De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et uniliv http://www.overskrift.dk Sun, 06 May 2012 01:01:17 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/05/05/de-f%c3%b8rste-indtryk-fra-dublin/ Selvom mine første dage i Dublin mest er gået med at indsnuse inspiration om forebyggelse af blodpropper og rehabilitering af hjertepatienter, er jeg faldet pladask for byen! Her er noget at se på hvert gadehjørne, turister men ikke i overmål, masser af stemning og fest og farver. Jeg bor i underholdningsdistriktet Temple Bar, hvor der er en pub på ethvert gadehjørne og to imellem, levende musik hver aften og funky butikker. Lidt kitsch, men selvfølgelig skulle jeg fotograferes med en lille grøn mand Det hele er dog ikke sjov og ballade. Her er mange hjerteskærende monumenter over alle ofrene for de sultkatastroferne, der dræbte mange irere og sendte andre afsted mod USA eller Australien. Dublin er en meget litterær by, og man kan møde Joyce statuer og mindesmærker overalt, bl.a. i Stephens Green, hvor jeg joggede i eftermiddags. På Trinity College, hvor studerende og turister tumler rundt blandt hinanden, kan man se en udstilling om “Book of Kells”, et over 1000 år gammelt evangelium. Endnu mere imponerende var “The long room”, det gamle bibliotek med 200.000 ældre bøger. Her måtte ikke fotograferes, så jeg har lånt et billede: Total Harry Potter-agtig stemning, eller måske noget nordeuropæisk “Rosens navn”? Udstillingen om den gamle bog var også spændende og gav mange associationer til bøgerne om Hildegaard, og jeg fik nogle meget kloge souvenirs fra museumsbutikken. Nu er arbejdet overstået, og jeg skal for alvor holde ferie. Hvor meget kan jeg mon nå at se på to dage? Nå, misser jeg noget, er det ikke så slemt, for jeg skal garanteret til Dublin igen. Men måske har jeg præsenteret en papirposter for sidste gang? betteskov Possum scriptum Sat, 05 May 2012 18:23:04 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/05/02/pa-vej-til-dublin/ I morgen skal jeg allerede kl 4.15 være så vågen, at jeg er i stand til at træde ind i en bil, der skal bringe mig til lufthavnen i Billund (hvor jeg virkelig håber, kaffesalget er åbnet!). Men jeg er da ikke den, der skal klage over brutale vilkår, når jeg har tre dages kongress om hjerterehabilitering og derefter to dages ferie i Dublin på egen hånd foran mig Jeg glæder mig seriøst til at komme afsted, både for at udforske et fagområde jeg ikke kender så meget til endnu, og for at lære en endnu ukendt by at kende. Der lader til at være masser at se, og forfattermuseet er et must, selvom jeg aldrig har evnet at læse en bog af Joyce til ende.  Der er vist også en over 1000 år gammel bog på Trinity College, og et lille bryggeri (Guiness). Efterhånden er jeg også ved at være helt klar: der er ingen akutte bunker på mit skrivebord, poster (uhåndterlig, gammeldags lamineret tingest) og pas er pakket, vækkeuret er sat. Grønne ø, her kommer jeg! Nogen rejsetips på falderebet? betteskov Possum scriptum Wed, 02 May 2012 15:23:47 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/04/30/med-pa-beatet/ Her gik I sikkert allesammen og troede, at videnskabsfolk var enormt verdensfjerne og lettere gammeldags? Det er i hvert fald min fordom, efter jeg i mine studieår har oplevet utallige professorer forelæse ud fra nogle støvede transparenter, frem for det der nymodens powerpoint… Nå, fordomme er jo til for at blive udryddet, og denne her er sandelig blevet rykket godt rundt! Således er det ved at være almindeligt (jeg har nu oplevet det til to videnskabelige kongresser i træk) at programmet kan hentes som en iphone app. Det er supersmart, for der foregår en altid en masse samtidig, og telefonen er et fint redskab til at koordinere, hvilke foredrag man skal vælge og i hvilke lokaler de holdes. Og hvis man som jeg har en lille tendens til at stalke de allersejeste forskere (helst Nobelpristagere), er det nemt lige at hente en liste over, hvilke projekter de medvirker på Det går endda vildere til endnu: jeg har netop fået antaget en præsentation som en “e-poster”! Jeg er ikke helt sikker på, hvad sådan en fætter/kusine egentlig er, men satser på det indebærer, at jeg kan nøjes med at pakke en USB-nøgle fremfor en plakat på 100*145 cm. Ja, sådan fremviste jeg altså mine forskningsresultater i gamle dage (meget gamle - bemærk at denne poster har et Aarhus Universitet logo). Nu er det måske slut med at tage et plakatrør med ind i kabinen på diverse fly? Oveni blev jeg bedt om at twitte fra kongressen. Det synes jeg er ret cool, men øh…. hvor mange mennesker læser mon tweets fra et videnskabeligt møde? Måske de kolleger, som ikke selv er med - hvis de altså kan finde ud af det! betteskov Possum scriptum Mon, 30 Apr 2012 19:41:59 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/04/20/forskningens-d%c3%b8gn/ Jeg vil rigtig gerne være populær - ikke i betydningen alment elsket, men som i “populær videnskab”. Det er virkelig en stor drøm at lære at formidle forskning for ganske almindelige, interesserede mennesker! Øvelse gør som bekendt mester, og i forbindelse med Forskningens Døgn har jeg virkelig fået trænet! Torsdag aften var jeg i Vejle, hvor DGI-huset i samarbejde med biblioteket havde benyttet chancen for at bestille en forsker. Jeg holdt to timers foredrag om videnskabelig evidens og rehabilitering, et lidt tørt emne, men de 30 fremmødte var vågnede og spørgende, så det var en skøn oplevelse. Allerbedst var det næsten, at foredraget kunne kombineres med en café tur med min Vejle-veninde 11-timers reglen var bestemt ikke overholdt (tror så heller ikke den gælder forskere) da jeg tidligt i morges mødte op for at hjælpe med at bemande SDUs stand til et arrangement i Esbjerg. Nogle af de andre deltagere var fra Center for Maritim Sikkerhed og Sundhed, og de gav mig lov til at prøve en rigtig sømandsdragt. Awesome! Da først de vilde horder (5. klasses elever) ankom, var der dog ikke mere tid til pjat! Vi havde travlt med at bestyre den lille tipskupon, vi udstedte, samt uddele geniale præmier i form af SDU merchandise. Tiden fløj, og mine ører giver stadig genlyd af skrig og skrål. Sjovt var det! Nu er jeg ret godt brugt, men glad og tilfreds efter at have fået en endnu chance for at arbejde med det, jeg drømmer om. Sæt lige en fed streg under arbejde, for det var hårdt! Heldigvis skal jeg bare slappe af i weekenden med en masse løb, og måske se en film og læse en bog. Nogle gange tænker jeg lidt over, om det er nær så spændende og givende for folket at møde en forsker, som det er for forskeren at møde folket? betteskov Possum scriptum Fri, 20 Apr 2012 20:06:25 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/03/15/spis-ikke-den-gule-sne-og-andre-husrad/ Besynderlige ting har det med at ske for mig - aldeles uforskyldt! I dag debuterede jeg foran kameraet, som gæst i et dybdeborende og skelsættende talkshow på Familiekanalen Dette fremragende medie tilbød mig nemlig hele 28 min til at udbrede mig om forskning i blodpropsygdomme, og hvem kan sige nej til sådan en godbid? Jeg tror ikke det var forfærdeligt, for jeg kan da holde ud at se på den DVD jeg fik med hjem i flere sekunder af gangen, før jeg må vride mig i pinlighed over min underlige gestikuleren. Den største oplevelse kom dog klart inden kameraet blev tændt. Den forrige gæst sagde pænt goddag, og jeg fik lidt insider-information om, at der var blevet kvitteret en sjat urin i studiet. Derfor var jeg meget klar i mælet da jeg så den hvide sofa med den suspekte plet: “der skal jeg IKKE sidde!” Ikke nok med den besudlede pude blev vendt, den blev også flyttet en hel meter væk fra mig. Jojo, vi snakker virkelig VIP-behandling af denne primadonna! Det spørgsmål, der sikkert brænder på hos læseren lige nu er selvfølgelig: hvem var det, der havde den frækhed at urinere i studiet. Hvor stor en stjerne skal man være, for at tillade sig sådan en opførsel? Vi snakker vist niveauet over Blachmann, her! Ja, jeg fik nemlig den svære opgave at efterfølge en vaskeægte sportsstjerne ud i disciplinen “kaninhop”. Så bliver det heller ikke større! betteskov Possum scriptum Thu, 15 Mar 2012 15:40:59 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/03/02/vision-haves-penge-s%c3%b8ges/ Det er vist ikke helt ukendt, at en stor del af en universitetsansat forskers tid går med at skrive ansøgninger. Vores projekter er dyre: hvis man arbejder med celler eller forsøgsdyr kræves der fancy apparatur og kemikalier, mens interviews med patienter fordrer løn til intervieweren og transportomkostninger til deltagerne. Universitetet stiller ikke bare en pengetank til rådighed, så vi må ud at søge midler hos private og offentlig fonde for at kunne udføre de forsøg, vi drømmer om. Det gode ved at skrive ansøgninger er, at man undervejs er pisket til at blive klar i spyttet omkring hvad det helt præcist er, man gerne vil - og hvorfor det er genialt Derimod kan det være lidt træls, at sådan nogle ansøgninger er forfærdelig omstændelige, og at der kræves uendelige mængder bilag, samarbejdsaftaler, erklæringer og budgetter. Ja, det er også et ganske risikabelt arbejde: bliver ansøgningen afvist, har man spildt sin egen gode tid og forstyrret en masse mennesker (forskningsledere, institutleder m.a.) ganske forgæves. Jeg har vist allerede fortalt lidt, og meget løst, om mit forrygende forskernetværk, hvor vi forsøger at samarbejde på tværs af faggrænser og geografi. Jeg er helt vild med alle de andre, både som individer og indenfor den dynamiske gruppe, vi har skabt, og ser altid frem til at tage toget til København for at mødes. For man kan bestemt ikke beskylde os for at være sløve i optrækket! Den 13. januar blev vi enige om, at vi ville forsøge at strikke en ansøgning sammen til en stor fond, hvis formålsbeskrivelse ikke lå alt for langt fra vores. Der blev uddelegeret nogle arbejdsopgaver, men det tog lidt tid, før vi rigtig kom i sving. Tempoet blev dog skruet op til fuld galop, og med en febrilsk slutspurt lykkedes det faktisk for os: i går, 1. marts kl. 8.31 (3 timer og 29 minutter før sidste frist) fik jeg lov til at trykke på “send” knappen. En projektbeskrivelse på 14 sider (4000 gennemtænkte og nøje udvalgte ord), 5 siders tilhørende noter, CVer for 12 mennesker, et detaljeret budget for det ansøgte beløb, 6 samarbejdsaftaler underskrevet af diverse forskerledere og en erklæring fra min institutleder blev indsendt. “PYH” siger jeg bare. “Pyhadada”. Jeg tror ikke, jeg helt har vænnet mig til tanken om, at ansøgningen er væk fra mit bord. At jeg ikke længere skal vågne om natten og huske mig selv på, at “Arbejdspakke” konsekvent skal staves med stort. At jeg slipper for at ringe rundt og plage hårdtarbejdende mennesker om liiiiige at skrive et par linier. At jeg igen kan tillade mig at holde (nogle) aftener og weekender fri… Ansøgningen blev ingenlunde perfekt, men jeg er stolt af slutresultatet alligevel. Vi kunne ikke have gjort det bedre indenfor den givne tid og de givne omstændigheder. Jeg kastede mig selv ind i opgaven med alt hvad jeg kunne mobilisere af kræfter og overskud. Følelsen af at være i mål er behagelig, men også lidt tom. Hvad skal mine tanker nu kredse om - og hvordan i alverden kommer jeg ned i normalt gear igen? betteskov Possum scriptum Fri, 02 Mar 2012 12:51:56 +0100 http://betteskov.urbanblog.dk/2012/02/23/hvad-nu-hvis-2/ Hvis denne blog var en potteplante var den forlængst visnet. Var den et barn, ville en opmærksom socialrådgiver forhåbentlig have tvangsfjernet den for en uges tid siden… Jeg har ikke forsømt med min gode vilje, men siden jeg kom hjem fra Dubai har jeg været vanvittig optaget (hermed mener jeg besat) af et virkelig spændende projekt. Det er en visionær, fantastisk, utopisk drøm, hvor jeg i selskab med en flok andre yngre forskere fra hele landet (men mest København) har planer om at ændre verdens samtidig med vi udfører tværfaglig frontlinieforskning Vi har mødtes flere gange; diskuteret, skrevet, spist, løbet og drømt sammen. Der har været en syndflod af mail og en bunke telefonsamtaler, men pludselig er vi ved at blive meget konkrete (for en flok fantaster med frie hænder, forstås). Vi skriver på en ansøgning om at få penge, ægte kolde kontanter til at gennemføre de første trin af vores planer, og jeg har været så fresh (=sindssyg i gerningsøjeblikket) at sige ja til at være redaktør på vores ansøgning. Det er der gået “en anelse” tid med på det seneste, men nu har vi noget, der måske med lidt god vilje kan ligne en skitse til den endelige ansøgning, som skal være indsendt 1. marts. Vi har skaffet samarbejdspartnere, fået tilsagn om moralsk støtte fra alle de big shots indenfor dansk forskning vi kender eller var frække nok til at kontakte, og forsøger endda at strikke et budget sammen… Nu er det så, jeg er ved at blive rigtig nervøs. Ikke for, om vores ansøgning bliver afvist. Næh, frygten går mere på, om det mod alle forventninger skulle lykkes for os at hive en totalt utraditionel og vaskeægte tværfaglig bevilling i hus. Vil det geniale samarbejde kunne opretholdes,  når vi for alvor skal til at præstere? Vil de gode relationer og den behagelige atmosfære holde, hvis der proppes penge og store forventninger ind i ligningen? Vi drømmer om at flyve og jeg ved at vi kan. Det handler jo bare om at kaste sig mod jorden og så ramme ved siden af (ja, dette er et citat. Fra hvilken bog?). Men det giver nu engang et sug i maven. Nå, måske er det bare udmattelsen, der taler. Fra 1. marts og et par uger frem ved jeg helt bestemt, at ordet “ansøgning” skal udraderes fra mit vokabularium. Ja, jeg vil tænke på helt andre ting! Indtil den næste skal skrives, forstås betteskov Possum scriptum Thu, 23 Feb 2012 13:55:43 +0100