<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: vin</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et vin</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 22 May 2012 11:01:15 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Vinens lyksaligheder</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/stiljournalen/~3/6qiQdTaNj1A/vinens-lyksaligheder.html</link>
            <description>



Prins Henrik blev engang spurgt af en reporter, hvordan man skal holde på et vinglas.

&quot;Di ær ik så vigtigt, bar' man ka tøm'e det!&quot; svarede prinsgemalen med stort smil og tømte indholdet det glas, han havde i hånden.

Ganske befriende.

Lidt i samme lette tone er det at tale med Mathilde Rude fra Garance i Rungsted om vin. Der er ingen vigten sig, skønt hun som vinleverandør til blandt andet Restaurant Noma, er en af dem, der kunne have licens til det. Hun fortæller bare oprigtigt, begejstret og nuanceret om vinens verden. Hør engang.

Hvad er den rette vin til maden?&amp;nbsp;

Det afhænger af, hvilken mad du vil lave, og hvilket smagsindtryk, du kunne tænke dig
at opleve. En god idé er at tænke de grundlæggende elementer ved sødme, syre, fedme og bitterhed
igennem. Det lyder besværligt, men det behøver det ikke at være. Det kræver egentlig bare, at man for sit
indre blik gennemgår sine råvarer. Er man for eksempel ude i en traditionel skaldyrsmenu med rejer, hummere, krebs,
krabbe, aioli og brød, er smagsbilledet i grove træk noget sødt, salt og en smule fedme og syre.

Tænk så på
vinen. Skal den komplimentere eller spille op til måltidet? En fed kraftig hvidvin eksempelvis fra Languedoc
med druer som Rolle og Rousanne kunne skabe en blød harmonisk baggrund til dit skaldyrsorgie. Ellers er
der godt modspil i en friskere mere syreholdig og blomstersmagende vin eksempelvis baseret på Sauvignon
Blanc-druen. Klassikeren er en Sancerre fra Loire, men er druen vokset op i New Zealand, er der ikke tale om
en sart sprød og uskyldig drue. Derimod vil smagen være kraftig, næsten fed og meget blomstrende, hvor
syren kan være tonet ned.

Hvilken fase er den vigtigste i en vins vej til verden?&amp;nbsp;

På vej ned gennem halsen. Det er jo derfor det eksisterer. Ellers er det, når vinmageren i forhold til
flerdruevin laver sin assemblage, eller blander vin fra sine fade. I en klassisk Rhone-blanding, hvor basen er
Syrah og Grenache, justerer man først forholdet mellem de to for at skabe den optimale smag og balance. Derefter &quot;krydres&quot; med Mourvedre i rette mængder. Lidt forenklet er det som at krydre en madret med
timian, basilikum og oregano for at skabe den rigtige smag. Vinmageren skal dog også tænke nu-og-her
smag samt aldring ind. Vinens vigtigste fase ligger også i beslutningen om, hvad den skal blive til. Er målet
storproduktion, kult, eller bare noget at være stolt af? Er der tale om ægte kærlighed til en vin, og bliver
den puslet om gennem sit liv på marken og i kælderen, skinner det gode håndværk også igennem i smagen.
Venstrehåndsarbejde kan smages.

Hvor meget betydning har indpakningen (historien, etiketten mv.), og hvor meget betyder selve vinen for
smagsoplevelsen?&amp;nbsp;

Etikette og historie og anmeldelse er vigtig, hvis man ikke kender vinen. En lidt anderledes etikette
fortæller ofte, at vinmageren har gjort sig nogle tanker om det, der er i flasken. Og så er der alle
undtagelserne. Eksempelvis er mange spanske vine præget af anderledes grafiske etiketter, uden at det
nødvendigvis smitter af på indholdet. Og de fleste Bordeauxvine har kedelige meget klassiske etiketter&amp;nbsp;til
nogle fantastisk interessante og komplekse vine.

Angående historier, så lever vi i historiefortællingens tid, hvor alle gode historier bidrager til at gøre et
produkt ekstra interessant. Vi har en kultvin fra domænet La Peìra lavet af Rob Dougan, der står
bag soundtracket til the Matrix og har spillet med Madonna, Kylie Minogue og U2. Dougans vinmager har trådt sine
barnesko på Chateau Margaux, og vinene scorer hele tiden højt på Parkerskalaen ligesom Jancis Robinson,
en engelsk anmelder og guru, også har lovprist vinene.

Fortæller jeg denne historie til vores kunder, vælger de stort set i 99 % af tilfældene denne vin frem for en
anden mere historieløs vin. Gode historier skaber nemlig merværdi. Går køberen af vinen hjem og fortæller
samme historie, som jeg har fortalt, til sine gæster, vil de også forlade bordet med en større oplevelse, end

da de satte sig.

Gode historier kan dog ikke give kunstigt åndedræt til dårlige vine. De kan hjælpe dem lidt
af sted, men facts er, at hvis vinen ikke er god, har man ikke lyst til at drikke den.

Hvornår skal man drikke vin?&amp;nbsp;

Altid.&amp;nbsp;Vin kan drikkes til stort set alle lejligheder. Det gør jeg i hvert fald. Så længe man altid holder det på
et festligt niveau, så kan vin være utroligt stemningsskabende. Hvad er bedre end champagne, den dag bilen
brød sammen? Så kan man da kun grine lidt ad det.

Hvad hedder den bedste vin, du har smagt?&amp;nbsp;

Den store kultvin Petrus har været en kæmpe oplevelse at smage. Smag kan jo ikke gøres op i penge, og
sådan en sag kan koste op til 16.000 kr., og det er jo lidt svært at sige, at en vin er det værd smagsmæssigt.

Omvendt bruger jeg altid oplevelsen til at smage andre vine op mod. Samme fornemmelse har jeg haft med
en Kistler, DRC Richebourg, Cheval Blanc og Pingus, som er fantastiske vine og andre vigtige skalpe i mit
smagsunivers.

Besøg Mathilde Rudes vinfirma Garance her.

Foto: Privat
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Torsten)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/stiljournalen">Stiljournalen</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 06:30:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vinens lyksaligheder</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/stiljournalen/~3/6qiQdTaNj1A/vinens-lyksaligheder.html</link>
            <description>



Prins Henrik blev engang spurgt af en reporter, hvordan man skal holde på et vinglas.

&quot;Di ær ik så vigtigt, bar' man ka tøm'e det!&quot; svarede prinsgemalen med stort smil og tømte indholdet det glas, han havde i hånden.

Ganske befriende.

Lidt i samme lette tone er det at tale med Mathilde Rude fra Garance i Rungsted om vin. Der er ingen vigten sig, skønt hun som vinleverandør til blandt andet Restaurant Noma, er en af dem, der kunne have licens til det. Hun fortæller bare oprigtigt, begejstret og nuanceret om vinens verden. Hør engang.

Hvad er den rette vin til maden?&amp;nbsp;

Det afhænger af, hvilken mad du vil lave, og hvilket smagsindtryk, du kunne tænke dig
at opleve. En god idé er at tænke de grundlæggende elementer ved sødme, syre, fedme og bitterhed
igennem. Det lyder besværligt, men det behøver det ikke at være. Det kræver egentlig bare, at man for sit
indre blik gennemgår sine råvarer. Er man for eksempel ude i en traditionel skaldyrsmenu med rejer, hummere, krebs,
krabbe, aioli og brød, er smagsbilledet i grove træk noget sødt, salt og en smule fedme og syre.

Tænk så på
vinen. Skal den komplimentere eller spille op til måltidet? En fed kraftig hvidvin eksempelvis fra Languedoc
med druer som Rolle og Rousanne kunne skabe en blød harmonisk baggrund til dit skaldyrsorgie. Ellers er
der godt modspil i en friskere mere syreholdig og blomstersmagende vin eksempelvis baseret på Sauvignon
Blanc-druen. Klassikeren er en Sancerre fra Loire, men er druen vokset op i New Zealand, er der ikke tale om
en sart sprød og uskyldig drue. Derimod vil smagen være kraftig, næsten fed og meget blomstrende, hvor
syren kan være tonet ned.

Hvilken fase er den vigtigste i en vins vej til verden?&amp;nbsp;

På vej ned gennem halsen. Det er jo derfor det eksisterer. Ellers er det, når vinmageren i forhold til
flerdruevin laver sin assemblage, eller blander vin fra sine fade. I en klassisk Rhone-blanding, hvor basen er
Syrah og Grenache, justerer man først forholdet mellem de to for at skabe den optimale smag og balance. Derefter &quot;krydres&quot; med Mourvedre i rette mængder. Lidt forenklet er det som at krydre en madret med
timian, basilikum og oregano for at skabe den rigtige smag. Vinmageren skal dog også tænke nu-og-her
smag samt aldring ind. Vinens vigtigste fase ligger også i beslutningen om, hvad den skal blive til. Er målet
storproduktion, kult, eller bare noget at være stolt af? Er der tale om ægte kærlighed til en vin, og bliver
den puslet om gennem sit liv på marken og i kælderen, skinner det gode håndværk også igennem i smagen.
Venstrehåndsarbejde kan smages.

Hvor meget betydning har indpakningen (historien, etiketten mv.), og hvor meget betyder selve vinen for
smagsoplevelsen?&amp;nbsp;

Etikette og historie og anmeldelse er vigtig, hvis man ikke kender vinen. En lidt anderledes etikette
fortæller ofte, at vinmageren har gjort sig nogle tanker om det, der er i flasken. Og så er der alle
undtagelserne. Eksempelvis er mange spanske vine præget af anderledes grafiske etiketter, uden at det
nødvendigvis smitter af på indholdet. Og de fleste Bordeauxvine har kedelige meget klassiske etiketter&amp;nbsp;til
nogle fantastisk interessante og komplekse vine.

Angående historier, så lever vi i historiefortællingens tid, hvor alle gode historier bidrager til at gøre et
produkt ekstra interessant. Vi har en kultvin fra domænet La Peìra lavet af Rob Dougan, der står
bag soundtracket til the Matrix og har spillet med Madonna, Kylie Minogue og U2. Dougans vinmager har trådt sine
barnesko på Chateau Margaux, og vinene scorer hele tiden højt på Parkerskalaen ligesom Jancis Robinson,
en engelsk anmelder og guru, også har lovprist vinene.

Fortæller jeg denne historie til vores kunder, vælger de stort set i 99 % af tilfældene denne vin frem for en
anden mere historieløs vin. Gode historier skaber nemlig merværdi. Går køberen af vinen hjem og fortæller
samme historie, som jeg har fortalt, til sine gæster, vil de også forlade bordet med en større oplevelse, end

da de satte sig.

Gode historier kan dog ikke give kunstigt åndedræt til dårlige vine. De kan hjælpe dem lidt
af sted, men facts er, at hvis vinen ikke er god, har man ikke lyst til at drikke den.

Hvornår skal man drikke vin?&amp;nbsp;

Altid.&amp;nbsp;Vin kan drikkes til stort set alle lejligheder. Det gør jeg i hvert fald. Så længe man altid holder det på
et festligt niveau, så kan vin være utroligt stemningsskabende. Hvad er bedre end champagne, den dag bilen
brød sammen? Så kan man da kun grine lidt ad det.

Hvad hedder den bedste vin, du har smagt?&amp;nbsp;

Den store kultvin Petrus har været en kæmpe oplevelse at smage. Smag kan jo ikke gøres op i penge, og
sådan en sag kan koste op til 16.000 kr., og det er jo lidt svært at sige, at en vin er det værd smagsmæssigt.

Omvendt bruger jeg altid oplevelsen til at smage andre vine op mod. Samme fornemmelse har jeg haft med
en Kistler, DRC Richebourg, Cheval Blanc og Pingus, som er fantastiske vine og andre vigtige skalpe i mit
smagsunivers.

Besøg Mathilde Rudes vinfirma Garance her.

Foto: Privat
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Torsten)</author>
            <source url="http://stiljournalen.blogspot.com/feeds/posts/default">Stiljournalen</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 06:30:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Danske specialøl konkurrerer om en plads på hylden</title>
            <link>http://www.foodwire.dk/?p=40570</link>
            <description>
Dette indl&amp;#230;g er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:
Adgangskode:


</description>
            <author>Peter Friis</author>
            <source url="http://www.foodwire.dk/?feed=rss2">foodwire.dk</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 13:00:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Coop har 10-doblet salget af specialøl</title>
            <link>http://www.foodwire.dk/?p=40568</link>
            <description>
Dette indl&amp;#230;g er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:
Adgangskode:


</description>
            <author>Peter Friis</author>
            <source url="http://www.foodwire.dk/?feed=rss2">foodwire.dk</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 12:55:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nebbiolo</title>
            <link>http://winefactory.dk/2012/05/nebbiolo/</link>
            <description>Hvis der er en drue jeg mangler at beskrive her på Winefactory, så er det da Nebbiolo. Har før snakket om Barbera og Sangiovese, men jeg mangler lige den sidste af de rigtig store.

Nebbiolo er ligesom Sangiovese, en svær drue at ha med at gøre. Den kræver optimale forhold både mht. jordbund, klima og beliggenhed. Det er ikke så underligt at man ikke har haft held med druen andre steder i verden, men det kommer jeg tilbage til. Druen giver vine, der indeholder store tanniner og typiske noter af rosenblade/violblade, tobak og vejarbejde/ tjære. Et fantastisk sammenspil af noter, hvis producenten ellers kan finde ud af det. I mange år har man også brugt rigtig meget fad og når jeg siger rigtig meget fad, så mener jeg det! Jeg kommer tilbage til det under Barolo.
Barolo, Barbaresco behøver jeg sige mere? Ja det gør jeg, for der er også andre spillere på banen. Hvis jeg skal tage udgangspunkt i DOCG´erne hvor Nebbiolo er i højsæde er der 5 i Piemonte:

Barolo
Barbaresco
Roero
Ghemme
Gatinara.

Lad mig bare kaste mig ud i toppen af poppen, nemlig Barolo:
Barolo, en lille flække der ligger navn til et lille område ca. 20 km fra Alba by. Området råder over 11 kommuner, hvor de 5 er af stor vinmæssig betydning. Man har nogle fingerregler omkring typen af Barolo eller Nebbiolo man opnår hvilke steder, men det er altså kun hypotetisk!
Før starten af 70erne var det ikke unormalt at lægge en Barolo på fad i mere en 10 år. Det skal selvfølgelig lige siges, at disse fade var af den store type, de såkaldte Botti ? kæmpefade man kunne køre en traktor igennem ? gerne slovenske. Plus en ekstrem lang maceration (tiden mosten er i berøring med drueskind), som bevirkede at man fik nærmest udrikkelige mængder af tanniner. Det resulterede altså i en meget adstringent og fad/toastet vintype, som ikke umiddelbart var nem at drikke. Det kunne tage år før en sådan Barolo begyndte at være moden.
Dette vanvid stoppede omkring starten af 70erne, hvor man gradvist gik over til en meget mere frugtig stil (som man gjorde i det meste af verden). Man har nedsat macerationen og fadlagringen samt gået over til brugen af små egefade i stedet(Barriques). Landet ligger nu sådan at der har været krig imellem de producenter, som stadig går ind for en lang lagring og større udtræk af tanniner og de moderne, der hælder meget over til den frugtige, mere drikkevenlige stil. De traditionelle producenter vil ikke gå med på hvad den glade vindrikker vil ha, men har større interesse i at opretholde det gamle Barolo, det er traditionen og den viger vi ikke fra. Nu vil en traditionalist typisk macerere deres Barolo i 10 ? 20 dage, hvor en typisk modernist ligger på omkring 4 ? 10 dage. Så nu kan man opleve den stadigt traditionelle stil med mange taninner som eksempelvis Giacomo Conternos ?Monfortino?, eller den moderne Renatto Rattis ?Barolo Normale?.
Det sidste der skal fremhæves i denne skrivelse, er marknavne. Man er begyndt at benytte sig rigtig meget af enkeltmarksvine, som pendant til Bourgognes Grand Crú, og dem findes der naturligvis rigtig mange af. Nogle af de bedste og mest omtalte er eksempelvis Cannubi, Bussia og Rionda.
Nå, men der er som sagt også andre spillere. Barbaresco er en af dem. Denne region har altid stået i skyggen af Barolo, og kom først frem i lyset i 50erne og 60erne, et stykke tid efter Barolo. Dette skyldes at den fuldt udgæret Barolo kom til verden i 1848 og Barbaresco først kom i en fuld udgæret version sidst i 1800-tallet. Før det, var Barbaresco en halvtør vin. Så med et 50 års forspring er det ikke så underligt, at Barolo er kommet først over målstregen.  Noget af grunden skal man også finde hos den royale familie. I 1850erne var kongen nemlig vildt optaget af Barolo, reklame og økonomisk støtte fra dennes side har selvfølgelig også sit at sige.
Barbaresco bliver lavet på samme måde som Barolo, men med en typisk lidt kortere lagring, både i praksis og ved lov. Man har typisk set på Barbaresco som en mere feminin udgave af Barolo, men det er lang fra rigtigt. Man finder nemt Barbaresco, der har den samme volumen som Barolo.
Barbaresco er ligesom Barolo delt op i kommuner. Her er det dog kun 3, Treiso, Barbaresco og Neive.   En mand ved navn Angelo Gaja har båret denne region frem på hans skuldre. Han har været forgangsmanden mht. så mange ting, fadlagring, brugen af barriques, markedsføring osv. Han laver nu nogle af Italiens dyreste vine, netop fra denne region.
Nord for Tanaro floden ligger der et område, som virkelig også har forstået at knække koden til god Nebbiolo. Roero hedder stedet og med dets mere sandede jorder, kan man forvente en lidt mere elegant, stille og rolig/feminin Nebbiolostil end Barolo og Barbaresco. Specielt producenten Matteo Correggia er en fantastisk producent af Nebbiolo i Roero og kan virkelig konkurrere med Barolo og Barbaresco!
Længere mod nord finder vi områderne Gattinara og Ghemme. Her kalder man lokalt Nebbiolo for Spanna, blot endnu et synonym. I midten af 1800-tallet var disse vine regnet som Piemontes bedste og dyreste, sammen med Barolo, men kriser og andet negativt bl.a. alt for høje høstudbytter, har ført dem længere og længere bag lyset. Dog er det siden 1990erne gået støt op ad bakke og nu dikterer loven mindre høstudbytter end i Barolo. Vine fra disse områder finder man ikke tit i DK, men de stykker jeg har smagt har været ganske geniale. Travaglini er en fantastisk producent og foruden høj kvalitet og skæve flasker, er det den største producent i området.
Det er helt overvejende i Piemonte man finder Nebbiolodruen, men der laves også udmærket Nebbiolo i naboregionen Lombardiet, hvor de lokalt kalder druen for Chiavennasca. I de ikke ret store arealer helt nordligt i regionen finder man de bedste eksempler på Nebbiolo. Det er meget stejle skråninger, man ser flest af og dette har det med at forhøje produktionsomkostningerne en smule, men alternativer er der blevet arbejdet med, således at høsten mere og mere kan udføres med maskiner til hjælp. Selve stilen her er generelt noget slankere og lettere end Barolo.
Det er altså Italien, som har eneret på Nebbiolo. Jeg har endnu ikke smagt noget, der kommer i nærheden af Piemontekvaliteten fra andre steder i verden. Jeg har dog stiftet bekendtskab med en Amerikansk producent, som har gjort italienske vine til deres speciale. Dvs. de overvejende benytter sig af Nebbiolo, Sangiovese og Dolcetto, men ingen af dem kommer helt derop, hvor man sidder og savner en flaske mere.
Den høje pris man ofte skal betale for Nebbiolo vine, hænger altså sammen med det store arbejde man skal ligge i druernes produktion. Startniveauet for en top Nebbiolovin ligger typisk omkring 300, men det kommer selvfølgelig an på, hvor den kommer fra. Barolo er betydeligt dyrere end Roero, men med respekt i stemmen ligger kvaliteten fra Roero altså også et stykke under Barolo. Ydermere siger man at Nebbiolo skal læres at drikke og det ikke umiddelbart er en vin, der er lappelækker ligesom eksempelvis Cabernet og Merlot fra oversøiske lande. Det tager måske tid at blive gode venner med denne drue og dens tanniner, men når og hvis man kommer til at holde af den, så leverer den nogle af de bedste vine i verden. Jeg kan kun komme på enkelte Bordeauxer og ellers Bourgogne, som har vist den samme kompleksitet og frugtintensitet i samme flaske som en Barolo! Lad dette være de sidste ord fra en Nebbiolo-lover, der når han først er begyndt ikke stopper igen  
</description>
            <author>Morten Berner Jørgensen</author>
            <source url="http://winefactory.dk/feed/">wine factory</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 10:50:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hardy?s Nottage Hill 2010</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Druerne/~3/GUk4ApPPtBo/</link>
            <description>Efter birkepollen har toppet, er næsen igen klar til at duft løs og smage på vine. Jeg starter blødt om med endnu en klassiker fra Dagli&amp;#8217; Brugsen, nemlig ESTD Hardy&amp;#8217;s...
 
</description>
            <author>Brian Haahr-Nielsen</author>
            <source url="http://druerne.dk/?feed=rss2">Druerne.dk</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 09:30:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sprut! Øhh, hedder det Sauers? - Skribent: Anusnymus</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/101-vin-a-drinks/2568416-sprut-ohh-hedder-det-sauers/2569985?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>engelhard skrev:
Hejsa,
Førhen kunne man købe sådan noget bånd-slik i grønt eller rødt med sukker på, som var i ruller og som smagte helt vildt sødt og syrligt.

Jeg har hørt man kan få det som sprut, og mener det hedder noget med Sauers, Sauwers...

Nogle som har et forslag til det rigtige navn?

Tak Tak
Bacardi Breezer, er noget sødt syrligt sukkerstads, og det minder om det du beskriver. </description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 00:32:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sprut! Øhh, hedder det Sauers? - Skribent: Rad</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/101-vin-a-drinks/2568416-sprut-ohh-hedder-det-sauers/2569958?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>så får du varen.</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 22:52:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sprut! Øhh, hedder det Sauers? - Skribent: fruppe</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/101-vin-a-drinks/2568416-sprut-ohh-hedder-det-sauers/2569934?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Du kan jo lave det selv, jeg har hørt meget ros om bolsjerne &amp;quot;Kongen af Danmark&amp;quot; opløst i vodka.

Gul og blå Gajol som man køber på flaske er også lavet på vodka.</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 22:21:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sprut! Øhh, hedder det Sauers? - Skribent: engelhard</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/101-vin-a-drinks/2568416-sprut-ohh-hedder-det-sauers/2569928?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Desværre ingenting....  </description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 22:10:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anmeldelse: Friedrich Wilhelm ? oldschool på godt og ondt</title>
            <link>http://feinschmeckeren.dk/2012/05/anmeldelse-friedrich-wilhelm-oldschool-pa-godt-og-ondt/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=anmeldelse-friedrich-wilhelm-oldschool-pa-godt-og-ondt</link>
            <description>En tur til Potsdam i den tyske delstat Brandenburg gav muligheden for at udforske den finere del af områdets restaurantscene. Valget faldt på Restaurant Friedrich Wilhelm med én stjerne i...</description>
            <author>Rasmus Palsgård</author>
            <source url="http://feinschmeckeren.dk/?feed=rss2">feinschmeckeren.dk</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 16:40:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Salg af kvalitets Mousserende vin online </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/Salg_af_kvalitets_Mousserende_vin_online.php</link>
            <description> Her finder du nemlig en stor og udførlig guide om    Salg af kvalitets Mousserende vin online  Salg af kvalitets Mousserende vin online  Salg af kvalitets Mousserende vin online tilbud på franske vin Salg af kvalitets hvidvin online rødvin på tilbud tilbud på Australske rødvin Go Salg af kvalitets Mousserende vin online  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 16:47:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> tilbud på Australske Mousserende vin </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/tilbud_paa_Australske_Mousserende_vin.php</link>
            <description> bedste priser på    tilbud på Australske Mousserende vin  tilbud på Australske Mousserende vin  tilbud på Australske Mousserende vin Australske rødvin god billig rødvin franske vin Dessertvin på tilbud spanske Mousserende vin Sydafrika hvidvin New Zealand Rosévin  tilbud på Australske Mousserende vin  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 12:35:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Salg af kvalitets vin online </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/Salg_af_kvalitets_vin_online.php</link>
            <description> Spar penge på    Salg af kvalitets vin online  Salg af kvalitets vin online  Salg af kvalitets vin online Sydafrika Mousserende vin Australske vin tilbud på spanske hvidvin alt i rødvin tilbud på franske Mousserende vin kvalitets Moussere Salg af kvalitets vin online  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 12:35:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Mange forskellige vin fra hele verden </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/Mange_forskellige_vin_fra_hele_verden.php</link>
            <description> Få et hurtig overblik over priser på    Mange forskellige vin fra hele verden  Mange forskellige vin fra hele verden  Mange forskellige vin fra hele verden Mange forskellige vin fra hele verden spanske Rosévin Sydafrika Dessertvin Salg af kvalitets Rosévin online god billig Moussere Mange forskellige vin fra hele verden  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 02:00:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Württemberg</title>
            <link>http://nyhedsblog.com/wrttemberg/</link>
            <description>ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin. 
Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød. 
De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder. 
Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn. 
At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand. 
Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin. 
Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender. 
Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år. 
For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang. 
Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide. 

En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning. 

Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands. 
Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin &amp;#8211; faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.
Her er linket til andre deltageres W. 
</description>
            <author>Jørgen</author>
            <source url="http://nyhedsblog.com/feed/">Kort og godt</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 18:56:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Württemberg</title>
            <link>http://nyhedsblog.com/wrttemberg/</link>
            <description>ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin. 
Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød. 
De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder. 
Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn. 
At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand. 
Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin. 
Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender. 
Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år. 
For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang. 
Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide. 

En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning. 

Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands. 
Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin &amp;#8211; faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.
Her er linket til andre deltageres W. 
Tilføjelse: Berlingske fortæller i dag, at der er en vinfest i Hamburg fra 27. juni til 14. juli 2012. Den kaldes Stuttgarter Weindorf, og finder sted for 27. gang i Hamburg. Der er 60 udstillere med i gennemsnit 5 vine hver &amp;#8211; fra Württemberg og Baden.
Selve Stuttgarter Weindorf finder sted i slutningen af august til knapt midten af september i Stuttgart.
Skulle vejen falde fordi er der muligheder for at gøre sig bekendt med et større udvalg af vine fra Württemberg. Her er derfor linket til Stuttgarter Weindorf, der omtaler begge de her omtalte vinfester. 
</description>
            <author>Jørgen</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/nyhedsblog/QMKu">Kort og godt</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 18:56:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> kvalitets vin </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/kvalitets_vin.php</link>
            <description>Find   her kvalitets vin  kvalitets vin  kvalitets vin Rosévin på tilbud Billig Dessertvin Salg af kvalitets Mousserende vin online Sydafrika Dessertvin tilbud på sp kvalitets vin  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 14:54:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Billige tilbud på Mousserende vin </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/Billige_tilbud_paa_Mousserende_vin.php</link>
            <description>Spar penge på   Billige tilbud på Mousserende vin  Billige tilbud på Mousserende vin  Billige tilbud på Mousserende vin Sydafrika rødvin Sydafrika Mousserende vin spanske rødvin New Zealand rødvin tilbud på spanske Dessertvin god billig Mouss Billige tilbud på Mousserende vin  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 12:01:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Coca-Cola vil sælge øl i Australien</title>
            <link>http://www.foodwire.dk/?p=40501</link>
            <description>
Dette indl&amp;#230;g er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:
Adgangskode:


</description>
            <author>Peter Friis</author>
            <source url="http://www.foodwire.dk/?feed=rss2">foodwire.dk</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 11:01:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> franske vin </title>
            <link>http://vinshop.billig-butik.dk/franske_vin.php</link>
            <description>Bestil   og få rabat franske vin  franske vin  franske vin Sydafrika rødvin tilbud på italiensk vin tilbud på Australske Mousserende vin tilbud på franske rødvin tilbud på italiensk Dessert franske vin  </description>
            <author>webmaster@vinshop.billig-butik.dk</author>
            <source url="http://vinshop.billig-butik.dk/rss.xml">God og billig rødvin  -  God og billig rødvin  </source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 10:48:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Carlsberg får konkurrence af Budweiser i Ukraine</title>
            <link>http://www.foodwire.dk/?p=40364</link>
            <description>
Dette indl&amp;#230;g er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:
Adgangskode:


</description>
            <author>Peter Friis</author>
            <source url="http://www.foodwire.dk/?feed=rss2">foodwire.dk</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 10:35:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vintest: Sig Jolly til din pinot noir</title>
            <link>http://www.fyens.dk/article/2084540:Vin--Vintest--Sig-Jolly-til-din-pinot-noir?rss</link>
            <description>De fleste forbrugere plukker deres første flasker fra de nederste hylder i supermarkedet, bevæger sig derefter op i pris, og nogle ender med at sværge til de kostbare vine fra Bourgogne.
Den røde drue?</description>
            <source url="http://www.faa.dk/rss.xml">fyens.dk - Forside</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 04:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hindbær og ribs sodavand - Skribent: ErikMadsen</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/101-vin-a-drinks/2568496-hindbaer-og-ribs-sodavand/2568744?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Det her skulle være Ebeltofts hjemmeside: http://www.ebeltoftgaardbryggeri.dk/

Der er en sektion, der hedder [kontakt] og der burde du kunne skrive og få info om et salgssted i nærheden af dig!</description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 18:07:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lad os starte en madklub i Kbh!!! :) - Skribent: Frk.Viken</title>
            <link>http://www.sol.dk/debat/97-fri-debat-mad-a-vin/2566766-lad-os-starte-en-madklub-i-kbh-/2568656?limitstart=0&amp;limit=400</link>
            <description>Jeg er frisk;) meget enda ;)

Kan kontaktes på 
 
 
 
 
 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 
 
 </description>
            <source url="www.sol.dk/debat/topics/sel-720?format=feed&amp;type=rss">SOL Debat :: Nye diskussioner</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 14:24:08 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

