<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: univers</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et univers</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 03 Jan 2012 06:23:05 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Husk din undren og din længsel</title>
            <link>http://overspring.dk/artikler/husk-din-undren-og-din-l%c3%a6ngsel/</link>
            <description> 
&amp;quot;Vi skulle meget gerne være et sted, hvor det stadig giver mening at stille de store spørgsmål&amp;quot;, siger lektor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. (Foto: Lars Kruse)
God uddannelse og forskning har med dannelse at gøre og rummer derfor en eksistentiel dimension. Og den er vi ved at glemme. Sådan lyder budskabet i to nye bøger, som lektor Finn Thorbjørn Hansen har bidraget til.
Vi taler om ?vidensproduktion? og ?kompetenceudvikling?. Om, at universiteterne skal bidrage til ?vækst? og være med til at gøre os ?konkurrencedygtige? i den globale virkelighed. Men hvor er ordet ?dannelse? blevet af?
Det er det spørgsmål, lektor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier rejser i to bøger, der netop er udkommet. Den ene hedder Dannelse. Tenkning, modning, refleksjon og er udkommet på norsk, mens Universitetsundervisning i det 21. århundrede er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
Begge bøger tager fat på den udvikling, der ifølge flere af forfatterne risikerer at reducere universiteterne til fagskoler og servicecentre, som skal løse de opgaver, samfundet har lige her og nu.
Sæt fagligheden på spil
&amp;#8220;Jeg oplever, at vi har fået en mere teknokratisk forståelse af, hvad uddannelse og forskning går ud på. Vi har glemt, at der også er en kulturel, artistisk og eksistentiel dimension i universitetslivet, hvad enten man er studerende eller underviser og forsker&amp;#8220;, siger Finn Thorbjørn Hansen.
Han hæfter sig ved, at ledelsen på Aarhus Universitet netop selv sætter ?innovativ faglighed? øverst på dagsordenen, og derfor er der netop brug for andet end at kunne analysere og kritisk reflektere. &amp;#8221;Man må også ? som kunstneren ? kunne stille sig i det åbne og følge en anelse og intuition og lade sig lede af, hvad man dybest set længes efter og erfarer som meningsfuldt. Men det kræver, at man også kan sætte sit fag og sin viden ind i større kulturelle og etiske og værdimæssige sammenhænge&amp;#8220;, siger han.
&amp;#8220;Vi skulle meget gerne være et sted, hvor det stadig giver mening at stille de store spørgsmål som: Hvad er den dybere mening med det arbejde, jeg laver, og det studie, jeg følger? Og hvordan kan mit studie eller min forskning være med til at gøre verden bedre?&amp;#8221; lyder det fra Finn Thorbjørn Hansen, der mener, at det netop er ved at appellere til idealisten i os, at vi tænker ud af boksen og er mest kreative.
Hvis universiteterne derimod kun løser her og nu-opgaver for samfundet og producerer ?bestilt? viden, er det ifølge Finn Thorbjørn Hansen ret usandsynligt, at vi overhovedet når frem til den radikalt nye viden, der ellers ville sende AU i verdensklasse. &amp;#8220;De helt store spring sker, når vi standser op og tør sætte vores faglighed på spil ? når vi med andre ord tør overskride os selv&amp;#8220;, siger han og sammenligner med jazzmusikerne, der først bliver helt sublime, når de både mestrer teknikken og håndværket, men også tør overskride det velkendte og sikre.
Læs resten af artiklen på au.dk
</description>
            <author>Alexandra Balshøj</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Mon, 02 Jan 2012 14:04:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>19. december: Den anden</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2011/12/19/19-december-den-anden/</link>
            <description>Dengang der ikke fandtes et univers med begrebet ?Big Bang?, en jord, en kollisionsmaskine i CERN, død liv, eller dem der tager liv og giver død. Dengang nogle ville le, hvis du prøvede at beskrive sne, eller din påstand om at en ganske absurd anelse lige netop var den logiske brik som ville få universets [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Mon, 19 Dec 2011 06:50:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Parforhold under forskernes lup</title>
            <link>http://overspring.dk/artikler/parforhold-under-forskernes-lup/</link>
            <description> 
Hvordan diskuterer du med din kæreste?
Blot tre minutter af et skænderi i et parforhold kan forudsige en senere skilsmisse.
Forskere fra universitetet i Washington videofilmede diskussioner mellem 124 næsten nygifte par og registrerede forekomsten af positive og negative ytringer, både verbale og nonverbale, i løbet af diskussionerne. 
Forskerne observerede blandt andet, om parterne var afvisende eller imødekommende i deres kropssprog og mimik, om de kom med nedladende eller hånlige bemærkninger, og om de prøvede at forstå hinanden. Forskerne optalte de positive og negative ytringer og fik dermed et mål for ?negativiteten? i diskussionen. Det viste sig, at dette mål for negativitet med næsten uhyggelig præcision kunne forudsige, hvem der ville blive skilt. 
Seks år efter diskussionsundersøgelsen var 17 af de 124 par blevet skilt ? og det var de 17 par, som havde udvist særlig høj negativitet i deres diskussion. Undersøgelsen er siden blevet gentaget flere gange, stadig med stor succes.

&amp;#8220;Jeg blev helt paf, da jeg læste om undersøgelsen. Det er næsten forstemmende at tænke på, hvor meget man kan vide om et parforhold ved at iagttage en diskussion. Det viser, at vi kan gøre utrolig meget for folk ved at hjælpe dem med kommunikationen i deres parforhold på et tidligt tidspunkt&amp;#8220;, siger Thomas Nielsen, lektor i psykologi og forfatter til bogen Kærlighed og parforhold under forskernes lup, der gennemgår en lang række psykologiske undersøgelser om parforhold og kærlighed.

Ingen gode råd
&amp;#8220;Parforholdsbøger er stort set altid skrevet af parterapeuter, som bygger på deres egne erfaringer, og al mulig respekt for det. Men psykologisk arbejde kan blive utroligt farvet af de lidt tilfældige erfaringer, terapeuten har. Min bog bygger på solid videnskabelig viden ? undersøgelserne bygger på tusindvis af mennesker, og erfaringerne er systematisk behandlet. Læseren kan altså være sikker på, at resultaterne er holdbare&amp;#8220;, siger han.
 
 Man skal dog kigge langt efter ?Ti gode råd til et velfungerende parforhold? i Thomas Nielsens bog.
&amp;#8220;Min ambition med bogen er at oplyse, så læseren kan rådgive sig selv på et informeret grundlag om, hvad der normalt fungerer og ikke fungerer i et parforhold. Oplysning kan hjælpe folk til at tænke sig bedre om i deres parforholdsadfærd, så vi på den måde måske kan nedbringe de høje skilsmissestatistikker ? især for børnenes skyld&amp;#8220;, siger han.
Læs hele artiklen på au.dk
Bøger om parforhold ligner ikke umiddelbart en mangelvare ? tværtimod. Boghandlernes hylder segner nærmest under vægten af de mange selvhjælpsbøger, der vil guide os sikkert gennem parforholdets vildveje. Men Thomas Nielsens bog er anderledes.

</description>
            <author>Maria Garde</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Fri, 16 Dec 2011 10:19:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En orange cykel som blev MEGET mere end ?bare? en cykel</title>
            <link>http://sundforsjov.wordpress.com/2011/11/28/en-orange-cykel-som-blev-meget-mere-end-bare-en-cykel/</link>
            <description>Det er ved at være 2 måneder siden Universet sendte min familie en kæmpe udfordring. Som jeg nævnte dengang, så er det min overbevisning, at udfordringer ikke opstår for at gøre livet svært for os eller straffe os. Udfordringer opstår, &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>sundforsjov</author>
            <source url="http://sundforsjov.wordpress.com/feed/">Sund for Sjov</source>
            <pubDate>Mon, 28 Nov 2011 07:00:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ud af specialesumpen</title>
            <link>http://overspring.dk/artikler/ud-af-speciale-sumpen/</link>
            <description>Foto: Lars Kruse
Specialer på kontrakt er en succes. Så kort kan regnskabet gøres op efter de fire første år, hvor studerende skal skrive under på at afslutte års studier med et halvårs-projekt, der skal sammenfatte summen af et langt studieliv.
Ikke flere lange afhandlinger. Slut med måneders retningsløs søgen og grublerier. -De studerende skal levere specialer til tiden. Og det gør langt de fleste, lyder det fra en lang række specialevejledere, som UNIvers har talt med.
Resultatet bliver bekræftet i en ph.d.-afhandling, som Tine Wirenfeldt Jensen arbejder på ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. &amp;#8221;Ingen ønsker de gamle specialeregler tilbage&amp;#8220;, siger hun efter at have interviewet 20 specialevejledere som en del af sit ph.d.-projekt. (For en god ordens skyld skal det understreges, at UNIvers ikke har haft adgang til disse vejledere, red.)

Tine Wirenfeldt skriver ph.d. om specialer
Fokus giver succes
Specialekontraktens succes kan opgøres i et ord: fokus. Den kvalitet går igen hos de vejledere, både UNIvers og Tine Wirenfeldt Jensen har talt med.
&amp;#8220;Der er mere fokus på produktet, uden at det smadrer processen&amp;#8220;, siger for eksempel lektor Gitte Harrits fra Institut for Statskundskab. Hun oplever, at de studerende føler sig forpligtet på kontrakten, og at det holder dem til ilden. Hun tror heller ikke, der er færre topkarakterer end tidligere.
&amp;#8220;Et fokuseret arbejde med et emne gør det ikke nødvendigvis mindre grundigt. I virkeligheden kan det være med til at højne kvaliteten, når man er mere klar på, hvad man skal undersøge og diskutere&amp;#8220;, siger hun.
Læs resten af artiklen på AU.dk
Artiklen er skrevet af Helge Hollesen fra UNIvers
</description>
            <author>Alexandra Balshøj</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Tue, 22 Nov 2011 09:57:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>#314 Last stop before Universe (12. nov)</title>
            <link>http://365projektet.wordpress.com/2011/11/12/313-last-stop-before-universe-12-nov/</link>
            <description>Exif: 85mm ? Iso 12800 ? 5,6 ? 1/20 sek ? evaluerende Et forsøg på at lave et univers-agtigt look. Ved ikke helt om jeg er tilfreds med resultatet, men uanset hvad synes jeg i skal have lov til at se det.</description>
            <author>Andreas Thomsen</author>
            <source url="http://365projektet.wordpress.com/feed/">Projekt 365 billeder på et år</source>
            <pubDate>Sat, 12 Nov 2011 23:38:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et øjeblik</title>
            <link>http://medvrangenudadtil.wordpress.com/2011/11/09/et-ojeblik/</link>
            <description>(&amp;#8230;) De vilde bølgerne slår i takt med et oprevet slag i hendes bryst. Dagen lægger sig udmattet ned i sandet sammen med hende. Havet skyller ind mod land og renser alle tanker for et hvert rationale. Bølgerne der et øjeblik renser livet for snavs, lader havet ånde sandheden ud, som en koldt pust imod [...]</description>
            <author>medvrangenudadtil</author>
            <source url="http://medvrangenudadtil.wordpress.com/feed/">Rum for tavse ord</source>
            <pubDate>Wed, 09 Nov 2011 13:41:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Studerende formidler forskning</title>
            <link>http://overspring.dk/artikler/studerende-formidler-forskning/</link>
            <description>Speak up
Firmaet Talerøret ansætter studerende og uddanner dem til foredragsholdere. Det er anderledes forskningsformidling med generalprøver, der er gratis og åbne for alle.
Skrevet af Lasse Emil Frost
Alle kan få glæde af universitetsstof. Ud fra det mantra startede to studerende tidligere i år foredragsvirksomheden Talerøret, der ansætter aarhusianske studerende for at gøre dem til professionelle foredragsholdere, som efter et grundigt formidlingskursus skal rejse rundt i hele Jylland.
&amp;#8220;Jeg kommer fra en lille sønderjysk by, og der sker det ofte, at man kører rigtig langt og betaler rigtig mange penge for at høre et foredrag, som viser sig ikke at være særlig godt. Der er et behov for gode, kvalitetssikrede foredrag der, hvor folk er. Og det behov forsøger vi at udfylde&amp;#8221;, siger den ene af grundlæggerne, Mie Nielsen.&amp;#8221;
Formidlingskursus sikrer kvalitet
Det er ikke tilfældigt, at foredragsholderne lige præcis er studerende.
&amp;#8220;De er meget fleksible, og frem for alt har de den fordel, at de er unge og friske. Det gør det også nemmere at vinkle foredragene lidt skævt&amp;#8220;, siger Mie Nielsen.
Fleksibilitet og friskhed er dog ikke nok. For at sikre kvaliteten sender Talerøret således sine ti studerende igennem et omfattende formidlingskursus. Det skal de bestå, før de bliver ansat officielt.
&amp;#8220;Her snakker vi først og fremmest vinkel. Den skal være original. Allerede tidligt i forløbet tvinger vi dem også til at formulere deres pointer i manuskriptform og på en måde, så de bliver forståelige for alle&amp;#8220;, siger Mie Nielsen.
Læs resten af artiklen på UNIvers&amp;#8217; side på AU.dk
</description>
            <author>Alexandra Balshøj</author>
            <source url="http://overspring.dk/feed/">Overspring</source>
            <pubDate>Sun, 06 Nov 2011 10:45:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Explore Danfoss Universe #1/99</title>
            <link>http://hejsonderborg.dk/explore-danfoss-universe-199/</link>
            <description>This is the first item of our 99 Things To Do in Sonderborg challenge. We went to Danfoss Univers in July 2010 during a trip to the region. This review is based on that trip. This is where I first heard of Danfoss&amp;#8230;and in a few days I will start working there!
Danfoss Universe is a hands-on science theme park where both children and adults play their way to a knowledge of science. Here you can romp from one experiment and fun-filled natural phenomenon to the next.

As the blurb explains, Danfoss Univers is an interactive experience about science. It is divided into different areas where activities and displays on topics from water to energy, digital technology to the origins of the Danfoss company are available.
One of my favourite areas was probably the Explorama attraction. This zone concerned concepts of creativity and intelligence. There were over 50 activities to try your hands at, from trying to mimic sentences in other languages, to mathematical and logical activities and activities testing your interpersonal intelligence.
The other attraction I enjoy was the Segway track. They apparently have Europe?s first Segway track which you can try out in the form of a sort of obstacle course which gets progressively more difficult as you learn new skills. The eye-wateringly high entrance fee could probably be excused for this experience together with the extent of hand?s on possibilities in the park.

However it wasn?t just hands? on exhibits that were available. There was also a science show organised once a day that I wanted to experience. Even though the 30 minute show was conducted in Danish, I found I could easily follow what was going on. I liked the fact that the show seemed to be structured in a progressive manner such that each demo built on a previous one. My quibble however? The demonstrator was dressed in a lab coat and wore a grey messed up wig. I guess this only helps to reinforce the traditional image of a scientist. But is that all scientists are? Mad, eccentric people? Identifying myself with being a scientist I would guess (or hope!) not.
Brought to you by Hej Sonderborg</description>
            <author>Ann</author>
            <source url="http://hejsonderborg.dk/feed">Hej Sønderborg</source>
            <pubDate>Mon, 17 Oct 2011 09:44:55 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

