De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et universitetsloven http://www.overskrift.dk Sat, 17 Mar 2012 18:01:15 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://studenterraad.blogs.ku.dk/2012/03/17/universitetsloven-modvirker-verdensklasse/ Oven på de sidste måneders diskussioner om universitetsledelse i danske medier er jeg gået sammen med formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Studenterrådet ved AU, Studenterrådet ved RUC og den uddannelsespolitiske ordfører fra Studentersamfundet på AAU om denne kronik, hvor vi slår til lyd for en ny universitetslov! Universiteternes styreform betyder, at universitetsbestyrelser med de eksterne flertal i spidsen ansætter stærke rektorer, der ansætter stærke dekaner og institutledere. Problemet er, at den form for ledelse er uegnet til vidensorganisationer. I stedet for at muliggøre kreativitet og samarbejde skaber de stærke ledere frustrationer blandt studerende og medarbejdere. Det kvæler nye ideer og gør folk utrygge ved at ytre kritik. Eksemplerne på dårlig ledelse hober sig op. Lad os nævne tre aktuelle beslutninger på danske universiteter. På Aarhus Universitet (AU) lancerede ledelsen for ca. to år siden en omfattende omstruktureringsproces. Den blev markedsført som en storstilet, faglig opgradering af universitetet, men viste sig at være en kæmpe administrativ omlægning. Trods gentagne advarsler fra studerende og medarbejdere besluttede ledelsen at gennemføre den store omlægning. I stedet for at få kvalificeret deres beslutninger gennem input fra studerende og medarbejdere, har AU?s ledelse nu fået en usund tavshedskultur og en kaotisk administrationen. Ledelsen er blevet offer for sin egen ledelsespondus. Heller ikke på Roskilde Universitet (RUC) evner man at inddrage studerende og medarbejdere. Her står man i øjeblikket over for at skulle spare på det naturvidenskabelige institut. Det er usikkert, hvordan naturvidenskaben på RUC ser ud på den anden side af spareøvelsen, og om det naturvidenskabelige miljø kan overleve. Studerende og medarbejdere har forsøgt at deltage i diskussionen og har ytret kritik af forslaget. Desværre har de ikke mødt lydhørhed fra ledelsens side. Tvært imod valgte man at lukke dørene, da besparelserne skulle drøftes i RUC?s bestyrelse. På Københavns Universitet (KU) har studerende og medarbejdere netop gennemlevet en topstyret fusion. Bestyrelsen har på det smallest mulige grundlag vedtaget fusionen af de farmaceutiske, sund-, bio- og naturvidenskabelige fakulteter. Der har været mange holdninger til fusionen, men én ting har alle de berørte været enige o m: Skal en så gennemgribende fusion gennemføres, må man inddrage dem, der kender undervisnings- og forskningsmiljøerne. Det er ikke sket. Samarbejde, tak Forudsætningen for sprudlende forskning og uddannelse er, at der etableres samarbejde mellem studerende, forskere, universiteter og det private erhvervsliv. Det kræver ledelse. Problemet i Aarhus, København og Roskilde er derfor ikke, at der bliver ledet. Problemet er, at der bliver ledet dårligt. Det skyldes universitetslovens bestemmelse om enstrenget ledelse. Den betyder, at beslutninger i sidste ende altid bliver taget af universitetets bestyrelse og rektor. Desværre har direktionerne den selvforståelse, at enstrenget ledelse betyder, at ledelsen kan beslutte alt selv, at beslutningsprocesser begynder og slutter i ledelsen, og at inddragelse kun behøver at ske, når topledelsen vurderer den relevant og gunstig. Enstrenget ledelse må ikke betyde enevælde. Den nuværende ledelseskultur undergraver samarbejde, fællesskab og udvikling. Det er ødelæggende for fremtidens universiteter. Ledelserne gennemtrumfer ugennemtænkte beslutninger vi har som studerende set, at de beslutninger får uoverstigelige konsekvenser i forhold til faglighed og uddannelseskvalitet. Vi studerende har forsøgt at stille de kritiske spørgsmål. Det har vi gjort konstruktivt, fordi det er vores grundlæggende opfattelse, at vores deltagelse gør beslutninger bedre. Det er frustrerende, når vi end ikke får svar. Det er styringsrammerne, den er gal med. Derfor forsøgte Folketinget i sommer at tage konsekvensen og revidere universitetsloven, så det tydeligere fremgår, at universiteterne skal sikre, at studerende og medarbejdere får indflydelse på væsentlige beslutninger. Men vi mangler at se forandringen, for i praksis fravælger stadig flere ledelser at inddrage studerende og ansatte. Uanset de sympatiske hensigter fra politikernes side, giver loven ledelserne mulighed for at omgå forventningerne til inddragelse og medbestemmelse. Derfor sker reel indflydelse på ledelsernes nåde, og den nåde har de endnu ikke vist os. Tværtimod. Ny lov, tak Selv om vi heldigvis også finder eksempler på god ledelse rundt omkring, må vi konstatere, at universitetsloven i højere grad fremmer magtkampe end god uddannelse og forskning. Vi brug for en ny universitetslov, hvis vi skal sikre reel indflydelse og medbestemmelse, og dermed velfungerende og vidensproducerende organisationer. For kun hvis studerende og medarbejdere får lejligheden til at tage kritisk stilling, kan beslutninger blive gode i den virkelige verden. Derfor bør universitetsloven lovfæste formelle indflydelseskanaler. Enstrenget ledelse skal i den nye lov handle om lederens ansvar for at udføre opgaver, som kompetente kollegiale organer har besluttet skal gennemføres. En ny universitetslov skal sikre en kompetent bestyrelse, der ved hvad universitetet drejer sig om. Derfor er det nødvendigt, at bestyrelserne har en stærk repræsentation af folk, der kender universitetsverdenen. Loven er nødt til at tage højde for, at der er forskel på at lede en virksomhed og et universitet. Lad os løse problemerne én gang for alle og få en ny universitetslov. Så kan vi igen få sat gang i den vidensudvikling, der skal hjælpe Danmark ud af krisen. Torben Holm er formand for Danske Studerendes Fællesråd, Bjarke Lindemann Jepsen er formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, Thea Frederiksen er formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet, Lasse Olsen er uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet og Sidsel Gro Bang-Jensen er formand for Studenterrådet på RUC  Ovenstående kronik er bragt i Dagbladet Information 17. marts 2012.  Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet Studenterrådets blog Sat, 17 Mar 2012 14:50:01 +0100 http://www.information.dk/294026 En personalesag på min arbejdsplads, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, har i den seneste tid givet anledning til megen furore i bl.a. dette dagblad. Sagen om professor Linda Koldau har ligefrem i medierne opnået status af sindbillede på en lang række generelle problemer for universiteterne med hensyn til ledelse, debatkultur, lovrammer, faglig udvikling m.m. Henrik Kaare Nielsen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 20 Feb 2012 20:23:48 +0100 http://www.information.dk/293926 Efter sagen om den fyringstruede professor Linda Koldau berettede forskere og studerende i sidste uge om tavshedstyranni og spytslikkerkultur på universitetet. Professor Carl Bache, der er formand for Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab, kan godt genkende de tavse forskere, men han mener, det primært drejer sig om demotivation på grund af den manglende indflydelse på, hvad der foregår på universiteterne. Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 19 Feb 2012 20:42:21 +0100 http://www.information.dk/293928 »Medbestemmelsen har været trådt under fode i en periode,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) oven på den seneste uges genopblussede diskussion i universitetsverden. Og det kan blive nødvendigt at skrive medbestemmelsen bedre ind i lovgivningen, mener han. I flere medier har universitetsansatte og studerende udtalt deres frustration over manglende medbestemmelse og universitetsledelsen på især Aarhus Universitet. Mange mener, at sagen om Linda Koldau er udtryk for en bekymrende tendens, hvor ledelsen ikke lytter til kritik, eller ligefrem truer kritikere med fyring. Konsekvensen er, at der har udviklet sig en tavshedskultur på universiteterne, fordi medarbejderne alligevel ikke kan drage ledelsen til ansvar, lyder argumentet. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 19 Feb 2012 20:39:53 +0100 http://www.information.dk/293916 Information kører i disse dage en artikelserie om ledelsesmæssige problemer på de danske universiteter, foranlediget af sagen om en kritisk professor på AU. Uanset hvor meget man kan undre sig over ledelsens måde at håndtere den verserende sag på, så er universiteternes problem ikke først og fremmest universitetslovens bud om ansatte ledere. Før universitetsloven var der også problemer med lederne, hvis ledelsesforståelse i den grad beroede på disses personlige opfattelser af deres rolle, om de så forstod sig selv som først og fremmest højtuddannede administratorer eller småkonger over institutionelle imperier. Anita Mac, Lektor i Organisation & Ledelse, RUC Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 19 Feb 2012 19:34:32 +0100 http://www.information.dk/293627 Kritikken af universitetsloven er bred blandt de ansatte ved universiteterne. I gårsdagens udgave af Information kritiserede flere loven for at fremelske en hierarkisk ledelsesform og en spytslikkerkultur blandt de ansatte. Professor Jørgen Grønnegård Christensen fra statskundskab ved Aarhus Universitet genkender beskrivelsen af en meget hierarkisk organisation. »Det er klart, at det varierer fra sted til sted, men der er ingen tvivl om, at den måde man praktiserer ledelse fra toppen, er ekstremt hierarkisk. Hvordan det mærkes afhænger så af den lokale ledelse på institutterne,« siger han. Han fortæller, at han ikke har oplevet, at der skulle herske en tavshedskultur på Institut for Statskundskab. Anita Brask Rasmussen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 15 Feb 2012 21:34:21 +0100 http://www.information.dk/293627 Kritikken af universitetsloven er bred blandt de ansatte ved universiteterne. I gårsdagens udgave af Information kritiserede flere loven for at fremelske en hierarkisk ledelsesform og en spytslikkerkultur blandt de ansatte. Professor Jørgen Grønnegård Christensen fra statskundskab ved Aarhus Universitet genkender beskrivelsen af en meget hierarkisk organisation. »Det er klart, at det varierer fra sted til sted, men der er ingen tvivl om, at den måde man praktiserer ledelse fra toppen, er ekstremt hierarkisk. Hvordan det mærkes afhænger så af den lokale ledelse på institutterne,« siger han. Han fortæller, at han ikke har oplevet, at der skulle herske en tavshedskultur på Institut for Statskundskab. Anita Brask Rasmussen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 15 Feb 2012 21:34:21 +0100 http://www.information.dk/293629 Universitetsloven bliver nu igen genstand for politisk debat, efter en lang række forskere og debattører i gårsdagens Information kritiserede loven for at fremelske en spytslikkerkultur. Universitetsloven blev senest revideret i forsommeren 2011, hvor både SF og Radikale Venstre stemte imod. Med indtrædelsen i regeringen har partiernes planer om at ændre loven imidlertid været svære at få øje på, indtil nu. »Der er ingen tvivl om, at der er nogle problemer i, at ytringsfriheden ikke blev sikret i tilstrækkelig grad med den seneste revision af universitetsloven,« siger forskningsordfører for SF, Jonas Dahl, der er enig i en del af den kritik, der de seneste dage har lydt af mulighederne for at ytre kritik på de danske universiteter. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 15 Feb 2012 21:33:14 +0100 http://www.information.dk/293629 Universitetsloven bliver nu igen genstand for politisk debat, efter en lang række forskere og debattører i gårsdagens Information kritiserede loven for at fremelske en spytslikkerkultur. Universitetsloven blev senest revideret i forsommeren 2011, hvor både SF og Radikale Venstre stemte imod. Med indtrædelsen i regeringen har partiernes planer om at ændre loven imidlertid været svære at få øje på, indtil nu. »Der er ingen tvivl om, at der er nogle problemer i, at ytringsfriheden ikke blev sikret i tilstrækkelig grad med den seneste revision af universitetsloven,« siger forskningsordfører for SF, Jonas Dahl, der er enig i en del af den kritik, der de seneste dage har lydt af mulighederne for at ytre kritik på de danske universiteter. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 15 Feb 2012 21:33:14 +0100 http://www.information.dk/293517 En lange række universitetsfolk og debattører kritiserer universitetsloven og de mange fusioner for at have ført til en tavshedskultur på universiterne. Den hårde kritik kommer, efter at Information de seneste dage har beskrevet, hvordan en faglig strid på musikvidenskab på Aarhus Universitet er endt med en advarsel til professor Linda Koldau efter hendes offentlige kritik af universitetet. »Universitetsloven har skabt en organisationsform, hvor ledelsen er blevet løsrevet fra dem, det handler om, nemlig de ansatte,« siger Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 14 Feb 2012 21:28:54 +0100 http://www.information.dk/293517 En lange række universitetsfolk og debattører kritiserer universitetsloven og de mange fusioner for at have ført til en tavshedskultur på universiterne. Den hårde kritik kommer, efter at Information de seneste dage har beskrevet, hvordan en faglig strid på musikvidenskab på Aarhus Universitet er endt med en advarsel til professor Linda Koldau efter hendes offentlige kritik af universitetet. »Universitetsloven har skabt en organisationsform, hvor ledelsen er blevet løsrevet fra dem, det handler om, nemlig de ansatte,« siger Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 14 Feb 2012 21:28:54 +0100 http://www.information.dk/291992 Endnu en runde i kampen om mere demokrati på landets universiteter nærmer sig sin afslutning. Efter den nye universitetslov står kampen nu om de enkelte universiteters vedtægter, der skal fastsætte de nærmere rammer for medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på universitetet. Men paradoksalt nok har de skullet kæmpe en hård kamp for at få indflydelse på vedtægterne, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm. »Vi får meldinger fra vores studenterråd og medlemsorganisationer, der viser, at medarbejdere og studerende ikke får en vældig større grad af indflydelse. Det er i konflikt med Folketingets hensigt,« siger Torben Holm. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 29 Jan 2012 21:43:22 +0100 http://www.information.dk/291992 Endnu en runde i kampen om mere demokrati på landets universiteter nærmer sig sin afslutning. Efter den nye universitetslov står kampen nu om de enkelte universiteters vedtægter, der skal fastsætte de nærmere rammer for medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på universitetet. Men paradoksalt nok har de skullet kæmpe en hård kamp for at få indflydelse på vedtægterne, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm. »Vi får meldinger fra vores studenterråd og medlemsorganisationer, der viser, at medarbejdere og studerende ikke får en vældig større grad af indflydelse. Det er i konflikt med Folketingets hensigt,« siger Torben Holm. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 29 Jan 2012 21:43:22 +0100 http://www.information.dk/291531 Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år. På fem år er antallet af løst tilknyttede universitetsansatte uden undervisningsforpligtelse ? de såkaldte postdoc?ere ? mere end fordoblet fra 756 årsværk i 2006 til 1.796 årsværk i 2011. I samme periode er antallet af adjunkter, der er forpligtet til at undervise, samlet set uforandret omkring 785 årsværk. Denne udvikling har udhulet kvaliteten af undervisningen, mener Erik Jylling, formand for AC. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.information.dk/291531 Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år. På fem år er antallet af løst tilknyttede universitetsansatte uden undervisningsforpligtelse ? de såkaldte postdoc?ere ? mere end fordoblet fra 756 årsværk i 2006 til 1.796 årsværk i 2011. I samme periode er antallet af adjunkter, der er forpligtet til at undervise, samlet set uforandret omkring 785 årsværk. Denne udvikling har udhulet kvaliteten af undervisningen, mener Erik Jylling, formand for AC. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.russer.info/2012/01/24/oget-fokus-pa-forskning-skader-universiteternes-uddannelser/ Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år.Continue reading here: Øget fokus på forskning skader universiteternes uddannelser administrator WHAT!? Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.information.dk/291257 En indviklet økonomisk kabale tegner sig for uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Med årets udgang udløber Globaliseringspuljen, og selv om regeringen i flere omgange har meldt sig klar til at forlænge puljen, vil ministeren ikke love, at der falder en endelig beslutning før december, når der skal stemmes om finansloven for 2013. Pengene skal nemlig findes først, og det afhænger af andre politikområder, såsom skattereformen. Bortfalder Globaliseringspuljen uden at blive erstattet af en ny, vil det betyde en væsentlig nedskæring i universiteternes økonomi. Dermed kan universiteterne risikere at leve i uvished om indtægterne i næste års budget helt frem til december. Eller som formand for rektorkollegiet Jens Oddershede formulerer det: Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 22 Jan 2012 21:21:23 +0100 http://www.information.dk/291257 En indviklet økonomisk kabale tegner sig for uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Med årets udgang udløber Globaliseringspuljen, og selv om regeringen i flere omgange har meldt sig klar til at forlænge puljen, vil ministeren ikke love, at der falder en endelig beslutning før december, når der skal stemmes om finansloven for 2013. Pengene skal nemlig findes først, og det afhænger af andre politikområder, såsom skattereformen. Bortfalder Globaliseringspuljen uden at blive erstattet af en ny, vil det betyde en væsentlig nedskæring i universiteternes økonomi. Dermed kan universiteterne risikere at leve i uvished om indtægterne i næste års budget helt frem til december. Eller som formand for rektorkollegiet Jens Oddershede formulerer det: Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 22 Jan 2012 21:21:23 +0100