De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ukendt kunstner http://www.overskrift.dk Mon, 08 Apr 2013 23:17:13 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://themeat.dk/2013/04/ukendt-kunstner-neonlys-download/ Efter at den Hans Phillip, tidligere kendt som Skørmand, i samarbejde Jens O.W. McCoy i 2012 slog i gennem som Ukendt Kunstner  med singlen  København og senere den dobbelte-ep Hælervarer , er tiden nu inde til at se nærmere på det næste fra de to. Dette kommer i form af et helt album, der går under navnet  Neonlys.  På det ti numre lange album folder Hans Phillip sig med hurtig-tempo rap men også mere neddæmpede rim, der går op i en sublim, højere enhed med McCoys beats, der går fra at være melankolske til up-speed. Hent hele albummet nu hos Ukendt Kunstner . Nikolaj The Meat Mon, 08 Apr 2013 12:34:42 +0100 http://drozdailysteezin.dk/2013/04/08/mixtapeep-ukendt-kunstner-neonlys/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=mixtapeep-ukendt-kunstner-neonlys Så blev det endeligt mandag og Ukendt Kunstner smed derfor deres laenge ventede udgivelse Neonlys op på nettet til fri download. Så kommer spørgsmålet – levede... Damian DrozDailySteezinDrozDailySteezin | DDS Danmarks Mest GR8 Blog Mon, 08 Apr 2013 02:21:09 +0100 http://blaavinyl.dk/elevatorforer-pa-skovtur-ifort-den-hypnotiske-jakke-i-vertikal-bus-syngende-den-magiske-skala-destination-ukendt-etage For halvanden måned siden udkom debutudgivelsen fra en gruppe, der så sandelig fortjener al den omtale, de kan få. Det drejer sig om den herlige psykedelisk-forankrede gruppe Elevatorfører . Albummet,  Opkald Fra Ukendt Etage, er indspillet live fra en koncert blandt ligesindede i Amager Bio i 2012. Syv kække og ordlegende numre. Selve udgivelsen er utrolig godt stykket sammen med dertilhørende booklet, hvor religion, evolution, teknologi og surrealisme smelter sammen med psykedeliske farver og universer. Det samme kan man sige om musikken. Som overskriften indikerer er der flere småsyrede titler, der fremkalder nogle ret så trippede indvendige billeder. De bliver således også betydeligt forstærket undervejs af live-vandpibe under Søsangen  samt samples om svampejagt før rejsen i Vertikal Bus og lignende. Det er en genre, der længe har været forbeholdt 69′er-generationen, men jeg må sige, at jeg finder Elevatorførers version som en herlig opfriskning af genren ann0 2013. Der bliver spillet med stor tilbagelænet attitude – for eksempel farfisa-soloen i førnævnte Vertika l Bus . På den måde er det ret forfriskende at høre et orkester, der ligger prætentiøs påtagethed på hylden, og spiller det, de har lyst til. Det skinner igennem, ligesom spilleglæden gør det. Ukendt Etage er “hittet” for gruppen, der på en måde er for Elevatorfører, hvad  Dunhammeraften var for Steppeulvene. Catchy, som bare fanden, og med fine musikalske soli undervejs. Med plads til fejl. Med andre ord – hvis du ikke har checket de psykedeliske svampeelskere fra Elevatorfører ud endnu, så synes jeg, at du skulle give dem et lyt herunder og tage på deres ord-spækkede rejse. Køb i øvrigt vinylen. Den er flot! Rune blaa vinyl Wed, 27 Mar 2013 11:15:34 +0100 http://streetsofdenmark.com/sara-larsen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sara-larsen Den søde Københavner Sara mødte vi i Aalborg. Læg mærke til hendes kantede pandehår som har et råt statement sammen med den feminime eyeliner som er anvendt. Det ser så godt ud! Hendes sorte look i forskellige materialer er stadig lækkert selvom foråret er på vej. Vi kan ekstra godt lide når det sorte klassiske [...] Vice President Streets of Denmark Sun, 24 Mar 2013 13:46:44 +0100 http://streetsofdenmark.com/sara-larsen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sara-larsen Den søde Københavner Sara mødte vi i Aalborg. Læg mærke til hendes kantede pandehår som har et råt statement sammen med den feminime eyeliner som er anvendt. Det ser så godt ud! Hendes sorte look i forskellige materialer er stadig lækkert selvom foråret er på vej. Vi kan ekstra godt lide når det sorte klassiske [...] Vice President Streets of Denmark Sun, 24 Mar 2013 13:46:44 +0100 http://danishstylelog.wordpress.com/2013/03/11/fodselsdags-gaver-haul/ Kære læsere Så er min fødselsdag vel overstået, og den blev fejret i stor stil, sammen med mit kære aspiranthold. Jeg havde fødselsdag i lørdags, d. 9 marts, men jeg havde ikke mulighed for at lave denne post før nu, da weekenden havde været sprængfyldt med opvisninger. I denne post, vil jeg gerne vise jer, [...] danishstylelog Danish Stylelog Mon, 11 Mar 2013 16:13:53 +0100 http://www.kultur22.dk/2013/03/h-r-giger-en-nutidig-futurist/ I kender højest sandsynligt Alien filmene med Siguorny Weawer, men kender I manden bag den alt for cool alien figur? Hans Rudolf Giger er født i 1940 i Schweiz og er en surrealistisk maler og skulptør. Han vandt en Oscar for bedste visuelle effekter på grund af hans design til Alien. Derudover har han abejdet med andre film, men også albumcovers og meget meget mere. H.R. Gigers kunst giver mig associationer til futurismen, en oprindelig litterær bevægelse i starten af 1900 tallet, der hurtigt blev tilsluttet af malere og billedhuggere, og en af mine yndlings kunstretninger i 1900 tallet. Futurismen hyldede det moderne livs fart og bevægelse. I stedet for det klassiske harmoniske skønhedsbegreb dyrkede futurismen fartens og dynamikkens skønhed, eksemplificeret i “ en brølende automobil, der lyder som et maskingevær.”.  Blandt motiverne var storbyen, de teknologiske nyvindinger og industrisamfundets menneskemasser, og de energier som disse afgav. Med lån fra bl.a. kubismens opløsning af den faste kontur søgte futuristerne at gengive genstandens dynamiske iboende kraftlinjer og fastholde bevægelsen. I kender måske Umberto Boccioni, futurismens helt store kunstner, her med ‘Bevægelsens Urform i Rummet’, 1913: H.R. Gigers stil er karakteriseret i en kølig sammenslutning af det oragniske med det mekaniske: repræsentationer af menneskekroppe og maskiner manifesteres i det, der beskrives som biomekanisk. Der er noget dystert over hans værker, der fungerer som en slags moderne mytologi; universet er inspireret af den højteknologiske verden, der forbindes med fremtiden og den overlegne aliens intelligens og udvikling. Alien figuren er ofte blevet repræsentret som vores modpart – de er kolde kyniske, effektiviseret, og så intelligente, at de er foruden følelser og nuancer. De er en slags antitese til mennesket. Det er derfor de er uhyggelige, men samtidig fascinerende. Fortællingerne om aliens har ofte fungeret som bl.a. moralske advarsler; i denne sammensmeltning af menneske og alien/maskine kan de så måske symboliserer en side af mennesket, der ikke må tage over? Uanset hvad, så er Gigers univers helt fantastisk dragende, og han er værd at undesøge, hvis man værdsætter hans mekaniske og dystre æstetik, og synes Alien filmene er cool netop pga af deres design!         Anne Østergaard Kultur22.dk Fri, 08 Mar 2013 09:31:06 +0100 http://twitter.com/Oliverhk/status/308335021452832768 Godnatsangen. #ukendt #coldplay http://t.co/10KTg6Uoto Twitter / Oliverhk Sun, 03 Mar 2013 22:56:12 +0100 http://fashionfengshui.bloggersdelight.dk/arkiver/432 Ja, nu er jeg op til flere gange blevet opmærksom på at leve her og nu. Leve i nuet. Det kan være svært i hverdagen, hvor jeg f.eks. gør mange ting som rutine. Netop når jeg laver mine “kedelige” opgaver, der bare skal gøres, dagdrømmer jeg. Dagdrømmer om livet, der kunne komme. Dagdrømmer, ønsker. Ser måske flash/ billeder på mine ønsker. Eller hører sætninger, der virker så kraftige opløftende, at når jeg går den vej, der er Flow for mig, åbner alle dørene jeg skal igennem. Sjovt nok, virker alle de døre jeg skal igennem, vildt grænseoverskridende på mig. Jeg bliver bange. Er jeg nu god nok til det. Ved folk ikke allerede den oplysning o.s.v.. Jeg er ude på ukendt land. Jeg føler mig ikke sikker, men jeg drømmer om det! Hvorfor? Fordi her ligger din og min sjæl med kilden til det lykkelige liv. Dit og mit autentiske jeg. Dit og mit drømmeliv! Men der skal handling til! Som sagt “handling, gør forvandling!”. For ellers er der en anden, der får din fantastiske idé, når du bare ligger den på stand by. Men så tænker jeg på, at vi alle har forskellige talenter. Og dine talenter skal bruges, slibes af, poleres for tilsidst at du måske bliver ekspert på dit område. Din niche. Så spørger jeg dig; “Kender du din drøm?  Jeg gør! Drøm stort, intet er for småt God fornøjelse med dine drømme stunder … Z z Z z z *Natascha Natascha Annett Coco Jensen Fashion Feng Shui Wed, 27 Feb 2013 10:18:44 +0100 http://icestreet.net/en-musikalsk-hyldest-til-kobenhavn/ New York har det, London har det, LA har det – og København har det i den grad. Musikere som står i kø for at hylde vores hovedstad. København er en uudtømmelig kilde af inspiration. Hvad end det så er Kim Larsen, der synger om hans tur hen af Langebro eller Nik&Jay der vil køre ned af HC Andersens Boulevard, så har de begge København som omdrejningspunkt for deres sange. Men de er ikke de eneste – bestemt ikke! Vi har samlet et udpluk af de bedste igennem tiden: Bent Fabricius-Bjerre: Forelsket i København Vores allesammens musikalske fader har her skrevet en kærlighedsduet, hvor scenen er ballongyngerne i Tivoli: Peter Belli: København (fortolket af Mads Langer) Mads Langer er bl.a. en coverartist, som kan gøre nærmest enhver sang til sin egen. Her er det Belli han adopterer: Love Shop: Copenhagen Dreaming Måske den smukkeste hyldest til byen. Omkvædet får i hvert fald en til at gå på opdagelse i de Københavnske drømme: The Copenhagen Experience (Trentemøller Remix)  Mads Nørgaard fik denne sang om sin elskede hovedstad lavet som optakten til modeugen for et par år siden: Tina Dickow: Copenhagen Det er som altid hudløst ærligt og meget skrøbeligt, når Dickow sætter ord på sine følelser, også i dette tilfælde: Ulige Numre: København Carl Emil Petersen formår med ungdommens smukke naivitet at formidle sit forhold til København: Ukendt Kunstner: København Undergrundens stemme er leveret af duoen Ukendt Kunstner. Det er dunkelt og bag facaden: Den Gale Pose: København, København  Jokeren og DGP har lavet en hyldest til hovedstaden, om at gå i PARKEN og drikke sig ned:   Bonus nummer Peter Belli: Istedgade Selvfølgelig skal Peter Bellis hyldest til Københavns måske mest farverige gade også med på listen, da vores navn også læner sig op ad gadens navn, og vi på alle måder føler os inspireret af den funktion gaden har for byen: The post En Musikalsk Hyldest Til Hovedstaden appeared first on ICESTREET . Aleksander ICESTREET Thu, 21 Feb 2013 21:18:43 +0100 http://icestreet.net/en-musikalsk-hyldest-til-kobenhavn/ New York har det, London har det, LA har det – og København har det i den grad. Musikere som står i kø for at hylde vores hovedstad. København er en uudtømmelig kilde af inspiration. Hvad end det så er Kim Larsen, der synger om hans tur hen af Langebro eller Nik&Jay der vil køre ned af HC Andersens Boulevard, så har de begge København som omdrejningspunkt for deres sange. Men de er ikke de eneste – bestemt ikke! Vi har samlet et udpluk af de bedste igennem tiden: Bent Fabricius-Bjerre: Forelsket i København Vores allesammens musikalske fader har her skrevet en kærlighedsduet, hvor scenen er ballongyngerne i Tivoli: Peter Belli: København (fortolket af Mads Langer) Mads Langer er bl.a. en coverartist, som kan gøre nærmest enhver sang til sin egen. Her er det Belli han adopterer: Love Shop: Copenhagen Dreaming Måske den smukkeste hyldest til byen. Omkvædet får i hvert fald en til at gå på opdagelse i de Københavnske drømme: The Copenhagen Experience (Trentemøller Remix)  Mads Nørgaard fik denne sang om sin elskede hovedstad lavet som optakten til modeugen for et par år siden: Tina Dickow: Copenhagen Det er som altid hudløst ærligt og meget skrøbeligt, når Dickow sætter ord på sine følelser, også i dette tilfælde: Ulige Numre: København Carl Emil Petersen formår med ungdommens smukke naivitet at formidle sit forhold til København: Ukendt Kunstner: København Undergrundens stemme er leveret af duoen Ukendt Kunstner. Det er dunkelt og bag facaden: Den Gale Pose: København, København  Jokeren og DGP har lavet en hyldest til hovedstaden, om at gå i PARKEN og drikke sig ned:   Bonus nummer Peter Belli: Istedgade Selvfølgelig skal Peter Bellis hyldest til Københavns måske mest farverige gade også med på listen, da vores navn også læner sig op ad gadens navn, og vi på alle måder føler os inspireret af den funktion gaden har for byen: The post En Musikalsk Hyldest Til Hovedstaden appeared first on ICESTREET . Aleksander ICESTREET Thu, 21 Feb 2013 21:18:43 +0100 http://levilykke.dk/har-du-ogsa-sommerfugle-i-haret/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=har-du-ogsa-sommerfugle-i-haret “Har du også sommerfugle i håret?” – Sådan lød overskriften til en reklamefolder for mit grafiske bureau, da jeg efter at have kvittet mit faste job med ferier, god pension, søde kolleger og betalte pauser, skulle forsøge at definere mig selv og tiltrække kunder. Men reklamefolderen for mit eget firma blev aldrig lavet, og den ligger – her syv år efter – endnu kun i et digitalt udkast på min harddisk. Min drøm gik ud på at få hjemmekontor så jeg selv kunne tilrettelægge min arbejds- og familietid. At få den direkte kundekontakt, så der ikke glipper noget i konsulent-leddet. At få mere tid og større selvbestemmelse. At blive fri for dagssedler og faste tilbud, som betød at jeg ikke kunne levere den kvalitet jeg gerne ville. Og så ville jeg gerne noget med illustrationer og logos. Efter lange overvejelser navngav jeg mit nye bureau: Grafikk. Jeg var glad, jeg var fri og jeg smøgede ærmerne op og gik i gang. Fik købt programmer, stationær computer, stor skærm, bærbar computer, kæmpeprinter, stakke af papir, fik lavet mit brevpapir og kuverter, en lille hjemmeside, og jeg begyndte at få mine første kunder. De første mest i visitkort og brevpapir-kategorien. Så kom der nogen, der skulle have brochurer, bilreklamer, hjemmesider, messematerialer og selvfølgelig en masse annoncer. Jeg fik mig en god og solid kundegruppe, hvor nogen kun skulle have genoptrykt visitkortet efter et par år, mens andre skulle have udarbejdet f.eks. annoncer flere gange i måneden. Andre kunder igen havde store tilbagevendende intensive opgaver, der hvert år krævede halve og hele måneder med dem i fokus. Mit firma har været godt og jeg har bestemt intet at klage over. Vi har fået mad her dag og haft tag over hovedet og tøj på kroppen! Og der er kommet gode, stabile og tilfredse kunder til hele tiden, på trods af at jeg ikke har banket nogen på dørene eller lavet reklameannoncer og -brochurer. Og det HAR virkelig været godt, og jeg HAR virkelig været heldig med kunder, opgaver og det hele. Jeg HAR virkelig ikke noget at klage over. Der er sikkert mange, der nærmest ville save deres højre arm af, for at være hvor jeg er i dag. Men de seneste år har der bygget sig en følelse op af, at det ikke er helt som det skal være for at jeg er … lykkelig. Jeg har ikke kunnet sætte fingeren på det, har rationelt forsøgt at regne ud hvad det var, men har skudt det hen hver gang, fordi hverken jeg eller andre har kunnet finde fejlen. Men nu ved jeg hvad det er. Jeg glemte at kikke op. Og de sommerfugle jeg havde i håret, de mange drømme jeg havde fra barns ben er blevet viftet væk i flere omgange, fordi jeg ikke havde tid til sommerfuglepjat. Da jeg skulle til at “være voksen” og vælge uddannelse sagde studievejlederen: “bliv grafiker, det er et rigtigt arbejde og også sådan lidt kreativt”, og sommerfuglene forduftede langsomt gennem læretid og svendetid, men sommerfugle er blide og tålmodige, og på et tidspunkt fik jeg kikket op fra stakken af kirkeblade og dødsannoncer længe nok til at genopdage dem. Og med sommerfugle i håret sprang jeg ud som selvstændig. Men igen fik jeg travlt og fik tunnelsyn. Sommerfuglene blev igen viftet væk, denne gang, fordi jeg havde alt for travlt med at nå deadlines og holde styr på kassekredit, moms, indgående og udgående fakturaer. Først for nylig opdagede jeg, at det er sommerfuglene der gør forskellen, og at det var manglen på sommerfugle, der både for syv år siden og i dag var primær årsag til mit udefinerlige mismod. For syv år siden havde jeg også umiddelbart et godt og stabilt liv, men vovede mig ud på usikker grund for at forfølge drømmen som selvstændig. I dag har jeg en dejlig familie og et godt lille firma, men det er bare ikke nok mere. Jeg troede jeg havde fanget og levede min drøm. Jeg troede at jeg nu kun manglede at lære at slappe af, stille mig tilfreds, læne mig tilbage og holde mig i ro … fra nu og til min død. At de flakserier jeg har kunnet mærke i og omkring mig på det seneste igen var uden betydning. Men i søndags skete der noget magisk. For jeg så og genkendte en af mine kære gamle sommerfugle her i weekenden … og jeg viftede den ikke væk som så mange gange før. Tværtimod har jeg nu inviteret den til at bo fast i mit hår de næste mange år! Jeg havde pakket bilen lørdag og var rejst væk fra familie, hund, firma og hus for at opleve “lyset i Skagen” og få ro på. Jeg havde meldt mig til et søndagsmalerkursus med Anne Juul Christophersen  på Grenen Kunstmuseum - og her tegnede jeg det maleri I ser herover. Det startede med at jeg rakte ud – og på et tidspunkt stod jeg der og kikkede på min tomme, udstrakte hånd … og så kom sommerfuglen. Det er nu gået op for mig, hvad det er jeg rækker ud efter, så inderligt og i en sådan grad at jeg næsten taber balancen. Jeg hedder Anja Korsgaard, og jeg er kunstner. Nu har jeg sagt det i al offentlighed, mit hjerte dirrer og min hånd ryster. Men sådan er det, og jeg behøver ikke hoppe op og ned for at bevise jeg er det. For jeg elsker at udtrykke mig kunstnerisk, og det vil jeg tillade mig selv at gøre meget mere end tidligere. Uden at blive forlegen, forkert eller ikke helt klar. Jeg har så meget der trænger sig på, så meget at vise, så meget at sige. Jeg ved, at til tider vil det jeg laver for både mig selv og andre forekomme mærkeligt, teatralsk, uforståeligt, storladent, naivt, følelsesladet, ligegyldigt, larmende, usikkert, symbolspækket, uvedkommende og vedkommende i skøn forvirring og spredt orden, alt efter hvilke øjne og hvilket humør det ses igennem. Og det må det så være. Det er sårbart at krænge sig ud i kunstværker, men tiden er kommet til at jeg må bekende kulør og bare springe ud i det. Jeg er ikke “klar”, men jeg gør det alligevel. Og jeg ved, at jeg vil udvikle mig, min kunst, min udtryksform og det jeg har på hjerte med årene, og i det tempo der skal til. Jeg siger det lige igen, fordi det er så grænseoverskridende at sige det: Jeg ER kunstner og det er ingen hemmelighed! Fra nu af vil jeg passe meget bedre på alle sommerfuglene, jeg vil række ud og kærtegne dem, give dem den opmærksomhed og omsorg de fortjener som de kommer og går. For det kan godt være, at vi gerne vil have mere tid og flere penge, men til hvad nytte, hvis håbet og drømmene dør undervejs? Tid og penge er ikke det primære mål, det er kun simple midler til at realisere vore håb og drømme. For uden håb, drømme og sommerfugle i håret bliver det hele bare … håbløst. Så er der vist ikke meget mere at sige end: Kik op og god sommerfuglejagt til alle . For en gang imellem må man bare tage den dybe indånding, se sommerfuglen i øjnene og kaste sig ud i det!   PS: Nu er der sikkert nogen, der tænker: Er hun så slet ikke grafiker mere nu? Og jo, det er jeg da, for det er mit arbejde og min hovedindtægtskilde i dag. Men jeg er altså OGSÅ kunstner. Og hvem ved, måske en dag det viser sig, at jeg kan leve bedre af at være kunstner end af at være grafiker. Det håber jeg da! Anja Lev i Lykke Tue, 19 Feb 2013 15:50:57 +0100 http://heardbyme.com/ugens-kunstner-2/ Pablo Blaqk   faldt jeg over på youtube for et par år siden, og det var kærlighed ved første lyt! Den amerikanske singer-songwriter med Cubansk blod i årerne, leverer country/folk med en dybde og til tider soul fuld entensitet der får mine hår i nakken til at rejse sig. Sangen jeg først faldt over var denne,  “Find Your Way”.  Hvilket på sin vis var lidt pudsigt, da jeg på det tidspunkt i mit liv famlede lidt efter en ny begyndelse. Dette nr fik mig straks til at kigge dybere på hvem denne sanger var? Det viste sig at Pablo uafhængigt arbejde på at udgive hans debut album  “Sons and Daughter”.  Dette gjorde han primært via private donationer, til gengæld for f.eks et album, kunst, koncerter m.m. Jeg skulle da heller ikke have betænkningstid inden jeg havde lavet min første donation, som har indbragt mig et signeret kopi af albummet. Det endte dog med to, da jeg var ganske opsat på at verden bare skulle høre hans musik. Pablos fan base er evigt voksende, og forkellige sites m.m. er da også så stille ved at få øjnen op for dette album, som opnår mere mere anerkendelse, og ganske fortjent. Dette har han bla. opnået som support for stjerner som Adele, John Legend, John Forte og Joshua James , som jeg skrev om i sidste uge. Pablo er (guderne må vide hvorfor) stadig uden pladekontrakt, men hvis han holder stilen, og hans kommende album har samme kvalitet som det første, så kan det ikke vare længe før han får som fortjent. Pablo har allerede løftet sløret for hvad der er i vente med små lydklip af prøver, samt dette rå klip af kommende nummer  “Debt to Pay”. http://www.pabloblaqk.com The post Ugens kunstner…….. appeared first on HeardbyMe . Hans Schmidt Nielsen HeardbyMe Musikblog Wed, 13 Feb 2013 10:00:11 +0100 http://komud.dk/videosvar-3-undga-co2-forgiftning-i-teltet/ [Videosvar 3.] Undgå co2 forgiftning i teltet Jeg svar på: Hvordan undgik du co2 forgiftning da du benyttede din brænder inde i teltet på din danmark rundt tur? The post [Videosvar 3.] Undgå co2 forgiftning i teltet appeared first on Erik B. Jørgensen . Erik B. Jørgensen Erik B. Jørgensen Thu, 07 Feb 2013 09:57:52 +0100 http://heardbyme.com/subscribe/ugens-kunstner-passenger.html Da min første koncert i år er med Passenger , syntes jeg det vil være passende at give denne fantastisk sangskriver lidt spalteplads her på bloggen. Ikke at det ville være første gang at han vender siden her, men jeg er også en stor beundre af hans musik, så det er med garanti heller ikke sidste gang. Og tro det eller lad være, men dette er et begrænset indlæg…… Så meget jeg nu kunne nænne at begrænse min tilbedelse Michael Rosenberg aka. Passenger startede som en duo i 2003 med hans ven Andrew Phillips i Brighton and Hove i england. Bandet var i en periode oppe på 4 og 5 medlemmer, hvilket også kan ses i nogle af de gamle videoer. Deres debutalbum “Wicked man’s rest” udkom i 2007. Det tog mig faktisk et pænt stykke tid at finde frem til dette album, da det ikke er tilgængeligt i det danske iTunes, men det lykkedes til sidt, hvilket jeg er glad for, da albummet indeholder nogle rigtig, rigtig gode numre! Bla. tittelnummeret “Wicked man’s rest”, og måske mit ynglings Passenger nummer “Table for one”. Men som sagt er dette album helt fantastisk, og i den grad overset. Lige som resten af Passengers musik, hvilket er mig en gåde?!? Af andre stærk anbefalingsværdige numre kan nævnes “Things you’ve never done”, “Four Horses”, “For you” og “Walk in the rain”. Ja, det var jo så kun næsten hele albummet, så min begejstring er nok let at spore Som du nok har opfanget fra ovenstående videoer leverer Mike meget dybtfølte tekster om alt fra hverdagens små historier til kærlighed i alle afskygninger, de lykkelige såvel som ulykkelige. Hvilket gør det let for de fleste at kunne relatere til hans tekster, da de fleste af os har oplevet det ene eller det andet. Jeg er stor fan af kærlighed, glæde, melankoli og osv. Hvilket nok er hvorfor han tryllebinder mig som han gør?!? Nå, men tilbage til det væsentlige……. Passenger blev i 2009 et enmands band, da Andrew valgte (af ukendte grunde) at forlade bandet. Heldigvis fortsatte Mike alene, og det er der kommet 4 fantastiske albums ud af. Det første af slagsen som kom i 2009 fik titlen “Wide eyes blind”.  Igen er der tale om et album af perler, og jeg kan ikke, selv om jeg gerne ville, tage jer igennem samtlige numre. Så hvis du er interesseret, så sørg endelig for at hør alle sange igennem. Her er, ifølge min mening,  to af de bedste fra albummet: “Caravan”, og “Underwater bride”. I 2010 udgav Mike hele to album. Først kom “Flight of the crow” og senere hen udkom det i første omgang “fans-only limited” album “Divers and submarines”, som nu er til rådighed for alle. Begge albums er optaget i Australien. Mike havde igennem noget tid turneret i Australien, og opnået mange fans og venner i de australske musikkredse, og har derfor div. features på  “Flight og the crow”  bla. Boy & Bear, Josh Pyke, Lior, Katie Noonan og en anden personlig favorit af min, og ugens kunstner  Matt Corby . Hmmmmm….. Puha, ved slet ikke hvor jeg skal starte! Der er SÅÅÅÅ meget godt musik på disse to album, at det er svært at udelade noget, men jeg må jo prøve mit bedste ellers ender du med at hænge her resten af dagen. På “Flight of the crows” vil jeg fremhæve følgende numre: Og min favorit fra dette album: Albummet “Divers and submarines” er ligeledes fantastisk, og indeholder mit andet ynglings nummer som er tittelnummeret, som er en utrolig sørgelig, men samtidig smuk sang. Igen er der masser at vælge af, så som “House on a hill”, “Two Tales”, “Brick walls” og “Crows in snow”, men jeg vil dog vælge at framhæve den lidt mere up-tempo og muntre  “Intacto”. I 2012 udgav Mike sit fjerde album “All the little lights”, som endelig har givet ham noget af den kritikkerros han fortjener. Dette album er ligeledes indspillet i Australien og indeholder også adskellige features af australske kunstnere, samt en del akustiske versioner. Mike er også nået vidt ud i verden i 2012. Ikke mindst pga. hans tour som support til et andet engelsk sangskriver talent “Ed Sheeran”, som selv har udråbt sig som stor fan af Passenger. Sammen har de tourneret det meste af Europa og USA, hvilket uden tvivl har vundet Mike en del fans verden over. På det fjerde album er lyden mere “produceret”, men uden at der bliver bygget for meget på, så Mike stadigvæk beholder sin identitet. Af numre kan jeg anbefale “All the little lights”, “Cicles”, “Holes” og “Things that stop you from dreaming”. og som en sidste lytter vil jeg anbefale de to nedestående; “Feather on the clyne” og ” Let her go”. Som nævnt har det været svært for mig at begrænse dette indlæg, da jeg syntes at Mike’s musik er helt fantastisk. Ikke kun enkelte numre, men faktisk samtlige numre indeholder historier med så mange følser og dybde, at det er svært at tilsidesætte nogle. Så for at du ikke skal gå glip af noget kan du på Passenger sound cloud profil høre alt hans musik, hvis dette skulle interessere dig: https://soundcloud.com/passengerofficial Følg evt. også med på Youtube og FB hvor Mike tit poster akustiske sessions og andre spændende indslag: http://www.youtube.com/user/passengermusic https://www.facebook.com/PassengerOfficial The post Ugens kunstner – Passenger appeared first on HeardbyMe . Hans Schmidt Nielsen HeardbyMe Musikblog Wed, 06 Feb 2013 08:00:36 +0100 http://heardbyme.com/ugens-kunstner-passenger/ Da min første koncert i år er med Passenger , syntes jeg det vil være passende at give denne fantastisk sangskriver lidt spalteplads her på bloggen. Ikke at det ville være første gang at han vender siden her, men jeg er også en stor beundre af hans musik, så det er med garanti heller ikke sidste gang. Og tro det eller lad være, men dette er et begrænset indlæg…… Så meget jeg nu kunne nænne at begrænse min tilbedelse Michael Rosenberg aka. Passenger startede som en duo i 2003 med hans ven Andrew Phillips i Brighton and Hove i england. Bandet var i en periode oppe på 4 og 5 medlemmer, hvilket også kan ses i nogle af de gamle videoer. Deres debutalbum “Wicked man’s rest” udkom i 2007. Det tog mig faktisk et pænt stykke tid at finde frem til dette album, da det ikke er tilgængeligt i det danske iTunes, men det lykkedes til sidt, hvilket jeg er glad for, da albummet indeholder nogle rigtig, rigtig gode numre! Bla. tittelnummeret “Wicked man’s rest”, og måske mit ynglings Passenger nummer “Table for one”. Men som sagt er dette album helt fantastisk, og i den grad overset. Lige som resten af Passengers musik, hvilket er mig en gåde?!? Af andre stærk anbefalingsværdige numre kan nævnes “Things you’ve never done”, “Four Horses”, “For you” og “Walk in the rain”. Ja, det var jo så kun næsten hele albummet, så min begejstring er nok let at spore Som du nok har opfanget fra ovenstående videoer leverer Mike meget dybtfølte tekster om alt fra hverdagens små historier til kærlighed i alle afskygninger, de lykkelige såvel som ulykkelige. Hvilket gør det let for de fleste at kunne relatere til hans tekster, da de fleste af os har oplevet det ene eller det andet. Jeg er stor fan af kærlighed, glæde, melankoli og osv. Hvilket nok er hvorfor han tryllebinder mig som han gør?!? Nå, men tilbage til det væsentlige……. Passenger blev i 2009 et enmands band, da Andrew valgte (af ukendte grunde) at forlade bandet. Heldigvis fortsatte Mike alene, og det er der kommet 4 fantastiske albums ud af. Det første af slagsen som kom i 2009 fik titlen “Wide eyes blind”.  Igen er der tale om et album af perler, og jeg kan ikke, selv om jeg gerne ville, tage jer igennem samtlige numre. Så hvis du er interesseret, så sørg endelig for at hør alle sange igennem. Her er, ifølge min mening,  to af de bedste fra albummet: “Caravan”, og “Underwater bride”. I 2010 udgav Mike hele to album. Først kom “Flight of the crow” og senere hen udkom det i første omgang “fans-only limited” album “Divers and submarines”, som nu er til rådighed for alle. Begge albums er optaget i Australien. Mike havde igennem noget tid turneret i Australien, og opnået mange fans og venner i de australske musikkredse, og har derfor div. features på  “Flight og the crow”  bla. Boy & Bear, Josh Pyke, Lior, Katie Noonan og en anden personlig favorit af min, og ugens kunstner  Matt Corby . Hmmmmm….. Puha, ved slet ikke hvor jeg skal starte! Der er SÅÅÅÅ meget godt musik på disse to album, at det er svært at udelade noget, men jeg må jo prøve mit bedste ellers ender du med at hænge her resten af dagen. På “Flight of the crows” vil jeg fremhæve følgende numre: Og min favorit fra dette album: Albummet “Divers and submarines” er ligeledes fantastisk, og indeholder mit andet ynglings nummer som er tittelnummeret, som er en utrolig sørgelig, men samtidig smuk sang. Igen er der masser at vælge af, så som “House on a hill”, “Two Tales”, “Brick walls” og “Crows in snow”, men jeg vil dog vælge at framhæve den lidt mere up-tempo og muntre  “Intacto”. I 2012 udgav Mike sit fjerde album “All the little lights”, som endelig har givet ham noget af den kritikkerros han fortjener. Dette album er ligeledes indspillet i Australien og indeholder også adskellige features af australske kunstnere, samt en del akustiske versioner. Mike er også nået vidt ud i verden i 2012. Ikke mindst pga. hans tour som support til et andet engelsk sangskriver talent “Ed Sheeran”, som selv har udråbt sig som stor fan af Passenger. Sammen har de tourneret det meste af Europa og USA, hvilket uden tvivl har vundet Mike en del fans verden over. På det fjerde album er lyden mere “produceret”, men uden at der bliver bygget for meget på, så Mike stadigvæk beholder sin identitet. Af numre kan jeg anbefale “All the little lights”, “Cicles”, “Holes” og “Things that stop you from dreaming”. og som en sidste lytter vil jeg anbefale de to nedestående; “Feather on the clyne” og ” Let her go”. Som nævnt har det været svært for mig at begrænse dette indlæg, da jeg syntes at Mike’s musik er helt fantastisk. Ikke kun enkelte numre, men faktisk samtlige numre indeholder historier med så mange følser og dybde, at det er svært at tilsidesætte nogle. Så for at du ikke skal gå glip af noget kan du på Passenger sound cloud profil høre alt hans musik, hvis dette skulle interessere dig: https://soundcloud.com/passengerofficial Følg evt. også med på Youtube og FB hvor Mike tit poster akustiske sessions og andre spændende indslag: http://www.youtube.com/user/passengermusic https://www.facebook.com/PassengerOfficial The post Ugens kunstner – Passenger appeared first on HeardbyMe . Hans Schmidt Nielsen HeardbyMe Musikblog Wed, 06 Feb 2013 08:00:36 +0100 http://katrinemayhansen.dk/2013/02/kakkelak-paradokset-i-palu/ Er det ikke mærkeligt? De taler stort set ikke engelsk, her i Palu… Hotelværelset er nok det sløjeste, vi har boet på, på Heart2Heart Tour… Som det ses her… Jeg har været herinde i tyve minutter, og er pt. 20 myggestik rigere… Åh, ja. Jeg sidder på sengen. Noget løb forbi mig, ovre ved væggen, stort som en lille rotte. Jeg skreg og forskrækkede Mufy, og så skreg vi begge to, mens vi hoppede og krammende hinanden i sengen. Rotten løb ind i Mufys taske, det var ikke en rotte. Det var den største kakkelak, jeg nogensinde har set. Jeg hader kakkelakker. Hader. Nu er den under sengen. Jeg tror den er ved at gnave sig vej op gennem madrassen og i nat vil den kravle ind ad mit øre… Jeg hader kakkelakker. Man skulle tro, at jeg ville hade det her, i Palu. Men det gør jeg ikke. Her er en atmosfære. Friere. På en gang roligere end alle de fnisende universitetspiger, og mere… sprælsk. En slags rastafari-energi som inspirerer mig meget mere end den smukke artighed, jeg oplever på Java. De er stadig muslimer, men det er blandet med noget andet… Måske er det havet og frodigheden. Måske er det den store koncentration af kunstnere. Det er som om her plads. Plads til mig. Så, ja, Palu er Heart2Heart turens sidste stop. Jeg savner børnene, helt vildt. Så meget at jeg, de sidste par dage, har prøvet at lade være med at tænke på det. Sværest, da jeg underviste på en Elementary School, hvor der var nuttede børn allevegne. Jeg glæder mig til at komme hjem, ingen tvivl. Alligevel, så er jeg ikke helt færdig her. Vi mangler Palu. Og det er faktisk helt okay. Katrine May Hansen Katrine May Hansen Mon, 04 Feb 2013 09:35:15 +0100 http://katrinemayhansen.dk/2013/02/kakkelak-paradokset-i-palu/ Er det ikke mærkeligt? De taler stort set ikke engelsk, her i Palu… Hotelværelset er nok det sløjeste, vi har boet på, på Heart2Heart Tour… Som det ses her… Jeg har været herinde i tyve minutter, og er pt. 20 myggestik rigere… Åh, ja. Jeg sidder på sengen. Noget løb forbi mig, ovre ved væggen, stort som en lille rotte. Jeg skreg og forskrækkede Mufy, og så skreg vi begge to, mens vi hoppede og krammende hinanden i sengen. Rotten løb ind i Mufys taske, det var ikke en rotte. Det var den største kakkelak, jeg nogensinde har set. Jeg hader kakkelakker. Hader. Nu er den under sengen. Jeg tror den er ved at gnave sig vej op gennem madrassen og i nat vil den kravle ind ad mit øre… Jeg hader kakkelakker. Man skulle tro, at jeg ville hade det her, i Palu. Men det gør jeg ikke. Her er en atmosfære. Friere. På en gang roligere end alle de fnisende universitetspiger, og mere… sprælsk. En slags rastafari-energi som inspirerer mig meget mere end den smukke artighed, jeg oplever på Java. De er stadig muslimer, men det er blandet med noget andet… Måske er det havet og frodigheden. Måske er det den store koncentration af kunstnere. Det er som om her plads. Plads til mig. Så, ja, Palu er Heart2Heart turens sidste stop. Jeg savner børnene, helt vildt. Så meget at jeg, de sidste par dage, har prøvet at lade være med at tænke på det. Sværest, da jeg underviste på en Elementary School, hvor der var nuttede børn allevegne. Jeg glæder mig til at komme hjem, ingen tvivl. Alligevel, så er jeg ikke helt færdig her. Vi mangler Palu. Og det er faktisk helt okay. Katrine May Hansen Katrine May Hansen Mon, 04 Feb 2013 09:35:15 +0100 http://www.kultur22.dk/2013/02/en-oplevelse-af-et-digt-2/ Poetry slam er en konkurrence i spoken word. Det kan være sjovt, tankevækkende og rørende, når digterne griber mikrofonen og fyrer deres digte af. Har du nogensinde skrevet et digt? Den dag du sad helt sentimental og så solen gå ned, da din kæreste gik fra dig, eller måske da din kanariefugl faldt død ned fra pinden? Det har jeg. I hvert fald da min fugl døde.. Før i tiden skrev man digte for at gøre indtryk på sin store kærlighed eller for at sætte ord på sine følelser. Jeg ved ikke, hvordan man gør dét i dag, men jeg ved, at jeg sjældent hører mine venner sige noget igennem et digt. Men digte er slet ikke umoderne. Ligesom Lp?er er digte kommet tilbage her i det 21. Århundrede på fuld knald. Der bliver holdt konkurrencer og arrangementer i hele Danmark, hvor poesien får lov til at leve. Flere og flere får øjnene op for, hvor hyggelige aftenerne er, både som deltager og publikum. En af de konkurrencer hedder Poetry Slam. Poetry Slam kom til Danmark i 1998, og er en konkurrence, hvor man får en scene, en mikrofon og 190 sekunder til at fremføre et digt. Der er ikke ret mange regler at følge, andet end at man skal skrive digtet selv. Man må synge det, rappe det, stå på hovedet eller danse, imens man siger det. Så længe man holder sig inden for de tre minutter og ti sekunder. Jeg elsker, at se Poetry Slam. Det sker tit, at jeg både græder, griner og bliver provokeret som publikum. Det er ret fantastisk at få lov til at komme helt tæt på et andet menneskes tanker, følelser og ideer i tre minutter. Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange andre oplevelser, der giver den mulighed. Derfor vil jeg gerne anbefale dig at opleve en poetry slam aften. Noget af det sjove er, at man aldrig ved, hvad man får. Nogen gange er det nye slammere, der gør det mindre godt ,og andre gange får man garvede gutter, der lige ved, hvordan de skal tryllebinde publikum. Jeg kunne fortælle meget mere, men tag nogle venner i hånden, og tag selv ind, og oplev det. På denne hjemmeside finder du information om hvor i Danmark, der bliver holdt arrangementer: http://poetryslamdanmark.wordpress.com/poetry-slam-i-danmark/   Christina Gaarde Hansen Kultur22.dk Sat, 02 Feb 2013 15:25:40 +0100 http://heardbyme.com/subscribe/ugens-kunstner-andrew-belle.html Andrew Belle er fra Nashville USA, og er der noget de kan i Nashville, så er det at lave forbandet god musik. (Lad mig på forhånd beklage hvis dette indlæg bliver en anelse for lang, men jeg syntes simpelthen at Andrew og hans musik fortjener at blive fremhævet. De mange gode numre fra ham gør det  bare så satans svært for mig at begrænse indlægget, da der er så meget godt at dele). Men det var først da han flyttede til Chicago hans karriere fik fart på. Andrew Belle er blevet et velkendt navn i down town Chicago. Med flere hundrede shows de sidste par år, er han blevet et højt respekteret navn, der forventes meget af i fremtiden. Indtil videre går det godt, og jeg stemmer i med Chicago koret, når det kommer til forventningerne til denne unge artist. Jeg stødte første gang på ham, da han i 2008 udgav EP’en “All Those Pretty Lights” , som skulle blive startskudet til noget jeg syntes er helt fantastisk. Specielt denne OSS live session er helt mind genial. Som du nok kan fange fra videoen handler Andrews musik primært om kærlighed, både den gode, og den ulykkelige. Men også om venskaber og livets op og nedture. Andrew formidler sine tekster med en dybsindig ro, og han stærke og samtidige skrøblige vokal understreger fint lidenskaben i hans musik. Pga. Andrews romantiske og melankolste toner er hans musik ofte brug i div tv serier, og du har sikkert hør et af hans numre i f.eks. Greys Hvide Verden, One Tree Hill eller The Wampire Diaries. Nødigt indrømmet var det et nummer i Greys Hvide Verden der igen fik mine tanker henledt på ham, med nummeret “In My Veins”. Inden denne medvirken i serien havde Andrew udgivet sit debut album “The Ladder” i 2010, som hurtigt strøg til tops på den amerikanske singer-songwriter album liste, men også hurtig blev slået af. Med “In My Veins” i serienes 6 sæson finale røg Adrew da hurtigt tilbage på toppen igen. The Ladder er et af mine ynglings albums fra 2010, og ligger også godt i toppen af min all time top. Albummet er simpelthen spækket med fantastiske tekster, som man kan relatere til. Hvilket i bund og grund for mig er den vigtigste grundsten i et godt værk. Her er tittel nummeret “The Ladder”. De næste par numre er i mine øje perler, og mine absolut yngling på albummet. Nummeret “Open Your Eyes” plagede bla. min mit vækkeur i et halvt år. I 2012 udgav Andrew et remix album af “The Ladder” , hvilket ikke var den store succes. Albummet havde heller ikke noget specielt at bidrage med i mine øjne, så det stryger vi hurtigt forbi. Samme år udgav han dog endnu en EP, “The Daylight” som indeholder en alternativ version af “All Those Pretty Lights” , og et par liver versioner. Endvidere indeholder den også dette dejlige nr. “Sky’s Still Blue”. Lige nu arbejder Andrew i studiet på han kommende album. Der er ikke fastlagt noget endnu, men der kommer oftest opdateringer fra studiet, så mon ikke det er lige rundt om hjørne. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre hvad han finder på! Er du interesseret poster Andrew ofte fra studiet og hans turnéer med “Ten out of Ten” på hans youtube kanal her; http://www.youtube.com/user/AndrewBelleMusic?feature=watch The post Ugens kunstner – Andrew Belle appeared first on HeardbyMe . Hans Schmidt Nielsen HeardbyMe Musikblog Wed, 30 Jan 2013 08:00:15 +0100 http://twitter.com/ArtByEland/status/295456331219996672 #kunst #kunstner #art #billedkunst #eland #billedkunstner - kig ind i #webgalleriet http://t.co/rM5HDlDf :) http://t.co/lKF774iJ Twitter / ArtByEland Sun, 27 Jan 2013 10:00:53 +0100 http://blognyt.com/piet-hein-gruk-lille-kat-pa-vejen-little-cat-walking-so-alone/ Piet Hein måske mest kendte gruk er: Dansk titel: Lille kat på vejen Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? -Jeg er sgu min egen. Engelske titel: Little cat walking so alone Little cat, little cat, walking so alone; tell me whose cat are you ? I?m damned well my own. Læs mere via Piet Hein – Classic Danish design: Reviews . Blogger BLOG NYT Thu, 24 Jan 2013 02:01:16 +0100 http://heardbyme.com/subscribe/ugens-kunstner-joshua-james.html Joshua James fra Nebraska, USA, er en af mine absolut ynglings sangskrivere. Joshua leverer sange om bitter kærlighed, tragedier, religion og misbrug, og han formidler dem fantastisk med hans meget intime vokal og akustiske guitar spil. På trods af hans kun 25 år emmer hans musik af visdom, og poetisk dybde. ?I find solace and beauty in darkness and depression,? har Joshua udtalt, og dette skinner igennem på mange af hans numre. I en alder af 20 år udgav han sit første album “The Sun Is Always Brighter” i 2007 med stor success. I 2008 toppede albummet som bedste Folk album hos iTunes. Specielt “FM Radio”, som handler om en vens tab af af hans far var meget populær med over 150.000 dowloads. Jeg har dog større favoritter som “You’re The Cocain, Dangerous og Tell my Pa”. Men i realiteten kunne jeg bare spille hele albummet, men så bliver denne artikel nok lidt for lang Af en eller anden grund jeg ikke ved, udgav Joshua allerede i 2006 et album med B-sides, nogle af numrene er også at finde på ovenstående album, men “B-Sides It’s Dark Outside”  indeholder (på trods af at det er b-sides) også nogle perler. Bla. “Dear Darcy, Colbys song” og specielt “My Confessionary Hymn” er helt fantastisk I 2009 udkommer hans andet album “Build Me This” og meget lig med forrige album, udnævnes albummet til et af årets bedste indie/singer-songwriter albums samme år. Ifølge Joshua handler albummet om hans drøm om frelse. ?It?s my way of asking God to show himself. To prove he exists. Do something. Give me a sign. It?s a call to whatever or whoever is out there. I don?t want him to strike me down or paralyze me, just give me something to believe.? udtaler Joshua. Udover de religiøse emner på albummet handler det også om at takle hverdagen problemer i et forhold, hvilket kommer tydeligt frem i nummeret “Magazine”. Mit ynglings nummer fra skiven er dog “Daniel” . November sidste år udgav Joahus sit tredje album “From The Top Of Williamette Mountain” et album jeg dog ikke har fået hørt så meget endnu. Men nummeret “Ghost In The Town” kan jeg stærk anbefale. Som jeg skrev i starten finder finder Joshua trøst og skønhed i mørke og depression, så gør jeg lige så, og det er nok derfor jeg holder så meget af hans musik. Jeg kan vel relatere, hvilket også af en af de store emner hos sangskrivere: ?I want people to know how I feel, which sounds kind of dumb, because who cares how I feel? If someone feels similarly, though, that?s what I?m looking for. That?s the most important thing. If you can relate to what I?m going through, then I?ve achieved my goal.? Goal achived!!! The post Ugens kunstner – Joshua James appeared first on HeardbyMe . Hans Schmidt Nielsen HeardbyMe Musikblog Wed, 23 Jan 2013 19:06:14 +0100 http://katrinemayhansen.dk/2013/01/kunstnerens-storste-dilemma/ Mit allerstørste dilemma som kunstner, det er lige her: Jeg ligger i sengen, mellem mine to børn. Min datter på otte år, sover tungt, med sine ben viklet ind i mine under dynen. Min søn på fire griner i søvne og lægger sit hovede bedre til rette på min mave. Jeg er totalt lykkelig. Pludselig, i denne stilstand af fuldstændig afslappethed, popper der en ide op i mig. Det er en sætning. En perfekt sætning, den perfekte sætning … Hvis jeg rejser mig, forstyrrer jeg øjeblikket med børnene, det vigtigste i verden. Hvis jeg bliver liggende, mister jeg den perfekte sætning. Den sætning, som indfanger og perspektiverer livet som sådan og kærligheden specifikt. Den sætning, som kommende generationer af gymnasieelever og litteraturstuderende vil analysere til hudløshed og have hængende over deres senge… What to do? Katrine May Hansen Katrine May Hansen Wed, 23 Jan 2013 12:55:27 +0100 http://katrinemayhansen.dk/2013/01/kunstnerens-storste-dilemma/ Mit allerstørste dilemma som kunstner, det er lige her: Jeg ligger i sengen, mellem mine to børn. Min datter på otte år, sover tungt, med sine ben viklet ind i mine under dynen. Min søn på fire griner i søvne og lægger sit hovede bedre til rette på min mave. Jeg er totalt lykkelig. Pludselig, i denne stilstand af fuldstændig afslappethed, popper der en ide op i mig. Det er en sætning. En perfekt sætning, den perfekte sætning … Hvis jeg rejser mig, forstyrrer jeg øjeblikket med børnene, det vigtigste i verden. Hvis jeg bliver liggende, mister jeg den perfekte sætning. Den sætning, som indfanger og perspektiverer livet som sådan og kærligheden specifikt. Den sætning, som kommende generationer af gymnasieelever og litteraturstuderende vil analysere til hudløshed og have hængende over deres senge… What to do? Katrine May Hansen Katrine May Hansen Wed, 23 Jan 2013 12:55:27 +0100