De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et universiteter http://www.overskrift.dk Mon, 30 Apr 2012 17:01:27 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogs.fivu.dk/indlaeg/nikolaj-helm-petersen/en-ultrarig-tysk-erhvervskvinde-og-4329-entreprenante-nyuddannede-danske-kandidater Haves: ung dansk talentmasse. Ønskes: 4.329 entreprenante iværksætteraktive nyuddannede kandidater. Løsning: en ultrarig tysk forretningskvinde for bordenden. Blogs fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet - tidligere Videnskabsministeriet) - Indlæg Mon, 30 Apr 2012 10:10:08 +0100 http://www.information.dk/299454 Nye dansk- og høretalepædagogstuderende på Københavns Universitet kan efter sommerferien se frem til en forbedret studieordning og flere timer, end de hidtil er blevet lovet. I går kunne Information fortælle, at Nordisk Institut havde set sig nødsaget til at skære den ugentlige undervisning ned fra 12 til 8 timer af økonomiske hensyn, selv om Københavns Universitet samlet kører med millionoverskud. Men nu omstøder dekan på Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft, den beslutning. »Vi kan kun godkende studieordningen med den præcisering, at der ikke må ske en nedsættelse af timetallet i forhold til den praksis, der har været indtil videre,« siger Ulf Hedetoft. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 22:12:56 +0100 http://www.information.dk/299454 Nye dansk- og høretalepædagogstuderende på Københavns Universitet kan efter sommerferien se frem til en forbedret studieordning og flere timer, end de hidtil er blevet lovet. I går kunne Information fortælle, at Nordisk Institut havde set sig nødsaget til at skære den ugentlige undervisning ned fra 12 til 8 timer af økonomiske hensyn, selv om Københavns Universitet samlet kører med millionoverskud. Men nu omstøder dekan på Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft, den beslutning. »Vi kan kun godkende studieordningen med den præcisering, at der ikke må ske en nedsættelse af timetallet i forhold til den praksis, der har været indtil videre,« siger Ulf Hedetoft. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 22:12:56 +0100 http://www.information.dk/299438 Et af de mest diskuterede spørgsmål i vor tids debat om offentlig ledelse er, hvordan vi styrer samfundets universiteter og vidensinstitutioner. Hvilke former for ledelse er mest egnede og effektive, når et samfund udvikler sig til et videnssamfund, der skal leve af forskning, uddannelse og innovation? Og måske vigtigere, hvordan bør vi balancere mellem de normer, der knytter sig til videnskabelig forskning, og de krav, der knytter sig til den politiske virkelighed? I den aktuelle debat om universiteternes ledelseskultur er disse spørgsmål gang på gang blevet stillet. Ingen har rigtigt kunne svare. Jan Faye og David Budtz Pedersen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 20:37:35 +0100 http://www.information.dk/299438 Et af de mest diskuterede spørgsmål i vor tids debat om offentlig ledelse er, hvordan vi styrer samfundets universiteter og vidensinstitutioner. Hvilke former for ledelse er mest egnede og effektive, når et samfund udvikler sig til et videnssamfund, der skal leve af forskning, uddannelse og innovation? Og måske vigtigere, hvordan bør vi balancere mellem de normer, der knytter sig til videnskabelig forskning, og de krav, der knytter sig til den politiske virkelighed? I den aktuelle debat om universiteternes ledelseskultur er disse spørgsmål gang på gang blevet stillet. Ingen har rigtigt kunne svare. Jan Faye og David Budtz Pedersen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 20:37:35 +0100 http://www.information.dk/299341 En ny studieordning på dansk- og på høretalepædagogstudiet på Københavns Universitet skærer antallet af ugentlig undervisning fra 12 til 8 timer. Mens universitetet netop er kommet ud af 2011 med et uventet stort overskud på 335 millioner kroner, bliver der skåret ned på timetallet for de nye dansk- og høretalepædagogstuderende »af økonomiske hensyn«, fremgår det af det seneste referat fra studienævnet på Nordisk Institut. Den gamle studieordning var for dyr i forhold til de midler, man har fået stillet til rådighed, siger studieleder Henrik Blicher. »Den var ikke tilrettelagt ud fra studieøkonomiske hensyn, men var alene et resultat af nogle faglige forhold. Så nu har vi lavet en enklere og mere realistisk studieordning, som ikke lever over evne,« siger han. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:02:26 +0100 http://www.information.dk/299341 En ny studieordning på dansk- og på høretalepædagogstudiet på Københavns Universitet skærer antallet af ugentlig undervisning fra 12 til 8 timer. Mens universitetet netop er kommet ud af 2011 med et uventet stort overskud på 335 millioner kroner, bliver der skåret ned på timetallet for de nye dansk- og høretalepædagogstuderende »af økonomiske hensyn«, fremgår det af det seneste referat fra studienævnet på Nordisk Institut. Den gamle studieordning var for dyr i forhold til de midler, man har fået stillet til rådighed, siger studieleder Henrik Blicher. »Den var ikke tilrettelagt ud fra studieøkonomiske hensyn, men var alene et resultat af nogle faglige forhold. Så nu har vi lavet en enklere og mere realistisk studieordning, som ikke lever over evne,« siger han. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:02:26 +0100 http://www.information.dk/299354 Universiteterne skylder en god forklaring på, hvorfor de i en tid, hvor forskningen hungrer efter penge, har milliarder af kroner på kistebunden i opsparet egenkapital. Det mener forskningsminister Morten Østergaard (R) og en række forskningsordførere, efter at Information i går kunne berette, at landets otte universiteter har en egenkapital på mellem 14 og 52 procent af deres omsætning ? i alt mere end seks milliarder kroner. Det er langt højere, end de 6,5 procent af omsætningen, som Københavns Universitet vurderer som den normale størrelse på et universitets egenkapital. Samtidig viser det sig, at universiteterne kan fremvise uventede millionoverskud for 2011. Tallene overrasker ministeren: Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:00:03 +0100 http://www.information.dk/299354 Universiteterne skylder en god forklaring på, hvorfor de i en tid, hvor forskningen hungrer efter penge, har milliarder af kroner på kistebunden i opsparet egenkapital. Det mener forskningsminister Morten Østergaard (R) og en række forskningsordførere, efter at Information i går kunne berette, at landets otte universiteter har en egenkapital på mellem 14 og 52 procent af deres omsætning ? i alt mere end seks milliarder kroner. Det er langt højere, end de 6,5 procent af omsætningen, som Københavns Universitet vurderer som den normale størrelse på et universitets egenkapital. Samtidig viser det sig, at universiteterne kan fremvise uventede millionoverskud for 2011. Tallene overrasker ministeren: Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:00:03 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/CAQPC0PBPdA/ Danske universiteter har seks milliarder på bankbogen. Er det rimeligt, at der lægges så mange penge til side i stedet for at de bruges på undervisning? Continue reading → administrator WHAT!? Wed, 25 Apr 2012 08:12:00 +0100 http://www.information.dk/299270 Selv om de danske univesiteter ofte klager over stram økonomi, viser det sig nu, at universiteterne alene sidste år havde et overskud på 784 millioner kroner. Det viser en gennemgang af universiteternes årsregnskaber og estimater, som Information har foretaget. Dermed er universiteternes egenkapital nu på knap seks milliarder kroner. Ophobningen af offentlige midler i universiteternes pengekasser er gået for vidt, mener professor i kritisk revision Rebecca Boden fra University of Roehampton, London, der har forsket i de danske universitetsbevillinger. »Universiteterne bør blive holdt op på, hvorfor de ikke har brugt pengene på forskning og uddannelse, som regeringen og skatteyderne havde givet dem til,« siger Rebecca Boden. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Apr 2012 21:55:47 +0100 http://www.information.dk/299261 Min svenske kollega stikker hovedet inden for døren til mit midlertidige arbejdsrum som gæsteprofessor på Uppsala Universitet: »Nu är det dags för fika,« siger hun. ?Fika? er den særlige svenske betegnelse for kaffepauser, der ifølge mine svenske kolleger er lovpligtig for svenske universitetsansatte. To gange om dagen, formiddag og eftermiddag, mødes de godt 15 forskere og gæsteforskere på den afdeling, jeg besøger, i sofahjørnet i fællesrummet og drikker kaffe. Der er ingen dagsorden eller krav til samtalerne ? men det opfattes som et helt forkert signal, hvis man melder ud, at man har for travlt til at deltage. Snakken går om alt fra ferier og barnets første tand til faglige problemstillinger og universitetsforhold. Cathrine Hasse Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Apr 2012 21:42:21 +0100 http://www.information.dk/299263 2011 blev et gyldent år for de danske universiteter. Samtlige otte universiteter har genereret uventede millionoverskud, og i alt har de kunnet sætte 784 millioner kroner ind på kontoen. Det viser en opgørelse på baggrund af universiteternes årsregnskaber og estimater, som Information har lavet. Universiteterne forklarer de store overskud med forsigtighed og kalder det rettidig omhu i en tid med usikre offentlige bevillinger. Men universiteterne har nu sparet knap seks milliarder kroner op i egenkapital, og det er alt for meget, siger professor i kritisk revision Rebecca Boden fra University of Roehampton, London, der tidligere har forsket i de danske universitetsbevillinger. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Apr 2012 21:38:55 +0100 http://www.information.dk/299263 2011 blev et gyldent år for de danske universiteter. Samtlige otte universiteter har genereret uventede millionoverskud, og i alt har de kunnet sætte 784 millioner kroner ind på kontoen. Det viser en opgørelse på baggrund af universiteternes årsregnskaber og estimater, som Information har lavet. Universiteterne forklarer de store overskud med forsigtighed og kalder det rettidig omhu i en tid med usikre offentlige bevillinger. Men universiteterne har nu sparet knap seks milliarder kroner op i egenkapital, og det er alt for meget, siger professor i kritisk revision Rebecca Boden fra University of Roehampton, London, der tidligere har forsket i de danske universitetsbevillinger. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Apr 2012 21:38:55 +0100 http://www.information.dk/298769 Ph.d.-uddannelsen får hug i spalterne for at skabe middelmådige ph.d.er, der spilder tiden. Men modsat hvad man måske skulle tro, er det ikke en kritik af, at Folketinget har fordoblet antallet af ph.d.-stipendiater på ti år, og at Danmark nu bruger fire milliarder kroner om året på den store ph.d.-satsning. Før var der et kæmpe spild af talent, fordi der langtfra var stipendier nok til dem, der havde fortjent det. Og selv om Rigsrevisionen kritiserer, at man har satset pengene på et uklart grundlag, må vi holde fast i, at politikerne har ret til at træffe politiske beslutninger ud fra politiske overbevisninger. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 18 Apr 2012 21:02:05 +0100 http://blogs.fivu.dk/indlaeg/mikkel-skovborg/du-skal-ikke-tro-du-kan-laere-mig-noget "Det gør vi allerede i Danmark" udtrykker en holdning, jeg efterhånden har hørt flere gange: "De skal ikke tro, de kan lære mig noget". Men det kan de. Har man ikke fået ny indsigt og viden i USA, har man været de forkerte steder eller ikke forberedt sig ordentligt. Blogs fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet - tidligere Videnskabsministeriet) - Indlæg Thu, 12 Apr 2012 19:15:24 +0100 http://www.information.dk/298060 Mange ph.d.-studerende spilder tiden på at tage kurser, der ikke gør dem til bedre forskere inden for deres felt. Det siger næstformand i Forskningspolitisk Råd Marie-Louise Nosch. »Den vigtigste ressource i ph.d.-forløbet er deres tid. Den er meget dyrebar, og vi skal passe på, at de ikke spilder den tid. Det er der lidt for mange eksempler på i dag,« siger Marie-Louise Nosch. Antallet af ph.d.-studerende er fordoblet de sidste ti år, og Danmark bruger nu fire milliarder kroner om året på at uddanne forskere. Men forskeruddannelsen ser stadig ud, som den gjorde for 20 år siden, og alle ph.d.er skal leve op til de samme centralt fastsatte krav. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 21:51:36 +0100 http://www.information.dk/298060 Mange ph.d.-studerende spilder tiden på at tage kurser, der ikke gør dem til bedre forskere inden for deres felt. Det siger næstformand i Forskningspolitisk Råd Marie-Louise Nosch. »Den vigtigste ressource i ph.d.-forløbet er deres tid. Den er meget dyrebar, og vi skal passe på, at de ikke spilder den tid. Det er der lidt for mange eksempler på i dag,« siger Marie-Louise Nosch. Antallet af ph.d.-studerende er fordoblet de sidste ti år, og Danmark bruger nu fire milliarder kroner om året på at uddanne forskere. Men forskeruddannelsen ser stadig ud, som den gjorde for 20 år siden, og alle ph.d.er skal leve op til de samme centralt fastsatte krav. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 21:51:36 +0100 http://www.information.dk/298036 De store ph.d.-årgange på universiteterne er på vej. På ti år er antallet af forskerstuderende fordoblet, og de ph.d.-studerende er i dag spredt over vidt forskellige fagområder og med vidt forskellige mål for øje inden for det private erhvervsliv eller forskerstillinger i det offentlige. Men Danmark er i dag et af de få lande i verden, hvor man stadig fastlægger ph.d.-uddannelsens rammer centralt med en såkaldt ph.d.-bekendtgørelse fra Udannelsesministeriet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 20:20:22 +0100 http://www.information.dk/298036 De store ph.d.-årgange på universiteterne er på vej. På ti år er antallet af forskerstuderende fordoblet, og de ph.d.-studerende er i dag spredt over vidt forskellige fagområder og med vidt forskellige mål for øje inden for det private erhvervsliv eller forskerstillinger i det offentlige. Men Danmark er i dag et af de få lande i verden, hvor man stadig fastlægger ph.d.-uddannelsens rammer centralt med en såkaldt ph.d.-bekendtgørelse fra Udannelsesministeriet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 20:20:22 +0100 http://www.information.dk/298035 Hvert år afleverer 2.000 ph.d.-studerende deres afhandling som punktum for tre års forskning. Det fortjener større omtale og udbredelse. Derfor lancerer Information i samarbejde med Danske Universiteter en årligt tilbagevendende ph.d.-cup, hvor udvalgte ph.d.er konkurrerer om at formidle deres forskning bedst muligt. »Vi vil meget gerne være med til at formidle den enestående viden, der er blandt ph.d.-studerende. Det er jo afgørende for samfundet, at de formår at lave ekstraordinær forskning, men det er også afgørende, at de formår at fortælle omverdenen, hvorfor den er ekstraordinær,« siger chefredaktør Christian Jensen. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 20:19:16 +0100 http://www.information.dk/298035 Hvert år afleverer 2.000 ph.d.-studerende deres afhandling som punktum for tre års forskning. Det fortjener større omtale og udbredelse. Derfor lancerer Information i samarbejde med Danske Universiteter en årligt tilbagevendende ph.d.-cup, hvor udvalgte ph.d.er konkurrerer om at formidle deres forskning bedst muligt. »Vi vil meget gerne være med til at formidle den enestående viden, der er blandt ph.d.-studerende. Det er jo afgørende for samfundet, at de formår at lave ekstraordinær forskning, men det er også afgørende, at de formår at fortælle omverdenen, hvorfor den er ekstraordinær,« siger chefredaktør Christian Jensen. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 10 Apr 2012 20:19:16 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/odHf-_KKOnQ/ Uddannelsesministeren vil hente mindst en milliard kroner ved at afkorte studietiden på universiteterne med mindst tre måneder. administrator WHAT!? Wed, 04 Apr 2012 04:00:00 +0100 http://www.denoffentligesektor.dk/pressemeddelelser/humanistuddannelser-giver-darligere-match-pa-arbejdsmarkedet Ny undersøgelse af humanisternes arbejdsmarked viser, at humanistiske kandidater ikke er bange for at søge nye veje. Men også, at humanister ikke klarer sig så godt på arbejdsmarkedet som andre uddannelsesretninger. DEA Seneste historier fra Den Offentlige Sektor.dk Tue, 03 Apr 2012 10:26:37 +0100 http://bizzen.blogs.business.dk/2012/03/28/uddannelsestjek-i-lange-uddannelser-bedst/ “Der var 500 ansøgere på stillingen, jeg søgte”. Sådan lød en af tilbagemeldingerne, da jeg for nylig efterlyste viden om, hvor mange ansøgninger, der typisk kommer til en kommunikationsstilling. Fra et forlag kom tallet 450 ansøgninger til et sølle barselsvikariat. Fra en informationsafdeling, der søgte en journalist, 125, hvoraf kun en tredjedel havde kvalifikationerne. Overproduktion Ingen meldte tilbage med ansøgningstal på under 100, og ansøgninger kom typisk fra to uddannelsesretninger, hvor der sker overproduktion i forhold til behovet. Universiteternes humaniora-fakulteter samt diverse journalist- og kommunikationsuddannelser. Det er særdeles hårdt at være jobsøgende fra fag, hvor der sker overproduktion, og i fødelinjen er mængder af nye ofre. Lad mig provokerende sætte ansøgningerne til kommunikationsjob op mod et andet tal, jeg fandt. Dansk Supermarked, der bl.a. rummer kæderne Netto, Føtex og Bilka, får gennemsnitligt 13 ansøgninger pr. opslået stilling. Tabuer i fokus Min efterlysning af viden skete, fordi jeg ville skrive om tabuer inden for uddannelsespolitikken, og det indlæg har jeg i Politiken i dag under overskriften: “Akademisering: Det store uddannelsesbluf”. Analysen kan dog kun læses på papir grundet Politikens nye strategi med ikke at forære alt væk på nettet. Blandt tabuerne er at antaste, at alle uddannelser har lige værdi. Ligeså rynkes på næsen ved forslag om at bruge prognoser som et et af værktøjerne til at mindske risikoen for, at unges uddannelsesdrømme ender med en brat opvågning for dem – og for samfundet. 25% af ungdomsgeneration skal tage lang Men jeg tog også fat i det mantra, som både den gamle og den nye regering messer, nemlig at vejen frem for Danmark er hele tiden at skrue op for den andel af unge, der skal igennem en længerevarende uddannelse. I forvejen har Danmark, så vidt jeg er orienteret, en langt større vægt på kandidatuddannelser kontra bachelor end i en række andre lande, hvor bachelor anses for tilstrækkeligt i flere tilfælde – også af arbejdsgiverne. Den unge sparer tid, og samfundet får udbytte af den unge længere. Målet for 2020 herhjemme er imidlertid, at 25 procent af hver ungdomsårgang skal tage en længerevarende videregående uddannelse. Målet er sat uden klare indikationer af, at det tjener samfundet bedre end andet. Færre ledige med mellemlang Regeringens mål er tilsyneladende også sat uden at skæve til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at ledigheden blandt unge med længerevarende uddannelse er højere end blandt dem med mellemlang uddannelse. Det gælder både for unge mænd og kvinder, men kvinder rammes dog i større grad af ledighed, hvilket også fremgår af de følgende tal fra Danmarks Statistik, som jeg desværre ikke fik plads til i Politiken-indlægget. Køn, alder og uddannelse Statistikken går på køn, alder og uddannelse. Den rækker fra 2001-2008, hvor 2008 var præget af det mest overophedede arbejdsmarkedet i årtier. Tallene for 2009-2011, hvor krisen begyndte og slog igennem, har Danmarks Statistik endnu ikke parat.  (Desværre egner business.dk’s blogplatform sig ikke til indsættelse af tabellet og grafer, så bær over med, at jeg må nøjes med tekst og tal.) Ledighedsprocent for mænd i aldersklassen fra 30-34 år for længevarende videregående uddannelse (LVU) og mellemlang videregående uddannelse (MLU): LVU-ledighedsprocenten gik fra 3,8 pct. i 2001, topper med 6,9 pct. i 2003, og falder til 2,3 i det overophedede 2008. MVU-ledighedsprocenten gik fra 2,4 pct., topper i 2003 med 3,8 pct, og falder til 1,2 pct. i 2008. Samme i øvrigt som kortere videregående uddannelse, men en bachelor giver også lavere ledighed end LVU. Højere for kvinder For kvinder i den tilsvarende gruppe (30-34 år) ligger ledigheden vedr. LVU 2-3 procentpoint højere, mens kvinder med MVU klarer sig lidt bedre, dog stadig dårligere end mænd. Hvad der spiller ind for kvinders overledighed specificeres ikke, mens data tyder på, at specielt i relation til LVU, har kvinder en større forkærlighed for, hvad der kan kaldes brødløse fag end mænd. Kvinder dominerer på humaniora, hvor udsigten til at få job er lavere, end hvis man læser samfundsvidenskab eller naturvidenskab/teknik. Desuden kan fordoblingen af barselsorloven, som blev vedtaget i 2002, gøre det vanskeligere for kvinder at få et job, ikke mindst i vækstsektoren, der jo udgøres af små og mellemstore virksomheder. Krisens fyringer Kriseårene? Indledningsvis kostede de især mænd i produktionssektoren job, men gennem de seneste kvartaler, er det især kvinder, der ryger. Nedskæringer i den offentlige sektor, der jo er kvindernes foretrukne sektor, ses som den typiske forklaring derpå. Færrest ledige ingeniører Kigges alene på akademikere, ses den højeste arbejdsløshed hos magistre med 5,2 procent, fulgt af Djøf’erne med 4,0 procent. Ingeniørerne bunder med 2,4 procent. (Data fra Akademikernes Centralorganisation, februar 2012). I indledningen nævnte jeg lige journalister/kommunikatører. Ifølge Dansk Journalistforbund, der ikke har offentliggjort senere tal end for juli 2011 var den gennemsnitlige ledighed på 4,4 pct., men mon ikke den er på vej op. Billig arbejdskraft Overproduktion er til gavn for nogle. Blandt andet de arbejdsgivere, der får ledige ind gratis eller med løntilskud, og hvor presset gør, at lønnen holdes langt nede. Til gavn for de unge er overproduktionen dog på ingen måde. Dette var den første af en række blogindlæg, hvor jeg tjekker tabuer og mantraer på uddannelsesfronten. Tjek også om uddannelse: “Antagelser under angreb: Videnssamfundet” hos Ræson.dk, den 21. marts. Desværre er der ingen direkte link, men gå ind via den seneste “Antagelser under angreb”-historie på forsiden. “Hver femte akademiker er overkvalificeret til sit job”, Politiken den 25. marts. Jeppesen på Radio24syv om en uddannelsesindustri, der ifølge programmet bygger på fup og fiduser. Første time er her, og anden time her. Dorte Toft Bizzen - IT & Business Wed, 28 Mar 2012 12:44:14 +0100