange på fem, otte, endog ti procent. Schlüter gennemførte også en række andre fordyrende indgreb, som vi aldrig er sluppet af med. Momsen steg, afgiftstrykket ligeså. Nok fik indkomstskattetrykket et nøk nedad, men kun som led i den måske mest bekymrende udvikling i Vesteuropa: At skiftende og partimæssigt forskellige regeringer lader indkomstskattetrykket falde, alt imens beskatningen øges tilsvarende ? eller mere ? på en række andre områder.

Printervenlig udgave
Anders Orris (f. 1984), stud. mag., og BA i historie og litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet i Odense. Formand for Konservativ Ungdom i Odense og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.
</description>
            <author>Red.</author>
            <source url="http://critique.ksaa.dk/feed/">Critique</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 10:53:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Merkel slår alarm over fransk højrevalg</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/6xRR-ft13pA/</link>
            <description>Tysklands Merkel støtter stadig Sarkozy.  Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 10:37:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>18 medlemmer valgt til SF?s landsledelse</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/klWofm1weRY/</link>
            <description>Meta Fulgsang fik flest stemmer af alle, da hun og 17 andre blev valgt til landsledelsen i SF</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 11:10:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>18 medlemmer valgt til SF?s landsledelse</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/04/15/18-medlemmer-valgt-til-sfs-landsledelse/</link>
            <description>Meta Fulgsang fik flest stemmer af alle, da hun og 17 andre blev valgt til landsledelsen i SF</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 11:10:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Jeg har mødt &quot;The Tripoli Sniper&quot;</title>
            <link>http://journalisten.dk/jeg-har-m-dt-tripoli-sniper</link>
            <description>Jeg har mødt &amp;quot;The Tripoli Sniper&amp;quot;, de libyske revolutionæres modige énmandshær i Tripoli, som tog kampen op mod Gaddafis styrker, mens revolutionen så småt tog til i styrke i det østlige Libyen men ikke for alvor var nået til hovedstaden. 
læs mere</description>
            <author>Andreas Marckmann Andreassen</author>
            <source url="http://journalisten.dk/nyheder/feed">Nyheder fra Journalisten.dk</source>
            <pubDate>Wed, 28 Mar 2012 13:57:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>X Factor 2012-stemmerne offentliggjort</title>
            <link>http://www.xfactorworld.dk/x-factor-2012-stemmerne-offentliggjort/</link>
            <description>DR har mandag aften offentliggjort alle stemmerne for X Factor 2012. De viser en klar sejr til Ida i finalen.
Ida havde førertrøjen på hver eneste uge i X Factor, mens det samtidig kan konstateres, at ...</description>
            <author>XFactorWorld.dk</author>
            <source url="http://www.xfactorworld.dk/feed/">XFactorWorld.dk - Alt om X Factor</source>
            <pubDate>Mon, 26 Mar 2012 22:10:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>X Factor 2012-stemmerne offentliggjort</title>
            <link>http://www.xfactorworld.dk/x-factor-2012-stemmerne-offentliggjort/</link>
            <description>DR har mandag aften offentliggjort alle stemmerne for X Factor 2012. De viser en klar sejr til Ida i finalen.
Ida havde førertrøjen på hver eneste uge i X Factor, mens det samtidig kan konstateres, at ...</description>
            <author>XFactorWorld.dk</author>
            <source url="http://www.xfactorworld.dk/?feed=rss2">XFactorWorld.dk - Alt om X Factor</source>
            <pubDate>Mon, 26 Mar 2012 22:10:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>X Factor 2012-stemmerne offentliggjort</title>
            <link>http://www.xfactorworld.dk/x-factor-2012-stemmerne-offentliggjort/</link>
            <description>DR har mandag aften offentliggjort alle stemmerne for X Factor 2012. De viser en klar sejr til Ida i finalen.
Ida havde førertrøjen på hver eneste uge i X Factor, mens det samtidig kan konstateres, at ...</description>
            <author>XFactorWorld.dk</author>
            <source url="http://www.xfactorworld.dk/?feed=rss2">XFactorWorld.dk - Alt om X Factor</source>
            <pubDate>Mon, 26 Mar 2012 22:10:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>B-L-A-C-K-N-U-S-S</title>
            <link>http://steinskog.wordpress.com/2012/03/25/b-l-a-c-k-n-u-s-s/</link>
            <description>Forrige helg holdt jeg mitt innlegg om Rahsaan Roland Kirk, ?The Sound of Blacknuss.? Jeg er rimelig fornøyd, men da ikke minst med retningen arbeidet tok i forberedelsene. Det kom mange elementer inn som jeg håper å få utviklet videre, og jeg håper jeg kan ha en artikkel om Kirk klar om ikke så altfor [...]</description>
            <author>steinskog</author>
            <source url="http://steinskog.wordpress.com/feed/">steinskog</source>
            <pubDate>Sun, 25 Mar 2012 11:21:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Aisha ude med første single &amp; har debutalbum på vej</title>
            <link>http://bandsoftomorrow.com/2952</link>
            <description>I slutningen af maj udkommer den talentfulde sangerinde og komponist Aisha, med sit debutalbum ?Deeper Than Roots? på Target Records. Bag det musiske talent, Aisha, findes et bevidst menneske, der har involveret i flere sociale projekter. Heriblandt kan nævnes firmaet ?Unge Kompasset? for kriseramte unge, samt projektet ?Unikke Stemmer? som Aisha stiftede, rettet mod belastede </description>
            <author>Xandra Viholt</author>
            <source url="http://bandsoftomorrow.com/feed/">BANDS OF TOMORROW</source>
            <pubDate>Thu, 22 Mar 2012 12:30:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Positiv psykologi vinder frem i de danske virksomheder</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/positiv-psykologi-vinder-frem-i-de-danske-virksomheder/</link>
            <description>Ledelse baseret på positiv psykologi og anerkendelse vinder indpas i danske virksomheder og organisationer.  Målet med positiv psykologi er at få det bedste frem i medarbejderne, få dem til at trives og øge bundlinjen , udtaler Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet og formand for European Network for Positive Psychology. Positiv psykologi kan således være en konkurrencefordel hvor man fokuserer på, at forbedre styrkerne og gøre medarbejdere og virksomhed unik i et marked, med stor konkurrence og konstant forandring. Det handler om, at tænke fremad men også sætte fokus på, hvorfor tingene ser ud som de gør og hvordan medarbejdere og virksomhed kan vende problemerne.
Denne måde at tænke ledelse på, stemmer godt overens med de tendenser vi ser i virksomheden, i relation til medarbejdernes ønske om, personlig udvikling og selvrealisering. Og således noget der får medarbejdere og topledere til at strømme til konferencen om Positiv Psykolog hos Probana. Probana tilbyder i samarbejde med blandt andet Hans Henrik Knoop indsigt i Positiv Psykologi et management fænomen der påvirker mulighedsrummet for ledelse og udvikling og kan skabe vækst og større indtjening i virksomheden. Deltag i Positiv Psykologi konferencen 2012 og få viden og værktøjer med hjem til virksomheden.  
Læs mere her http://www.probana.com/invitation.psykologi.htm
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 05:30:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan håndterer man de 1000 stemmer</title>
            <link>http://medskaber.dk/sadan-handterer-man-de-1000-stemmer/</link>
            <description>I denne fjerde og sidste blogtekst om integreret kommunikation giver jeg mit bud på, hvordan virksomheden kan få sine mange stemmer til at artikulere den samme forretningsmæssige ambition.
Hvis målet med corporate communication er at udvikle en klar forretningsmæssig ambition og samtidig sikre, at alle medarbejdere er med til at artikulere og leve den, bør vejen ikke gå over den integrerede kommunikation, som hverken teoretisk eller praktisk lader sig realisere. Heller ikke forsøgene på at låse integrationen op via Common starting points rummer svaret på en moderne forretnings- og kommunikationsplatform.
Min praktiske erfaring siger mig, at svaret derimod findes i kombinationen af en klar forretningsmæssig ambition og fælles procesregler, i form af enkle kommunikationsprincipper eller guidelines, hvor mangfoldigheden bringes til live i en dialogbaseret og tryg virksomhedskultur, der bygger på involvering og medskabelse.
Kunderne skriver med på strategien
Lyder det som præstens prædiken? Ok, lad mig forklare, hvad jeg mener i en konstrueret case: 
Den strategiske, forretningsmæssige ambition for en servicevirksomhed kunne eksempelvis lyde: ?Vi ønsker at blive den foretrukne energirådgiver på det danske marked og på udvalgte markeder verden over.?
I en kommune kunne ambitionen tilsvarende være: ?Vi ønsker at blive den mest energieffektive kommune i vores region.?
Og en produktionsvirksomhed kunne formulere ambitionen således: ?Vi ønsker at udvikle og producere de mest energieffektive vinduer på markedet.?
Med afsæt i virksomhedens markedsposition, ressourcer og kompetencer kan den overordnede ambitionen fortolkes og udvikles af dens forretningsenheder (divisioner, afdelinger, markedsgrupper), så den bliver brudt ned og gjort konkret, forståelig og meningsfuld på alle niveauer. For en virksomhed, der er vant til at arbejde relationsbaseret i netværk, er det oplagt at udvikle ambitionen i kommunikation og forståelse med virksomhedens kunder og partnere.
Medarbejdere belønnes
Samtidig skal virksomhedens menneskelige kompetencer og ressourcer involveres i bestræbelserne internt &amp;#8211; guidet af fælles procesregler. Medarbejderne bør opmuntres og belønnes for at medudvikle virksomheden socialt, kulturelt, professionelt og kommercielt.
Den endelige kondensering af den strategiske, forretningsmæssige ambition sker i samspillet mellem forretningsenheder og virksomhedens ledelse under respekt for virksomhedens grundlæggende mission.
Det er i en sådan type kontinuerlig strategiproces, at en virksomhed demonstrerer, at dens værdier om åbenhed, dialog, involvering og kommunikation faktisk bliver til andet og mere end et postulat i årsrapporten.
Effektivt kommunikativt greb
For at fokusere den lokale strategiudvikling kan man lægge yderligere et lag på diskussionen i form af et effektivt kommunikativt greb med tre lag, 1) hvor den forretningsmæssige ambition skal forholde sig til virksomhedens egen rolle: hvordan skal vi selv spare på energien, måske udtrykt i et offentligt energiregnskab; 2) virksomhedens rolle overfor kunderne: hvordan vil vi assistere dem og tilføre værdi ? og endelig overfor medarbejderne selv: 3) hvordan vil vi inspirere vores medarbejdere til at spare på energien derhjemme?
I kommuneeksemplet er det oplagt, hvor stort et potentiale der ligger i det kommunikative greb, hvis man formår at involvere medarbejderne både i forhold til kunder (borgere), og medarbejderne selv som borgere for at spare på energien. Samtidig styrker man både identitet og stolthed. Hvem vil ikke gerne arbejde i en kommune, der sætter en trend? Som det er tilfældet i servicevirksomheden, vil det kræve en stærk kommunikationsplatform* med troværdige kommunikationskanaler, klare procesregler og en kultur, der giver de kommunale medarbejdere licens til både at mene og gøre noget på egen hånd.
Implementering fødes i dialogen
Formår man ? uanset om det er i en servicevirksomhed, kommune eller produktionsvirksomhed ? at videndele, diskutere og tage de grundlæggende diskussioner åbent, også når det gælder konfliktspørgsmål, er man allerede langt i at realisere ambitionen. Kimen til den succesfulde implementering bliver allerede lagt i den indledende dialog.
Medarbejderne ved, hvordan ambitionen er blevet til, de har måske selv bidraget til den, de kender rationalet, og de er i stand til selv at artikulere ambitionen mand-til-mand med kunder, i private netværk, i familien, som sagsbehandlere, som kilder i fagartikler, i lokalavisen, eller som virksomhedens stemmer i blogs og øvrige sociale medier.
De virksomheder og organisationer, der formår at få den ene stemme til at vokse til et mangfoldighedens kor på 1000 stemmer, vil vinde i konkurrencen om både marked og medarbejdere.
*Læs om, hvordan du skaber en kommunikationsplatform i min artikel: ?Kultur er vigtigere end strategi, når du skal skabe en kommunikationsplatform?, www.kommunikationsforening.dk
Udgivet søndag den 8. januar 2012
</description>
            <author>John Jørgensen</author>
            <source url="http://medskaber.dk/feed/">Medskaber</source>
            <pubDate>Sun, 18 Mar 2012 22:12:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Moderne virksomheder er nødt til at tale med flere stemmer</title>
            <link>http://medskaber.dk/moderne-virksomheder-er-nodt-til-at-tale-med-flere-stemmer/</link>
            <description>De to nøglebegreber i den moderne opfattelse af corporate communication, flerstemmighed og fælles procesregler, er emnet for denne tredje ud af fire blogtekster om integreret kommunikation.
Det er min erfaring, at fælles procesregler, der fortæller, hvordan man kan kommunikere i en virksomhed, er afgørende for at kunne balancere den forretningsmæssige strategi med medarbejdernes muligheder for at artikulere ambitionen.
Kommunikationsforskerne Christensen, Firat, Torp mener, at en integrationspraksis baseret på godt internaliserede Common starting points og Common end points (CEP), dvs. de mål virksomheden har sat for sig selv, også har brug for et sæt fælles procesregler ? Common process rules (CPR) ? som kan guide virksomhedens medarbejdere i at opdage nye ideer og løsninger.
Procesregler er vigtigere end værdier
Ifølge Christensen og Torp er procesregler en slags eksplicit ?Tilladelse til alternative synspunkter?, der både gør det klart, at kritik er velkommen og giver retningslinjer for, hvordan der kan kommunikeres i organisationen. Virksomhedernes primære opgave er at stimulere til opdagelse af nye ideer og løsninger, og derfor er fælles procesregler måske vigtigere end de fælles værdier, mener de.
Fælles procesregler er også kendt i virksomheder som kommunikationsprincipper, -politikker og ?guidelines. Procesregler fortæller typisk om de forskellige roller medarbejdere og ledelse har, om rettigheder og pligter, om forholdet mellem intern og ekstern kommunikation, og om hvilke værdier kommunikationen bygger på. De bedste procesregler tager også højde for behovet for lokale fortolkninger af de fælles regler.
Kontinuerlig proces
Ser man integreret kommunikation som en kontinuerlig proces og ikke som et statisk produkt, fungerer Common starting points som stødpuden, der giver organisationen tid til at tilpasse sig uventede ændringer. Procesreglerne sørger for, at organisationen hele tiden er i bevægelse og udvikler sin værktøjskasse, fordi de etablerede værdier og praksisser bliver udfordret konstruktivt. For at medarbejderne kan udleve deres autonomi er der brug for nogle start- og slutpunkter. En eller anden form for centralisering går altid forud for en decentralisering.
Christensen, Firat og Torp anbefaler et organiseringsideal, der bygger på flere stemmer:
?Den fleksible integration, som vi anbefaler, opmuntrer til lydhørhed over for de mange forskellige stemmer og typer af viden, der findes i en organisation, fordi engagement i integrationsprojekter kræver involvering og ejerskab. Og det er erkendelse af værdien af flerstemmighed, der hjælper organisationen til både at integrere og ændre sig på én gang.?
Flerstemmighed er nøglen
Flerstemmighed (polyfoni) er et nøglebegreb i den moderne opfattelse af corporate communication. Flerstemmigheden hjælper organisationer til at integrere og forandre sig på samme tid, mener Christensen, Firat, Torp:
?Hvis vi opfatter en organisation som mange dialoger, der finder sted samtidigt og sekventielt, som polyfoni, kan vi begynde at høre forskelle og muligheder. Vi opdager, at hver stemme, hver person, er hans eller hendes center i organisationen. Og det er fra hvert af disse dynamiske centre, at forandring opstår.?
Forskerne Christensen og Morsing fremhæver, at uanset hvor dedikeret en virksomhed arbejder med corporate communication, vil dens kommunikation altid rumme brudflader mellem forskellige afdelinger, professioner og situationer ? og mellem, hvad der tidligere er blevet sagt, og hvad man gerne vil sige fremover.
Ideelt betragtet handler corporate communication om at skabe en fortælling, der fungerer som identifikationspunkt og fortolkningsgrundlag for organisationens medlemmer, fordi den formår at give plads til forholdet mellem den fælles historie og den enkeltes rolle. Inden for en sådan ramme får idealerne om eksplicitering, klarhed, konsistens og orkestrering en anden betydning, pointerer Christensen og Morsing:
?Virksomheden skal derfor forstå og respektere, at polyfoni er et eksistensvilkår, der ikke kan elimineres ved at påtvinge opslutning og enighed.?
Kilder:
Christensen, J. H., (2010). Når forretningen kommunikerer ? topledelsens nye strategier. Gyldendal.
Christensen, L. T., Firat, A.F., Cornelissen, J. (2009). New tensions and challenges in integrated communications. Corporate Communications: An international Journal, vol. 14, no 2, 2009, 207-219.
Christensen, L. T., Morsing, M. (2005). Bag om Corporate communication. Samfundslitteratur.
Christensen, L. T., Torp, S. (2010). Corporate Communication med spillerum for improvisationer. Artikel i www.marketmagazine.dk, 2010, 1-4.
Christensen, L. T., Firat, A.F., Torp, S. (2008). The organization of integrated communications: toward flexible integration. European Journal of Marketing, volume 42, no 3/4, 2008, 423-452.
Cornelissen, J. (2008). Corporate Communication, A guide to theory and practice. Sage.
Leitch, S, Motion, J. Multiplicity in corporate identity strategy (1999). Corporate Communications: An international Journal. Volume 4, 1999, 193-199.
Van Riel, C.B.M. (1995).Principles of Corporate Communication, Prentice Hall.
Udgivet søndag den 8. januar 2012
</description>
            <author>John Jørgensen</author>
            <source url="http://medskaber.dk/feed/">Medskaber</source>
            <pubDate>Sun, 18 Mar 2012 22:07:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stemmerne i dit hoved</title>
            <link>http://www.givdigselv.dk/2012/03/stemmerne-i-dit-hoved/</link>
            <description>
Jeg oplever igen og igen én ting på mine kurser. Nemlig, at folk kan have svært ved at få øje på noget positivt i deres destruktive vaner. Ofte er vi så absurd veltilpasse i vores selvhad, at det vi let siger er: ?Nej, der er absolut intet positivt ved mine selvsabotager.?
Men det er der altså, ellers ville vi ganske enkelt ikke udføre dem. Vi mennesker gør ikke noget, som vi ikke selv får noget ud af. Hjernen er simpelthen for smart indrettet til at beskæftige sig med noget, som ikke på en eller anden måde dækker et grundlæggende behov hos os.
Når vi fx trøstespiser, opfylder det jo faktisk et behov. Vi føler tryghed.
Vi kan se sådan på det, at vi har en ?indre team? i hovedet (og alle teammedlemmer vil ofte noget forskelligt). Personligt har jeg oplevet af have Dovne Dorte, som bare vil blive hjemme under dynerne og glemme hele verden omkring sig. Der er Ambitiøse Anne, som bare vil ud over stepperne i fuld galop og opnå en hel masse. Så er der Kontrollerende Karen, Sukkersultne Sanne og så videre. Inde i vores hoveder lever en flok mindre dele af os, og i mit liv har jeg erfaret, at det kan være en god ide at afholde et teammøde med sig selv en gang i mellem.
Personligt afsætter jeg hver uge en time til at mærke efter, om alle de forskellige i teamet, nu også er med i det, jeg laver lige nu.
I begyndelsen havde mine indre teammedlemmer meget, de skulle have sagt, men efterhånden som tiden gik, slappede de mere og mere af. Nu vidste de jo, at de blev hørt.
At vi mødes og taler om tingene, betyder ikke, at medlemmerne af mit indre team kan få det, som de vil have det. Bestemt ikke. Men bare det, at der bliver lyttet til dem, hjælper dem til at slappe mere af ? og ikke gå helt over gevind og få mig ud af balance.
Så i dag vil jeg slutte med et lille spørgsmål: Kender du medlemmerne af dit indre team? Og hvem på holdet dominerer mest?
Kh, Sofia
</description>
            <author>Sofia Manning</author>
            <source url="http://www.givdigselv.dk/feed/">Giv dig selv</source>
            <pubDate>Fri, 09 Mar 2012 21:24:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mitt Romney og Rick Santorum i valggyser</title>
            <link>http://news24-7.dk/mitt-romney-og-rick-santorum-i-valggyser/</link>
            <description>Rivalerne Mitt Romney og Rick Santorum befinder sig i et tæt opgør om delstaten Ohio, der er den største præmie ved super-tirsdag, hvor republikanske vælgere i 10 delstater stemmer på deres foretrukne kandidater.
Med 79 procent af stemmerne talt op får Rick Santorum 38 procent, mens Mitt Romney står til 37 procent af stemmerne.
Det skal ses på baggrund af, at rigmanden Mitt Romney ifølge amerikanske medier har brugt fire gange så mange penge på tv-reklamer i Ohio end Rick Santorum.
Samtidig er højrereligiøse Santorum ifølge tv-stationen CNN vinder af sydstaterne Tennessee og Oklahoma samt afstemningen i præriestaten North Dakota.
Mitt Romney blev tidligt på aftenen erklæret for vinder af afstemningerne i staterne Virginia (hvor Santorum og Gingrich ikke var på stemmesedlen), Vermont samt hjemstaten Massachusetts, hvor han tidligere har været guvernør.
Newt Gingrich vandt en solid sejr i hjemstaten Georgia. Det var på forhånd ventet at den tidligere kongresleder ville vinde staten, som han har repræsenteret i den amerikanske kongres.
Der skal i alt fordeles 437 delegerede fra 10 forskellige stater. Den kandidat, der først når 1144 delegerede, bliver republikanernes udfordrer til Barack Obama ved præsidentvalget i november.
</description>
            <author>Daniel</author>
            <source url="http://news24-7.dk/feed/">News 24-7</source>
            <pubDate>Wed, 07 Mar 2012 05:09:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvad er Googles PageRank og hvordan fungere det?</title>
            <link>http://xn--sgemaskineoptimering-bcc.tv/hvad-er-googles-pagerank-og-hvordan-fungere-det/</link>
            <description>PageRank er Googles eget tælle system til &amp;#8220;link-stemmer? som afgøres, hvilke sider der er vigtigst anlagt ud fra disse links. Ved hjælp af Googles avancerede tekst-sammenlignings teknikker bestemmes det, om en side både er vigtig og relevant for din søgning og derefter rangeres den godt i en søgning.
De vigtigste ting ved Googles PageRank 

PageRank fortæller hvor vigtig en side er, relativt set, i forhold til andre sider.
PageRank er blot én af mange rangerende faktorer, der anvendes til at bestemme placering i søgeresultaterne.
Vigtige kvalitets sider får en højere PageRank, som Google husker hver gang den foretages en søgning.
Høj PageRank garanterer ikke en høj søge placering for en bestemt periode.

</description>
            <author>søgemaskineoptimering.tv</author>
            <source url="http://xn--sgemaskineoptimering-bcc.tv/feed/">Gratis søgemaskineoptimering.tv</source>
            <pubDate>Mon, 05 Mar 2012 23:06:44 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

