De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et sundance http://www.overskrift.dk Wed, 21 Mar 2012 22:01:53 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.lydtapet.net/2012/03/anmeldelse-richard-andersson-intuition/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } RICHARD ANDERSSON ”INTUITION” (Stunt Records/Sundance Music) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Silas Marker   Rent karrieremæssigt har Richard Andersson stormet frem, siden han i 2010 fik kongerigets største jazzpris ”Stjerneprisen.” Dette billede af en Andersson, der grådigt rager til sig af succes og anerkendelse stemmer ikke helt overens med de billeder, Intuition skaber – især ikke pladens stille åbningsnummer ”Take One First,” der gennem legende improvisation føler sig frem og faktisk aldrig helt kommer i gang.   På Anderssons foregående album Please Recycle samlede han nogle vidt forskellige musikere under navnet ”Sustainable Quartet” og begik en fremragende plade. På Intuition prøver han igen at forene forskellige prominente jazznavne, både fra Danmark og fra USA, herunder Bill McHenry på en legende tenor saxofon, Jacob Anderskov på klaver og R. J. Miller på trommer, mens Andersson selv spiller bas.   Med lidt god vilje kan man rent segmenterisk dele verdens musiklyttere op i tre kategorier: De, som ikke kan udholde jazz, de, som har det fint med jazz men ikke forstår det samt de deciderede jazzkendere. Herefter giver det sig selv, at jo mere poppet ens jazzplade er, jo lettere vil det være for den at ramme de to førstnævnte grupperinger.   Nærværende plade vil først og fremmest ramme jazzkenderne, da Richard Andersson og co. med Intuition leverer klassisk cool jazz som vor mormor bryggede den, så at sige. De fritløbende improvisationer følger cool jazz’ens drejebog ved netop ikke at følge bogen for i stedet at følge musikernes intuitioner (deraf navnet – godt gættet) og det fungerer, som det skal. Når det så er sagt, er pladen ikke så avanceret, at det midterste segment ikke kan følge med. Intuition vil for det midterste segment kunne fungere som en stemningsskaber til f.eks. en god middag (i hvert fald for de fleste af sangenes vedkommende, måske med undtagelse af ”Ronald’s New Rythm”) eller en grå regnvejrsdag i København.   Særligt regnvejr synes at have spillet en stor rolle for kvartetten, da de indspillede pladen. Coveret prydes udelukkende af regndråber på sort baggrund, og flere af sangene har et tydeligt, regnvejrsagtigt præg. Dette kommer for alvor eksplicit til udtryk i pladens sidste to skæringer ”Rain Song Part I” samt ”Rain Song Part II,” der understreger Richard Anderssons glæde ved det våde men en kende banale naturfænomen. For hvis der er noget, Richard Andersson kan, er det at transformere banaliteter (som f.eks. regnvejr) om til rolig skønhed ved hjælp af simple jazzinstrumenter og en gennemgående, underspillet afdæmpethed. Især det sidste er vigtigt for at skabe den førnævnte regnvejrsstemning.   Er Intuition en trist plade? Det kommer an på, hvilket humør lytteren selv er i. For først og fremmest er Intuition eksperimenterende og legende. Dette kan fremprovokere en melankoli, men kun hvis denne har ligget under overfladen hos lytteren i forvejen. Lidt kendskab til genren vil minde os om, at man ikke nødvendigvis bliver trist af at høre sange fra Billie Holidays sene, melankolske periode på trods af, at det gennemgående tema var dyb, ulykkelig kærlighed.   Når alt dette så er sagt, er Intuition ikke nogen universel plade. Den er velkomponeret og gør sit job, men man oplever kun sjældent en situation, hvor den vil være passende at sætte på. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – absolut ikke – man skal bare være opmærksom herpå, før man går ud og investerer i den. Men når øjeblikket så endelig er der, vil man opleve, at den rammer hovedet på sømmet med en cool præcision.   BESØG RICHARD ANDERSSON HER   Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 21 Mar 2012 15:21:54 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/03/anmeldelse-jazzkamikaze-the-return-of-jazzkamikaze/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } JAZZKAMIKAZE ”THE RETURN OF JAZZKAMIKAZE” (Stunt Records/Sundance Music) Udgivelsesdato: 21/03-2012 Karakter: 5/6 Anmeldt af: Silas Marker   Oprindeligt blev ordet ”kamikaze” på japansk brugt om en stærk storm, der i 1281 forhindrede den mongolske militærleder Kublai Khan i at invadere Japan. Under 2. Verdenskrig fik udtrykket en renæssance, da det blev brugt om de japanske selvmordspiloter.   Selvmord af nogen art er der ikke meget af på The Return of JazzKamikaze. Til gengæld springer JazzKamikaze ud i et anarkistisk, musisk univers med samme selvsikkerhed, som kejserens kamikazepiloter under krigen fik af den japanske shinto-religion.   På internetboghandelen Amazon.com finder man JazzKamikaze under ”fusionsjazz,” men det er vist mest af alt en nødløsning, for det er på The Return of JazzKamikaze tydeligt, at Marius Neset, Daniel Heløy Davidsen, Morten Schantz og de andre kamikazepiloter absolut ikke vil sættes i bås. The Return of JazzKamikaze danser de små skridts lette swingdans mellem hard bop, rock (for øvrigt til tider en hård en af slagsen) og cool jazz.   Den relativt letforstålige, melodiske og mere traditionelt komponerede pop, vi oplevede på et af gruppens foregående album Supersonic Revolutions (Stunt Records/Sundance Musik, 2010) er ingen steder at finde. Bandlyst er Morten Schantz’ vokal bortset fra på Volcano ’08 – og her gik man og troede, at JazzKamikaze ikke var et rent instrumentalband mere. På den ene side klæder det kamikazedrengene at bevæge sig væk fra den poppede, lettilgængelige stil over i de mere avancerede hard bop-kompositioner, vi ser her. På den anden side kan man godt komme til at savne Morten Schantz’ sang, i det mindste på lidt flere af pladens 18 skæringer.   JazzKamikaze vandt i 2005 prisen ”Young Nordic Jazz Comets,” og selvfølgelig bruges ordet ”komet” her i overført betydning, men The Return of JazzKamikaze kan faktisk – ikke ulig orkesterets foregående plader – betragtes som en komet. Størstedelen af pladens 18 numre flyver derudaf med en fandenivoldsk energi og en hastighed langt over maksimumgrænsen, og er man til den slags musik, kan skiven virke helt livsbekræftende.   For folk, der ikke bor i en storby, kan hipsterbegrebet være svært at forstå, og for storbyboere kan det være ualmindeligt svært at forklare – især fordi de ægte hipstere til enhver tid hårdnakket vil nægte, at de er hipstere. Om drengene i JazzKamikaze er hipstere må derfor være op til de kyndige at bedømme, men de gør i hvert fald et forsøg på at forklare begrebet på sangen ”Copenhagen Hipster,” der trods sin korte form – den varer kun 28 sekunder – er et af pladens højdepunkter. Den ironiske distance til de fleste ting – især en selv – er noget af det vigtigste ved at være hipster, hvilket klart kommer til udtryk ved hjælp af Kristor Brødsgaards hurtigløbende bas og Anton Egers hastige, næsten stressende trommer. Ligesom hipsterkulturen er sangen overfladisk til det kvalmende, og tendenserne er flygtige som moden, hvorfor JazzKamikaze får kogt en definition af hipsterkulturen ned til blot 28 sekunder.   Som nævnt et par gange leger JazzKamikaze en hel del med genrerne. De bygger op og river deres musikalske univers ned som det passer dem. Enkelte sange, f.eks. det sidste bonustrack ”Volcano” kan faktisk teknisk set ikke kaldes jazz, men den slags skarpt opskårne kasser er JazzKamikaze sandsynligvis hævet over på en næsten David Bowie-agtig måde. På pladen her hæver de sig i hvert fald over de almindelige betegnelser og grøfter, og nedbryder grænserne mellem forskellige musikformer.    Hvis man er til vild, eksperimenterende fusionsjazz og ikke har noget i mod rock, er The Return of JazzKamikaze afgjort et lyt værd.   BESØG JAZZKAMIKAZE HER   Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Tue, 20 Mar 2012 06:03:31 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/03/anmeldelse-lysdal-a-matter-of-time/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } LYSDAL ”A MATTER OF TIME” (Sundance) Udgivelsesdato: 05/03-2012 Karakter: 3/6 Anmeldt af: Silas Marker   A Matter of Time lægger ud med den stille, sydlandsk inspirerede popballade ”Shadows”, hvor Lysdal i omkvædet akkompagneres af Christina Boelskifte på baggrundsvokal. Man ser for sig Jens Lysdal siddende med sin guitar ved et bål en aften et sted i Ecuador, mens han til de lyttende tilskuere omkring bålet fortæller sælsomme historier om piger, der forelsker sig i deres egne skygger.   Det smukke åbningstrack efterfølges af pladens titelnummer, der rent tekstmæssigt ikke er noget at skrive hjem til New Orleans om, mens det med hensyn til den instrumentale del er en anden historie. Akkompagneret af Lisbet Diers på vuggende percussion leverer Jens Lysdal en række fremragende guitarsoloer, der alene udgør en plausibel grund til at sætte nummeret på. Faktisk er han en fremragende guitarist, hvilket kommer til udtryk på flere af pladens numre.   Den stærkt latino-sydlandsk prægede ”Queen of Wasting Time ”fører os til Sydamerika. Igen er teksten, der i høj grad præges af I love you. Yes, I love you. I love you to the end of time-agtige strofer ikke bemærkelsesværdigt rig på kvalitet. Men især i dette tilfælde er teksten ikke sangens vigtigste rasion d'être. Vi befinder os en doven søndag i Rio de Janeiro, hvor Jens Lysdal ligger i sin hængekøje og skriver svulstig lyrik til en fjern, sandsynligvis opdigtet drømmetøs, hvorfor teksten ikke skal være så dybsindig.   På den poppede ”My Girlfriend” er vi ikke i Brasilien mere, men det er stadig sommer, og det swinger. Rytmen og melodien lyder som en henrivende nyforelskelse, selvom teksten handler om noget i en afgjort anden retning. Til sammen skaber elementerne en lysende stemning af frigjort luftighed – som en gåtur ned ad 5th Avenue en solskinsdag i august, hvor new yorkerne (og turisterne) gennem solbrilleglassene alle sammen synes at være så glade og frie.   Lysdals nyfortolkning af ”God Bless The Child”, der er pladens bonustrack, er interessant, særligt på grund af Dan Hemmers måske en anelse overdrevne keyboard-gimmicks i omkvædet. På Billie Holiday og Arthur Herzogs klassiker fra 1939 giver Jens Lysdal den som crooner, og igen rammer hans følsomme, hæse stemme hovedet på sømmet. Lysdals stemme er for øvrigt nævnt al for lidt i denne anmeldelse – beklager. Manden kan faktisk synge.   A Matter of Time er noget af en verdensrejse, der gennem hele skiven fører os rundt i Lysdals univers. Sammen med ham drømmer vi os væk til fjerne, Latinamerikanske lande, hvor det selvfølgelig er sommer hele året og hvor forelskelser altid varer evigt. Genremæssigt springer musikken også en del frem og tilbage mellem pop som ”Be My Angel”, inderlig blues som ”Easy to Forget” samt Marie og sydamerikansk inspirerede, tangoagtige kompositioner som ”Queen of Wasting Time”. Det er fælles for alle A Matter of Times 10 numre (excl. bonustracket), at teksterne er udpræget banale. Nogen stor poet er Jens Lysdal ikke. Som nævnt ovenfor er pladen musikalsk en rejse, hvor Lysdal udvikler sig instrumentalt og som en teenager prøver forskellige retninger, men tekstmæssigt sker der absolut ingen form for udvikling eller transformation. Alt i alt er Jens Lysdals A Matter of Time en klassisk popplade med et jazzet præg, hvor der tekstmæssigt ikke er meget at hente, men som til gengæld har en masse instrumentale kvaliteter – herunder en gennemgribende, drømmende feel good stemning.   BESØG LYSDAL HER     Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 07 Mar 2012 10:37:51 +0100 http://www.supress.dk/2012/03/05/big-i-usa/ BIG + Architectural Nexus + Dunn Associates + VBFA + Envision Engineering og Big D står bag vinderforslaget til en ny museumsbygning og renovation af Kimball Art Center i Park City, Utah. Kimball Art Center, som bl.a. lægger hus til den årlige Sundance Film Festival i Park City, Utah, inviterede sidste år 18 internationale tegnestuer til at deltage i en arkitektkonkurrence om en ny museumsbygning til den anerkendte kunstinstitution, samt en omfattende indvendig renovering af det nuværende center. Vinderprojektet blev offentliggjort i Wall Street Journal og blev udvalgt af en officiel jury, samt besøgende af kunstmuseet og den nylig afholdte filmfestival. Byggeriet forventes påbegyndt i januar 2013 med afslutning i 2015. -BIGs overbevisende forslag vil videreføre Park Citys historiske særpræg og skabe et nyt vartegn for byen med stærke referencer til byens tidligere ikon, den i 80?erne nedbrændte Coalition Mine Building. Vinderforslaget lever op til vores ønske og mission om at skabe bedst mulige rammer for kunstudstillinger, læring og events. BIGs forslag lægger kursen for Kimball Art Centers fremtid, som med denne udvidelse vil omfavne lokalsamfundet og imødekomme stadig flere internationale besøgende og kunstsamlere.? Robin Marrouche, Executive Director, Kimball Art Center. BIGs forslag henter inspiration i Park Citys aktuelle byudvikling, projektets unikke beliggenhed, samt byens historie som tidligere mineby. Bygningen styrker bylivet, markerer indgangen til byen og skaber et nyt vartegn for Park City. Den nye museumsbygning er i højde tilsvarende den nedbrændte minebygning Coalition Mine Building, som havde central betydning for Park Citys historie og identitet. Bygningen tilpasser sig byens grid i grundplan mens bygningskroppen i højden snor sig udad mod indgangen til byen og byder tilrejsende velkommen. Façaden er konstrueret af massive træ-elementer der refererer til byens historiske minedrift. -Park City og Kimball Art Centers rå charme er forankret i en tradition hvor postindustrielle strukturer omdannes til at huse kultur- og fritidsliv. Med vores forslag søger vi at fortsætte denne tradition ved at anvende byggeteknikken fra gamle miner og jernbane elementer som et udgangspunkt for designet af det nye museum. Hvor minebygningen Coalition Mine Building engang stod som et ikon for Park City som en mineby ? vil det nye Kimball Art Center stå som et vartegn for det moderne Park City og byens rige kulturliv.? Bjarke Ingels, BIG. Bygningens snoede façade omslutter en indvendig spiraltrappe, som fører besøgende fra gadeplan op til den generøse tagterasse. Området mellem den nye galleribygning og det eksisterende Kimball Art Center vil huse en restaurant som smelter sammen med en skulpturhave på taget af den nuværende bygning. Den eksisterende bygning vil ved renovation prioritere læring og udstillingsfaciliteter som skal komplementere funktionerne i den nye galleribygning. susanneholte Susanne Holte Mon, 05 Mar 2012 12:27:28 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/02/anmeldelse-magnus-hjorth-trio-gershwin-with-strings/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } MAGNUS HJORTH TRIO ”Gershwin with Strings” (Stunt Records) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Silas Marker   At dedikere en hel plade til den amerikanske komponist George Gershwin (1898-1937), der hittede med klassikeren Swanee som blot 19-årig, er et modigt projekt. De fleste jazzmusikanter har mindst én, ofte flere, af Gershwins klassikere på repertoiret, men Gershwin with Strings indeholder hele ni skæringer komponeret af den gamle amerikaner i Paris.   Åbningsnummeret ”Bess, You Is My Woman Now” indledes ikke uden ynde med et dovent pianospil. Undertegnede ville ikke have noget i mod at blive vækket hver morgen af Magnus Hjorth, der spiller denne sang.   Pianospillet, der indleder pladens tredje nummer ”It Ain’t Necessarily So” er et af skivens højdepunkter. Hurtigt akkompagneres det af Petter Eldhs dobbeltbass, der tilføjer en kant af ekstra charme. Løbende gennem hele nummeret leverer Magnus Hjorth nogle fokuserede og næsten virtuøse soloer, man ikke kan andet end at holde af.   I løbet af hele pladen er det ikke svært at forestille sig Magnus Hjorth siddende ved sit klaver, næsten som på pladecoveret, måske blot med lukkede øjne, og bare koncentreret om at spille klassikere.   Sandsynligvis ville det klæde trioen at have en vokal med, særligt på skivens ottende nummer ”They Can’t Take That Away From Me”. Både Danmark og omegn rummer adskillige – særligt kvindelige – talenter, der sagtens ville kunne levere varen med en nyskabende fortolkning.   Når man bevæger sig blandt jazzklassikerne, er George Gershwin ikke til at komme uden om. Hverken Ella Fitzgerald eller Billie Holiday har kunne holde sig fra ham, og de fleste vil kunne skrive sig på denne liste.   Med Gershwin with Strings tager Magnus Hjorth og co. dyrkelsen af Gershwin et spadestik dybere og laver nogle dybdegående fortolkninger, der ikke lader meget tilbage at ønske.   Ganske vist er produktionen ikke overvældende som i genial, men der kan ikke sættes mange fingre på denne respektfulde tilgang til Gershwins gamle kompositioner.   BESØG MAGNUS HJORT TRIO HER Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 22 Feb 2012 14:09:12 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/02/anmeldelse-tiberi-garzone-ehlers-mf-audacity/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } TIBERI, GARZONE, EHLERS, WESTERGAARD & HØYER ”AUDACITY“ (Sundance Music/Stunt Records) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 3/6 Anmeldt af: Silas Marker   Det første, der springer i øjnene ved Audacity er ganske naturligt det fantasifulde pladecover, der i stil med Velvet Undergrounds legendariske bananplade The Velvet Underground & Nico kaster udeforstående ud i tvivl om, hvad pladens navn egentlig er.   Mens Velvets debutplade ligeså godt kunne have heddet Andy Warhol, kunne Audacity ligeså godt hedde Garzone-Tiberi. Nok om coveret, der desuden indeholder en hyldesttegneserie og flere billeder til ære for George Garzone og Frank Tiberi.   Videre til musikken.   Åbningsnummeret ”Two Brothers” er en melodisk og rytmisk legende komposition af Rasmus Ehlers, der giver en følelse af ukontrolleret men alligevel professionel spontanitet, der fungerer godt som åbningsnummer. De prøvende soloer lyder næsten som om, man bryder midt ind i orkesterets opvarmning inden en koncert og akkompagneres hele vejen af en utålmodig og insisterende walking bass.   Nogle opfatter jazz som en mystisk, uforståelig og kompliceret genre, men navnet på skivens tredje nummer, den altid gode jazzstandard ”Softly, as in a Morning Sunshine” er en så tydeligt beskrivende og retvisende varedeklaration, at selv ikke Forbrugerrådet ville have en finger at sætte på det. Men det er ikke en morning sunshine i en stille provinsby, vi taler om her. Det er en storbymorgen i New York, hvor man åbner vinduet for at kigge ned på den hektiske gadeaktivitet på 51st Street. On the sunny side of the street som Armstrong ville have sagt. Frank Tiberis vildfarne saxofon dominerer nummeret, der langsomt men sikkert bygger sig op, mens man mærker, at en ny dag truer.   Jazzorkestres evindelige trang til at benytte eller ligefrem opkalde deres numre efter gadenavne i enten New York eller New Orleans fornægter sig ikke på Audacity. Nummeret ”Strollin’ down Bourbon St.,” komponeret af George Garzone, er en ren hyldest til den New Orleans-baserede dixieland-swing fra 1920’erne. Man kan næsten se King Oliver smile til Garzone fra sin grav på Woodlawn Cemetery.   Der kan siges mange rosende ord om Audacity, men glæden har visse skår. Skiven er eksperimenterende, jovist, men de samme eksperimenter har Basement Jazzband og andre dixieentusiaster gjort før. Jazzens oprindelige rasion d'être var dens muligheder for nytænkning og revolution i modsætning til den klassiske musik, men Audacity rummer ikke meget af dette.   Som lyttere kommer vi ind i orkesterets øvelokale og modtager den ære at få lov til at hylde George Garzone og Frank Tiberi, og gennem hele pladen mærker man den indspiste arrogance, gæster i et øvelokale ofte bliver mødt med. Tiberi og co. har ikke noget, de skal bevise over for os, hvilket den manglende nytænkning afslører.   Vi kan bare lade være med at høre Audacity, hvis vi ikke kan lide lugten i bageriet. Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Fri, 17 Feb 2012 08:51:52 +0100 http://www.nosferadio.dk/?p=7769&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=doxbio-konkurrence-vind-billetter-til-testamentet-el-putins-kys Henrik på vej til morfars begravelse. Photo Courtesy of doxbio.dk. I samarbejde med Doxbio har Nosferatu fået 10 billetter at udlodde til heldige lyttere/læsere i Hovedstadsområdet. Vi har 6 billetter til den nye Robertnominerede Testamentet og 4 billetter til den netop Sundance præmierede Putins kys. Da billetterne kun kan lægges til vinderne i Grand Teatret i København, er denne konkurrence  ekstraordinært begrænset til vindere med adresse i Hovedstadsområdet. Hvis du er glad for dokumentarfilm så tilmeld dig doxbios nyhedsbrev HER For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål og sende dit svar til quiz@nosferadio.dk og huske at inkludere dit navn og adresse. Skriv gerne om du foretrækker billetter 2 billetter til Testamentet eller til Putins kys – quizredaktøren vil videst muligt tage hensyn til ønsker. Konkurrencen kører til og med søndag d. 5. februar. Vinderne kan se deres navn her på siden derefter og vil modtage en e-mail fra doxbio.dk angående billetter. Spørgsmål (2-i-1) Hvilken pris vandt Putins kys på Sundance Film Festival og hvilken instruktør har instrueret Testamentet? Held og lykke! Og husk anmeldelserne af begge film kan læses her på siden. Del denne post med andre Dorte Winkler Filmmagasinet Nosferatu Wed, 01 Feb 2012 18:30:56 +0100 http://www.xplay.dk/trailers/film-trailers/10-timer-til-paradis-vinder-sundance-pris-for-bedste-instruktor/ Instruktør Mads Matthiesen har modtaget prisen som Bedste Instruktør på Sundance Film Festival for sin spillefilmsdebut ?10 Timer til Paradis?, som fik premiere i de danske biografer i torsdags. Det er første gang nogensinde, at en dansk instruktør modtager prisen for Bedste Instruktør på Sundance Film Festival. Mads Matthiesens spillefilmsdebut ?10 Timer til Paradis?, som i Lasse Xplay.dk Mon, 30 Jan 2012 11:10:29 +0100 http://www.xplay.dk/trailers/film-trailers/10-timer-til-paradis-vinder-sundance-pris-for-bedste-instruktor/ Instruktør Mads Matthiesen har modtaget prisen som Bedste Instruktør på Sundance Film Festival for sin spillefilmsdebut ?10 Timer til Paradis?, som fik premiere i de danske biografer i torsdags. Det er første gang nogensinde, at en dansk instruktør modtager prisen for Bedste Instruktør på Sundance Film Festival. Mads Matthiesens spillefilmsdebut ?10 Timer til Paradis?, som i Lasse Xplay.dk Mon, 30 Jan 2012 11:10:29 +0100 http://making-waves.dk/case/bear-71-kan-en-dokumentarfilm-vaere-interaktiv/ {lang: 'da'} Svaret er selvfølgelig ja. At involvere tilskueren skaber en ekstra dimension, som er meget værdifuld. Brugt rigtigt, kan den interaktive oplevelse ligefrem tydeliggøre budskabet, hvilket især er vigtigt, hvis man vil høres via internettet. Det lykkes i den interaktive webdokumetar Bear 71. Derudover er den både tankevækkende, indlevende og visuelt lækker. Dokumentaren handler om brune bjørne og andre dyr i Banff National Park i Candada. Siden d. 19. januar har man kunne se den online, men den fik for alvor opmærksomhed  under årets Sundance festival et par uger senere. Som gæst i dokumetaren, for man føler sig mere som en gæst end som en tilskuer, føres man via korte filmsekvenser igennem en central fortælling. Imellem filmene de små film bevæger man sig frit rundt i et futuristisk mikrokosmos af nationalparken. her er der forskellige features man kan klikke på og bla. blive klogere på plante og dyreliv i parken. En kinesisk talemåde lyder: “Fortæl mig, og jeg glemmer det. Vis mig, og jeg husker det. Involver mig, og jeg forstår det.” Bear 71 er bygget op, så man føler man er en del af handlingen. Ikke kun på grund af dokumentarens interaktive elementer, men også fordi emnet for dokumentaren relaterer sig til det man laver imens – beskuer naturen via internettet. Ved brug af sit eget webcam møder man på et tidspunkt andre gæster og man sidder pludselig og kigger på hinanden i små uskarpe vinduer, som var man dyr i bure. Hele historien er fortælles af en af parkens hunbjørne – Bear 71. Det giver oplevelsen endnu en grad af indlevelse. Det er næsten som at spille et first-person-shooter computerspil. “Det er uhyggeligt at blive overvåget, når man ved at det dels er for sin egen beskyttelses skyld og dels for at beskytte andre imod dig.” fortæller Bear 71. Oplev selv dokumentaren her.     Related Posts: Star Wars – Den fanskabte version Torben Eik Making Waves Sun, 29 Jan 2012 21:14:17 +0100 http://www.claushenriksen.com/?p=1546 Print PDF Historien om Butch Cassidy som gammel mand er både genial og yderst velfortalt. Den klassiske ?Butch Cassidy and the Sundance Kid? fra 1969 med Paul Newman og Robert Redford i hovedrollen var et kæmpehit ? og ikke uden grund. Ikke alene havde den et makkerpar i hovedrollerne, der virkede bedre sammen end champagne og jordbær. Historien var fabelagtig, figurerne fascinerende, og spillet var helt igennem suverænt. Derfor var det også helt naturligt, at jeg var pirret, da jeg hørte om ?Blackthorn?. Alle de, der kan huske slutningen på ?Butch Cassidy and the Sundance Kid? vil nemlig nok finde det lidt vanskeligt at se, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at Butch lever i Bolivia. Tid til at finde ud af det. Kort om filmen: Butch Cassidy overlevede én af de mest berømte skudepisoder nogensinde på film. I dag lever han i sit lange eksil i Bolivia, men han er træt af følelsen af at være på flugt. Han vil gerne tilbage til USA, hvor hans ?nevø? bor, og han mener, tiden er inde til det. Men før han tager afsked med Bolivia, støder han ind i Eduardo fra Spanien. Eduardo har problemer, så han prøver at stjæle Butch?s hest. Butch får fat på ham, men han mister sine penge, da hans hest løber væk og forsvinder. Eduardo fortæller ham, at han har røvet en masse penge fra en boliviansk forbryder, der nu er på jagt efter ham. Hvis Butch hjælper ham med at hente dem, kan han betale ham tilbage, så Butch kan vende hjem. Men jagten er kun lige begyndt. Og alle har hemmeligheder. Min uforbeholdne mening: Sam Shepard er én af mine yndlingsskuespillere. Han er altid god. Han har karakter, så det næsten er for meget. Og han har et kæmpe spektrum. Som Butch Cassidy er han intet mindre end fænomenal. Ja, det er ganske sjovt at se danske Nikolaj Coster-Waldau som en ung Butch, men det er handlingen, der er stærkest i denne film. For selvom udgangspunktet i princippet er svært at acceptere, så er historien intet mindre end fremragende og yderst troværdig. Det er en smuk historie. Det er en menneskelig historie. Og vi kan se de dybe ar på Butch?s sjæl lige så tydeligt som de fysiske, livet har efterladt ham med. Hans dramatiske evner og effekter giver filmen sin helt egen stemning og charme. I love it. Se den. Film: ?Blackthorn? DVD release: 2012 Instruktør: Mateo Gil Skuespillere: Sam Shepard: James Blackthorn/Butch Cassidy Eduardo Noriega: Eduardo Apodaca Stephen Rea: Mackinley Magaly Solier: Yana Dominique McElligott: Etta Place Nikolaj Coster-Waldau: unge Butch Padraig Delaney: unge Sundance     che Claushenriksen Tue, 24 Jan 2012 23:27:59 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/oy7MVFtwnXs/fire-danske-film-pa-sundance.html Sundance Film Festival  har fokus på Independent film, det vil sige film produceret af mindre studier. Den er den største af sin slags i USA, og bliver afholdt årligt i byerne Park City, Salt Lake City og Odgen i Utah, samt på Sundance Ski Resort.   Festivalen består af flere konkurrencekategorier inden for dramatiseringer og dokumentarer.   Sundance Film Festival har i år fire danske film på programmet.  Tre dokumentarfilm: Omar Shargawis ½ Revolution. Se trailer. Mads Brüggers Ambassadøren. Se trailer. Lise Birk Pedersens Putins Kys. Se trailer.   Og Mads Matthiesens spillefilmsdebut 10 Timer til Paradis. Se trailer.   Kilde: dr.dk Charlotte Egeberg Filmtips Thu, 19 Jan 2012 09:00:44 +0100 http://wordpress-viden.dk/embedsmaend-fra-bing-com-will-sundance-film-festival-tal-i-januar-marketing-event-i-salt-lake-city/ Embedsmænd fra Bing.com, Will Sundance Film Festival Tal i januar Marketing Event i Salt Lake City http://www.prweb.com/releases/2012/1/prweb9095094.htm Salt Lake City (PRWEB) 11 januar, 2012 På tærsklen til kickoff i 2012 Sundance Film Festival, en Sundance embedsmand og en taler fra Bing.com vil behandle SLCSEM.org, en gruppe af professionelle Internet marketingfolk i Utah. Arrangementet er planlagt til januar 18 fra 6 til 9 pm på Leonardo, 209 E. 500 South i Salt Lake City. Talerne vil fokusere på fremkomsten af ??online video som et vigtigt internet marketing værktøj for virksomheder. Med milliarder af videoer ses på internettet hver uge, tilbyder medium mindre virksomheder en måde at nå et bredere publikum. Ash Spænder, formand for SEO.com, en Utah-baserede professionel SEO selskab, sagde staten? s mangeårige deltagelse i Sundance Film Festival gør diskussionen en god start på SLCSEM.org? s 2012 seminarrækker. Spænder er dømt til at tale på i næste uge? S indsamling. Bing, som er ejet af Microsoft og kontrollerer omkring 30 procent af søgemaskinen markedet, er en stor Sundance sponsor. Bing Program Manager Troy Ma sagde, at i forbindelse med præsentationen vil han forklare, hvordan video har ændret markedsføring landskabet til virksomheder online. Han vil beskrive, hvordan Bing bruger video i deres søgeresultater, og hvordan virksomheder bruger online video for at få bemærket af flere kunder. Ma fører tilsyn med Bing? s multimedie søgning team, som er ansvarlig for Microsoft? s billed-og video-søgning. Han sagde, at meget af hans tid går med at grave gennem data, forske og derefter integrere det, han lærer i Bing? S søgemaskine. ? Aftenen? s diskussion vil fokusere på de muligheder søgemaskiner og sociale medier giver for online marketingfolk og Bing.com vil dele indsigt i, hvordan online markedsførere kan begynde at drage fordel af, hvad Bing gør med billedsøgning og video,? SLCSEM.org Præsident Elisabeth Osmeloski sagt. ? Det? Er kritisk for online marketingfolk til at forstå den enorme mulighed, billed-og video-indhold optimering gaver til enhver organisation.? Siden Bing har sponsoreret Sundance Film Festival i flere år, SLCSEM.org syntes det hensigtsmæssigt at dedikere diskussionen til video søgeaktiviteter Osmeloski tilføjet. “Det handler ikke kun om at se killing videoer på internettet. Brugere søger til undervisningsbrug oplysninger om millioner af emner, og en video produceret og optimeret efter nøgleord omkring din virksomheds produkt eller tjenester kan levere meget målrettet trafik og i sidste ende, købere fra søgning,? sagde hun. SLCSEM.org vil også høre fra Morgan Vidakovich, marketing manager for de Sundance Institute. Vidakovich hjælper med at føre tilsyn med markedsføring og reklame for Sundance Film Festival. Vidakovich fokuserer på digital marketing og sociale medier til Sundance.org. ? Vidakovich vil diskutere de udfordringer og muligheder i forbindelse med online-video og distribution af indhold med begrænsede ressourcer og udvide mål? Osmeloski sagde. ###                                     WPEkspert Wordpress Viden Sun, 15 Jan 2012 06:21:46 +0100 http://bitchslapmag.com/2012/art/ai-wei-wei-never-sorry/ There is no doubt that Ai Wei Wei is one of our time’s most revolutionary artists and one of the few who really dare to stand up for himself and his art – He’s got balls – and this trailer is a great example of that. Ai Wei Wei: Never Sorry is a documentary portraying the Chinese artist which should have been released in 2011 but got postponed, and will now premiere at this year’s Sundance Film Festival. Make sure it will stop by your town as well by requesting the movie at Ai Wei Wei: Never Sorry. To do: watch the trailer above. Posted by Thomas / Themeat.dk Thomas Meat BITCHSLAP MAGAZINE COPENHAGEN Mon, 09 Jan 2012 07:51:24 +0100