<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: struktur</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et struktur</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Mon, 14 May 2012 03:01:06 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Skrå plan? Nu skal det vendes!</title>
            <link>http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/2012/05/13/skra-plan-nu-skal-det-vendes/</link>
            <description>
</description>
            <author>Niels C. Reib</author>
            <source url="http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/feed/">Ledigidanmark.dk</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 22:35:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitisk regulering af etik og grænser?</title>
            <link>http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/05/samfundspolitisk-regulering-af-etik-og-graenser/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=samfundspolitisk-regulering-af-etik-og-graenser</link>
            <description>Det vil altid være problematisk, hvis man fra samfundets side begynder at lovgive om en kollektiv standard for personlig etik og grænser. Det bliver et kollektivt kompromis baseret på en form for kollektiv moral.

Personlig etik og grænser er tæt knyttet sammen med personlig integritet ? og det enkelte individs selvbestemmelse på det personlige og private plan. Friheden til at definere sin egen etik og personlige grænser.

Så den samfundspolitiske regulering af etik og grænser bør være rettet mod, at begrænse forekomsten af tvang og tvangsbetonede vilkår og omstændigheder ? der krænker det enkelte individs råderum for selv at definere sin egen etik og personlige grænser.

» Samfundspolitiske styringsredskaber?
	
» Samfundspolitiske styringsmodeller?
</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/feed/">Pædagogik, Struktur &amp; Ledelse...</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 08:21:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er samarbejde størst?</title>
            <link>http://www.videndanmark.dk/wordpress/er-samarbejde-st%c3%b8rst/</link>
            <description>Anmeldelse af Peter Holdt Christensens bog: Samarbejde &amp;#8211; mellem mennesker i organisationen.
Peter Holdt Christensen er en bemærkelsesværdig forsker (ved CBS). Altid har han fingeren på pulsen i de emner han tager op. En lang række bøger er det efterhånden blevet til, f.eks Videndeling,  Mere videndeling og Motivation i videnarbejde. Nu er han så igen aktuel, denne...L&amp;#230;s resten af dette indl&amp;#230;g &amp;#187;</description>
            <author>Bent Schou</author>
            <source url="http://www.videndanmark.dk/wordpress/?feed=rss2">VidenDanmark weblog</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 11:05:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsmodeller?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/10/samfundspolitiske-styringsmodeller/</link>
            <description>Grundlæggende er der to forskellige måder, hvorpå man som samfund kan forholde sig til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder. Definere problemstillingerne i relation til sociale grupperinger ? og se reguleringen af vilkårene som sociale løsningsmodeller, der specifikt er målrettet forskellige befolkningsgrupper.- Definere problemstillingerne i relation til emner ? og se reguleringen af vilkårene [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 08:00:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsmodeller?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/10/samfundspolitiske-styringsmodeller/</link>
            <description>Grundlæggende er der to forskellige måder, hvorpå man som samfund kan forholde sig til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder. Definere problemstillingerne i relation til sociale grupperinger ? og se reguleringen af vilkårene som sociale løsningsmodeller, der specifikt er målrettet forskellige befolkningsgrupper.- Definere problemstillingerne i relation til emner ? og se reguleringen af vilkårene [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 08:00:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsmodeller?</title>
            <link>http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/05/samfundspolitiske-styringsmodeller/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=samfundspolitiske-styringsmodeller</link>
            <description>Grundlæggende er der to forskellige måder, hvorpå man som samfund kan forholde sig til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder.


Definere problemstillingerne i relation til sociale grupperinger ? og se reguleringen af vilkårene som sociale løsningsmodeller, der specifikt er målrettet forskellige befolkningsgrupper.

Definere problemstillingerne i relation til emner ? og se reguleringen af vilkårene som kravsspecifikationer, der er målrettet specifikke emner, som mennesker med forskellige ståsteder kan indgå i dialog om.


Begrebet tilgængelighed, som jeg i midten af 90&amp;#8242;erne var med til at lave grundarbejdet for at få implementeret, som en anden måde at regulere på handicappedes muligheder for at fungere i samfundet, på lige fod med mennesker der ikke har et handicap ? illustrerer meget godt forskellen på de to forskellige betragtningsmåder.


	
Der var en del problemstillinger, der med fokus på begrebet tilgængelighed indenfor for eksempel adgangsforhold til boligbyggeri, der var fælles for mennesker med forskellige handicap. For eksempel krav til størrelser på elevatorer.

Tilsvarende var der mange fælles problemstillinger på tværs af de traditionelle sociale grupperinger ? omkring begrebet informationstilgængelighed. Behovet for let læst offentligt informationsmateriale var og er meget bredt ? og omfatter både nogle ældre, førstegenerationsindvandrer, mennesker med ordblindhed og mennesker med andre læsevanskeligheder. Den digitale udvikling indenfor kommunikationsområdet har ændret sig meget siden midten af 90&amp;#8242;erne ? og har også givet nogle helt andre muligheder for publikation af informationsmateriale. DR har blandt andet fået en let læst nyhedsavis » Ligetil, med aktuelt nyhedsstof.

Der ligger en høj grad af minoritetsdannelse og fastholdelse af minoritetsgrupperinger i at definere problemstillinger i relation til sociale grupperinger.

Ved at definere problemstillinger efter emner, definerer man samtidig en fælles konkret og objektiv problemstilling ? som grundlag for arbejdet med at regulere vilkårene. Og skaber også et grundlag for ligeværdig dialog omkring løsningen af problemstillingerne.
</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/feed/">Pædagogik, Struktur &amp; Ledelse...</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 00:48:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsredskaber?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/01/samfundspolitiske-styringsredskaber%e2%80%a6/</link>
            <description>Overordnet kan vi inddele de samfundspolitiske styringsredskaber, som vi gør brug af i vores kultur til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder ? i tre hovedgrupper: Regler og påbud Information, rådgivning og oplysning Kompenserende reparationstilbud / -tiltag overfor negative konsekvenser af vilkårene indenfor et samfundsområde Når vi debattere samfundspolitiske problemstillinger, indgår det altid som [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 09:14:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsredskaber?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/01/samfundspolitiske-styringsredskaber%e2%80%a6/</link>
            <description>Overordnet kan vi inddele de samfundspolitiske styringsredskaber, som vi gør brug af i vores kultur til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder ? i tre hovedgrupper: Regler og påbud Information, rådgivning og oplysning Kompenserende reparationstilbud / -tiltag overfor negative konsekvenser af vilkårene indenfor et samfundsområde Når vi debattere samfundspolitiske problemstillinger, indgår det altid som [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 09:14:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Samfundspolitiske styringsredskaber?</title>
            <link>http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/samfundspolitiske-styringsredskaber/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=samfundspolitiske-styringsredskaber</link>
            <description>Overordnet kan vi inddele de samfundspolitiske styringsredskaber, som vi gør brug af i vores kultur til regulering af vilkårene indenfor de forskellige samfundsområder ? i tre hovedgrupper:

Regler og påbud
Information, rådgivning og oplysning
Kompenserende reparationstilbud / -tiltag overfor negative konsekvenser af vilkårene indenfor et samfundsområde

Når vi debattere samfundspolitiske problemstillinger, indgår det altid som en del af debatterne ? hvordan vi skal prioritere anvendelsen af styringsredskaberne fra de tre hovedgrupper.
Hvornår skal vi gribe til regler og påbud, hvornår er oplysning og rådgivning den bedste løsning ? og i hvilken udstrækning har samfundet et socialt ansvar for at træde til med kompensation overfor negative konsekvenser?
</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/feed/">Pædagogik, Struktur &amp; Ledelse...</source>
            <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 23:46:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Procesopfølgning er ikke en struktur ? eller fortidserstatning?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/04/24/procesopf%c3%b8lgning-er-ikke-en-struktur-%e2%80%93-eller-fortidserstatning%e2%80%a6/</link>
            <description>Opfølgning i den processtyrede tankegang / ledelsesform, er kun konstruktiv, hvis det sker i relation til en synlig struktur og et synligt opgave- / emnefelt. Opfølgning er en stor del af forandringsprocesser og processtyring. Men det kan ikke lade sig gøre at lave en opfølgning, der &amp;#8220;erstatter&amp;#8221; fortiden. For den er ligesom det, den er [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 10:00:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Procesopfølgning er ikke en struktur ? eller fortidserstatning?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/04/24/procesopf%c3%b8lgning-er-ikke-en-struktur-%e2%80%93-eller-fortidserstatning%e2%80%a6/</link>
            <description>Opfølgning i den processtyrede tankegang / ledelsesform, er kun konstruktiv, hvis det sker i relation til en synlig struktur og et synligt opgave- / emnefelt. Opfølgning er en stor del af forandringsprocesser og processtyring. Men det kan ikke lade sig gøre at lave en opfølgning, der &amp;#8220;erstatter&amp;#8221; fortiden. For den er ligesom det, den er [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 10:00:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Procesopfølgning er ikke en struktur ? eller fortidserstatning?</title>
            <link>http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/procesopfolgning-er-ikke-en-struktur-eller-fortidserstatning/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=procesopfolgning-er-ikke-en-struktur-eller-fortidserstatning</link>
            <description>Opfølgning i den processtyrede tankegang / ledelsesform, er kun konstruktiv, hvis det sker i relation til en synlig struktur og et synligt opgave- / emnefelt.

Opfølgning er en stor del af forandringsprocesser og processtyring. Men det kan ikke lade sig gøre at lave en opfølgning, der &amp;#8220;erstatter&amp;#8221; fortiden. For den er ligesom det, den er ? og forsvinder ikke igen. Opfølgning kan heller ikke repræsentere en struktur ? hvad den nogen gange kommer til i de ekstremt procesdyrkende sammenhænge.

I de ekstremt procesdyrkende sammenhænge, ligger der i begrebet: At komme videre ? ofte et krav om personlig forandring i relation til fortiden. Her flyder opgavefeltet sammen med selvrealiseringstankegangen.

Det, der kan laves procesopfølgning på ? er af langt mindre målestok ? som så kan få en overdimensioneret betydning ? hvis det skal repræsentere hele fortiden og den koordinerende struktur ? i kombination med personlig selvrealisering som forandringsfokus.

Opfølgning kan ske i form af erkendelser, der erstatter gamle erkendelser (læring). Og så kan der ske opfølgning i relation til konkrete problemstillinger. En form for effektmåling ? på konkrete delområder.

Men de erkendelser (læring) og effektmålinger, der foregår i kollektive forandringsprocesser ? er kollektivt emne- / opgavebundet ? vi kan også kalde det kontekstbestemt.

Personlige erkendelser er noget helt andet ? og har ikke så meget med opfølgningen i kollektive forandringsprocesser at gøre. De foregår på et andet plan. Og det er vigtigt, at der ikke bliver sat lighedstegn mellem de personlige erkendelser ? og den læring og opfølgning, der foregår i kollektive forandringsprocesser.

Ellers bliver det personligt grænseoverskridende?

?

» Strukturforelskelse og varmluft?
	
» Tankens kraft og selvrealisering: Smile or Die?
	
» Hold fokus på opgaven?
	
?
</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/feed/">Pædagogik, Struktur &amp; Ledelse...</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 02:51:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Folkekirkens problemstillinger mangler afgrænsning?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/04/10/folkekirkens-problemstillinger-mangler-afgraensning%e2%80%a6/</link>
            <description>En del af det, der får folkekirken til at fremstå så konfliktfyldt ? er, at der ikke er nogen klar adskillelse mellem de forskellige problemstillinger / udfordringer / opgaver. Der er en sammenblanding af de ansattes arbejdsvilkår, de formelle serviceydelser ? og den åndelige kerneværdi. Oppe fra og ned ? så hænger hele verden jo [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 18:32:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Folkekirkens problemstillinger mangler afgrænsning?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/04/10/folkekirkens-problemstillinger-mangler-afgraensning%e2%80%a6/</link>
            <description>En del af det, der får folkekirken til at fremstå så konfliktfyldt ? er, at der ikke er nogen klar adskillelse mellem de forskellige problemstillinger / udfordringer / opgaver. Der er en sammenblanding af de ansattes arbejdsvilkår, de formelle serviceydelser ? og den åndelige kerneværdi. Oppe fra og ned ? så hænger hele verden jo [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 18:32:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DANSEN OM GULDKALVEN ? en samfundskritisk antologi # 4 ?Hvad kan vi gøre??</title>
            <link>http://soerenbiering.xn--fonsbl-fya.net/2012/04/03/dansen-om-guldkalven-en-samfundskritisk-antologi-4-hvad-kan-vi-gore/</link>
            <description>FORORD I det følgende vil jeg formidle nogen af de tanker, jeg har gjort mig om samfunds- og kulturproblemer siden 1975. Indlæggene vil blive bragt kronologisk. Længere tekster vil være inddelt i mindre afsnit. Der er ikke tale om en &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Søren Biering Fonsbøl</author>
            <source url="http://soerenbiering.xn--fonsbl-fya.net/feed/">Samfundsdebat</source>
            <pubDate>Tue, 03 Apr 2012 16:33:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan du kan skabe visuelt overblik</title>
            <link>http://dortemm.wordpress.com/2012/03/03/hvordan-du-kan-skabe-visuelt-overblik-2/</link>
            <description>Lige som jeg skriver/laver du måske også planer &amp;#8211; fremtidsplaner, ting du skal huske osv. Jeg har desværre flere gange endt ud i at mine planer ender lidt spredt ud overfor mange værktøjer og det ender måske med &amp;#8211; lidt i OneNote, lidt på min iPad, noget i et MindMap osv&amp;#8230; Udover mine egne behov [...]</description>
            <author>Dorte MM</author>
            <source url="http://dortemm.wordpress.com/feed/">Dortes Livsnoter</source>
            <pubDate>Sat, 03 Mar 2012 01:28:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Struktureret eller ej</title>
            <link>http://ilhja.wordpress.com/2012/03/02/struktureret-eller-ej/</link>
            <description>I løbet af en måned har 3 mennesker fortalt mig at jeg er et meget struktureret menneske. Hvilket jeg har benægtet fordi jeg er et rodehoved og elsker kaos(i hvert fald så  længe der er system i det, mit system altså). &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>ilhja</author>
            <source url="http://ilhja.wordpress.com/feed/">Ilhja</source>
            <pubDate>Fri, 02 Mar 2012 11:00:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Afstemning mellem forretning og it</title>
            <link>http://enterprisearkitekten.com/2012/03/01/afstemning-mellem-forretning-og-it/</link>
            <description>
</description>
            <author>CoherencyArchitect</author>
            <source url="http://enterprisearkitekten.com/feed/">EnterpriseArkitekten.com</source>
            <pubDate>Thu, 01 Mar 2012 18:00:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Afstemning mellem forretning og it</title>
            <link>http://enterprisearkitekten.com/2012/03/01/afstemning-mellem-forretning-og-it/</link>
            <description>
</description>
            <author>CoherencyArchitect</author>
            <source url="http://www.enterprisearkitekten.com/feed">EnterpriseArkitekten.com</source>
            <pubDate>Thu, 01 Mar 2012 18:00:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Symbaloo ? endnu en lavthængende frugt</title>
            <link>http://skolebib.skoleblogs.dk/2012/02/23/symbaloo-endnu-en-lavthaengende-frugt/</link>
            <description>Symbaloo ? endnu en lavthængende frugt
Symbaloo er en online bookmark tjeneste ? velegnet til brug for elever. Den er gratis, den ligger i skyen og kan tilgås fra enhver computer, der har internetadgang &amp;#8211; og det er meget nemt at bruge. Alle dine favoritsider kan organiseres/grupperes i kvadratiske fliser på et såkaldt webmix og med lidt struktur er ingenting nu mere end to klik væk. Og så har man mulighed for dele sine webmix. 

Men Symbaloo er mere end en bookmarktjeneste.
Lærerne kan konstruere webmix med instruktioner, link og opgaver til eleverne. Herved kan webmixet fungere på samme måde som de arbejdsrum vi kender fra Skoleintra.
Eleven kan bruge Symbaloo som en elektronisk portefolio, hvor der er mulighed for at gemme skriftlige eller multimodale afleveringer.
På læringscenteret arbejder vi på at lave en PLC-Symbaloo, så alle relevante links, nettjenester, opslagsværker, publikationer, præsentationer, billeder og film bliver lette at finde og kun ligger to klik væk. Den vil snart blive integreret på boggen, men prøv den her?
Lad os høre hvis du har nogle ønsker eller ændringsforslag.
Se disse videovejledninger:


&amp;nbsp;
  
</description>
            <author>Peter Tejlgaard Hammer Hansen</author>
            <source url="http://skolebib.skoleblogs.dk/feed/">Pædagogisk Læringscenter Stilling Skole</source>
            <pubDate>Thu, 23 Feb 2012 18:33:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Find den rette visning?</title>
            <link>http://graphisoft.wordpress.com/2012/02/22/find-den-rette-visning/</link>
            <description>
</description>
            <author>Thomas Graabæk</author>
            <source url="http://graphisoft.wordpress.com/feed/">Graphisoft Danmark</source>
            <pubDate>Wed, 22 Feb 2012 20:20:46 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

