<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: valg</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et valg</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 25 May 2012 15:01:13 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Danske mediers største USA-hemmelighed</title>
            <link>http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/05/25/danske-mediers-storste-usa-hemmelighed/</link>
            <description>Hvis der er én nyhed fra de sidste tre måneder, man har haft svært ved at finde i danske medier, må det være denne: Præsident Barack Obamas genvalgschancer er skrumpet synligt, og så meget at han nu kun lige spiller &amp;#8220;lige op&amp;#8221; overfor Republikaneren Mitt Romney.  Skulle man forudsige valgudfaldet alene på baggrund af de seneste måneders meningsmålinger, kunne man reelt lige så godt slå plat eller krone.
Er man i tvivl om sandheden af den sidste del af det udsagn, behøver man såmænd kun gå den ikke just Republikaner-venlige internetside Huffington Post og se nærmere på meningsmålingerne samlet hos Pollster der.  Tager man gennemsnittet af samtlige offentliggjorte meningsmålinger, ligger Obama nu til 45,6 pct. mod 44,8 pct. til Romney.  Frasorterer man de meningsmålingsfirmaer, der er knyttet særligt til det ene eller det andet af de to partier, får man et sammenligneligt resultat (Obama: 45,6 pct.; Romney: 44,3 pct.).  Hverken i den ene eller den anden gennemsnitsberegning har Obama på noget tidspunkt ligget til en tilslutning på over 50 pct.
Uanset hvordan man vender og drejer resultaterne, er dette klart: Det er den mindste føring til Obama på noget tidspunkt siden nytår.  Ja, faktisk den mindste føring overfor Romney overhovedet.  De seneste tre måneder er Obamas føring således gået fra 6 pct.point til nu ca. 1 pct.point.  Indsnævringen skyldes ikke blot, at flere synes bedre om Romney i takt med, at han bliver mere kendt og konsolideret som Republikansk kandidat&amp;#8211;det er i lige så høj grad Obama selv, der taber tilslutning.  Det er en historisk set uhørt svag tilslutning for en siddende præsident.
Selv når Obama fører i gennemsnittene, er hans føring nu beskeden&amp;#8211;så beskeden, at den formodentlig svarer til, at han er svagt bagud, idet langt de fleste meningsmålere (indtil september) registrerer svar fra alle adspurgte snarere end det, man i branchen kalder &amp;#8220;sandsynlige vælgere&amp;#8221; (d.v.s. dem, der rent faktisk stemmer i et land, hvor valgdeltagelsen ofte er lav).  Det kan i praksis let betyde meget: Historisk set ligger Republikanerne et sted mellem 4 og 7 point stærkere end Demokraterne blandt de vælgere, der faktisk stemmer, end de gør i målinger blandt samtlige vælgere eller valgberettigede.
At Obama ikke klarer sig bedre&amp;#8211;i særdeleshed overfor en ikke særligt kendt udfordrer&amp;#8211;er i første omgang en refleksion af, at de amerikanske vælgere ikke er særligt tilfredse med Obamas embedsførelse.  I gennemsnittet af de konstant opdaterede såkaldte &amp;#8220;approval ratings&amp;#8221;, der spørger vælgerne, hvor godt de synes præsidenten klarer sit job) ligger Obama p.t. til 47 pct. &amp;#8220;positive&amp;#8221; og 48,5 pct. &amp;#8220;negative&amp;#8221;, hvis man tager gennemsnittet af samtlige målinger.  Man skal helt tilbage til efteråret 2009 for at finde et tidspunkt, hvor et flertal af vælgerne syntes, at Obama klarede embedet godt.
Disse tal er i virkeligheden historisk det bedste barometer for, hvorledes en præsident klarer sig.  Ifølge Gallup er det blandt de laveste &amp;#8220;approval ratings&amp;#8221;, der er målt for en præsident på dette tidspunkt i valgperioden, siden 1956.  Ingen præsident er blevet genvalgt med tilsvarende eller lavere &amp;#8220;approval ratings&amp;#8221;.  Alle med højere er blevet genvalgt.  Øges Obamas tal ikke, vil det være svært for ham at blive genvalgt.
***
MEN det er ikke en historie, man rigtigt finder i de danske medier.  Trawler man igennem Infomedia databasen fra de sidste tre måneder, er det svært at se nogen omtale af, at Obamas forspring skulle være forsvundet.  Eller at Romney ofte fører i målingerne.  Eller at Obamas &amp;#8220;approval ratings&amp;#8221; skulle ligge på et historisk svagt niveau.
Tværtimod.  Danmarks Radio fortæller, at &amp;#8220;Obama fører i meningsmåling&amp;#8221; (8. maj).  Samme historie blev gentaget af et utal af medier, kondenseret som &amp;#8220;Obama øger forspring til rigmanden Romney&amp;#8221; (TV2, Vejle Amts Folkeblad, Ekstra Bladet, Information m.fl.).  Ekstra Bladet berettede før dét, at flere målinger viser, at Obama har &amp;#8220;et forspring&amp;#8221; og &amp;#8220;fører over rivalen&amp;#8221; (17. april), og Berlingske fortalte, at &amp;#8220;Obama slår Romney klart&amp;#8221; (29. marts).  Får man sine informationer om amerikansk politik fra Politiken, må man tror, at Obama fører relativt markant med 49 pct. mod 42 pct. (10. maj).
Det synes som, at kun lige Berlingske i en historie om en mulig &amp;#8220;gyser&amp;#8221; (23. maj) og Ritzau i et enkelt telegram (&amp;#8220;Romney haler ind på Obama&amp;#8221;, 17. april), samt B.T. i en enkelt historie (&amp;#8220;Obama fører over Romney &amp;#8211; men ikke meget&amp;#8221;, 17. april) har bemærket tendensen.  Informations korrespondent har også noteret, at sejren ikke er hjemme for Obama (&amp;#8220;Sådan vinder Barack Obama over Mitt Romney&amp;#8221;, 24. april) og Ekstra Bladet, at vælgerne er &amp;#8220;splittede&amp;#8221; (23. maj).  Men det er sådan set også dét.
Større danske medier synes i særdeleshed at have ganske konsekvent svært ved at få øje på de meningsmålinger, der giver en føring til Romney.  Dem har der ellers været en del af: 13 siden 1. maj alene, og hele 28 siden 1. april.  Ikke en eneste af disse har fundet vej til danske aviser (omend Informations korrespondent har omtalt én af dem på sin private blog).
</description>
            <author>Peter Kurrild-Klitgaard</author>
            <source url="http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/feed/">Magt og Marked</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 10:23:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forbilledet Europa er blegnet</title>
            <link>http://www.information.dk/301797</link>
            <description>I Europa har politikerne i over to år forgæves forsøgt at forhindre en krise i en af kontinents mindste økonomier i at forgifte resten af eurozonen. Og de nye demokratier mod øst er i hænderne på de store multinationale banker, som i 1990?erne satte sig på banksektoren i disse lande, men nu trækker pengene hjem til moderbankerne igen.
De forbilleder, som de nordafrikanske og mellemøstlige lande troede skulle inspirere dem i deres egen omstilling til demokrati og markedsøkonomi i kølvandet på Det Arabiske Forår, er blegnet på rekordtid og gør regionens omstilling mere diffus og vanskelig.</description>
            <author>Mette Rodgers</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 21:13:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forbilledet Europa er blegnet</title>
            <link>http://www.information.dk/301797</link>
            <description>I Europa har politikerne i over to år forgæves forsøgt at forhindre en krise i en af kontinents mindste økonomier i at forgifte resten af eurozonen. Og de nye demokratier mod øst er i hænderne på de store multinationale banker, som i 1990?erne satte sig på banksektoren i disse lande, men nu trækker pengene hjem til moderbankerne igen.
De forbilleder, som de nordafrikanske og mellemøstlige lande troede skulle inspirere dem i deres egen omstilling til demokrati og markedsøkonomi i kølvandet på Det Arabiske Forår, er blegnet på rekordtid og gør regionens omstilling mere diffus og vanskelig.</description>
            <author>Mette Rodgers</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 21:13:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forbilledet Europa er blegnet</title>
            <link>http://www.russer.info/forbilledet-europa-er-blegnet/</link>
            <description> I Europa har politikerne i over to år forgæves forsøgt at forhindre en krise i en af kontinents mindste økonomier i at forgifte resten af eurozonen. Og de nye demokratier mod øst er i hænderne på de store multinationale banker, som i 1990?erne satte sig på banksektoren i disse lande, men nu trækker pengene hjem til moderbankerne igen
Continue Reading:
Forbilledet Europa er blegnet
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 21:13:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stor usikkerhed præger historisk valg</title>
            <link>http://www.russer.info/stor-usikkerhed-praeger-historisk-valg/</link>
            <description>Ingen kan forudsige resultatet af første runde under Egyptens første demokratiske præsidentvalg nogensinde. Der er heller ingen, der ved, hvilken rolle præsidenten vil få.
More:
Stor usikkerhed præger historisk valg
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 17:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Be?r du om hjælp?</title>
            <link>http://www.givdigselv.dk/2012/05/be%e2%80%99r-du-om-hj%c3%a6lp/</link>
            <description>Det kan være svært at tro, når man synes, livet udfordrer én, men ofte, når du allermest trænger til det, så kommer den hjælp, du har brug for. Især hvis du er villig til at bede om den. I mit job som coach møder jeg ofte mennesker, der ikke ved, hvordan de skal tage fat i deres personlige udfordringer. Hvem skal de kontakte? Hvad skal de gøre?
Når alt ser fint ud, og du har et liv at vedligeholde, hvem griber du så lige fat i og siger: ?Hej, kan du hjælpe mig? Jeg er helt vildt stresset, fordi jeg er overbevist om, at jeg er nødt til at leve op til alles forventninger og være perfekt. Jeg har ikke engang defineret, hvilke forventninger det er, jeg tror, jeg skal leve op til, men jeg løber og løber og er ved at falde om af træthed. Har du en løsning??.

Ofte kan det ikke ses udefra, når vi virkelig har brug for hjælp. Facaden er i orden, vi får mad, tøj på kroppen, tag over hovedet, og hverdagen går sin vante gang. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alt er, som det skal være. De problemer, vi tumler med, kan ikke nødvendigvis afkodes med det blotte øje, og derfor må vi øve os i at bede om hjælp, at turde lade facaden falde.
Måske tror du det ikke, men ofte har vi mange af svarene inde i os selv. Vi ved godt, hvad vi overordnet har brug for, selv om vi måske ikke kan præcisere nøjagtigt, hvad eller hvem der kan hjælpe os. Men når du har erkendt, at du har brug for hjælp og virkelig ønsker den, kommer den som regel som kaldet, om end ofte på en måde du aldrig kunne have forudset.
Der findes desuden hjælpere over alt. Nogle gange er det eneste, der skal til, at du siger det højt &amp;#8211; dét, du går og tumler med. Min oplevelse er, at mennesker af natur er hjælpsomme, og hvad der kan synes som en uoverkommelig opgave eller udfordring for dig, kan være en nem eller ligetil løsning for andre. Problemet er, at vi ofte går og tumler alene med vores tanker og problemer, eller kun involverer mennesker meget tæt på os, som i virkeligheden deler vores tankesæt, fordi vi deler hverdag med dem.
Så prøv én gang at formulere din udfordring og dit ønskede resultat, og sig det derefter højt i forsamlinger, hvor du ellers bare ville have vist solskinssiden. Det behøver ikke være brok eller jamren, det kan sagtens formuleres som et åbent spørgsmål eller udfordring. Og se så, hvad der sker &amp;#8211; det er nok en grænse, du skal flytte, men min erfaring er, at jeg altid bliver glædeligt overrasket over de input og den inspiration, ja ligefrem færdigstøbte løsninger, jeg kan tage med hjem, hver gang!
Har du brug for hjælp? Så sig det højt, og se hvad der sker&amp;#8230;
Sofia
</description>
            <author>Sofia Manning</author>
            <source url="http://www.givdigselv.dk/feed/">Giv dig selv</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 09:25:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Video: Brigitte Gabriel i Florida</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/23/video-brigitte-gabriel-i-florida/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 17:53:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Vi har brug for en præsident, der kan forene os?</title>
            <link>http://www.information.dk/301578</link>
            <description>Det er dagen før valgdagen, og roen har sænket sig over den egyptiske hovedstad. Rygterne vil vide, at den er midlertidig ? at de revolutionære, som har bebudet boykot af præsidentvalget i dag og i morgen, planlægger en sidste konfrontation med de tåregasbevæbnede politistyrker. Det har også vakt en slags opsigt, at Mubaraks sinistre spionchef, Omar Suleiman, der blev bortdømt som præsidentkandidat af Egyptens Øverste Valgkommission i lighed med den liberale Ayman Noor, salafisten Hazem Abu Ismail og Det Muslimske Broderskabs førstevalg som kandidat, Khairat el-Shater, har over for den saudi-ejede London-avis Al Hayat mere end antydet, at hvis egypterne formaster sig til at vælge en islamisk præsident, er et militærkup en nærliggende mulighed.</description>
            <author>Lasse Ellegaard</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 21:20:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Vi har brug for en præsident, der kan forene os?</title>
            <link>http://www.information.dk/301578</link>
            <description>Det er dagen før valgdagen, og roen har sænket sig over den egyptiske hovedstad. Rygterne vil vide, at den er midlertidig ? at de revolutionære, som har bebudet boykot af præsidentvalget i dag og i morgen, planlægger en sidste konfrontation med de tåregasbevæbnede politistyrker. Det har også vakt en slags opsigt, at Mubaraks sinistre spionchef, Omar Suleiman, der blev bortdømt som præsidentkandidat af Egyptens Øverste Valgkommission i lighed med den liberale Ayman Noor, salafisten Hazem Abu Ismail og Det Muslimske Broderskabs førstevalg som kandidat, Khairat el-Shater, har over for den saudi-ejede London-avis Al Hayat mere end antydet, at hvis egypterne formaster sig til at vælge en islamisk præsident, er et militærkup en nærliggende mulighed.</description>
            <author>Lasse Ellegaard</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 21:20:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Video, præsident Obama og den famøse fødselsattest</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/22/video-praesident-obama-og-den-famose-fodselsattest/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 17:03:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thornings populistiske tricks er 2.000 år gamle</title>
            <link>http://videnskab.dk/videnskabdk/thornings-populistiske-tricks-er-2000-ar-gamle</link>
            <description>
    
            
                    Politikernes tricks til at høste stemmer er ældre end Det Nye Testamente. Det fastslår en af Videnskab.dk?s politik-bloggere.        
        

Det er underordnet, om politikeren hedder L&amp;oslash;kke, Thorning eller Cicero. N&amp;aring;r det kommer til de tricks, som skal lokke v&amp;aelig;lgere til p&amp;aring; valgdagen, er der et forbl&amp;oslash;ffende sammenfald mellem de moderne politikere og den romerske republiks power-politiker Marcus Tullius Cicero.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 14:11:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Video: Sean Hannity &amp; ?Dreams from My Father?</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/21/video-sean-hannity-dreams-from-my-father/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 17:06:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan får du Nyt Job trods Finanskrise!</title>
            <link>http://www.peary.dk/sadan-far-du-nyt-job-trods-finanskrise/</link>
            <description>Jeg hører det så tit: Jeg vil så gerne have et nyt job, men det kan nok ikke lade sig gøre, som tiderne er nu? Nej, hvis det er din holdning, så sker der med garanti ikke noget som helst! &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>dortepeary</author>
            <source url="http://www.peary.dk/feed/">Dorte Peary</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 12:32:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tanker om livet.</title>
            <link>http://haraslave.wordpress.com/2012/05/19/tanker-om-livet/</link>
            <description>Når man tager store beslutninger i sit liv, så må man inden være ganske afklaret følelsesmæssigt om det er det man vil. Beslutte. Fornuften er ikke nok. Man kan ikke alene bare se, at det ville være fornuftigt at beslutte &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>harasub</author>
            <source url="http://haraslave.wordpress.com/feed/">haraslave</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 13:20:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Video: Alan Dershowitz &amp; Mark S. Golub</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/18/video-alan-dershowitz-mark-s-golub/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 23:31:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor meget skal der til, før du handler?</title>
            <link>http://www.givdigselv.dk/2012/05/hvor-meget-skal-der-til-f%c3%b8r-du-handler/</link>
            <description>Mange opsøger en coach, fordi de har et ønske om at fikse deres liv. Underforstået, at livet er en form for projekt, der skal vedligeholdes, justeres og maksimeres gennem én lang proces, hvor mål efter mål efter mål sættes og opnås i en evig jagt på det optimale liv.
En af mine egne coaches sammenlignede engang den form for jagt på at få fikset livet med at have ild i håret. For hvis man har ild i håret, hvad er så det mest naturligt at gøre? At slukke det hurtigst muligt, selvfølgelig! Derfor styrter man af sted fra mål til mål i en hektisk søgen efter noget, der kan slukke ilden så hurtigt og effektivt som muligt.
Men indimellem er hastværk lastværk! Det gælder i hvert fald her, for i farten kommer man til at overse de afgørende spørgsmål om, hvorfor man fik ild i håret, hvad der satte det i gang, og hvordan man undgår det en anden gang? I stedet for at tage sig tid til at se de store spørgsmål direkte i øjnene, undertrykker vi dem behændigt og finder lettere løsninger som ?Jeg vil tabe mig 7 kilo?, ?Jeg vil arbejde målrettet på at få mere i løn?, ?Jeg vil skifte karriere? osv. Eller sagt på en anden måde: ?Jeg vil fikse det og det.?
Men som regel er det sådan, at det, der i første omgang antændte ilden, har med helt andre ting at gøre, og derfor virker de hurtige fikseløsninger ikke. Som en af mine klienter sagde for nylig: ?Jeg opnår mål efter mål, men føler alligevel, at jeg ikke rigtig opnår noget.? Og det hænger sammen med, at vi må gå anderledes grundigt til værks, hvis vi vil ilden i håret til livs. Vi må nemlig have fat i de lidt mere tidskrævende spørgsmål som: Hvad vil jeg virkelig med mit liv? Hvad forestiller jeg mig, at alt det, jeg har gang i lige nu (og som tit stresser mig helt vildt), vil give mig?
Et muligt svar på det spørgsmål kunne være: ?Hvis jeg opnåede alt det, jeg er i gang med og alle mine mål, så ville jeg føle lykke, ro, glæde, tilfredshed eller mening.? Der er selvfølgelig mange andre muligheder, men pointen er den samme: At det er dér, det brænder! Dér, hvor vi ser på, hvad vi virkelig vil. Derfor er det også på det punkt, vi skal sætte ind for at komme ilden til livs! De lange kæder af mål efter mål er bare en lang omvej, som stresser, tager livsenergi og ikke har nogen langtidslukkende effekt. Det har det simple spørgsmål: ?Hvad er det virkelig, jeg vil opnå? til gengæld!
Kh Sofia
</description>
            <author>Sofia Manning</author>
            <source url="http://www.givdigselv.dk/feed/">Giv dig selv</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 14:31:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan dømmer du andre?</title>
            <link>http://www.givdigselv.dk/2012/05/hvordan-d%c3%b8mmer-du-andre/</link>
            <description>
Her kommer sådan en rigtig øv-sætning fra selvudviklingens univers: ?Alt, hvad du dømmer derude i verden, har noget med dig selv at gøre?.
Men før du opgiver mig helt og tænker, det er for frelst for mig, så læs alligevel videre, for der gemmer sig måske uanede muligheder i sætningen.
Jeg havde en klient for et par måneder siden, som fortalte mig om en oplevelse fra sit eget liv:
?For nylig var jeg på café med en veninde, og lige ved siden af os sad en stor, tyk dame. Hun sad og spiste ikke bare én, men to kæmpe brownies. Der var oven i købet is til, og chokoladen løb ned ad hendes hage. Det værste var næsten, at hun så helt glad ud?.
Min klient fortalte med et nærmest forurettet blik i øjnene &amp;#8211; underforstået, at den dame da burde have brugt sine penge på et fitnessmedlemskab i stedet.
Med til historien hører, at min klient passer meget på, hvad hun spiser. Brownies er derfor noget, der nydes i små kvadratiske tern, ikke som hele stykker. Og sådan har det været i mange år.
Nu er spørgsmålet: Hvorfor lagde min klient overhovedet mærke til den pågældende dame? Det gjorde hun, fordi hun havde et forhold til damens adfærd. Det er forskellen på at observere og reagere.
Der sker masser af ting omkring dig, som du enten slet ikke lægger mærke til, eller som du kun observerer. Hvis min klient havde observeret damen, havde hun måske blot noteret: ?dame spiser brownies? &amp;#8211; punktum, men min klient reagerede. Med andre ord, hun havde så travlt med at dømme, fordi hun har brugt de seneste 15 år af sit eget liv på død og pine at undgå chokoladens velsignelser og aldrig nogensinde har tilladt sig selv en pause fra slankehelvedets indre slavepisker. Så selvfølgelig blev hun ærgerlig over, at en anden tog sig den slags friheder.
Min pointe er, at min klients udmelding intet har med damen på caféen at gøre, men til gengæld alt med hende selv at gøre. Nu er jeg jo coach og kunne derfor ikke undlade at spørge hende: ?Hvad tænkte du om damen, da du så hende?? Og min klient svarede rapt tilbage: ?Hun er jo totalt ude af kontrol?.
Med et glimt i øjet spurgte jeg min klient, om hun slet ikke havde nogle steder i sit liv, hvor hun var ude af kontrol? Måske er det ikke maden, der truer i hendes liv, men så kan det være, kontrollen løber om hjørner med hende i parforholdet eller på jobbet. I hvert fald har jeg ikke mødt den stakkel, der har kontrol over alt i livet.
Så nej, kære læser &amp;#8211; du piller måske ikke næse i bilen, lyver over for andre eller råber højt af dine børn. Men er du aldrig ulækker? Har du aldrig brudt et løfte over for dig selv (hvilket kan sammenlignes med at lyve), eller har din indre dialog råbt så højt af dit indre barn, at hun har gemt sig væk for evigt?
Med andre ord, jeg melder mig ind i klubben, der tilslutter sig, at når pegefingeren peger mod verden, er der altid mindst tre fingre der peger tilbage mod dig.
Kh Sofia
</description>
            <author>Sofia Manning</author>
            <source url="http://www.givdigselv.dk/feed/">Giv dig selv</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 14:28:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stor usikkerhed op til egyptisk valg</title>
            <link>http://www.russer.info/stor-usikkerhed-op-til-egyptisk-valg/</link>
            <description>Præsidentvalget om få dage kan være afgørende for Egyptens fremtid, men nye uroligheder lurer forude, og den revolutionære ånd er svær at få øje på.
View post:
Stor usikkerhed op til egyptisk valg
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 14:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>We can do this the easy way?.</title>
            <link>http://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/2012/05/17/we-can-do-this-the-easy-way/</link>
            <description>Skal? Skal ikke? Roskilde er let. Bulgarien er svært. Højskole er svært. Blive i København er SVÆRT. Udfordringen er: tag alene afsted på ferie. Det er vel ikke fordi, jeg fysisk ikke tør købe billetterne. Ligeledes ved jeg ikke, om &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>knaptsaauniktsnefnug</author>
            <source url="http://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/feed/">Det knapt så unikke snefnug</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 10:58:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Orgasme</title>
            <link>http://kunforham.wordpress.com/2012/05/16/orgasme/</link>
            <description>Han gav mig min første orgasme nogensinde, det er ca. 9 år siden (eller kun om du vil). Jeg var &amp;#8230;Continue reading &amp;#187;</description>
            <author>kunforHam</author>
            <source url="http://kunforham.wordpress.com/feed/">Kun for Ham</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 17:00:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ryd op i dit liv ? og giv plads til nuet!</title>
            <link>http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/2012/05/15/ryd-op-i-dit-liv-og-giv-plads-til-nuet/</link>
            <description>
</description>
            <author>Pia Henningsen</author>
            <source url="http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/feed/">Ledigidanmark.dk</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 18:21:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mexicansk valg kan ændre krigen mod narko</title>
            <link>http://rikkebergquist.wordpress.com/2012/05/15/mexicansk-valg-kan-aendre-krigen-mod-narko/</link>
            <description>50.000 døde på mindre end seks år. Det er et af de rystende resultater af den nuværende mexicanske præsident Filipe Calderóns erklærede krig mod landets narkokarteller. I juli skal mexicanerne vælge ny præsident, og det kan komme til at betyde et skift i den blodige krig. Alle Mexicos fire præsidentkandidater har lovet, at de selvfølgelig [...]</description>
            <author>Journalist Rikke Bergquist</author>
            <source url="http://rikkebergquist.wordpress.com/feed/">Journalist Rikke Bergquist</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:02:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Audio &amp; video: Robert Spencer hos Middle East Forum</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/14/audio-video-robert-spencer-hos-middle-east-forum/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 18:15:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sidder Du Fast</title>
            <link>http://coptysblog.wordpress.com/2012/05/14/sidder-du-fast/</link>
            <description>
</description>
            <author>Christina Copty</author>
            <source url="http://coptysblog.wordpress.com/feed/">Copty's Blog</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 10:39:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Men er det nu klogt?</title>
            <link>http://blog.regionsyddanmark.dk/bopaabloggen/?p=55</link>
            <description>Sundhedsminister Astrid Krag: (SF) vil ændre lovgivningen, så privathospitalerne selv skal forsikre sig og betale for skader og fejlbehandlinger.
Forslaget kan let sættes ind i en ?for-eller-imod?-kontekst om privathospitaler. Og det er måske også ministerens hensigt, når hun betegner forslaget som ?sidste led i opgøret med Lars Løkke Rasmussens favorisering af privathospitalerne, og lader sig citere for at ?De private sygehuse taber relativt flere sager ved Patientforsikringen? (her citeret efter Dagens Medicin).
Det første er så et rent politisk synspunkt, som jeg er uenig i, men lad det ligge. Det andet, at privatsygehusene relativt set taber flere sager ved Patientforsikringen er formelt set rigtigt, men samtidigt stærkt misvisende.
Når privatsygehusene taber relativt flere sager ved Patientforsikringen end de offentlige sygehuse er forklaringen nemlig den enkle, at privatsygehusene mest behandler kirurgiske (fortrinsvis ortopædkirurgiske) patienter. Og disse patienter klager oftere, og får oftere medhold end andre typer patienter. Man kan ikke på baggrund af tal fra Patientforsikringen udlede noget som helst om hvorvidt kvaliteten i behandlingerne generelt er bedre på private end offentlige sygehuse eller om det modsatte er tilfældet. Da de behandlende læger ofte arbejder i begge sektorer er det mest rimelige at antage, at behandlingskvaliteten generelt befinder sig på samme niveau.
Hvis ministerens hensigt er rent politisk ? at fremme de offentlige sygehuse på de privates bekostning ? lader hendes synspunkter sig næppe flytte.
Men hvis hensigten er at højne kvaliteten (hvad jeg ikke tror man kan påvirke synderligt gennem betalingsordninger for fejl) eller at begrænse det offentliges udgifter, så er der en logisk brist i forslaget.
Forslaget ligestiller nemlig to forskellige situationer:
1)	Når et privathospital behandler selvbetalere eller forsikringspatienter ? her kan man godt argumentere for, at det er rimeligt at privathospitalet selv tegner forsikringsdækning for evt. fejl
2)	Når et privathospital behandler patienter for offentlig regning efter udbud eller efter reglerne i Det udvidede fri sygehusvalg. Her vikl konsekvensen af forsikringskrav blot blive, at den pris regionerne skal betale privatsygehusene for betaling stiger med omkostningerne til forsikringsdækning, der pr. definition vil overstige de faktiske omkostninger.
I den sidste situation medfører kravet om forsikring for privatsygehusene altså en meromkostning for regionerne.
Det ved ministeren naturligvis godt, for i lovforslaget er argumentet for ikke at inddrage de privatpraktiserende speciallæger under forsikringspligten, at disse ?må forventes at blive væltet over på regionerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne?. Men det samme vil jo gøre sig gældende for privathospitalerne i forbindelse med udbud eller DUF-kontraktforhandlinger.
Derfor mit spørgsmål til Astrid Krag: Er det mon klogt?
Hvis jeg selv skal forsøge at komme med et svar, så er det både økonomisk og logisk (for at undgå den konkurrenceforvridning, som ministeriet selv gør opmærksom på!) mere oplagt at skelne ud fra hvem der er betaler. 
Hvis betaler er patienten selv eller en sundhedsforsikring kan man godt argumentere for at behandleren ? hvad enten der er tale om et privathospital eller en speciallæge ? skal tegne forsikring.
Hvis betaler er regionen er det mest fornuftigt og logisk at lade regionen betale uden et forsikringsselskab som fordyrende mellemled.
(Ud over at være regionsrådsmedlem i Syddanmark for Venstre er jeg næstformand i Patientforsikringen)
</description>
            <author>Bo Libergren</author>
            <source url="http://www.blog.regionsyddanmark.dk/bopaabloggen/?feed=rss2">Bo på bloggen</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 18:25:02 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

