De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et twiter http://www.overskrift.dk Tue, 28 Feb 2012 14:01:39 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogs.jp.dk/masseysoptik/2012/02/28/facebook-%c3%a6der-din-sj%c3%a6l/ Et tyranni har sneget sig ind i familien. Ind i klassen. Ind på arbejdet. Ind i mennesket og mellemmenneskelige forhold. Vi har endda selv valgt tyranniet til, og lader det overvåge os dag og nat. Og det er et det. Tyranniet er ikke noget menneske, men summen af gode hensigter og fede fiduser. Tyranniet hedder kommunikation i grupper på nettet, og kan kun overgås af et fremtidigt uhyre, jeg ikke kender navnet på endnu. Jeg tænker på Facebook og Twitter og alle andre kommunikationsgrupper, hvis speciale er at intimidere enhver form for menneskelig integritet og relation. Uden at ville det vel og mærke. Men det antyder netop tyranniets værste side. Den, at det ikke har skikkelse af kød og blod, men kun findes som et resultat af handlinger uden nogen egentlig intention. Jeg tænker naturligvis ikke på ordnede grupper med regler. Men som handlinger og manglende intention overtages vores sind, og gør os til partnere i et foretagende, vi ikke kan slippe ud af, uden at afbryde helt og aldeles og melde os helt ud. Og hvor står vi så, når vi er udenfor? Det kan teenageren svare på. Det kan voksne også svare på. Vi er ikke-eksisterende! Og det er jo vanvittigt, fordi jeg i allerhøjeste grad eksisterer. Ikke mindst, når jeg er bevidst om det.  Problemet er, at følelsen af ikke-eksistens for mange kan være lig døden. Det er angstskabende. Vi vil ikke være døde. Derfor følger vi med. Som vore tidligste forfædre fulgte gruppen. Sakkede man bagud eller blev dømt ude, var man død. Så det egentlige tyranni har at gøre med en grundlæggende angst for at være død og væk. Nødværgen består i, at måtte sætte navn på tyranniet, som det uhyre det er. For uhyrets egenskaber skal have ord, hvis det skal besejres. Det er den enkle opskrift i enhver stor film om kampen mellem mennesket og det onde. Det kendes ved, at det får navn. Og mennesket kender sig selv på, at det ikke overgiver sig selv til det onde. Men hvad er Facebooks og Twitters egenskaber? Ja, den er som sagt handling som kommunikation. Og så en service, vi vælger. Og det er først og fremmest denne egenskab det onde gemmer sig i: I service! For det onde vifter altid med en service. Alt hvad du skal gøre, er at tilmelde dig. Det er bare en formalitet. Netop! Og den formalitet æder sjælen. Det er den nedarvede lære om tyranniet og dets uhyrlighed. Facebook og Twitter og alverdens gruppekommunikation er en service, vi kan vælge at tilmelde os, men så har vi også mistet kontrollen med vort liv. Man skal aldrig række fanden sin lillefinger, siger ordsproget. Kristian Massey Møller Masseys Optik Tue, 28 Feb 2012 06:47:11 +0100